K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2008 K K R H O V E D S T A D E N Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Hillerød Rådhus, Trollesmindeallé 27, Hillerød KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser Regionalpolitiske strategier - sundhed Sundhed status for IT og forløbsprogrammer Status på samarbejdsaftale social- og specialundervisningsområdet Regionalpolitisk strategi - uddannelse Høringssvar til den regionale udviklingsplan Høringssvar landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet Bekræftelse af aftale om uændret bidrag fra kommunerne til regionen i Udpegelsessager Kommunekontaktrådet KKR s dagsordner og referater åbne for offentligheden Sager til orientering Konferencer KKR Hovedstaden Regionale konferencer for kommunale handicapråd Beskæftigelsesregionernes kontrakter med beskæftigelsesministeren for Status vedr. dimensionering af SOSU og PGU (Trepartsaftale) Eventuelt Eventuelt...24 SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jep Referat fra KKR Hovedstadens møde den 6. februar 2008 er udsendt til medlemmerne den 14. februar. Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender referatet. SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: jep Herunder meddelelser om: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Trafikselskabet Movia Væksthus Hovedstadsregionen Det regionale beskæftigelsesråd. Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager meddelelserne til efterretning Regionalpolitiske strategier - sundhed SAG NR.: mtt De nuværende sundhedsaftaler mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner gælder for den indeværende valgperiode, og der skal indgås en ny generation af sundhedsaftaler for valgperioden Processen med forberedelse af de nye aftaler går dog i gang inden da. Arbejdet indledes med en politisk drøftelse af målene for den næste generation af sundhedsaftaler. På KKR s møde vil socialdirektør Jesper Zwisler, Frederiksberg, indlede punktet med et oplæg om centrale udfordringer for den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet. Revisionen af første generations sundhedsaftaler skal indsendes til Sundhedsstyrelsen den 1. oktober 2008 til godkendelse. Hermed er grundlaget for samarbejdet mellem parterne skitseret, og næste udfordring bliver at få aftalerne implementeret og løbende drøftet og evalueret. SIDE 4

5 Hvor det politiske fingeraftryk i første generations sundhedsaftaler har været meget utydeligt på grund af reformen, tidspres og de mange tekniske elementer i aftalerne - er en af ambitionerne med næste generations sundhedsaftaler at få sat større fokus på de politiske målsætninger i sundhedsaftalen. Drøftelserne af de politiske pejlemærker for næste generation af sundhedsaftaler, som skal foreligge ultimo 2010, er så småt begyndt at gå i gang via det regionalpolitiske strategiarbejde. Hensigten er at fastsætte politiske pejlemærker for det mellemkommunale samarbejde i relation til de regionale opgaver på sundhedsområdet. Strategiprojektet skal medvirke til, at kommunerne sætter deres egen dagsorden i forhold til de regionale opgaver. Strategierne skal dels sætte den politiske retning for kommunernes fælles arbejde med de regionale opgaver og dels give et mandat til de kommunale repræsentanter, der er udpeget til Sundhedskoordinationsudvalget. Nogle af de temaer, som det vil være relevant at drøfte som led i en fastsættelse af politiske målsætninger på sundhedsområdet er: Hvor meget skal der investeres på sundhedsområdet i kommunerne, og hvilke sundhedsydelser vil kommunerne tilbyde? I hvor høj grad skal sundhedsaftalerne være styret af politiske mål fra de enkelte kommuner? Hvor høj en grad af ensartethed på tværs af de 29 kommuner skal der være i 2. generation af sundhedsaftaler? Hvordan kan kommunerne implementere de politiske mål sammen med almen praksis? Hvor går balancen mellem detailstyring og det kommunale selvstyre på sundhedsområdet? Hvordan sikres en bedre integration mellem sygehusbehandling og hjemmeplejen? Hvordan ser kommunerne på et mere integreret samarbejde om akutområdet og eventuel overtagelse af opgaver på området? Hvordan sikres tilstrækkelig dokumentationen af sundhedsindsatsen i kommunerne?./. For en uddybning af temaerne henvises til bilaget. Den videre proces For at sikre den nødvendige politiske drøftelse i de enkelte kommunalbestyrelser af indholdet i 2. generation sundhedsaftale er det afgørende, at der er tilstrækkelig tid til de politiske drøftelse i kommunerne. Efter KKR s drøftelse den 17. april vil materialet derfor blive sendt til de enkelte kommuner med opfordring til, at man i de enkelte kommuner drøfter de politiske målsætninger for 2. generation af sundhedsaftaler. SIDE 5

