Læreplan i Stjerneblomsten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplan i Stjerneblomsten."

Transkript

1 Læreplan i Stjerneblomsten. De 6 punkter, som vi kommer ind på i læreplanen, er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Sociale kompetencer. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Naturen og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. 1. Barnets alsidige personlige udvikling: I Stjerneblomsten ønsker vi at give børnene tryghed. Dette sker bl.a. ved, at børnene får mulighed for at knytte sig til den/de samme voksne hver dag. Det er den samme pædagog, der tager imod børnene om morgenen og den samme medhjælper, der siger farvel til barnet og dets familie. (Som noget nyt har vi dog udvidet åbningstiden med en halv time til hver side, hvilket betyder, at børnene i det tidsrum bliver samlet på en stue). Barnet hører til på en stue med ca. 20 børn og 2-3 voksne. I småbørnsstuen er der ca. 8 børn på hver af de to stuer. Da det er vigtigt for barnet, at det føler sig set, gør vi meget ud af at hilse på børnene. Hver morgen bliver barnet modtaget med et håndtryk/ et knus. Også barnets mor og far bliver hilst med et håndtryk. I Stjerneblomsten har vi en fast rytme. Denne rytme gør, at barnet føler sig tryg med, hvad der skal ske i løbet af dagen, og at det bedre kan overskue og rumme sin egen hverdag. Den faste rytme betyder også, at den voksne har tid og til at følge sine børn, og kan derved bedre støtte barnet i dets udvikling. Personalet i Stjerneblomsten prøver som noget fast at have børnebetragtninger Med som et indslag på personalemøderne. Dvs. at vi beskriver børnene for hinanden så objektivt som muligt. Vi iagttager det/de samme barn/børn en tid, og så beskrives barnet i fællesskab på et personalemøde. Dette sker for at have bedre forståelse for barnet, når vi skal støtte det i dets personlige udvikling. Børnene i Stjerneblomsten får meget plads og tid til at lege for derved at udforske sig selv gennem legen og i mødet med de andre. De prøver sig selv af på så mange forskellige måder som muligt. De øver sig gennem legen på så mange sociale situationer som muligt og udvikles derved. Der er altid en voksen, der kan hjælpe, i nærheden af børnene, og som de kan efterligne. Barnet bliver inspireret af de voksne og af de andre børn på barnets stue, der er af forskellig alder, 3-7

