Formanden skriver. K. Bratting Jensen MARTS ÅRGANG - NR. 1

Transkript

1 Formanden skriver En glædelig meddelelse! Den 14. januar havde Helsinge kommune en annonce i Ugeposten, der blandt andet oplyste, at kommunen havde indledt et samarbejde med Dansk Vandløbsrådgivning, der skal foretage en opmåling af områdets topografi, således vi kan få et godt grundlag for den nødvendige afvanding. Nu er det de færreste af vores medlemmer, der læser Ugeposten på denne årstid. Vi viderebringer derfor meddelelsen på side 14. Man skal have in mente, at der er lang vej fra en opmåling er foretaget til en afvanding er gennemført. Også NESA har tænkt på området. De vil fjerne luftledningerne og erstatte dem med kabler i jorden. Strømafbrydelser på grund af efterårsstorme kan da undgås. Inde i bladet finder I en dejlig artikel om En lystrejse Arresø rundt. Jo, foråret er ved at nærme sig. Der er også en interessant artikel om tidligere tiders sandflugt og deres katastrofale følger for området og mange andre indlæg. Bestyrelsen ønsker vore medlemmer et godt forår. K. Bratting Jensen MARTS ÅRGANG - NR. 1

2 GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET BESTYRELSE & UDVALG: Formand: Karsten Bratting Jensen Rådhusvej Charlottenlund tlf Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A 1850 Frederiksberg C. tlf (træffes bedst 17-19) Næstformand: Jan Allingstrup Bestyrelsesmedlem: Hans Boysen Walter Boss Henning Dahl Suppleanter: Ulla Larsen Erik Keller Veje og grøfter: Hans Boysen Terrasserne 140 Himmelev 4000 Roskilde tlf Revisor: Dann Kobbeltved Revisorsuppleant: Martin Hansen SANDPAPIRET: Ansvarshav. redaktør: Henning Dahl (ansvh. red) Leif Bitsch Annoncetegning: Ulla Larsen Steenstrups Allé 5, 2.th Frederiksberg C. tlf Redaktion: Ulla Larsen Leif Bitsch Henning Dahl PrePress: Bitsch & Bitsch Tryk: Reprografisk Service Annoncepriser pr. nr: (gældende fra ) 1/1 side kr. 600,00 1/2 side kr. 350,00 1/4 side kr. 250,00 Alle priser er excl. moms. UDGIVELSER: Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 750 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen samt til de lokale by- og amtsrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. MEDLEMSTAKSTER: Kontingent til grundejerforeningen kr. 300,00 Bidrag til vedligehold af grusveje kr. 450,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand kr. 300,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger kr. 100,00 plus kr. 50,00 pr. påbegyndt måned iflg. generalforsamlingsbeslutning. Næste Sandpapir udkommer maj Eventuelt materiale skal være redaktionen i hænde senest 1. april

3 Beskæring langs vej Som omtalt i sidste nummer af Sandpapiret skal træer og buske i rabatterne langs vejene beskæres, således at færdsel kan foregå uhindret. De fleste steder er vore medlemmer rimelig omhyggelige med at foretage den fornødne beskæring. Der findes dog steder hist og her, hvor beplantningen i rabatterne er alt for kraftig. Dette medfører, at køretøjer bliver tvunget over i den modsatte vejside med kedelige hjulspor udenfor selve vejen. Specielt i regnvejr, hvor grenene tynges ned, og rabatten er ekstra blød, er dette uheldigt. Ikke alene ser det grimt ud, men det ødelægger vejene. Det betyder, at vejvedligeholdelsen fordyres, og der er kun et sted pengene kan hentes, nemlig hos medlemmerne. I overensstemmelse med kommunens regulativer er det den enkelte grundejers pligt at foretage den fornødne beskæring mellem grundgrænse og kørebane. Som tidligere omtalt kan Helsinge kommunes regulativ ses på vores hjemmeside. I den kommende tid vil foreningen besigtige områdets veje for at konstatere om beplantningerne har bredt sig for meget. 3