6 For at der også bliver lejlighed til at drøfte de tværkommunale aspekter i sundhedsaftalen vil KKR Hovedstaden tage initiativ til, at der afholdes temamøde om sundhedsaftaler i løbet af efteråret På KKR mødet den 14. november vil der være opsamling på kommunernes drøftelser af strategier på sundhedsområdet. Det indstilles, at KKR Hovedstaden Drøfter indholdet i en regionalpolitisk strategi på sundhedsområdet Godkender skitse til videre proces Sundhed status for IT og forløbsprogrammer SAG NR.: mtt Til orientering forelægges status på IT og forløbsprogrammer. Målsætningen i sundhedsaftalen har været, at kommunikation mellem hospital, kommune og almen praksis hurtigst muligt og i videst mulig omfang skal være elektronisk og baseret på fælles standarder. For at realisere målsætningen er eksisterende IT-systemer kortlagt med henblik på at medvirke til at etablere og udvikle kommunikationen på tværs af kommunerne og regionens hospitaler, herunder også psykiatrien. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom vedrører spørgsmålet om den fremtidige arbejdsdeling mellem region og kommuner. I sundhedsaftalerne er det aftalt, at der skal udarbejdes forløbsprogrammer startende med KOL og type 2-diabetes i Den sundhedsfaglige del af forløbsprogrammer er nu sendt til høring/faglig godkendelse i de sundhedsfaglige råd. IT En grundlæggende forudsætning for at kommunerne kan skabe bedre sammenhæng i borgerforløbet er, at IT-kommunikationen mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis styrkes. Dette kan bedst ske ved, at kommunerne i samarbejde med regionerne som led i sundhedsaftalerne styrker IT-anvendelsen på sundhedsområdet. Der er derfor i 2007 SIDE 6

7 gennemført en omfattende kortlægning af IT-anvendelsen på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis. Gennemgangen af de kommunale IT-systemer viser helt overordnet, at kommunerne samlet set er godt rustet til at sikre den fremtidige kommunikation med hospitalerne. Der er dog nogen forskelle kommunerne imellem stort set samtlige kommuner har allerede implementeret hovedsystemerne, mens der i flere kommuner vil være behov for at supplere med forskellige moduler. Derudover forestår en række ibrugtagninger af allerede indkøbte, men endnu ikke implementerede, systemer. For at indfri målsætningen i sundhedsaftalen om elektronisk kommunikation mellem hospital og kommuner udestår udover IT-relaterede forhold en række organisatoriske udfordringer, der skal løses for at få den elektroniske kommunikation til at fungere, både internt på hospitalerne og mellem hospital og kommune. Hospitalernes patientadministrative systemer (PAS-systemer) skal harmoniseres, så hospitalerne kan kommunikere indbyrdes, og det enkelte hospital kan kommunikere med de enkelte kommuners centrale pleje- og omsorgssystemer. Elektronisk kommunikation fra hospitalerne forudsætter, at alle kommuner i et hospitals optageområde skal være klar samtidig, da hospitalsafdelingen ikke kan anvende forskellige kommunikationsformer med forskellige kommuner. Det bliver derfor afgørende, at der i den videre implementering sker en grundlæggende koordinering og prioritering mellem kommuner og hospitaler. Dette gælder både i relation til den mere IT-tekniske opgaver og i forhold til den organisatoriske del af implementeringsopgaven. Der arbejdes i øjeblikket på at udarbejde en detaljeret tids- og aktivitetsplan for etablering af den nødvendige teknologiske infrastruktur, som forventes færdig ultimo april Forløbsprogrammer Udgangspunktet for arbejdet med forløbsprogrammer i Udviklingsforum har været Sundhedsstyrelsens udkast til en generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom (Høringsudkast af 3. marts 2007). Essensen i et forløbsprogram er, at der på systematisk vis skabes enighed om, hvad den sundhedsfaglige indsats skal være, hvor patienterne hører til, og hvordan kommunikationen og samordningen mellem sektorerne sikres. Samtidig skal et forløbsprogram beskrive den tilhørende implementering, opfølgning og kvalitetssikring. SIDE 7

