Den 22. maj havde Grundejerforeningen på Sandet sin årlige generalforsamling styret kompetent af landsretssagfører Steen Langebæk.

Transkript

1 Formanden skriver Den 22. maj havde Grundejerforeningen på Sandet sin årlige generalforsamling styret kompetent af landsretssagfører Steen Langebæk. Inde i Sandpapiret finder I et referat af mødet, der sammen med bestyrelsens beretning i majnummeret af Sandpapiret giver et billede af bestyrelsens arbejde i det forgangne år. Da dræning af vort område ligger mange på sinde har vi trykt Civilingeniør Jørgen Witts, Miljøplan A/S, artikel Vedligeholdelse og regulering af private vandløb (side 20), der gennemgår, hvor grueligt meget, man måske skal igennem, inden en dræning af et område er tilendebragt. Sommeren og ferietiden ligger foran os. Det er dejligt at nyde tidens mange tilbud, hvad enten det gælder strandlivets glæder, en sejltur med Frederikke eller de mange kulturelle aktiviteter, som tilbydes. Dette betyder ikke at bestyrelsen vil ligge på den lade side. Vi vil løbende holde os orienteret om for eksempel Helsinge kommunes drænings- og kloakeringsplaner for vort område. Sammen med udarbejdelse af en lokalplan vil dette blive blandt bestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver i tiden fremover. Bestyrelsen ønsker alle vore medlemmer god sommerferie. K. Bratting Jensen Juli ÅRGANG - NR. 3 Sand p65 1

2 GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET BESTYRELSE & UDVALG: Formand: Karsten Bratting Jensen Rådhusvej Charlottenlund tlf Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A 1850 Frederiksberg C. tlf / (træffes bedst 17-19) Næstformand: Henning Dahl Køgehusvej Frederiksværk tlf Bestyrelsesmedlem: Walter Boss Suppleanter: Jan Allingstrup Erik Keller Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk tlf Revisor: Dann Kobbeltved Revisorsuppleant: Martin Hansen SANDPAPIRET: Ansvarshav. redaktør: Henning Dahl (ansvh. red) Leif Bitsch Annoncetegning: Henning Dahl Køgehusvej Frederiksværk tlf Redaktion: Leif Bitsch Henning Dahl PrePress: Bitsch & Bitsch Tryk: Reprografisk Service Annoncepriser pr. nr: (gældende fra ) 1/1 side kr. 600,00 1/2 side kr. 350,00 1/4 side kr. 250,00 Alle priser er excl. moms. UDGIVELSER: Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 750 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen samt til de lokale by- og amtsrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. MEDLEMSTAKSTER: Kontingent til grundejerforeningen kr. 300,00 Bidrag til vedligehold af grusveje kr. 450,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand kr. 300,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger kr. 100,00 plus kr. 50,00 pr. påbegyndt måned iflg. generalforsamlingsbeslutning. Udgivelse: Materialefrist: Marts 1. Februar Maj 1. April Juli 1. Juni Oktober 1. September 2 Sand p65 2

3 Bladets indholdsfortegnelse Referat generalforsamling side 3 Opera i Tisvilde side 12 Stor skallesluger i fuglebeskyttelsesområdet Arresø side 14 Godt naboskab side 16 Jens Flyger fratræder Asserbo Vandværk side 18 Vedligeholdelse og regulering af private vandløb side 20 Helsinge kommune informerer side 26 Referat af generalforsamling i Sandet 22. Maj 2004 Grundejerforeningens formand, Karsten Bratting (herefter KB), bød forsamlingen velkommen, idet han rettede en særlig velkomst til naboforeningens formand og til vores forhenværende vejformand. Hvorefter han gik over til generalforsamlingens dagsorden. Valg af dirigent KB foreslog Steen Langebæk (herefter SL) som dirigent, og forsamlingen valgte ham med akklamation. Han startede med at konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt og korrekt indkaldt, og at også dagsordenen var korrekt. Han mindede om, at bestyrelsens beretning og regnskabet var aftrykket i Sandpapirets majnummer, hvorfor han ikke mente, at det var nødvendigt, at formanden læste den højt. Formanden kunne blot knytte supplerende bemærkningen til den. Samme fremgangsmåde ville han anvende ved gennemgangen af regnskabet. Forsamlingen samtykkede stiltiende til denne procedure. SL gennemgik kort dagsordnens indhold, og gjorde opmærksom på, at pkt. 3 ville udgå, da der ikke var indkommet forslag. Han bad desuden forsamlingen om ved kommentarer at tale tydeligt og at præsentere sig af hensyn til referatet. Så gav han ordet til formanden. 3 Sand p65 3