4 En lystrejse Arresø Rundt Vi valgte først at holde ind ved Birkely i Kregme, gå ned i Nørremosen og nyde det fine kig mod nord fra fugletårnet. Derpå langs kysten ved Sonnerup skov til den lave pælebro. Videre gennem Brederød til Sonnerup, hvor man fra Firhøje har den flotteste udsigt mod nord over Arresø. Vi kravlede op i det imponerende bakkeland ved Dragebjerg med vid udsigt. Frokosten nød vi ved Arrenæs Næb ved den indrettede bålplads, og her må man op i fugletårnet for at få udsyn. Vi kørte gennem forbi Arresødal, ved Verdens ende oplevede vi den smukkeste udsigt over søen overhovedet. Vi anede Præstekorset til højre, der hvor Arresødallejren engang lå. Videre gennem Asserbo holdt vi ved broen over Ellemose å, drejede fra efter Ramløse, passerede landingspladsen ved Huseby, genså søen fra kirkebakken i Annisse og nød det blotlagte areal ved Pøleåens udløb. Vi genså først søen efter Nejede op ad vejen til Lille Lyngby, igen en storslået udsigt fra kirkebakken og den lille naturhavn og som afslutning inden hovedvejen til Frederiksværk endnu et frit udsyn mod vest. Tidligere kunne man kun få søen at se fra højtliggende punkter men med et stort arbejde fra skovvæsenet er det lykkedes at tæmme den voldsomme tilvækst af især pil langs bredderne. Med en kommende ny skovordning, hvor plejen og tilsynet med søen rykker længere væk, kan man rejse spørgsmålet, om man også fremover ønsker det fri udsyn over søen eller at falde tilbage til at lade naturen råde. Hans Jakob Aagaard Væltede træer Vi havde en kraftig storm den 6/ og om morgenen var der på vore veje adskillige træer, som var væltet og spærrede for trafik. Allerede fra morgenstunden var der livlig aktivitet, hvor de forskellige grundejere hjalp hinanden med at save og rydde op. I løbet af dagen kunne trafik komme igennem på næsten alle veje resten var i orden næste dag. 4

5 5

6 Sandflugten -skrevet af Henning Mogensen ARRESØFORENINGEN Helt tilbage i begyndelsen af 1600-tallet findes beretninger om storme ved Kattegat, der sendte sand ind over landet, så man til sidst kun så skovenes trætoppe. Herfra fortsatte flyvesandet. Det dækkede den frugtbare jord. Slemt var det med Torups 16 gårde, der på stribe forsvandt under sandklitterne. Folk gav op og forlod landsbyen. Men flyvesandet havde ingen ro på sig, det fortsatte sin ubarmhjertige dødsmarch. Turen kom til Tibirkes bønder, som i hast måtte lukke portene for at holde sandet ude, men forgæves. I 1717 lejrede meterhøje driver sig op ad Tibirke kirke, så sandet til sidst nåede tagskægget. I deres nød sendte bønderne bud til Frederik den Fjerde for at få lov til at rive kirkebygningerne ned og opføre en anden kirke længere inde i landet langt borte fra det fygende sand. Men kongen lod budbringerne forstå, at...et Guds Hus ikke skulle jævnes med Jorden. Soldater kom til Tibirke for at rydde kirkegården for sand, men kun lidt hjalp det. Bønderne kunne rejse, men kirken blev på sin oprindelige plads, hvor den stadig ligger, fjernt fra menigheden. Heller ikke Absalons gamle borg ved Asserbo lod flyvesandet være i fred. Her hvor munkene nogle hundrede år tidligere havde bedt Gud om at sende velsignelse og frugtbarhed til egnen, fik man sandets raseri at føle, og i begyndelse af 1700-tallet var den stolte borg dækket af sand, og det var den, indtil Frederik den Syvende i 1848 lod ruinerne grave frem. Men hvorfor nu denne naturkatastrofe? Jo, bønderne lod deres dyr græsse og rode i skoven og på strandengene i en sådan grad, at den sparsomme vækst blev ødelagt, og et bredt sandbælte gav stormen frit løb. Men bønderne var ikke alene om hærværket, der banede vejen for de store Sandflugters ødelæggelser mellem Kattegat og Arresø. Allerede i 1100-tallet var befolkningstallet steget betydeligt, og en udvandring som vi så i vikingetiden var ikke mulig. Vore naboer var efterhånden stærke nok til at beskytte deres kyster mod nordiske sørøvere og tillod ingen fremmed bosættelse i deres lande. fortsættes side 8 6