2 år og i småbørnsstuen ca. 1-3 år. Barnet bliver også inspireret af de aktiviteter, der bliver sat i gang dagen igennem. Vi voksne sørger for, at der er en vekslen mellem den frie leg og de fælles aktiviteter, en balance mellem Indånding og udånding. Der fortælles eventyr hver dag. I småbørnsstuen er det ofte små lette fortællinger om hverdagsting, gerne med figurer, så de små har noget at se på, imens der bliver fortalt. I eventyret eller fortællinger kan børnene hente inspiration og de kan næres i deres udvikling af indholdet i fortællingen. 2. Sociale kompetencer. Indendørs har barnet mindst en times fri leg hver dag, hvor 20 børn skal indordne sig i hinandens leg. De bruger deres fantasi til at finde på legene. De prøver at takle konflikter ved f.eks. at bøje af over for de andre, at holde fast ved deres rettigheder, at hjælpe de andre, selv at få hjælp, at kommunikere fysisk, verbalt og følelsesmæssigt. Ja, på alle måder øver de sig i det sociale liv under legen. I småbørnsstuen er der ca. 8 børn på hver af de to stuer. Udendørs er der mere plads, da vi har en rigtig stor legeplads, og samtidig har de mulighed for mange forskellige måder at mødes på med andre herude. Der kan være op til 60 børn på legepladsen, når alle tre grupper er ude. Der er også plads til at finde sammen i forskellige små grupperinger også uden at der nødvendigvis er et tæt voksenopsyn. Der er mulighed for små hemmelige pladser ved en af vores tæt bevoksede gangstier, oppe i et af træerne, i en hule og eller på bagtrappen m.m. Der er også mulighed for at gå på besøg. Her udfordres børnene: Tør jeg, begive mig ind i et nyt rum, med andre børn, og andre voksne? Hvis de får lov, kan et par stykker gå over på besøg i småbørnsstuen. Da skal de ud af havelågen og selv banke på derovre, og spørge om lov til at være der. Selvfølgelig taler de voksne sammen, før et besøg aftales, men det ved børnene ikke altid. Udendørs er der også vores mandlige pædagogiske pedel at forholde sig til. Han går og arbejder i haven og laver ting med og til børnene. Af ham kan man af og til få lov til andre ting, end det man normalt får lov til af de andre voksne som f.eks. at bruge de voksnes værktøj eller at klatre lidt højere op i træerne. Småbørnsstuen har deres egen have/legeplads, der vender den modsatte vej i forhold til husets bygning. Der er dog et sted, hvor de kan se over til børnehavebørnene og møde dem ved hegnet. Af og til går en pædagog fra småbørnsstuen på besøg i børnehaven med nogle af de ældste fra småbørnsstuen. Børnene i børnehaven får små opgaver alt efter alder. F.eks. er et par børn af gangen hjælpere ved måltiderne, dvs. disse to skal samarbejde sammen med den voksne. Dette er frivilligt, men meget eftertragtet. Da dækker de bord, sætter lys og blomster på bordet - de får evt. lov til at tænde stearinlyset - henter mad fra køleskabet, hælder mælk op, deler brød rundt m.m. Alt dette sker i tæt kontakt med den voksne, som beder børnene om at gøre de forskellige ting. Ved sådan en opgave, dækkes både punkt , i målsætningen. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden. Især hjælper de store de små. De trøster hvis nogle er kede af det, ved uvenskaber hjælper de med til at skabe venskab igen, de puster på f.eks. et slået ben, hjælper en op der er faldet, hjælper en lille ned af trappen, eller de hjælper en lille med at få tøj på. De smører måske mad til en lille, hjælper en voksen med at putte de små til at sove til middag ved at synge for dem, henter sut og dyne m.m.

