Læreplan i Stjerneblomsten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplan i Stjerneblomsten."

Transkript

1 Læreplan i Stjerneblomsten. De 6 punkter, som vi kommer ind på i læreplanen, er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Sociale kompetencer. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Naturen og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. 1. Barnets alsidige personlige udvikling: I Stjerneblomsten ønsker vi at give børnene tryghed. Dette sker bl.a. ved, at børnene får mulighed for at knytte sig til den/de samme voksne hver dag. Det er den samme pædagog, der tager imod børnene om morgenen og den samme medhjælper, der siger farvel til barnet og dets familie. (Som noget nyt har vi dog udvidet åbningstiden med en halv time til hver side, hvilket betyder, at børnene i det tidsrum bliver samlet på en stue). Barnet hører til på en stue med ca. 20 børn og 2-3 voksne. I småbørnsstuen er der ca. 8 børn på hver af de to stuer. Da det er vigtigt for barnet, at det føler sig set, gør vi meget ud af at hilse på børnene. Hver morgen bliver barnet modtaget med et håndtryk/ et knus. Også barnets mor og far bliver hilst med et håndtryk. I Stjerneblomsten har vi en fast rytme. Denne rytme gør, at barnet føler sig tryg med, hvad der skal ske i løbet af dagen, og at det bedre kan overskue og rumme sin egen hverdag. Den faste rytme betyder også, at den voksne har tid og til at følge sine børn, og kan derved bedre støtte barnet i dets udvikling. Personalet i Stjerneblomsten prøver som noget fast at have børnebetragtninger Med som et indslag på personalemøderne. Dvs. at vi beskriver børnene for hinanden så objektivt som muligt. Vi iagttager det/de samme barn/børn en tid, og så beskrives barnet i fællesskab på et personalemøde. Dette sker for at have bedre forståelse for barnet, når vi skal støtte det i dets personlige udvikling. Børnene i Stjerneblomsten får meget plads og tid til at lege for derved at udforske sig selv gennem legen og i mødet med de andre. De prøver sig selv af på så mange forskellige måder som muligt. De øver sig gennem legen på så mange sociale situationer som muligt og udvikles derved. Der er altid en voksen, der kan hjælpe, i nærheden af børnene, og som de kan efterligne. Barnet bliver inspireret af de voksne og af de andre børn på barnets stue, der er af forskellig alder, 3-7

2 år og i småbørnsstuen ca. 1-3 år. Barnet bliver også inspireret af de aktiviteter, der bliver sat i gang dagen igennem. Vi voksne sørger for, at der er en vekslen mellem den frie leg og de fælles aktiviteter, en balance mellem Indånding og udånding. Der fortælles eventyr hver dag. I småbørnsstuen er det ofte små lette fortællinger om hverdagsting, gerne med figurer, så de små har noget at se på, imens der bliver fortalt. I eventyret eller fortællinger kan børnene hente inspiration og de kan næres i deres udvikling af indholdet i fortællingen. 2. Sociale kompetencer. Indendørs har barnet mindst en times fri leg hver dag, hvor 20 børn skal indordne sig i hinandens leg. De bruger deres fantasi til at finde på legene. De prøver at takle konflikter ved f.eks. at bøje af over for de andre, at holde fast ved deres rettigheder, at hjælpe de andre, selv at få hjælp, at kommunikere fysisk, verbalt og følelsesmæssigt. Ja, på alle måder øver de sig i det sociale liv under legen. I småbørnsstuen er der ca. 8 børn på hver af de to stuer. Udendørs er der mere plads, da vi har en rigtig stor legeplads, og samtidig har de mulighed for mange forskellige måder at mødes på med andre herude. Der kan være op til 60 børn på legepladsen, når alle tre grupper er ude. Der er også plads til at finde sammen i forskellige små grupperinger også uden at der nødvendigvis er et tæt voksenopsyn. Der er mulighed for små hemmelige pladser ved en af vores tæt bevoksede gangstier, oppe i et af træerne, i en hule og eller på bagtrappen m.m. Der er også mulighed for at gå på besøg. Her udfordres børnene: Tør jeg, begive mig ind i et nyt rum, med andre børn, og andre voksne? Hvis de får lov, kan et par stykker gå over på besøg i småbørnsstuen. Da skal de ud af havelågen og selv banke på derovre, og spørge om lov til at være der. Selvfølgelig taler de voksne sammen, før et besøg aftales, men det ved børnene ikke altid. Udendørs er der også vores mandlige pædagogiske pedel at forholde sig til. Han går og arbejder i haven og laver ting med og til børnene. Af ham kan man af og til få lov til andre ting, end det man normalt får lov til af de andre voksne som f.eks. at bruge de voksnes værktøj eller at klatre lidt højere op i træerne. Småbørnsstuen har deres egen have/legeplads, der vender den modsatte vej i forhold til husets bygning. Der er dog et sted, hvor de kan se over til børnehavebørnene og møde dem ved hegnet. Af og til går en pædagog fra småbørnsstuen på besøg i børnehaven med nogle af de ældste fra småbørnsstuen. Børnene i børnehaven får små opgaver alt efter alder. F.eks. er et par børn af gangen hjælpere ved måltiderne, dvs. disse to skal samarbejde sammen med den voksne. Dette er frivilligt, men meget eftertragtet. Da dækker de bord, sætter lys og blomster på bordet - de får evt. lov til at tænde stearinlyset - henter mad fra køleskabet, hælder mælk op, deler brød rundt m.m. Alt dette sker i tæt kontakt med den voksne, som beder børnene om at gøre de forskellige ting. Ved sådan en opgave, dækkes både punkt , i målsætningen. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden. Især hjælper de store de små. De trøster hvis nogle er kede af det, ved uvenskaber hjælper de med til at skabe venskab igen, de puster på f.eks. et slået ben, hjælper en op der er faldet, hjælper en lille ned af trappen, eller de hjælper en lille med at få tøj på. De smører måske mad til en lille, hjælper en voksen med at putte de små til at sove til middag ved at synge for dem, henter sut og dyne m.m.