7 7

8 Danskerne måtte nu finde udvidelser inden for rigets egne grænser, og mange landsbyer blev dukkede op i de efterfølgende århundreder. Det sled på skovene, når nybyggere skulle finde ny jord.. Byer med endelser som -holte, -rød, -rup, og -skov stammer netop fra denne periode, og betyder, at de er bygget på et sted, hvor man har ryddet skov. Men ikke kun almuen tyndede ud i skovene. Men også konger og adelsmænd for hårdt frem mod landets skove. Frederik den Anden og Christian den Fjerde kastede Danmark ud i en række krige, det satte et stort borgbyggeri i gang, og en flåde var vigtig. Hverken rig eller fattig kan sige sig fri århundreders miljøødelæggelser mellem Arresø og Kattegat.. Fortvivlet kæmpede bønderne her i området for at holde sandet væk, og alle midler blev taget i anvendelse. Der blev banket egepæle i jorden, og risgærder rejste man på kryds og tværs for at bremse sandet, men det tærede yderligere på skovene. Kampen syntes håbløs, og det frådende sandhav væltede tungt ind over landet og spredte nød og elendighed i det område, der engang blev kaldt for Landet, hvor det flød med Mælk og Honning. Havfruen og Flyvesandet Det var de nærige bønder ved Tisvilde. De brød sig ikke om, at havfruen lod sit kvæg græsse på strandengen og lagde derfor en plan for at standse denne uskik. En aften fangede de den lille havfrue og alt hendes havkvæg, og de lod hende forstå, at hvis hun nogensinde skulle vende tilbage til det våde element sammen med kvæget, så måtte hun betale for det, og billigt ville det ikke blive. Havfruen havde imidlertid ingen penge, så bønderne forlangte, at hun overlod sit smukke diamantbesatte bælte til dem. Hun tryglede og bad, men bønderne var ubarmhjertige. Bæltet for friheden, sagde de. Og sådan blev det. Havfruen var rasende, og på vej ned til havet råbte hun til den store blå havtyr: Rod nu! Tyren adlød straks. Den bøjede sin brede nakke og rodede grundigt op i sandet på strandbredden, som godt hjulpet af vinden føg ind over bøndernes marker og lagde sig i høje driver overalt, ikke kun ude ved havet. Nej, den lille hedenske havfrue lod hånt om de skinhellige bønder og sendte sandet helt ind til Tibirke kirke, hvor det for en stund fandt hvile op ad kirkefortsættes side 10 8

9 KNUD BAHR HELSINGEVEJ FREDERIKSVÆRK ÅBENT ALLE ÅRETS 366 DAGE FRA KLOKKEN 8 MORGEN TIL AFTEN FREDAGE DOG ÅBENT TIL KLOKKEN NB! FRA 20. OKTOBER INDTIL PÅSKE ÅBNES KL Hæveautomat ved Købmandsgården Omkring 1. marts vil Danske Bank, efter aftale med købmand Bahr, opstille en hæveautomat i Købmandsgårdens vindfang ved indgangen. Hæveautomaten vil efter det oplyste få front ud mod landevejen og den vil kunne benyttes alle døgnets 24 timer. Hvis man løber tør for kontanter, skal man altså ikke drage til Helsinge eller Frederiksværk, men bare hen på Købmandsgården. Ikke bare det almindelige Dankort, men også mere eksotiske plastic-kort vil kunne bruges, så hvis den rige onkel på besøg fra Amerika desværre ikke lige har rede penge, kan denne beklagelige situation hurtigt rettes op ved hæveautomaten. 9