8 Kernen i modellen er,: At forløbsprogrammerne baseres på den foreliggende evidens At forløbsprogrammerne bygger på de konkrete erfaringer, der allerede er gjort i regionen og kommunerne At implementeringen af forløbsprogrammerne og tilpasningen til lokale forhold sker i samordningsudvalgene omkring de enkelte hospitaler. Når de sundhedsfaglige dele af forløbsprogrammerne er færdiggjort, henstår den meget vigtige opgave omkring den organisatoriske del af forløbsprogrammerne, herunder implementering, opfølgning og kvalitetssikring. Det forventes derfor først, at en beslutningsproces om kommunal deltagelse kan ske i løbet af efteråret Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning Status på samarbejdsaftale social- og specialundervisningsområdet SAG NR.: jep KKR drøftede i november 2007 principper for samarbejdet efter den 1. januar 2009 med afsæt i et fælles ansvar for at sikre både forsyningen og kvalitetsudviklingen af de sociale tilbud og specialundervisningen. Der gives her en status på sagen, som forventes klar til behandling i KKR i juni KKR bad i november hver enkelt kommune om at tage stilling til udviklingen i kommunens tilbud til nærmere bestemte målgrupper, herunder om kommunen påtænker at etablere nye lokale tilbud. Samtidig blev hver kommune bedt om at tage stilling til, om kommunen ønsker at indgå i et samarbejde om at sikre kompetence- og kvalitetsudviklingen på et nærmere afgrænset område, i de såkaldte kompetencecentre. De fleste kommuner har nu besvaret spørgsmålene, og der arbejdes administrativt på at analysere materialet. Til KKR s møde den 13. juni forventes det, at KKR kan stage stilling til en række konkrete principper for SIDE 8

9 det fremtidige samarbejde om at sikre såvel det rette antal pladser, som kvaliteten af fremtidige tilbud. Der vil desuden blive fremlagt et bud på, hvilke kompetencecentre der bør oprettes. Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning Regionalpolitisk strategi - uddannelse SAG NR.: mtt Kommunerne har væsentlige interesser i at forholde sig til uddannelsesområdet, dels for at sikre borgerne gode tilbud i en passende geografisk struktur, dels som aftagere af arbejdskraft fra uddannelserne. Fokus på uddannelsesområdet indledes med en politisk drøftelse af fælles kommunale strategier for udviklingen af indsatsen på social- og sundhedsuddannelsesområdet. På KKR s møde vil social- og arbejdsmarkedsdirektør Lau Svendsen- Tune, Høje-Taastrup, indlede punktet med et oplæg om centrale udfordringer på social- og sundhedsuddannelsesområdet. I løbet af 2007 er behovet for en mere strategisk tilgang til de regionale opgaver blevet stadig tydeligere. Det mellemkommunale samarbejde fylder stadig mere, uafhængigt af regionerne. Kommunernes behov for at afklare, hvor det er vigtigt at samarbejde, og hvor der kan findes fælles fodslag, er blevet stadig større. På uddannelsesområdet er KKR s primære opgave i øjeblikket at indstille dimensionering og fordeling af praktikpladser mellem kommunerne på hhv. SOSU-uddannelsen og pædagoguddannelsen. Tilsvarende forventes det, at KKR yderligere skal varetage dimensioneringen til de nye professionsbacheloruddannelser på sundhedsområdet. Et af de områder hvor der er behov for en tydeligere strategi for det mellemkommunale samarbejde, der rækker ud over den konkrete dimensioneringsopgave, er i relation til SOSU-uddannelserne. SIDE 9