3 Det er også de store, der lærer de små hvordan de mange små rollespil skal udføres, idet de små efterligner dem. De store er instruktører i lege, hvor de spiller teater. De er direktører i lege ved f.eks. cirkus, hvor de kan have 5-10 andre børn som de holder styr på og dirigerer rundt med. Disse lege er meget lærerige for de store, og de små elsker det. Ofte er det også de store børn, der 2-3 børn samme spiller dukketeater for alle de andre børn. Dette foregår både i den frie leg og ved samlingerne med den voksne. Herved får de store børn rig mulighed for at føre an, men lærer også at få andre med. Ved samlingerne synger og leger vi ofte de mange gamle og kendte sanglege. Gennem de gammelkendte sanglege, berører vi også punkt Sprog. I Stjerneblomsten sørger de voksne for at bruge sproget rigt, tydeligt, og farverigt med dybde og varme. Vi er opmærksomme på, at børnene ikke bliver ordknappe og derved får et fattigt sprog. Ofte når vi beskriver noget for børnene, prøver vi at gøre det på en kunstnerisk måde. Vi bruger et sprog, der taler til børnene, dvs. vi bevæger os sprogligt dér hvor børnene er til stede med hele deres fantasirigdom. Den billedrigdom, der kan ligge i sproget, prøver vi voksne at få frem, fordi vi oplever, at børnene rigtig føler sig hjemme i billederne. Vi finder rytmen i sproget, bruger den og smager på ordene ved hjælp af rim og remser og vrøvlevers. Vi råber, hvisker ja lærer børnene at kunne veksle, så de ikke bare uhæmmet snakker højere for at blive hørt, eller taler så stille, at ingen kan høre dem. På alle måder lærer de at bruge stemmen, også at forme ordene tydeligt. Vi laver lyde på mangfoldige måder: Hvisker, puster, smælder med tungen, fløjter, siger hvislelyde, efterligner dyrelyde m.m. Gennem eventyrene, som dagligt bliver fortalt, får børnene et stort ordforråd, der går ud over det daglige. F.eks. fra eventyret Det lille Æsel : Du skal være min søn og arving og sidde på min trone. Han gik ud i den vide verden. Han gjorde store øjne. Du ser jo så sur ud som en eddikebrygger. Nu ser du, hvem jeg er, og at jeg ikke er ringere end du. Våg selv næste nat derinde. Ved daggry vågnede kongesønnen. Gid det altid må se få lyst ud for mig. Vi fortæller/snakker om daglige ting, som f.eks. hvad vi er i færd med at lave, fortæller måske noget hjemmefra, om gamle dage da mormor var lille. Ofte når vi sidder i kredsen, er der en eller flere, der vil fortælle. Vi sørger da for at have en god fortællekultur ved at give barnet tid og ro til at fortælle. Ofte lader vi en fortællesten vandre. Den, der har stenen, må fortælle, de andre skal lytte. Og så vandrer stenen rundt i kredsen. Vi synger mange sange, så børnene også derigennem får sprogets lyd, rytme, klang og melodi ind. Vi laver mange bevægelser til sangene/versene, da bevægelse og ordrytme hører meget tæt sammen for barnet. Vi gør meget ud af at lytte til børnene, når de kommer spontant i løbet af dagen og vil fortælle noget. Vi lærer dem også at vente, når andre taler, så de ikke bare bryder ind. Er der et barn, der har svært ved at tale rent, kan vi sørge for at få mange stunder med barnet, hvor vi voksne taler tydeligt til barnet og gentager det, som barnet har svært ved at udtrykke. Vi kontakter forældrene og talepædagogen, hvis det skønnes nødvendigt.