4 Bestyrelsens beretning KB startede med supplerende bemærkninger om opmåling af området med henblik på kommunens kloakering og dræning, da der på dette felt var sket en udvikling efter indleveringen af beretningen til trykning. Kommunen har lovet, at vi får handlingsplanen, når den er udarbejdet, men desværre foreligger den endnu ikke. Sagsbehandlingen er imidlertid flyttet til en anden afdeling i kommunen, kloakudvalget, hvad der gør os lidt bange, fordi det nu kan være, at kloakhensyn bliver prioriteret over dræningshensyn. Hvis det bliver tilfældet vil foreningen gribe hårdt ind overfor det, og vi vil hyre den nødvendige viden til at kunne fortsætte vores diskussion med kommunen. I vores nordøstlige område havde vi fået lovning på, at kommunen ville lave en speciel opmåling. Denne specialopmåling vil kommunen nu sandsynligvis udstrække til det hele, hvad der vil være en fordel. Med hensyn til veje, stier og marina var deres vedligeholdelse lidt forsinket, fordi vores vejformand havde trukket sig tilbage, og vi skulle have kontrakt med en anden entreprenør. KB mente dog, at vejene nu var i en rimelig orden. Vi har også kontakt med NESA, og de vil udbedre de ødelæggelser på rabatter, de har forårsaget. Normalt vedligeholder vi veje fra 1.april, når frosten er gået af jorden, til 1. Oktober, men vi har haft succes med at udlægge et grusdepot på Køgehusvej, så vores helårsbeboere selv har kunnet udbedre skader i løbet af vinteren. Hvis der er andre steder man vil have et grusdepot på et par meter, er vi meget lydhøre overfor dette. Vi overvejer at udvide vores stiområde mellem fra St. Ryvej og Regnspovevej, så man kan gå tur og kigge ud over de frie arealer med heste o.s.v. Da det kun er en lille udvidelse, vil det ikke give anledning til økonomiske krav til grundejerforeningens medlemmer. Med hensyn til grøfter, håber vi, at kommunen lever op til sit krav om at have samme vandstand om vinteren, som man har om sommeren. Nord for landevejen består grunden af moræneler, så der skal man grave grøfter for at få vandet væk, mens nogle områder syd for landevejen har det problem, at vandet stiger op nedefra. Derfor skal man her ikke blot have grøfter, men også pumper. Vi håber således, at kommunen stadig synes, det er en god ide, at vi anlægger en pumpe for enden af vandløb 4, mellem Lærkevænget 4 Sand p65 4