10 muren. Videre gik det. Borge, gårde og huse forsvandt under sandet, fordi bønderne i deres grådighed og uvidenhed havde hånet den lille havfrue. Men hvad fik de så ud af det. Diamantbæltet, det havde de, troede de. Men det viste sig hurtigt, at heller ikke det var til megen nytte. Da bønderne undersøgte deres nye rigdom, opdagede de, at havfruen havde narret dem. Bæltet var flettet af siv. Det, som de i deres griskhed havde set som diamanter og ædelstene, var ikke andet end vanddråber, der i solen blinkede som det pureste guld og sjældne ædelstene. Godt nyt om grusdepot. Vi har i bestyrelsen vendt nogle tanker om, hvordan vi evt. kunne få vore medlemmer til selv at gøre en indsats for i vinterperioden at udbedre huller i vore grusveje. Dette har så udmøntet sig i, at vi på Køgehusvej ca. midtvejs har lavet et stabilgrusdepot. Gruset er allerede på nuværende tidspunkt benyttet flittigt. Men flere grundejere må meget gerne deltage. Bliver det en succes som det tegner til, vil det nok være på sin plads, at lade flere veje få glæde af depoter. Vejskilte. I efteråret 2003 har bestyrelsesmedlemmer rengjort de vejskilte mv., der er opsat indenfor grundejerforeningens område. Bestyrelsen har efterfølgende drøftet sagen og er blevet enige om, at det efter bestyrelsens opfattelse ikke er grundejerforeningens opgave, men hører med til vejvedligeholdelsen. Fremover må de vejlaug, enkeltpersoner, som har ansvaret for vejvedligeholdelsen også varetage vedligeholdelse af vejskilte mv., herunder afvaskning samt sørge for udskiftning og beskæring omkring skiltene. Grundejerforeningen vil naturligvis i overensstemmelse med ovennævnte fortsat tage sig af de veje, hvor foreningen har vedligeholdelsen. Endvidere vil grundejerforeningen tage sig af de veje, hvor Helsinge Kommune har vedligeholdelsen. Det kan i øvrigt oplyses, at ved behov for udskiftning af vejskilte sker henvendelse til Teknisk Forvaltning, Helsinge Kommune, der hidtil har foranstaltet skilte udskiftet og opsat uden omkostninger. Erik Keller 10

11 11

12 Hegnsloven Enkeltstående træer Man kan kræve, at naboen beskærer sit træ, hvis de grene, der rager ind over skellinien, skønnes at være farlige på grund af alder, råd eller lignende. Man kan også kræve, at naboen beskærer grene i skellinien, hvis de: vokser ind gennem hegnet eller så tæt over hegnet, at de beskadiger det er til ulempe, så man for eksempel ikke kan komme forbi med haveredskaber eller lignende. Sager om andre grene afgøres ikke af hegnssynet. Så hvis man ikke kan blive enige, må man anlægge sag ved byretten. Træer som hegn Hvis naboens træer er plantet som et hegn, falder de ind under hegnsloven og dens bestemmelser. Det kræver blandt andet: at der er mindst fire ensartede træer at træerne står på række med kort indbyrdes afstand mellem træerne at de har under 1,75 meter til skel at de udgør en væsentlig del af skellets længde at de har hegnsfunktion, dvs. at de blandt andet er så tætte, at man ikke kan gå imellem dem. Hegnsloven Hegnsloven opdeler hegn i flere typer: Fælleshegn: Hegn i skellet mellem to ejendomme Eget hegn: Hegn der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter fra skellet Fælles hegn: Begge naboer skal være enige om hegnets udseende og vedligeholdelse, og de skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning af det. Kan man ikke blive enige, må man indbringe sagen for hegn synet (se boks), og man må ikke gå i gang med at plante eller opføre plankeværk, før hegn synet har afgjort sagen. Hegnet, der blandt andet kan være hæk, plankeværk, raftehegn, trådværk eller mur, skal stå i skellet og skal tydeligt adskille de to grunde. Det skal afpasses ejendommenes karakter og skal som udgangspunkt være 1,80 meter højt. fortsættes side 14 12

13 13

14 Hvis man vil ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det og som udgangspunkt selv betale for udgifterne. Egne hegn: Må have en højde af 1,80 meter plus afstanden til skellet. Det må ikke genere det fælles hegn og må ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn. Man kan til enhver tid og for egen regning sløjfe, ombytte eller ændre egne hegn. Hegnsyn Alle kommuner har et hegnsyn med tre medlemmer, der beskikkes af kommunalbestyrelsen og sidder i kommunalbestyrelsens valgperiode. Hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, kan man skriftligt bede Hegnsynet se på sagen. Det koster ca kr. at få Hegnsynet på besøg. Hegnsynet forsøger at forlige parterne. Hvis det ikke lykkes, afgør Hegnsynet sagen. Er man uenig med afgørelsen, kan man indbringe sagen for domstolene. Hvis du vil videre: På hjemmesiden kan du læse meget mere om hegn. Meddelelse fra kommunen Helsinge Kommune har gennem de seneste år haft en dialog med grundejerforeningerne i sommerhusområdet Sandet ved Arresø om at forbedre afvandingstilstanden i området. Baggrunden for ønsket er dels uhygiejniske forhold omkring spildevandsafledningen fra området, dels problemer med tørholdelse af arealerne. Helsinge Kommune har anmodet EnviDan/Dansk Vandløbsrådgivning at tilvejebringe et beslutningsgrundlag og en handlingsplan til løsning af problemet. Til brug herfor skal Dansk Vandløbsrådgivning foretage en opmåling af området. Opmålingen vil foregå sidst i januar og februar med. Helsinge Kommune skal oplyse, at Dansk vandløbsrådgivning er bemyndiget til at foretage opmåling på private ejendomme i området, jf. vandløbslovens 61, stk. 1 og 2. Teknisk Forvaltning, Dennis Petersen 14

15 15

16 Nyt fra Lille Ryvejs Vejlaug Mange af vejlavets medlemmer har for længst fået brev fra NESA om, at strømforsyningen vil blive lagt om fra luftledninger til nedgravede kabler. NESA kan på nuværende tidspunkt (ultimo januar 2004) ikke ganske nøje sige, hvornår gravearbejdet kommer til at finde sted. Man regner med at det finder sted i tidsrummet fra når jorden er bekvem til begyndelsen af juni med en varighed på et par uger, når først spaden er stukket i jorden. På de strækninger, hvor der er luftledninger, vil der selvsagt ikke blive foretaget reparationer og/eller vedligeholdelse af vejene før gravearbejdet er endeligt afsluttet. Desværre er der betydelige dele af vores vejnet, som er i en uacceptabel ringe stand, hvilket dels skyldes meget uheldige vejrforhold umiddelbart efter efterårets sidste vedligeholdelse go dels (og ikke mindst) meget ringe færdselskultur blandt trafikanterne på vores veje, navnlig Lille Ryvej. At man skal skynde sig ind på Sandet er forståeligt (dog bør man styre sin utålmodighed og vise lidt kultiveret adfærd)m, men at man skynder sig ud fra Sandet er aldeles ubegribeligt. Mange kører yderst hensynsfuldt, helt efter bogen, men endnu flere kører for hurtigt og mange af disse kører endog uforskammet hurtigt. En betydelig del af dem er ikke hjemmehørende i området, men er lastbiler og varevogne. Vejbelægningen er dog ganske ligeglad med, hvor vognen kommer fra. De udenbys læser næppe Sandpapiret, så derfor må vi beboere køre endnu mere forsigtigt for at bremse væksten i vedligeholdelsesudgifterne. Har man besøgende enten i form af gæster eller arbejdende folk, kan man jo forsøge at komme ind på de hastighedsproblemer, vi har på vejene, f.eks. Nej, hvor bor I dejligt fredeligt her (Den er næsten altid sikker) Jah, men det støver altså så forfærdeligt, når folk ræser hen ad vejen med en trailer på slæb. Husk: Max. 20 km/t på grund af grusvejenes tilstand og de mange farlige udkørsler. Med ønsket om en god (støvfri) sæson på Sandet (Regnskabet kommer i næste nummer). Lille Ryvejs Vejlaug 16

17 Alt i træ-, tagpap og malerarbejde Tlf Fax Jeg kan tilbyde rimelige priser på... * LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER * TILBYGNING * KØKKENRENOVERING * DØR- OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER * GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER * TRÆTERRASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING * OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER * VINDSKEDER * LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING * FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER * TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV * VINDUESKITNING * UDLEJNING AF BRÆNDEFLÆKKER * LISTELOFTER * SANITETSUDSIFTNING * SKILLERUM * GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE * TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING * GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * O.M.A. ALT DETTE OG MEGET MERE GLÆDER JEG MIG TIL AT GIVE ET TILBUD PÅ. Venlig hilsen Peter Sonne Bisp Absalonsvej 2 Tibirke Sand 17

18

19 Flyttemeddelelse: Jeg/vi har skiftet hjemadresse... fra:... postnr... by... til:... postnr... by... Mit/vores sommerhus ligger:... matr.nr.... Evt. nyt telefonnummer:... Ejerskiftemeddelelse: Pr er sommerhuset beliggende:... matr.nr.... solgt til:... Den NYE ejers... postadresse:... postnr... by... evt. telefonnummer:... Medlemsskab koster 300 kroner årligt og opkræves i marts for året Ønsker De yderligere oplysninger: Spørg Kassereren, tlf

20 Grundejerforeningen på Sandet v/kasserer Leif Bitsch Gammel Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. Husk Porto

21 21

22 22

23 23 Forår og sommer - Bare ring - Var

24 Forår og sommer - bare ring - Varmesmeden kommer