4 4. Krop og bevægelse. Da vi er underlagt rytmerne ind- og udånding, hjerterytmen, dag- og natrytmen osv. understøtter vi rytmen i Stjerneblomsten, bl.a. ved hjælp af de rytmiske kredslege. Her finder vi ind i en fælles rytme, synger, danser, hilser, vælger hinanden, klapper og bevæger os i en fælles strøm af bevægelse og sang. Bl.a. fordi vi ønsker at tilgodese alle bevægelser, finder vi på nye motiver året rundt til legene i kredsen. Ved høsttid er vi bondemænd der høster, tærsker, bager brød, hviler os og derefter kører til møllen og er møllevingerne, der suser rundt for herefter at danse, når høsten er i hus. Senere på året er vi nordenvinden, der hvirvler rundt og bladene, der falder, eller vi er regnvejret, der trommer og larmer, når det falder for til sidst at ende med stille dryp. Måske er vi solstrålerne, der tørrer vor jord. Til jul er vi moderen, der vugger det lille Jesusbarn, hyrderne der lystigt springer rundt på marken eller de hellige 3 konger, der stille og fornemt kommer med gaver til det lille barn og dets moder. Til fastelavn sætter kun fantasien grænser for, hvad vi kan være, og hvad vi kan bevæge os som. Her buldrer og brager vi også gerne, men ender så med et stille drys af englestøv, der daler ned på hvert barn. Det gælder altså for os om at skifte mellem bevægelserne. Hurtige og måske store bevægelser, hvor hele kroppen eller kropsdele er i bevægelse, afløses af stille, små inderlige bevægelser, hvorefter vi kan begynde forfra. Når foråret kommer, bevæger vi os som fugle der flyver, bækken der risler. Senere bevæger vi os som de sværmende bier, skovsnegle der kryber stille af sted, egernet der hopper, og som bjørnen Brummelbas med sine lange tunge skridt. Ja, alle dyr bevæger sig forskelligt, og vi efterligner deres bevægelser. Eller vi efterligner håndværkernes bevægelser, f.eks. fiskeren, der trækker sit net i land, skomageren der syr og lapper sko. Brændehuggeren der hugger brænde eller fælder det store træ. Save, save brænde, trække to og to, tænde op i pejsen og varme os på ryggen, på nakken, i ansigtet, hænderne, fødderne ja også på næsen. Dette sidste foretages både for at børnene får benævnt legemsdelene, og også for at få rørt disse. Her tilgodeses punkt 3 Alle bevægelser gøres i en rytmisk bevægelse måske syngende, måske til vers, rim, en remse eller andet. Vi har i børnehaven eurytmi med vores eurytmilærer, der også underviser på Johannesskolen. Vi laver eurytmi en gang om ugen i en halv time. Eurytmi betyder skøn bevægelse, og er en bevægelsesform vi bruger som bevægelsesstimulering/harmonisering og som terapi i Rudolf Steiner institutionerne. Ved at følge lærerens bevægelser forholder børnene sig rumligt i forhold til sig selv, i forhold til bevægelsen og i forhold til de andre. De lærer også at forholde sig til polære begreber: Mørke-lys, tungt-let, hurtigt-langsomt, nat-dag, højtlavt, lydt-stille, trampe-liste. osv. Eks.: Ej så langsomt, ej så langsomt, kryber sneglen våd og sort. Tyve lange dage tager det fra vor lade til vor port. Men ih hvor ville jeg dog løbe hurtigt, hvis jeg var en lille snegl.

