Tilladelse til udledning af overfladevand fra forsinkelsesbassin i Broager til Nejs Møllebæk

Transkript

1 Sagsnr.: 19/27467 KS: smgr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra forsinkelsesbassin i Broager til Nejs Møllebæk 1

2 Indhold Udledningstilladelse... 3 Vilkår for tilladelsen... 4 Forudsætninger for tilladelsen... 5 Sønderborg Kommunes vurdering og bemærkninger... 5 Høringssvar... 7 Klagevejledning... 7 Bilag Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Oplandskort Bilag 3: Bassindimensionering Bilag 4: Bassinudformning Bilag 5: Vandspejlsberegninger 2

3 Udledningstilladelse Sønderborg Kommune meddeler den 29. juli 2019 tilladelse til udledning af overfladevand fra områderne omkring Industrivej og Møllegade i Broager. Overfladevandet ønsker Sønderborg Forsyning A/S at udlede til Nejs Møllebæk via vådt regnvandsbassin med nyt udløb U Tilladelsens vilkår kan ses fra side 4. Tilladelsen er givet i henhold til: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2019, kap. 4, 28, stk.1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Tilladelsen er meddelt til ejeren af afløbssystemet, Sønderborg Spildevandsforsyning A/S. Lonnie Jessen Biolog, Vand & Natur Sønderborg Kommune T loes@sonderborg.dk 3

4 Vilkår for tilladelsen 1. Sønderborg Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene og Udledningen og de tilhørende anlæg skal etableres som ansøgt, med mindre der er stillet andre krav i nedenstående vilkår. Området er vist skraveret i bilag 2. Oplandets samlede areal er 10,8 ha med en afløbskoefficient på ca. 0,55 svarende til 5,92 red. ha. 2. Overfladevandet skal udledes via ny udløbsledning til Nejs Møllebæk udløb nr.: U31012 (koordinater (x;y): ,165; ,708). 3. Tilladelsen er gældende, når der er foretaget en separering af og 14019, og der er sket en omkobling af spildevandssystemet fra fælleskloak til separat kloak. 4. Tilsynsmyndigheden er Naturstyrelsen, fordi tilladelsen meddeles til et spildevandsforsyningsselskab omfattet af Vandsektorlovens 2. Indretning og drift 5. Inden udledning skal overfladevandet have passeret forsinkelsesbassin med et permanent vandspejl, som angivet i bilag 3. Bassinet skal have et vådvolumen svarende til minimum 200 m3 pr. red. ha og skal med mindre, at vilkår i denne tilladelse foreskriver andet, udføres i overensstemmelse med Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner (Vollertsen, Hvitved-Jacobsen, & Haaning Nielsen, 2012). 6. Afløbet fra bassinet skal være droslet, så der ikke udledes mere, end hvad der svarer til 1 l/s/ha ved maksimal opstuvning i bassinet, det vil sige 11 l/s. 7. Dimensioneringen af opstuvningsvolumenet skal ske i overensstemmelse med Spildevandskomiteens regneark LAR -dimensionering, eller gennem en LTS - simulering af afløbssystemet. Dimensioneringsforudsætningerne er: et teoretisk overløb en gang hvert femte år (n=1/5) afløb svarende til 1 l/s/ha en sikkerhedsfaktor svarende til 1,25 8. Sønderborg Forsyning A/S skal i anlægningsfasen og indtil bassinet er etableret sikre, at udledningen af overfladevand svarer til de eksisterende forhold, og at der ikke bliver udledt sand eller andet til recipienten. Når anlægsarbejderne er afsluttet skal Sønderborg Forsyning A/S efterse og tømme afløbssystemets sandfang. Tidsfrister 9. Senest 4 uger før en planlagt oprensning af bassinet skal ansøger kontakte Sønderborg Kommune, Vand & Natur, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg. Afdeling Vand & Natur vil herefter vurdere, på hvilke vilkår oprensningen kan foregå. 10. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden tre år efter den er meddelt. Senest 14 dage efter, at udledningstilladelsen er taget i brug, skal Sønderborg Kommune underrettes (spildevand@sonderborg.dk) og Naturstyrelsen underrettes (sdj@nst.dk)

