Grunde Bakkely i Skødstrup

Transkript

1 Grunde Bakkely i Skødstrup Center for Byudvikling og Mobilitet Grundsalg Kalkværksvej Aarhus C. Tlf Åbningstid mandag - fredag grundsalg@mtm.aarhus.dk

2 ) 20 Indledning Den grund, som kommunen kan tilbyde, ligger ved Grenåvej i Skødstrup. Der er ca. 14 km til Aarhus Centrum. 7 Husnummer Villagrunde Privat ejendom 33,00 Grønt område Kørebane 33,00 33, m² 33,50 32,50 32,00 31,00 30,00 29,00 33,00 Grenåvej 5 844m² 3 852m² m² m² 1124m² ,00 28,00 (32) (33) 914m² 21 Bakkely 807m² m² 811m² 836m² ,00 32, ,00 (2 31,00 30,00 29,00 28,00 27,00 26,00 24,00 Indledning 22

3 Matrikulære forhold 10by 14,57 Grenåvej - kommunevej 3,38 23,52 20,25 5,00 25,02 25, m² 4 844m² 35,83 8,00 35, m² 2 36,10 914m² R=53.00 R= ,00 43,83 28,94 19,61 6,53 4,55 23,63 23,52 5 x 5,52 3 x 5,89 5,00 5,95 5, m br. 20,47 16,42 21,52 5,00 5,00 20,21 807m² R= m² 29,08 32,51 25,31 29,66 22, m² R= ,19 23,58 39,16 24, m² 30, m² 10 14,70 38,70 15,34 5,02 2,61 36,83 14e 10bx 24,94 811m² 32, ,82 variabel bredde 5,04 836m² 22,98 17,63 10a Matrikulære forhold

4 Salgsvilkår Betaling for grunden Grunden købes kontant. Betaling for grunden forfalder, når grunden overtages. Kommunen skriver skødet. De betaler skødeomkostninger, tinglysningsafgifter samt egne advokatomkostninger. Køber betaler beregnede skatter og afgifter i forhold til det, arealet ville være pålignet som et privat areal. Byggepligt Grunden må ikke videresælges i ubebygget stand. Byggeri på grunden skal være påbegyndt inden 2 år og være færdiggjort inden 3 år. Såfremt byggepligten ikke overholdes, skal grunden tilbageskødes til kommunen. Ved tilbageskødning skal der foretages en ejendomsmæglervurdering af grunden. Hvis grunden er steget i værdi, skal den tilbageskødes til købesummen. Hvis grunden er faldet i værdi, skal den tilbageskødes til den vurderede værdi. Alle udgifter til tilbageskødningen afholdes af grundejeren. Veje, stier og grønne områder Vej-, stianlæg og grønne områder uden for grunden bliver anlagt af kommunen i overensstemmelse med det godkendte projekt. Disse anlæg bliver overdraget grundejerforeningen. Kommunen etablerer beplantet støjvold og begrønnet støjskærm på grundene Bakkely 1, 3, 5, og 7. Ejerne af disse villagrunde skal beplante støjvolden på østsiden og vedligeholde hele anlægget. Kommunen anlægger en 3 m bred overkørsel til grunden, når byggemodningen færdiggøres, se i øvrigt overkørsler under nyttige links på Grundsalgs hjemmeside grundsalg. Hvis byggeriet først påbegyndes efter byggemodningens færdiggørelse, anlægges overkørslen af grundejeren for egen regning. Bakkely er privat fællesvej. Telefon og TV Udgifter i forbindelse med telefon- og TV-forsyning er ikke inkluderet i prisen. Salgsvilkår