3 Det er også de store, der lærer de små hvordan de mange små rollespil skal udføres, idet de små efterligner dem. De store er instruktører i lege, hvor de spiller teater. De er direktører i lege ved f.eks. cirkus, hvor de kan have 5-10 andre børn som de holder styr på og dirigerer rundt med. Disse lege er meget lærerige for de store, og de små elsker det. Ofte er det også de store børn, der 2-3 børn samme spiller dukketeater for alle de andre børn. Dette foregår både i den frie leg og ved samlingerne med den voksne. Herved får de store børn rig mulighed for at føre an, men lærer også at få andre med. Ved samlingerne synger og leger vi ofte de mange gamle og kendte sanglege. Gennem de gammelkendte sanglege, berører vi også punkt Sprog. I Stjerneblomsten sørger de voksne for at bruge sproget rigt, tydeligt, og farverigt med dybde og varme. Vi er opmærksomme på, at børnene ikke bliver ordknappe og derved får et fattigt sprog. Ofte når vi beskriver noget for børnene, prøver vi at gøre det på en kunstnerisk måde. Vi bruger et sprog, der taler til børnene, dvs. vi bevæger os sprogligt dér hvor børnene er til stede med hele deres fantasirigdom. Den billedrigdom, der kan ligge i sproget, prøver vi voksne at få frem, fordi vi oplever, at børnene rigtig føler sig hjemme i billederne. Vi finder rytmen i sproget, bruger den og smager på ordene ved hjælp af rim og remser og vrøvlevers. Vi råber, hvisker ja lærer børnene at kunne veksle, så de ikke bare uhæmmet snakker højere for at blive hørt, eller taler så stille, at ingen kan høre dem. På alle måder lærer de at bruge stemmen, også at forme ordene tydeligt. Vi laver lyde på mangfoldige måder: Hvisker, puster, smælder med tungen, fløjter, siger hvislelyde, efterligner dyrelyde m.m. Gennem eventyrene, som dagligt bliver fortalt, får børnene et stort ordforråd, der går ud over det daglige. F.eks. fra eventyret Det lille Æsel : Du skal være min søn og arving og sidde på min trone. Han gik ud i den vide verden. Han gjorde store øjne. Du ser jo så sur ud som en eddikebrygger. Nu ser du, hvem jeg er, og at jeg ikke er ringere end du. Våg selv næste nat derinde. Ved daggry vågnede kongesønnen. Gid det altid må se få lyst ud for mig. Vi fortæller/snakker om daglige ting, som f.eks. hvad vi er i færd med at lave, fortæller måske noget hjemmefra, om gamle dage da mormor var lille. Ofte når vi sidder i kredsen, er der en eller flere, der vil fortælle. Vi sørger da for at have en god fortællekultur ved at give barnet tid og ro til at fortælle. Ofte lader vi en fortællesten vandre. Den, der har stenen, må fortælle, de andre skal lytte. Og så vandrer stenen rundt i kredsen. Vi synger mange sange, så børnene også derigennem får sprogets lyd, rytme, klang og melodi ind. Vi laver mange bevægelser til sangene/versene, da bevægelse og ordrytme hører meget tæt sammen for barnet. Vi gør meget ud af at lytte til børnene, når de kommer spontant i løbet af dagen og vil fortælle noget. Vi lærer dem også at vente, når andre taler, så de ikke bare bryder ind. Er der et barn, der har svært ved at tale rent, kan vi sørge for at få mange stunder med barnet, hvor vi voksne taler tydeligt til barnet og gentager det, som barnet har svært ved at udtrykke. Vi kontakter forældrene og talepædagogen, hvis det skønnes nødvendigt.

4 4. Krop og bevægelse. Da vi er underlagt rytmerne ind- og udånding, hjerterytmen, dag- og natrytmen osv. understøtter vi rytmen i Stjerneblomsten, bl.a. ved hjælp af de rytmiske kredslege. Her finder vi ind i en fælles rytme, synger, danser, hilser, vælger hinanden, klapper og bevæger os i en fælles strøm af bevægelse og sang. Bl.a. fordi vi ønsker at tilgodese alle bevægelser, finder vi på nye motiver året rundt til legene i kredsen. Ved høsttid er vi bondemænd der høster, tærsker, bager brød, hviler os og derefter kører til møllen og er møllevingerne, der suser rundt for herefter at danse, når høsten er i hus. Senere på året er vi nordenvinden, der hvirvler rundt og bladene, der falder, eller vi er regnvejret, der trommer og larmer, når det falder for til sidst at ende med stille dryp. Måske er vi solstrålerne, der tørrer vor jord. Til jul er vi moderen, der vugger det lille Jesusbarn, hyrderne der lystigt springer rundt på marken eller de hellige 3 konger, der stille og fornemt kommer med gaver til det lille barn og dets moder. Til fastelavn sætter kun fantasien grænser for, hvad vi kan være, og hvad vi kan bevæge os som. Her buldrer og brager vi også gerne, men ender så med et stille drys af englestøv, der daler ned på hvert barn. Det gælder altså for os om at skifte mellem bevægelserne. Hurtige og måske store bevægelser, hvor hele kroppen eller kropsdele er i bevægelse, afløses af stille, små inderlige bevægelser, hvorefter vi kan begynde forfra. Når foråret kommer, bevæger vi os som fugle der flyver, bækken der risler. Senere bevæger vi os som de sværmende bier, skovsnegle der kryber stille af sted, egernet der hopper, og som bjørnen Brummelbas med sine lange tunge skridt. Ja, alle dyr bevæger sig forskelligt, og vi efterligner deres bevægelser. Eller vi efterligner håndværkernes bevægelser, f.eks. fiskeren, der trækker sit net i land, skomageren der syr og lapper sko. Brændehuggeren der hugger brænde eller fælder det store træ. Save, save brænde, trække to og to, tænde op i pejsen og varme os på ryggen, på nakken, i ansigtet, hænderne, fødderne ja også på næsen. Dette sidste foretages både for at børnene får benævnt legemsdelene, og også for at få rørt disse. Her tilgodeses punkt 3 Alle bevægelser gøres i en rytmisk bevægelse måske syngende, måske til vers, rim, en remse eller andet. Vi har i børnehaven eurytmi med vores eurytmilærer, der også underviser på Johannesskolen. Vi laver eurytmi en gang om ugen i en halv time. Eurytmi betyder skøn bevægelse, og er en bevægelsesform vi bruger som bevægelsesstimulering/harmonisering og som terapi i Rudolf Steiner institutionerne. Ved at følge lærerens bevægelser forholder børnene sig rumligt i forhold til sig selv, i forhold til bevægelsen og i forhold til de andre. De lærer også at forholde sig til polære begreber: Mørke-lys, tungt-let, hurtigt-langsomt, nat-dag, højtlavt, lydt-stille, trampe-liste. osv. Eks.: Ej så langsomt, ej så langsomt, kryber sneglen våd og sort. Tyve lange dage tager det fra vor lade til vor port. Men ih hvor ville jeg dog løbe hurtigt, hvis jeg var en lille snegl.