5 Sand p65 5 5

6 og Birkevænget. Nordpå vil grundejerne vente med at tage stilling til, hvilke grøfter, der skal graves, indtil de har kommunens opmåling. Nede omkring Regnspoveområdet har man startet et lignende projekt som nord for landevejen. Vi vil sørge for, at der bliver lavet en lokal organisation til at tage sig af det. Der har også været problemer for pumpelaget for enden af Sneppevænget, idet grundejere udenfor det område, pumpen skal tage sig af, har benyttet sig af anlægget og gravet hul indtil Sneppevængets grøfter. Jeg har forstået på pumpelagets bestyrelse, at der på en eller anden måde vil blive taget højde for dette. Med hensyn til lokalplan har vi en til to gange om måneden haft klager over nogen, der griser, og over grunde, der ligner lossepladser. Det er naturligvis ubehageligt at være naboer til sådan noget. Det er imidlertid bestyrelsens opfattelse, at den ikke kan gå ind i den slags sager mellem grundejere. Derfor vil vi gå i gang med at lave en lokalplan, der nøjere kan beskrive, hvad der er acceptabelt. Det vil betyde, at hvis man vil klage over en grundejer, kan man henvende sig til kommunen, der vil administrere, at grunden bliver bragt i orden. Vi har haft første møde med kommunen om det, og kommunen har accepteret vores plan om at lave en lokalplan for området. Vi har i bestyrelsen nedsat et råd om det og vi vil hyre en ekstern konsulent (et ingeniørfirma), der har erfaring ikke blot i lokalplaner men også med afvanding. Når lokalplanen er færdig vil den naturligvis blive udsendt til alle, der så kan komme med kommentarer til den. Kommunen vil stå for den endelige godkendelse og for administrationen, således at man kan klage til kommunen, der så vil undersøge sagen og sørge for, at der bliver gjort i orden, og hvis det ikke sker, kan den idømme dagbøder. Vi vil starte en dialog med den nye organisation, der skal tage sig af Arresø med hensyn til vandstand og pasning af arealet rundt om søen. SL gav herefter ordet frit til kommentarer. Steen Jürs, Sidevejen 7, spurgte om opmålingen ville tage lang tid. KB svarede, at han ikke troede, at det ville tage måneder. Da der ikke var flere bemærkninger, tog SL det som udtryk for, at forsamlingen godkendte bestyrelsens beretning. SL gik over til regnskabet. 6 Sand p65 6

7 Sand p65 7 7

8 Aflæggelse af regnskab Kassereren Leif Bitsch (herefter LB) tog ordet. Han gjorde opmærksom på, at regnskabet jo var sendt ud. Han havde ikke yderligere bemærkninger til det bortset fra, at vi havde haft et lille underskud, der var forårsaget af, at vi havde ofret en hel del på vores stier, nemlig ca kr., hvor vi plejede at bruge kr. Derudover havde Sandpapiret i år givet overskud for første gang nogensinde. Overskuddet var på 88 kr., men det ville også blive en enlig svale, da bortfaldet af statens tilskud til foreningers blade næste år vil give et underskud på 8000 kr. Udsendelsen af bladet vil fremover komme til at koste 3000 kr, hvor den nu koster 1000 kr. SL efterlyste spørgsmål til regnskabet, men da der ingen var, konstaterede han, at regnskabet var godkendt. Fremlæggelse af budget LB fremlagde budgettet og henledte opmærksomheden på enkelte poster, der i forhold til tidligere var ændret. Det var nødvendigt, når man skulle budgettere 1,5 år ud i fremtiden, og forholdene ændrede sig en smule. Derefter efterlyste han spørgsmål til budgettet. Flemming de Linde, Sneppevænget 38, bemærkede, at principielt kunne bestyrelsen ikke revidere et af generalforsamlingen vedtaget budget, men man kunne overskride det, og tage højde for det i regnskabsfremlæggelsen i form af en kolonne. LB sagde, at det ville give et pladsproblem at indføje endnu en kolonne på siden, og at det ikke betød noget særlig med overskridelserne, da det jo var småpenge, der var ændret. Flemming de Linde gav kassereren ret, idet han igen bemærkede, at hans indvending var af principiel art. SL mente, at den principielle indvending var korrekt, selvom ingen kunne bebrejde bestyrelsen for overskridelser. Derfor opfordrede han bestyrelsen til at få indføjet endnu en kolonne næste år og dermed tage højde for problemet. Dan Kobbeltved, Hejrevænget 28 (foreningens revisor) mente, at der ikke var noget problem, når forsamlingen kunne godkende eller forkaste budgettet. SL sagde, at det var helt rigtigt, da det var det reviderede budget generalforsamlingen skulle godkende eller forkaste. Der var ikke flere bemærkninger til det punkt, hvorfor SL konstaterede, at forsamlingen havde godkendt budgettet. 8 Sand p65 8