5 Grundejerforening Ifølge bebyggelsesdeklaration skal der stiftes en grundejerforening til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalområdet. Den udstykkede ejendom øst for vej C skal optages som medlem af grundejerforeningen Kommunen betaler grundejerforeningen et bidrag på kr. Bidraget udbetales først, når foreningen har overtaget veje, stier og grønne områder. Grundejerforeningen for området er berettiget til at få oplyst navn og adresse på købere af grunde indenfor foreningens område. Byggetilladelse De kan få nærmere oplysning om byggesagsbehandlingen hos: Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Byggeri Grøndalsvej 1C 8260 Viby J Tlf Servitutter m.v. Følgende servitutter er eller vil blive tinglyst på ejendommene: : Dok. om byggelinier, gælder Bakkely 1, 3, 5 og : Dok. om forsynings-/aløbsledninger vedr. Bakkely : Bebyggelsesdeklaration : Servitut om byggepligt, forbud mod videresalg før grunden er bebygget, samt renholdelse af grunden : Deklaration om støjvoldsbestemmelser. Generelt For grunden er udarbejdet et parcelkort. Den viste placering af stikledninger, kabelskabe, belysningsmaster m.v. er vejledende og bør kontrolleres inden byggeriet planlægges. Salgsvilkår

6 Forsyningsselskaber Elforsyning NRGi Dusager Aarhus N Tlf Tilslutningsbidrag er betalt. Elkabel føres frem til grunden. Stikledning på grunden er betalt. Kloakforsyning Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V Tlf Tilslutningsbidrag er betalt. Regn- og spildevandsstik føres frem til grunden. Køber betaler stikledninger på grunden. Vandforsyning Løgten Skødstrup Vandværk A.m.b.A. Bakketoften Skødstrup Tlf Tilslutningsbidrag er betalt. Vandstik føres frem til grunden. Køber betaler stikledning på grunden. Fjernvarmeforsyning Løgten-Skødstrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. Bakketoften Skødstrup Tlf Tilslutningsbidrag er ikke betalt. Fjernvarmestik føres frem til grunden Køber betaler tilslutningsbidrag og stikledning på grunden. Forsyningsselskaber

7 Jordbundsforhold Fundering På grunden er udført geoteknisk prøveboring. Boreprofilen med forklaring giver de vigtigste retningslinier for funderingen. En prøveboring giver kun et præcist billede af funderingsforholdene på borestedet. Vi vil derfor anbefale, at køber - for egen regning - får foretaget en supplerende undersøgelse, når planlægningen af købers byggeri er tilstrækkeligt fremskredet. Der gives ikke refusion for normalt funderingsarbejde. Til normalt funderingsarbejde regner vi: a) udskiftning af fyld, muld, moseaflejringer (tørv, gytje o. lign.) til 1 meter under den solgte grunds terræn på salgstidspunktet, b) ekstra funderingsdybde for at imødegå gener fra udtørring af udtørringsfølsomme aflejringer, c) fundamentsforstærkning (armering, betonforstærkning, jordudskiftning, forøgelse af fundamentsbredde o.lign.) på grund af svag eller uensartet bæreevne i aflejringer som i øvrigt betegnes som bæredygtige (sædvanligvis senglaciale eller ældre aflejringer) eller på grund af tungt byggeri eller punktbelastninger. Der ydes således ikke refusion som følge af, at i øvrigt bæredygtige aflejringer har styrke- eller deformations egenskaber, som ikke lever op til konkrete projektkrav, d) simpel vandlænsning fra udgravninger, e) omlægning af fungerende drænledninger, som måtte findes på grunden. I det omfang jordudskiftning medfører udgravning til større dybde end 1 m under terræn uden for byggefeltet, vil der sædvanligvis kunne ydes refusion for omkostninger til at afgrave, midlertidig deponere og genudlægge råjord på den øverste meter. Opfyld af hensyn til skrånende terræn anses ikke som ekstrafundering, og udgifter hertil refunderes ikke. Ansvar Kommunen påtager sig intet ansvar for jordbunden. Viser det sig, at køber vil få betydelige udgifter, fordi funderingsforholdene er dårlige, er vi imidlertid villige til at forhandle om en kulancemæssig refusion af ekstraudgifter. Ekstrafunderingsarbejder og pris skal godkendes af kommunen. Der ydes ikke refusion for de første kr. af ekstrafunderingsudgifterne. Der gives ikke refusion for mindre blødbundsområder, der ikke begrænser anvendelsen af grunden afgørende, hvis byggeriet tilrettelægges derefter. Der kan kun opnås refusion for ekstrafunderingsudgifter til byggeri, der kræver byggetilladelse. Jordbundsforhold

