O L I K I K I ^ I O I L ^

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "O L I K I K I ^ I O I L ^"

Trine Lindegaard
4 år siden
Visninger:

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

5 In d b y d e ls e til Actietegmng i et FiskeMM EuMo-MM ved Nymindegab.

7 Undertegnede tillade sig at indbyde t il Aetietegning foret Belyb as 50,000 R d., i Aetier a 10 R d., for med denne C apital at oprette et Fijkesalteri i Forbindelse med Rogen, Trankogen samt Fijkeguano-Fabnk. D e r er faa Erhvervsgrene, der ere blevne mere fo r sømte og npaaagtede end netop Fiskeriet, og kun saa kunde som denne, naar man veed at benytte hvad den tilbyder, give et saa rige lig t Udbytte. V i have t il Stedet for vort Foretagende valgt den Deel af Landet, der i Forhold til det yvrige er blevet og endnu bliver stedmoderlig behandlet, nemlig Vestkysten af Jylland og have udsygt os som det bedst egnede for et saadant Etablissements Anlceggelse: N y m in de gab." Nym indegab" er et as de faa Steder paa Vestkysten af Jylland, hvor der findes en taalelig god Havn. I n m indelige T id e r har derfor en stor D eel af Folkene fra O m egnen: fra Klitten, Lynne, Henne og flere Sogne samlet sig her i Fisketiden fo r at drive Storfiskeri i Vesterhavet. F o r hen var dette Fiskeri langt betydeligere end n n, th i da varder rigelig Afscetning t il de vestjydske Landboere i en vid Omkreds, og Fisken solgtes for det Meste fersk til Bynderne, der endog kom styrende hele 8 M ile fra for at bringe den hjem og salte den til eget B rug. M en det er indlysende, at Fisten ved denne Behandling kun blev en daarlig Fyde, og efterhaanden som Landboernes Velstand er tiltagen, kaste de Prag paa Fisken; stråledes er Prisen dalet, og naar Fiskerne gjyre en god Fangst, er dette ikke engang et Held fo r dem, thi de kunne ncesten ikke faae deres Fisk assat til

8 4 nogen P riis. I Aaret 1860 tog derfor kun 11 Baade Deel i S to rfifle rie t ved Nhmindegab, medens der i 1844 var 24 Baade. D a det im idlertid er en Kjendsgjerning, at Fisk, der er godt behandlet og saltet, finder god Asscetning paa M a r kederne saavel i Indlandet som i Udlandet, og da der i Omegnen af Nhmindegab lever mange F o lk, som ere t i l strækkelig svede i og hcerdede t il det farlige og besværlige Fiskeri paa Vesterhavet, saa vilde det vcere en sand V e l- gjerning mod Vestjyderne og en ikke ringe Fordeel fo r S e l skabet her at oprette det paatcenkte Etablissement, der til faste Priser modtog Fiflen ligesom den kom ila n d, og ved en ordentlig, kunstmcessig Behandling gjorde den t il en gangbar Vare. Fiskeriet vilde ved et Etablissements Anlæggelse paa denne Plads ei alene bringes op t il dets tidligere Stsrrelse, men endog ud derover, idet Fiskere, der nu ere spredte langs Kysten, vilde ssge derhen med deres Fangst. Saaledes tpr vi paastaae med Bestemthed, at Fiflerne fra H o lm s la n d s klit, hvis Fangst ifplge de officielle Indberetninger t i l M i nisteriet i 1860 har vceret stsrre end ved Nhmindegab, ville ssge herhen. V i tilfs ie endnu efter H r. P ro f. Kroyers Meddelelser, at Fiskerne ere villige t i l ved et S a lte rie s Oprettelse udelukkende at levere dette deres hele Fangst endog t il en billigere P riis end den h id til opnaaede og desforuden ere beredvillige t il alle de Concessioner, der kunne vcere et Etablissement nsdvendige for at sikkre det en betydelig Fordeel. Forinden vi gaae over t il at omtale Rentabiliteten af Foretagendet, give vi her den officielle Oversigt over Fiskeriet ved Nhm indegab i E fte r H r. Assistent Hedegaards og Fcergebestyrer Niels Jensens Angivelser kan Fangsten ved Nhmindegab

9 i Aaret 1860, fra 1ste A p ril t il 24de J u n i (see H r. A. I. S m idths Beretning) anstaaes t il 36,000 Snese Kuller (H villin g ) og 24,000 S tk. T o rst, foruden en Deel S k u l, Flynder, Nokker, Skader og H a ie r; men dette Aars Fangst har vceret meget d a arlig." N aar vi nu vide, at Fisterne paa H olm slandsklit, isylge samme K ild e, have fistel M e re, og at disse ved et Salteries Oprettelse ville levere dette deres Fangst, v il Etablissementet allerede det fyrste Aar kunne modtage Snese K uller og S tk. Torst til Behandling. Efter H r. P ro f. Kroyers Optegnelser antages, at der as Kuller gaae 3 Snese t il et Lispund og af Torsk 4 S tk. t il et Lisp. tilvirke t Fist. F or islandsk Klipfisk er i Aar betalt 1 Rd. 9 1 Rd. 3 M k. pr. Lisp. Styttende os t il Ovenstaaende, v il Etablissementet det fyrste A ar kunne levere Lsp. tilvirkede K uller og Lsp. tilvirket Torsk, som det har indkjybt for R d. og som, beregnet i Forhold t il Klipfisteprisen, v il in d bringe Rd. Gnano - Fabrikationen, hvortil M aterialet saagodtsom udelukkende tages af Fiskeaffaldet, v il indbringe, lavt anslaaet, 4000 Rd. M ed Hensyn t il Trankogeriet, Anchiovis's Nedlægning etc., ville vi kun anflaae Udbyttet t i l 1000 R d. N aar v i nu beregne, at Udgift t il S a lt, Arbcidslon, S lid -a a In v e n ta rie t, Adm inistrations- og Driftsomkostninger, h v il beregnet, v il andrage Rd. 1 0,000, saa v il, omendskjandt enhver Sagkyndig v il indramme, at det anslaaede Udbytte er langt under det, som v il udbringes, dog sremgaae, at Etablissementet v il give et Netto Provenu af over 20 -E t. Ligesom vi ved denne Indbydelse have styttet os t il R egeringens Consulenl i Fiskerisager H r. A. I. S m id th s Vejledning,