5 Børnene står i kreds. Den voksne er nu føreren, og barnet ved siden af er halen. Da går den voksne på de to første linjer af verset langsomt ind mod midten med hele kredsen efter sig ind i en spiral. På versets sidste linje føres børnene løbende ud af spiralen og ud i kredsen igen. Dette kan selv 3-årige være med til, hvis kredsen er blandet af 3-4- og 5-årige. Børnene elsker sådan en leg. De får en fornemmelse af langsomt-hurtigt og af mørke (når vi går ind i spiralen, bliver kredsen tættere, mørkere) og gående ud igen får de fornemmelse af mere og mere åbenhed, lys. I småbørnsstuen gælder i princippet det samme, altså at anvende så mange forskellige bevægelser som muligt. Men her er legene, hvor man bevæger sig sammen med børnene, mere enkle. Udenfor har vi et stort areal, som er vores legeplads og have. Børnene er på legepladsen i 1½ time (mindst) hver dag uanset vejret. For småbørnsstuens vedkommende kan det være lidt mindre alt efter hvor store børnene er, og hvordan vejret er. I haven er der en stor bakke, som børnene løber op og ned af. Af og til ruller eller triller de ned ad bakken. Om vinteren kælker de. Desuden har vi et stort område med mindre bakker beplantet med buske, hvori der er lavet gangstier. Buskene bliver klippet, så det bliver som en lille labyrint med mange små pladser. Der er buske og træer hele vejen rundt om den store legeplads. I mange af træerne kan børnene klatre og i nogle kan de hænge i armene i en gren. Der er også en stor træstamme, som de kan klatre op på, hvilket dog kræver nogen anstrengelse. Vi har flere balancebomme. Der er også et meget stort græsareal, hvor man kan løbe, spille bold (kaste), lege fangelege, tumle osv. Der er også et langt, smalt fliseareal, hvor man kan lege med trækvognene. En eller flere af børnene trækker vognen og en eller flere sidder oppe i vognene. Vi har store spader og skovle og et område med jord, hvor man må grave. Så har vi flere små og store sandkasser, hvor der graves og formes i sand. Til finmotorikken er der udenfor blade og blomster, der må plukkes til sandkagerne. Der findes også småsten, der bliver brugt flittigt. Men der er også mange beskæftigelser sammen med de voksne øgende finmotorikken: halmkrans-binding, snitning, kartning, hænge vasketøj op m.m. Sanglege, der kræver mere plads, er der også mulighed for udendørs, f.eks. Kluddermor, Bjørnen sover og Der kom en mand fra det røde hav. Vi går tur ca. en gang om ugen ned i skoven eller på engen, som begge steder ligger i kort gåafstand fra Stjerneblomsten. 5. Naturen og naturfænomener. Børnene i Stjerneblomsten kommer i berøring med de 4 elementer: jord, ild, vand og luft. Jord: Uden for graver de med spader i jorden. De graver efter skatte, eller de bygger noget op, laver vandkanaler i jorden eller veje.