9 Sand p65 9 9

10 Fastsættelse af kontingent, gebyrer og morarenter LB fortalte at satserne var uændrede: 300, 100 og 50 kr. morarenter per påbegyndt måned. Det havde det været i de sidste mange år. Forsamlingen godkendte de uændrede satser. Fastsættelse af administrationsgebyr LB sagde, at administrationsgebyret var uændret 150 kr. Merete Olsen, Ryagervej 14 spurgte, hvad ikke-medlemmer var. LB svarede, at det var grundejere, der ikke var medlemmer af foreningen, men som skulle bidrage til grusvejenes vedligeholdelse. De 150 kr. var et administrationsbidrag til foreningen for dette. Før 1967 var der udstykninger, som ikke medførte pligtigt medlemskab af foreningen. Ikke medlemmer får ikke noget, altså heller ikke Sandpapiret, hvortil Merete Olsen bemærkede, at så nyttede det jo ikke noget med de henstillinger, der stod i bladet. SL: Det er jo rigtigt og interessant. LB sagde så, at der var 8 ikkemedlemmer. Derefter blev administrationsgebyret godkendt. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter SL redegjorde først for bestemmelserne om bestyrelsens medlemsantal og for, at et medlem var udtrådt i løbet af året. Derefter meddelte han, at LB og Walter Boss var på genvalg, at Jan Allingstrup ikke modtog genvalg, og at bestyrelsen opstillede Per Larsen, Engpibervej, som nyt bestyrelsesmedlem. Anne Lone Jensen, Sneglevænget 10, ønskede at vide, hvad Per Larsen stod for. Per Larsen fortalte, at nogen syntes, at han var den rette mand til at sørge for vejene, at det ville han gerne prøve, og at han havde visse erfaringer med grusveje fra Sverige. Jytte Olsen, Lærkevænget 10a, ønskede at vide hvem bestyrelsesmedlemmerne var, da hun kun kendte en eller to Der var ikke andre forslag, og forsamlingen godkendte de opstilledes valg med akklamation. Den således valgte bestyrelse præsenterede sig derefter. SL foreslog forsamlingen at klappe af bestyrelsens store arbejde, og det gjorde forsamlingen så. Valg af suppleanter SL fortalte, at Erik Keller var på genvalg og Jan Allingstrup på nyvalg som suppleanter. De blev begge valgt (J.Allinstrup for det resterende år af Ulla Larsens periode, da hun udtrådte). 10 Sand p65 10

11 Alt i træ-, tagpap og malerarbejde Tlf Fax Jeg kan tilbyde rimelige priser på... * LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER * TILBYGNING * KØKKENRENOVERING * DØR- OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER * GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER * TRÆTERRASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING * OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER * VINDSKEDER * LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING * FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER * TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV * VINDUESKITNING * UDLEJNING AF BRÆNDEFLÆKKER * LISTELOFTER * SANITETSUDSIFTNING * SKILLERUM * GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE * TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING * GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * O.M.A. ALT DETTE OG MEGET MERE GLÆDER JEG MIG TIL AT GIVE ET TILBUD PÅ. Venlig hilsen Peter Sonne Bisp Absalonsvej 2 Tibirke Sand 11 Sand p65 11

12 Valg af revisor og revisorsuppleant Dan Kobbeltved og Martin Hansen blev genvalgt som henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Eventuelt Flemming de Linde, Sneppevænget 38, opfordrede bestyrelsen til at få genetableret den naturlige afvanding ud til Arresøen, evt. ved at føre nogle rør under den sti, der er anlagt ud til søen. SL foreslog pumpelaget, at det konkrete forslag kom skriftligt til bestyrelsen. Det syntes både Flemming de Linde og KB var en god ide, og det blev aftalt. KB mente dog, at stien ikke forhindrede vandet i at komme ud i søen, men i at komme ind fra søen. At grave hul under stien ville forværre problemet, troede han. Derfor måtte vi nøje undersøge problemet. Flemming de Linde mente, at problemet først var opstået efter stianlægget, da det havde øvet vold mod diget, der afgrænsede deres grøfteområde. KB ville undersøge problemet efter det skriftlige oplæg. SL efterlyste andre kommentarer, og da der ingen kom, meddelte SL, at han betragtede sit dirigenthverv som fuldbragt, og han sagde tak for god ro og orden. Til sidst gav han ordet til formanden. KB takkede dirigenten. Forsamlingen klappede. Til sidst hævede KB mødet. Walter Boss. Referent. Opera i Tisvilde Lørdag den 7. august 2004 er der atter opera i Tisvilde. Stedet er ved Sandflugtsmonumentet ca. kl. 19. Billetter kan købes hos Schwarts Boghandel i Helsinge. Der er stole samt mulighed for at købe øl og vin m.m. Det er operasangere fra Det Kongelige Teater som opfører det kan kun anbefales en helt fantastisk oplevelse i det fri. 12 Sand p65 12