6 paa hvilken ogsaa Actieselstabet kan gjpre Regning, saaledes have vi til at forestaae vg lede Fabrikationen sikkret os dygtige og sagkyndige Folk, hvis Indsigt og E rfaring v il veere den bedste

10 6 paa hvilken ogsaa Actieselstabet kan gjpre Regning, saaledes have vi til at forestaae vg lede Fabrikationen sikkret os dygtige og sagkyndige Folk, hvis Indsigt og E rfaring v il veere den bedste Borgen fo r Fabrikaternes Godhed. M ed Hensyn til Afscetning, da have vi allerede saavel i Indlandet som i Udlandet eventuelt sikkret os de bedste Pladser. Id e t vi nu troe at have fremheevet det Fordeelagtige og Lpnnende ved et saadant Etablissements Oprettelse, indbyde vi t il Actietegning paa de Betingelser, som sindes i de splgende S ta tn te r, og forbeholde os som Indbydere: k. A t.vcere Forretningsførere, under Direktionens C ontro l, og betinge os derfor 5 pet. af B ru tto om sæ tningen, foruden Godtgjprelse for vore O m - kostninger, samt den ved 6 i S tatnterne betingede eventuelle Fordeel. 2. A t have Plads i D irectionen, een for begge og begge fo r een, med een Stemme. KjS ben havn, i October ZErbsdigst Sendir k Wulff. Nyhavn 69. Actie tegningen finder S ted i Kjpbenhavn hos: l. M. Levin. Sendir L Wulff. Ostergade 22. Nyhavn 69. og Indbetalingen skeer ester D irectionens ncermere Bestemmelse, saasnart Selskabet er constitueret.

8tatuter. 1. Aktieselskabet konstitueres, naar et tilstrækkeligt A ntal Actier er tegnet og Generalforsamlingen ved Stemmefleerhed vedtager Constitneringen. 2.

11 8tatuter. 1. Aktieselskabet konstitueres, naar et tilstrækkeligt A ntal Actier er tegnet og Generalforsamlingen ved Stemmefleerhed vedtager Constitneringen. 2. Saasnart Indbyderne ansee Actietegningen for tilstrcekkelig, sammenkalde de en Generalforsamling med 14 Dages Varsel, der da, hvis Constitneringen vedtages, vcelger en D irektion bestaaende af 4 Medlemmer under en Formand, der bpr vcere J u ris t, en Fiskerikyndig, Indbyderne som handelskyndige (kun med een Stemme) og en i Ncerheden af Etablissementet bosat M a n d. Directionens Medlemmer ere lpnnede med Undtagelse af Indbyderne. I Tilfcelde af Stemmelighed gjpr Formandens Stem m e Udstaget. 3. Stemmeretten ved den konstituerende Generalforsamling saavelsom ved de senere Generalforsamlinger retter sig efter A ntallet, idet hver Aktie giver 1 Stem m e, dog saaledes at ingen enkelt A ctio n a ir kan faae mere end 50 S tem m er. 4. D er afholdes een Generalforsamling om Aaret, nemlig i Februar Maaned her i Kjpbenhavn. Dagen bestemmes af Directionens Formand og maa vcere publiceret 14 Dage forud. Eptraordinair Generalforsamling afholdes, naar D i rektionen finder Anledning d e rtil eller naar Actionairer, der

8 tilsammen eie Deel af hele Actieantallet maatte forlange det af D ire ctio n en, og t il en saadan Forhandling maa der ligeledes indkaldes med 14 Dages Varsel. 5.

12 8 tilsammen eie Deel af hele Actieantallet maatte forlange det af D ire ctio n en, og t il en saadan Forhandling maa der ligeledes indkaldes med 14 Dages Varsel. 5. Paa den aarlige Generalforsamling fremlægges sidste Aars Regnskab. Revisorer udncevnes og Dividenden for det forlpbne A a r bestemmes. 6- N aar Aarets Netto Udbytte overstiger 20 pct. af Actiecapitalen, anvendes in d til 4 pct. over dette Udbytte til dermed at danne et Reservefond. Hvad Netto Udbyttet derimod overstiger 24 pct. tilfa ld e r Indbyderne. 7. Im ellem hver Generalforsamling forestaaer den valgte D ire c tio n Selskabets Interesse og har i saa Henseende fu ld kommen Frihed t il at gjpre og lade hvad den anseer t il G a vn fo r Selskabet. 8. Alle Bestillingsm am d, der anscettes med fast aarlig Gage, engageres af Forretningsforerne, men Gagen fo r B e stillingsmandene bestemmes af D irectionen. 9. Alle Omkostninger ved Actieselskabets S tiftelse, som Commissions S a la ir, Trykkeomkostninger, Avertissementer, Aktiebrevenes Udstedelse o. s. v., udredes af Actiecapitalen. I. Cohens Bogtrvkkeri.

Relaterede dokumenter

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l