8 Der gives således ikke refusion for ekstrafunderingsudgifter i forbindelse med opførelse af garager/carporte, udhuse, parkeringsanlæg, veje, overkørsler eller tekniske installationer herunder dybtliggende kloakledninger m.v. Umiddelbart efter, at forholdene er konstateret, skal anmodning om refusion sendes til Grundsalg, så omfanget af ekstrafunderingen kan kontrolleres ved besigtigelse af udgravningerne, inden sandpude eller andre foranstaltninger udføres. Inden Grundsalg tager stilling til en eventuel refusions størrelse, skal køber fremsende: Plan visende bygningens placering på grunden og gulvkote i DVR90. Rapporter for geotekniske undersøgelser og udgravningskontrol. Opgørelse over de mængder, der er medgået til ekstrafundering samt enhedspriser for ydelserne. Forurening Aarhus Kommune er ikke bekendt med, at jorden er forurenet. Der er foretaget forureningsundersøgelse af lokalplanområdet. Jorden er vurderet og analyseret. Analysen viser, at jorden, efter Miljøstyrelsens kriterier, er ren og kan disponeres frit. Vælger køber at bortkøre ren jord fra byggemodningsområdet til jordtip eller deponering, ydes der ikke refusion herfor. I forbindelse med bortskaffelse af overskudsjord kan køber kontakte Aarhus Kommune, Natur og Miljø og få anvist, hvor jorden kan modtages. Hvis køber mod forventning finder miljøforurenede stoffer i jorden, skal arbejdet standses og forureningen anmeldes til: Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Virksomheder og Jord Grøndalsvej 1C 8260 Viby J. Tlf Ansvar Kommunen påtager sig som udgangspunkt ikke ansvaret for eventuel forurening på grunden, som vi ikke er bekendt med. Viser det sig, at køber vil få udgifter, fordi jorden er forurenet, er vi imidlertid villige til at forhandle om en kulancemæssig refusion af ekstraudgifter eller eventuelt tage grunden tilbage, hvis udgifterne til at fjerne forureningen er betydelige. Kun nødvendige foranstaltninger kan danne grundlag for en refusion. Anmodning om refusion skal sendes til Grundsalg, når forureningen er konstateret og inden der foretages foranstaltninger. Betaling Refusion betales først, når arbejdet er udført og godkendt. Jordbundsforhold

9 Arkæologi Moesgård Museum Moesgård Allé Højbjerg Tlf Moesgård Museum har foretaget en arkæologisk vurdering af grunden. Rapporten fra museet giver en beskrivelse af disse forhold. Hvis der under byggeriet træffes på jordfaste fortidsminder eller spor heraf, skal arbejdet standses og fundet anmeldes til ovennævnte museum. Jordbundsforhold