5 Børnene står i kreds. Den voksne er nu føreren, og barnet ved siden af er halen. Da går den voksne på de to første linjer af verset langsomt ind mod midten med hele kredsen efter sig ind i en spiral. På versets sidste linje føres børnene løbende ud af spiralen og ud i kredsen igen. Dette kan selv 3-årige være med til, hvis kredsen er blandet af 3-4- og 5-årige. Børnene elsker sådan en leg. De får en fornemmelse af langsomt-hurtigt og af mørke (når vi går ind i spiralen, bliver kredsen tættere, mørkere) og gående ud igen får de fornemmelse af mere og mere åbenhed, lys. I småbørnsstuen gælder i princippet det samme, altså at anvende så mange forskellige bevægelser som muligt. Men her er legene, hvor man bevæger sig sammen med børnene, mere enkle. Udenfor har vi et stort areal, som er vores legeplads og have. Børnene er på legepladsen i 1½ time (mindst) hver dag uanset vejret. For småbørnsstuens vedkommende kan det være lidt mindre alt efter hvor store børnene er, og hvordan vejret er. I haven er der en stor bakke, som børnene løber op og ned af. Af og til ruller eller triller de ned ad bakken. Om vinteren kælker de. Desuden har vi et stort område med mindre bakker beplantet med buske, hvori der er lavet gangstier. Buskene bliver klippet, så det bliver som en lille labyrint med mange små pladser. Der er buske og træer hele vejen rundt om den store legeplads. I mange af træerne kan børnene klatre og i nogle kan de hænge i armene i en gren. Der er også en stor træstamme, som de kan klatre op på, hvilket dog kræver nogen anstrengelse. Vi har flere balancebomme. Der er også et meget stort græsareal, hvor man kan løbe, spille bold (kaste), lege fangelege, tumle osv. Der er også et langt, smalt fliseareal, hvor man kan lege med trækvognene. En eller flere af børnene trækker vognen og en eller flere sidder oppe i vognene. Vi har store spader og skovle og et område med jord, hvor man må grave. Så har vi flere små og store sandkasser, hvor der graves og formes i sand. Til finmotorikken er der udenfor blade og blomster, der må plukkes til sandkagerne. Der findes også småsten, der bliver brugt flittigt. Men der er også mange beskæftigelser sammen med de voksne øgende finmotorikken: halmkrans-binding, snitning, kartning, hænge vasketøj op m.m. Sanglege, der kræver mere plads, er der også mulighed for udendørs, f.eks. Kluddermor, Bjørnen sover og Der kom en mand fra det røde hav. Vi går tur ca. en gang om ugen ned i skoven eller på engen, som begge steder ligger i kort gåafstand fra Stjerneblomsten. 5. Naturen og naturfænomener. Børnene i Stjerneblomsten kommer i berøring med de 4 elementer: jord, ild, vand og luft. Jord: Uden for graver de med spader i jorden. De graver efter skatte, eller de bygger noget op, laver vandkanaler i jorden eller veje.

6 Om efteråret planter vi løg sammen med børnene. Vi arbejder i bedene, og af og til er et par af børnene med til dette. Børnene bruger den mørke jord som chokolade i sandkagerne. Om foråret sår vi indenfor i store kurve og fade. Vi sår græs, som de kan bruge til legene med landskaber. Vi sår også af og til blomster m.m. Vi planter om i krukkerne og vander jorden ved planterne. Alt dette har børnene mulighed for at følge med i og eller være med til. Luft: Vi blæser sæbebobler, puster til løvetandens frø om sommeren og spiller bold i luften. Vi oplever regn, sne og blæsten i luften. Vi laver møller, der suser i luften, og vi laver drager, der flyver i luften. Vi gynger i luften. Vi har gynger ude i baghaven og desuden en lang gynge på stuerne, der hænger ned fra loftet i lange reb. Disse gynger bliver dog kun taget ned nogle gange, ellers er de hejst op. Vi inviterer smeden en gang om året, så vi kan se ham puste med de store blæsebælge. Vand: Regnvand giver mange muligheder for lege. Stykket fra tagets nedløbsrør og ned til risten er frit, så her henter børnene masser af vand. Om sommeren, når der er tørt, får de vand med ud indefra i spande. De vasker hænder i vand, og dette kan give anledning til, at blive lidt og lege med vandet i kummerne. Børnene er af og til med til at vaske op. De vasker dukketøj i sæbevand. De er med til at skrælle f.eks. gulerødder under rindende vand. De vander blomster. Af og til går vi ned i skoven og sopper og fisker i bækken. Ofte filter vi med fed sæbespånevand. Efter et regnskyl laver børnene ofte vandkanaler. Ild: En gang om året, når smeden er på besøg, ser børnene hvordan han smeder jernet i ilden. Vi tænder ofte bål på legepladsen. Vi har et lille komfur med fyrfadslys, hvor børnene dagligt laver mad i miniportioner. De store 5-6-årige får selv lov til at tænde levende lys, når den voksne er til stede og giver lov og