13 Sand p

14 Stor skallesluger i fuglebeskyttelsesområdet Arresø -af Ivan Abramowitz, Arresøforeningen Arresø blev for 20 år siden udpeget til at være EF-fuglebeskyttelsesområde. Observationer af fuglelivet viste at Arresø var et godt yngleområde for rovfuglen, rørhøg, og hejrefuglen, rørdrum. De to arter er opført i EF-direktivet som fugle der kræver særlig beskyttelse i yngleområderne. Ud over de nævnte to arter er der i Arresø observeret et stort antal rastende Stor skallesluger. Det er en dykand og føden består af fisk i op til 10 cm. I Danmark ser vi den om vinteren ved vore lavvandede kyster og søer, og i Arresø blev der observeret 2600 rastende Stor Skallesluger. Dette at et så stort antal skalleslugere finder føden i søen viser, at Arresø er et vigtigt område for blandt andet denne fugl, som hører under beskyttelsesdirektivets kriterier for trækkende fugle. Tyve år er gået siden udpegningen. Hvor mange af de udpegede arter yngler og raster i år 2004 i Arresø? Amtet samt Skov- og Naturbeskyttelsen har ikke overvåget fuglelivet og har ikke aktuelle tal på antallet af fugle. Derfor har Dansk Ornitologisk Forening nu påtaget sig et overvågningsprogram, som benævnes Care-taker projekt, hvor foreningen vil danne sig et billede af fuglebestandens størrelse ud fra EF direktivets kriterier. Herved får man en viden om, at fuglebeskyttelsesområderne nu i dag stadig giver betingelser for de udpegede fuglearter. Aage V. Jensens fonde støtter projektet således, at der er penge til at ansætte nogle biologer, der kan optælle og indsamle tællinger foretaget af de lokale ornitologer. For Arresø har jeg fået oplysninger om, at der i begyndelsen af januar 2004 er optalt 3000 Stor skallesluger i en stor samlet flok. Altså Arresø er stadig et godt fugleområde for denne fiskeædende fugl, der i vinterhalvåret henter sin føde i søen. 14 Sand p65 14

15 Sand p

16 Godt Naboskab Motordrevne redskaber Det bør tilstræbes at al anvendelse af motordrevne redskaber i perioden 1/4 til 30/9 finder sted på hverdage mellem 10 og 12 samt mellem 15 og 18. På søn-og helligdage mellem 10 og 12. Haveaffald Haveaffald må kun afbrændes på steder og i perioder, hvor det er tilladt af brandmyndighederne. I Helsinge kommune er det tilladt på alle hverdage at afbrænde mindre bål (200 l) eller i tønde, hvis afbrænding kan ske med mindst mulig gene for naboer. Afbrænding på søn-og helligdage er ikke tilladt. De nærmere regler findes omstående og på vor hjemmeside. Beskæring Beskæring af planter langs veje, skal ske således at færdsel kan foregå uhindret. Helsinge kommunes direktiv kan ses på vor hjemmeside. Nabotræer bør beskæres, så de ikke skygger uhensigtsmæssigt for naboen. Adresse Hver adresse bør være tydeligt afmærket med nummer. Fester Ved større udendørsarrangementer i haven, vil det være en god ide at informere naboerne om tidspunkt. Hastighed på vore veje For at komme til vort område vil mange grundejere bruge auto eller lignende. Vis hensyn når der køres på de små veje. Hastighed højst 40 km/t på de asfalterede veje og højst 20 km/t på grusvejene. Hastigheden er for stor, hvis det støver. Ovenstående kan også ses på vor hjemmeside. Venligst videregiv til eventuelle lejere. 16 Sand p65 16

