SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL
|
|
- Gabriel Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN TIL DYRENES BESKYTTELSE
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af de to besætninger Indsamlede data Resultater vedr. tidsforbrug i forskellige fold-områder for so og pattegrise i farefolde med pilebevoksning... 5 a. Lokalisering... 5 b. Betydning af vejrlig for søernes lokalisering Resultater vedr. so og pattegrises adfærd på farefold med pil... 8 a. Liggeadfærd søer og pattegrise... 8 b. Diegivning c. Rode-, græsse- og ædeaktivitet for søer og pattegrise på farefolde med pil Resultater vedr. pilens tilstand og anvendelse af pilen Velfærd for søer og pattegrise på farefolde med pil sammenlignet med farefolde på mark uden pil...14 a. Søer b. Pattegrise Konklusion...17
3 1. Indledning Pilebevoksning på farefolde kan tjene flere formål for grisene. Det giver et varieret miljø i folden, kan tjene som et naturligt skjul for grisene, og give både skygge for solen og læ for vejr og vind. Derudover kan pil benyttes som klø-pind og et egnet toilet-område. Pilen er desuden et godt rode- og beskæftigelsesmateriale, og nogle søer benytter det endvidere som redebygningsmateriale. En ulempe ved pilebevoksningen er risikoen for, at søerne vil bygge rede og fare i bevoksningen, hvilket i højere grad vil udsætte pattegrisene for rovdyr og kulde. En anden problemstilling er, at pilekrattet kan udkonkurrere græsvækst og andre spiselige vækster. Ud over de adfærds- og velfærdsmæssige aspekter, har Aarhus Universitet påvist, at piletræer kan opsuge og udnytte næringsstoffer i en længere periode end normale græsser. Dette skyldes dels en længere vækstsæson og dels et stort rodnet, der kommer relativt dybt. Denne problemstilling er af flere producenter påpeget som medvirkende til beslutningen om at plante pil, men behandles ikke yderligere i nærværende rapport. Pilebevoksning har altså en række potentielle funktioner i forhold til adfærd og velfærd: Skygge temperaturregulering Læ for vejr og vind temperaturregulering Skjul sikkerhed Rode- og manipulationsmateriale undersøgeadfærd Redebygningsmateriale Hudpleje - gnubbeadfærd Gødeområde For at kunne vurdere en evt. velfærdsmæssig fordel for dyrene ved pilebevoksning i farefolden er det relevant at se på søer og pattegrises adfærd (målt som tidsforbrug og aktivitet) i forbindelse med pilebevoksningen sammenlignet med øvrige fold-areal for flere aldersgrupper af pattegrise, og i forskelligt vejrlig. Dermed kan det bedømmes, om det er bestemte aldersgrupper af dyr, der har gavn af pilen. I projektet er fokuseret på adfærd relateret til dyrenes velfærd, mens gødeadfærd, relateret til miljø, ikke er blevet registreret. Undersøgelsen, der ligger til grund for nærværende rapport, er blevet gennemført i såvel sommer som vinter og er finansieret af Fonden for økologisk landbrug, Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. 2. Beskrivelse af de to besætninger I undersøgelsen deltog 2 økologiske so-besætninger, besøgt henholdsvis 7 og 9 gange i perioden juni-oktober 2012, samt hver 7 gange i perioden januar-april I besætning 1 indgik både farefolde med og uden pil i undersøgelsen. I besætning 2 indgik kun farefolde med pil i undersøgelsen. Farefolde og system er beskrevet i Tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af pilefolde i de to besætninger Beskrivelse af system Fordeling pilefolde almindelige farefolde Besætning 1 Enkelte farefolde med pil (forsøg), hovedparten af foldene på bar mark Besætning 2 Alle farefolde er etableret med pil Foldareal dækket af pilebevoksning Ca. 50 % af foldarealet i pilefolde Ca. 80 % af foldarealet Omkring faring hegnes hovedparten af pilen fra, så der er pil i 20 % af det tilgængelige foldareal Tryneringning af søer Søer tryneringet Søer ikke tryneringet 3. Indsamlede data Tre observatører har været involveret i indsamling af data i de to besætninger. For hver besøgsdag og system blev udvalgt seks folde, om muligt fordelt med 2 søer henholdsvis højdrægtige/med 3