6 Om efteråret planter vi løg sammen med børnene. Vi arbejder i bedene, og af og til er et par af børnene med til dette. Børnene bruger den mørke jord som chokolade i sandkagerne. Om foråret sår vi indenfor i store kurve og fade. Vi sår græs, som de kan bruge til legene med landskaber. Vi sår også af og til blomster m.m. Vi planter om i krukkerne og vander jorden ved planterne. Alt dette har børnene mulighed for at følge med i og eller være med til. Luft: Vi blæser sæbebobler, puster til løvetandens frø om sommeren og spiller bold i luften. Vi oplever regn, sne og blæsten i luften. Vi laver møller, der suser i luften, og vi laver drager, der flyver i luften. Vi gynger i luften. Vi har gynger ude i baghaven og desuden en lang gynge på stuerne, der hænger ned fra loftet i lange reb. Disse gynger bliver dog kun taget ned nogle gange, ellers er de hejst op. Vi inviterer smeden en gang om året, så vi kan se ham puste med de store blæsebælge. Vand: Regnvand giver mange muligheder for lege. Stykket fra tagets nedløbsrør og ned til risten er frit, så her henter børnene masser af vand. Om sommeren, når der er tørt, får de vand med ud indefra i spande. De vasker hænder i vand, og dette kan give anledning til, at blive lidt og lege med vandet i kummerne. Børnene er af og til med til at vaske op. De vasker dukketøj i sæbevand. De er med til at skrælle f.eks. gulerødder under rindende vand. De vander blomster. Af og til går vi ned i skoven og sopper og fisker i bækken. Ofte filter vi med fed sæbespånevand. Efter et regnskyl laver børnene ofte vandkanaler. Ild: En gang om året, når smeden er på besøg, ser børnene hvordan han smeder jernet i ilden. Vi tænder ofte bål på legepladsen. Vi har et lille komfur med fyrfadslys, hvor børnene dagligt laver mad i miniportioner. De store 5-6-årige får selv lov til at tænde levende lys, når den voksne er til stede og giver lov og

7 passer på lysene. Et eksempel på en naturoplevelse med æbler.: Næsten dagligt forekommer sådanne forskellige oplevelser med naturen i Stjerneblomsten. Vi fik en dag en kasse æbler af en flink nabo. Vi har også æbletræer i haven, men de bærer ikke så mange æbler, at de kan plukkes i kassevis. En ny medarbejder kommer med en æbleskærer, der kan skive hele æblet på en gang. Vi tager imod den og laver tryllenumre med den. Hokus-pokus, så er det hele æble blevet til mange skiver. Men ellers gør vi hellere et nummer ud af, at børnene oplever, hvordan æblerne bliver delt i skiver eller i både eller midt igennem med en urtekniv for da kommer der stjerneblomstformer til syne, hvori de små kærner bor. Vi har mange små hyggelige stunder med et eller flere børn, hvori disse naturoplevelser som nu den med æblet studeres. Eller endnu bedre; vi undres sammen med børnene over, hvor meget der åbenbares for os, når vi arbejder f.eks. med æbler. Vi siger f.eks.: Nu skærer vi stilken væk, den som har båret æblet, da det sad på træet. Vi har tidligere vist barnet/børnene da vi plukkede æblerne, at når det er modent, da kan det løsnes fra træet, når vi holder hånden rundt om det, uden at vi behøver at vride for meget. Altså når træet selv vil slippe æblet, da er det klar til plukning. Så skærer vi blomsten væk, og her taler vi måske om, at engang i foråret var der fine hvide blomster på æbletræet, som i løbet af hele sommeren er blevet forvandlet til et æble. Og så er der kun den visne lille blomst tilbage. I denne årstid, hvor æblerne høstes, fortæller vi små fortællinger for børnene, hvor æbler indgår. F.eks. Hans æblekerne som er en gammel amerikansk fortælling om en dreng, der samler æblekerner hele sin barndom, gemmer dem, og da han er en ung mand, drager han ud og planter dem rundt omkring i hele landet, for til sidst at indlede hjemturen. Han ser, hvordan de sidste af de kerner, han har sået, er blevet til små spirer, de næstsidste han såede er blevet til små træer på størrelse med en lillefinger, de næste som en pegefinger, de næste så tykke som tommeltot, de næste så store som fra albuen og til fingerspidserne osv. Efter at have rejst gennem hele landet er han endelig hjemme og kan plukke et æble fra det træ, der er vokset op fra en af de kærner, han såede i jorden for lang tid siden, inden han drog hjemmefra. Vi synger også en masse sange, hvori æbler indgår f.eks.: 1 Jeg har lommerne fulde af æbler. 2 Udenfor hvor jeg bor, står der et æbletræ. 3 For æbler og pærer, de vokser på træer, men når de bliver modne, så falder de ned. Nogle er røde og nogle er gule, vi samler dem i kurve, så store og fulde. Så sætter vi vor kurv på jord, og sætter os ved siden af. Så piller vi så skræller vi men kernehuset gemmer vi.for æbler og pærer. (osv.) Til denne sang bevæger vi os oppe fra (træet) og lader os falde ned (med æblet,) osv. (Kan man ikke også sige, at det at plukke æbler og bruge dem på forskellig vis er en gammel dansk kulturel værdi, punkt 6?)