17 KNUD BAHR HELSINGEVEJ FREDERIKSVÆRK ÅBENT ALLE ÅRETS 366 DAGE FRA KLOKKEN 8 MORGEN TIL AFTEN FREDAGE DOG ÅBENT TIL KLOKKEN HUSK DEN NYE HÆVEAUTOMAT VED KØBMANDSGÅRDEN DEN KAN ANVENDES I DØGNETS 24 TIMER 17 Sand p65 17

18 Jens Flyger fratræder Asserbo Vandværk På Asserbo Vandværks generalforsamling den 11/ meddelte Jens Flyger grundejerforeningens tidligere mangeårige bestyrelsesmedlem at han ønskede at udtræde af bestyrelsen. Jens Flyger startede som observatør 1. august 1975, for næsten 29 år siden. På generalforsamlingen den 9. juli 1976, blev Flyger valgt til bestyrelsen, og efter næstformandshvervet, blev han formand den 26. juni Efter 13 år som formand har Jens Flyger efter eget ønske i det sidste år fungeret som alm. bestyrelsesmedlem. I de år har Flyger sørget for, at vandværket hele tiden var up-to-date. I de seneste år er det ledningsnettet, som er under renovering. Jens Flyger har således ydet en betydelig indsats for Asserbo Vandværk igennem de mange år. 24/ Erik Keller 18 Sand p65 18

19 Sand p

20 Vedligeholdelse og regulering af private vandløb Med tilladelse fra tidsskriftet Stads- og havneingeniøren og Civilingeniør Jørgen Witt, Miljøplan A/S bringer vi følgende artikel. Af civilingenier Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S Vandløbslovens bestemmelser om vedligeholdelse af private vandløb giver ofte anledning til nærmest uoverskuelige problemer. Især i de tilfælde, hvor vandløbet ikke længere kan aflede vandet tilfredsstillende ved normal vedligeholdelse, og der derfor skal ske en vandløbsregulering. I artiklen gennemgås problematikken nærmere og nødvendige procedurer til løsning af problemerne beskrives med særlig omtale af anvendelsen af vandløbslovens nyttebegreb ved udgifternes afholdelse og fordeling. Efter vandløbslovens 35, stk. 1, påhviler vedligeholdelsen af private vandløb normalt bredejerne til sikring af vandets frie løb. Efter lovens 7, stk. 2 er kommunalbestyrelsen vandløbsmyndighed for både de kommunale og private vandløb, hvilket indebærer en tilsynsforpligtigelse, hvor tilsynet med private vandløb dog kan begrænses til at udføres i forbindelse med konkrete sager, der rejses over for vandløbsmyndigheden. Når der rejses en sådan sag, bør kommunen bl.a. undersøge, om der efter tidligere vandløbslovgivning, hvor landvæsensretterne behandlede bade vandløbs- og spildevandssager, eventuelt foreligger kendelser, forligsmæssige aftaler m.v. med stadig gældende bestemmelser af betydning for sagsbehandlingen. Det bør kontrolleres, om det pågældende vandløb rent faktisk har status som vandløb, eller om der i virkeligheden er tale om et spildevandsanlæg. Eller måske er der fastsat særlige vedligeholdelsesbestemmelser efter vandløbslovens 35, stk. 3 og 36 eller tilsvarende bestemmelser i tidligere vandløbslovgivning. Påbud I tilfælde af mangelfuld vedligeholdelse kan kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne om tilsyn og kontrol i vandløbslovens kapitel 11 meddele de forpligtede, normalt bredejerne, påbud 20 Sand p65 20