4 nyfødte grise i første leveuge, 2 søer med små grise mellem 1-4 uger gamle, og 2 søer med store grise mellem 4-7 uger gamle. Inden for hver aldersgruppe af grise blev foldene udvalgt tilfældigt. Besætning 1 havde kun få folde med pil, og her er samtlige folde med pil observeret, uafhængigt af grisenes alder. Fordeling af søer og besøg i de to besætninger er præsenteret i tabel 2 og tabel 3. Tabel 2: Fordeling af søer i undersøgelsen med henholdsvis små, mellem og store pattegrise Besætning Besætning 1: farefolde med pil Besætning 1: farefolde på mark Besætning 2: farefolde med pil Antal folde i alt Højdrægtige søer Søer med grise <1 uge Søer med grise 1-4 uger Søer med grise 4-7 uger Tabel 3: Fordeling af observationer på månederne juni 2012-april Besætning Observerede folde Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar April Besætning 1: farefolde med pil Besætning 1: farefolde på mark Besætning 2: farefolde med pil På hver besøgsdag blev gennemført adfærdsobservationer på dyr i de udvalgte farefolde i 3 intervaller á 5 minutter med 45 minutters mellemrum. Alle observationer blev gennemført i dagtimerne, mellem kl Adfærdsregistreringer på farefoldsniveau: Ved start og slut af hver 5-minutters periode (dvs. seks gange pr besøgsdag ved 0, 5, 45, 50, 90 og 95 min efter start): Lokalisering af so og pattegrise (hytte, åben mark, sølehul, foder, pilebevoksning) Indenfor hvert 5-minutters interval: Forekomst (0/1) af specifikke adfærdselementer, samt evt. hvor adfærden finder sted (jf. ovenstående lokaliteter: hytte, åben mark, sølehul, foder, pil) a. Søer: Ligger, går, græsser, roder underlag, diegivning, drikker eller æder foder, manipulerer pil b. Pattegrise: Ligger, går, græsser, roder underlag, dier, drikker eller æder foder, manipulerer pil Ud over adfærdsregistreringerne blev gennemført en vurdering af pilebevoksningens tilstand på foldniveau: Tilstand af pilebevoksning: hovedsageligt intakt, nedbidt %, nedbidt %, nedbidt >50 % Pilegrene i farehytten: ingen, enkelte grene, flere/en del grene For hver 5-minutters observationsrunde blev registreret aktuel lufttemperatur ved hjælp af termometer, samt nedbør og vindforhold. Nedbør: Ingen nedbør; Tågedis; Støvregn; Regnbyger; Regn; Sne. Vindforhold: Vindstille; Blade bevæger sig; Små kviste bevæger sig; Mindre grene bevæger sig; Små træer bevæger sig; Store træer bevæger sig; Storm. De observerede temperaturer under dataindsamlingen er angivet i Tabel 4. Tabel 4: Temperaturforhold under dataindsamlingen Besætning Farefoldssystem Temperatur sommer-observationer Temperatur vinter-observationer Gennemsnit Min / max Gennemsnit Min / max 1 pilefolde +17,7 C +8,0 / +29,3 C +0 C -9 / +8 C 1 folde på mark +17,2 C +7,0 / +27,4 C +1,8 C -7 / +10,5 C 2 pilefolde +17,6 C +5,2 / +26,6 C +2,5 C -4 / +15,5 C Resultater fra undersøgelsen præsenteres deskriptivt i rapporten. Statistisk analyse af data med sammenligning af forskellige grupper af søer og grise er foretaget gennem χ 2 -tests. 4
5 4. Resultater vedr. tidsforbrug i forskellige fold-områder for so og pattegrise i farefolde med pilebevoksning LOKALISERING: Lokalisering af so og pattegrise i hytte, på åben mark, i sølehul, ved foder, i pilebevoksning blev registreret ved scanninger 6 gange i løbet af en 95 min periode (ved 0, 5, 45, 50, 90 og 95 min). For pattegrisekuld blev registreret lokalisering af 1 eller flere grise, således at grisenes lokalisering blev registreret som et eller flere steder afhængigt af om grisene opholdt sig samme sted eller spredt på flere lokaliteter i farefolden. Figur 1. Lokalisering af søer på farefolde med pil i de to besætninger opdelt på sommer og vinter. Søjlen Total pil angiver so-lokalisering på tværs af de to besætninger i henholdsvis sommer og vinter Scanningerne viste, især i sommerperioden, et ret ens billede af søernes ophold i pilebevoksningen i de to besætninger (Figur 1). Om sommeren var søerne gennemsnitligt i hytterne i ca. 35 % af observationerne, mens de var i pilen i ca. 28 % af observationerne. Sølehullerne blev anvendt hyppigere i besætning 1 end besætning 2 (χ 2 -test, P<0,05). Om vinteren opholdt søerne sig i hytterne i ca. 60 % af observationerne, mens de kun var i pilen i ca. 10 % af observationerne. Søerne fra besætning 1 opholdt sig i signifikant højere grad på bar mark om vinteren, mens der i besætning 2 sås flere tilfælde, hvor både søer og grise var ude af syne (χ 2 -test, P<0,05). Dette var typisk forårsaget af høj vegetation eller sne omkring hegnstråd, som medførte at både søer og grise uhindret kunne passere hegnet mellem enkeltfarefoldene, så de i perioder ikke opholdt sig i egen fold. Lokalisering af pattegrisene fulgte samme trend i de to besætninger, som set i Figur 2. Pattegrisene holdt sig markant mere inde i hytterne i vintermånederne, hvor der var pattegrise i hytterne i ca. 70 % af observationerne i modsætning til ca. 35 % af observationerne om sommeren. Der sås besætningsforskelle: i sommerperioden var flere grise i besætning 1 omkring sølehullet, mens grise i besætning 2 oftere opholdt sig uden for farefolden (χ 2 -test, P<0,05). I vintermånederne var pattegrisene i besætning 1 ligesom søerne mere på bar mark, hvorimod grisene i besætning 2 tilbragte mere tid inde i hytterne (χ 2 -test, P<0,05). 5
