Miljøtilladelse til kvægbruget på Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev

Transkript

1 Miljøtilladelse til kvægbruget på Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse 11. november

2 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til ændring og udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 6 Beskyttelse af overfladevand... 7 Beskyttelse af grundvand Samlet vurdering Høring Udnyttelse af tilladelsen Andre tilladelser Offentliggørelse Klagevejledning Yderligere oplysninger Bilag: 1: Ejendommens udbringningsarealer og nitrat klasser. 2: Udbringnings arealer og nitratfølsomt indvindings områder 3: Marine områder 2

3 Tilladelse til ændring og udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Leif Larsen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev. Baggrunden for ansøgningen er, at Leif Larsen ønsker at ændre og udvide husdyrholdet. Husdyrholdet ønskes ændret og udvidet fra 26,95 DE i høns til 39,99 DE i ammekvæg og heste. Det samlede areal til udbringning af husdyrgødning udgør 45,33 ha. (se bilag 1) Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til ændring og udvidelse af ovennævnte kvægproduktion fra 26,95 DE til 39,99 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Vilkår Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev, CVR.nr og CHR.nr På ejendommen er der husdyrhold svarende til 39,99 DE. 2. Ejendommens arealer til udbringning af husdyrgødning udgør 45,33 ha. 3. Dyrene skal være udegående en del af året. Således, at der ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 0,57 DE. Og ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 17,49 DE. 4. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne tilladelses vilkår. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. 1 Lov nr af 20. december

4 Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. Udvidelsen og ændringen sker i eksisterende bygninger. 2. De markarealer der er indeholdt i tilladelsen, består samlet af 45,33 ha og indeholder ikke ejendommes brakarealer. (De konkrete arealer fremgår af bilag 1). 3. På ejendommen er der kvæg- og hestehold svarende til 39,99 DE. Dyreholdet ændres som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) Høner til ægproduktion ,95 Fremtidig drift Ammekøer over 600 kg 30 21,43 Småkalve st. race 0-6 mdr. 8 1,63 Opdræt st. race 6-28 mdr. 22 8,46 Tyrekalve st. race 0-6 mdr. 15 1,69 Ungtyre st. race 6 mdr ,33 slagt. Heste kg 10 3,45 Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 4. Dyrene er udegående en del af året. Ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes der husdyrgødning svarende til 0,57 DE. Ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes der husdyrgødning svarende til 17,49 DE. 5. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 0,87 DE/ha. 6. Dybstrøelse opbevares på møddingsplads. 4

5 7. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 33,81 Nitratklasse 2 11,52 Nitratklasse 3 0 Fosforklasse 0 45,33 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 30,20 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med nej : nr. 8 Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder. Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af grundvandet. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune ikke er enig i denne vurdering. Jammerbugt kommune mener, at 11,52 ha ligger i nitratkalsse II, og har behandlet ansøgningen ud fra dette. For de øvrige ja besvarelser er Jammerbugt kommune enig i denne vurdering. Ejendommens bygninger og nogle af arealerne er beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, men da der ikke er planer om bygningsmæssige ændringer på ejendommen, er det kommunens vurdering, at tilladelsen ikke vil påvirke det særligt værdifuldt landskab. Ejendommens bygninger er ikke beliggende i et område med værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. 5

6 BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Det er kommunens vurdering at div. afstandskrav er overholdt. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens4, 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven 5 fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktab fra stalden falder fra 1475 til 353 kg N/år svarende til en mindreemission på 1122 kg N/år. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens 7. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har ikke foretaget beregning af ammoniakdepositionen på disse arealer, da det er beregnet at projektet vil medføre en mindreemmission. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 5 km fra ejendommen. Det drejer sig om nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der ligger ca. 5 km mod sydvest. Da projektet ikke medfører øget ammoniakfordampning vil det ikke medføre en negativ påvirkning af naturtyper indenfor dette Natura 2000 område. 6

7 Udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger minimum 5 km fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Flere udbringningsarealer er registreret som beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder for følgende udbringningsarealer: 2,5,8 og 9. Jammerbugt Kommune har ved gennemgang af gamle luftfoto fundet, at arealerne også før 1992 var i omdrift med en omlægnings hyppighed på under 7 år. Jammerbugt Kommune vil med baggrund i denne analyse, afregistrere disse arealerne. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. De fleste arealer ligger i naturområde, og andre i jordbrugsområde jf. Regionplan En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. 7

8 Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,95 1,4 0,59 Ansøgt ,4 39,42 1,4 0,87 Det samlede udbringningsareal er 45,33 ha. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Skagerrak (64 %), mens resten afvander til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Slette Å, Ørebro Kanal og Haverslev Mølle Å. Kystvande (habitat) En mindre del af arealerne (36 %) afvander til Limfjorden via vandløb ved: Området øst for Aggersund i Limfjorden har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning). Løgstør Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 3. Kvælstof tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1 (33,88 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 2 (11,52 ha). Da der er tale om en 10 tilladelse skal harmonikravet ikke reduceres, for de arealer der ligger i nitratklasse 1 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 91 % af harmonikravet (1,27 DE/ha). 8

9 I det ansøgte projekt overholdes harmonikravet, da det reelle dyretryk er på 0,87 DE/ha. Fosfor tilførsel til Limfjorden Udbringningsarealerne er fosforklasse 0. 11,52 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 1,49 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Selvom lavbundsarealerne skulle være drænet (og fosforklasse 2), overholder ansøgningen kravet til fosfor. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på -11,6 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -1,5 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vurdering Projektet overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006 med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor til overfladevand, og det vurderes, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i Limfjorden/Skagerrak. Fremtidssikring af vandkvaliteten i Limfjorden og oplandet hertil skal opnås gennem den kommende vand-/handlingsplan for Limfjorden. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Øster Tvedbæk (Slette Å-systemet) på flere strækninger på tilsammen 750 meter. Vandløbet er 3 og 69 beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1 og B4, og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte målsætningen i perioden Sidegren til Ålegårdsgrøften (Ørebro Kanal-systemet) på en strækning af 100 meter. Vandløbvet er 3 beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B4 Varieret dyre- og planteliv og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte ikke målsætningen i Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. 9

10 Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Et udbringningsareal (Mark nr. 1) ligger op til følgende beskyttede sø: Sø ved Matr. nr. 33a, Skræm By, Skræm. På udbringningsareal (Mark nr. 8) ligger der en beskyttet sø: Sø ved Matr. nr. 4a, Fasmali, Hjortdal. Søen fremgår af kortet. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Syv af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 14). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. Udbringningsarealerne 1 og 2 ligger umiddelbart uden for indvindingsoplandet til Skræm vandværk, mens arealerne 6 og 7 ligger umiddelbart uden for indvindingsoplandet til Aalegårds vandværk. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bør det infiltrerende vand, der forlader rodzonen maksimalt have en koncentration på 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er i ansøgningen beregnet til 44 mg/l for 6 af arealerne, mens den for det sidste areal er beregnet til 22 mg/l. I forhold til før-situationen er der dog ikke tale om en øget nitratbelastningen (hhv og - 18 mg/l) på arealerne, hvorfor retningslinierne i den gældende vejledning overholdes. Den beregnede reduktion forudsætter god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne. Vejledningen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug af 19. februar 2007, bilag 3 afsnit siger: 10

11 Såfremt dele af bedriftens arealer er udpeget som nitratfølsomme drikkevandsområder skal der foreligge dokumentation for, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Udbringningsarealerne beliggende i nitratfølsomt område, som også er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 14). At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at grundvandet er nitratbelastet og at der kun forekommer en begrænset geologisk beskyttelse overfor nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet, samt der hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. Den beregnede nitratkoncentration af det infiltrerende grundvand i rodzonen vil, som følge af den begrænsede geologiske beskyttelse, kun blive minimalt reduceret på vej mod grundvandsmagasinet. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Efterafgrøder Jammerbugt Kommune anbefaler, at det lovpligtige areal med efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 14 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 2. 2 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr af den 19. december 2006 overholdes eller/og at Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 overholdes. 11

12 Det er kommunens vurdering, at udvidelsen og ændringen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af 3 naboer, som er parter efter forvaltningsloven 19. Herudover har Jammerbugt kommune anmodet Miljøcenter Aalborg om en bindende udtalelse. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter. Kommunen har modtaget følgende udtalelse fra Miljøcenter Aalborg: Bindende udtalelse om Jammerbugt Kommunes udkast til 10-tilladelse Miljøcenter Aalborg har den 7. oktober 2008 modtaget Jammerbugt Kommunes udkast til afgørelse om, at ændring og udvidelse af husdyrholdet på adressen Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev, ikke har væsentlige virkninger på miljøet. Udtalelse Det er Miljøcenter Aalborgs vurdering, at Jammerbugt Kommune har varetaget de nødvendige hensyn, og der gives samtykke til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse jf. 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug uden vilkår til afgørelsen. Baggrund Jammerbugt Kommune har modtaget ansøgning, dateret 15. oktober 2007, om tilladelse til ændring og udvidelse af husdyrholdet på adressen Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev. Husdyrholdet ønskes udvidet og ændret fra 26,95 DE høner til 39,99 DE kvæg og heste. Udvidelsen og ændringen foretages i eksisterende bygninger. Kommunen har - jfr. vejledningens forskrifter - foretaget nødvendige konsekvensvurderinger af de spørgsmål i ansøgningsskemaet, der har måttet besvares med et nej. Det drejer sig om spørgsmålene 6, 8 og

13 Kommunen har samlet vurderet, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte, da projektet ikke vil indebære forøget forurening eller andre væsentlige virkninger på miljøet. Ifølge 35 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK Nr af 22/12/2006) skal Miljøcenteret, på vegne af Miljøministeren, afgive en bindende udtalelse om, at kommunen har varetaget de nødvendige hensyn, og at der kan gives samtykke til, at kommunalbestyrelsen kan træffe den pågældende afgørelse. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser herunder f.eks. anmeldelse efter i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 - er ikke omfattet af denne afgørelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Fjerritslev Ugeavis d. 11. nov Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. 3 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. Bekendtgørelse nr af 19. december

14 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 9. dec Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: eller mail: evl@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Miljø og Natur 14

15 Kopi med kortbilag sendt til: Nordjysk Familielandbrug, att.: Emborg Svendsen via Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Det økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N info@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund - nb@ferskvandsfiskeriforening.dk 15

16 Bilag 1: Ejendommens udbringningsarealer og nitrat klasser. 16

17 Bilag: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område. 17

18 Bilag 3: Marine områder Limfjorden Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I den politisk vedtagne recipientkvalitetsplan for Limfjorden er det vurderet, at for at miljømålene i fjorden kan opfyldes, skal den totale belastningen fra oplandet til Limfjorden ned på tons kvælstof pr. år og 364 tons fosfor pr. år. Der skal indenfor de kommende år udarbejdes en vandplan, hvor recipientkvalitetsplanen kan blive ændret. I 2005 udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof til Limfjorden ca. 66 % af den totale tilførsel, svarende til godt tons N/år. Ifølge recipientkvalitetsplanen må landbrugets bidrag udgøre godt tons. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2005 på 108 tons P/år, hvilket er over det mål på 70 tons P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i det berørte område af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. 18

19 I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder af Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: - Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. - Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. 19