21 21 Sand p65 21

22 efter 54, stk. 1 om at gennemføre de nødvendige vedligeholdelsesforanstaltninger inden for en fastsat frist, jf. 76, stk. 2. Det bemærkes, at et påbud normalt kun har gyldighed, hvis det har været forvarslet, jf. lovens 77. Hvis påbudet ikke efterkommes, kan vandløbsmyndigheden efter 54, stk. 3 ved en såkaldt selvhjælpshandling gennemføre de påbudte foranstaltninger på den forpligtedes regning. I 55 er endvidere bestemt:»er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand, eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre ude fra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning.«dette betyder, at der i særlige tilfælde kan være en pligt for kommunen til omgående at foretage tvingende nødvendige afhjælpningsforanstaltninger, hvor udgiften efterfølgende skal afholdes af eventuelle ansvarlige for forholdet. Forsømmelighed i den forbindelse kan til gengæld være ansvarspådragende for kommunen. Regulering Efter vandløbslovens 15 kan vandløbsmyndigheden for private vandløb fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. En reguleringssag vil ofte blive rejst på grund af klager fra grundejere over gentagne oversvømmelser som følge af utilstrækkelige afløbsforhold, der ikke kan afhjælpes ved normal vedligeholdelse. Kommunen kan her opfordre grundejerne til at indsende et projektforslag efter bestemmelserne i 17 i den såkaldte reguleringsbekendtgørelse. Efter bekendtgørelsens 17 kræves en detaljeret beskrivelse af og dokumentation for, at projektet er hensigtsmæssigt med en liste over dem, der ønskes inddraget som interessenter. Projektredegørelsen skal endvidere indeholde et overslag over de samlede anlægsudgifter med forslag til deres afholdelse og fordeling. I den forbindelse er det i vandløbslovens 24 bestemt, at udgifterne skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have»nytte«af foranstaltningerne de før omtalte interessenter og herefter fordeles mellem interessenterne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte interessent. Nyttebegrebet er nærmere uddybet nedenfor. Såfremt det indbragte projektforslag opfylder kravene i bekendtgørelsens 17, kan kommunalbestyr- 22 Sand p65 22

23 elsen efter 19 beslutte at fremme sagen. Som bestemt 25 opkræves samtidig et gebyr på ikke over 2 % af anlægsudgiften, dog mindst 3.000,- kr., gældende fra 1. oktober 1983 med en regulering, der efter 27 sker ved hvert årsskifte på grundlag af det seneste offentliggjorte nettoprisindeks efter nettoprisindeksloven. Mindstegebyret for 2003 kan på den baggrund beregnes til kr. Kommunalbestyrelsen skal herefter offentliggøre projektforslaget i de lokale aviser med en kort redegørelse og med oplysning om en frist på mindst 4 uger til at indsende skriftlige bemærkninger. Eventuelt indkaldes til et offentligt møde om sagen, jf. 20. Fortolkning af nyttebegrebet I en vandløbssag i Jægerspris Kommune havde Landvæsenskommissionen godkendt, at udgifterne til et drænprojekt skulle afholdes af en større kreds af grundejere efter et solidaritetsprincip. Efter anke af kendelsen til Overlandvæsenskommissionen for København, Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amtskommuner fastslog Overlandvæsenskommissionen i en kendelse fra 1994, at interessenterne i drænprojekt er indskrænket til dem, der har en direkte nytte af, at drænet fungerer. Overlandvæsenskommissionen udtaler i kendelsen:»der er ikke i vandløbsloven hjemmel til at foretage en fordeling af udgifterne ud fra et solidaritetshensyn, men udgiften skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne, jf. lovens 24, stk. l. Overlandvæsenskommissionen finder det ikke godtgjort, at det foreliggende projekt vil have nyttevirkning for ejendomme, som ikke er stuvningsramt til et niveau, der medfører oversvømmelser på ejendommene. På grundlag af Tv-inspektionen kan der lægges til grund, at der på begge sider af Toftegårdsvej har været behov for vedligeholdelse af rørledningen, bl.a. i form af rodbeskæring. Efter overlandvæsenskommissionens opfattelse har de forekomne opstuvninger i hvert fald i nogen grad varet en følge af manglende vedligeholdelse af vandløbet. På den anden side er der ikke tvivl om, at en gennemførelse af det udarbejdede projekt vil være til nytte for de ejendomme, som er stuvningsramt til et niveau, der medfører oversvømmelser på ejendommene. Da ikke alle bredejere efter det oplyste er stuvningsramte, er der ikke grundlag for at lade bredejerne som sådanne deltage i udgiftsfordelingen«. 23 Sand p65 23