6 Figur 2. Lokalisering af 1-flere pattegrise fra kuld i to besætninger med pil i farefolde. Søjlen Total pil angiver lokalisering af pattegrise på tværs af de to besætninger i henholdsvis sommer og vinter Der var stor forskel på lokalisering af søerne afhængigt af deres grises alder (Figur 3). Søer med grise under 1 uge gamle opholdt sig markant mere inde i hytten både sommer og vinter (80-85 % af observationerne), og de opholdt sig kun lidt i pilebevoksningen. Søer med grise mellem 1 og 4 uger opholdt sig meget tid i hytten om vinteren, mens de befandt sig i pilebevoksningen i ca. 25 % af observationerne om sommeren. Søer der havde pattegrise ældre end 4 uger, sås hyppigst i pilen (40 % af observationerne om sommeren, 20 % af observationerne om vinteren). I sommerperioden brugte søerne sølehullet som middel til termoregulering, uafhængigt af grisenes alder. Figur 3. Lokalisering af søer med pattegrise af forskellig alder i farefolde med pil, henholdsvis sommer og vinter. 6
7 De yngste pattegrise (0-1 uge) opholdt sig næsten udelukkende i hytten både sommer og vinter, mens ældre pattegrise gradvist befandt sig mere og mere udenfor (se Figur 4). Om sommeren begyndte grisene at være uden for hytten både på marken (20-25 % af observationerne) og i høj grad også i pilebevoksningen (30-40 % af observationerne) - allerede efter første leveuge. Om vinteren var hytten tydeligt det foretrukne opholdssted for pattegrisene, og grisene kom først for alvor udenfor hytten fra 4 ugers alderen. Figur 4. Lokalisering af 1-flere pattegrise fra kuld af forskellig alder i farefolde med pil, henholdsvis sommer og vinter. BETYDNING AF VEJRLIG FOR SØERNES LOKALISERING: Ca. 73 % af observationerne i sommer-efterårsmånederne på tværs af besætningerne fandt sted i tørvejr, mens der var finregn, regn eller byger under 27 % af observationerne. Ligeledes var det i vintermånederne tørvejr i 71 % af observationerne, mens det var snevejr i 22 % og tåge i 7 % af observationerne. Sommer: For søerne på farefolde med pil syntes deres ophold i pil og på mark ikke at være synderligt påvirket af nedbør, mens foder/vand og sølehul blev fravalgt i regnvejr (Figur 5). Figur 5. Lokalisering af søer på pilefolde observeret i perioder med tørvejr (tv) og regn (th) i sommermånederne juni-oktober
8 Vinter: Søer på pilefolde opholdt sig, når der var sne og tåge, i højere grad i hytten i stedet for at være på marken eller i pilebevoksningen (Figur 6). Figur 6. Lokalisering af søer på pilefolde observeret i perioder med tørvejr (tv) og sne/tåge (th) i vintermånederne jan.- apr I kraftig blæst opholdt søerne sig helst i hytten, hvorimod lettere vindstyrker ikke syntes at have betydning for, hvor søerne foretrak at opholde sig. 5. Resultater vedr. so og pattegrises adfærd på farefolde med pil Søers og pattegrises adfærd blev observeret gennem tre 5-minutters intervaller med 45 minutters mellemrum mellem hver session. Forekomst af adfærdselementer igennem en 5-minutters periode (ja-nej) samt lokalisering af adfærdselementerne: Ligger, går, græsser, roder underlag, diegivning, drikker eller æder foder og manipulerer pil blev registreret. Eksempel på adfærd og lokalisering ses i figur 7. Figur 7. So og pattegrise roder, græsser og har diegivning i pilebevoksning, sommeren LIGGEADFÆRD SØER OG PATTEGRISE: Liggeadfærd er illustreret for søer i figur 8 og for pattegrise i figur 9. Søer med 0-1 uger gamle pattegrise brugte meget tid på at ligge indenfor hver enkelt observations-runde af 5 minutters varighed viste % af søerne liggeadfærd i en kortere eller længere periode. De lå helt overvejende i hytten, uafhængigt af lufttemperatur, og var i store træk kun uden for hytten, når de skulle æde, drikke, urinere/gøde eller afkøle sig i sølebad. Pattegrisene mellem 0-1 uge opholdt sig ligeledes hovedsageligt i hytten. 8