10 Baggrunden for en opprioritering af indsatsen på social- og sundhedsuddannelsesområdet skal blandt andet findes i behovet for at rekruttere kvalificeret personale på ældreområdet. Behovet for kvalificeret personale er allerede nu meget stort og må forventes forøget i de kommende år på grund af udviklingen i antallet af ældre. Nogle af de temaer, som det vil være relevant at drøfte som led i formuleringen af en tydeligere strategi i relation til SOSU-uddannelsen er at: Intensivere samarbejdet med social- og sundhedsskolerne mhp at øge interessen for og kvaliteten i uddannelser Søge nye metoder til at reducere frafaldet på uddannelserne Arbejde på at udnytte de nye muligheder for at fremme tilgangen af elever Målrette indsatsen for at motivere uuddannede medarbejdere i pleje- og omsorgsjobs til at søge uddannelse Arbejde for at tilvejebringe gode praktikpladser Søge mest mulig indflydelse på uddannelserne gennem det Faglige udvalg for Pædagogisk grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen../. For en uddybning af temaerne henvises til bilaget. Uddannelsesområdet er kendetegnet ved overlap til den regionale udviklingsplan, vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd, og de kommunale strategier for områderne bør, i det omfang det er muligt, derfor sammentænkes med disse områder. Særligt relevant vil det være i relation til eventuelle overlap til den regionale udviklingsplans afsnit om uddannelse. I opfølgningen på RUP en vil der være muligheder for konkrete pilotprojekter om fx at mindske frafald på uddannelserne, finansieret af regionen. Strategierne skal sætte retningen for det politiske og administrative arbejde i de kommende år og vil blandt andet fungere som KKRs mandat for det regionale arbejde på området. Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter indholdet i en regionalpolitisk strategi i relation til sosu-udannelserne. SIDE 10

11 2.6. Høringssvar til den regionale udviklingsplan SAG NR.: jep Den regionale udviklingsplan er i høring frem til den 20. maj. KKR drøfter opfølgning på planen samt indholdet i et fælles høringssvar i kombination med de individuelle kommunale høringssvar. Den regionale udviklingsplan er introduceret som et nyt begreb i den fysiske planlægning. Udviklingsplanen indgår i begrænset omfang i det traditionelle planhierarki, hvor det er henholdsvis kommunerne og staten, som har ansvaret for den konkrete planlægning. Den regionale udviklingsplan for hovedstaden er udarbejdet af regionsrådet, men der har i processen været inddragelse af kommunerne, bl.a. i form af konferencer for kommunalpolitikere og en kommunal administrativ følgegruppe. Det samlede udkast fokuserer på tre temaer; infrastruktur, uddannelse samt bæredygtighed og miljø. Efter bl.a. kommunernes ønske har planen kun i begrænset omfang fokus på fysisk planlægning og arealanvendelse, og hvor det indgår, er det løst formuleret. Det kommunale udgangspunkt for at indgå i samarbejdet har været: At RUP en ikke måtte indskrænke kommunernes handlefrihed At RUP en skulle være en smal plan med et begrænset antal temaer At de udvalgte temaer primært skulle være på områder, hvor regionen selv har kompetence At RUP en ikke skulle medvirke til at flytte kompetencer fra kommunerne til regionen. Det er vurderingen, at den regionale udviklingsplan opfylder disse kriterier, og at planen er blevet til i et konstruktivt politisk og administrativt samarbejde med regionen. Det foreslås derfor, at KKR s høringssvar alene kvitterer for det gode samarbejde og i øvrigt henviser til de kommunale høringssvar. Det er en klar fælleskommunal interesse, at de kommunale høringssvar baserer sig på det fælles kommunale udgangspunkt, som skitseret ovenfor. SIDE 11

12 Opfølgning på den regionale udviklingsplan Af bekendtgørelsen fremgår det, at regionsrådet skal redegøre for de handlinger, de vil foretage som opfølgning på planen, samt at regionsrådene har mulighed for at yde økonomisk støtte til kommuner til konkrete projekter, der kan fremme realiseringen. Der er pt. ikke aftalt nærmere med Region Hovedstaden om opfølgningen. Opfølgningen på den regionale udviklingsplan kan desuden ske gennem de kommunale planstrategier og kommuneplaner, i det omfang det er relevant. Det indstilles, At KKR godkender, at formandskabet udarbejder et høringssvar med kvittering for det gode samarbejde At KKR anbefaler kommunerne, at de kommunale høringssvar baserer sig på det fælles kommunale udgangspunkt for den regionale udviklingsplan 2.7. Høringssvar landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet. SAG NR.: mtt Miljøministeriet har udsendt et forslag til landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet i høring frem til den 25. april Der er udarbejdet notat, der skitserer indholdet samt peger på nogen overordnede problemområder i landsplandirektiv om detailhandel. Et evt. høringssvar vil indgå i kombination med de individuelle kommunale høringssvar. Miljøministeriet har udsendt et forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet i høring frem til den 25. april Planlovens 3, stk. 1 og 5m, stk. 4 bemyndiger ministeren til at fastlægge bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i Hovedstadsregionen samt SIDE 12

13 udpege de bymidter og aflastningscentre, hvor der i fremtiden kan etableres nye udvalgsvarebutikker over m 2. Landsplandirektivet er et tillæg til landsplandirektivet om hovedstaden Fingerplan Landsplandirektivet fastsætter de generelle rammer for beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder til detailhandel i hovedstadsområdet. I forslaget er der lagt vægt på: Lokalisering af detailhandel i bymidterne Fortsat udvikling af fingerbystrukturen En decentral detailhandelsstruktur Lokalisering af store udvalgsvarebutikker over m2 i de største butiksområder En struktur som understøtter den kollektive trafik../. I vedlagte notat er der peget på nogle overordnede problemområder i landsplandirektivet, samt en række problemområder, hvor landsplandirektivet i samspil med planlovens detailhandelsbestemmelser på sigt kan få uheldige konsekvenser for detailhandelsstrukturen. Det drejer sig især om: Hvorvidt landsplandirektivet åbner tilstrækkelige muligheder for kommunerne i Nordsjælland til at udvikle detailhandelen, når der i denne del af regionen ikke peges på aflastningscentre eller bymidter? Hvorvidt redegørelsen til landsplandirektivet bør tilføjes en samlet vurdering af landsplandirektivets konsekvenser for udviklingen af indkøbsstrukturen for udvalgsvarer i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis muligheden for meget store butikscentre udnyttes maksimalt? Det indstilles, At KKR drøfter indholdet i et eventuelt høringssvar At KKR bemyndiger formanden til at udarbejde et eventuelt høringssvar. SIDE 13

14 2.8. Bekræftelse af aftale om uændret bidrag fra kommunerne til regionen i 2009 SAG NR.: meb KKR drøftede i foråret 2007 grund- og udviklingsbidragenes udvikling i 2008 og KKR var enig om at følge repræsentantskabets anbefaling fra januar 2007 om at fastholde bidragene uændret i både 2008 og Der lægges op til at bekræfte denne aftale vedrørende bidragene for Som del af regionernes finansiering betaler kommunerne grundbidrag og udviklingsbidrag til regionerne. Grundbidraget udgør ifølge Lov om regionernes finansiering som udgangspunkt kr. pr. indbygger, mens udviklingsbidraget udgør 100 kr. pr indbygger (2003 niveau). Grundbidraget reguleres en gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling. I 2007 blev bidragene fastlåst på udgangspunktet. For 2008 og frem er bidragene ikke længere låst fast. Det er regionen, der stiller forslag om en forhøjelse af grundbidraget, men kommunerne i regionen kan blokere for denne forhøjelse. Det kræver, at mindst 2/3 af kommunerne i regionen er enige om at modsætte sig en forhøjelse. Omvendt betyder det også, at et mindretal på 1/3 af kommunerne i regionen kan gennemføre en forhøjelse for alle kommunerne i regionen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i regionen finder et fælles standpunkt i forhandlingerne om udviklingen i grund- og udviklingsbidragene. Lovgivningen giver ikke mulighed for at nedsætte bidragene igen. Hvis der bliver vedtaget en stigning i bidragene, vil det være dette nye højere niveau for grundbidragene, der danner udgangspunkt for forhandlingerne om bidragene i de efterfølgende år. I forhold til de formelle frister er det fastlagt, at regionernes budgetter for det kommende år skal drøftes i Kontaktudvalget senest den 1. september. Herefter har kommunalbestyrelserne frist frem til den 10. september til hver især at meddele regionen sin stillingtagen til forslaget. Det er altså regionen, der kommer med et udspil til grundbidraget for det efterfølgende år. På grund af de meget korte tidsfrister må det forventes, at forhandlingerne om udviklingen i grundbidraget starter væsentligt tidligere. Det er urealistisk at forvente, at regeringen vil finansiere en højere kommunal bidragsbetaling gennem en forhøjelse af bloktilskuddet. Det SIDE 14

15 gælder især, hvis forhøjelsen af grundbidraget skal bruges til at finansiere en i økonomisk henseende mindre hensigtsmæssig sygehusstruktur. Det vil derfor betyde, at en stigning i bidragene højst sandsynligt skal finansieres gennem en nedskæring på de øvrige kommunale serviceområder som skole, dagtilbud og ældreomsorg. På KL s repræsentantskabsmøde den 18. januar 2007 blev spørgsmålet om udviklingen i grundbidragene drøftet. Her blev der tilkendegivet en anbefaling til borgmestrene i kontaktudvalgene om at holde grundbidraget i ro ved, at alle kommunerne i regionerne afviser regionernes eventuelle forslag til forhøjelse af grundbidraget for både 2008 og Der var fuld opbakning til forslaget. KKR drøftede grundbidraget på sit møde den 2. februar På mødet var der enighed om at bekræfte repræsentantskabets anbefaling på regionalt niveau. Region Hovedstaden meddeler administrativt, at der ikke er taget stilling til, om regionen skal foreslå en eventuel forhøjelse. Det indstilles, At aftalen fra 2007 om uændret bidrag fra kommunerne til regionen i 2008 og 2009 fastholdes At KKR som følge heraf anbefaler alle kommuner i regionen at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i grund- og/eller udviklingsbidrag for 2009 udover den lovfæstede årlige pris- og lønregulering som opgjort af velfærdsministeren. SIDE 15

16 3. Udpegelsessager SIDE 16

17 4. Kommunekontaktrådet 4.1. KKR s dagsordner og referater åbne for offentligheden SAG NR.: jep KKR s dagsordner og referater vil fra april 2008 være offentligt tilgængelige. Sagen fremlægges til orientering. Kredsen af KKR s formænd og næstformand har besluttet, at dagsordener og referater fra KKR s møder fremover skal være åbne, dvs. offentligt tilgængelige også uden for en kommunal kreds. Det sker for at lette kommunikationen om det regionale samarbejde og KKR til blandt andre kommunalbestyrelsesmedlemmerne i regionen Det betyder, at dagsordener og referater fortsat sendes på mail direkte til KKR s medlemmer og til de kommunale administrationer. Dagsordner, inklusive bilag, og referater offentliggøres derudover på KKR Hovedstadens hjemmeside ( hvor det er muligt at abonnere på nyheder. I de tilfælde, hvor der er sager, som ikke ønskes offentliggjort, udarbejdes der en særskilt lukket dagsorden. Det er vurderingen, at det kun yderst sjældent vil være relevant. Det koordineres på tværs af de fem KKR, om sager evt. skal sættes på den lukkede dagsorden Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. SIDE 17

18 5. Sager til orientering 5.1. Konferencer KKR Hovedstaden SAG NR.: mtt KKR Hovedstaden afholder hvert år konferencer for medlemmer af kommunalbestyrelserne i regionen. I første halvår af 2008 er der planlagt to konferencer, en konference om teknik- og miljøområdet den 23. maj, samt konference om kultur og fritid i et regionalt perspektiv, som holdes den 27. maj. Sagen fremlægges til orientering. KKR s konferencer skal bidrage til dialogen med kommunalbestyrelserne om de kommunale opgaver med et regionalt perspektiv. Konferencernes målgruppe er medlemmer af kommunalbestyrelserne, særligt medlemmer af de fagudvalg, som er berørt af emnet, samt relevante direktører og fagchefer. I første halvår 2008 er der programsat to konferencer Konference om teknik og miljø den 23. maj Med struktur- og opgavereformen er der nye krav og forventninger til det tværkommunale samarbejde på store kommunale opgaver som naturområdet, kollektiv trafik og infrastruktur. På konferencen vil der være indlæg fra bl.a. miljøminister Troels Lund Poulsen, direktør for Movia Johannes Sloth og direktør for miljøcenter Roskilde Lars Hindkjær../. Invitation til konferencen er vedlagt som bilag. Kultur i et regionalt perspektiv den 27. maj KKR har ønsket, at der skal udarbejdes en regionalpolitisk strategi for kulturområdet. På konferencen vil der være inspirationsoplæg og et forløb, hvor deltagerne selv bidrager til et forslag til strategi. Konferencen afsluttes med oplæg fra kulturministeren og efterfølgende middag. Konferencen holdes i Gjethuset i Frederiksværk. SIDE 18

19 Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning Regionale konferencer for kommunale handicapråd SAG NR.: ril/hao KL har taget initiativ til at arrangere en række regionale konferencer for de kommunale handicapråd i Formålet med konferencerne er at understøtte samarbejdet i de kommunale handicapråd og styrke rådenes forankring i kommunerne. I 2007 afholdt KL, i samarbejde med Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI, nu DH), en national konference for de kommunale handicapråd. I år ønsker KL og DH i stedet at arrangere regionale konferencer med det formål, at konferencerne i højere grad kommer tæt på den kommunale hverdag. Formålet med konferencerne i 2008 er at give handicaprådene mulighed for at drøfte lokale og regionale handicappolitiske udfordringer samt udveksle erfaringer om arbejdet i handicaprådene. Konferencerne arrangeres i tæt samarbejde mellem KL, DH og kommunerne i regionen. Der vil således blive afholdt en konference i hver KKR-region. De konkrete tidspunkter for konferencerne kendes ikke endnu, men de forventes afholdt i månederne juni, august, september og oktober Ballerup Kommune sagt ja til at medvirke til at arrangere konferencen. Velfungerende handicapråd er et vigtigt element i varetagelsen af kommunernes nye ansvar og opgaver. KL skal derfor opfordre til, at kommunerne deltager i konferencerne med såvel kommunale- som brugerrepræsentanter, og at handicaprådene i øvrigt bruges til at gå i dialog med brugerorganisationerne og på den måde skabe åbenhed omkring indsatsen på det sociale område. SIDE 19

20 Sagen forelægges til orientering Beskæftigelsesregionernes kontrakter med beskæftigelsesministeren for 2009 SAG NR.: jbj/jep Arbejdsmarkedsstyrelsen har fra indeværende år indført en ny model for kontrakterne mellem de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og beskæftigelsesministeren. Det betyder, at kontrakterne nu skal indgås i foråret forud for kommunernes proces med udarbejdelse af den lokale beskæftigelsesplan frem for som hidtil i efteråret. Samtidig bliver kontrakterne fremover tre-årige. Formålet med kontraktmodellen har været at sætte ekstra fokus på ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og at gøre kontrakten mere proaktiv og mindre bureaukratisk. I den nye model er der i kontraktskabelonen fastsat, at RBR kun skal udmelde et beskæftigelsespolitisk mål for hvert af ministerens mål, dvs. at der maksimalt kan udmeldes tre mål fra RBR. Derudover skal kontrakten fokusere på en handlingsplan for beskæftigelsesregionens dialog med jobcentrene. Modellen lægger op til, at RBR i betydeligt mindre omfang end hidtil opsætter mål, som kun jobcentrene kan indfri. Det vil dog fortsat være centralt, at de kommunale repræsentanter i RBR arbejder for, at beskæftigelsesregionen også i praksis fastholder denne linje. I den kontrakt, der foreligger for beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, er det skrevet ind i forordet, at de tre-årige niveaumål er en regional målsætning, der ikke skal opfyldes af det enkelte jobcenter. Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende tre mål for beskæftigelsesindsatsen i 2009: 1) Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed (arbejdskraftreserven) bliver nedbragt SIDE 20