10 GEO-Standard: Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boringer Situationsplan Prøver Jordarter Boring Boring med Prøvetagning Drejesondering Rammesondering Lille pose eller glas Stor pose Fyld Muld Tørv Sten Grus Sand Vingeforsøg Boring m. prøvetagning/ vingeforsøg Gravning m. prøvetagning/ vingeforsøg Filterboring Tryksondering (CPT) Belastningsforsøg Geoelektrisk punktprofil Rørprøve Udtag fra SPT sonde Kerneprøve Tørvedynd Gytje (dynd) Silt Ler Liniemodstandsmåling Organiskholdig Kalk Klippe/Beton Skaller Morænesand Moræneler (leret, gruset) (sandet, gruset) Note:. I morænejordarter må der forventes varierende indhold af sten og blokke Forsøg Filtersætning w w L w P I P e e max e min I D γ d s gl ka PID Vandindhold Flydegrænse Plasticitetsgrænse Plasticitetsindeks Poretal Poretal i løseste standardlejring Poretal i fasteste standardlejring Tæthedsindeks (relativ lejringstæthed) Rumvægt Kornvægtfylde Glødetab Kalkindhold Photoionisationsdetektormåling c v c vr N R S K T SP MP A Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i omrørt jord Standard penetrationsmodstand (SPT) Drejesonderingsmodstand (WST) Sigte- og slemmeanalyse # Konsolideringsforsøg # Tryk- eller triaxialforsøg # Standard Proctor forsøg # Modificeret Proctor forsøg # Kemisk specialanalyse # #: Se resultat i rapport eller på separat bilag Topkote Blindrør Filterrør 28.4 Beton Tilbagefyldt jord Lavpermeabel pakning Filtersand GEO KSS-dokument GP-K Signaturer og forkortelser Dokumentansvarlig: KS/ML-koordinator. Udarbejdet af: NN. Godkendt: HL. Dato: L:\Bruger\Formularer\Ny-Signaturer og forkortelser.doc VEND

11 Dannelsesmiljø Geologisk alder Henvisninger Br Fe Fl Fy Gl Ma Ne Ov Sk Sm Vi Brakvandsaflejring Ferskvandsaflejring Flydejord Fyld Gletscheraflejring Marin aflejring Nedskylsaflejring Overjord Skredjord Smeltevandsaflejring Vindaflejring Re Pg Sg Gc Ig Te Mi Ol Eo Pl Sl Da Kt Recent Postglacial Senglacial Glacial Interglacial Tertiær Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Selandien Danien Kridt Dansk Standard: Norm for fundering (DS415) Dansk Geoteknisk Forening: Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, 1995 Dansk Geoteknisk Forening: Markundersøgelsesesmetoder, 1990 Generelt * Se rapport GEO KSS-dokument GP-K Signaturer og forkortelser Dokumentansvarlig: KS/ML-koordinator. Udarbejdet af: NN. Godkendt: HL. Dato: L:\Bruger\Formularer\Ny-Signaturer og forkortelser.doc

12 Funderingsmæssig oversigt Adresse Dybde til bæredygtig aflejringer (m) Funderingsforhold Klassificering af jord Bakkely 1 0,4 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Bakkely 3 0,6 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Bakkely 5 1,6 Bakkely 7 2,1 Direkte fundering med ekstrafundering til 1,6 m under terræn Ren jord Direkte fundering med ekstrafundering til 2,1 m under terræn Ren jord Bakkely 9 0,8 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Bakkely 11 0,3 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Bakkely 17 1,2 Bakkely 19 1,6 Direkte fundering med ekstrafundering til 1,2 m under terræn Ren jord Direkte fundering med ekstrafundering til 1,6 m under terræn Ren jord Bakkely 21 0,4 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Bakkely 23 0,4 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Bakkely 25 0,6 Direkte fundering i frostsikker dybde Ren jord Funderingsmæssig oversigt

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33 tinglysningssvar_støjskærm ================================================================================ SERVITUT ================================================================================ EJENDOM: Adresse: Bakkely Skødstrup Landsejerlav: Skødstrup By, Skødstrup Matrikelnummer: 0010bø Adresse: Bakkely Skødstrup Landsejerlav: Skødstrup By, Skødstrup Matrikelnummer: 0010ca Adresse: Bakkely Skødstrup Landsejerlav: Skødstrup By, Skødstrup Matrikelnummer: 0010cb Adresse: Bakkely Skødstrup Landsejerlav: Skødstrup By, Skødstrup Matrikelnummer: 0010cc EJER: Aarhus Kommune Rådhuspladsen Århus C CVR: SERVITUT TEKST: Beplantning og vedligeholdelse af støjskærm Aarhus Kommune bestemmer i anledning af kommende salg forpligtende for efterfølgende ejere af ejendommene matr.nr. 10bø, 10ca, 10cb og 10cc, Skødstrup By, Skødstrup, følgende: Beplantning og vedligeholdelse af støjskærm Der er langs Grenåvej på matr.nr. 10bø, 10ca, 10cb og 10cc, Skødstrup By, Skødstrup, etableret en støjafskærmning, bestående af en jordvold kombineret med en ubrudt skærm på jordvolden. Kommunen har beplantet volden vest for skærmen og begrønnet skærmens side mod vest. Volden beplantes på østsiden af køber af parcelhusgrunden, der også begrønner skærmens side mod øst. Vedligeholdelse af hele anlægget påhviler de til enhver tid værende grundejere. Påtaleret Nærværende servitut tinglyses med påtaleret for Aarhus Kommune, Teknik og Miljø STEDFÆSTET: Servitutten kan være helt eller delvist stedfæstet. FØLGENDE SERVITUTTER Side 1