5 Forudsætninger for tilladelsen I forbindelse med separering af fælleskloakeret boligområde i Broager, ønsker ansøger at udlede overfladevand fra spildevandsopland og via nyt udløb U Spildevandsoplandene og har i nuværende situation overløb af opspædet spildevand til Nejs Møllebæk via U Efter separeringen vil der kun blive udledt overfladevand (tag- og regnvand). Ansøger ønsker at udlede overfladevand fra et samlet areal på 10,8 ha og et befæstet areal på 5,92 ha. Recipient Nejs Møllebæk er kun målsat på de yderste ca. 200 meter. Her har vandløbet en målsætning om god økologisk og kemisk tilstand. For at opnå en god økologisk tilstand skal vandløbet leve op til kriterier gældende for både fisk, smådyr og planter. I vandområdeplanen fremgår det, at den nuværende økologiske og kemiske tilstand på strækningen er ukendt. Ved seneste vandløbsbedømmelse opnåede Nejs Møllebæk en DVFI på 4 (noget forringet biologisk kvalitet). For at have god økologisk tilstand, skal vandløbet have en DVFI på mindst 5. DVFI Faunaklasser DFI Forureningsgrad Svarer til: 7 til 6 I til I-II Praktisk taget uforurenet. 5 II Ret svagt forurenet. 4 II-III Overgangsform mellem ret svagt forurenet og ret stærkt forurenet. 3 III Ret stærkt forurenet. 1-2 III-IV Overordentlig stærkt forurenet. Sønderborg Kommunes vurdering og bemærkninger Eksisterende forhold I den eksisterende fælleskloakerede situation sker der overløb af opspædet spildevand til Nejs Møllebæk. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at der har været hyppige og store overløb. Overløbene er ikke umiddelbart kvantificerbare, da udløbet fra de to oplande ikke sker til U14018 (ved Broager Renseanlæg), som beskrevet i Spildevandsplan for Sønderborg Kommune. Overløbene sker til regnvandsledning i opland 31002, som har udløb til Nejs Møllebæk via U Overløbene tilfører meget vand uforsinket og organisk materiale til vandløbet. Vandløbet er på strækningen nedstrøms U31002 både hydraulisk påvirket, men der er også en del slam aflejret på vandløbets bund. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at separeringen vil mindske både den hydrauliske påvirkning og forureningen med organisk materiale. Udledning af overfladevand fra separatkloakerede områder kan dog påvirke recipienter på to måder. I nedenstående er der redegjort for ovenstående aspekter ved den fremtidige udledning. Hydraulisk belastning Udledning fra befæstede arealer giver anledning til, at der er store variationer i vandløbs vandføring. De store variationer i vandføringen fører til erosion og aflejringer i vandløbet, og det begrænser vandløbets flora og fauna til at omfatte de arter, som er robuste og hurtigt kan etablere sig igen. Undersøgelser har vist, at den biologiske vandkvalitet generelt er dårligst i vandløb med den største variation i vandføringen (Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, 2000). Det typiske vandløb i Sønderborg Kommune er et lille vandløb med en lille vandføring. Især om sommeren kan vandføringen være meget lav. Små vandløb er særligt følsomme overfor hydrauliske belastninger. For at 5

6 undgå de negative påvirkninger fra udledninger fra befæstede arealer - eksisterende som nye skal udledninger af overfladevand til sårbare vandløb forsinkes og udledning udjævnes over tid. I forbindelse med separering af tidligere fælleskloakerede områder, kan mængden af vand, som bliver udledt til en recipient, blive forøget. For at undgå hydraulisk belastning af vandløb, har Sønderborg Kommune den praksis at neddrosle udledninger til 1-2 l/s/ha. Kravet kan dog skærpes eller lempes afhængig af den konkrete recipients følsomhed. Nejs Møllebæk er, efter Sønderborg Kommunes vurdering, hydraulisk belastet, og der må derfor ikke ske en yderligere belastning af vandløbet. Den hydrauliske belastning kommer blandt andet til udtryk som oversvømmelse af bynære arealer og slid på vejunderføringer. Desuden er der i vandløbet spor af kraftige erosion af brinker. Sønderborg Kommune vurderer, at den hydrauliske belastning skal begrænses mest muligt for både at sikre, at omfanget af oversvømmelser ikke øges men også i forhold til at sikre levegrundlaget for følsomme vandløbsinsekter og derigennem sikre, at vandløbet opnår målsætningen om god økologisk tilstand. Sønderborg Kommune tillader i det her tilfælde et afløb på 11 l/s svarende til 1 l/s/ha. Beregninger af vandspejlet i Nejs Møllebæk i forskellige scenarier viser, at det er de store udledninger fra overløb af opspædet spildevand, der bidrager til forhøjet vandspejl i vandløbet, ikke den aktuelle udledning fra forsinkelsesbassinet. Se detaljerede beregninger i vedlagte bilag 5. Projektet med at separatkloakere området samt etablering af forsinkelsesbassinet skal sikre, at der ikke fremadrettet sker overløb af spildevand, så vandløbet ikke bliver belastet af store vandmængder eller af forurenet vand fra spildevandsoplandene og Sønderborg Forsyning A/S har oplyst, at der kan etableres et bassin med et opstuvningsvolumen på 2597 m3, som skal svare til at bassinet har en statistisk overløbshyppighed på en gang hvert femte år (n=1/5). Næringsstoffer Overfladevand fra veje og befæstede arealer kan øge tilførslen af næringsstoffer til recipienterne. Sønderborg Kommune stiller derfor normalt krav om, at forsinkelsesbassiner etableres som bassiner med et permanent vandspejl. Sønderborg Kommune vurderer, at et veldrevet og korrekt dimensioneret vådt bassin kan fjerne op til % af de næringsstoffer, som tilføres med overfladevandet. Sønderborg Kommune henviser i forbindelse med dimensionering og udformning af våde bassiner til Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner (Vollertsen, Hvitved-Jacobsen, & Haaning Nielsen, 2012). Figur 1. Principskitse for udførelse af vådt bassin med forsinkelsesvolumen (Vollertsen, Hvitved-Jacobsen, & Haaning Nielsen, 2012). Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Udledning af overfladevand fra separerede spildevandsoplande kan påvirke recipienten. Indholdet af forurenende stoffer i overfladevand fra byer og veje varierer meget. Overfladevandets variation i sammensætning og koncentration er afhængig af en række forhold, blandt andet trafikkens størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, spild og uheld, eventuelle anlægsarbejder 6

7 langs vejen, størrelsen af det atmosfæriske nedfald, og hvornår det sidst har regnet. Almindeligt belastede separate regnvandsudledninger er ikke omfattet 2, og der skal derfor ikke foretages en vurdering om overfladevandet indeholder miljøfarlige stoffer. Grundvand Forsinkelsesbassinet placeres udenfor boringsnære beskyttelsesområder, indvindingsoplande til vandværker, indsatsområder og områder med særlige drikkevandsinteresser. Nærmeste drikkevandsboring ligger 1,75 km øst for bassinet, og vurderes ikke at blive påvirket af bassinet eller udledningen. Der stilles derfor ikke særlige krav til udformning af bassinet i forhold til beskyttelse af grundvand. Natura 2000 Ifølge Habitatbekendtgørelsen, Bek. nr af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv kan påvirke et Natura 2000-område væsentlig. Nejs Møllebæk er i forbindelse med følgende Natura 2000-område: Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als. Målsætningen er ikke opfyldt blandt andet på grund af tilførslen af næringsstoffer. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at udledningen ikke vil påvirke Natura 2000-området eller udpegningsgrundlaget (rev, sandbanke, edderfugl, hvinand og marsvin) væsentligt, da der fremadrettet kun vil blive udledt renset tag- og overfladevand. Endvidere vil der, som følge af separatkloakeringen og etablering af forsinkelsesbassinet, ikke længere være overløb af opspædet spildevand til Natura området og dermed nedsættes mængden af tilførte næringsstoffer til vandområdet. Samlet vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at udledningen ikke vil forringe tilstanden i Nejs Møllebæk eller Natura2000-området, eller forhindre målopfyldelsen for Nejs Møllebæk i forhold til de gældende vandområdeplaner. Høringssvar Udkast til udledningstilladelsen har været i høring hos Sønderborg Forsyning, berørte lodsejere samt vandløbsmyndigheden og naturmyndigheden hos Sønderborg Kommune fra den 28. juni 2019 til den 12. juli Kommunen har ikke modtaget nogen høringssvar eller bemærkninger i perioden. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives inden den 26. august Klageberettigede er: Axel Christian Sibbersen, Brovej 71A, 6310 Broager Jørgen Jørgensen, Nejs Møllevej 14, 6310 Broager Sønderborg Spildevandsforsyning, att. Finn Nielsen Christensen, fnch@sonfor.dk Sundhedsstyrelsen Styrelsen for Patientsikkerhed, sesyd@sst.dk 2 1 i Bekendtgørelse nr af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og havområder 7

8 Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling, Danmarks Naturfredningsforening, hovedafdeling, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, og Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort (på kommunens hjemmesiden eller i avisen), regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Du kan klage via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Sønderborg Kommune via klageportalen. Vær opmærksom på at der vil blive opkrævet et gebyr hvis du klager. I klageportalen sendes din klage automatisk først til Sønderborg Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning via mail til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil du blive underrettet. En eventuel klage har som hovedregel ikke opsættende virkning medmindre klagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at tilladelsen kan tages i brug, inden klagen er afgjort. Dette sker dog på eget ansvar, da Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ændre tilladelsen. Evt. søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder efter, at tilladelsen er meddelt. 8