8 Vi er opmærksomme på mange daglige, naturfænomen-processer, som vi kan synliggøre for børnene. Processer som vi sammen kan dvæle ved, og som de kan gennemskue. Det sker altid i et tempo, de kan følge og ikke med flere informationer, end de har brug for og helst i et billedsprog, som børn forstår. Hermed et eksempel på en dagligdags handling, hvori vi kommer til at berøre alle 6 punkter. I går, kom der varer med fragtbilen fra Helios. Bl.a. en stor sæk havregryn. Nogle af børnene ser varebilen komme og skynder sig hen til pedellen Ove og hjælper ham med at bære den store sæk indenfor. Næste dag skal grynene i sækken hældes i små poser og fordeles i Stjerneblomsten. 8 af de ældste børn på en af stuerne hjælper til. Vi bærer ved fælles hjælp den tunge sæk op på bordet, alt imens vi taler om at der er gryn i, der kommer fra bondens mark. Børnene har alle været med ude ved bonden og se ham høste for nylig. Vi snakker om, at kornet har været ved mølleren for at blive valset. Vi har store og små kornkværne i Stjerneblomsten, så alle har prøvet at male korn til mel. Indtil videre har vi berørt punkterne Nu finder vi 4 små poser frem, og børnene arbejder to og to med at fylde i poserne. Vi taler om, at det er svært at undgå at spilde lidt, men at hvis de spilder meget, må de selv pille grynene op igen (finmotorikken) Her berøres 2+4 En af de 3-årige kommer til. Han får også lov at hjælpe, og vi opdager alle, at efter ham er der en stor mængde gryn på gulvet. Han er jo også så lille, bliver vi enige om, så pyt med at han spilder, men hvad skal vi gøre ved alle de dejlige gryn der nu ligger på gulvet? Jo, vi kan give fuglene dem, siger en af pigerne. Ja, til vinter, når de ikke selv kan finde mad, svarer en anden. Hestene kan også godt lide havre. Siger en af drengene. Er der nogen, der kender en hest? Nej, det var der ikke, så vi bliver enige om at gemme det til fuglene. Vi hjælper alle med at samle det i en pose, og den voksne skriver med store bogstaver: til fuglene. Her er punkterne berørt. Så bærer nogle af de største af børnene poserne rundt til alle afdelingerne i Stjerneblomsten, også helt over til småbørnsstuen. For at komme derover skulle de ud af lågen, ind af småbørnsstuens hoveddør og banke på for at aflevere grynene. Her er punkterne berørt. Dagen efter får børnene grød, lavet af byg og havre. Først bliver grynene varmet og ristet i ovnen, og nogle af børnene fra dagen før er med til at hælde grynene på pladen, og vi taler om, at det er de gryn fra i går. Jeg spiser også havregrød om morgenen derhjemme, siger et af børnene. Det gør jeg også svarer flere. Ja, min far spiste også havregrød, dengang han var lille, og han lavede også altid havregrød til mig, da jeg var en lille pige, svarer jeg. Er det ikke gammel dansk kultur at spise havregrød om morgenen? tænkte jeg for mig selv.