34 tinglysningssvar_støjskærm RESPEKTERES: Landsejerlav: Skødstrup By, Skødstrup Matrikelnummer: 0010bø, 0010ca, 010cb, 0010cc Servitutter tinglyst til og med respekteres. ERKLÆRINGER: Erklæringer iht. planlovens 15, jf. 42 Kommunalbestyrelsen godkender ved sin underskrift tinglysning af servitutten, jfr. planloven Nedenstående anmelderoplysninger underskrives alene af anmelder ANMELDER: Aarhus Kommune Rådhuspladsen Århus C CVR: Kontaktoplysninger: Jytte Udsen Møller, Nordhavnsgade 12-14, Aarhus C arealudvikling-tinglysning@mtm.aarhus.dk ============================================================================== RESULTAT AF TINGLYSNING ================================================================================ EJENDOM: Adresse: Bakkely 7, Bakkely 5, Bakkely 3, Bakkely Skødstrup Landsejerlav: Skødstrup By, Skødstrup Matrikelnummer: 0010cc, 0010cb, 0010ca, 0010bø STATUS: Tinglyst TINGLYSNINGSDATO: :23:52 DATO/LØBENUMMER: Side 2

35 FHM 4862 Skødstrup By, Skødstrup Matr. nr. 10a og 14g Skødstrup By, Skødstrup Bygherrerapport Prøvegravning af 1,6 ha stort areal i Skødstrup, Århus Kommune. Figur 1: Udgravningsfeltet er markeret med rød på ortofotoet. De grønne områder er engområder fra udskiftningskortet. Mod nord ses søgegrøfternne fra en tidligere undersøgelse. Resumé: Prøvegravning af område udlagt til lav boligbebyggelse. På arealet fandtes 2-4 hustomter samt gruber fra yngre bronzealder. Området bør udgraves før byggemodning. Moesgård Museum

36 FHM 4862 Skødstrup By, Skødstrup Matr. nr. 10a og 14g, Skødstrup By. Bygherrerapport Indhold Indledning... 2 Undersøgelsens metode og forløb... 2 Topografi og landskab... 2 Undersøgelsens resultater... 3 Bilag: Oversigtsplan 1:500 1