7 passer på lysene. Et eksempel på en naturoplevelse med æbler.: Næsten dagligt forekommer sådanne forskellige oplevelser med naturen i Stjerneblomsten. Vi fik en dag en kasse æbler af en flink nabo. Vi har også æbletræer i haven, men de bærer ikke så mange æbler, at de kan plukkes i kassevis. En ny medarbejder kommer med en æbleskærer, der kan skive hele æblet på en gang. Vi tager imod den og laver tryllenumre med den. Hokus-pokus, så er det hele æble blevet til mange skiver. Men ellers gør vi hellere et nummer ud af, at børnene oplever, hvordan æblerne bliver delt i skiver eller i både eller midt igennem med en urtekniv for da kommer der stjerneblomstformer til syne, hvori de små kærner bor. Vi har mange små hyggelige stunder med et eller flere børn, hvori disse naturoplevelser som nu den med æblet studeres. Eller endnu bedre; vi undres sammen med børnene over, hvor meget der åbenbares for os, når vi arbejder f.eks. med æbler. Vi siger f.eks.: Nu skærer vi stilken væk, den som har båret æblet, da det sad på træet. Vi har tidligere vist barnet/børnene da vi plukkede æblerne, at når det er modent, da kan det løsnes fra træet, når vi holder hånden rundt om det, uden at vi behøver at vride for meget. Altså når træet selv vil slippe æblet, da er det klar til plukning. Så skærer vi blomsten væk, og her taler vi måske om, at engang i foråret var der fine hvide blomster på æbletræet, som i løbet af hele sommeren er blevet forvandlet til et æble. Og så er der kun den visne lille blomst tilbage. I denne årstid, hvor æblerne høstes, fortæller vi små fortællinger for børnene, hvor æbler indgår. F.eks. Hans æblekerne som er en gammel amerikansk fortælling om en dreng, der samler æblekerner hele sin barndom, gemmer dem, og da han er en ung mand, drager han ud og planter dem rundt omkring i hele landet, for til sidst at indlede hjemturen. Han ser, hvordan de sidste af de kerner, han har sået, er blevet til små spirer, de næstsidste han såede er blevet til små træer på størrelse med en lillefinger, de næste som en pegefinger, de næste så tykke som tommeltot, de næste så store som fra albuen og til fingerspidserne osv. Efter at have rejst gennem hele landet er han endelig hjemme og kan plukke et æble fra det træ, der er vokset op fra en af de kærner, han såede i jorden for lang tid siden, inden han drog hjemmefra. Vi synger også en masse sange, hvori æbler indgår f.eks.: 1 Jeg har lommerne fulde af æbler. 2 Udenfor hvor jeg bor, står der et æbletræ. 3 For æbler og pærer, de vokser på træer, men når de bliver modne, så falder de ned. Nogle er røde og nogle er gule, vi samler dem i kurve, så store og fulde. Så sætter vi vor kurv på jord, og sætter os ved siden af. Så piller vi så skræller vi men kernehuset gemmer vi.for æbler og pærer. (osv.) Til denne sang bevæger vi os oppe fra (træet) og lader os falde ned (med æblet,) osv. (Kan man ikke også sige, at det at plukke æbler og bruge dem på forskellig vis er en gammel dansk kulturel værdi, punkt 6?)

8 Vi er opmærksomme på mange daglige, naturfænomen-processer, som vi kan synliggøre for børnene. Processer som vi sammen kan dvæle ved, og som de kan gennemskue. Det sker altid i et tempo, de kan følge og ikke med flere informationer, end de har brug for og helst i et billedsprog, som børn forstår. Hermed et eksempel på en dagligdags handling, hvori vi kommer til at berøre alle 6 punkter. I går, kom der varer med fragtbilen fra Helios. Bl.a. en stor sæk havregryn. Nogle af børnene ser varebilen komme og skynder sig hen til pedellen Ove og hjælper ham med at bære den store sæk indenfor. Næste dag skal grynene i sækken hældes i små poser og fordeles i Stjerneblomsten. 8 af de ældste børn på en af stuerne hjælper til. Vi bærer ved fælles hjælp den tunge sæk op på bordet, alt imens vi taler om at der er gryn i, der kommer fra bondens mark. Børnene har alle været med ude ved bonden og se ham høste for nylig. Vi snakker om, at kornet har været ved mølleren for at blive valset. Vi har store og små kornkværne i Stjerneblomsten, så alle har prøvet at male korn til mel. Indtil videre har vi berørt punkterne Nu finder vi 4 små poser frem, og børnene arbejder to og to med at fylde i poserne. Vi taler om, at det er svært at undgå at spilde lidt, men at hvis de spilder meget, må de selv pille grynene op igen (finmotorikken) Her berøres 2+4 En af de 3-årige kommer til. Han får også lov at hjælpe, og vi opdager alle, at efter ham er der en stor mængde gryn på gulvet. Han er jo også så lille, bliver vi enige om, så pyt med at han spilder, men hvad skal vi gøre ved alle de dejlige gryn der nu ligger på gulvet? Jo, vi kan give fuglene dem, siger en af pigerne. Ja, til vinter, når de ikke selv kan finde mad, svarer en anden. Hestene kan også godt lide havre. Siger en af drengene. Er der nogen, der kender en hest? Nej, det var der ikke, så vi bliver enige om at gemme det til fuglene. Vi hjælper alle med at samle det i en pose, og den voksne skriver med store bogstaver: til fuglene. Her er punkterne berørt. Så bærer nogle af de største af børnene poserne rundt til alle afdelingerne i Stjerneblomsten, også helt over til småbørnsstuen. For at komme derover skulle de ud af lågen, ind af småbørnsstuens hoveddør og banke på for at aflevere grynene. Her er punkterne berørt. Dagen efter får børnene grød, lavet af byg og havre. Først bliver grynene varmet og ristet i ovnen, og nogle af børnene fra dagen før er med til at hælde grynene på pladen, og vi taler om, at det er de gryn fra i går. Jeg spiser også havregrød om morgenen derhjemme, siger et af børnene. Det gør jeg også svarer flere. Ja, min far spiste også havregrød, dengang han var lille, og han lavede også altid havregrød til mig, da jeg var en lille pige, svarer jeg. Er det ikke gammel dansk kultur at spise havregrød om morgenen? tænkte jeg for mig selv.