9 Bilag 1 Oversigtskort 9

10 Bilag 2 Oplandskort 10

11 Bilag 3 Bassindimensionering 11

12 Bilag 4 Bassinudformning 12

13 Bilag 5 Vandspejlsberegninger Beregning af ændringer ved udledning til Nejs Møllebæk. Stationer: 2006: Udløb fra rørlægning : Overkørsel på mtr. 20 Skodsbøl, Broager (Poul Brock Larsen) : Vejunderløb ved Brovej 2230: Hvor den nye udledning er påtænkt at ligge 2475: Det nuværende spildevandsoverløb : Vejunderløb ved Møllegade Den nye udledning vil betyde at der omkring st vil blive udledt 11 l/s i et kontinuert flow. Pt. er der ikke denne udledning, til gengæld går et spildevandsrør (st. 2475) ved heftige regnskyl i overløb, og leder spildevand ud i vandløbet. Dette rør kan udlede så meget som 815 l/s. Der vil i udregningerne bruges scenarierne med overløb med 200, 400, 600 og 815 l/s. Årsmiddelafstrømningen for Broager er sat til 12,4 l/s/km2 (Geografforlaget). Ved en årsmiddelafstrømning må det forventes at spildevandsledningen ikke går i overløb, hvorfor forskellen vil være en merudledning på 11 l/s i fremtiden. Dette vil betyde en vandspejlsstigning fra st til 2768 på maksimalt 5 cm ved tæt grødevækst (Bilag 1) og 3 cm ved en nyskåret strømrende (Bilag 2). I begge tilfælde vil der være +50 cm til terrænkant. Vintermiddelafstrømningen for Broager er sat til 15,5 l/s/km2. Her er resultatet det samme, dog med har det nye tilløb på 11/s en mindre indflydelse, qua den procentvise mindre udledningen relativt til afstrømningen fra oplandet. Ved en tæt grødevækst (usandsynligt om vinteren) vil vandspejlsstigningen maksimalt være 4 cm (Bilag 3), mens den ved en nyskåret strømrende vil være maksimalt 3 cm (Bilag 4). Der vil være 30 cm til terrænkant. Medianmaksimumafstrømningen (en toårshændelse) er sat til 55 l/s/km2. Der vil blive regnet på hændelser med Manningtallet på hhv. 6 (tæt grøde) og 12 (nyskåret strømrende). (Manningtal = 6) Ved sådan en hændelse vil spildevandssystemet gå i overløb, og løbe ud i vandløbet. For dette scenarie er der beregnet 5 vandspejl. Første beregning (Bilag 5) viser situationen ved udledninger på hhv. 200 og 400 l/s fra overløbet, kontra det planlagte udledning på 11 l/s fra det nye bassin. Beregningerne viser med al tydelighed at det i sådanne situationer vil være mest fordelagtigt med et forsinkelsesbassin, da det er de store udledninger fra overløb, som bidrager til de højere vandspejl i vandløbet. Ved overløb på hhv. 600 og 815 l/s er dette endnu mere tydeligt, og vandløbet vil også gå over terræn (Bilag 6). (Manningtal = 12) Igen er der beregnet 5 vandspejl. Første beregning (Bilag 7) viser situationen ved udledninger på hhv. 200 og 400 l/s fra overløbet, kontra det planlagte udledning på 11 l/s fra det nye bassin. Den sidste beregning (Bilag 8) er for overløb på hhv. 600 og 815 l/s. Begge beregninger viser at de høje vandspejl forekommer når der udledes fra spildevandsoverløbet, og ikke pga. merbelastningen på 11 l/s. 13

14 BILAG 1 Afstrømning på 12,4 l/s. Tæt grøde (Manningtal 6). Blå linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (intet overløb) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

15 BILAG 2 Afstrømning på 12,4 l/s. Nyskåret strømrende (Manningtal 12). Blå linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (intet overløb) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

16 BILAG 3 Afstrømning på 15,5 l/s. Tæt grøde (Manningtal 6). Blå linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (intet overløb) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

17 BILAG 4 Afstrømning på 15,5 l/s. Nyskåret strømrende (Manningtal 12). Blå linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (intet overløb) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

18 BILAG 5 Afstrømning på 55 l/s. Tæt grøde (Manningtal 6). Mørkeblå (øverste) linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 400 l/s) Lyseblå linje (i midten): Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 200 l/s) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

19 BILAG 6 Afstrømning på 55 l/s. Tæt grøde (Manningtal 6). Mørkeblå (øverste) linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 815 l/s) Lyseblå linje (i midten): Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 600 l/s) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

20 BILAG 7 Afstrømning på 55 l/s. Nyskåret strømrende (Manningtal 12). Mørkeblå (øverste) linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 400 l/s) Lyseblå linje (i midten): Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 200 l/s) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]

21 BILAG 8 Afstrømning på 55 l/s. Nyskåret strømrende (Manningtal 12). Mørkeblå (øverste) linje: Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 815 l/s) Lyseblå linje (i midten): Vandspejl ved nuværende tilstand (+ overløb på 600 l/s) Rød linje: Vandspejl ved fremtidig tilstand 8.5 Nejs Møllebæk [m DVR90] Station [m]