37 Indledning Inden byggemodningen af et 1,6 ha stort område ved Grenåvej i den sydlige udkant af Skødstrup i Århus Kommune, foretog Moesgaard Museum i perioden fra d august 2007 en prøvegravning på lokaliteten. Både vest og nord for det berørte areal er der tidligere fundet spor af forhistoriske aktiviteter. Mod nord er fundet bopladsspor fra ældre jernalder, som dækker perioden fra 500 f.kr. - 1.f.kr. (FHM 3504, 3756 og 4584), mens der mod vest ses enkelte spor af aktivitet i stenalderen (FHM 2294 og 4523). Desuden ses på udskiftningskortene forhøjede bonitetsværdier på arealet, hvilke indikerer forhistorisk bebyggelse. Udgifterne i forbindelse med undersøgelserne påhviler ifølge Museumsloven 26, stk.2 bygherren, som i dette tilfælde er Århus Kommune. Korrespondance er ført mellem overinspektør Niels H. Andersen, Moesgaard Museum og Helge Haubo fra Århus Kommune. Prøvegravningen blev udført af arkæolog B.A. Michael Vinter. Original dokumentation findes på Moesgaard Museum. Undersøgelsens metode og forløb Området blev undersøgt gennem udlæggelse af et system af 3 meter bredde NNV-SSØ orienterede søgegrøfter med en gravemaskine. Grøfterne lå med en indbyrdes afstand på 20 meter. Flere steder blev der foretaget mindre udvidelser for at afgrænse enkelte anlæg, og afklare om de i grøfterne fundne anlæg, var dele af større konstruktioner, f.eks. huse, hegnsforløb eller kogestensrækker. Grøfterne og de fundne fyldskifter/ nedgravninger blev indmålt med GPS af landmåler Ib Radoor og cand. mag. Dorte Haahr Kristiansen. Indmålinger er foretaget i DK-UTM Zone 32 (ED50). Vådbundsområder, vej-/skelgrøfter og dræn blev også indmålt. Vejret var generelt set fint under hele prøvegravningen. Inden registreringen var færdig havde regnvand dog fyldt enkelte af snittede anlæg. Topografi og landskab Udgravningsområdet ligger på et mindre plateau ca. 30 meter over havet og 2,5 km fra Århusbugten. Terrænet falder jævnt mod sydøst. Undergrunden består overvejende af let sandet ler. På udgravningstidspunktet lå matrikel 10a i græs. Flere steder sås dybe spor efter entreprenørmaskiner. Der var også sket en opfyldning på den nordlige del af matrikelen med ca. 80 cm jord. Matrikel 14g kunne ikke prøvegraves, da den nordlige del var dækket af tre meter høje jordbunker, mens den sydlige del var dækket af krat og skov. Udskiftningskortet fra år 1800 viser, at udgravningsområdet grænser op til et mindre engområde mod vest (se forsiden). 2

38 Undersøgelsens resultater I det undersøgte område fandtes mange gruber og spredte stolpehuller. Der blev frilagt to hustomter på henholdsvis 10 og 7,5 meter. Yderligere to huse kan anes i andre af søgegrøfterne. Flere af gruberne indeholder keramik og brændt ler. En foreløbig gennemgang af keramikken daterer pladsen til yngre bronzealder ( f.kr.). Da bebyggelser fra denne periode er ganske sjældne i museets ansvarsområder, vil vi anbefale en totaludgravning af området. 6.august 2007 Arkæolog, B.A. Michael Vinter Moesgard Museum 8270 Højbjerg 3

39 FHM 4862 Skødstrup By, Skødstrup Matr. nr. 10a og 14g Skødstrup By, Skødstrup Bygherrerapport Udgravning af 1,6 ha stort areal i Skødstrup, Århus Kommune. På kortet er de udgravede prøvegrøfter markeret med rødt. Figur 1: Udgravningsfeltet er markeret med rød på ortofotoet fra De grønne områder er engområder fra udskiftningskortet, mens den gamle vej til Århus er markeret med sort. Mod nord ses søgegrøfternne fra en tidligere undersøgelse. Resumé: Udgravning af område udlagt til lav boligbebyggelse. På arealet fandtes 3 hustomter og et stort antal gruber fra sen yngre bronzealder ( f.kr.). Moesgård Museum

40 FHM 4862 Skødstrup By, Skødstrup Matr. nr. 10a og 14g, Skødstrup By. Bygherrerapport Indhold Indledning... 2 Undersøgelsens metode og forløb... 2 Topografi og landskab... 3 Undersøgelsens resultater Bilag: Oversigtsplan 1:500 1

41 Indledning Et af grubekomplekserne under afgravning. Inden byggemodningen af et 1,6 ha stort område ved Grenåvej i den sydlige udkant af Skødstrup i Århus Kommune, foretog Moesgaard Museum i august 2007 en prøvegravning på stedet. Her blev der fundet to huse og flere store komplekser af gruber fra yngre bronzealder ( f.kr.). Da denne periode af forhistorien er dårligt belyst i Århusområde, foretog museet, efter aftale med Århus Kommune, en egentlig arkæologisk udgravning på lokaliteten i to faser, henholdsvis fra d september og d december 2007 Nord for det berørte areal er der tidligere fundet bopladsspor fra ældre jernalder, som dækker perioden fra 500 f.kr. - 1.f.kr. (FHM 3249, 3504, 3756 og 4584). Ved en undersøgelse i forbindelse med anlæggelse af Søften-Skødstrup motorvejen udgravede museet i 2003 et vådbundsområde med ofringer fra flere perioder af forhistorien ca. 800 meter længere mod syd (FHM 4103). Blandt offergaverne var over 30 kg keramik fra samme periode som husene og gruberne på den her behandlede lokalitet. Formodentligt er det folkene fra bopladsen på Grenåvej, der har foretaget ofringer i vådbundsområdet. Udgifterne i forbindelse med undersøgelserne påhviler ifølge Museumsloven 26, stk.2 bygherren, som i dette tilfælde er Århus Kommune. Korrespondance er ført mellem overinspektør Niels H. Andersen, Moesgaard Museum og Helge Haubo fra Århus Kommune. Daglig leder af udgravningen var arkæolog B.A. Michael Vinter, som blev assisteret af cand.mag. Dorthe Haahr Kristiansen og B.A. Palle Bo Larsen. Original dokumentation findes på Moesgaard Museum. Registrering af gruberne i det kompleks efter afgravning og snitning. Undersøgelsens metode og forløb Ved udgravningens start lå prøvegrøfter og mindre udvidelser fra prøvegravningen stadig åbne. I første fase af udgravningen blev, efter aftale med bygherren, først området udlagt til vej og vendeplads i områdets nordlige del, samt hovedparten af grubekomplekserne i den sydøstlige del, afrømmet for muld med en gravemaskine. På dette tidspunkt fremstod de som tre mindre mørke kulturlag med keramik, knogler og brændt ler i overfladen. Efter indmåling, blev kulturlagene fjernet i lag med en fem tons minigraver indtil de underliggende gruber kunne afgrænses i fladen. Gruberne blev snittet med minigraveren og snittene indmålt med GPS. Også de øvrige gruber på lokaliteten blev snittet med minigraveren. Der blev udtaget jordprøver af et stort antal gruber til naturvidenskabelig analyse. Alle stolper i de fundne huse blev også snittet, og jordprøver udtaget til naturvidenskabelig analyse og C-14 datering. Desuden blev der anlagt en prøvegravningsgrøft på den nordøstlige del af matrikel 14g, som ved prøvegravningen var dækket af jorddepoter. I udgravningens anden fase blev der udlagt to tre meter brede grøfter mellem de eksisterende felter samt et par mindre udvidelser for at lokalisere eventuelle huse på området. I udgravningens sydlige del blev der ved denne lejlighed fundet endnu et hus. Alle tagbærende stolper i dette blev 2

42 snittet og prøver udtaget til naturvidenskabelige analyser og C-14 datering. Alle udgravningsfelter, snit og de fundne fyldskifter/nedgravninger blev indmålt med differential GPS af landmåler Ib Radoor og cand.mag. Dorte Haahr Kristiansen. Indmålinger er foretaget i DK-UTM Zone 32 (ED50). Vådbundsområder og dræn blev også indmålt. Ialt er undersøgt 3427 kvm.. Topografi og landskab Udgravningsområdet ligger på et mindre plateau ca. 30 meter over havet og 2,5 km fra Århusbugten. Terrænet falder jævnt mod sydøst. Undergrunden består overvejende af let sandet ler. På udgravningstidspunktet lå matrikel 10a i græs. Flere steder sås dybe spor efter entreprenørmaskiner. Muldtykkelsen svingede mellem 30 og 50 cm. På den nordlige del af matrikelen var sket en opfyldning med ca. 80 cm jord. Udskiftningskortet fra år 1800 viser, at udgravningsområdet grænser op til et mindre engområde mod vest. Detailfoto af keramik i den meget fundrige grube A21. Tre glittesten til at glatte keramikkens overflade med. Undersøgelsens resultater Ved udgravningen blev der fundet tre huse og et stor antal gruber fra slutningen af yngre bronzealder ( f.kr.). Husene var øst-vestorienterede, treskibede langhuse med to rækker tagbærende stolper. Den anslåede størrelse er 4-5 m i bredden og 7-12 meter i længden. Husene ligger spredt på pladsen, så det kan ikke med sikkerhed afgøres om det er den samme gård der flytter rundt, eller om der er tale om tre samtidige huse. På dette tidspunkt af forhistorien er det almindeligt antaget, at gården/gårdene flyttes rundt i landskabet med jævne mellemrum. Kun i enkelte tilfælde har man med sikkerhed kunne dokumentere samtidighed mellem to eller flere huse. Imellem husene og specielt i bopladsens sydøstlige udkant sås spor af omfattende aktiviteter i form af nedgravninger eller gruber. Cirka halvdelen af de indmålte gruber, ialt 45 gruber, blev undersøgt. Tre af de dybeste gruber (A40, A51 og A52) havde tydelige, vandaflejrede lag i bunden og må tolkes som opfyldte brønde. Dybden i disse lå mellem 97 og 122 cm. Brøndene ligger centralt placeret på en række mellem Hus 2 og Hus 3. De indeholdt kun få oldsager og knogler. I pladsens sydøstlige del lå tre kulturlag med keramik og knogler i overfladen. Ved afgravning viste de sig at dække over mere end 30 gruber, som var gravet ned delvist oveni hinanden. Gruberne var knap så dybe som brøndene, generelt mellem 30 og 70 cm, men var til gengæld ganske fundrige. Flertallet af dem må betragtes som lertagningsgruber, der sekundært er anvendt til deponering af affald. Der er sikkert blevet produceret keramik på denne boplads. Ikke alene lertagningsgruberne og den megen keramik i gruberne, men også fund af glittesten (se foto) og rødbrændt lerklumper med grenaftryk peger i denne retning. Sidstnævnte stammer sandsynligvis fra en ovn opbygget af et grenskelet hvorpå der er lagt en kappe af ler. Ved brændningen af ovnkappen brænder grenene bort og efterlader kun indtrykket i leren. 3

43 Flintsegl eller løvkniv fra A50. Hovederhvervet har dog været landbrug. Dyreholdet har ud fra knoglematerialet, som dog ikke er gennemgået systematisk, udelukkende bestået af kvæg, mens korndyrkningen er dokumenteret gennem fundet af to kværnsten og et kornsegl af flint (se foto). Sidstnævnte er et typisk redskab fra yngre bronzealder. Den foreløbige naturvidenskabelige undersøgelse af de hjemtagne jordprøver viser, at der er dyrket flere forskellige kornarter. Der er fundet både byg, hvede, havre og et makrofossil fra ærtefamilien. Sidstnævnte er sjælden i forhistorisk materiale, og vil da normalt være fra jernalderen. Endvidere vil de naturvidenskabelige undersøgelser af ukrudtsfrøene, der endnu ikke er afsluttet, kunne bibringe viden om markforhold og dyrkningsstrategier på lokaliteten. Bebyggelsen kan meget vel fortsætte ind på nabomarken mod syd, som derfor bør undersøges i forbindelse med eventuelle fremtidigeanlægsarbejder. 3.april 2008 Arkæolog, B.A. Michael Vinter Moesgard Museum 8270 Højbjerg 4

44 _4862_kulturlag_før_afgravning _4862_vådbund Hus 1 _4862_dræn _4862_Anlæg Hus 2 _4862_Felt Hus meter