9 Punkt 3 og så er også punkt 6 berørt? 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi synger mange sange, som børnenes forældre og bedsteforældre også kender. Vi leger også mange sanglege. F.eks. : Far og mor går på torvet, køber mælk og fløde hos en gammel Jøde. Riv, Rav, Rusk. Børnene står sammen to og to med armene over kors, på Riv, Rav, Rusk bytter de side stadig med armene over kors, så de kommer til at gå den anden vej. Eller f.eks. Og hør lille mor, hvad har hun i sin kurv i dag. Eventyr som f.eks. Grims Eventyr er også et stykke gammelt kultur. Vi mener også at vores bedsteforældre, altså børnenes oldeforældre, fik dem fortalt. Vi fortæller også nordiske folkeeventyr og andre fortællinger, der er gået i arv. Vi holder mange årstidsfester i børnehaven (i småbørnsstuen, berører de kun årstiderne med få midler, som f.eks. et par sange, blomster og lidt enkelt pynt.) Vi holder en årstidsfest ca. en gang om måneden.: Påskefest, pinsefest, sommerfest, høstfest, Sankt Michaelsfest (i de gamle kalendere var Sankt.Michaelsdagen d. 29/9 markeret, det er den ikke længere.) Lanternefest (at sætte lys i roerne og gå rundt og lyse med disse er en gammel tradition nogle steder.) Adventsspiralfest, julefest, Hellig tre konger fest, fastelavnsfest. At holde årstidsfester mener vi er en kulturel udtryksmåde. F.eks. tager vi ud til bondemanden til høstfesten og ser ham høste med le, hvorefter vi får kornet med hjem, hvor vi tærsker det, maler det til mel på vores kornkværn, og til sidst er børnene også med til at bage et høstbrød. Så holder vi en stor høstfest, hvor børnene har noget med hjemmefra fra høstens overflod. Evt. æblemarmelade, honning, grønsager fra deres egen, eller fra bedsteforældrenes urtehave, blomster og eller frugter. Da dækker vi et fint bord med det hele og spiser et fælles måltid, hvor vi deler det, vi har haft med. Måltiderne, sådan som vi udfører dem i Stjerneblomsten, er i det hele taget gjort ud fra at finde en daglig kulturel udtryksmåde. Vi dækker fint fælles bord med blomster og levende lys. Vi falder til ro, før vi skal spise, ved at sige et bordvers, herefter dufter vi til maden og siger: Vær så god at spise! Vi lærer børnene at holde bordskik, og efter måltidet slutter vi af i fællesskab og siger: Tak for mad! Når vi har mulighed for det, inviterer vi en håndværker til at komme og arbejde i haven, f.eks. en kurvefletter, en smed der arbejder med sin esse, en maler der kommer og maler huset. Altså de gamle traditionelle håndværk.

10 Kultur er også hvordan vi snakker til hinanden. Må man bande? Må man sige frække ord? Må man give hinanden øgenavne? Vi beder ofte børnene om at snakke et ordentligt Stjerneblomst-sprog dvs. uden bandeord, øgenavnene m.m. Kulturen er altså at vi taler pænt til hinanden og til andre, der kommer på besøg i Stjerneblomsten. Også naboerne på den anden side af hækken taler vi pænt til, f.eks. når vi gynger i baghaven.. Børnene lærer disse ting lidt efter lidt som en oplevelse af, at sådan er kulturen i Stjerneblomsten. Vi kan dog godt i fællesskab lege med ordene, også gerne de stærkere ord, de sjove ord, vrøvleord, de lidt frække ord (f.eks. nogle fra Halfdan Rasmussens rim). Så er det i en fælles stemning af, at nu er det det vi gør, og så slut! Heldigvis er der også som tidligere beskrevet mulighed for hemmelige gange og rum uden voksne, hvor også en lidt fræk børnekultur kan leve, bare lidt, inden de voksne kommer! Og bliver det for meget, så kan det være, at man må lege i nærheden af de voksne en tid, for at efterligne de voksne, som her i Stjerneblomsten øver sig i selvopdragelse, det vil sige at være efterligningsværdige.

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer Læreplaner for alsidig personlig udvikling Børn KAN kommunikere med børn, men det er spørgsmålet om voksne kan Hvis et barn har problemer i relationen med andre børn, så er der nok i virkeligheden et voksen/barn

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2010...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2010...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV... UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2010 OG 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2010...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 6. KONTRAKTER...7

Læs mere

Grundlæggende pædagogiske mål

Grundlæggende pædagogiske mål Grundlæggende pædagogiske mål Alsidig personlig udvikling I Spiren lægger vi op til at være et omsorgsfuldt og pædagogisk supplement til hjemmet. Vi vil skabe en tryg base for barnet, der kan være udgangspunkt

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 FÆLLES Sommerferien nærmer sig og vi vil være i det Gl. Hus hele ferien. Med mindre andet er aftalt skal børnene være her senest klokken 9.30. Hvis tilmeldte børn ikke møder i

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder Pædagogiske læreplaner de 6 temaer Den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi arbejder med læring. De 6 temaer er revideret af personalet i oktober 2013, og godkendt på forældrerådsmødet i november

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Læreplan 2011 Naturbørnehaven Mols Bjerge

Læreplan 2011 Naturbørnehaven Mols Bjerge Læreplan 2011 Naturbørnehaven Mols Bjerge 1 1. Værdier og Målsætning for det pædagogiske arbejde i Naturbørnehaven Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde i Naturbørnehaven er, at børnene oplever en

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere