Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 2/2019 Dannet den: Onsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 2/2019 Dannet den: Onsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) V Per Nørhave (hjpen) O Klaus Hansen (hjkh) V Per Flor (pefl) A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A Torben Lollike (tlo) B Britta Nielsen (hjbrni) F Henrik Kjær (henkj) Ø Finn Andersen (hjfian) C Fraværende Henrik Hvidesten (hjhehv) V Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 29. januar Orientering om borgerrådgiverens halvårsstatus Valg til Folketinget i Udpegning af brevstemmemodtagere til Folketingsvalget i Forsikring af frivillige Anmodning om fritagelse for betaling af grundskyld Social investeringsfond - nedsættelse af 17, stk. 4-udvalg Kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune (BUU, SAMU) Beslutning om projekt: Samarbejde mellem overbygningsskoler og Naturvidenskabernes Hus (BUU) Organisatorisk forankring af Computer Clubhouse Ringsted (Genoptaget) (KFU, BUU) Vedtægter, samdriftsaftale og økonomiaftale for Museum Vestsjælland (KFU) Orientering om Ringsted Kommunes indsatser i forlængelse af Ringsted Forsynings aktiviteter (genoptaget) (KMU) Orientering: Trafiksanering af Roskildevej (genoptaget) (KMU) Anlægsbevilling til en analyse af en rundkørsel i krydset Roskildevej / Kærup Industrivej (KMU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til begrønning og rensepark i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet (genoptaget) (KMU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer i Sjællandsgade, Fynsgade og Stationsområdet (genoptaget) (KMU) Salg af ejendommen Skolegade 9C (PBU) Planstrategi - tids- og procesplan (PBU) Nedrivning af bygning med bevaringsværdi 4-Langebjergvej 60 (PBU) Tilsynsprocedure 2019 for hjemmepleje, madservice og levering af dagligvarer (ÆGU, SAMU) Ældre- og Værdighedspolitik (ÆGU) Nyt ungetilbud på Kaserne Parkvej (SAMU) Aftaler om behovsbestemt boliganvisning (SAMU) Orientering fra borgmester og direktion januar Bilagsoversigt...81

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 29. januar 2019 Åben sag Sagsid: 17/24254 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt Ej til stede: Henrik Hvidesten 2. Orientering om borgerrådgiverens halvårsstatus 2019 Åben sag Sagsid: 19/1276 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1: Borgerrådgiverens halvårsstatus 2019.pdf (7028/19) Indledning Sagsgang: Orientering X X Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres Økonomiudvalget og Byrådet om borgerrådgiverfunktionens etablering og udvikling i de første seks måneder af funktionens virke. Beskrivelse af sagen Byrådet har bedt borgerrådgiveren redegøre for funktionens opstartsfase i de første 6 måneder. Borgerrådgiverens halvårsstatus 2019 er vedlagt som bilag 1, der mere uddybende beskriver nedenstående opsummeringer. I opstartsfasen har der været fokus på at få de praktiske forhold til at falde på plads vedrørende bl.a. IT og borgernes mulighed for kontakt til funktionen. Herudover har der været arbejdet med standarder og skabeloner for at sikre let genkendelig identifikation af borgerrådgiverfunktionen. Borgerrådgiveren har i hele perioden arbejdet aktivt med at udbrede kendskabet til funktionen. Dette særligt overfor medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Borgerrådgiverfunktionen har været omtalt i pressen ved flere lejligheder og via kommunens kommunikationskanaler. I forhold til kontakten til medarbejdere og ledere har der været særligt fokus på at afholde oplæg om funktionen.

4 Side 3 Åbningstid og træffemuligheder: Borgerrådgiveren har i fastlæggelsen af åbningstiden og træffemuligheder lagt vægt på at være mest mulig tilgængelig for borgere. Borgere kan mødes med borgerrådgiveren på Rådhuset, biblioteket, kommunens institutioner m.m. efter borgerens ønske. Åbningstiden er fastlagt i tidsrummet mellem kl alle hverdage, og det er muligt at aftale tidlige eller senere mødetider udenfor dette tidsrum. Herudover kan borgere henvende sig telefonisk udenfor åbningstiden. Borgere kan desuden henvende sig skriftligt til borgerrådgiveren. Henvendelser fra borgere: Borgerrådgiveren har i perioden modtaget 55 henvendelser fra borgere vedrørende i alt 93 klageforhold. Klageforholdene fordeler sig som følger på centrene: Arbejdsmarkedscenteret: 33 Social- og Sundhedscenter 26 Skolecenter 10 Børnecenter 8 Diverse 7 Vej- og Ejendomscenter 4 Erhvervs-, Fritids og kommunikationscenter 3 Teknik- og Miljøcenter 1 Koncerncenter 1 Kategorien diverse vedrører klager over bl.a. Udbetaling Danmark, staten eller privatretlige forhold. En del sager videreformidles ikke til centrene men løses direkte hos borgerrådgiveren. Alle henvendelser registreres i en lukket adgangsgruppe i kommunens ESDH-system samt i borgerrådgiverens statistiksystem. Registreringerne anvendes til udarbejdelsen af borgerrådgiverens årsberetning samt at bidrage med et generelt overblik over, hvordan henvendelserne fordeler sig. I statistiksystemet registreres de enkelte klageforhold, og de ti mest påklagede forhold fordeler sig som følger: Afgørelse, hovedindhold 19 Konkret serviceniveau 11 Afgørelser, vilkår og bibestemmelser 7 Lang sagsbehandlingstid/manglende svar 7 Vejledning 7 Betjeningen af borgere 5 Remonstration 5 Privatretlige spørgsmål 4 Venlig og hensynsfuld optræden 3 Inddragelse 3 Borgerrådgiverens arbejdsform: Borgerrådgiveren kan behandle klager over sagsbehandlingen, personalets optræden, faktisk forvaltningsvirksomhed og diskrimination, jf. funktionsbeskrivelsen for borgerrådgiveren. Borgerrådgiveren forsøger i videst mulig omfang at løse sagerne i dialog og samarbejde med medarbejdere og ledere.

5 Side 4 I visse tilfælde oversendes sagen med anmodning om skriftelig svar, hvis den bedst egner sig hertil. Borgerrådgiveren modtager kopi af svaret. Hvis en borger ikke vender tilbage til borgerrådgiveren, når de har modtaget et svar, foretages ikke umiddelbart yderligere. Borgerrådgiveren har kompetence til at tage en sag op, hvis svaret indikerer et behov herfor. Det har ikke været tilfældet i perioden. Hvis borgeren vender tilbage og udtrykker utilfredshed med svaret, kan borgerrådgiveren beslutte at undersøge sagen nærmere. Borgerrådgiveren har iværksat en enkelt undersøgelsessag i perioden, der endnu ikke er afsluttet. Borgerrådgiveren har kompetence til at tage en sag op på eget initiativ, hvis der er formodning om grove eller væsentlige fejl, eller hvis der formodes at foreligge et principielt aspekt. Borgerrådgiveren har iværksat en enkelt sag på eget initiativ i perioden, der endnu ikke er afsluttet. Konsultativ bistand m.m.: Borgerrådgiveren kontakter centerledelsen, såfremt borgerrådgiveren finder anledning hertil. Dette kan være i tilfælde af, at borgerrådgiveren støder på en uhensigtsmæssig sagsbehandling eller lignende. Herudover rådgiver borgerrådgiveren medarbejdere og ledere om konkrete eller generelle spørgsmål og tilbyder undervisning i forvaltningsretlige emner. Borgerrådgiveren har ydet konsultativ bistand i fem tilfælde og har fået seks henvendelser fra medarbejdere og ledere i perioden. Borgerrådgiveren tilbyder desuden mægling mellem borger og medarbejder, hvilket endnu ikke har været benyttet. Erfaringer og fokuspunkter for den kommende periode: Der er ikke generelle erfaringer, anbefalinger eller henstillinger, som allerede på nuværende tidspunkt kan fastslås og indgå i borgerrådgiverens halvårsstatus I perioden op til borgerrådgiverens årsberetning vil der være særlig fokus på følgende områder på baggrund af borgernes henvendelser til borgerrådgiveren: Forvaltningens kendskab til databeskyttelsesregler Venlig og hensynsfyld adfærd i betjeningen af borgere Kvaliteten af skriftlige svar til borgere Fokuspunkterne er valgt på baggrund af flere henvendelser om samme problematikker men på forskellige områder, og kan således ikke udskilles til bestemte afdelinger eller centre. Fokuspunkterne er ikke udtryk for, at borgerrådgiveren har konstateret generelle problemer hermed. Borgerrådgiveren vil, i perioden frem til årsberetningen afgives, have særlig fokus på følgende i kontakten til medarbejdere og ledere: Medvirken til at skabe mest mulig læring ud fra konkrete sager I videst mulig omfang at løse sagerne via dialog Forvaltningens svartid overfor borgerrådgiveren Disse fokuspunkter er udtryk for borgerrådgiverens ønske om prioritering af arbejdsform og tilgang frem mod afgivelsen af årsberetningen.

6 Side 5 Borgerrådgiverens årsberetning for 18/19 forventes at blive behandlet i september måned Inddragelse og høring Borgerrådgiverens halvårsstatus 2019 har ikke været i høring. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Borgerrådgiverfunktionen i Ringsted Kommune er kommet godt fra start. Borgere, medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere i kommunen har taget godt imod funktionen og har budt den og borgerrådgiveren velkommen. Borgerrådgiverfunktionen har fået serviceminded og kvalificeret hjælp i opstartsfasen af medarbejdere og ledere i organisationen. Hovedparten af henvendelserne fra borgere falder indenfor borgerrådgiverens kompetence og virke. Borgerrådgiveren har for nuværende etableret gode aftaler med ledelsen og medarbejderne på de områder, hvor funktionen får flest henvendelser. Indstilling Borgerrådgiveren indstiller, at borgerrådgiverens halvårsstatus 2019 tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Henrik Hvidesten 3. Valg til Folketinget i 2019 Åben sag Sagsid: 19/87 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der skal være Folketingsvalg senest 17. juni 2019.

7 Side 6 Byrådet skal udpege formænd til de 13 afstemningssteder (valgstyrere) samt et antal tilforordnede vælgere jfr. Valgloven. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har 13 afstemningssteder. De 10 små afstemningssteder har hvert 1 valgbord. På Dagmarskolen og i Benløse Hallen er der 2 valgborde og i Ringsted Kongrescenter 4 valgborde. På alle afstemningssteder er der digitale valglister. Det betyder, at vælgerne frit kan gå til det valgbord de ønsker. Der udpeges til hvert afstemningssted en formand og et antal tilforordnede vælgere, der alle deltager i afviklingen af valgdagen og optællingen. På hvert afstemningssted udpeges 5 valgstyrere. Det er dem, der har det overordnede ansvar for at valget er foregået efter gældende regler. Disse 5 kan altså IKKE forlade valgstedet før det er optalt og pakket sammen. Formanden er én af disse 5. Herudover er også en administrativt udpeget sekretær og på de 3 store afstemningssteder nogle afløsere. Som besluttet i Byrådet 8. september 2014 under punktet valgevaluering, deltager der afløserne i valget fra kl. 18 og til optællingen er færdig. Det er ikke nødvendigt at afholde valg om hvem der skal udpeges til valgstyrere og formænd for valgstyrerne, hvis der er enighed i Byrådet. Ellers er udgangspunktet for udpegningen den d Hondtske metode på baggrund af den gruppeinddeling (partigruppe) der gælder i Byrådet i dag, hvor A har 5 medlemmer, V har 6 medlemmer, O har 3 medlemmer, C og Ø har 2 medlemmer og F, B, og Ringstedlisten har hver ét medlem. Man kan dog vælge at indgå valggruppeaftaler til brug for udpegningen ved hvert valg specifikt, eller man kan vælge at benytte den valggruppeaftale, der lå til grund for konstitueringen. Der skal udpeges 1 formand til hvert af kommunens 13 afstemningssteder. Der skal derudover udpeges 78 tilforordnede fra partierne, heraf er de 16 afløsere og deltager ikke hele dagen. Herudover skal der udpeges 39 fra administrationen til sekretærer, afløsning, pakning og valgsekretariat. Hvis der ikke er valggrupper giver den d Hondtske metode følgende fordeling af de politisk udpegede. Hvoraf der reserveres 6 pladser til partier der opstillede til Byrådsvalget i 2017, men ikke er repræsenteret i Byrådet i dag. Parti Tilforordnet Formænd Afløsere hele dagen I alt A B C F Ringstedlisten O V Ø Reserveret 3 3

8 Side 7 I alt Hvis ovenstående fordeling vedtages skriver administrationen til partierne og beder om navne når der udskrives til Folketingsvalg. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Ingen Vurdering Ingen Indstilling Borgmesteren indstiller: 1. at der udpeges 13 formænd i henhold til ovenstående skema 2. at der herudover udpeges 78 tilforordnede vælgere i henhold til ovenstående skema 3. at der reserveres 6 pladser til fordeling mellem de partier, der opstillede til Byrådsvalget i 2017, men som ikke er repræsenteret i dag Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Henrik Hvidesten 4. Udpegning af brevstemmemodtagere til Folketingsvalget i 2019 Åben sag Sagsid: 19/87 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling x Beslutning x BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet udpege et antal brevstemmemodtagere til afvikling af brevstemmeafgivning til Folketingsvalget i Brevstemmemodtagerne afvikler brevstemmeafgivningen på plejecentre, i borgernes eget hjem og på krisecentret.

9 Side 8 Beskrivelse af sagen Brevstemmemodtagere skal i henhold til valglovgivningen udpeges af Byrådet ved forholdstalsvalg. Udgangspunktet for udpegningen er den d Hondtske metode, foretaget på baggrund af den parti-inddeling, der er i Byrådet i dag. A har 5 medlemmer, V har 6 medlemmer, O har 3 medlemmer, C har 2 medlemmer, Ø har 2 medlemmer og F, B og Ringstedlisten har hver ét medlem. Partierne kan vælge at indgå valggruppeaftaler til brug for udpegningen. Ved tidligere valg og afstemninger er der udpeget 6 brevstemmemodtagere. Hvis der ikke udpeges valggrupper fører anvendelsen af den d Hondtske metode til, at V udpeger 2 brevstemmemodtagere, A udpeger 2 brevstemmemodtagere, O udpeger 1 brevstemmemodtager, Der er lodtrækning mellem V, C og Ø om den 6. brevstemmemodtager. Der er nogle personer, der ikke kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgernes hjem: kandidater til valget personer, der er ansat i kommunen eller hos en af kommunen antaget privat leverandør til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at der udpeges 5 brevstemmemodtagere - 2 fra V, 2 fra A og 1 fra O 2. at administrationen laver lodtrækning mellem V, C og Ø om den 6. brevstemmemodtager Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen om at liste C udpeger den 6. brevstemmemodtager, idet V og Ø trækker sig frivilligt fra hvervet. Ej til stede: Henrik Hvidesten 5. Forsikring af frivillige Åben sag Sagsid: 18/15975 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x Beslutning x

10 Side 9 BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal på baggrund af en lovændring af serviceloven beslutte, om Byrådet ønsker at forsikre de frivillige, som yder en frivillig indsats i forbindelse med den kommunale opgaveløsning, på samme måde som de frivillige, som udfører frivilligt arbejde. Byrådet skal ligeledes beslutte, om kommunen skal være selvforsikrende på området, eller der skal tegnes en forsikring. Beskrivelse af sagen Man skelner, når man snakker om frivillighed, rent juridisk mellem det man kalder frivilligt arbejde og en frivillig indsats. Det frivillige arbejde er karakteriseret ved at have mere faste og strukturerede rammer end den frivillige indsats, man kan nærmest tale om et egentligt ansættelsesforhold, medens den frivillige indsats er den mere frie indsats, som en borger yder. Som frivilligt arbejde anses ex. lektiehjælp, som udføres af en frivillig, men på baggrund af retningslinjer/instruktion fra skolen og i regi af ex. en lektiecafé, medens fx besøgsvenner yder det man kalder en frivillig indsats, men det beror altid på en konkret vurdering, om der er tale om frivilligt arbejde eller en frivillig indsats. Inden ændringen af serviceloven i 2017, var det ikke muligt for kommunerne at forsikre de borgere, som yder en frivillig indsats, hverken i forhold til skader på den frivillige selv (arbejdsskader/arbejdsulykker/erhvervssygdomme) eller i forhold til skader på tredjemands person eller ting (ansvarsskader). En række foreninger har dog tegnet ansvars- og ulykkesforsikringer for de frivillige, de organiserer, (dette er dog ikke lovpligtigt) ligesom en række frivillige også har tegnet private ansvarsog ulykkesforsikringer, som de kan være dækket af, når de yder en frivillig indsats. På nuværende tidspunkt er forsikringsdækningen for de frivillige i Ringsted Kommune, som anført i nedenstående tabel: Arbejdsskader (skade på den frivillige selv) Ansvarsskader (skader som den frivillige forvolder) Personer som udfører frivilligt arbejde Dækket af kommunen som er Selvforsikrende på området Dækket af kommunen som er Selvforsikrende på området Personer som yder en frivillig indsats Ikke dækket af kommunen. (Kan være dækket af den frivilliges egen ulykkesforsikring eller af en forsikring tegnet af en forening). Ikke dækket af kommunen. (Kan være omfattet af den frivilliges egen ansvarsforsikring eller af en forsikring tegnet af en forening). Som det fremgår af oversigten, er personer som udfører frivilligt arbejde, dækket af kommunens forsikringer på samme måde, som de ordinært ansatte i kommune. Byrådet skal altså tage stilling til, om man ønsker at sikre de frivillige, som yder en frivillig indsats den samme dækning, som de frivillige, som laver frivilligt arbejde. Det er ikke muligt for administrationen at afdække, hvor mange skader kommunen forpligter sig til at dække, hvis Byrådet vælger at omfatte de frivillige, som yder en frivillig indsats, den

11 Side 10 samme dækning som kommunens øvrige ansatte, herunder dem som udfører frivilligt arbejde. På stort set alle forvaltningsområderne i Ringsted Kommune gøres der i større eller mindre grad brug af frivillige. Kommunen vil dog både skulle betale for selve vurderingen af om kommunen er erstatningspligtig for en konkret skade og for den konkrete erstatning, som skaden måtte resultere i. Kommunen betaler på nuværende tidspunkt 940 kr. for behandling af en arbejdsskadesag og ansvarsskadesagerne behandles efter timepris (875 kr. pr. time) og det forventes at en gennemsnitlig sag tager omkring 1 time. Det er de samme beløb, Ringsted Kommune betaler for behandling af de skader, som de ordinære ansatte påføres i forbindelse med deres arbejde og de skader de evt. måtte forårsage på tredjemand. Såfremt Byrådet vælger at forsikre den frivillige indsats, skal Byrådet endvidere beslutte, om der skal tegnes en forsikring for skaderne eller om kommunen vil være selvforsikrende på området. Det er som allerede nævnt ikke muligt at sige noget om antallet af skader eller om størrelsen af de evt. erstatninger. Administrationen har indhentet et overslag på en pris for forsikring og er blevet oplyst om, at det vil koste 2 kr. pr. time pr. frivillig at forsikre både ansvarsskader og arbejdsskader. Det vil sandsynligvis være en administrativ tung løsning at tegne en forsikring, da administrationen i så fald er nødt til at få de enkelte centre til at tidsregistrere brugen af frivillige på timebasis, hvilket formentlig vil virke dæmpende på lysten til at gøre brug af frivillige i kommunen. Inddragelse og høring Frivilligrådet blev hørt den 4. december 2018 og anbefaler at de frivillige som yder en frivillig indsats omfattes af kommunens forsikringsordninger for på den måde vil alle der yder en frivillig arbejde/indsats i samarbejde med kommunen være stillet lige. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at det vil styrke den frivillige indsats i Ringsted Kommune, at omfatte alle frivillige af den samme forsikringsordning, uanset om de udfører frivilligt arbejde eller yder en frivillig indsats. Administrationen anbefaler desuden at både arbejds- og ansvarsskader omfattes af ordningen. Dækningen, af de frivilliges evt. skader på sig selv eller andre, vil altså ikke længere afhænge af, hvilke type frivillighed der er tale om, eller om den frivillige evt. selv har tegnet en forsikring eller er omfattet af en bestemt forenings forsikring, men vil i stedet være ens for alle frivillige, som er tilknyttet Ringsted Kommune. Derudover anbefaler administrationen, at Ringsted Kommune er selvforsikrende på området, på samme måde som kommunen er det for kommunens øvrige medarbejdere og dem, som udfører frivilligt arbejde. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at de personer, som yder en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning, omfattes af kommunens arbejdsskadeerstatningsordning. 2. at de personer, som yder en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning, omfattes af kommunens arbejdsgiveransvar (efter Danske Lovs ). 3. at kommunen er selvforsikrende, for de skader som måtte opstå på baggrund af pkt. 1 og 2. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt

12 Side 11 Ej til stede: Henrik Hvidesten 6. Anmodning om fritagelse for betaling af grundskyld Åben sag Sagsid: 18/406 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Ringsted Radiomuseum anmodning om fritagelse for grundskyld.pdf (3417/19) 2 Bilag 2 - Ringsted Kommunes brev til Niels U. Hermansen 3. december 2015.pdf (3423/19) 3 Bilag 3 - Korrespondance m. Niels U. Hermansen.pdf (3263/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet tage stilling til fritagelse for betaling af grundskyld. Ringsted Radiomuseum har anmodet om at foreningens ejendom, beliggende Havemøllevej Ringsted, fritages for betaling af grundskyld. Anmodningen er vedhæftet som bilag 1. Beskrivelse af sagen Den 2. januar 2018 modtog Ringsted Kommune en henvendelse fra formanden for Ringsted Radiomuseum. I henvendelsen oplyses det, at Ringsted Radiomuseum i 2017 har købt ejendommen Havemøllevej 117, for at anvende bygningen til lagerformål for museet. Ejendommen fungerede tidligere som teknikbygning for TDC. Desuden oplyses det, at der skal være offentlig adgang til lageret mandag aften det meste af året samt at der skal afholdes lejlighedsarrangementer. Ringsted Radiomuseum refererer til kommunens brev af 3. december 2015, til et medlem af Radiomuseets Venner. Brev er vedhæftet som bilag 2. Medlemmet af Radiomuseets venner, har den 26. november 2015 rettet henvendelse til kommunen, for at forespørge, om Havemøllevej 117 kan fritages for grundskyld, såfremt Radiomuseet erhverver ejendommen. Henvendelsen er vedhæftet som bilag 3. I brevet til medlemmet af Radiomuseets Venner oplyser Ringsted Kommune, at såfremt Byrådet skal kunne meddele fritagelse for betaling af grundskyld, efter samme paragraf i ejendomsskatteloven, som tilfældet er med museets ejendom i Sct. Hansgade nr. 34, skal lageret anses for at være en del af museet, og der skal gives offentlig adgang til ejendommen.

13 Side 12 Denne formulering har Ringsted Radiomuseum tolket som en accept af, at der kunne gives fritagelse for grundskyld på ejendommen. Det oplyses ligeledes, at fritagelse for grundskyld var en helt klar forudsætning for købet af ejendommen, idet foreningen ikke kan betale ejendomsskatten I henhold til lov om kommunal ejendomsskat jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 26. juni stk. 1 litra a, kan Kommunalbestyrelsen bevilge hel eller delvis fritagelse for grundskyld til museer, hvortil der er offentlig adgang. Det er efter denne paragraf, Byrådet har meddelt fritagelse for grundskyld af Ringsted Radiomuseums ejendom, Sct. Hansgade 34, den 10. december 2012 Inddragelse og høring Ingen Økonomi Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, men såfremt Byrådet vedtager at træffe beslutning om fritagelse for betaling af grundskyld, vil kommunen miste en årlig ejendomsskatteindtægt på cirka kr Vurdering Administrationen vurderer, at indretning af lager og ibrugtagning af dele af bygningen til forenings- og museumsformål er undtaget kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 37 stk. 2. Der er i vurderingen lagt vægt på, at bygningen er overflødiggjort, da den ikke længere anvendes som datacentral. Der er givet byggetilladelse, den 10. juli 2018, til at ejendommen anvendes til lager og foreningsformål, i forbindelse med radiomuseum med offentlig adgang. Det vurderes derfor, at der kan bevilges fritagelse for betaling af grundskyld i henhold til ejendomsskattelovens 8., på betingelse af, at der gives offentlig adgang til ejendommen, og ejendommen anvendes til museumsformål. Såfremt offentlig adgang til ejendommen ophører, vil en eventuel fritagelse for grundskyld bortfalde. Indstilling Direktionen indstiller, at Ringsted Radiomuseum fritages for grundskyld på ejendommen Havemøllevej 117, 4100 Ringsted. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen om at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling der beskriver retstillingen ved videresalg. Ej til stede: Henrik Hvidesten 7. Social investeringsfond - nedsættelse af 17, stk. 4-udvalg Åben sag Sagsid: 17/26308 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1: Kommissorium udvalget vedr. sociale investeringer (7282/19) 2 Bilag 2: Indstilling af kandidater til 17.4-udvalg vedr. social inve-

14 Side 13 Indledning Orientering Indstilling steringsfond.pdf (7266/19) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen vedrører udpegning af medlemmer til 17, stk. 4 udvalg jf. Styrelsesloven. Udvalget får til opgave at rådgive Byrådet i relation til behandlingen af ansøgninger til den sociale investeringsfond og udmøntning af midler fra fonden. Beskrivelse af sagen Af kommissorium for udvalget, som blev behandlet af Byrådet den 14. januar 2019, fremgår at udvalget består af 5 medlemmer af Byrådet og 4 interessentrepræsentanter. Der skal ligeledes udpeges stedfortrædere for samtlige medlemmer. På mødet blev følgende byrådsmedlemmer udpeget: Tina Mia Eriksen (Dansk Folkeparti) Britta Nielsen (Socialistisk Folkeparti) Lisbeth Andersen (Socialdemokratiet) Henrik Hvidesten (Venstre) Henrik Kjær (Enhedslisten) Interessenter har haft mulighed for at fremsende forslag til repræsentanter til 17, stk. 4-udvalget frem til den 14. januar Administrationen har modtaget 3 forslag til interessentrepræsentanter. Af bilag 2 fremgår oplysninger om de forslåede kandidater. Kommissorium for udvalget er vedlagt som bilag 1. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Da der kun er indsendt 3 forslag til interessentrepræsentanter er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at udpege repræsentanter til alle 4 pladser. Det er dog ikke nogen hindring for at udvalget kan varetage sin opgave. Der vil således være mulighed for at lade den resterende plads i udvalget stå vakant. En eventuel stillingtagen til udpegning af medlem til pladsen kan efterfølgende ske ved senere indsendelse af forslag til repræsentant. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet på baggrund af indsendte forslag udpeger interessentrepræsentanter samt stedfortrædere til 17, stk. 4 - udvalget vedr. sociale investeringer.

15 Side 14 Beslutning i Økonomiudvalget den Det anbefales at sagen udsættes med henblik på at der søges efter flere interessent repræsentanter således alle pladser kan besættes. Ej til stede: Henrik Hvidesten 8. Kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune (BUU, SAMU) Åben sag Sagsid: 18/24297 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 3 Bilag 3 - Behandling af Ungeenhedens LMU.docx (249/19) 2 Bilag 2 - Ungeteamets kommentarer til kvalitetsstandarder (2).docx (248/19) 1 Bilag 1 - oversigt over ændringer i kvalitetsstandarder.docx (247/19) 4 Bilag 4 - DH høringssvar kval børn og unge.pdf (245/19) 53 Bilag 54 - Kvalitetsstandard for praktiktilbud.docx (244/19) 54 Bilag 55 - Kvalitetsstandard for ungepålæg.docx (243/19) 51 Bilag 52 - Kvalitetsstandard for samarbejdet med forældre. barnet og den unge.docx (241/19) 48 Bilag 50 - Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen.docx (240/19) 50 Bilag 51 - Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider.docx (239/19) 47 Bilag 48 - Kvalitetsstandard for konsulentbistand.docx (237/19) 46 Bilag 47 - Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge.docx (236/19) 45 Bilag 46 - Kvalitetsstandard for åben rådgivning.docx (235/19) 49 Bilag 49 - Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling ( 11, stk 4, 5 og 6).docx (234/19) 44 Bilag 45 - Kvalitetsstandard for ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub mv.docx (233/19) 43 Bilag 44 - Kvalitetsstandard for kontaktperson.docx (231/19) 42 Bilag 43 - Kvalitetsstandard for forældrepålæg.docx (230/19) 52 Bilag 53 - Kvalitetsstandard for forebyggende indsatser.docx (229/19) 40 Bilag 41 - Kvalitetsstandard for familiebehandling.docx (228/19) 41 Bilag 42 - Kvalitetsstandard for praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.docx (226/19) 38 Bilag 39 - Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson.docx (225/19) 37 Bilag 38 - Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud år).docx (224/19) 39 Bilag 40 - Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser.docx (222/19) 36 Bilag 37 - Kvalitetsstandard for døgnophold - forældre og barn.docx (221/19)

16 Side Bilag 36 - Kvalitetsstandard for børnefaglige undersøgelser.docx (220/19) 33 Bilag 34 - Kvalitetsstandard for kriminalitetstruede unge.docx (218/19) 32 Bilag 33 - Kvalitetsstandard for koordinator-kontaktperson til unge der er idømt en sanktion efter straffelovens.docx (217/19) 34 Bilag 35 - Kvalitetsstandard for netværkssamråd.docx (216/19) 30 Bilag 31 - Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud.docx (215/19) 29 Bilag 30 - Kvalitetsstandard for særlige dagtilbud.docx (214/19) 28 Bilag 29 - Kvalitetsstandard for særlig supplende ydelser.docx (213/19) 27 Bilag 28 - Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling ( 11, stk 7).docx (212/19) 26 Bilag 27 - Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje.docx (211/19) 25 Bilag 26 - Kvalitetsstandard for merudgifter.docx (210/19) 24 Bilag 25 - Kvalitetsstandard for ledsagerordning.docx (209/19) 23 Bilag 23 - Kvalitetsstandard for hjemmetræning.docx (208/19) 22 Bilag 22 - Kvalitetsstandard for familievejleder.docx (207/19) 31 Bilag 32 - Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste.docx (206/19) 21 Bilag 21 - Kvalitetsstandard for anden hjælp.docx (195/19) 18 Bilag 18 - Kvalitetsstandard for samvær.docx (194/19) 17 Bilag 17 - Kvalitetsstandard for privat døgnpleje.docx (193/19) 16 Bilag 16 - Kvalitetsstandard for behandling i et kombineret undervisnings- og behandlingstilbud og intern skole på et anbringelsessted.docx (192/19) 15 Bilag 15 - Kvalitetsstandard for anbringelse på opholdssted.docx (191/19) 14 Bilag 14 - Kvalitetsstandard for anbringelse på kostskole eller efterskole.docx (190/19) 13 Bilag 13 - Kvalitetsstandard for anbringelse på eget værelse, kollegier eller kollegielignede opholdssteder.docx (189/19) 12 Bilag 12 - Kvalitetsstandard for anbringelse på døgninstitution.docx (188/19) 11 Bilag 11- Kvalitetsstandard for anbringelse i plejefamilie.docx (187/19) 10 Bilag 10 - Kvalitetsstandard for anbringelse i en netværksplejefamilie.docx (186/19) 20 Bilag 20 - Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til udgifter for at undgå anbringelse, fremme hjemegivelse el bidrage til stabil kontakt under anbringelse.docx (185/19) 19 Bilag 19 - Kvalitetsstandard for støtteperson til forældremyndighedens indehavere i forbindelse med barnet eller den unges anbringelse udenfor hjemmet.docx (184/19) 8 Bilag 8 - Kvalitetsstandard for beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse.docx (183/19) 7 Bilag 7 -Kvalitetsstandard for aflastning og anbringelse i en specialiseret plejefamilie (kommunal plejefamilie).docx (182/19) 6 Bilag 6 - Kvalitetsstandard for aflastning (Udsatte børn og unge).docx (181/19)

17 Side 16 Indledning Sagsgang: Orientering 5 Bilag 5 - Kvalitetsstandard for aflastning (Børn og unge med funktionsnedsættelser).docx (180/19) 9 Bilag 9 - Kvalitetsstandard for beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse.docx (176/19) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 16. april 2018, at der udarbejdes kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune. Den 29.maj 2018 besluttede udvalget, hvilke kvalitetsstandarder der skal udarbejdes. De nye kvalitetsstandarder erstatter serviceniveaubeskrivelserne fra I Bilag 1 er der en oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de nye kvalitetsstandarder. Byrådet skal i denne sag træffe beslutning om de endelige kvalitetsstandarder på området. Beskrivelse af sagen Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser. Kvalitetsstandarderne skal betragtes som retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger. Dertil skal kvalitetsstandarderne medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere, der arbejder inden for området. Kvalitetsstandarderne skal både fungere som et opslagsredskab for medarbejdere, og som information til kommunens borgere om, hvilke serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune. Inddragelse og høringssvar Kvalitetsstandarderne har været i Børne- og Familierådgivningens LMU, Ungeenhedens LMU, Sundhedstjenestens LMU, Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune. Dialoggruppen er en gruppe af forældre med børn med funktionsnedsætter i Ringsted Kommune. Ungeenhedens LMU og Handicaprådet har afgivet høringssvar. Høringssvaret fra Ungeenhedens LMU s indeholder konkrete kommentarer til enkelte kvalitetsstandarder, se Bilag 2. Kommentarerne er indsat i et skema, hvor det fremgår hvilke kommentarer, der har givet anledning til justering i kvalitetsstandarderne. Skemaet er vedlagt som Bilag 3. Handicaprådets høringssvar er indgivet på et mere generelt niveau, hvor rådet kommenterer overordnet på kvalitetsstandarderne, se Bilag 4. Rådet er grundlæggende enigt i målsætningen og den retning Børne- og Undervisningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har lagt for kvalitetsstanderne i forhold til at skabe gennemskuelighed og et ensartet servi-

18 Side 17 ceniveau for borgerne. Handicaprådet anderkender, at flere af deres input fra september 2018 er blevet indarbejdet i kvalitetsstandarderne, herunder en tydelig opdeling i de enkelte ydelser. Rådet understreger, at de ikke har mulighed for at tage stilling til det konkrete indhold i de enkelte standarder, og at de må forholde sig til serviceniveauet ved konkrete politiske beslutninger. Den sproglige kvalitet i standarderne må afdækkes ved borgerhenvendelser og evt. indgå i den årlige revidering af kvalitetsstandarderne. Rådet påpeger også, at der er behov for at undersøge, om kvalitetsstandarderne fungerer efter hensigten. Handicaprådet nævner desuden, at der er brug for at præcisere hvordan der samarbejdes med den enkelte og hvornår børn og unge selv skal inddrages. Disse er relevante betragtninger, som administrationen vil være opmærksom på i det videre arbejde af kvalitetsstandarderne. Handicaprådet efterspørger derudover en oversigt forskellene mellem de tidligere serviceniveaubeskrivelser og de nye kvalitetsstandarder. Dette imødekommes med Bilag 1. De nye kvalitetsstandarder I denne sag træffes beslutning om 51 kvalitetsstandarder på børn og ungeområdet samt børn og unge med funktionsnedsættelser. Kvalitetsstandarderne er oplistet nedenfor under relevante emner i alfabetiskorden. Enkelte kvalitetsstandarder fremgår under flere overskrifter, disse er markeret med en*: Kvalitetstandarder for aflastning Kvalitetsstandard for aflastningsordning (børn og unge med funktionsnedsættelser)* Bilag 5 Kvalitetsstandard for aflastningsordning (udsatte børn og unge) Bilag 6 Kvalitetsstandard for aflastning og anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier)* Bilag 7 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse* Bilag 8 Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse* Bilag 9 Kvalitetsstandarder for anbringelse uden for hjemmet Kvalitetsstandard for aflastning og anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier)* Bilag 7 Kvalitetsstandard for anbringelse i netværksplejefamilie Bilag 10 Kvalitetsstandard for anbringelse i plejefamilie Bilag 11 Kvalitetsstandard for anbringelse på døgninstitution Bilag 12 Kvalitetsstandard for anbringelse på eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Bilag 13 Kvalitetsstandard for anbringelse på kostskole eller efterskole Bilag 14 Kvalitetsstandard for anbringelse på opholdssted Bilag 15 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse* Bilag 8 Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse* Bilag 9 Kvalitetsstandard for behandling i et kombineret undervisnings og behandlingstilbud og intern skole på et anbringelsessted Bilag 16 Kvalitetsstandard for privat døgnpleje Bilag 17 Kvalitetsstandard for samvær Bilag 18 Kvalitetsstandard for støtteperson til forældremyndighedens indehavere i forbindelse med barnet eller den unges anbringelse udenfor hjemmet Bilag 19 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til udgifter for at undgå en anbringelse, for at fremme en hjemgivelse eller for at bidrage til stabil kontakt under en anbringelse Bilag 20 Kvalitetstandard for anden hjælp Bilag 21 Kvalitetsstandarder for børn med funktionsnedsættelser

19 Side 18 Kvalitetsstandard for aflastningsordning (børn og unge med funktionsnedsættelser)* Bilag 5 Kvalitetsstandard for familievejleder* Bilag 22 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Bilag 23 Kvalitetsstandard for ledsagerordning Bilag 25 Kvalitetsstandard for merudgifter og vejledende serviceniveau for merudgifter Bilag 26 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Bilag 27 Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling* Bilag 28 Kvalitetsstandard for særlig supplerende ydelse Bilag 29 Kvalitetsstandard for særlige dagtilbud Bilag 30 Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud Bilag 31 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42) og Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, samt vejledende serviceniveau for 42 & 43 Bilag 32 Kvalitetsstander for børn og unge med kriminel baggrund Kvalitetsstandard for koordinator/kontaktperson til unge der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 Bilag 33 Kvalitetsstandard for kriminalitetstruede unge Bilag 34 Kvalitetsstandard for netværkssamråd Bilag 35 Kvalitetstandard for børnefaglig undersøgelse (SEL 50) Bilag 36 Kvalitetsstandard for døgnophold forældre og barn Bilag 37 Kvalitetsstandarder for efterværn Kvalitetsstandard for efterværn døgnophold og udslusning (tilbud år) Bilag 38 Kvalitetsstandard for efterværn kontaktperson Bilag 39 Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser Bilag 40 Kvalitetsstandarder for familiebehandling Kvalitetsstandard for familiebehandling Bilag 41 Kvalitetsstandard for praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Bilag 42 Kvalitetsstandard for forældrepålæg Bilag 43 Kvalitetsstandard for kontaktperson Bilag 44 Kvalitetsstandard for ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende og deltagelse i aktiviteter Bilag 45 Kvalitetsstandarder for rådgivning Kvalitetsstandard for åben rådgivning Bilag 46 Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge* Bilag 47 Kvalitetsstandard for konsulentbistand Bilag 48 Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling (SEL 11, stk. 4, 5 og 6) Bilag 49 Kvalitetsstandard for familievejleder* Bilag 22 Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling (SEL 11, stk. 7)* Bilag 28

20 Side 19 Kvalitetsstandarder for sagsbehandling Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen Bilag 50 Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider Bilag 51 Kvalitetsstandard for samarbejdet med forældre, barnet/den unge Bilag 52 Kvalitetsstandard for forebyggende indsatser i Ringsted Kommune Bilag 53 Kvalitetsstandarder for unge Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge* Bilag 47 Kvalitetsstandard for praktiktilbud Bilag 54 Kvalitetsstandard for ungepålæg Bilag 55 Ovenstående kvalitetsstandarder gælder for hver deres lovgivningsmæssige område, og beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, Ringsted Kommune som udgangspunkt tilbyder borgerne. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på en konkret og individuel vurdering, og dermed med afsæt i det enkelte barn, den unge og familiens forudsætninger og behov. Kvalitetsstandarderne vil være tilgængelige på kommunes hjemmeside, fra de bliver godkendt i Byrådet. Inddragelse og høring Kvalitetsstandarderne har været i høring Børne- og Familierådgivningens LMU, Ungeenhedens LMU, Sundhedstjenestens LMU, Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune. Dialoggruppen er en gruppe af forældre med børn med funktionsnedsætter i Ringsted Kommune. Der er modtaget høringssvar fra Ungeenheden s LMU samt Handicaprådet Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Kvalitetstandarderne sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted Kommunes borgere, samt sikre sammenhæng mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis. Dertil vurderes det, at kvalitetsstandarderne giver borgerne bedre mulighed for at orientere sig om, hvilken støtte de kan modtage og niveauet herfor. I forlængelse heraf vurderes det, at kvalitetsstandarderne i forhold til de enkelte paragraffer kan være medvirkende til at styrke det brede økonomiske fokus i sagsbehandlingen, hvor rådgiverne understøttes i vurderingen af sammenhængen mellem behov, pris og kvalitet. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at kvalitetsstandarderne godkendes, 2. at der sker en årlig revidering af kvalitetsstandarderne, 3. at kvalitetsstandarderne ændres løbende på baggrund af lovændring, og foreligges politisk ved den årlige revidering, 4. at der ved den næste årlige revidering bliver udarbejdet en kvalitetsstandard for o integrationen for børn og unge, o beregning af trangsvurdering, o 16 års vurderingen (jf. SEL 140 stk. 3) Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt i sin helhed.

21 Side 20 Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt i sin helhed med bemærkningerne om, at udvalget fremadrettet ønsker forslagene fremsendt så tidligt som muligt med henblik på muligheden for bedre forberedelse. Udvalget ønsker endvidere at administrationen fremlægger et forslag til hvorledes der kan foretages en tematiseret evaluering blandt borgerne/brugerne af herværende kvalitetsstandarder med henblik på at give et bredere politisk beslutningsgrundlag næste gang kvalitetsstandarderne skal behandles. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger og med bemærkningen om, at der i kvalitetsstandard 51 tilføjes at borgerne løbende skal holdes orienteret om deres sag. Ej til stede: Henrik Hvidesten 9. Beslutning om projekt: Samarbejde mellem overbygningsskoler og Naturvidenskabernes Hus (BUU) Åben sag Sagsid: 18/24462 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Præsentation af samrbejdsaftale ml. Overbygningsskoler og Naturvidenskabernes Hus (144/19) 2 Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem NVH og RK (148/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til et forslag om samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus. Beskrivelse af sagen Via deltagelse i den landsdækkende Naturfagsmaraton for 5. og 6. klasser forestået af Naturvidenskabernes Hus (NVH) i skoleåret , er der kommet en henvendelse om at etablere et fremtidigt samarbejde på det naturvidenskabelige fagområde henvendt mod de kommunale overbygningsskoler. NVH søger en kommune at etablere et samarbejde med i forbindelse med allerede tildelte projektmidler fra AP Møller Fonden til NVH. Målene for et samarbejde vil være at:

22 Side 21 opkvalificere undervisere i matematik og naturfag via kollektiv uddannelse i at planlægge og gennemføre fællesfaglig naturfagsundervisning med kobling til erhvervslivet samarbejdet fokuseres på folkeskolernes overbygningsklasser virksomhedsstrategier fra de 3 overbygningsskoler spiller en central rolle i samarbejdet op til 120 lærere kompetenceudvikles eleverne får nye ideer til, hvad de selv kan blive efter endt ungdoms- og videregående uddannelse eleverne får ny viden om jobmuligheder med en erhvervsuddannelse Samarbejdet er påtænkt at løbe i den restende del af skoleåret med forberedelser og planlægning af aktiviteter til afholdelse i Inddragelse og høring De tre overbygningsskoler er positive overfor et samarbejde og har været inddraget i det forberedende arbejde både på ledelses- og medarbejderniveau. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Ved projektets afslutning overgår det til almindelig drift. Vurdering Administrationen vurderer det relevant og formålstjenestelig at indgå samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus, da det medvirker til at opfylde dele af områdets politiske mål. Aftalen giver overbygningsskolerne mulighed for at: arbejde med et fagligt fokus på en inspirerende måde, der løfter de faglige præstationer i naturfag og matematik profilere sig overfor elever og forældre via samarbejdet med lokale virksomheder, samtidig med det vil løfte skolernes arbejde med udmøntningen af virksomhedsstrategierne skabe bedre forudsætninger for Åben skole-aktiviteter mellem det lokale erhvervsliv og overbygningsskolerne skabe forudsætning for kompetenceløft og kapacitetsopbygning blandt skolernes deltagende undervisere på matematik- og naturfagsområdet Udbyttet af samarbejdet forventes også at give eleverne en større viden om jobs i erhvervslivet og hermed en bedre og mere informeret viden, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Indstilling Direktionen indstiller, at der indgås en samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Henrik Hvidesten 10. Organisatorisk forankring af Computer Clubhouse Ringsted (Genoptaget) (KFU, BUU) Åben sag

23 Side 22 Sagsid: 18/18337 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Høring vedr CCR og Ringsted Ungdomsskole pdf (159900/18) 2 Høringsvar - Høringsvar_LMU_Musikogkulturskolen_CCR_overførsel.pdf (146781/18) 3 høringssvar - Hørimg ccr.pdf (146776/18) 4 høringssvar - Høring vedr CCR.pdf (146775/18) 5 Høringssvar CCR.pdf (1927/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal der tages stilling til, om Computer Clubhouse Ringsted skal skifte organisatorisk forankring fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole. Beskrivelse af sagen Computer Clubhouse Ringsted (CCR) er en del af det globale Clubhouse-netværk der har eksisteret i 25 år. CCR er med udgangspunkt i den globale model et socialt pædagogisk projekt forankret i nærmiljøet med fokus på den eksisterende ungdomskultur i Ringsted Syd og de omkringliggende uddannelsesinstitutioner og aktører inden for området. Der arbejdes med samskabelse og læringsforløb med samarbejdspartnere igennem faglige kompetencer og et ung-til-ung læringsmiljø indenfor for multimedier. De unge fra 13 år og op arbejder med billedbehandling, musik, film og specialeffekts, animering samt 3D-generering. CCR er en del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for større børn og unge. Under formålet for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i dagtilbudsloven står der at: Klubtilbud og andre pædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Fritidstilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Ringsted Ungdomsskole er det kommunale tilbud om undervisnings- og fritidsaktiviteter for alle unge i Ringsted Kommune fra de starter i 7. klasse til de fylder 18 år. Ungdomsskolens opgave er at sætte fokus på de unges fritid og være med til at sikre de unge et alsidigt og attraktivt fritidstilbud gennem de almene og prøveforberedende fag, rejser og weekendture samt gennem ungdomsklubberne. Af ungdomsskoleloven fremgår det bl.a., at Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Det kommunale klubtilbud er organiseret under ungdomsskolen og rummer stationære klubaktiviteter i Korsevænget og CCR s lokaler over Ahornhallen.

24 Side 23 I forbindelse med nyansættelse af ledere for hhv. Ringsted Musik- og Kulturskole samt Ringsted Ungdomsskole har opgaveporteføljen begge steder været gennemgået og drøftet på lederside. Disse drøftelser viser, at: 1) Der er identificeret et væsentligt sammenfald i aktiviteter mellem Computer Clubhouse, der organisatorisk hører til under Ringsted Musik- og Kulturskole, samt Ringsted Ungdomsskoles aktiviteter for fx pigeklub, drengeklub, klub Syd, Open Lab mv. Nedenstående oversigt oplister aktiviteterne i lokalerne (forår 2018) og illustrerer sammenfald af aktiviteter: 2) Målgruppen for aktiviteterne i Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole er overlappende tilbuddene og aktiviteterne er rettet mod kommunens unge og foregår som fritids- og klubtilbud 3) Mange aktiviteter i Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole foregår på samme fysiske adresse, nemlig i lokalerne i Ahornhallen 4) Der har gennem mange år været et tæt samarbejde mellem Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole om flere af de aktiviteter, der foregår i lokalerne i Ahornhallen og i øvrigt. Økonomi og personale er fx delvist overlappende på enkeltaktiviteter. Computer Clubhouse Ringsteds aktiviteter har dermed karakter af klublignende tilbud, og øvrige klublignende tilbud er organiseret under Ringsted Ungdomsskole. Pga. af det tætte samarbejde i dag mellem Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole foreslås det derfor, at aktiviteterne i Computer Clubhouse fra den 1. januar 2019 overføres til Ringsted Ungdomsskole. Formålet er at skabe endnu bedre tilbud og samarbejde mellem aktiviteterne for unge i Computer Clubhouse og tilbuddene til unge i Ringsted Ungdomsskole.

25 Side 24 Inddragelse og høring Forslaget om overførelse af Computer Clubhouse til Ringsted Ungdomsskole har været sendt til høring (bilag 1) hos LMU for Ringsted Musik- og Kulturskole (høringssvar bilag 2), LMU for Ringsted Ungdomsskole (høringssvar bilag 3) og bestyrelsen hos Ringsted Ungdomsskole (høringssvar bilag 4). LMU hos Ringsted Musik- og Kulturskole peger bl.a. på, at de vurderer, at en overførsel af Computer Clubhouse til Ungdomsskolen potentielt kan svække Musik- og Kulturskolens muligheder for at nå et bredest muligt felt af unge i Ringsted. LMU hos Ringsted Ungdomsskole anbefaler, at Computer Clubhouse overføres til Ringsted Ungdomsskole bl.a. med henvisning til, at overførsel af Computer Clubhouse til ungdomsskolen ses som en understøttelse af ungdomsskolens retning i forhold til at være en tværfaglig aktør, der kan være med til at samle og udvikle tilbuddene til fordel for børn og unge i Ringsted. Bestyrelsen hos Ringsted Ungdomsskole anbefaler, at Computer Clubhouse overføres til Ringsted Ungdomsskole bl.a. med henvisning til, at overførsel af Computer Clubhouse ses som en understøttelse af ungdomsskolens retning i forhold til at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Økonomi Ved beslutning af overførsel fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole flyttes bevillingen til Computer Clubhouse mellem de to institutioner. Vurdering Administrationens vurdering er, at der er et større potentiale i arbejdet for unge i Ringsted Kommune ved at overføre Computer Clubhouse fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole. Vurderingen er, at der kan skabes større sammenhæng i de klublignende tilbud, i de mere uformelt organiserede aktiviteter og understøttelsen af det socialpædagogiske arbejde, der i dag foregår delvist koordineret, men ikke inden for samme organisatoriske ramme. Samlet set er det vurderingen, at det vil skabe endnu bedre tilbud og samarbejde mellem aktiviteterne for unge i Computer Clubhouse og tilbuddene til unge i Ringsted Ungdomsskole. Det er dog også vurderingen, at der fortsat skal være et samarbejde mellem Computer Clubhouse/Ringsted Ungdomsskole og Musik- og Kulturskolen, der kan understøtte, at Musikog Kulturskolen kan nå det bredest mulige felt af unge i kommunen. Dette vurderes at kunne ske ved, at: Bevare koblingen mellem Musik- og Kulturskolen og det uformelle læringsmiljø, der er etableret omkring Elektronisk Musik i Computer Clubhouse. Løbende koordinere aktiviteter med henblik på at afsøge muligheder for inddragelse af unge fra Ringsted Syd i Musik & Kulturskolens aktiviteter og vice versa. Eventuelt indgå partnerskaber omkring anvendelse af undervisere. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Computer Clubhouse Ringsted overføres fra Musik- og Kulturskolen til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. januar 2019 og dermed også fra Kultur- og Fritidsudvalget til Børneog Undervisningsudvalget. 2. At bevilling til Computer Clubhouse overføres fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. januar 2019

26 Side 25 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Ad indstillingspunkt 1 anbefales godkendt med bemærkning om at samarbejdet med Ringsted musik- og kulturskole beskrives og at der foretages en evaluering ultimo 2019 af samarbejdet som fremlægges for udvalget. Ad indstillingspunkt 2 anbefales godkendt. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkninger samt at intentionerne med aktiviteterne i Computer Clubhouse fortsætter og skal være forankret i Ringsted Syd. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger Ej til stede: Per Flor Beslutning i Byrådet den Sagen sendes tilbage til fagudvalgets behandling efter afstemning. For Imod Undlod V Henrik Hvidesten X V Klaus Hansen X V Johnny Dahlgaard X V Line Lynnerup X V Mazlum Øz X V Timo Jensen X O Per Nørhave X O Daniel Nørhave X O Tina-Mia Eriksen X C Finn Andersen X C Andreas Karlsen X Ø Henrik Kjær X Ø Jan Jakobsen X - X

27 Side 26 Lars Tegl Rasmussen B Torben Lollike F Britta Nielsen A Lisbeth Andersen X A X Sadik Topcu A Benny Christensen X A Mette Ahm-Petersen X A X Per Flor X X Supplerende sagsfremstilling Byrådet besluttede den 10. december 2018, at sagen vedr. organisatorisk forankring af Computer Clubhouse skal gennemgå fornyet udvalgsbehandling. Administrationen har på baggrund af, at sagen genoptages udarbejdet en kort uddybning og vurdering af den oprindelige sag på fire områder: 1. Lovgivning 2. Faglige og pædagogiske muligheder 3. Relationsarbejde og brugergruppe 4. Fysisk placering Der har desuden været gennemført høring hos daglig leder af Computer Clubhouse Ringsted. Lovgivning Ringsted Ungdomsskoles tilbud tager afsæt i Ungdomsskoleloven. Musik & Kulturskolen har jf. Bekendtgørelse om Musikskoler til opgave at tilbyde undervisning til børn og unge op til 25 år (samt voksne qua kommunal beslutning) med det overordnede formål, at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud. En række aktiviteter fx SSP Ringsted og Ringsted Ungdomsforum er organisatorisk forankret hos Ringsted Ungdomsskole uden at være knyttet til Ungdomsskoleloven. Fx er målgruppen for Ringsted Ungdomsforum unge ml år. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er lovgivningsmæssige udfordringer i at forankre Computer Clubhouse Ringsted (CCR) i regi af Ringsted Ungdomsskole, og CCR Ringsted har også tidligere været organisatorisk forankret i Ringsted Ungdomsskole. Faglige og pædagogiske muligheder Computer Clubhouse (CCR) består i dag af et værestedsagtigt tilbud med ressourcer begrænset til én medarbejder, mens Ringsted Ungdomsskole har ansatte ift. det fritids- og socialpædagogiske felt.

28 Side 27 Vurderingen fra administrationen er, at arbejdet med unge i Computer Clubhouse Ringsted (CCR) overvejende placerer sig i det socialpædagogiske felt, der netop er Ungdomsskolens centrale kompetenceområde, mens CCR i mindre omfang relaterer sig til det musikpædagogiske felt, som er Musik- & Kulturskolens centrale kompetenceområde. Overføres CCR til Ungdomsskolens ramme og organisation er det derfor administrationens vurdering, at mulighederne i tilbuddet hos CCR vil styrkes med de kombinationsmuligheder og kompetencer på det læringsmæssige og fritidspædagogiske område, som Ungdomsskolen rummer med sin fleksible organisation. Alle Ungdomsskolens læringstilbud og fritidsaktiviteter er i henhold til Ungdomsskoleloven åbne tilbud til alle kommunens større børn og unge. Der er derfor ingen forskel i tilgangen til at være åbent tilbud i at overføre CCR til Ungdomsskolen. CCR s enlige medarbejder suppleres allerede i dag af forskellige tilbud i regi og ledelse af Ungdomsskolen. CCR vil dermed fortsat fungere som et åbent tilbud, hvis CCR organisatorisk forankres i regi af Ungdomsskolen. Relationsarbejde og brugergruppe Relationsarbejde er en grundsubstans i arbejdet med unge i CCR, og det samme gør sig gældende i Ungdomsskolens tilgang til såvel læringstilbud som fritidsaktiviteter. Relationsarbejdet defineres således i Ungdomsskolens værdier og praktiske tilgang i hverdagen til større børn og unge, som det afsæt medarbejderne bygger læring, sociale kompetencer eller demokratiog kulturforståelse op på sammen med børn og unge. Administrationens vurdering er derfor, at denne tilgang til relationer fortsat vil kendetegne CCR, hvis CCR bliver en del af Ungdomsskolen. Muligheden for at arbejde med relationer til de unge generelt og specifikt i Ringsted Syd vurderes at kunne styrkes ved at overføre CCR til Ungdomsskolen, efterhånden som det relativt smalle tilbud i CCR integreres og suppleres i den brede vifte af pædagogiske tilbud, som rummes i Ungdomsskolen. Målgruppen aldersmæssigt vil være den samme i CCR uanset organisatorisk forankring. Fysisk placering Ringsted Ungdomsskoles aktiviteter og tilbud foregår i dag på mange adresser geografisk fordelt flere steder i kommunen. Et CCR organisatorisk forankret i regi af Ringsted Ungdomsskole tænkes således fortsat at være forankret i lokalerne i Ahornhallen. Høring Forud for den oprindelige sag har der været gennemført høring hos bestyrelsen for Ringsted Ungdomsskole, LMU for Ringsted Ungdomsskole samt LMU for Ringsted Musik- og Kulturskole, hvor den daglige leder af Computer Clubhouse også er repræsenteret. I forbindelse med den fornyede udvalgsbehandling har den daglige leder i Computer Clubhouse direkte fået mulighed for at indgive høringssvar, der er vedlagt som bilag 5. Af høringssvaret her fremgår det bl.a., at den daglige leder finder, at: 1. Det har været naturligt at have et tæt samarbejde for at kunne styrke og kvalificere fritidstilbuddet for de unge i Ringsted Syd 2. Der ses en klar fordel ved overførelsen, hvis der ved potentiale og styrkelse i høringen vedr. overførslen til Ungdomsskolen menes en formalisering og forankring af flere ressourcer i form af økonomi, hertil udvidet åbningstid, personale, inventar til fritidstilbuddet samt styrkelse og understøttelse af det helhedsorienterede samarbejde med nuværende og eventuelle fremtidige samarbejdspartnere i Ringsted Syd 3. Der fremføres en klar bekymring ift. den aldersmæssige målgruppe for CCR Ringsted ift. Ungdomsskolelovgivningen

29 Side 28 I forhold til høringssvaret er det administrationens vurdering, at 1. Samarbejdet mellem CCR og Ungdomsskolen for de unge vil styrkes med en organisatorisk forankring af CCR i regi af Ungdomsskolen 2. At formålet med en organisatorisk forankring af CCR i regi af Ungdomsskolen netop er at styrke og understøtte det helhedsorienterede samarbejde mellem samarbejdspartnerne i Ringsted Syd med et fælles perspektiv mellem CCR og Ungdomsskolen, og at dette kan ske inden for den nuværende økonomiske ramme 3. At Ringsted Ungdomsskole i forvejen varetager opgaver, der rækker ud over ungdomsskolelovgivningen og dermed at CCR Ringsted kan fortsætte med den nuværende aldersmæssige målgruppe Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Computer Clubhouse Ringsted overføres fra Musik- og Kulturskolen til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. marts 2019 og dermed også fra Kultur- og Fritidsudvalget til Børne- og Undervisningsudvalget. 2. at bevilling til Computer Clubhouse overføres fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. marts 2019 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingspunkt 1 anbefales godkendt med bemærkninger om at, den nuværende aldersmæssige målgruppe bevares samarbejdet med Ringsted Musik- og Kulturskole beskrives intentionerne med aktiviteterne i Computer Clubhouse fortsætter og skal være forankret i Ringsted Syd. der foretages en evaluering medio 2020 af samarbejdet som fremlægges for udvalget. Indstillingspunkt 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Indstillingspunkt 1 anbefales godkendt med bemærkninger om at, den nuværende aldersmæssige målgruppe bevares samarbejdet med Ringsted Musik- og Kulturskole beskrives aktiviteterne i Computer Clubhouse fortsætter og skal være forankret i Ringsted Syd.. Indstillingspunkt 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Line Lynnerup Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger. Ej til stede: Henrik Hvidesten 11. Vedtægter, samdriftsaftale og økonomiaftale for Museum Vestsjælland (KFU) Åben sag

30 Side 29 Sagsid: 19/174 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 MVE Samdriftsaftale med tilhørende bilag - MVE Bilag A Museum Vestsjælland Vedtægter.pdf (1117/19) 2 MVE Samdriftsaftale med tilhørende bilag - MVE Samdriftsaftale Museum Vestsjælland.pdf (1116/19) 3 MVE Samdriftsaftale med tilhørende bilag - MVE Bilag C Økonomiaftale pdf (1119/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal der tages stilling til opdaterede vedtægter, justeret samdriftsaftale samt økonomiaftale mellem kommunerne og Museum Vestsjælland fremsendt af museets bestyrelse. Beskrivelse af sagen Museum Vestsjælland blev stiftet 31. december Ringsted Kommune samarbejder med Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Sorø og Slagelse kommuner om Museum Vestsjælland, således at museet varetager den kulturhistoriske virksomhed i kommunerne. I Ringsted Kommune omfatter samarbejdet Ringsted Museum og Arkiv. Slots- og Kulturstyrelsen har i 2017 foretaget en kvalitetsvurdering af Museum Vestsjælland og på baggrund af styrelsens anbefalinger i forhold til potentiale for udvikling og forankring af museets faglige profil, har museet tilpasset vedtægter, strategiplanen og samdriftsaftalen. Den reviderede samdriftsaftale, der skal være gældende pr. 1. marts 2019, afløser den oprindelige aftale fra Museum Vestsjælland ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for museets drift. Til bestyrelsen udpeges én repræsentant fra Byrådet i hver af de deltagende kommuner samt i alt tre repræsentanter udpeget af kulturcheferne i kommunerne. Ud over bestyrelsesmøderne afholder Museum Vestsjælland 2-4 årlige administrative møder med repræsentanter fra kulturforvaltningerne i kommunerne. Kommunerne inviterer ligeledes Museum Vestsjælland til dialogmøder med fagudvalget på kulturområdet med henblik på at sikre løbende dialog omkring museets aktiviteter i kommunen samt udmøntning af strategi-planen. Bestyrelsen for Museum Vestsjælland har behandlet og godkendt forslaget til justeret samdriftsaftale, øvrige aftaler samt vedtægter. I denne sag fremlægges reviderede vedtægter (bilag 1), samdriftsaftale (bilag 2) og økonomiplan (bilag 3) til Byrådets godkendelse. Strategiplan (bilag 4) er til orientering, idet beslutningskompetencen for dette dokument ligger i bestyrelsen for Museum Vestsjælland.

31 Side 30 Vedtægterne er justeret bl.a. i forhold til, at museets navn er skiftet fra Museum Sjælland til Museum Vestsjælland, og der er nogle præciseringer i forhold til ansvarsområde mm. Vedtægterne afspejler standardvedtægter fra Slots- og Kulturstyrelsen. I forhold til samdriftsaftale med tilhørende økonomiaftale er der ikke tale om ændringer i de allerede aftalte overordnede rammer, hverken de organisatoriske eller de økonomiske, men blot en præcisering og konkretisering som anbefalet af Slots- og Kulturstyrelsen i kvalitetsvurderingen af museet (2017). Der er i samdriftsaftalen bl.a. lagt op til en rammesætning af kontakten mellem tilskudskommunerne og museet. I økonomiaftalen præciseres bl.a. ensartet pris og løntals-regulering, og så er genforhandling indskrevet, hvilket der ikke tidligere var nogen aftaler omkring. Kultur- og Fritidsudvalget kan indstille til Byrådet, at aftalerne for Museum Vestsjælland godkendes eller udvalget kan bede administrationen om at gå i dialog med Museum Vestsjælland om ændringer i aftalerne. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at der ikke er tale om større ændringer i de allerede aftalte overordnede rammer for Museum Vestsjælland i de reviderede vedtægter, samdriftsaftale samt økonomiaftale, men at der er tale om en præcisering og konkretisering som anbefalet af Slots- og Ejendomsstyrelsen i kvalitetsvurderingen af museet fra Administrationen vurderer derfor, at aftalerne samt vedtægterne lever op til de aktuelle planer og ambitioner for samarbejdet og udviklingen af aktiviteterne i regi af Museum Vestsjælland og anbefaler at de godkendes. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Vedtægter (bilag 1) godkendes 2. at Samdriftsaftale (bilag 2) godkendes 3. at Økonomiaftale (bilag 3) godkendes Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Line Lynnerup Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Henrik Hvidesten 12. Orientering om Ringsted Kommunes indsatser i forlængelse af Ringsted Forsynings aktiviteter (genoptaget) (KMU) Åben sag Sagsid: 18/20258 Sagen afgøres i: Byrådet

32 Side 31 Bilag: 1 Bilag 1 - kort (157972/18) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen forelægges med henblik på at orientere om, samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning på de lokaliteter, hvor der sker opgradering af spildevandsnettet og hvor der er planlagt kommunalt anlægsarbejde. Samtidig er sagen en orientering om Ringsted Kommunes obligatoriske afledte udgifter forbundet med forsyningens arbejde. Sagen danner derfor ramme om de to efterfølgende dagsordenpunkter Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til begrønning og rensepark i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet og Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har i anlægsbudgettet, for perioden , afsat 1,5 mio. kr. pr. år til klimatilpasning, samlet 10,5 mio. kr. Af denne pulje resterer 9 mio. kr. som Byrådet kan prioritere anvendt til sammentænkning af flere projekter, når Ringsted Forsyning alligevel er i gang med gravearbejde. Klimatilpasning og spildevand Som orienteret om på temamøde i Byrådet den 11. oktober 2018, er Ringsted Forsyning i gang med opgradering af spildevandsledninger og arbejder ud fra en etapeplan. I forbindelse med Ringsted Forsynings anlægsarbejde, er der mulighed for at sammentænke projekter i form af at sanere, forskønne eller opgradere strækningerne. Da der ikke er tilstrækkelige midler til at løfte kvaliteten på alle strækninger, er det nødvendigt at tage stilling til områder, hvor administrationen primært skal ligge deres indsats. Nogle af disse indsatsområder blev nævnt på Byrådsseminaret den 11. oktober 2018 og Byrådet vil i de to efterfølgende dagsordenpunkter blive præsenteret herfor. Ringsted kommune har i samarbejde med Ringsted Forsyning udarbejdet en handleplan for klimatilpasning for Ringsted by, hvor der er udpeget 31 områder, bilag 1. De fem største områder er enten igangsat eller afsluttet. Alle projekter gennemføres i tæt samarbejde mellem kommune og forsyning, hvor kommunen står som projektejer. De fem områder er: Benløse bypark (afsluttet) Torvet (delvist afsluttet, mangler Nørregade) Kværkeby bæk syd (afsluttet) (Der arbejdes videre med Kværkeby bæk Nord) Roskildevej (igangværende planlægning) Sjællandsgade/Fynsgade og stationsområdet (igangværende planlægning)

33 Side 32 Alle fem klimatilpasningsprojekter er godkendt i Forsyningssekretariatet, som fastsætter prislofter for Forsyningen. Projekterne er dermed finasieret 100% over spildevandstakterne. Kommunen afholder udgifter til prioriterede behov for f.eks. rekreative tiltag, trafiksikkerhed, begrønning osv. I 2016 trådte nye medfinansieringsregler i kraft, hvor kommunerne fremadrettet skal finansiere 25% af klimatilpasningsprojekterne. Det betød, at der i budget 2015, 2017 og 2019 hvert år er afsat 1,5 mio. kr. til kommunens 25% finansiering af klimatilpasningsprojekterne. I 2016, i henhold til beslutning truffet i Byrådet den 5. oktober 2015, blev 1,5 mio. kr. overflyttet til rekreative elementer i Benløse Bypark med det argument, at der ikke blev igangsat nye medfinansieringsprojekter det år. Det betyder, at der er 9 mio. kr. tilbage til klimatilpasningsprojekterne. I efterfølgende dagsordenpunkter skal Byrådet tage stilling til om klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet skal kobles sammen med muligheder for sammentænkning af flere projekter og forslag, så der opstår positive synergieffekter, når Ringsted Forsyning alligevel skal grave i området. De resterende 9 mio. kr. tænkes anvendt som anvist i nedenstående tabel. De nedenstående tiltag beskrives i efterfølgende dagsordenpunkter. Tiltag Overslagspris Begrønning Rensepark Trafiksikkerhed* Byens Bånd elementer I alt *Trafiksikkerhed foreslås yderligere finansieret med 2,2 mio. kr. fra pulje til trafiksikkerhed. Som ved Benløse Bypark foreslås i efterfølgende dagsordenspunkter, at midlerne fra perioden (9 mio. kr.) overflyttes til klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade/Fynsgade og stationsområdet med argument om, at der ikke igangsættes nye medfinansieringsprojekter. I handleplanen for klimatilpasning afventer 26 ud af 31 områder. I de områder hvor der er sammenfald med Forsyningens etapeplan, vil der være en undersøgelse i forhold til mulig indsats med kommunale tiltag. I størstedelen af de resterende områder er der kloaksepareret. Her vil administrationen i forbindelse med planlægningen for ændringer i vejbanen eller lignende afhjælpe de områder der jf. handleplanen er truet af oversvømmelse. Til finansiering af de områder som kræver en klimatilpasningsindsats er kommune og forsyning i tæt samarbejde om at undersøge alternative finansieringsmetoder, så kommunen ikke skal finansiere 25% af kommende klimatilpasningsprojekter. Nye muligheder kunne f.eks. være finansieringen gennem spildevandstaksterne. Som nævnt er der i anlægsbudgettet, for perioden , afsat 1,5 mio. kr. pr. år til klimatilpasning. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive behov for, at der også fremadrettet i budgettet skal afsættes midler til klimatilpasning. Der er ikke afsat økonomiske midler til klimatilpasningsprojekter efter 2022.

34 Side 33 Afledte udgifter Ved kloaksanering i et givent område må forventes afledte udgifter for kommunen. Udgifterne drejer sig om vejafvanding og kloakseparering af offentlige bygninger. Det varierer fra område til område om begge dele, kun en af delene eller slet ingen af delene bliver aktuelt. Ringsted Kommune renoverer ligeledes løbende vejbelægninger. Planlægningen af hvilke fortove og veje der skal renoveres fra år til år fastlægges i årets begyndelse. Vejbrønde samt stikledninger over til den offentlige ledning er kommunens ejendom og derfor kommunens ansvar at vedligeholde. Hvis man eksempelvis kloakseparer i et område der tidligere var fælleskloakeret, medfører det tit at vejafvandingen skal føres på et nyt regnvandssystem. Dette anlægsarbejde udfører Ringsted Forsyning som regel samtidig med kloaksepareringen, men regningen for udførslen bliver i sidste ende sendt til Ringsted Kommune og denne udgift betales via midler til vejvedligehold. På samme måde vil kloaksepareringen få betydning for alle eventuelle offentlige bygninger i området. Ringsted Kommune vil, på lige fod med alle andre boligejere i området, blive påbudt at separatkloakere på egen grund og dermed lede regnvand og spildevand til de offentlige kloaksystemer. I Ringsted Kommune er der afsat en pulje til udførsel af disse kloaksepareringer. Driftsbelastning for kommunen for både kloakseparering og vejafvanding, som følge af Ringsted Forsynings spildevandsarbejde, undersøges så der fremadrettet kan tages stilling til denne i den fremtidige budgettering. Til planlægning af hvor der skal renoveres asfalt i det pågældende år hentes oplysninger om asfaltens tilstand. Desuden afholdes møder med Ringsted Forsyning for at få klarlagt hvor de har projekter inden for en kort årrække, for at undgå at udlægge slidlag på veje der står til at skulle graves op få år efter. I forhold til renovering af fortove, planlægges hvert år ud fra hvilke fortovsstrækning der er mest medtagede, sammenholdt med hvor der færdes flest fodgængere. Af bilag 1, fremgår oversigt over de samarbejder der hhv. påtænkes og er i gang. Oversigten giver et indtryk af det nuværende og fremtidige arbejde. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at der ved identificering af indsatsområder, i bedre grad kan planlægges omkring obligatoriske afledte udgifter og de følgeudgifter, der vil være i forbindelse med sanering, forskønnelse og/eller opgradering. Der er i alt tale om en samlet resterende klimatilpasningspulje på 9 mio. kr. frem til 2022 (budget 2019) og administrationen vurderer, at disse kan benyttes mest hensigtsmæssigt, ved at fokusere midlerne til et begrænset område. De obligatoriske afledte udgifter, i forbindelse med Forsyningens spildevandsarbejde, afdækkes således at der kan tages højde for disse i den fremadrettede budgettering.

35 Side 34 Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Lisbeth Andersen Beslutning i Økonomiudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Per Flor Beslutning i Byrådet den Sagen udskydes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning med bemærkning om, at Roskildevej prioriteres, og at Sjællandsgade kun prioriteres i forhold til trafiksikkerhed. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Orienteringen tages til efterretning. Afstemning om Klima- og Miljøudvalgets bemærkning. V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For X X X X X X Ej til stede Imod x x Undlod Ej til stede: Henrik Hvidesten 13. Orientering: Trafiksanering af Roskildevej (genoptaget) (KMU) Åben sag Sagsid: 17/23145 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x Indstilling

36 Side 35 Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg Sagen orienterer om tidsplanen for projektet. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning har i december 2015 indgået aftale om klimatilpasning af Roskildevej. Projektafgrænsningen i klimatilpasningsprojektet går fra signalanlægget ved Holbækvej til ca. 100 meter nord for signalanlægget ved Præstevej. Klimatilpasningsprojektet blev godkendt af Byrådet i december 2015 og blev endelig godkendt i Forsyningssekretariatet i januar Samtidig med klimatilpasning af Roskildevej vil Ringsted Spildevand A/S udføre separatkloakering og sanering af kloaknettet på Roskildevej. I budgetaftalen 2015 afsatte Byrådet 5,0 mio. kr. til trafiksanering af Roskildevej. Desuden besluttede Byrådet 6. oktober 2014 ikke at udføre asfaltarbejder på Roskildevej, men at overføre 1,0 mio. kr. til det samlede trafiksaneringsprojekt på Roskildevej. Det betød at den samlede projektøkonomi for trafiksaneringsprojektet i alt blev 6,0 mio. kr. Tidsplan Den oprindelige tidsplan for trafiksaneringsprojektet var, at trafiksaneringen skulle udføres samtidig med kloaksaneringsprojektet. Den overordnede tidsplan var ved projektets start, at projekteringen skulle have været påbegyndt i 2016 og anlægsarbejdet skulle have været udført i Efter politisk godkendelse af klimatilpasningsprojektet, blev kloaksanering-, trafiksanering og klimatilpasningsprojektet slået sammen til et samlet projekt. Det krævede en EU-udbudsproces, hvilket medførte at tidsplanen blev ændret til, at projekteringen nu skulle være påbegyndt ultimo og anlægsarbejdet skulle udføres i årene Den tidsplan kan ikke overholdes grundet økonomiske udfordringer. Den nye foreløbige tidsplan lyder derfor på, at der projekteres i 2019 med licitation for entreprenører ultimo 2019, derefter skal anlægsarbejdet udføres i Der vil blive orienteret, når der er indhentet tidsplan fra entreprenøren. Inddragelse og høring Der er afholdt borgermøde i august, Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Da Ringsted Kommune og Ringsted Forsyninger har indgået en samarbejdsaftale på de tre delprojekter; kloaksanering, klimatilpasning og trafiksanering, medfører det, at projektet kan være sårbart overfor at tidsplanen ikke overholdes inden for de respektive delprojekters udfordringer. Administrationen vurderer, at der vil blive udarbejdet en mere præcis tidsplan når de respektive udfordringer er søgt løst. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning.

37 Side 36 Ej til stede: Lisbeth Andersen Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på uddybning af sagen. Ej til stede: Per Flor Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede den 4. december 2018, pkt. 24, at sende sagen tilbage til fagudvalget med henblik på uddybning af sagen. Den 7. december 2015, pkt. 10 godkendte Byrådet en aftale mellem Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune vedrørende et klimatilpasningsprojekt på Roskildevej. Aftalen blev indgået med en projektafgrænsning fra Holbækvej til ca. 100 meter nord for Præstevej. Dermed følger projektafgrænsningen den samme lokalplansafgrænsning som lokalplan 133. Aftalen vedrører håndteringen af regnvand på overfladen til en 50 års regnhændelse med et samlet budget på 27,1 mio. kr. Ved behandling af aftalen på Byrådsmødet blev der fremlagt visualiseringer af hvordan en fremtidig Roskildevej kunne se ud. Efterfølgende er klimatilpasningsprojektet blevet godkendt af Forsyningssekretariatet i januar Omkostningerne til klimatilpasningsprojektet er finansieret 100 % af Ringsted Spildevand A/S over spildevandstaksterne. Kloaksaneringsprojektet har samme projektafgræsning som klimatilpasningsprojektet, dog med en afstikker ad Smålodsvej, til mellem Byskovskolen Afdeling Asgård og DLF. Trafiksaneringsprojektet indeholder både forskønnelse og trafiksikkerhed. Projektforslaget til budget 2015 blev behandlet i Byrådet den 8. september 2014, pkt. 2, hvor det fremgår, at projektafgrænsningen er fra Holbækvej til rundkørslen ved Tofteåsvej. Budget 2015 viser, at budgetforslaget blev imødekommet. Derudover besluttede Byrådet den 6. oktober 2014, pkt. 8 at tilføre 1,0 mio. kr. til trafiksaneringsprojektet på Roskildevej fra en pulje til asfaltarbejder. Det betød et samlet budget for trafiksaneringsprojektet på 6,0 mio. kr. Billede 1 herunder viser de forskelige projektafgrænsninger.

38 Side 37 Billede 1: Blå markering: Trafiksaneringsprojekt, rød markering: Klimatilpasning- og kloaksaneringsprojekt, grøn markering: Kloaksaneringsprojekt. Tidsplanen for projektet er udfordret på flere parametre, som beskrives herunder. Det udarbejdede projektforslag fra rådgiver viser en markant meromkostning ved den projekterede klimatilpasningsløsning, som ikke kan realiseres indenfor den godkendte økonomiske ramme. Det er derfor nødvendigt at finde andre løsninger til håndtering af regnvandet både i rør under jorden samt på overfladen. Samtidig er Ringsted Forsyning blevet bekendt med at der vil være driftsmæssige udfordringer ved at bruge eksisterende fælleskloak til det sorte spildevand (vand fra toiletskyl), hvilket var den oprindelige idé. Derfor har Ringsted Forsyning, efter det modtagne projektforslag, i foråret og sommeren 2018, udarbejdet et forslag til hvordan man så kan udforme projektet. På nuværende tidspunkt er der fundet en løsning hvor udgiften til klimatilpasning hænger bedre sammen med den økonomiske ramme, og hvor det sorte spildevand får en bedre driftsløsning. Denne løsning er dog på skitseniveau, og kræver en mere detaljeret projektering. Der vil dog med denne løsning stadig være en merudgift til klimatilpasning i forhold til den ansøgte ramme. Derfor vil Ringsted Forsyning kontakte Forsyningssekretariatet for at få afklaret om den økonomiske ramme kan hæves indenfor den godkendte ansøgning, altså med 100 % finansiering via spildevandstaksterne. Dette kan dog først ske, når den nye klimatilpasningsløsning er projekteret samt der er udarbejdet et anlægsoverslag. Derefter vil den nye klimatilpasningsløsning blive sammenlignet med en tilsvarende traditionel løsning, hvor der lægges store regnvandsrør i jorden. Ændringer til spildevandsprojektet betyder at en del af Smålodsvej er blevet inkluderet i spildevandsprojektet. Desuden har spildevandsprojektet en anlægsøkonomisk størrelse, der kræver et EU-udbud. Dette er uafhængigt af om Smålodsvej implementeres eller ej. EU-udbuddet forventes at have en tidsperiode på 5-6 måneder, og skal efterfølgende koordineres med det igangværende Roskildevejsprojekt.

39 Side 38 Det tidligere udførte EU-udbud for Roskildevej-projektet omfattede klimatilpasning (regnvandshåndtering op til en 50 årshændelse), trafiksikkerhed, forskønnelse og koordinering med den sideløbende spildevands-/separatkloakeringsløsning. Der er ikke afsat kommunale midler til trafiksanering af strækningen mellem Tofteåsvej og Præstevej. Trafiksaneringsprojektet har en særskilt økonomi i forhold til de to øvrige projekter. Administrationen vil, i samarbejde med rådgiveren, beregne de økonomiske scenarier for følgende tre scenarier. Projektafgrænsning på Roskildevej, fra Holbækvej til Tofteåsvej Projektafgrænsning på Roskildevej, fra Holbækvej til Præstevej Projektafgrænsning på Roskildevej, fra Holbækvej til Præstevej, inkl. implementering af Smålodsvej Scenarierne vil blive udarbejdet, når der er afklaring på den økonomiske tildeling af midler. Grunden til dette er sagerne omkring Sjællandsgade/Fynsgade/Stationsområdet, der blev behandlet på Klima- og Miljøudvalget den 22. november Her blev det foreslået at tage midlerne fra en ikke prioriteret klimatilpasningsrammekonto, som i perioden har en økonomisk ramme på i alt 9,0 mio. kr. Klima- og Miljøudvalget besluttede den 22. november 2018, at prioritere Roskildevej og dermed rykke 7,1 mio. kr. fra den ikke prioriterede klimatilpasningsrammekonto over på Roskildevejsprojektet i stedet for Sjællandsgade/Fynsgade/Stationsområdet. Økonomiudvalget besluttede den 4. december 2018 at sende sagen omkring Roskildevej samt de to sager omkring Sjællandsgade/Fynsgade/Stationsområdet tilbage til fagudvalget med henblik på bl.a. at få afklaret sammenhængen med øvrige projekter med Ringsted Forsyning. Dermed er status på trafiksaneringsprojektet, på nuværende tidspunkt, at budgettet er 6,0 mio.kr. Sagerne omkring Sjællandsgade/Fynsgade/Stationsområdet og Roskildevej er behandles sideløbende i januar-februar Administrationen forventer at kunne fremlægge en sag vedr. projektafgrænsningen på Roskildevej til politisk beslutning i sommeren 2019, såfremt der kommer afklaring på de økonomiske midler i februar Heraf vil det fremgå de tre projektafgræsningers muligheder der ligger inden for den til den tid gældende økonomiske ramme. Derudover vil administrationen gerne fremhæve fire yderligere punkter omkring Roskildevejsprojektet. Vejens udseende I opstarten af klimatilpasningsprojektet blev der fremvist diverse illustrationer af, hvordan et muligt vejforløb kan komme til at se ud. Det skal nævnes, at der i forbindelse med projekteringen kan ske ændringer i forhold til vejens udformning og udtryk, da den endelige udformning skal kunne holdes inden for den afsatte økonomi. Det betyder, at der i forhold til de første visualiseringer, kan forekomme betydelige ændringer. Pilhøjden på vejen I forbindelse med projektet er der undersøgt muligheden for at nedbringe vejens pilhøjde (forskellen i højden fra vejsiden til midten af vejen). En reduktion af pilhøjden var et stort ønske fra beboerne langs Roskildevej til borgermødet, der blev afholdt i august Det er undersøgt hvordan vejens opbygning ser ud. Dette er sket igennem geotekniske boringer. Der blev udvalgt fem lokaliteter langs Roskildevejs projektstrækning. På hver lokalitet er der udført en boring i midten af vejen samt i hver side af vejen. I fire ud af fem boringer på

40 Side 39 midten af vejen blev der fundet et betonlag, som det geotekniske bor ikke kunne komme igennem. Der er ikke fundet beton i nogen af boringerne i vejens sider. Det vides ikke hvor bredt, hvor langt og hvor dybt betonlaget er på Roskildevej. Betonlaget har den påvirkning på projektet, at en reduktion af pilhøjden ikke vil kunne reduceres inden for trafiksaneringsprojektets økonomiske rammer. Administrationen er i dialog med rådgiveren for at få afklaret om yderligere geotekniske boringer skal foretages. Gangtunneler under Roskildevej Klima- og Miljøudvalget besluttede den 22. november 2018, at gangtunnelerne under Roskildevej ved hhv. Fredensvej og Smålodsvej skal nedlægges, men at der forsøges søgt billigere alternativer til nedlæggelsen. Administrationen vil arbejde videre med dette og indsende et budgetønske til det tekniske budget for 2020, da det ikke er en del af det oprindelige trafiksaneringsprojekt langs Roskildevej. Fortove langs Roskildevej Spildevandsprojektet kræver at Ringsted Forsyning skal grave nye ledninger ind til ejendommene langs Roskildevej. Dette medfører, at der graves i fortovene langs Roskildevej. Da trafiksaneringsprojektets projektafgrænsning går fra kantsten til kantsten, er en fortovsrenovering ikke en del af projektet. Som udgangspunkt vil Ringsted Forsyning genetablere fortovene efter de nye ledninger er gravet ned. Ringsted Forsynings graveplaner kendes ikke til fulde endnu. Når Ringsted Forsynings graveplaner kendes i en bedre detaljegrad, vil administrationen se om det kan være økonomisk fordelagtigt, at renovere fortovene langs Roskildevej i samme ombæring. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning med bemærkning om, at Roskildevej prioriteres, og at Sjællandsgade kun prioriteres i forhold til trafiksikkerhed. Udformningen af projektet på Roskildevej fremlægges til senere behandling med en indstilling om, at det er strækningslængden fra Holbækvej til Præstevej og delvis Smålodsvej, projektet omhandler. Der udarbejdes forskellige scenarier i forhold til økonomien. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Der afholdes afstemning om indstillingen og at Klima og Miljøudvalgets bemærkning tages til efterretning. V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For X X X X X X Ej til stede Imod X X Undlod

41 Side 40 Endvidere ønsker Økonomiudvalget at der til behandlingen i Byrådet udarbejdes en kronologisk oversigt for de politiske behandlinger af projekterne vedrørende Roskildevej og Sjællandsvej. Ej til stede: Henrik Hvidesten 14. Anlægsbevilling til en analyse af en rundkørsel i krydset Roskildevej / Kærup Industrivej (KMU) Åben sag Sagsid: 17/23145 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet træffe beslutning om der skal igangsættes en undersøgelse om det i dag 3-benede kryds ved Roskildevej/Kærup Industrivej i fremtiden skal være en 4-benet oplyst rundkørsel. Det nye ben i rundkørslen skal fungere som en indkørsel til parkeringspladserne ved Benløsegården og Byskovskolen, afdeling Benløse. Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede den 14. maj 2018 pkt. 2, at sende forslag til etablering af en 4-benet oplyst rundkørsel i krydset Roskildevej / Kærup Industrivej til behandling i Klima- og Miljøudvalget. Den 4-benede rundkørsel er foreslået etableret i tilknytning til klimatilpasnings- og kloaksanerings- og trafiksaneringsprojektet langs Roskildevej. Projektafgrænsningen for Roskildevej på trafiksaneringsprojektet går, på nuværende tidspunkt, fra Holbækvej til rundkørslen ved Tofteåsvej. Administrationen vil, når der er afklaring på de økonomiske forhold for projektet på Roskildevej samt Sjællandsgade, Fynsgade og Stationsområdet, udarbejde løsningsforslag for følgende tre scenarier. Projektafgrænsning på Roskildevej, fra Holbækvej til Tofteåsvej Projektafgrænsning på Roskildevej, fra Holbækvej til Præstevej Projektafgrænsning på Roskildevej, fra Holbækvej til Præstevej, inkl. implementering af Smålodsvej Alle tre scenarier vil have en ny rundkørsel med som optionsmulighed. Dette kræver dog en ekstra bevilling til projektet, da trafiksaneringsprojektet ikke kan bære en omkostning af denne størrelse.

42 Side 41 Etablering af en 4-benet rundkørsel ved Kærup Industrivej vil kunne få indflydelse på den nærliggende Benløsegårdens SFO, hvor administrationen p.t. analyserer på etableringsmuligheder for nybyggeri, jf. beslutning på Byrådsmødet den 14. maj 2018, pkt. 13. Da hverken endelig placering eller udformning for en ny Benløsegården kendes, vil administrationen på den baggrund umiddelbart arbejde videre med både en 3-benet og 4-benet rundkørsel. Den 3-benede rundkørsel vil have mulighed for, at det fjerde ben (mod Benløsegården og Byskovskolen, afdeling Benløse) kan blive tilsluttet på et senere tidspunkt. Inddragelse og høring Benløse Idrætsforening, Byskovskolen samt de nærmeste grundejere skal høres når konsekvenserne for boldbanerne ved Byskovskolen og Benløsegården kendes. Økonomi Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på kr. til udarbejdelse af et løsningskatalog samt en analyse af de trafikale forhold for de forskellige scenarier. Der er ikke tidligere afsat rådighedsbeløb til udarbejdelse af denne analyse. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage beløbet fra Trafiksikkerhedsrammekontoen, anlæg 112. Der er afsat 4,0 mio. kr. til trafiksikkerhed i Vurdering Administrationen vurderer, at etablering af en rundkørsel i krydset Roskildevej/Kærup Industrivej kan fungere som en hastighedsdæmpende foranstaltning. Det skal undersøges, om den trafikmængde der er på Roskildevej i dag, vil kunne afvikles i en mulig fremtidig rundkørsel. Løsningskataloget vil give et grundlag for hvilke scenarier der skal arbejdes videre med fremover Administrationen vurderer ikke, at Trafiksaneringsprojektet på Roskildevej skal belastes økonomisk ved en analyse som denne. Administrationen anbefaler derfor, at der findes finansiering til igangsætning af trafikanalysen på Trafiksikkerhedsrammekontoen, anlæg 112. Efter afklaring vil administrationen arbejde videre med en rundkørsel som option og fremlægge den til politisk beslutning, i sommeren Indstilling Direktionen indstiller, 1. at rådighedsbeløbet finansieres af midler fra anlæg 112 Trafiksikkerhed og overføres til anlæg 207 Trafiksanering Roskildevej. 2. at der gives en anlægsbevilling på kr. til finansiering af et løsningskatalog for en evt. ny rundkørsel i krydset Roskildevej/Kærup Industrivej. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales ikke godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Klima- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt Ej til stede: Henrik Hvidesten 15. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til begrønning og rensepark i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet (genoptaget) (KMU) Åben sag

43 Side 42 Sagsid: 18/17862 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1. Primusmotor Rapport.pdf (156512/18) 2 Bilag 2. Lokalplan 81 Stationsforpladsen.pdf (156522/18) 3 Bilag 3. Forslag til begrønning.pdf (156514/18) 4 Bilag 4. Ringsted Rensepark.pdf (156517/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, hvorvidt Ringsted kommune skal arbejde videre med tiltag i form af begrønning og rensepark i klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Endvidere skal Byrådet tage stilling til anlægsbevilling og afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen. Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog den 7.december 2015 og den 6. april 2017 klimatilpasningsprojekterne Sjællandsgade og stationsforpladsen samt Fynsgade og stationsområdet. Begge projekter er godkendt i Forsyningssekretariatet, som fastsætter prislofter for Forsyningen. De to projekter er indbyrdes afhængige af hinanden, da regnvandet skal ledes samme vej. Derfor er projekterne efterfølgende lagt sammen til et samlet klimatilpasningsprojekt Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Administrationen foreslår, at kommunen benytter sig af den synergieffekt, der kan opstå, når Sjællandgade, Fynsgade og stationsområdet skal klimatilpasses til fremtidens ekstreme regnhændelser. Formålet er at få tænkt alle kommunens interesser ind i projektet, når der skal graves og hermed få skabt et attraktivt byrum. Administrationen foreslår, at der arbejdes videre med tiltag i form af begrønning, rensepark, trafiksikkerhed og elementer fra Byens bånd. I denne sag behandles begrønning og rensepark. I den efterfølgende sag vil trafiksikkerhed og elementer fra Byens bånd blive behandlet. I budget 2015, 2017 og 2019 er afsat i alt 10,5 mio. kr. til klimatilpasning. Administrationen foreslår, at de mulige tiltag finansieres gennem disse midler. Begrønning Borgerundersøgelser foretaget i forbindelse med Ringsted natten i 2016 og en række interviews af borgere i 2016, bilag 1 viser, at borgerne ser det som en styrke, at Ringsted er tæt på naturen og gerne vil have det grønne ind i byen. Det grønne nævnes af borgerne som et sammenhængende element til Byens Bånd og til byen som helhed for at skabe sammenhæng med ådalen.

44 Side 43 Byens Bånd er godkendt af Byrådet i januar 2011 og har til formål at synliggøre vejen fra stationen til Torvet og videre ud til Ringsted Outlet. Dette understøttes af Lokalplan 81, bilag 2 for stationsområdet, hvor det nævnes, at stationsforpladsen skal forbindes naturligt til Sjællandsgade, og at ankomne skal føle, at bymidten begynder ved stationsforpladsen. Ved at inddrage begrønning i klimatilpasningsprojektet arbejder administrationen på at gøre Sjællandsgade til den foretrukne og direkte vej mod bymidten. En ny grøn infrastruktur skal desuden være med til at bremse hastigheden for biler og hermed øge trygheden for de bløde trafikanter. Administrationen har derfor udarbejdet forslag til begrønning i projektområdet med fokus på Sjællandsgade, bilag 3. I forslaget indgår følgende elementer: Nyplantede boulevard træer Græs og beplantning Parklets (P-plads areal, som omdannes til grønne opholdsrum) Farvet cykelsti Som en del af projektet indgår desuden rydning af eksisterende beplantning, opbrydning af belægning og jordarbejder. I forslaget til begrønning omdannes Sjællandsgade til en boulevard med grønne træer, som vil være med til at fremhæve Sjællandsgade som den direkte vej mod bymidten, figur 1. Græs og beplantning i form af grønne bede på Sjællandsgade og Fynsgade er med til at understøtte ideen om en ny opgraderet grøn infrastruktur og bidrage til at bremse hastigheden for biler og hermed øge trygheden for de bløde trafikanter i området.

45 Side 44 Fig. 1. Forslag til begrønning i projektområdet hvor alle delelementer indgår. Markering af cykelbane med rød farve kan være med til at fremhæve Sjællandsgade og sætte fokus på de bløde trafikanter. I bunden af stationsforpladsen vil en række grønne træer være med til at skabe en lille grøn oase mens der ventes på toget. Ved inddragelse af parkeringsareal på Sjællandsgade foreslås parklets med mulighed for ophold, spisning eller anden aktivitet, figur 2. Fig. 2. Eksempel på parklet. Rensepark ved Korsevænget I forbindelse med klimatilpasningsprojektet skal regnvandet fra Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet forsinkes og renses, før det ledes ud i Ringsted Å. Dette er med henblik på at overholde rense og udledningskrav til åen. Den lille park ved Korsevænget er oplagt at bruge, da den har den rette placering og størrelse til at rense og forsinke regnvandet inden udledning. Dette er i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinjer. Administrationen har udarbejdet forslag til etablering af rensepark ved Korsevænget, hvor formålet er at skabe en park, der udover funktionen med at tilbageholde og rense regnvand skal være et lokalt grønt åndehul for byens borgere (bilag 4). Det samlede forslag har en økonomi på 2,7 mio. kr. I forslaget indgår følgende elementer: Grusstier Belysning Nyplantede træer Legeplads elementer Siddepladser i bassin Trædesten Fodboldbane Træbro over bassin Bålplads Tagkonstruktion på eksisterende spildevandsanlæg

46 Side 45 Parken har i dag flere funktioner i form af legeplads, bålplads og åbne arealer, der bruges af ungdomsskolen og spejderne på Korsevænget. Administrationen foreslår, at de eksisterende funktioner i parken såsom legepladsen, det åbne areal til aktiviteter samt bålsted bibeholdes og opgraderes i forhold til også at kunne håndtere regnvand. Parken inddeles i fire nedsunkne arealer (bassiner), hvor der kan håndteres regnvand samtidigt med at aktiviteterne bibeholdes, figur 3. Der er fokus på borgernes tryghed i form af at skabe en mere åben park med etablering af lys langs parkens stier. Fig 3. Forslag til indretning af rensepark ved Korsevænget. Den oveskydende jord fra udgravningen af de nedsunkne arealer (bassiner) foreslås anvendt til at udvide bakken mod øst og til opbygning af jordvold omkring forsyningens eksisterende spildevandsanlæg placeret i den sydlige del af parken. For at reducere mulige lugtgener og give mere plads til aktivitet foreslås spildevandsanlægget dækket til med låg. Det skal præciseres, at der i projekteringsfasen af det samlede klimatilpasningsprojekt kan forekomme ændringer til forslag om begrønning og rensepark. Tidsplan Den foreløbige tidsplan for klimatilpasningsprojektet Fynsgade, Sjællandsgade og stationsområdet er: 2018/2019 EU-rådgiverudbud Projekteringsfase 2020 Entreprenør udbud Anlægsfase Det samlede EU-udbud vil indeholde selve klimatilpasningsprojektet, kommunens synergiprojekt og forsynings andel med renovering af vand og varmeforsyning.

47 Side 46 Vælger Byrådet ikke at bruge midler på begrønning og rensepark vil EU-udbud og klimatilpasningsprojektet blive gennemført udelukkende med de tekniske løsninger, som regnvandshåndteringen kræver. Inddragelse og høring I forbindelse med Byens Bånd er borgerne inddraget på Ringsted Natten. Desuden er der afholdt fokusinterviews med borgere og erhvervsdrivende i forbindelse med Ringsted Kommunes brandingstrategi. Som en del af selve klimatilpasningsprojektet, godkendt af Byrådet den 6. april 2017, gennemføres der borgerinddragelse i forbindelse med projekteringen af det samlede projekt. Processen er endnu ikke fastlagt, men vil tage udgangspunkt i kommunens strategi for borgerinddragelse. Økonomi Der er i anlægsbudgettet i perioden afsat 1,5 mio. kr. årligt til klimatilpasning. Dette giver et samlet pulje på 10,5 mio. kr. I 2016 blev de 1,5 mio. kr. frigivet til rekreative elementer i Benløse Bypark med begrundelse i, at der i denne periode ikke skulle igangsættes nye medfinansieringsprojekter, der krævede kommunens finansiering. Administrationen foreslår, at dele af restbevillingen på 9,0 mio. kr. fra perioden frigives til begrønning og rensepark, idet der ikke igangsættes nye medfinansieringsprojekter. Administrationen søger hermed en samlet anlægsbevilling til begrønning og rensepark på 7,1 mio. kr. finansieret af dele af uforbrugte midler fra anlægsprojektet Klimatilpasningsprojekter, anlæg 204. Det betyder, at der er en restpulje på 1,9 mio. kr. ud af de 9,0 mio. kr. som foreslås anvendt til finansiering af trafiksikkerhed og elementer fra Byens Bånd i det efterfølgende dagsordenspunkt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer. Drift I forbindelse med projekteringen af det samlede projekt vil der blive udarbejdet en plejeplan med fordeling af udgifter mellem forsyning og kommune. I tilfælde af at drift og vedligeholdelse ikke kan holdes inden for kommunens nuværende driftsbudget, vil der i 2020/2021 blive udformet et budgetønske. Vurdering Administrationen vurderer, at det er vigtigt at benytte sig af den samtidighed, der er ved, at området alligevel skal klimatilpasses og hermed tænke alle kommunens interesser ind. Administrationen vurderer, at forslag til begrønning og rensepark er med til at styrke Sjællandsgade som den direkte vej mod bymidten og få det grønne ind i byen. Den grønne infrastruktur er med til at sikre de bløde trafikanter. Administrationen vurderer derfor, at der bør frigives 7,1 mio. kr. til begrønning og rensepark. Begrønning Administrationen vurderer det mest hensigtsmæssigt at forslag til begrønning godkendes uden parklets og cykelstier med frigivelse af 4,4 mio. kr.

48 Side 47 Administrationens undersøgelser viser, at etablering af parklets kræver inddragelse af parkeringsareal. Størstedelen af parkeringspladserne anvendes i dag af beboere og erhvervsdrivende. Administrationen vurderer, at eventuelle frie parkeringspladser i stedet bør anvendes til begrønning og klimatilpasningsløsninger som eksempelvis regnvandsbede. Endvidere vurderer administrationen, at farvede cykelbaner kan give de bløde trafikanter falsk tryghed, idet cyklisterne ikke er adskilt med kantsten fra bilisterne. Rensepark ved Korsevænget Administrationen vurderer det mest hensigtsmæssigt, at forslag til rensepark godkendes med frigivelse af 2,7 mio. kr. Ved at inddrage alle elementer fra forslaget vurderer administrationen, at Ringsted Kommune får en opdateret, åben og multifunktionel park, som indbyder til ophold og aktivitet for byens borgere. Vælger Byrådet ikke at bruge midler på begrønning og rensepark vil klimatilpasningsprojektet blive gennemført udelukkende med de tekniske løsninger, som regnvandshåndteringen kræver. Renseparken vil blive gennemført uden tilførsel af rekreative elementer og området vil blive etableret uden fokus på begrønning. Midlerne vil i stedet kunne anvendes i forbindelse med kommende klimatilpasningsprojekter. Til finansiering af kommende klimatilpasningsprojekter arbejder administrationen i tæt samarbejde med forsyningen på at benytte nye mere fleksible finansieringsmetoder, se punkt omkring prioritering af fokuspunkter, men det kan ikke udelukkes, at der også efter 2022 skal afsættes midler til klimatilpasning i anlægsbudgettet. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forslag til begrønning med nyplantede boulevard træer, græs og beplantning godkendes, 2. at rådighedsbeløb til begrønning finansieres ved at overføre dele af uforbrugt rådighedsbeløb i på 4,4 mio. kr. fra anlægsprojektet Klimatilpasningsprojekter, anlæg 204 til anlægsprojektet Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, 3. at forslag til rensepark med grusstier, belysning, nyplantede træer, legeplads elementer, siddepladser i bassin, trædesten, fodboldbane, træbro over bassin, bålplads og tagkonstruktion godkendes, 4. at rådighedsbeløb til rensepark finansieres ved at overføre dele af uforbrugt rådighedsbeløb i på 2,7 mio. kr. fra anlægsprojektet Klimatilpasningsprojekter, anlæg 204 til anlægsprojektet Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, 5. at der gives en samlet anlægsbevilling på 7,1 mio. kr. til begrønning og rensepark i anlægsprojektet Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Indstillingen tiltrædes ikke. Udvalget indstiller, at der ikke reserveres midler til dette projekt. Udvalget indstiller i stedet, at midlerne til klimatilpasning reserveres til forskønnelse af Roskildevej i overensstemmelse med det oprindelige projekt. Ej til stede: Lisbeth Andersen

49 Side 48 Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen sendes retur til fagudvalget med henblik på at få afklaret tidsplan, fundraising og sammenhæng med øvrige projekter med Ringsted Forsyning. Endvidere er der behov for en opdatering i forhold til projektforslaget fra Ej til stede: Per Flor Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget har den 4.december 2018 besluttet at sende sag omkring begrønning og rensepark samt sag om trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer retur til Klima- og Miljøudvalget med henblik på opdatering i forhold til tidligere projektforslag, tidsplan, sammenhæng med Forsyningens projekter og fundraising. Opdatering i forhold til tidligere projektforslag I december 2015 godkendte Byrådet aftale mellem Ringsted kommune og Forsyning vedrørende klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade og stationsforpladsen. Punkt 11: Klimatilpasning på Sjællandsgade og stationsforpladsen. Aftalen vedrører håndteringen af regnvand på overfladen til en 100 års regnhændelse med et samlet budget på 31,8 mio. kr. Tilsvarende har Byrådet i april 2017 godkendt aftale mellem Ringsted kommune og Forsyning vedrørende klimatilpasningsprojektet Fynsgade og stationsområdet. Punkt 10: Klimatilpasning i Fynsgade og stationsområdet. Aftalen vedrører håndteringen af regnvand på overfladen til en 100 års regnhændelse med et samlet budget på 36,6 mio. kr. Efter Byrådets godkendelse er de to klimatilpasningsprojekter sendt til godkendelse i Forsyningssekretariatet som godkender Forsyningens prislofter. Den endelige godkendelse fra Forsyningssekretariatet blev givet i oktober Herefter er de to projekter lagt sammen til et klimatilpasningsprojekt, da der er tale om samme vandopland. Den samlede økonomi til selve regnvandshåndteringen er hermed på 68,4 mio. kr. som er finansieret over spildevandstaksterne. Vedlagt aftalerne fra 2015 og 2017 var skitseforslag til regnvandshåndteringen som beskriver hvordan de tekniske regnvandsløsninger kan udformes med render og regnvandsbede. Disse indgår i det samlede EU udbud som Forsyning og Kommune er ved at udarbejde. Skitseforslag skal genberegnes og videreudvikles og det er derfor endnu ikke afklaret, hvordan den endelige klimatilpasningsløsning kommer til at se ud. Klimatilpasningsprojekt med regnvandsløsninger er besluttet og gennemføres selvom der ikke tilføres midler til begrønning, rensepark, byens bånd elementer og trafiksikkerhed i området. Tidsplan i sammenhæng med Forsyningens arbejde Det samlede klimatilpasningsprojekt er planlagt til opstart i Dette forudsætter offentliggørelse af EU-rådgiverudbud 1. marts I forhold til mulig udskydelse af klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet vurderer Forsyningen, at spildevandsplanens etapeplan ikke kan udskydes af hensyn til den samlede gennemførsel af planen. Endvidere kræver flere ledningsstrækninger snarlig sanering herunder bl.a. området ved Fynsgade, Sjællandsgade og stationsområdet. Fundraising I forbindelse med godkendelse af klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade og stationsforpladsen lagde administrationen op til en proces omkring mulig fundraising. Først i oktober 2017 blev klimatilpasningsprojekterne godkendt af forsyningssekretariatet og hermed realiserbare.

50 Side 49 I november 2017 sendte administrationen en opgavebeskrivelse ud til fem forskellige fundraisere. Den generelle bemærkning fra fundraiserne var, at projektet på det tidspunkt ikke var tilstrækkeligt defineret i forhold til at ansøge fondsmidler. På baggrund af disse tilbagemeldinger vurderede administrationen, at der på det tidspunkt i projektet ikke var belæg for at kunne gå videre med en fundraiser. Sidenhen har Ringsted Kommune ansat en fundraiser og efter hjælp herfra er administrationen blevet bekendt med, at klimatilpasning i sig selv ikke længere er nok til at opnå fondsmidler og, at der skal være tale om et pilotprojekt hvor nye innovative løsninger kan afprøves og skabe viden til brug for lignende klimatilpasningsprojekter. I tilfælde af at der ønskes søgt eksterne midler til klimatilpasningsprojektet må der påregnes en grad af egenfinansiering og ressourcer fra kommunens side i projektet. Det kan ligeledes forventes at selve ansøgningsprocessen tager tid og at processen omkring fundraising bør gå forud for et EU rådgiverudbud. Det vil betyde, at tidsplanen for klimatilpasningsprojektet vil blive udskudt. Disse forhold sammenholdt med det faktum at klimatilpasningsprojektet udbydes indenfor det kommende år gør, at administrationen vurderer det vanskeligt at gå videre med fundraising. Øvrige samarbejdsprojekter med Forsyningen Administrationen har undersøgt muligheder for at flytte midler eller udskyde øvrige samarbejdsprojekter med Forsyningen herunder Sct. Knudsgade og Roskildevej. Der er udarbejdet en helhedsplan for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborgsgade som er samarbejdsprojekter med Forsyningen, og derfor følger Forsyningens tidsplan, hvor der er planlagt for Sct. Knudsgade i Helhedsplanen har været i offentlig høring hos beboerne i området i På baggrund af denne offentlige høring modtager administrationen jævnligt henvendelser fra beboere i området med efterspørgsel på, hvornår projektet går i gang i deres gade. Der er indtil nu udarbejdet et skitseprojekt for Sct. Knudsgade, som ikke er fremlagt politisk. Der er ikke udarbejdet et skitseprojekt for Pileborgsgade. Nærmere afklaring og beslutning om begge projekters indhold og økonomi forventes fremlagt til politisk behandling i løbet af Dagmarsgade er i anlægsfase, og der er bevilget midler til dette. Der er afsat et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i budget 2019 til både Sct. Knudsgade og Pileborgsgade. De 10 mio. kr. er endnu ikke bevilliget. Det er derfor op til en politisk beslutning om midlerne skal anvendes som vedtaget i budget Administrationen anbefaler dog ikke, at der flyttes midler fra Sct. Knudsgade til Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, da der via helhedsplanen og den offentlige høring er skabt forventninger til projektets tilblivelse. Roskildevejprojektet er på nuværende tidspunkt stærkt forsinket i forhold til oprindelig tidsplan og økonomien til forskønnelse er presset i forhold til at indfri de forventninger der er til projektet grundet økonomien. Administrationen vurderer derfor, at der ikke bør flyttes midler fra Roskildevej til Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Økonomi

51 Side 50 Klima - og Miljøudvalget har i forhold til punkt 5 i indstillingen sat spørgsmålstegn ved, om der kan gives en anlægsbevilling på midler som først er til rådighed i et senere budgetår. Administrationen har undersøgt sagen. I henhold til Økonomi og Indenrigsministeriets bevillingsregler (Budget- og regnskabssystemet for kommuner, kapitel 6.1) kan anlægsbevillinger være ét- eller flerårige. Selv om en anlægsbevilling er flerårig, kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter svarende til det enkelte års rådighedsbeløb. Det betyder, at der kan søges en samlet anlægsbevilling til projektet, da forbruget i de enkelte år altid er afhængig af både det tildelte rådighedsbeløb og den givne anlægsbevilling. Opstår der ændringer i projektet, eller i forbindelse med budgetprocessen, som medfører korrektion af rådighedsbeløb og/eller anlægsbevilling, skal projektet til fornyet behandling. Alternativ prioritering af midler til bybegrønning Den 8. januar 2019 indstillede Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af sag Status på og prioritering af indsatser under Områdefornyelsen af Ringsted Bymidte at delprojekterne Skt. Hans Haven og Byens Bånd under Områdefornyelsen afsluttes. Økonomivalget indstillede at midlerne fra områdefornyelsen overføres til renovering af tag på Dagmarskolen og klimaprojekter. Såfremt Byrådet den 14. januar 2019 vedtager Økonomiudvalgets indstilling, kan en del af beløbet reserveres til dele af projekterne inden for denne sag vedrørende begrønning og rensepark i forbindelse med projektet Sjællandsgade, Fynsgade og Stationsområdet. Således vil der stadig være en betragtelig del af puljerne til rådighed til at gennemføre projektet på Roskildevej. Nedenstående tabel er opstillet for at give et overblik over en mulig fordeling klimaprojekterne imellem. Tabel 1: Oversigt over anlægspuljer. Administrationen vurderer at sammenhængen mellem station og centrum er vigtigste prioriteringskriterie, hvis der skal prioriteres mellem delprojekterne inden for ovenstående sag. Det vil sige at administrationen vurderer, at indsatser langs Sjællandsgade, der vil give en grøn infrastruktur og øge trygheden for de bløde trafikanter er vigtigst at prioritere. Som alternativt forslag til den nuværende indstilling kan administrationen pege på, at indstillingens punkt 1 og 2 tilføjes, at indsatsen omkring begrønning med boulevardtræer, græs og beplantning begrænses til udelukkende at omfatte Sjællandsgade. I den oprindelige sagsfremstilling pegede administrationen på følgende projekter til realisering; Begrønning med boulevardtræer, græs og beplantning: 4,4 mio.kr. Rensepark m. stier, belysning, træer, legeplads, siddepladser, boldbane mv. 2,7 mio.kr.

52 Side 51 Ved at fokusere indsatsen omkring begrønning udelukkende til Sjællandsgade vurderer administrationen, at omkostningerne kan reduceres med ca. 20 % fra 4,4 mio. kr. til 3,5 mio. kr. idet, der bliver tale om reducerede udgifter på samtlige poster jævnfør nedenstående tabel 2. Tabel 2: Overslagssum for begrønning på Sjællandsgade, Fynsgade og stationsforpladsen. Da selve klimatilpasningsprojektet som udføres i samarbejde med Ringsted Forsyning endnu ikke er projekteret, er det ikke klarlagt, hvor grønt området ved stationsområdet og Fynsgade. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Indstillingen tiltrædes ikke. Udvalget indstiller, at der ikke reserveres midler til dette projekt. Udvalget indstiller i stedet, at midlerne til klimatilpasning reserveres til forskønnelse af Roskildevej i overensstemmelse med det oprindelige projekt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Klima- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For X X X X X X Ej til stede Imod X X Undlod Ej til stede: Henrik Hvidesten 16. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer i Sjællandsgade, Fynsgade og Stationsområdet (genoptaget) (KMU) Åben sag Sagsid: 18/7361 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Trafiksikkerhedsinspektion (158012/18) 2 Bilag 2 - Prioriteringsliste og økonomioverslag (158013/18)

53 Side 52 Indledning Sagsgang Orientering 3 Bilag 3 - Parkeringsanalyse (158011/18) 4 Bilag 4 - Chausséstensbelægning i Tinggade (163462/18) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, hvorvidt Ringsted Kommune skal arbejde videre med tiltag vedrørende trafiksikkerhed og elementer fra Byens Bånd i Klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Endvidere skal Byrådet tage stilling til anlægsbevilling og afsættelse af rådighedsbeløb til dette. Beskrivelse af sagen Administrationen foreslår at benytte sig af den synergieffekt, der opstår, når Sjællandgade, Fynsgade og stationsområdet skal klimatilpasses til fremtidens ekstreme regnhændelser. Formålet er at få tænkt alle kommunens interesser ind i projektet, når der alligevel skal graves og hermed få skabt et velfungerende og attraktivt byrum. Administrationen foreslår, at der arbejdes videre med tiltag i form af begrønning, rensepark, trafiksikkerhed og elementer fra Byens Bånd. I denne sag behandles trafiksikkerhed og elementer fra Byens Bånd. I den foregående sag er begrønning og rensepark blevet behandlet. Byrådet godkendte den 7. december 2015 og den 6. april 2017, Klimatilpasningsprojekterne Sjællandsgade og stationsforpladsen og Fynsgade og stationsområdet. Begge projekter er godkendt af Forsyningssekretariatet, som fastsætter prislofter for forsyningen. De to projekter er indbyrdes afhængige af hinanden, da regnvandet skal ledes samme vej. Derfor er projekterne lagt sammen til et samlet klimatilpasningsprojekt Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Trafiksikkerhed I overensstemmelse med hensigtserklæring nr. 13 for Budget 2019 om at prioritere tiltag, som nedsætter hastigheden på kommunens veje, har administrationen udarbejdet en trafiksikkerhedsinspektion, bilag 1. Dette er gjort, for at få belyst behovet for opgradering af trafiksikkerheden i området. I trafiksikkerhedsinspektionen fokuseres på trafiksikkerhed i to niveauer; uheldsforebyggelse og skadebegrænsning. I analysen indgår uheldsdata fra området for de sidste fem år. Administrationen har udpeget ti lokaliteter, hvor der er et behov for en opgradering af trafiksikkerheden. Se lokaliteternes placering på billede 1. Ud fra hver lokalitet er beskrevet løsningsforslag til, hvordan uheldsrisikoen kan reduceres. Løsningsforslagene er vejledende, og der kan komme ændringer i en efterfølgende projektering.

54 Side 53 Billede 2: Placering af de ti lokaliteter Nedenfor gennemgås de ti lokaliteter. Lokalitet 1 - Sjællandsgade Problematikken er her dårlige oversigtsforhold ved krydsende fodgængere, for smal længdeparkering, dårlige ind-/udkørselsforhold for busser, og at vejen generelt indbyder til fart. Registrerede uheld i de sidste fem år er kun forekommet i krydsende og indgår i lokalitet 3-5. Forslag til forbedringer: Indsnævring af kørebane med markering Anlæg af bump på vejen Skiltning til 40 km Sløjfning af nogle længdeparkeringspladser Etablering af krydsningsheller på vejen Adskillelse af buslommer fra længdeparkeringspladser med kantsten Lokalitet 2 - Rundkørslen i den nordlige ende af Sjællandsgade Problematikken er her, at vinklerne på indfaldsvejene er skæve, hvilket gør det nemt at køre stærkt igennem rundkørslen og svært at orientere sig bagud for bilisten. Der har i de sidste fem år været syv registrerede uheld i rundkørslen. Forslag til forbedringer: Fjernelse af cykelbane Øge overkørselsarealet omkring midterøen

55 Side 54 Lokalitet 3, 4, 5, 7 og 8 Kryds uden signal på Sjællandsgade og Fynsgade Problematikken i krydsene er meget ens og skyldes primært dårlige oversigtsforhold på grund af parkerede biler. På Sjællandsgade er der registreret 1-2 uheld i hvert kryds inden for de sidste fem år. Der har ikke været registrerede uheld i krydsene på Fynsgade i de sidste fem år. Forslag til forbedringer er: Etablering af gennemført hævet fortov Opsætning af gummisteler Markering af nye cykelfelter igennem krydsene Nedlægge p-pladser for at give bedre oversigtsforhold Lokalitet 6 - Signalkrydset i den sydlige ende af Sjællandsgade Problematikken er her manglende afmærkninger på vejbanen, signalanlægget er dårligt placeret, og fodgængerfeltet mod øst er dårligt markeret. Alle disse ting kan skabe forvirring i forhold til placering for trafikanter og skabe farlige situationer for bløde trafikanter. Der har været et registreret uheld i perioden. Administrationen foreslår tre løsnings modeller for lokalitet 6: Løsning 6.0: Justeringer til eksisterende forhold ved udvidelse af fodgængerfelt og etablering af signal for fodgængere, der skal over udkørslen ved Kiss-and-ride pladsen. Løsning 6.1: Kaos kryds. Kryds hvor al biltrafik standses, og alle fodgængere får mulighed for at krydse på en gang. Kræver en kapacitetsberegning for bilister, da det kan have trafikale konsekvenser i forhold til afvikling af trafikken. Løsning 6.2: Etablering af krydsningshelle og krydsningsfelt i den vestlige side af signalkrydset. Lokalitet 9 -Rundkørslen i den sydlige ende af Fynsgade Her er problematikken for høj hastighed for de bilister, der skal lige over Vestervej, dårlige oversigtsforhold og svære udkørselsforhold fra de øvrige veje. Der er inden for de sidste fem år registreret et uheld i rundkørslen. Administrationen modtager jævnligt henvendelser fra bekymrede borgere grundet farlige situationer for bløde trafikanter i rundkørslen. Administrationen foreslår to løsnings modeller: Løsning Rundkørslen fjernes, og der anlægges et signalkryds i stedet. Det påpeges, at vælger man denne løsning, bør der gennemføres en kapacitetsberegning for bilister, da det kan have trafikale konsekvenser i forhold til afvikling af trafikken. Løsning 9.2 Etablering af to forsætninger i rundkørslen for at reducere hastigheden for gennemkørende trafikanter på Vestervej. Dette vil dog ikke løse problemer med at komme ud fra de øvrige sideveje. Lokalitet 10 - Stationsområdet Her er problematikken, at den røde gangbane over parkeringsarealet til Dagmarsskolen skaber forvirring omkring vigepligt, ved ind- og udkørslen fra kiss and ride pladsen stopper fortovet og fodgængerfeltet ved busholdepladsen mangler belysning og afmærkning. Alle tre problemer giver farlige situationer for bløde trafikanter. Der er ingen registrerede uheld på lokaliteten. Forslag til forbedringer: Hæve fortovet flere steder Etablere vigepligt for bilisterne ved den røde gangsti Etablere tavle og belysning ved fodgængerfelt ved busholdepladsen Alle ti lokaliteter er rangeret efter alvorligheden og sandsynligheden for et uheld på den pågældende lokalitet, bilag 2. Lokaliteter med de alvorligste problemer er markeret med rød,

56 Side 55 middel problemer med orange og lette problemer med gul. Samme systematik og farvekode er anvendt i kolonnen, der vurderer sandsynlighed for uheld, se tabel 1. Tabel 1: Sammenfatning af prioriteringsliste Prioritering Lokalitet Navn Registrerede uheld Alvorlighed Sandsynlighed Prisoverslag Rundkørslen Sjællandsgade/ Jyllandsgade Sjællandsgade Krydset Sjællandsgade/ 2 Brogade Rundkørslen Vestervej/Fynsgade Løsningsforslag Løsningsforslag Krydset Sjællandsgade/ 2 Søgade Signalkrydset 1 Sjællandsgade/ Vestervej 6 6 Løsningsforslag Løsningsforslag Løsningsforslag Stationsområdet Krydset Sjællandsgade/ 1 Vilhelm Andersensvej Krydset Fynsgade/ 0 Vilhelm Andersensvej Krydset Fynsgade/ 0 Brogade Desuden anbefaler administrationen generelt, at gennemføre belysningsberegninger for kryds og vejstrækninger, da dårligt belyste områder er en uheldsfaktor for bløde trafikanter. Af tabel 1 fremgår overslagspris på, hvad forbedringer ved hver lokalitet vil koste. Prisoverslagene er inkl. opmåling, projektering, tilsyn og usikkerhed. Da der indgår flere løsningsforslag til lokalitet 6 og 9 er disse beregnet i alle seks mulige kombinationer. Desuden har administrationen regnet på to forslag, se tabel 2: Forslag A - hvad det vil koste at forbedre alle ti lokaliteter Forslag B - hvad det vil koste at forbedre lokaliteter på Sjællandsgade(lokalitet 1-6), samt rundkørslen på Fynsgade(lokalitet 9) Tabel 2: Overslagspriser for Forslag A og B i alle mulige kombinationer

57 Side 56 Forslag Kombinationer Lokalitet 9 Rundkørsel på Fynsgade og Vestervej Løsning Rundkørsel erstattes af signalanlæg Løsning Rundkørsel bevares med forsætninger Lokalitet 6 Signalkrydset ved Sjællandsgade og Vestervej A Overslagspris ved forbedring af alle ti lokaliteter B Overslagspris ved forbedring af lokalitet 1-6 (hele Sjællandsgade) samt lokalitet 9 Løsning Mindre justeringer til eksisterende Løsning Anlæg af kaoskryds Løsning Anlæg af flere fodgængerovergange Løsning Mindre justeringer til eksisterende Løsning Anlæg af kaoskryds Løsning Anlæg af flere fodgængerovergange Parkeringsanalyse Da administrationen peger på at minimere antallet af parkeringspladser for at forbedre oversigtsforhold i krydsende og dermed sikre de bløde trafikanter, er der udarbejdet en parkeringsanalyse, bilag 3. Optælling er foretaget over fire dage, tre hverdage og en søndag. Sammenfatning af optællinger kan ses i tabel 3. Tabel 3: Sammenfatning af parkeringsanalysetabeller Delområde Antal p-pladser Maks. antal parkerede køretøjer Sjællandsgade Søgade Brogade Fynsgade Vilhelm Andersensvej Parkering nord - stationen Total Min. antal ledige p- pladser ekskl. handicappladser Parkeringsanalysen antyder, at der er 109 p-pladser i overskud i projektområdet. Byens Bånd Byens Bånd er et delprojekt under Områdefornyelsen og har til formål at markere vejen fra bl.a. Ringsted Station til Torvet for at lede besøgende via Sjællandsgade til bymidten. I henhold til borgerinddragelse opleves Sjællandsgade i dag som en trafikeret og utryg gade.

58 Side 57 Administrationen arbejder derfor med tiltag for at forbedre borgerne oplevelse. To af tiltagene ligger udenfor områdefornyelsens økonomiske råderum; udskiftning af lyskilder på Sjællandsgade og æstetiske belægninger på Sjællandsgade. 1. Lyskilder: På Sjællandsgade består den nuværende belysning af 17 høje lyskilder med gamle kassearmaturer, der ikke står til udskiftning foreløbigt. Masterne står på den østlige side af Sjællandsgade og giver et sporadisk lys på kørebanen og fortovene. Ved at skifte de eksisterende lyskilder til lavere lyskilder og tilføje ca. 15 nye lyskilder på Sjællandsgades vestlige side, kan der opnås en mere ensartet belysning i gaden til gavn for de bløde trafikanter. Opsættelse af 32 nye lyskilder vil have en samlet pris på kr. Valg af lyskilde sammentænkes med hele det igangværende belysningsprojekt i Ringsted Kommune. 2. Belægning: For at skabe genkendelighed på hele vejforløbet i Sjællandsgade til Tinggade, peger administrationen på at anvende en chausséstensbelægning, som kendes fra Tinggade, bilag 4. Belægningen vil eventuelt kunne bruges som en hævet flade, og dermed samtidig have en hastighedsdæmpende virkning. Hvis denne belægningstype indarbejdes i de tre ikke signalregulerede kryds på Sjællandsgade, vil det i alt koste kr. Samlet giver det en udgift til elementer fra Byens Bånd på 1,6 mio. kr. inkl. udgifter til projektering, uforudsete udgifter og honorartimer. Tidsplan Den foreløbige tidsplan for klimatilpasningsprojektet Fynsgade, Sjællandsgade og stationsområdet er: EU-rådgiverudbud Projekteringsfase 2020 Entreprenør udbud Anlægsfase Det samlede EU-udbud vil indeholde selve klimatilpasningsprojektet, kommunens synergiprojekt og forsynings andel med renovering af vand og varmeforsyning. I tilfælde af, at Byrådet vælger ikke at bruge midler på trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer i projektet, vil EU-udbud og klimatilpasningsprojektet blive gennemført udelukkende med de tekniske løsninger, som regnvandshåndteringen kræver. Inddragelse og høring Som et led i fastlæggelse af koncept for Byens Bånd er borgerne inddraget på Ringsted Natten. Endvidere er elever fra Campus skolen inddraget. Som en del af selve klimatilpasningsprojektet gennemføres der borgerinddragelse i forbindelse med projekteringen af det samlede projekt. Processen er endnu ikke fastlagt, men vil tage udgangspunkt i kommunens strategi for borgerinddragelse. Økonomi Som oplyst i sag om Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til begrønning og rensepark i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, er der en samlet pulje på 9 mio. kr. til medfinansiering af klimatilpasningsprojekter. I før nævnte sag er der indstillet en reservation på 7,1 mio. kr. af denne pulje, hvilket betyder, at der er en restpulje på 1,9 mio. kr. tilbage.

59 Side 58 Administrationen har opstillet to forslag, A og B, til opgradering af trafiksikkerhed, som hver har seks kombinations muligheder. Administrationen peger på forslag B.5, som indeholder forbedringer til lokalitet 1-6 og 9, og hvor signalkrydset ved stationen ændres til et kaoskryds, mens rundkørslen på Vestervej/Fynsgade forbliver en rundkørsel - men med forsætninger. Forslag B.5 koster ialt 2,5 mio. kr. Forslag B.5 foreslås finansieret med 0,3 mio. kr. af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb i afsat til anlæg 204, Klimatilpasningsprojekter, samt med 2,2 mio. kr. af anlæg 112, Trafiksikkerhed. Administrationen peger på implementering af elementer fra Byens Bånd i form af lyskilder og chausséstensbelægning. Dette koster i alt 1,6 mio. kr., og foreslås finansieret af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb i afsat til anlæg 204, Klimatilpasningsprojekter. Vurdering Administrationen vurderer, at det er vigtigt at benytte sig af den samtidighed, der er ved at området alligevel skal klimatilpasses og hermed tænke alle kommunens interesser ind. Vælger Byrådet ikke at bruge midler på trafiksikkerhed og elementer fra Byens Bånd i projektet, vil klimatilpasningsprojektet fortsætte uden forpligtelser til at opgradere trafiksikkerheden i området. Desuden vil hele Sjællandsgade blive reetableret med asfalt efter endt gravearbejde, og der vil ikke blive tilført yderligere lyskilder til gaden. Trafiksikkerhed Administrationen vurderer, at selvom der ikke er mange registrerede uheld i området, så er det vigtigt at tage hånd om de bløde trafikanter i projektområdet, da området er et trafikalt knudepunkt for fodgængere og cyklister. Administrationen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at tage hånd om de lokaliteter, hvor der allerede er sket uheld. Dette omfatter krydsende på Sjællandsgade og de to rundkørsler. Samtidig vurderes, at hele Sjællandsgade bør medtages i trafiksikkerhedspuljen, da denne lokalitet har direkte sammenfald med både klimatilpasningsprojektet og Byens Bånd. Administrationen vurderer, at implementering af hastighedsdæmpende foranstaltninger og bedre oversigtsforhold i krydsende vil imødekomme Byrådets hensigtserklæring nr. 13 i Budget 2019, vedrørende dæmpning af hastigheden på kommunens veje, samt hensigtserklæring nr. 18 i Budget 2019, vedrørende hensigt om at gøre cyklen til et attraktivt tilvalg for kommunens borgere. Administrationen vurderer det mest hensigtsmæssig at anvende Forslag B.5 til 2,5 mio. kr., hvor signalkrydset ved stationen ændres til et kaoskryds, mens rundkørslen på Fynsgade forbliver en rundkørsel med forsætninger. Dette forslag tager hånd om hele Sjællandsgade (lokalitet 1-6), samt rundkørslen ved Fynsgade(lokalitet 9). Forslag B.5 foreslås finansieret med 0,3 mio. kr. af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb i afsat til anlæg 204, Klimatilpasningsprojekter, samt med 2,2 mio. kr. af anlæg 112, Trafiksikkerhed. I forhold til parkeringsanalysen vurderer administrationen, at der kan undværes nogle p-pladser i hele projektområdet. Selv om parkeringsanalyser viser at der kan undværes 109 p-pladser, vil administrationen vurderer dette nærmere og præcisere dette under projekteringen, som fremlægges til politisk behandling.

60 Side 59 Byens Bånd Administrationen vurderer, at elementer fra Byens Bånd bør etableres for at gribe samtidigheden og tilføje Sjællandsgade et særligt udtryk, som vil fungere som et pejlemærke for den direkte vej mod centrum. Elementerne vil også gøre Sjællandsgade til et attraktivt byrum og bidrage til at sikre de bløde trafikanter. Administrationen vurderer, at etablering af nye lavere lyskilder i Sjællandsgade vil skabe tryghed i gaden. Øget belysning vil også være i overensstemmelse med trafiksikkerhedsinspektionen, der påpeger, at ordentlig belysning er vigtigt for bløde trafikanters sikkerhed. Desuden vil lyskilder i begge sider af vejen være med til at synliggøre Byens Bånd. Administrationen vurderer yderligere, at anlæggelse af chausséstensbelægning i gaden vil bidrage til en rød tråd i Byens Bånd. Samtidig kan chausséstenene anlægges, så de har en hastighedsdæmpende funktion til gavn for de bløde trafikanter. Administrationen vurderer derfor, at der bør frigives 1,6 mio. kr. til etablering af både chausséstensbelægning og nye lyskilder i Sjællandsgade. Disse foreslås finansieret af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb i afsat til anlæg 204, Klimatilpasningsprojekter. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Forslag B.5 til trafiksikkerhed godkendes hvormed hele Sjællandsgade(lokalitet 1-6) samt rundkørslen på Fynsgade (lokalitet 9) indgår, og hvor signalkryds ved stationen omlægges til et kaos kryds og rundkørslen på Fynsgade forbliver en rundkørsel med etablering af forsætninger, 2. at rådighedsbeløb til trafiksikkerhed finansieres ved at overføre dele af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb i på 0,3 mio. kr. fra anlæg 204, Klimatilpasningsprojekter, til anlægsprojekt Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, 3. at rådighedsbeløb til trafiksikkerhed finansieres ved at overføre dele af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr. fra anlæg 112, Trafiksikkerhed til anlægsprojekt Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Fordelt med 0,5 mio. kr. i årene 2019 og 2020, samt 1,2 mio. kr. i 2021, 4. at indarbejdelse af elementer fra Byens Bånd i form af Chausséstensbelægning og nye lyskilder godkendes, 5. at rådighedsbeløb til Byens Bånd elementer finansieres ved at overføre dele af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb i på 1,6 mio. kr. fra anlæg 204, Klimatilpasningsprojekter til anlægsprojekt Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, 6. at der gives en samlet anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til Byens Bånd elementer og trafiksikkerhed i anlægsprojektet Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Indstillingen tiltrædes ikke. Udvalget indstiller, at trafiksikkerhed i Sjællandsgade/Fynsgade/stationsområdet tages med som en del af den samlede prioritering af puljen for trafiksikkerhed. Dertil også at administrationen vurderer hvorvidt der bør prioriteres yderligere trafiksikkerhedstiltag langs Roskildevej og Smålodsvej i forbindelse med klimatilpasningen. Ej til stede: Lisbeth Andersen

61 Side 60 Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen sendes retur til fagudvalget Ej til stede: Per Flor Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget har den 4. december 2018 besluttet, at sende denne sag vedrørende trafiksikkerhed og Byens Bånd elementer samt sag om begrønning og rensepark retur til fagudvalget. Besvarelse af Økonomiudvalgets spørgsmål belyses i den supplerende sagsfremstilling i sagen Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til begrønning og rensepark i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Klima- og Miljøudvalget har i sin første behandling af nærværende sag indstillet, at trafiksikkerhed i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet tages med i den samlede prioritering af puljen for trafiksikkerhed. Sjællandsgade er allerede et delprojekt på Trafikhandlingsplan 2017 s projektliste grundet samtidighed med klimatilpasning og kloaksanering. Rundkørslen på Vestervej og Fynsgade er også på Trafikhandlingsplanens projektliste, med forslag til en eventuel udvidelse af midterøen. Endeligt er rundkørslen ved Jyllandsgade og Sjællandsgade på projektklisten på grund af mængden af uheld. Alle tre delprojekter fra trafikhandlingsplanen er sammenfaldende med lokaliteterne 1-5 og lokalitet 9 i nærværende sag, som der indstilles finansiering til. Eneste yderligere tilføjelse er lokalitet 6 signalkrydset ved Sjællandsgade og Vestervej, som også er en del af indstillingen i denne sag, men som ikke fremgår af trafikhandlingsplanens projektliste. Grunden til at administrationen anbefaler at tildele midler på de nævnte områder nu, og ikke afventer en samlet prioritering af alle trafikhandlingsplanens delprojekter er ud fra behovet for at få en afklaring, inden det samlede projekt på Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet sendes i EU-rådgiverudbud, og påbegynder projektering. De øvrige delprojekter i trafikhandlingsplanen til politisk prioritering forventer administrationen først at kunne sende til politisk behandling i sommeren Det skal bemærkes, at såfremt der prioriteres midler fra trafiksikkerhedspuljen til trafiksikkerhed i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet, vil der være færre midler til de øvrige delprojekter på Trafikhandlingsplan 2017 s projektliste. Den 8. januar 2019 indstillede Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af sagen Status på og prioritering af indsatser under Områdefornyelsen af Ringsted Bymidte at delprojekterne Skt. Hans Haven og Byens Bånd under områdefornyelsen afsluttes, og at midlerne fra områdefornyelsen overføres til renovering af tag på Dagmarskolen og til klimaprojekter. Såfremt Byrådet den 14. januar 2019 vedtager Økonomiudvalgets indstilling, og såfremt midlerne til klimatilpasning prioriteres i Klima - og Miljøudvalget den 24. januar 2019 indstiller og Byrådet den 4. februar 2019, kan administrationen pege på følgende alternativ til nærværende sag. Forslaget indbefatter kun midler fra trafiksikkerhedspuljen og ikke fra klimatilpasningspuljen. I så fald at dette besluttes, kan administrationen pege på følgende tilretninger i fht. den oprindelige indstilling til denne sag;

62 Side 61 At indstilling 1 fastholdes dog med den ændring at hævede fortove i krydsene på Sjællandsgade udgår (Lokalitet 3,4 og 5) og at lyssignalet på Sjællandsgade/Vestervej ikke etableres som et kaoskryds, men forbliver i sin nuværende form med mindre trafiksikkerhedsmæssige justeringer (Lokalitet 6), se tabel 4. At indstilling 2 udgår At indstilling 3 fastholdes, dog med den ændring at beløbet nedjusteres til 2 mio. kr. og at trafiksaneringen foreslås helt finansieret af Anlæg 112, Trafiksikkerhed, med en fordeling af rådighedsbeløb på; 0,5 mio. kr. i 2019 og 2020 og 1 mio. kr. i At indstilling 4 og 5 vedrørende Byens Bånd elementer udgår At indstilling 6 fastholdes, dog med den ændring, at der kun gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til trafiksikkerhed i anlægsprojektet Synergier i Sjællandsgade, Fynsgade og stationsområdet. Tabel 4: Oversigt over de forventede sikkerhedstiltag som den alternative løsning indeholder. Der kan forekomme ændringer i den efterfølgende projektering. Lokalitet Tiltag Prisoverslag 1 Sjællandsgade Smallere kørebaner v. afmærkning kr. Skiltning med 40 km zone kr. 2 krydsningsheller kr. 2 x 2 pudebump til 40 km kr. 2 buslommer med kantsten kr. Rundkørslen Sjællandsgade-Møllegade-Jyllandsgade 2 Overkørselsareal omkring midterø i brosten kr. Cykelbane fjernes i rundkørsel kr. Opsætning af vejvisningstavler kr. 3 Krydset Sjællandsgade-Hovmarksvej-Søgade Fodgængerfelt og vigelinje fjernes kr. Nye cykelfelter (et blåt og et alm.) kr. 4 Krydset Sjællandsgade-Brogade 3 fodgængerfelter fjernes kr. Nye cykelfelter (et blåt og et alm.) kr. 4 nye steler i gummi kr. 5 Krydset Sjællandsgade-Vilhelm Andersensvej Nye cykelfelter (et blåt og et alm.) kr. 4 nye steler i gummi kr. Signalkrydset Sjællandsgade-Vestervej-Jernbanevej 6 Opstribning af ledelinjer i kryds kr. Retablering af nedslidt afmærkning kr. Opsætning af fodgængersignaler ved udkørsel kr. Flytning af en signalmast kr. 9 Rundkørslen Vestervej-Fynsgade-Ringsted st. Sydøstlig forsætning i frafart, brosten 5 cm opspring kr.

63 Side 62 Nordvestlig forsætning i frafart, brosten 5 cm opspring kr. I alt ,00 kr. Der vil med ovenstående alternativ ikke være behov for finansiering via midler fra Anlæg 204 Klimatilpasningsprojekter til nærværende sag. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Indstillingen tiltrædes ikke. Udvalget indstiller, at trafiksikkerhed i Sjællandsgade/Fynsgade/stationsområdet tages med som en del af den samlede prioritering af puljen for trafiksikkerhed. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Klima- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For X X X X X X Ej til stede Imod X X Undlod Ej til stede: Henrik Hvidesten 17. Salg af ejendommen Skolegade 9C (PBU) Lukket sag Sagsid: 18/23276 Sagen afgøres i: Byrådet 18. Planstrategi - tids- og procesplan (PBU) Åben sag Sagsid: 18/24181 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X

64 Side 63 BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en Planstrategi og en Agenda 21 strategi, jf. Planlovens 23a og 33a. Sagen fremlægges med henblik godkendelse af tids- og procesplan for arbejdet med Planstrategi 2019, samt beslutning om hvilken slags planstrategi, der skal arbejdes med i En bred helhedsorienteret planstrategi eller en fysisk orienteret planstrategi. Beskrivelse af sagen En planstrategi skal indeholde oplysninger om: Planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen. Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Beslutning om enten at revidere kommuneplanen i sin helhed eller revidere kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og blot genvedtage den resterende del af kommuneplanen. Arbejdet med den fysiske plan kommuneplanen følger lige efter og tager afsæt i planstrategiens temaer og målsætninger, samt beslutning om hel eller delvis revision af kommuneplanen. Aftaleparterne bag budgetforlig 2018 i Ringsted Byråd har formuleret hensigtserklæring om, at Ringsted Kommune bakker op om FN ś 17 mål for en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig verden og at den kommende planstrategi skal holdes op i mod verdensmålene. Vision / Planstrategi 2016 / Kommuneplan / Planstrategi 2019 Byrådet udviklede før igangsætning af arbejdet med den gældende Planstrategi , som blev vedtaget i 2015, visionen Ringsted midt i mulighederne. Visionen fokuserer på bosætning, uddannelse og erhverv og en bred inddragelse af alle interessenter i kommunens udvikling. Visionen arbejder med fire hovedspor for Ringsted Kommunes udvikling. De fire spor handler om: 1. nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed, 2. at leve og være tilgængelig 3. uddannelse til alle livet igennem og 4. samarbejde og vækst i erhvervslivet. Planstrategi 2016 tager afsæt i visionens hovedspor og uddyber visionens intentioner og kobler dem til Byrådets kort- og langsigtede initiativer. Planstrategiens bygger således bro mellem byrådets vision og byrådets fagpolitikker og strategier. Planstrategi 2016 er en strategi, som beskæftiger sig med hele kommunens arbejdsområde og strategien blev udarbejdet i en omfattende proces over to år med stor politisk involvering,

65 Side 64 borgerinddragelse og med deltagelse fra alle forvaltningsområder. Planstrategiens målsætninger for de enkelte fokusområder arbejdes der fortsat med at indfri politisk og inden for alle forvaltningsområder, hvilket afspejler sig i budgetaftaler, politikker og strategier og konkrete handlinger og projekter. Ringsted Kommune kan arbejde med den nye planstrategi på to måder. En planstrategi der fokuserer tydeligt på kommunens fysiske planlægning og de muligheder og udfordringer, som Ringsted står overfor på kort og lang sigt. Der arbejdes med målsætninger i visionen og Planstrategi 16, så der formuleres en tydelig strategi for en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig fysisk planlægning for kommunens fremtidige bolig- og erhvervsudbygning. En fysisk planlægning, som kvalificeres med inspiration i de af FN s verdensmål, som handler om bæredygtig kommuneplanlægning. Som alternativ til en planstrategi, som fokuserer på kommunens fysiske planlægning, kan Byrådet vælge en mere overordnet og helhedsorienteret tilgang til planstrategi 2019, der som i sidste planstrategiproces forholder sig til hele kommunens virke og som arbejder videre med de spor, som blev lagt ud med vision og planstrategi 2016, sammenholdt med de muligheder og udfordringer, som Ringsted nu står overfor på kort og lang sigt. Strategien kan kvalificeres med inspiration i alle FN s verdensmål for en bæredygtig udvikling. Proces- og tidsplan for planstrategi Plan- og Boligudvalg, Økonomiudvalg og Byråd godkender proces- og tidsplan for arbejdet med planstrategi I samme møde besluttes, hvilken type planstrategi, der skal arbejdes med i 2019 En planstrategi, som fokuserer på kommunens fysiske planlægning og som fastlægger en strategi primært for indholdet i den efterfølgende kommuneplan eller en planstrategi, som er bred og helhedsorienteret og som forholder sig til alle forvaltningers arbejdsområder. Den ovenfor beskrevne proces er gældende for begge typer planstrategier, udarbejdelse af forudsætningsmateriale og forarbejder til temadrøftelse i Byråd og cafeworkshop med borgere vil derimod være forskellige ligesom arbejdet med udformning af temaer og indhold i temaer vil involvere forskellige interessenter. 2. Temadrøftelse i Byråd om indhold i planstrategi og FN s verdensmål. Byrådet drøfter med udgangspunkt i et hvidt stykke papir relevante temaer for planstrategien. Forvaltningen, konsulenter, eksterne interessenter eller andre leverer oplæg til inspiration. Emner for oplæg kunne omhandle: eksempler på arbejdet med FN s verdensmål i kommunal sammenhæng, hvad er Ringsted kommunes særlige styrker, svagheder, potentialer og hvilke trusler er der i forhold til den fremtidige udvikling i Ringsted, hvad må det forventes, at den demografiske udvikling betyder for boligefterspørgslen i Ringsted. 3. Cafeworkshop med inddragelse af interne og eksterne interessenter. Cafeworkshop med borgere tilrettelægges efter samme model som temadrøftelse i Byrådet. Det vil sige, at deltagerne inviteres til at komme med input på baggrund af oplæg til inspiration.

66 Side Plan- og Boligudvalg, Økonomiudvalg og Byråd beslutter temaer og hovedindholdet i temaer på baggrund af temadrøftelse i Byråd og Cafeworkshop med borgere og interessenter. Herunder, hvordan og hvilke af FN s 17 verdensmål, der kan bidrage til, at temaer kvalificerer til en mere bæredygtig udvikling i Ringsted Kommune. 5. Plan- og Boligudvalg, Økonomiudvalg og Byråd vedtager Planstrategien og beslutter, hvordan strategien skal kommunikeres og den offentlige høring tilrettelægges. 6. Det forventes, at Forslag til Planstrategi 2019 kan blive politisk vedtaget i august 2019, hvorefter forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring i september og oktober. Den offentlige høring af planstrategien afvikles, som besluttet af Byrådet pkt Plan- og Boligudvalg, Økonomiudvalg og Byråd vedtager Planstrategi endeligt evt med ændringer på baggrund af kommentarer og ideer fra høringsfasen i oktober. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at forslaget til tids- og procesplan vil kunne sikre en planstrategi 2019, der ligger i naturlig forlængelse af de politiske drøftelser og beslutninger, som ligger til grund for Ringsteds vision og Planstrategi Planstrategi 2016 bygger bro mellem Byrådets vision og fagpolitikkerne. Planstrategi 2019 kan med et fokus på den fysiske planlægning sikre, at der også bliver bygget bro mellem visionen og kommuneplanen. Med den positive vækst Ringsted oplever indenfor bosætning og erhvervsudvikling er der behov for en fokuseret strategi, som giver tydelig retning for Ringsteds og landsbyernes udvikling såvel i forhold til udpegning af områder for byomdannelse og byudvikling, men også i forhold til kvaliteter i det byggede miljø, sammenhæng i infrastruktur, adgang og nærhed til natur og rekreative oplevelser mm. Den brede planstrategi er tids- og ressourcekrævende. De målsætninger, som blev formuleret i planstrategi 2016 arbejdes der fortsat med i alle forvaltninger og et fortsat fokus på dette arbejde vil sikre en god kontinuitet. Af ressourcemæssige grunde og for at sikre at det konkrete arbejde ikke går i stå vurdere administrationen, at dette arbejde kan fortsætte i stedet for at igangsætte arbejdet med nye overordnede målsætninger. Det er dog også vigtigt, at planstrategien er bredt forankret såvel politisk, som administrativt og dermed at planstrategiens mål formuleres i en proces, hvor hele administrationen deltager aktivt. Derved skabes sammenhæng på tværs af kommunen og det tydeliggøres, at kommunens udvikling og visionens virkeliggørelse ikke kun handler om den fysiske planlægning Kommuneplan , som blev udarbejdet i forlængelse af planstrategi 2016 fik en mindre tydelig sammenhæng til byrådets vision og planstrategien. Administrationen vurderer derfor, at der nu er behov for at planstrategi 2019, der fokuserer mere tydeligt på kommunens fysiske planlægning og de muligheder og udfordringer, som Ringsted står overfor på kort og lang sigt. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at arbejdet med Planstrategi 2019 i gangsættes, 2. at tids- og procesplanen godkendes,

67 Side at Planstrategi 2019 fokuserer på målsætninger for kommunens fysiske planlægning og den efterfølgende kommuneplanlægning. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Henrik Hvidesten 19. Nedrivning af bygning med bevaringsværdi 4-Langebjergvej 60 (PBU) Åben sag Sagsid: 18/13389 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Situationsplan (183791/18) 2 Bilag 2 - Hørringssvar Museet (183787/18) 3 Bilag 3 - Facadetegninger (2236/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til ansøgning om nedrivning af stuehus med bevaringsværdi 4 på Langebjergvej 60, 4100 Ringsted. Beskrivelse af sagen I henhold til administrativ bemyndigelse, vedtaget af Byrådet den 11. juni 2018, skal ansøgninger om nedrivning af bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 behandles af Plan- og Boligudvalget. I den konkrete sag er der søgt om nedrivningstilladelse til stuehuset. De bevaringsværdige bygninger omfatter bebyggelser med bevaringsstatus 1-4. De er registreret i SAVE-registeret over bevaringsværdige og fredede bygninger. Bygningerne er blandt andet vurderet og udpeget på baggrund af deres arkitektoniske- og kulturhistoriske værdi samt forskellige miljømæssige kriterier. Registreringen fastlægger en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi - herunder fredede bygninger, og 9 er den laveste værdi. Ansøger ønsker at opføre et nyt stuehus i stedet for det eksisterende. Placering af eksisterende og nye bygninger fremgår af situationsplan, vedlagt som Bilag 1. X

68 Side 67 Det eksisterende stuehus er i Ringsted Kommuneplan ikke anført som bevaringsværdig, da bygningen har en bevaringsværdi 4. Ifølge Lov om bevaring af bygninger og bymiljøer må byggeriet ikke nedrives, uden at Kommunalbestyrelsen har offentliggjort nedrivningsanmeldelsen og, efter udløb af høringsfristen, har taget stilling til, om der gives tilladelse til nedrivning, eller om der i henhold til Planlovens 14 meddeles afslag til nedrivning og der efterfølgende udarbejdes en lokalplan for bevaring af bygningerne. Lokalplanen skal være færdiggjort senest 1 år efter, at der er nedlagt 14-forbud. Nedenstående luftfoto over ejendommen viser de eksisterende bygninger på ejendommen. Stuehuset er fra 1877, udført som en bindingsværk bygning med stråtag, i et plan. Arealet er 145 m². Administrationen er oplyst om, at fundamentet er udført med syldstens fundament med jordstampet terrændæk. Udhuset ønskes ikke nedrevet. Der er ikke andre bygninger på grunden. Taget er oprindeligt opført som stråtag og senere, da det var nedslidt, er det dækket med pandeplader. Pladerne er i dag i meget rusten stand. Den anvendte løsning vil få stråtaget til at falde sammen og rådne, hvilket administrationen har fået oplyst også ser ud til at være sket. Vinduerne er udført som 1 og 2 fags bondehusvinduer med 4 mm glas. Væggene og taget er uisoleret. Energimæssigt er boligen ikke tidsvarende. Det kommende ansøgte stuehus vil blive opført som længehus og med en taghældning på 45. Taget vil blive beklædt med sorte bølgeplader og ydervæggene opført i en trækonstruktion, beklædt med lodret træbeklædning. Vinduerne er uden sprosser og i dele af huset går vinduerne loft/kip.