9 Punkt 3 og så er også punkt 6 berørt? 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi synger mange sange, som børnenes forældre og bedsteforældre også kender. Vi leger også mange sanglege. F.eks. : Far og mor går på torvet, køber mælk og fløde hos en gammel Jøde. Riv, Rav, Rusk. Børnene står sammen to og to med armene over kors, på Riv, Rav, Rusk bytter de side stadig med armene over kors, så de kommer til at gå den anden vej. Eller f.eks. Og hør lille mor, hvad har hun i sin kurv i dag. Eventyr som f.eks. Grims Eventyr er også et stykke gammelt kultur. Vi mener også at vores bedsteforældre, altså børnenes oldeforældre, fik dem fortalt. Vi fortæller også nordiske folkeeventyr og andre fortællinger, der er gået i arv. Vi holder mange årstidsfester i børnehaven (i småbørnsstuen, berører de kun årstiderne med få midler, som f.eks. et par sange, blomster og lidt enkelt pynt.) Vi holder en årstidsfest ca. en gang om måneden.: Påskefest, pinsefest, sommerfest, høstfest, Sankt Michaelsfest (i de gamle kalendere var Sankt.Michaelsdagen d. 29/9 markeret, det er den ikke længere.) Lanternefest (at sætte lys i roerne og gå rundt og lyse med disse er en gammel tradition nogle steder.) Adventsspiralfest, julefest, Hellig tre konger fest, fastelavnsfest. At holde årstidsfester mener vi er en kulturel udtryksmåde. F.eks. tager vi ud til bondemanden til høstfesten og ser ham høste med le, hvorefter vi får kornet med hjem, hvor vi tærsker det, maler det til mel på vores kornkværn, og til sidst er børnene også med til at bage et høstbrød. Så holder vi en stor høstfest, hvor børnene har noget med hjemmefra fra høstens overflod. Evt. æblemarmelade, honning, grønsager fra deres egen, eller fra bedsteforældrenes urtehave, blomster og eller frugter. Da dækker vi et fint bord med det hele og spiser et fælles måltid, hvor vi deler det, vi har haft med. Måltiderne, sådan som vi udfører dem i Stjerneblomsten, er i det hele taget gjort ud fra at finde en daglig kulturel udtryksmåde. Vi dækker fint fælles bord med blomster og levende lys. Vi falder til ro, før vi skal spise, ved at sige et bordvers, herefter dufter vi til maden og siger: Vær så god at spise! Vi lærer børnene at holde bordskik, og efter måltidet slutter vi af i fællesskab og siger: Tak for mad! Når vi har mulighed for det, inviterer vi en håndværker til at komme og arbejde i haven, f.eks. en kurvefletter, en smed der arbejder med sin esse, en maler der kommer og maler huset. Altså de gamle traditionelle håndværk.