9 Tilsvarende sås liggeadfærd hos ca % af søerne med grise mellem 1-4 uger, mens forekomsten af liggeadfærd hos søerne med pattegrise ældre end 4 uger var %. I vinterperioden var hytten den dominerende ligge-lokalitet for både søer og pattegrise, uafhængigt af grisenes alder. Der blev ikke set hverken søer eller pattegrise liggende udenfor ved temperaturer under 5 grader. Efterhånden som grisene blev ældre brugte både søer og grise i stigende grad pilen til at ligge i, specielt ved temperaturer over 15 grader. Ved temperaturer over 20 grader var pilebevoksningen det foretrukne område at ligge i for både so og de ældre pattegrise, og søer med grise ældre end 1 uge lå sjældent i hytterne ved temperaturer over 20 grader. Ved temperaturer over 20 grader lå ca % af søerne i sølehul, uafhængigt af grisenes alder. Figur 8. Søers ligge-lokalisering i forskellige områder af farefolde med pil, afhængig af temperatur og grisenes alder, under 5 min. observation. 9
10 Figur 9. Ligge-lokalisering for 1 eller flere pattegrise i kuldet, under 3 x 5 min. observation, for pattegrisekuld i farefolde med pil. DIEGIVNING: Ca. 80 % af søerne med grise < 1 uge gamle havde diegivning i løbet af 3 x 5 minutters observation både i sommer og vinterperioden, mens der blev set diegivninger hos ca % af søerne med grise på 1-4 uger og hos ca % af søerne med grise, der var ældre end 4 uger. Søer med pattegrise < 1 uge gamle havde næsten udelukkende deres diegivninger i hytten, uafhængigt af temperaturen. Søer med ældre pattegrise foretrak også hytten som diegivnings-sted, når temperaturen var under 15 grader, men ved højere temperaturer foregik diegivning i stigende grad uden for hytten, og ved temperaturer over 20 grader foretrak søer med grise ældre end 1 uge at have diegivning uden for hytten på marken eller inde i pilen (Figur 10). 10
11 Figur 10. Søers diegivning i forskellige områder af farefolde med pil, afhængig af temperatur og grisenes alder, inden for 5-min observationsperioder. RODE-, GRÆSSE- OG ÆDE-AKTIVITET FOR SØER OG PATTEGRISE PÅ FAREFOLDE MED PIL: Rode-, græsse- og æde-aktivitet for søerne ses i tabel 5. Søer med grise < 1 uge gamle havde meget lidt aktivitet i pilen såvel sommer som vinter. Søer med grise mellem 1-4 uger havde nogen aktivitet jævnt fordelt i pil og på mark både sommer og vinter, mens søerne med grise på 4-7 uger havde mest aktivitet, om sommeren især i form af græsning i pilen (35,5 % af søerne). Om vinteren havde søerne med pattegrise over 4 uger gamle en jævn fordeling af aktivitet i pil og på mark. Mange søer viste æde- og drikkeadfærd i løbet af observationsperioden, specielt søer med grise ældre end 1 uge, hvor mere end halvdelen af søerne var ved fodertruget. Om sommeren var færre søer med pattegrise < 1 uge ved fodertruget (18,8 %), hvor imod en større andel af søerne med 0-1 uger gamle pattegrise var aktive ved fodertruget om vinteren (38,9 %). Den observerede forskel mellem sommer og vinter kan både skyldes, at søerne har et større foderbehov om vinteren, og at der er færre lyse timer, som aktiviteten skal koncentreres i. Tabel 5: Forekomst af rode-, græsse- og ædeaktivitet hos søer på farefolde med pil, registreret i tre 5-minutters observationsperioder fordelt over 95 minutter, både sommer og vinter. Tallene angiver hvor mange % af søerne der har vist det enkelte adfærdselement på et tidspunkt i løbet af observationsperioden, varighed af adfærden er ikke registreret. Søer % græsse pil % rode pil % græsse % rode mark % æde-drikke mark Med grise 0-1 uge Sommer ,5 18,8 Vinter 5, ,1 38,9 Med grise 1-4 uger Sommer 19,4 19,4 22,2 16,7 55,6 Vinter 0 16,1 19,4 9,7 58,1 Med grise 4-7 uger Sommer 35,5 25,8 12,9 25,8 51,6 Vinter 25,0 17,9 21,4 10,7 78,6 11
12 Rode-, græsse- og æde-aktivitet for pattegrise ses i tabel 6. Pattegrise < 1 uge gamle viste kun lidt aktivitet uden for hytten, både sommer og vinter. Pattegrise både i aldersgruppen 1-4 uger og 4-7 uger havde, om sommeren, stor aktivitet med at rode og græsse, i særdeleshed i pilebevoksningen men også på mark. Om vinteren var pattegrise i aldersgruppen 1-4 uger mindre aktive. Det blev mest til roden på marken nær deres hytter. Pattegrise > 4 uger gamle havde et højt niveau af rode-aktivitet både i pil og på mark, også om vinteren. Pattegrisene på 4-7 uger viste stor interesse for søernes foder både sommer (58,1 % af kuldene) og vinter (39,3 % af kuldene). Pattegrisene på 1-4 uger var jævnligt med soen ved foderet i sommerperioden (27,8 % af kuldene), men fulgte sjældent med om vinteren. Tabel 6: Forekomst af rode-, græsse- og ædeaktivitet hos pattegrisekuld på farefolde med pil, registreret i tre 5-minutters observationsperioder fordelt over 95 minutter, både sommer og vinter. Tallene angiver % pattegrisekuld, hvor minimum 1 af grisene har vist det enkelte adfærdselement på et tidspunkt i løbet af observationsperioden, varighed af adfærden er ikke registreret. Pattegrisekuld % græsse pil % rode pil % græsse % rode mark % æde-drikke mark 0-1 uge Sommer ,3 6,3 Vinter uger Sommer 25,0 58,3 16,7 36,1 27,8 Vinter 3,2 19,4 0 25,8 6,5 4-7 uger Sommer 45,2 54,8 22,6 58,1 58,1 Vinter 17,9 50,0 21,4 42,9 39,3 6. Resultater vedr. pilens tilstand og anvendelse af pilen Der er foretaget observationer i 167 farefolde med pilebevoksning, fordelt jf. nedenstående tabel 7. I en del pilefolde blev pilen helt eller delvist nedbidt. Der var en klar besætningsforskel i omfanget af nedbidning af pilen (se Figur 11), ligesom det specielt var søerne i besætning 2, der i væsentlig grad brugte pilegrene som redemateriale i hytten. En række forskelle i management i de to besætninger kunne potentielt bidrage til den observerede forskel. Blandt andet tryneringede besætning 2 ikke søerne, og en større del af farefolden var beplantet med pil (80 % af farefolden i besætning 2, 50 % af farefolden i besætning 1). Figur 11. Farefolde med henholdsvis intakt pil (billedet tv) og delvist nedbidt pil (billedet th). 12
13 Tabel 7. Nedbidning af pil samt brug af pil som redemateriale i besætningerne. Besætning Antal folde observeret Pilens tilstand, % folde Intakt Nedbidt % af piletræer Nedbidt >25 % af piletræer % hytter med pilegrene som del af redemateriale Enkelte grene Besætning 1: farefolde med pil % 31 % 0 10 % 1 % Mange grene Besætning 2: farefolde med pil % 56 % 33 % 32 % 25 % Figur 12. So manipulerer pilestamme. Under adfærdsobservationerne blev observeret, at 11,4 % (19/167) af søerne manipulerede pilen ved enten at bide i pilegrene og/eller klø sig op af pilen (Figur 12). Samme adfærdsformer er set hos grise fra 15,6 % (25/160) af pattegrise-kuldene. Syv af søerne i pilefoldene havde endnu ikke faret på undersøgelsestidspunktet fem søer fra besætning 1 og to søer fra besætning 2. En af søerne fra besætning 2 gik i fast rutefart mellem pilekrat og hytte for at hente pilegrene (Figur 13), mens de øvrige højdrægtige søer i undersøgelsen ikke havde aktivitet i pilen på undersøgelsestidspunktet. Figur 13. Drægtig so i pilefold samler pilegrene til redebygning 13
14 7. Velfærd for søer og pattegrise på farefolde med pil sammenlignet med farefolde på mark uden pil SØER: Som det kan ses i Figur 14 opholdt søer, der ikke havde adgang til pilebevoksning, sig om sommeren i stedet for mere tid i hytten (I hytte 45 vs 35 % af observationerne, i mark/pil/ude af syne 46 vs 34 % af observationerne; P<0,05, χ 2 - test). Der var ikke signifikant forskel mellem de to typer af farefolde på søernes ophold ved foder og i sølehul, så et skyggefuldt område med pil synes ikke at kunne erstatte sølehullet. Det er tydeligt, at søerne i farefolde med pil valgte at være mere tid uden for hytten. Det kan indikere, at det mere varierede miljø i farefolde med pilebevoksning i højere grad opfyldte soens behov. Figur 14. Lokalisering af søer i farefolde henholdsvis med og uden pil, juni-okt Figur 15. Ligge-lokalisering for søer i farefolde med og uden pil, 3x5 min. observation, jun.-okt
15 I sommerperioden var pilen et attraktivt udendørs hvileareal for søer med ældre pattegrise, hvor 25 % af søerne med pattegrise mellem 1-4 uger og 55 % af søerne med pattegrise over 4 uger lå i pilebevoksningen (Figur 15, rød søjle). Ved temperaturer over 20 grader lå søer med ældre pattegrise helst i pilebevoksningen eller i sølehul (illustreret i Figur 8). I farefolde uden pil lå søer med alle aldersgrupper af pattegrise fortrinsvis i hytten, og i mindre omfang uden for hytten på mark eller i sølehul (Figur 15). Der var ikke forskel på søer i farefolde med og uden pil, hvad angik brug af sølehul totalt % af søerne. Søer med pattegrise i 1. leveuge hvilede hovedsageligt i hytten, hvad enten de var på folde med eller uden pil (Figur 15). I denne periode havde hverken søer eller pattegrise synligt behov for pil i farefolden, heller ikke i varmt vejr. Pilebevoksningen udgjorde ikke et attraktivt område i vinterperioden. Søerne foretrak at være i hytten, uafhængigt af, om der var pilebevoksning i farefolden eller ej (Figur 16). Der sås en besætningsforskel i vinter-lokalisering (illustreret i Figur 1), idet søerne i besætning 2 (farefolde med pil) opholdt sig mere tid i hytterne end søerne i besætning 1 (farefolde både med og uden pil). En sammenligning af besætning 1 s søer i farefolde med og uden pil viste, at søer i pilefolde opholdt sig lige så meget tid i hytten som søer på farefolde uden pil (NS, χ 2 -test). Figur 16. Lokalisering af søer i farefolde med og uden pil, jan.-apr Generelt var der ikke særlig forskel på diegivningsadfærden hos søer i farefolde med og uden pil. I vintermånederne foregik de fleste diegivninger, uafhængigt af grisenes alder, inde i hytten. Søer med 0-1 uger gamle pattegrise havde, også i sommermånederne, diegivningerne i hytten. Søer med pattegrise på 1-4 uger havde stadig de fleste diegivninger inde i hytten, men om sommeren også en del diegivninger, henholdsvis på mark (i farefolde uden pil) eller i pil (i farefolde med pilebevoksning). For søer med 4-7 ugers pattegrise, både i farefolde med og uden pil, sås en større andel diegivninger uden for hytten om sommeren (i mark eller i pil). Ved 3 x 5 minutters observation sås diegivning hos ca. 75 % af søerne med 0-1 ugers pattegrise, uafhængigt af årstid og type af farefold. Søerne med grise mellem 1-4 uger havde om sommeren % diegivninger uafhængigt af farefoldstype. Om vinteren sås tilsvarende diegivning for % af søerne med pattegrise på 4-7 uger, uafhængigt af farefoldstype. Om sommeren sås derimod forskel i diegivningen i de to typer af farefolde for søer med pattegrise på 4-7 uger. For søerne i farefolde med pil blev observeret diegivning hos ca. 25 % af søerne, mens der blev registreret diegivning hos ca. 60 % af søerne i farefolde uden pil. Forskellen fremkom gennem færre forekomster af diegivning inde i hytten, uden at det blev fuldt kompenseret gennem flere diegivninger observeret udenfor hytten. 15
16 Der sås ikke forskel i mængden af eksplorationsadfærd hos søerne på farefolde med og uden pil. På farefoldene med pil kunne søerne rode og græsse på både mark og i pil, mens søerne på farefolde uden pil kompenserede med større aktivitet på marken. PATTEGRISE: I sommerperioden var der tydelig forskel på de to typer af farefolde, hvad angår pattegrisenes lokalisering i folden (P<0,05, χ 2 -test). Pattegrisene i pilefoldene tilbragte ca. 1/3 af tiden i pilebevoksningen, mens grise på folde uden pil i stedet for opholdt sig mere i hytten (55 vs 37 % af observationerne) og på marken (38 vs 18 % af observationerne)(se figur 17). Når lokalisering af so og pattegrisekuld sammenholdes (Figur 14 og Figur 17) ses, at pattegrisene i farefolde med pil fulgte med soen ud (so i hytte 35 % og grise i hytte 37 %, so på mark 17 % og grise på mark 18 %, so i pil 28 % og grise i pil 32 %) (NS, χ 2 -test), mens grisene på farefolde uden pil i højere grad blev i hytten, selv om soen ikke var der (so i hytte 45 % og grise i hytte 55 %) (P<0,05, χ 2 -test). Figur 17. Lokalisering af pattegrise i farefolde med og uden pil, jun.-okt I vintermånederne gjorde pilebevoksning ikke nogen forskel på lokalisering af pattegrise på farefolde med og uden pil. Grisene opholdt sig hyppigst i hytten (ca. 70 % af observationerne), uafhængigt af farefoldstype. For alle aldersgrupper af grise var liggeadfærd den typiske adfærd observeret i hytten. Liggeadfærden i sommerperioden er illustreret i Figur 18 for pattegrisekuld på farefolde såvel med som uden pilebevoksning. Pattegrise under 1 uge gamle lå i hytten hovedparten af tiden uanset om de opholdt sig på farefolde med eller uden pil. I farefolde med pil rykkede ældre pattegrise udenfor og lå i stigende grad specielt i pil (rød søjle). Pilen var det foretrukne hvile-areal i dagtimerne for pattegrise ældre end 4 uger. Pattegrise på farefolde uden pil havde hytten som det foretrukne hvile-areal gennem hele die-perioden, selv om de ældre pattegrise også lå på marken og i sølehul. Det er sandsynligt, at grisene føler sig mest trygge ved at ligge et beskyttet sted, enten i hytten eller i pilen, mens de er mere udsatte ved at ligge på marken. Pilen udgør derfor i høj grad for pattegrisene et attraktivt hvileområde udenfor hytten, specielt i varme perioder. 16
17 Figur 18. Ligge-lokalisering for 1 eller flere pattegrise, for kuld i farefolde med og uden pil, 3 x 5 min. observation, jun.- okt Pattegrisene i første leveuge viste kun i begrænset omfang rode- og græsseadfærd uden for hytten både når de havde farefolde med og uden pil. I sommerperioden sås en tendens til mere rodeadfærd hos 1-4 uger gamle pattegrise med adgang til pilebevoksning (P<0,10, χ 2 -test). Pattegrise fra 67 % af kuldene viste rodeadfærd, heraf rodede hovedparten af kuldene i pilebevoksningen (58 %), mens grise fra 39 % af jævnaldrende pattegrisekuld i farefolde uden pil var engageret i rodeadfærd på mark og i sølehul. For ældre pattegrise mellem 4-7 uger sås ingen forskel mellem farefolde med og uden pil i grisenes rode- og græsseadfærd. Der var tendens til mere ædeadfærd hos 4-7 ugers pattegrise fra farefolde med pil (58 % af kuldene) sammenlignet med grise fra farefolde uden pil (29 % af kuldene) (P<0,10, χ 2 -test). I vinterperioden sås ingen forskel i pattegrisenes rodeadfærd mellem farefolde med og uden pil. Pattegrise i første leveuge var ikke involveret i rodeadfærd uden for hytten. Rodeadfærd sås hos nogle pattegrisekuld i 1-4 ugers alderen uafhængigt af type af farefold, mens de større pattegrise mellem 4-7 uger havde en høj forekomst af rodeadfærd i pil og/eller mark. 8. Konklusion Søer med pattegrise i 1. leveuge hvilede hovedsageligt i hytten hvad enten de var på folde med eller uden pil. De lå i hytten, uafhængigt af lufttemperatur, og var i store træk kun uden for hytten, når de skulle æde, drikke, urinere/gøde eller afkøle sig i sølebad. Pattegrisene opholdt sig tilsvarende hovedsageligt i hytten. I den første uge efter faring havde søer eller pattegrise derfor ikke synligt behov for pil i farefolden, heller ikke i varmt vejr. Undersøgelsen indikerer derimod, at pilebevoksningen i sommermånederne udgør en velfærdsforbedring for både søer og deres pattegrise fra 1 ugers alderen og op. Søer med grise ældre end 1 uge tilbragte mere tid uden for hytten i sommerhalvåret, i farefolde med pil sammenlignet med traditionelle farefolde. I sommerperioden var pilen et attraktivt udendørs hvileareal for søer med ældre pattegrise. Ved temperaturer over 20 grader lå søer med ældre pattegrise helst i pilebevoksningen eller i sølehul, og søer med grise ældre end 1 uge lå sjældent i hytten ved temperaturer over 20 grader. Pilebevoksningen blev også i stort omfang brugt som område for roden og græssen af såvel søer som pattegrise, og både søer og grise brugte pilen til hudpleje-adfærd og til at gnave i. En del søer brugte pilegrene til redebygning. Der var stor besætningsvariation i omfanget af afgnavning af pilegrene. Besætningen med størst afgnavning havde relativt mere pilebevoksning på farefolden og brugte ikke tryneringning af søerne. Den eksakte betydning af disse to faktorer er ikke specifikt undersøgt i studiet. 17
18 Pattegrisene i farefolde med pil fulgte med soen ud af hytten, mens grisene på farefolde uden pil i højere grad blev i hytten, selv om soen forlod dem. Pilen var det foretrukne hvile-område i dagtimerne for pattegrise ældre end 4 uger, mens pattegrise på farefolde uden pil havde hytten som det foretrukne hvile-areal gennem hele die-perioden. Pilebevoksningen forekom at være et mere attraktivt udendørs hvileareal end marken. Det er sandsynligt, at grisene følte sig mere trygge ved at ligge et beskyttet sted, enten i hytten eller i pilen, fremfor at ligge eksponeret på åben mark. Pilen udgjorde derfor i høj grad for pattegrisene et attraktivt hvileområde udenfor hytten, specielt i varme perioder. Pilebevoksningen syntes at gøre det muligt for pattegrisene i højere grad at følge med soen, når den opholdt sig uden for hytten. Der var ikke forskel på søer i farefolde med og uden pil, hvad angik brug af sølehul ved lufttemperaturer over 20 grader. Det er således vigtigt at fastslå, at søer har behov for et sølehul for at kunne afkøle sig ved lufttemperaturer over grader, også selvom de har adgang til et skyggefuldt område med pilebevoksning. Om sommeren blev observeret færre diegivninger hos søer med pattegrise ældre end 4 uger på farefolde med pil. Det kræver yderligere undersøgelser at fastslå, om dette må anses for problematisk for grisenes velfærd, pga. mindre interesse for grisene fra soens side, hvis den har mulighed for beskæftigelse i pilen, eller om det må anses for positivt, og skyldes, at grisene følger mere med soen, når der er beskyttelse i folden fra pil, og de derfor kommer i gang med at optage flere faste fødeemner fra en tidligere alder. Grise i farefolde med pil viste mere interesse for soens foder end grise i farefolde uden pil. Pilebevoksningen udgjorde ikke et attraktivt område i vinterperioden. Hytten var den dominerende ligge-lokalitet for både søer og pattegrise, uafhængigt af grisenes alder. Hverken søer eller pattegrise blev set ligge udenfor ved temperaturer under 5 grader, men både søer og større pattegrise brugte dog pilearealet som fouragerings-område fra temperaturer på 5 grader. Om vinteren er der ikke løv på piletræerne, og løvet har sandsynligvis betydning for læ-mulighederne i pilen, og dermed i hvilken grad dyrene anser pilebevoksningen for attraktiv. I den ene besætning havde søerne ikke adgang til pilebevoksningen omkring faring, da der tidligere havde været flere tilfælde af søer, der farede i pilen. I den anden besætning, hvor søerne havde fri adgang til pil, brugte hverken so eller pattegrise imidlertid pilen i særlig grad den første uge efter faring. En mulighed kunne derfor oplagt være at bruge pilebeplantning i systemer, hvor søer og pattegrise flyttes fra farefolde uden pil til pilefolde 1-2 uger efter faring, specielt i sommerhalvåret evt. i forbindelse med etablering af fælles folde eller lign. Ulempen er en ekstra arbejdsgang, men derved undgås risikoen for faringer uden for hytten. Pilebevoksningen kan give et velfærdsmæssigt løft i form af skygge, skjulested for pattegrise og adgang til rode-/beskæftigelsesmateriale til søer og pattegrise fra 1-2 ugers alderen. De pågældende dyregrupper syntes at tilbringe meget tid i pilen, i hvert fald ifølge nærværende undersøgelse. 18
19
FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereBOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR
Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereTitel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereBjarne Vest. COO Axzon A/S
Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereEvaluering af den skærpede urinprøvekontrol
Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mereFarefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger
Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6
Læs mereTelebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg
Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg Birgitte Halle Projektleder og koordinator Aarhus kommune bhal@aarhus.dk Rikke Voldsgaard Risager Vicepræsident for innovation Blue Ocean Robotics rvr@blue-ocean-fobotics.com
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereL2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane
- - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Hverdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 4.33 4.35 4.36 4.38 4.40 4.41 4.42 4.44 4.46 4.47 4.50 4.52 4.53 4.54 4.56 4.57 4.59 5.01 5.04 4.49 4.51 4.52 4.54 4.56
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereFå det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP
Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereYVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO
YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereMEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereVækstoptimisme på tærsklen til 2011
7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereByliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013
Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs meredriftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K
AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen
Læs merePCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereVærd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning
Værd at vide om Maldiverne Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Maldiverne Hovedstad Indbyggere Sprog Malé 390.000 Divehi Religion Valuta Areal Sunni-Islam Maldiviske rufiyaa samt amerikanske dollars
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereIndsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden
Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15
Læs mereKvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013
Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereFaglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt
Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereEt portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereInformation om udegående dyr fra SEGES
Birthe T. Christensen Fra: Naturpleje Midtvest [info=naturpleje.net@mail23.wdc03.rsgsv.net] på vegne af Naturpleje Midtvest [info@naturpleje.net] Sendt: 4. december 2015 11:12 Til: Birthe T. Christensen
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVelkommen til Vandreforeningen Natur og Fjeld
Velkommen til Vandreforeningen Natur og Fjeld Natur og Fjeld er en landsdækkende natur- og fjeldvandrerforening, hvor hovedaktiviteterne er weekend- og ferieture, som medlemmerne arrangerer for og med
Læs mere