24 Herefter afgjorde Overlandvæsenskommissionen, at kun 8 ejendomme med konstaterede oversvømmelser havde nytte af projektet i forhold til det store antal grundejere, Landvæsenskommissionen havde godkendt inddraget ud fra en solidaritetsbetragtning. Da Overlandvæsenskommissionen skønnede, at nytten var den samme for alle 8 ejendomme, skulle hver ejendom betale 1 part af de samlede udgifter på ca kr., eller ca. l kr. pr. ejendom i 1994-priser. Det skal ses i forhold til, at landvæsenskommissionen efter solidaritetsprincippet havde godkendt udgifterne fordelt på parter. Endvidere har Overlandvæsenskommissionen for Vestsjællands- og Storstrøms amtskommuner i kendelse fra 200l præciseret, at vandløbslovens 68 om forøget afløbsmængde (medbenyttelse) udvider nyttebegrebet i 24. Forøges afløbsmængden, f.eks. ved bebyggelse, vejanlæg, udpumpninger eller boringer, kan vandløbsmyndigheden efter 68, stk. l pålægge ejerne af de ejendomme eller anlæg, der giver forøget afstrømning, at betale et forholdsmæssigt bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Hvis et vandløb tilføres spildevand af en karakter, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden efter 68, stk. 2 tilsvarende pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne hører, at betale et bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse. Kendelserne har afgørende betydning, når kommunalbestyrelsen som vandløbsmyndighed efter vandløbslovens 74 skal søge at opnå forlig om udgifternes afholdelse og fordeling. Kommunalbestyrelsen skal alene anvende nyttebegrebet efter 24 eventuelt i sammenhæng med 68 ved afgrænsningen af de interessenter, der skal afholde udgifterne til projektets gennemførelse. Det kan i lidt større sager være uhyre besværligt og ressourcekrævende at nå frem til en blot nogenlunde klar afgrænsning og»retfærdig«fordeling. Lykkes det ikke kommunalbestyrelsen at opnå forlig om de økonomiske forhold, kan sagen efter vandløbslovens 24, stk. 3 indbringes for taksationsmyndighederne af kommunalbestyrelsen på begæring af de berørte interessenter, idet taksationsmyndighederne har overtaget landvæsenskommissionernes og overlandvæsenskommissionernes kompetence på området efter, at lov om landvæsensretter blev ophævet i Taksationsmyndighedernes behandling af økonomiske spørgsmål sker uden udgift for interessenterne. 24 Sand p65 24

25 Sand p

26 Sagens endelige afgørelse Efter reguleringsbekendtgørelsens 23 kan kommunalbestyrelsen først træffe endelig beslutning om godkendelse af projektet og vilkårene for gennemførelsen, når alle økonomiske spørgsmål og forhold til bestemmelser i anden lovgivning er afklaret. Kommunalbestyrelsens beslutning om projektets gennemførelse kan herefter med opsættende virkning påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden for en 4 ugers frist, jf. vandløbslovens 80, 81 og 82. Det er derfor ikke ualmindeligt, at sager om private vandløb kan trække ud i flere år, hvis det overhovedet lykkes at nå frem til endelig afgørelse. Helsinge Kommune informerer På foranledning af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning, skal oplyses, at det ifølge privatvejslovens 49 er ulovligt at anbringe faste genstande på vejarealer uden kommunens godkendelse. Dette gælder også store sten i rabatter. Politimesteren i Hillerød har i skrivelse af 3. marts 1995 tiltrådt denne bestemmelse. Bevoksning, der går ud over vejareal og generer færdslen, jfr. lov om offentlige veje 103, stk.2 og privatvejslovens beskæres. Vejprofil kan ses nedenfor, eller på De steder hvor kommunen ikke finder, at beskæringen er i orden, vil ejeren få tilsendt et påbud om beskæring. Yderligere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Torben Worsøe, tlf eller tow@helsinge-kommune.dk. 26 Sand p65 26

27 Sand p

28 G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, Frederiksberg C. B Sand p65 28