Tekster: Es 11,1-10, Jak 5,7-8, Matt 25,1-13. Salmer: Lem Blomstre som 89 Vi sidder 86 Hvorledes skal jeg møde 87 Det første lys

Transkript

1 Tekster: Es 11,1-10, Jak 5,7-8, Matt 25,1-13 Salmer: Lem Blomstre som 89 Vi sidder 86 Hvorledes skal jeg møde 87 Det første lys Lihme Blomstre som 85 Op Sion 89 Vi sidder 438 Hellig 90.v 2 Bort sorg 86 Hvorledes skal jeg møde 87 Det første lys Vi får frispark, lige udenfor de andres straffefelt, lidt til højre for målet, og jeg tager det, vifter selvsikkert de andre væk, med den bydende bevægelse, der betyder at jeg og ingen anden nøjagtig ved, hvad der skal gøres. Modstanderne stiller sig op i en mur foran mig, for at opfange et skud direkte på mål, sådan som jeg måske også først har tænkt mig det, men pludselig står Franke ved siden af dem, yderst til højre, i forlængelse af deres mur. Det er sket under mit tilløb, mens alt er samlet om mig, og jeg løber videre frem mod 1

2 bolden, som for at skyde direkte. Idet jeg når den, sparker jeg i stedet, i en ret flad bue, indover forsvarsmuren, og bolden ville have taget grønsværen få meter bag den. I samme øjeblik har Franke gjort omkring og er styrtet hen til det sted, hvor den ville være landet, det gør den aldrig, han tæmmer den i luften med højrebenet, halvflugter den så i mål med venstre. Ingen andre når at fatte, hvad der er sket, før han løfter armene. Denne beskrivelse af en scoring fra Hans Jørgen Nielsens roman Fodboldenglen fra 1979 er, synes jeg, et fantastisk og meget opklarende modstykke til Jesu lignelse om brudepigerne, der kommer for sent. Lignelsen med brudepigerne er svær at forstå for os. Billedet er antikveret. Ingen af os ved rigtigt noget om bryllupper på Jesu tid: hvad er det for noget med brudepiger der sidder og venter, og en brudgom der tøver med at komme, og en dør der bliver lukket og en fest pigerne går glip af? Hvordan hænger det hele sammen. Fremfor at bruge et kvarter på at tale om bryllupsskikke, som måske og måske ikke har været almindelige på Jesu tid, så vil jeg holde mig til det, der helt åbenlyst er lignelsens hovedanliggende: det gælder om at være på rette sted til rette tid og gøre netop det øjeblikket kræver. Det er dét brudepigerne forpasser, fordi de ikke har olie på deres lamper, da brudgommen kommer. Men hånden på hjertet: er der nogen af jer, der mærker et sus af skuffelse fare gennem maven, når I hører om den manglende olie? Nej. Og derfor kommer fortællingen aldrig rigtigt op at ringe. Og lidt forargede tænker vi måske også, at brudgommen da godt kunne have vist så meget storsind, at han lod pigerne komme ind alligevel, da de endelig kom sjoskende med deres lamper. Men fortællingen er nådeløs: de kommer ikke ind pigerne, fordi de ikke var på rette sted til rette tid. 2

3 Mens vi har svært ved at se det rimelige i sådan en strenghed i en gammel fortælling om et bryllup, så er der andre områder, hvor vi er helt med på det berettigede i at det at fortabe en chance er fatalt. Hvis en bokser i et øjebliks uopmærksomhed glemmer sine parader, så er der ingen der vil anfægte modstanderens ret til at hugge til mod den blottede kæbe i netop dette sekund. Tværtimod, det ville være en stor fejl at lade være. Og får en håndboldspiller bolden i hænderne foran et udækket mål, er det eneste rigtige at skyde i samme sekund uanset at det måske et synd for målvogteren. I sportskampe fatter vi alle, at det handler om at slå til, når lejligheden er der. Og vi kender også fra utallige fodboldkampe, den sviende skuffelse over endelig at se en bold spillet ind i feltet, og så er den spiller der skulle opfange den og sende den i mål ikke på plads. Det er kedeligt, Jesus ikke spillede fodbold, for det ville have givet os en hel stribe lignelser, som var til at forstå for moderne mennesker. For det der er budskabet og meningen med lignelsen om brudepigerne, det er, at Jesus siger til os: jeg har lagt bolden ind i feltet til jer, nu afhænger alt af at i er på plads og opfanger den og sender den i mål. Det lille stykke fra fodboldenglen, jeg læste op for jer i begyndelsen af prædikenen fortæller om det lyksalige øjeblik, hvor en spiller er lige netop der hvor han skal være i lige nøjagtig det rette sekund og gør lige nøjagtig det rigtige. Og hvem har ikke drømt om selv at være i den situation? At være lige dér, hvor det hele sker i det rette øjeblik, så man bare behøver at stikke foden frem for at se bolden stryge i mål! Indrømmet: den tæmning af bolden i luften med højre fod og halvflugteren med venstre hængende i luften kræver måske 3

4 nok lidt mere end vi ville kunne præstere, men der er faktisk scoret fantastiske mål, hvor hele arbejdet blev gjort i oplægget og målscoreren blot behøvede at sætte fod eller hoved på til sidst for at det hele var fuldendt. Hvad er det så for en bold, Jesus har spillet ind til os, som vi skal opfange og sende videre? Ja, det er jo det, hele Det nye Testamente drejer sig om! For den bold Jesus spiller, er hans påstand om, at altings mening og mål er kærlighed. Gud er kærlighed, vi er sat her af kærlighed, vi er sat her for at udfolde kærlighed og den skæbne der venter os er evig kærlighed. Det er bolden. Vi står foran et udækket mål! Det eneste det drejer sig om er at sparke til den bold, der kommer trillende lige for fødderne af os. Det eneste det handler om for os er, at tro på budskabet om kærligheden som altings mening og mål og give kærligheden lov til at råde med os. Det handler om at opdage, at vi ikke er alene, men at vi er sat i fællesskab af mennesker og at dette fællesskab, som måske kan opleves både snærende og irriterende, så længe vi alle først og fremmest vil os selv og vort eget, det kan forvandles til noget vidunderligt stort og dejligt i det øjeblik vi alle begynder at ville hinanden i stedet. Men det er en satsning. For noget af det mest hjerteskærende ensomme, man kan opleve, er at stå der med sin kærlighed blot for at opdage, at den ikke er gengældt af nogen som helst. Somme tider kan man blive så befippet over at stå der foran et udækket mål, at man slet ikke kan finde ud af at sparke til bolden, når den kommer. Sådan er det, når man godt nok hører Jesu ord, men ikke tør tage dem for pålydende, af frygt for at blive skuffet. 4

5 Nu er bolden spillet ind til os: vi er elskede af Gud, og Gud har givet os livet for at vi skal elske hinanden, så lad os tage imod det og gøre alvor af det. Og sparke til bolden. Amen. 5