21 2) Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt ift. året før 3) Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps- starthjælps, introduktionsydelses og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt ift. året før. Det regionale beskæftigelsesråd drøftede kontraktudkastet den 27. februar Rådet besluttede, at indsatsen i Østdanmark især skal fokusere på følgende: Nyledige og sygemeldte skal hurtigere tilbage i job De sidste ledige skal med. Der gælder især følgende målgrupper: Nydanskere fra ikke-vestlige lande Ikke-faglærte, herunder især yngre mænd Yngre kvinder Kontant- og starthjælpsmodtagerne Visse grupper af akademikere Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft../. Der er formuleret konkrete regionale delmål, som fremgår af bilaget. Herudover fremgår bemærkningerne fra Det Regionale Beskæftigelsesråd ved behandlingen af kontraktudkastet. Sagen forelægges til orientering Status vedr. dimensionering af SOSU og PGU (Trepartsaftale) SAG NR.: llj I forbindelse med indgåelsen af den såkaldte Trepartsaftale i forsommeren 2007 blev det aftalt, at dimensioneringen af SOSU- og PGU-elever skulle stige med i alt Det var oprindeligt hensigten, at halvdelen af denne stigning skulle ske i 2008, hvorefter der i 2009 og frem skulle være fuld virkning af stigningen. Implementeringen af aftalen er imidlertid stærkt forsinket derfor er der nedenfor en status på netop disse aftalepunkter, som er særligt relevante for KKR. SIDE 21

22 Særligt folketingsvalget i november 2007, og den deraf følgende meget sene fastlæggelse af finansloven for 2008, har været årsag til, at DUTforhandlingerne om Trepartsaftalen er trukket ud. De egentlige forhandlinger er således først for ganske nyligt påbegyndt, og uden at referere fra forhandlingerne kan det konstateres, at regeringen og KL/Danske Regioner er ganske langt fra hinanden. Under normale omstændigheder skulle dimensioneringen i kommuner og regioner være langt fremskreden med hensyn til I slutningen af maj i år skulle man således indberette tal fra de enkelte kommuner og regioner til Undervisningsministeriet UVM), som herefter i august melder den endelige dimensionering ud. Men der hersker efter KL s opfattelse netop ikke normale omstændigheder. Derfor har sekretariatet netop skrevet til UVM og påpeget, at forsinkelsen indebærer, at den gældende dimensionering for 2008 må fastholdes, og at der først senere kan tages stilling til, om og hvordan forhøjelsen i elevantallet kan fordeles på de enkelte arbejdsgivere i /. Dette er der redegjort nærmere for i det vedlagte brev. For KL er det således helt afgørende, at der ikke iværksættes udgiftskrævende initiativer, før der er skabt fuld klarhed over den økonomiske kompensation af kommunerne. Voksenelevlønsordningen (VEL) er den eneste undtagelse fra denne regel, da der her er indgået særlige aftaler med både FOA og regeringen i lyset af konsekvenserne for rekrutteringen af netop voksenelever, der før jul stort set gik i stå på grund af den manglende afklaring. Forsinkelsen af det almindelige dimensioneringsarbejde har imidlertid også skabt usikkerhed og frustration, der udmønter sig i en mangelfuld og ikke særlig klar vejledning og rådgivning til potentielle elever/ansøgere både i kommuner, regioner og på skolerne. KL har naturligvis gjort regeringen opmærksom herpå, og SOSU-./. skolelederne har sendt vedlagte brev til Undervisningsministeren, hvor netop de negative konsekvenser af forsinkelsen påpeges. Med hensyn til det fremadrettede forløb vurderer sekretariatet, at der meget vel kan gå fire-otte uger, før der foreligger klarhed om økonomien i Trepartsaftalen for kommunerne. Dette forudsætter naturligvis, at der opnås enighed i de konkrete DUT-forhandlinger, og at spørgsmålet ikke i modsat fald vil skulle indgå i de almindelige økonomiforhandlinger i maj-juni i år. SIDE 22

23 Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning SIDE 23

24 6. Eventuelt 6.1. Eventuelt SAG NR.: jep SIDE 24