10 Kultur er også hvordan vi snakker til hinanden. Må man bande? Må man sige frække ord? Må man give hinanden øgenavne? Vi beder ofte børnene om at snakke et ordentligt Stjerneblomst-sprog dvs. uden bandeord, øgenavnene m.m. Kulturen er altså at vi taler pænt til hinanden og til andre, der kommer på besøg i Stjerneblomsten. Også naboerne på den anden side af hækken taler vi pænt til, f.eks. når vi gynger i baghaven.. Børnene lærer disse ting lidt efter lidt som en oplevelse af, at sådan er kulturen i Stjerneblomsten. Vi kan dog godt i fællesskab lege med ordene, også gerne de stærkere ord, de sjove ord, vrøvleord, de lidt frække ord (f.eks. nogle fra Halfdan Rasmussens rim). Så er det i en fælles stemning af, at nu er det det vi gør, og så slut! Heldigvis er der også som tidligere beskrevet mulighed for hemmelige gange og rum uden voksne, hvor også en lidt fræk børnekultur kan leve, bare lidt, inden de voksne kommer! Og bliver det for meget, så kan det være, at man må lege i nærheden af de voksne en tid, for at efterligne de voksne, som her i Stjerneblomsten øver sig i selvopdragelse, det vil sige at være efterligningsværdige.

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!!

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!! Lad det vokse - 5 Lad det vokse!! Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn opmuntres til at suge Guds ord til sig og derved lade troen vokse og bære frugt. Tekst: Mark. 4, 20-32 (i god jord).

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplaner i Rudolf Steiner Børnehoven Turmalin

Læreplaner i Rudolf Steiner Børnehoven Turmalin Læreplaner i Rudolf Steiner Børnehoven Turmalin Al opdragelse er selvopdragelse, og som lærere og opdragere er vi egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vi må skabe de bedste omgivelser,

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen. Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen. Den daglige pædagogiske praksis i Børnehaveafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den pædagogiske

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Åse s dagpleje Åses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58 Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Hej forældre! Velkommen i dagplejen. Jeg glæder mig

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Børnehaven Mariehøj Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2013

Børnehaven Mariehøj Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2013 Børnehaven Mariehøj af Pædagogiske Læreplaner 2013 Læringstema: Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved deres krop og ved at være bevægelse At styrke børnenes fysiske sundhed At børnene aktivt kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart.

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer Kære forældre Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer Vi er 11 dagplejere, hvoraf den ene af os er ansat som gæstedagplejer og bor fra Humlegårdsbæk i Øst til

Læs mere

Børnehaveklassens undervisningsplan

Børnehaveklassens undervisningsplan Børnehaveklassens undervisningsplan Dagligdagen i børnehaveklassen Livet i børnehaveklassen er tilrettelagt efter Rudolf Steiners tanker om barnet i den første 7-års-periode. Her er barnets efterligning

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads.

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Personalet og forældrebestyrelsen har valgt løbende at have fokus på udvikling og udbedring af legepladsen. På hjemmesiden, kan I løbende følge

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen.

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen. Lad det vokse -2 Satan stjæler de gode frø på vejen. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; børn indser, at det ikke er deres fejl, når andre vælger

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn.

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn. RØDE SOL MAJ 2011 Børnemiljøvurdering af uderum / legepladsen. Røde sols uderum legepladsmiljø er skueplads for læring og træning af sociale færdigheder. Af denne grund er det også tit de ting/aktiviteter

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf. 8674 2799 / E-mail: hmjun@aarhus.dk

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf. 8674 2799 / E-mail: hmjun@aarhus.dk Informationsmateriale til nye forældre i Delfinhusets vuggestuegruppen Indholdsfortegnelse Delfinhuset.... 2 Dagsrytme i vuggestuen.... 3 Aktiviteter. 4 Forældresamarbejde.. 5 Status- og udviklingssamtalen....

Læs mere

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur Personlige kompetencer Natur Sprog Trivselssamtale Sociale kompetencer Krop & bevægelse Kultur 2 Overgang fra dagpleje til børnehus Trivsels samtale For at sikre barnet en god overgang til børnehus, tilbyder

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere