Referat. Ældre- og Genoptræningsudvalget

Transkript

1 Referat Ældre- og Genoptræningsudvalget Møde nr.: 7/2017 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 16:30-17:20 Mødested: Harhoff Medlemmer Benny Christensen (bsbech) A Line Lynnerup (lily) V Per Roos (hjpero) V Anders Weber (anwe) O Pia Fussing (piaf) O Lisbeth Andersen (hjlika) A Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Fraværende Per Roos (hjpero) V Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 20. september Orientering om ansættelse af plejehjemslæge Udbud af madservice med udbringning Orientering om tilsyn på plejecentrene og med levering af madservice Fremtidig drift af daghjemmet Bonderosen Kvalitetsstandarder for visiteret kørsel på voksenområdet Halvårsregnskab Orientering fra formand og direktør - september

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 20. september 2017 Åben sag Sagsid: 14/340 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Godkendt Ej til stede: Per Roos

4 Side 3 2. Orientering om ansættelse af plejehjemslæge Åben sag Sagsid: 16/23726 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet besluttede på deres møde den 14. november 2016, at der skulle forhandles en ordning med faste læger på plejecentrene. I denne sag gives en status på ansættelse af læger på plejecentrene. Beskrivelse af sagen I satspuljeaftalen blev der afsat midler til faste læger på plejecentre under det overordnede indsatsområde Demens og de svageste ældre. Det fremgår af aftalen, at formålet med faste plejehjemslæger er at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre blandt andet ved at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser. I satspuljeaftalen, at der afsat 100 mio. kr. i perioden fra til indfasning af ordningen med faste plejehjemslæger. Finansiering efter 2019 er endnu ikke afklaret. Ringsted Kommunes andel udgør: År Kr. (1000) Da midlerne ikke er anvendt i 2016 er de overført til 2017 i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 14. november I ordningen forudsættes, at der ansættes fast læge på plejecentrene, og beboerne skal have tilbud om at skifte til denne læge. Midlerne fra satspuljen skal bruges til at honorere lægen for rådgivning og supervision af personalet fx i forhold til arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH ere), forebyggelse af indlæggelser og tidlig opsporing samt til journal- og medicingennemgang. Lægens almindelige behandling betales som hidtil via sygesikringen. Ringsted Kommune har drøftet ordningen med de lokale læger i Kommunal Lægeligt Udvalg (KLU), samt efterfølgende skrevet til de enkelte læger med henblik på en aftale med en eller flere lokale læger om ansættelse som plejehjemslæge. Lægerne har meldt tilbage, at de ikke ønsker at indgå i ordningen på nuværende tidspunkt. Lægernes begrundelse er:

5 Side 4 At de er pressede tidsmæssigt, og derfor ikke har mulighed for at varetage opgaven At de er usikre på deres vilkår fremadrettet grundet de igangværende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), og derfor ikke ønsker, at binde sig til ordningen på nuværende tidspunkt Ovenstående har generelt været årsag til, at det har været svært for kommunerne at rekruttere til ordningen. En KL-undersøgelse fra maj 2017 viser, at kun 25 % af kommunerne havde ansat læger på et eller flere plejecentre. Da ingen lokale læger ønskede at indgå i ordningen, blev der opslået en stilling, som ekstern lægefaglig konsulent i forhold til rådgivnings- og vejledningsdelen af aftalen. Der var flere velkvalificerede ansøgere til stillingen, som blev besat med læge Kitten Weber. Aftalen lyder på 15 timer om ugen fra 1. august Aftalen kan ændres eller bringes til ophør uden varsel. Ordningen evalueres om ca.1 år med henblik på, om den skal fortsætte eller ændres. Inddragelse og høring Orientering i Ældrerådet. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at ansættelse af en ekstern lægefaglig konsulent betyder, at Ringsted Kommune indfrier satspuljepartners intention med ordningen med fasttilknyttede læger på plejecentre. Administrationen vurderer videre, at ansættelsen vil understøtte plejecentrenes arbejde med tidlig opsporing og med at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser. Derudover vurderes det, at den lægefaglige rådgivning og vejledning vil understøtte kommunes arbejde i forhold til utilsigtede hændelser, hvor især håndtering af medicin og fald er læringsområder. Indstilling Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Per Roos

6 Side 5 3. Udbud af madservice med udbringning Åben sag Sagsid: 17/19229 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Lukket punkt Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der er gennemført et udbud vedrørende madservice med udbringning til hjemmeboende borgere. Sagen forelægges for at orientere om resultatet af udbuddet og stillingtagen til, om der skal gives kommunalt tilskud til madservice, om der skal arbejdes videre med hjemtagning, og om Ringsted Kommune fremover skal deltage i fællesudbud. Beskrivelse af sagen Jf. Servicelovens 83 stk.1 nr. 3 skal Byrådet tilbyde madservice til borgere, som ikke selv kan tilberede mad. Det er op til den enkelte kommune at beslutte i kvalitetsstandarden, hvordan madservice tilbydes. Borgere, som er visiteret til madservice, skal have mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører af hjælpen, hvoraf den ene kan være kommunal (Serviceloven 91, stk.1 og stk.2). Det er lovbestemt, at borgere, som er visiteret til madservice, selv skal betale for maden. Der er fastsat et maksimumbeløb for borgerens egenbetaling på 52 kr. for en hovedret/dag. Dette reguleres én gang om året. Den enkelte kommune kan beslutte, om de vil yde tilskud, så borgeren ikke skal betale den maksimale egenbetaling. Beskrivelse af madservice 167 borgere er visiteret til madservice i Ringsted Kommune. Det seneste udbud blev gennemført i 2011 med Lejre og Sorø kommuner. Der blev indgået kontrakt med to private leverandører; Det Danske Madhus og Din private kok. Aftalen løb i 4 år og er blevet forlænget i 2x12 måneder. I februar 2017 blev Din Private Kok opkøbt af Det Danske Madhus, og dermed var der kun én leverandør af madservice i Ringsted Kommune. I perioden i 2017, hvor der kun har været én leverandør af madservice, har ingen borgere rettet henvendelse til kommunen med ønske om fritvalgsbeviser, som giver borgerne mulighed for selv at indgå aftale med en privat leverandør om levering af madservice.

7 Side 6 Priserne for madservice er siden 2011 prisfremskrevet hvert år jf. kontrakten. Egenbetalingen er pr. dag i ,25 kr. for en hovedret inkl. levering. Borgerne kan få leveret madservice op til to gange om ugen. Den nuværende kontrakt med Det Danske Madhus har ikke medført økonomiske konsekvenser for Ringsted Kommune, da priserne er under det beløb, som borgerne maksimalt kan opkræves, og kommunen har ikke ydet tilskud. Resultatet af udbuddet Ringsted Kommune har sammen med Lejre og Sorø kommuner gennemført et udbud vedr. madservice med udbringning til hjemmeboende borgere. Lejre har været tovholder for udbuddet. Kommunerne er i fællesskab forpligtiget til at indgå en aftale med leverandøren, hvis alle betingelser fra udbudsmaterialet er opfyldt. I udbudsprocessen har der været fokus på, at borgerne var sikret samme service og kvalitet, som ved i udbuddet i Udbuddet er gennemført i sommeren 2017, og én privat leverandør har budt på opgaven; Det Danske Madhus. Buddet fra det Danske Madhus overholdt alle betingelser fra udbudsmaterialet, og aftalen med Det Danske Madhus forventes derfor at træde i kraft pr. 1. november Aftalen løber i to år og ophører dermed pr. 31. oktober Lejre og Sorø kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at indgå aftale med Det Danske Madhus, og at de ikke ønsker at gennemføre et genudbud. Resultatet af udbuddet medfører, at priserne for madservice fremadrettet bliver 52 kr. for en hovedret inklusiv levering. Det betyder, at der bliver en øget omkostning for borgerne på 9,75 kr. pr. hovedret. Borgerne kan få leveret mad op til to gange om ugen. Hvis der på et senere tidspunkt er en leverandør, som ønsker at levere madservice, på samme vilkår som Det Danske Madhus, kan de blive godkendt som leverandør, så borgerne hermed sikres et frit valg. Fritvalgsbevis For at sikre at borgerne har frit valg af leverandør af madservice, så længe der kun er indgået aftale med én privat leverandør, kan borgere visiteret til madervice med udbringning få tilbudt et fritvalgsbevis (Serviceloven 91, stk. 2, nr. 2), hvis dette efterspørges. Med et fritvalgsbevis kan borgerne selv indgå aftale med en CVR-registreret leverandør af madservice. Fritvalgsbeviset skal have samme værdi for borgeren, som det ville koste at få maden fra den leverandør, som har vundet udbuddet. Kommunen skal afregne direkte med den leverandør, som borgeren vælger. Borgeren modtager ikke kontante midler og hæfter ikke over for leverandøren i forhold til betaling. Kommunen skal stille samme kvalitetskrav til den leverandør, som borgeren vælger via fritvalgsbeviset, som til den leverandør der har vundet udbuddet. Kommunen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage et fritvalgsbevis. Dette kan være tilfældet, hvis borgeren f.eks. pga. demens ikke er i stand til at bestille madservice. Hvis der senere bliver mulighed for at give borgerne to eller flere leverandører, som kommunen indgår aftale med, kan ordningen med fritvalgsbevis opsiges med tre måneders varsel. Hjemtagning af madservice En hjemtagning betyder, at kommunen selv vil være ansvarlige for produktion og udbringning af mad til borgere, der er visiteret til madservice. Det vil ikke være muligt at hjemtage

8 Side 7 madproduktionen allerede nu, da det vil kræve en større omlægning af køkkenet og produktionsfaciliteterne. Hjemtagningen vil i givet fald kunne træde i kraft, når kontrakten med Det Danske Madhus udløber i En hjemtagning forventes at medføre: at der skal tilknyttes mere personale til at tilberede maden at der kræves mere plads, end der er tilgængeligt på fx MadhuZet Zahles på nuværende tidspunkt behov for særlige køleredskaber, da der er særlige regler for nedkøling og opbevaring af den tilberedte mad udgifter til transport af maden. Det er ikke muligt at komme med et estimat af de økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt, da dette vil kræve en grundig analyse. Hvis Ringsted Kommune hjemtager madproduktionen, skal borgerne stadig kunne vælge mellem to eller flere leverandører. Det betyder, at der stadig skal gennemføres et udbud i 2019, når kontrakten med Det Danske Madhus udløber. Ringsted Kommune skal byde på lige vilkår med private leverandører, da de ikke kan få tildelt opgaven på forhånd. Egenbetaling og kommunalt tilskud Der skal tages stilling til, hvor meget borgerne skal betale i egenbetaling for madservice, og om der skal ydes et kommunalt tilskud for at nedsætte borgernes egenbetaling. a. Madservice vil pr koste 52 kr. pr. dag. Dette beløb er svarende til, hvad borgerne maksimalt kan betale i egenbetaling. Det kan besluttes, at borgerne fremover skal betale det fulde beløb, og at der ikke ydes kommunalt tilskud. Det foreslås i givet fald, at prisstigningen træder i kraft over for borgerne pr , for at give borgerne et rimeligt varsel på den kommende prisstigning. Det betyder, at Ringsted Kommune får en merudgift på maksimalt kr. i 2017, som kan håndteres inden for den eksisterende visitationsramme i Fordelen ved forslaget er, at kommunen holder sig inden for den lovbestemte egenbetaling, uden at der påføres kommunen merudgifter. Eventuelt kan prisstigningen indfases over to år. I givet fald får Ringsted Kommune en merudgift på kr. i b. Det kan fx besluttes, at borgernes fremover selv skal finansiere 5 kr. af prisstigningen på 9,75 kr., og der ydes et kommunalt tilskud på 4,75 kr. Borgernes egenbetaling bliver dermed 47,25 kr. pr. hovedret. Det betyder, at Ringsted Kommune får en merudgift på ca kr./året. I givet fald skal det medtages i budgettet. Fordelen ved forslaget er, at borgerne ikke oplever en så stor prisstigning. c. Det kan besluttes, at borgernes egenbetaling ikke skal stige, så de fortsat betaler 42,25 kr. Dermed ydes der et kommunalt tilskud på 9,75 kr. Det betyder, at Ringsted Kommune får en merudgift på ca kr./året. I givet fald skal det medtages i budgettet. Fordelene ved forslaget er, at borgerne ikke får nogen prisstigning. Udbud i fremtiden Ringsted Kommune indgår på nuværende tidspunkt i et udbudsfællesskab med Sorø Kommune. Der skal tages stilling til, om Ringsted Kommune fremover skal deltage i fællesudbud med andre kommuner inden for madservice. Økonomiudvalget er blevet

9 Side 8 orienteret om det kommende fællesudbud med Sorø og Lejre den 5. januar 2015 og den 1. marts Formålet med at lave et fællesudbud var, at Lejre, Sorø og Ringsted sammen kunne tiltrække flere bud fra leverandører og lavere priser på grund af volumen i leveringen. Udbuddet har ikke medført det ønskede resultat. Ved at gennemføre et udbud alene kan Ringsted Kommune selv planlægge og gennemføre processen, ligesom der ikke skal opnås enighed med andre kommuner om kontraktvilkår, priser mm. Derudover kan et udbud, hvor Ringsted står alene, give bedre mulighed for at små leverandører i Ringsted vil byde på opgaven, det kan fx være slagtere mv. Modsat kan det være mindre attraktivt for private leverandører at byde på opgaven, da der ikke er så mange borgere i Ringsted Kommune, som modtager madservice. Inddragelse og høring Til høring i Ældreråd og Handicapråd. Økonomi De bevillingsmæssige konsekvenser afhænger af, hvilket forslag der besluttes politisk, såfremt kommunen skal dække omkostninger forbundet med madservice. Vurdering På baggrund af det gennemførte udbud vurderes det, at det ikke er muligt at ændre på udfaldet af udbuddet. Administrationen vurderer, at kommunen er forpligtet til at indgå aftale med Det Danske Madhus, da de har opfyldt betingelserne i udbudsmaterialet, og Lejre og Sorø har tilkendegivet, at de ikke ønsker et genudbud. Som konsekvens af at der kun er én privat leverandør af madservice, skal der tilbydes fritvalgsbeviser til borgere, som efterspørger dette, da det er lovpligtigt. Administrationen vurderer desuden ikke, at et genudbud vil resultere i, at andre private leverandører vil byde på opgaven, da Det Danske Madhus er den eneste leverandør af madservice på Sjælland. Desuden vurderes det, at eventuelle private leverandører fra Fyn og Jylland ikke vil byde på opgaven på grund af afstanden og udbuddets volumen. Forslaget om hjemtagning af madservice vurderes at kræve en grundig analyse af de medfølgende konsekvenser. Det vurderes, at en hjemtagning af madservice er en løsning, der kan imødekomme lovkravet om, at borgerne skal have mulighed for at vælge mellem minimum to leverandører på længere sigt. Det foreslås, at administrationen arbejder videre med at kvalificere forslag, så en eventuel hjemtagning kan træde i kraft, når den nuværende kontrakt med Det Danske Madhus udløber i Administrationen vurderer ikke, at det er praktisk muligt at hjemtage madproduktionen på nuværende tidspunkt. Der vurderes, at forslaget om, at borgerne selv skal betale den fulde egenbetaling er i overensstemmelse med lovgivningen. Det vurderes desuden, at et eventuelt kommunalt tilskud til madservice for at nedbringe egenbetalingen vil komme en relativt lille målgruppe til gode, og at en pris på 52 kr. inkl. levering fortsat er en relativt beskeden pris for et måltid mad. Udbuddet er ikke udmundet i, at flere private leverandører har budt ind på opgaven. Det vurderes dermed, at det ønskede resultat med at gennemføre udbuddet med andre kommuner ikke er opnået. Derfor foreslås det, at Ringsted Kommune gennemfører et udbud alene i 2019, når den nuværende aftale udløber. Ved at gennemføre udbuddet alene, vurderer administrationen, at der kan være mere fleksibilitet i processen, ligesom det kan åbne op for at lokale vil byde ind på opgaven.

10 Side 9 Indstilling Direktionen indstiller, 1. at det godkendes, at administrationen arbejder videre med at konkretisere forslaget om at hjemtage madservice til hjemmeboende borgere med henblik på, at Ringsted Kommune selv kan være ansvarlige for produktion og udbringning af madservice 2. at det godkendes, at borgerne selv skal betale den fulde egenbetaling uden kommunen yder tilskud med virkning fra 1. januar at det godkendes, at Ringsted Kommune ikke deltager i et fælles udbud vedr. madservice, når kontrakten med Det Danske Madhus udløber i Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet bakker op om det første og tredje indstillingspunkt. I forhold til andet indstillingspunkt om egenbetaling mener Handicaprådet, at man bør vælge model b, hvor kommunen i de næste to år dækker halvdelen af udgiftsstigningen. Ej til stede: Christina Denise Wandel, Britta Nielsen Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler at punkt 1 godkendes. I forhold til punkt 2, omhandlende borgerens egenbetaling, anbefaler Ældrerådet model B, hvor borgeren selv skal betale 5 kr. af prisstigningen. Og i forhold til punkt 3, afventer Ældrerådet en videre administrativ og politisk argumentation for et eventuelt fælles udbud vedr. madservice. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Pk 1 og 3 anbefales godkendt Pk 2 udvalget kan ikke anbefale indstillingspunktet. Ø stiller forslag om at kommunen finansierer hele merudgiften. F Britta Nielsen (hjbrni) F V Rikke Hedegaard (rho) V A Lisbeth Andersen (hjlika) A V Timo Jensen (tije) V O Daniel Nørhave (hjdan) O A Per Flor (pefl) A Ø Henrik Kjær (henkj) Ø For x Ej til Imod x Ej til stede x x x stede Undlod Herefter tiltrådte udvalget Handicaprådets og Ældrerådets anbefaling om at benytte model B (model 2). Finansieringen medtages i budgetforhandlingerne. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær) Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Punkt 1 og punkt 3 anbefales godkendt. Punkt 2 anbefales model B (2) svarende til Handicap- og Ældrerådets anbefaling. Ej til stede: Per Roos

11 Side 10

12 Side Orientering om tilsyn på plejecentrene og med levering af madservice Åben sag Sagsid: 17/1155 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 Tilsynsrapport Knud Lavard Centret 2017 (69850/17) 2 Tilsynsrapport Plejecenter Solbakken 2017 (67373/17) 3 Tilsynsrapport Plejecenter Ortved 2017 (66082/17) 4 Tilsynsrapport madservice 2017 (82530/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de løbende skulle orienteres om tilsyn på ældreområdet. I denne sag orienteres udvalget om tilsyn med plejecentrene samt levering af madservice til hjemmeboende pensionister. Beskrivelse af sagen I april til juni måned 2017 har der været kommunalt tilsyn med Kommunes plejecentre og levering af madservice til hjemmeboende pensionister. Kommunale tilsyn føres efter Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148 a og 151. I 2017 er der indgået en aftale med BDO om, at de udfører de kommunale tilsyn på plejecentrene. Ifølge Serviceloven føres der tilsyn med, om borgerne får hjælp i overensstemmelse med kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp. Desuden skal hvert plejecenter mindst have et uanmeldt tilsyn om året. Tilsyn med levering af madservice er foretaget af Myndighedsenheden i samarbejde med administrationen i Social- og Sundhedscenteret. Alle tilsynsrapporter er vedhæftet som bilag. Tilsyn på plejecentrene: Tilsynet på plejecentrene foregår i dialog og samarbejde med beboerne og personalet og undersøgelsesmetoderne er interviews, observationer og dialogmøder. BDO giver en samlet vurdering af tilbuddet ud fra en vurderingsskala, hvor den bedste vurdering er særdeles tilfredsstillende og den laveste vurdering er ikke tilfredsstillende.

13 Side 12 Solbakken har modtaget vurderingen tilfredsstillende, som er den gennemsnitlige vurdering. Knud Lavard Centret og Ortved har modtaget vurderingen meget tilfredsstillende, som er den næstbedste vurdering. I forbindelse med tilsynet udarbejdes der anbefalinger til den fremadrettede udvikling. I 2017 er der givet i alt syv anbefalinger til plejecentrene. På baggrund af anbefalingerne udarbejdes der handleplaner. To ud af syv handleplaner på plejecentrene er implementeret, og de resterende fem forventes igangsat i efteråret Plejecenter Ortved har haft uanmeldt tilsyn i april Tilsynets samlede vurdering er, at der er meget tilfredsstillende forhold på plejecenteret. Tilsynet har givet anledning til to anbefalinger, som begge vedrører plejecenterets dokumentation. Ved tilsynet i 2016 anbefalede tilsynet, at der blev arbejdet med plejecenterets dokumentationspraksis. Tilsynet vurderer i 2017, at dokumentationen er forbedret, og tilsynet anbefaler, at plejecenteret fortsætter arbejdet med at sikre en mere sammenhægende dokumentation samt mere tydelige beskrivelser i fokusområdet. Begge anbefalinger er imødekommet og handleplanerne er afsluttet. Ortved har gennemgået dokumentationen med fokus på sammenhæng og entydige beskrivelser og har fortsat fokus på at forbedre dokumentationen og på at sikre den gode udvikling. Knud Lavard Centeret har haft uanmeldt tilsyn i maj Tilsynets vurdering er, at der er meget tilfredsstillende forhold på plejecenteret. Tilsynet gav anledning til to anbefalinger vedr. dokumentationen. Anbefalingerne imødekommes igennem undervisning og opdatering af personalets kompetencer på området. KLC planlægger at gennemføre undervisning af personalet i oktober Plejecenter Solbakken har haft uanmeldt tilsyn i april Tilsynets samlede vurdering er, at der er tilfredsstillende forhold på plejecenteret. Tilsynet har givet anledning til tre anbefalinger vedr. systematisk opfølgning på fokusområder, mere konkrete og handlingsvejledende pædagogiske handleplaner samt kompetenceudvikling. Anbefalingen vedr. opfølgning på fokusområder er genfremsat fra 2016, og det er vurderingen, at der har været en positiv udvikling i arbejdet med fokusområderne siden Anbefalingen fokuserer sig i 2017 på den systematiske evaluering af fokusområderne. Med udgangspunkt i anbefalingen planlægger Solbakken intern efteruddannelse/vejledning af medarbejderne med start i efteråret Desuden indføres der faste journalgennemgange for at sikre en systematisk opfølgning på fokusområderne. Alle handleplaner forventes at løbe henover efteråret Tilsyn med leverandøren af madservice: Tilsyn med leverandøren af madservice (Det danske madhus Kram) føres af Myndighedsenheden ved hjælp af interviews med borgerne samt vurdering af leverandørens madplaner og fødevarestyrelsens tilsynsrapporter. I forbindelse med tilsynet er der udarbejdet 4 fokusområder som myndighedsenheden har drøftet med leverandøren i juni Tilsynet er ført i perioden april juni 2017, hvor ca. 6 % af modtagerne af madservice har deltaget i et interview. Det vurderes, at leverandøren lever op til de krav, der er til køkkendrift, og at borgerne er tilfredse med leverandøren. Brugerundersøgelsen har vist at der er behov for at drøfte enkelte retter med leverandøren samt borgernes forventning til telefonisk kontakt med den chauffør, som leverer maden. Desuden er der behov for en mere tydelig information om muligheden for at vælge en anden ret. Ovenstående områder er drøftet med leverandøren i juni 2017, som har taget kommentarerne til efterretning. På kommende dialogmøde drøftes områderne igen. Inddragelse og høring Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

14 Side 13 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at forholdene på plejecentrene er tilfredsstillende. Tilsynene viser, at borgerne får den pleje og omsorg, de har behov for, og at det bliver leveret med en god faglig standard. Det er administrationens vurdering, at plejecentrene er i en positiv udvikling, hvor den sundhedsfaglige dokumentation forbedres. Det er vurderingen, at der fortsat er behov for at fastholde fokus på den sundhedsfaglige dokumentation, for at sikre, at den lever op til de gældende krav. På baggrund af tilsynet med leverandøren af madservice, vurderer administrationen, at borgerne modtager mad, som er af tilfredsstillende kvalitet, og at borgerne er tilfredse med leverandøren. Administrationen vurderer, at der fortsat skal være fokus på den information som gives til borgerne om eksempelvis muligheden for selv at vælge mellem retterne, samt i hvilken grad de kan forvente at blive kontaktet af leverandøren ved eksempelvis levering. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Handicaprådet den Orienteringen blev taget til efterretning med bemærkning om, at konklusionerne om madservice bygger på et spinkelt talgrundlag. Ej til stede: Christina Denise Wandel, Britta Nielsen Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning med bemærkning om, at talgrundlaget vedr. madservice var forholdsvis lille, men at der var tilfredshed med leverandøren. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær) Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Per Roos

15 Side Fremtidig drift af daghjemmet Bonderosen Åben sag Sagsid: 16/2327 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling x x Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 blev der afsat midler til etablering- og drift af et tilbud om daghjem (Bonderosen) for pensionister med stærkt nedsat fysisk og/eller social funktionsevne på Plejecenter Ortved. Det fremgår, at der skal tages stilling til, om tilbuddet skal ændres eller videreføres uændret efter 1 år. Beskrivelse af sagen Formålet med etablering af et daghjem er at styrke og/eller bevare brugernes mulighed for at blive længst muligt i eget hjem ved at forebygge, at deres funktionsniveau bliver dårligere og ved at forebygge mistrivsel som følge af social isolation. Der var desuden en forventning om, at daghjemmet ville få indflydelse på brugernes forbrug af hjemmepleje. Borgere der mistrives i eget hjem har ofte kontakt til hjemmeplejen på telefon eller via nødkald og ofte i et omfang, der medfører, at der må visiteres ekstra ydelser. Målgruppen er hjemmeboende pensionister med en fysisk og/eller social funktionsevne, der gør, at de ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter og socialt samvær uden for hjemmet uden støtte. Daghjemmet er et visiteret tilbud, hvor der er plads til 8 brugere dagligt. Brugerne kan visiteres til en eller flere dage ugentligt. Der tilbydes kørselsordning i form af fællestransport i minibusser. Brugerne betaler selv for mad samt for en andel af transporten. Bonderosen åbnede den 1. juni Tabellen nedenfor viser belægningen pr. 3 måneder i perioden fra juni 2016 til og med august Periode Belægning pr. 3 måneder Juni August ,35 September November ,59 December 2017 Februar ,35 Marts April ,17 Juni August ,28

16 Side 15 Som det ses, har der stort set været fuldt besat fra marts 2017 og frem. Når der ikke er en belægningsgrad på 8, skyldes det, at der er enkelte ledige dage i forbindelse med ophør / ny visitation. Dagligdagen i Bonderosen Aktiviteterne planlægges med udgangspunkt i brugernes ønsker, ressourcer og færdigheder. Det er fx: ture i snoezelrummet, Cafe Ingeborgs køkkenhave, gåture, stole- og rollatorgymnastik, badminton (med ballon), ordspilslege og sanglege. Derudover bliver der lagt vægt på tid til samtale. Der bliver ofte talt om gamle dage, og brugerne fortæller gerne historier fra deres liv. De har mange fælles referencepunkter knyttet til den tid, de er vokset op i. Der bliver lagt vægt på, at der skal være god tid til frokost, så der både er tid til at nyde maden og tale sammen. Alle aktiviteter tilrettelægges sådan, at de bedst muligt medvirker til at fastholde eller øge brugernes funktionsniveau. Daghjemmet deltager desuden i plejecentrets arrangementer som sønderjysk kagebord og arrangementer i forbindelse med højtiderne. Brugerne har også mulighed for at deltage i gudstjeneste på plejecentret og for at benytte stedets tilbud om fodterapeut og frisør. I forbindelse med at Bonderosen har været i drift i et år, er der blevet lavet en undersøgelse af brugernes tilfredshed. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et spørgeskema. 20 ud af 20 brugere har besvaret spørgeskemaet med følgende resultat: Glad smiley Neutral smiley Sur smiley Hvor tilfreds er du med aktiviteterne i Bonderosen? Hvor tilfreds er du med det sociale samvær i Bonderosen? Hvor tilfreds er du med Bonderosens lokaler? Hvor tilfreds er du med transporten til Bonderosen Hvor tilfreds er du med maden i Bonderosen? Er besøg i Bonderosen en forbedring af din livskvalitet? Giver besøg i Bonderosen dig mulighed for aktiviteter som ikke ellers er mulige at deltage i? Hvor tilfreds er du samlet set med Bonderosen? På spørgeskemaet er der mulighed for at skrive en kommentar. Den mulighed har 4 brugere benyttet. 3 kommentarer handler om, at busserne er for upræcise. Den sidste kommentar er: Her er meget hyggelig! Som det ses af skemaet viser brugerundersøgelsen, at der er stor tilfredshed med Bonderosen, både med de fysiske forhold og aktiviteterne. Brugerne angiver, at tilbuddet har forbedret deres livskvalitet. I forhold til kørslen udtrykker 25 % af brugerne, at den ikke fungerer så godt. Inddragelse og høring Sagen sendes til orientering i Ældrerådet. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

17 Side 16 Vurdering Administrationen vurderer, at brugeren af daghjemmet Bonderosen i høj grad får forøget deres mulighed for at deltage i aktiviteter og socialt samvær og deres livskvalitet. Bonderosen giver brugeren mulighed for at bruge både deres krop og deres kognitive evne på en måde, der ikke er mulig for dem i eget hjem og uden støtte. Det er medarbejdernes vurdering, at Bonderosen medvirker til at fastholde brugernes funktionsniveau. Det er dog ikke muligt specifikt at påvise i hvilket omfang. Endvidere er det ikke muligt objektivt at måle, om de personer der har været visiteret til Bonderosen i det forgangne år har fået udskudt det tidspunkt, hvor de fik behov for plejebolig. Det er dog visitationens vurdering, at dette er tilfældet for nogle af brugerne. Visitationen vurderer, at Bonderosen har haft en effekt i forhold til brugernes behov for hjemmehjælp herunder især for behovet for ekstra kontakt med hjemmeplejen telefonisk og via nødkald. For de borgere der har brugt hjemmeplejen på denne måde, er der set et fald i henvendelser, når de startede i Bonderosen. Visitationen vurderer, at årsagen er, at borgeren i høj grad får en bedre trivsel. Brugerundersøgelsen viser, at brugerne i høj grad er tilfredse med Bonderosen. De angiver dog, at busserne ikke er præcise. Der forsøges rettet op på dette i dialog med busselskabet. Administrationen vurderer, at Bonderosen opfylder det formål, der blev beskrevet i budgetønsket, samt at der er mulighed for at udnytte pladserne. Belægningsgraden vil dog blive fulgt løbende. Indstilling Direktionen indstiller, at drift af daghjemmet Bonderosen fortsætter uændret. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Per Roos

18 Side Kvalitetsstandarder for visiteret kørsel på voksenområdet Åben sag Sagsid: 15/29847 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag A. Kvalitetsstandard - kørsel til beskyttet beskæftigelse (111167/17) 2 Bilag B. Kvalitetsstandard - kørsel til aktivitets og samværstilbud.pdf (89321/17) 3 Bilag C. Kvalitetsstandard - kørsel daghjem.pdf (89323/17) 4 Bilag D. Kvalitetsstandard - kørsel hjælpemidler.pdf (89325/17) 5 Bilag E. Kvalitetsstandard - kørsel individuel handicap.pdf (89309/17) 6 Bilag F. Kvalitetsstandard - kørsel SEL træning.pdf (89589/17) 7 Bilag G. Kvalitetsstandard - kørsel SUL genoptræning.pdf (89314/17) 8 Bilag H. Kvalitetsstandard - kørsel vederlagsfri fys.pdf (89316/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet forelægges otte kvalitetsstandarder for visiteret kørsel på voksenområdet til godkendelse. Udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne er led i en samlet gennemgang af kørselsområdet i Ringsted Kommune og forberedelse af et kommende udbud på kørselsområdet i Beskrivelse af sagen I forbindelse med gennemgang af kørselsområdet har der vist sig et behov for at få beskrevet serviceniveauet for kørslen på voksenområdet. Herudover giver beskrivelserne af serviceniveauet et bedre grundlag for udarbejdelsen af det kommende udbud. Tidligere har serviceniveauet vedr. kørsel været beskrevet overordnet i fx kvalitetsstandarder for genoptræning og i kontraktmateriale. Formålet med kvalitetsstandarderne er at skabe bedre gennemsigtighed for borgerne om kommunens serviceniveau. Herudover giver det medarbejderne, der visiterer til kørsel i sammenhæng med ydelser på voksenområdet, og leverandøren af kørselsydelsen, et klart grundlag for deres arbejde, herunder bedre sikkerhed for et ensartet serviceniveau. De nye kvalitetsstandarder er baseret på nuværende praksis og rammer, som de har været beskrevet i andre kvalitetsstandarder. Ingen borgere vil miste deres nuværende kørsel på

19 Side 18 baggrund af de nye kvalitetsstandarder, men der er lagt op til en enkelt ændring vedrørende egenbetaling for kørsel til beskyttet beskæftigelse. Den eneste ordning, hvor der er hjemmel til opkrævning af egenbetaling, og hvor der på nuværende tidspunkt ikke er lagt op til egenbetaling, er kørsel til vederlagsfri fysioterapi. I forbindelse med budgetprocessen er der udarbejdet forslag om at indføre egenbetaling på dette område. Størstedelen af kørslen bliver varetaget i regi af Movia Flextrafik. De såkaldte kvalitetsmål for kørslen vedr. ventetid og omvejskørsel er derfor for en stor del fastlagt af Movia. Kvalitetsmål for køretid er fastlagt efter vejledning fra Movia for at sikre hensigtsmæssige rammer for udførsel af kørsel og mulighed for samkørsel. Nedsættes den maksimale køretid, vil udgiftsniveauet som udgangspunkt blive forøget, idet der vil blive behov for større kapacitet i form af flere vogne. Alle kvalitetsstandarder overholder gældende lovgivninger, og de er skrevet i et tilgængeligt sprog. Kommunen anviser altid til den billigste transportform, der er forsvarlig for den enkelte borger. Når kvalitetsstandarderne for visiteret kørsel er blevet politisk behandlet i Byrådet, vil de blive lagt på kommunens hjemmeside i samme layout som de øvrige kvalitetsstandarder på voksenområdet. Kvalitetsstandarderne for visiteret kørsel vil fremover blive revideret én gang om året sammen med de øvrige kvalitetsstandarder på voksenområdet. Dette er i overensstemmelse med beslutningen om revidering af de øvrige kvalitetsstandarder på voksenområdet, som blev truffet den Det betyder, at kvalitetsstandarderne på voksenområdet følger kadencen med det vedtagne budget og afledte lovændringer på baggrund af finanslovsforhandlinger. Der kan dog være tilfælde, hvor fx ændringer i lovgivningen gør, at der er enkelte kvalitetsstandarder for visiteret kørsel, som må tilrettes og politisk behandles på andre tidspunkter af året. Det foreslås, at mindre tilretninger af kvalitetsstandarderne for visiteret kørsel, der foretages på baggrund af fx nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, fremover ikke forelægges de politiske udvalg løbende men først ved den årlige revidering. I praksis implementeres ændringer med det samme, når der forelægger nye principafgørelser. I 2015 udgjorde udgifterne til kørselsordningerne omfattet af nærværende kvalitetsstandarder 5,5 mio. kr. De otte kvalitetsstandarder for visiteret kørsel er nedenfor præsenteret og gennemgået kort: Kvalitetsstandard for kørsel af voksne med særlige behov til beskyttet beskæftigelse Borgeren skal som udgangspunkt selv sørge for transport til og fra arbejdet. Hvis borgeren selv sørger for transporten, er han/hun berettiget til befordringsgodtgørelse fra kommunen, men skal dog selv betale for de første 10 km hver vej. Det fremgår af bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter mv i beskyttet beskæftigelse 2. Hvis kommunen undtagelsesvis sørger for transporten for borgeren, fastlægger den nye kvalitetsstandard, at der opkræves egenbetaling for de første 10 km. Borgerens egenbetaling må ikke overstige 30 % af dennes lønindtægt fra den beskyttede beskæftigelse (nettoindtægt).

20 Side 19 Ved en fejl er der ikke tidligere blevet opkrævet egenbetaling for kørsel for de borgere, hvor kommunen har sørget for transporten. I den politisk godkendte kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse, som var gældende indtil den 20. juni 2017, fremgik, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan transportere sig selv. I lovgivningen fremgår det, at Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Egenbetalingen indføres derfor for at sikre, at kommunens kvalitetsstandard er i overensstemmelse med lovgivningen på området og for at sikre ligebehandling af borgerne. Dermed er der ikke tale om ændringer i serviceniveauet men en korrektion af en fejl. På nuværende tidspunkt er der 6-7 borgere, hvor kommunen afholder den fulde udgift for kørslen, og ca. 60 borgere som selv sørger for deres transport og får befordringsgodtgørelse, hvis afstanden er mere end 10 kilometer. Indføring af egenbetaling vil vedrøre de 6-7 borgere, hvor kommunen i dag afholder den fulde udgift. Egenbetalingen skal opgøres individuelt og afhænger bl.a. af borgerens timeløn, antal arbejdstimer og af antallet af kilometer mellem bolig og arbejde. En timeløn i beskyttet beskæftigelse ligger typisk mellem 8 og 32 kr. Det medfører, at borgerens egenbetaling estimeret ligger mellem 10 og 67 kr. pr. dag. Til sammenligning er egenbetaling for kørsel til daghjem 64 kr. tur/retur pr. dag. Administrationen har sendt et varsel til de berørte borgere. Der er lagt op til, at opkrævningen træder i kraft pr Kvalitetsstandard for kørsel af voksne med særlige behov til aktivitets- og samværstilbud Borgeren kan få kørsel mellem bopælen og tilbuddets adresse, hvis borgere har brug for hjælp til at komme til og fra tilbuddet. Der er ikke egenbetaling. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Kvalitetsstandard for kørsel til daghjem Borgeren kan få kørsel mellem bopælen og daghjemmet, hvis han/hun på grund af nedsat funktionsniveau ikke kan anvende kollektiv trafik eller på anden vis stå for transporten selv. Der er egenbetaling for kørslen. Prisen er i kr. pr. enkelttur, og prisen reguleres én gang om året. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Kvalitetsstandard for kørsel til afprøvning af hjælpemidler Borgeren kan få kørsel mellem bopælen og til og fra leverandøren af hjælpemidlet, hvis han/hun på grund af nedsat funktionsevne ikke kan anvende kollektiv trafik eller på anden vis stå for transporten selv. Hvis borgeren selv sørger for transporten, er han/hun berettiget til befordringsgodtgørelse fra kommunen. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og svært synshandicappede (Flexhandicap) Borgere over 18 år, som er svært bevægelseshandicappet eller svært synshandicappet, kan blive visiteret til Flexhandicap-ordningen. Den består af 104 ture/året. Borgeren skal betale et årligt gebyr for at være medlem af Flexhandicap-ordningen. Herudover betales en fast takst pr. kilometer. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Kvalitetsstandard for kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86

21 Side 20 Borgeren kan få kørsel mellem bopælen og træningstilbuddet, hvis borgeren på grund af nedsat funktionsevne ikke kan anvende kollektiv trafik eller på anden vis stå for transporten selv. Der er egenbetaling for kørslen. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Kvalitetsstandard for kørsel til genoptræning efter sundhedslovens 140 Borgeren kan få kørsel mellem bopælen og anviste genoptræningssted, hvis han/hun på grund af nedsat funktionsevne ikke kan sørge for transporten selv i egen bil eller med kollektiv trafik. Hvis borgeren selv kan sørge for transporten, kan han/hun få befordringsgodtgørelse fra kommunen, hvis en række kriterier opfyldes jf. lovgivningen. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Kvalitetsstandard for kørsel til vederlagsfri fysioterapi Borgeren kan få kørsel mellem bopælen og tilbuddets adresse, hvis han/hun på grund af nedsat funktionsniveau ikke kan anvende kollektiv trafik eller på anden vis stå for transporten selv. Borgeren kan maksimalt få kørsel til og fra tilbuddet tre gange ugentligt. Der er ingen egenbetaling. Der er ikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau. Alle kvalitetsstandarder for visiteret kørsel er vedlagt som bilag. Inddragelse og høring Til høring i Ældreråd og Handicapråd. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at de nye kvalitetstandarder giver Ringsted Kommunes borgere bedre mulighed for at orientere sig om, hvilke kørselsydelser de kan forvente at modtage samt niveauet herfor. Samtidig vurderes det at kvalitetsstandarderne giver bedre muligheder for styring og drift af kørslen. Herunder kommunens udgifts- og aktivitetsstyring og der sikres et ensartet serviceniveau på området. Kvalitetsstandarderne vil ligeledes danne grundlag for kommende udbud af den visiterede kørsel i foråret Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne for visiteret kørsel beskriver et service- og ydelsesniveau på ældre- og voksenområdet, som understøtter borgerne i et selvstændigt liv, hvor dem der har brug for hjælp til kørsel får hjælp. Administrationen vurderer, at der med forslag om at indføre egenbetaling for kørsel til beskyttet beskæftigelse for de borgere, hvor kommunen sørger for transporten, vil sikre ligebehandling af borgerne uanset kørselsordning. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at kvalitetsstandarderne godkendes. 2. at det godkendes, at mindre tilretninger af kvalitetsstandarderne, der foretages på baggrund af fx nye principafgørelser, fremover ikke forelægges de politiske udvalg løbende, men først ved den årlige revurdering.

22 Side 21 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet bemærker, at der er behov for at arbejde videre med at gøre sproget let forståeligt. Dorthe Dahlstrup orienterede om, at man kan komme med bemærkninger til kvalitetsstandarderne og formuleringerne via et link på kommunens hjemmeside. Handicaprådet foreslår, at det bliver tydeligt, hvor der er sket ændringer, når der laves tilretninger af kvalitetsstandarderne. Ej til stede: Christina Denise Wandel, Britta Nielsen Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler, at indstillingen godkendes. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen at kvalitetsstandarderne ses igennem for sproglige rettelser inden forelæggelse for Økonomiudvalget. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær) Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning. Ej til stede: Per Roos

23 Side Halvårsregnskab 2017 Åben sag Sagsid: 17/19650 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Halvårsregnskab pr docx (108312/17) 2 Bilag 2 - Skattefinansieret drift i tal.pdf (110007/17) 3 Bilag 3 - foreslåede budgetændringer.docx (108314/17) 4 Bilag 4 - Byudviklingsfond - perioden 1. januar juni 2017.pdf (108316/17) 5 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt_ny.pdf (109338/17) 6 Bilag 6 - Anlægsplan 2017.pdf (108310/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x x x x x Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens halvårsregnskab Rapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til juni samt periodiserede forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi. Efter Styrelseslovens 45a skal kommunens halvårsregnskab aflægges til Byrådets godkendelse inden en frist afstukket af økonomi- og indenrigsministeren. Det fremgår i regnskabsbekendtgørelsens 9 at Byrådet skal have godkendt halvårsregnskabet senest på sit første møde i september og inden 1. behandlingen af budgetforslag. Af praktiske årsager er det derfor ikke muligt at fremlægge sagen for fagudvalgene inden fremlæggelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Halvårsregnskabet fremlægges derfor som orienteringspunkt i fagudvalgene efter behandling i Byrådet. Beskrivelse af sagen Halvårsregnskabet inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes den skattefinansierede drift på tabel-form, i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6. Indgåelsen af regeringsaftalen om kommunernes økonomi indebærer en række korrektioner i statstilskud i Nettoeffekten af disse er indregnet i nedenstående tabel. Der er ikke indregnet den efterfølgende udmøntning i den skattefinansierede drift, som vil forårsage en

24 Side 23 ændring i de enkelte udvalgs forventede budgetafvigelser, men ikke påvirke kommunens resultat af den ordinære drift. Denne behandles ligeledes i bilag 3. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af juni Hele kr. 1 Finansiering Forbrug Jan.- juni Forbrug s- procent % Korriger et budget Forvent et regnska b Forv. afv. regnska b 2017 Forv. afv. pct % 2 Skattefinansieret drift % % Økonomiudvalget % % Klima- og Miljøudvalget % % Plan- og Boligudvalget % % Børne- og % % Undervisningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget % % Ældre- og Genoptræningsudvalget % % Kultur- og Trivselsudvalget % % 3 Renter % % Resultat ordinær drift % Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 104,7 mio. kr. Efter 1. halvår resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 108,6 mio. kr. hvilket er ca. 3,9 mio. kr. højere end budgetteret. Forventningerne resulterer i en overholdelse af servicerammen med en margin på ca. 7,6 mio. kr. Overholdelsen skyldes den tekniske serviceudgiftspulje på 14,7 mio. kr. samt øvrige budgettekniske forudsætninger. Kommunens finansieringsbudget er på ca mio. kr., og der forventes p.t. en positiv afvigelse på 3,2 mio. kr. Dette dækker over en række reguleringer som følge af bl.a. regeringsaftalen vedr. kommunernes økonomi, reguleringer af beskæftigelsestilskud m.v. I bilag 3 fremgår de foreslåede budgetændringer som følge af disse tilskudsreguleringer. På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto 1,4 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på udlån, der påvirker forventningerne. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget ca ,9 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et merforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket dækker over en række forskellige mindre- og merforbrug. For Økonomiudvalget ventes mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Det er primært den indlagte budgetreserve på 3 mio. kr. der ikke ventes anvendt, som medfører den positive afvigelse. Der