Årsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.

Transkript

1 Årsrapport for 2018 Årsrapporten består af - Det økonomiske resultat - Redegørelse for det økonomiske resultat - Opfølgning på målene - Bemærkninger i øvrigt 1. Indledning Årsrapporten er Byrådets styringsredskab for opfølgning på et budgetår i den selvforvaltende virksomhed og en naturlig fortsættelse af den indgåede selvforvaltningsaftale mellem virksomheden og det politiske udvalg/center. I årsrapporten opgøres det økonomiske resultat med overskud eller underskud for det netop afsluttede budgetår. I årsrapporten foretages ligeledes en opfølgning på selvforvaltningsmål for det forløbne år. Virksomheden kan kommentere på både det økonomiske resultat og målopfyldelsen. Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center. 2. Økonomi 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning Virksomhedens økonomiske overførsel fra 2017 til 2018 samt den opgjorte overførsel fra 2018 til Overførsel fra Kr. Resultat for året Kr. Overførsel til Kr. Procent af bruttobudgettet -1,3% -= overskud; + = underskud 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat Her under beskrives årsager til overskud eller underskud, bevidst handling, mange uforudsete udgifter, afvikling af underskud, anvendelse af overskud mv. Ved merforbrug over 3% skal udarbejdes særskilt handleplan. :

2 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene I nedenstående skema skal virksomheden beskrive målopfyldelsen på selvforvaltningsmålene for Vurderingen af målopfyldelsen sker i form af smileys Under oversigten over målopfyldelsen på selvforvaltningsmålene har du mulighed for at uddybe resultatet. For at sikre et hurtigt visuelt overblik over målopfyldelsen anvendes tre forskellige smileys med følgende betydning. Skriv selvforvaltningsmålet ind i nedenstående oversigt og kopier den relevante smiley ind i skemaet herunder. De tre smileys har følgende betydning: Slutopfølgning 2018 Resultatet er nået. Tidsplanen er holdt. Resultatet er i alt overvejende grad nået. Tidsplanen er i alt overvejende grad overholdt. (Forsinkelsen er mindre end 3 måneder) Resultatet er ikke nået Tidsplanen er ikke holdt. Mål ændret Der kan dermed ikke følges op på målet. Kommentarer: Hvis der anvendes røde eller gule smileyer, skal der kortfattet kommenteres på målopfyldelsen: Hvorfor er resultatet/tidsplanen ikke overholdt, hvad er konsekvenserne heraf og hvordan bringer vi os i mål Hvis de anvendes mål ændret skal det beskrives, hvem/hvorfor målet er ændret (ekstern ændring, politisk godkendelse) Nr. Selvforvaltningsmål (navn/titel) (Beskrivelse, formål/mål for hvert enkelt mål findes sidst i dette dokument) Smiley Resultat 1. Udvikling af faglighed Ja 2. Økonomistyring Ja 3. Brobygning Ja 4. Tidlig indsats Ja 5. IT og kommunikation Ja 6. Afbureaukratisering 7. Bestyrelsens samarbejde med forældreråd Ja Smiley Tidsplan Videreføres målet i 2019? (Ja/nej)

3 3.1. Redegørelse for målopfyldelsen Herunder skal du redegøre for målopfyldelsen. Hvis målet ikke er opfyldt i indeværende år og der derfor er anvendt røde eller gule smileyer, så skal der i tabellen herunder redegøres for konsekvenserne af, at målet ikke er opfyldt. Herudover er du velkommen til i øvrigt at redegøre for målopfyldelsen. (Tabellen vil udvide sig i takt med, at du skriver) Mål Konsekvenser af ikke opfyldt mål samt evt. redegørelse for målopfyldelsen nr. 1 Et planlagt NUSSA forløb, hvor alle institutioner skal have repræsentanter igennem et uddannelsesforløb, er blevet udskudt til medio Dette pga. undervisernes muligheder. 2 3 Samarbejdet med sundhedsplejen skal optimeres. Endvidere kan brobygningen med dagpleje og skoler udvikles yderligere. 4 Der er dog et enkelt delelement der ikke er gennemført til fulde; samarbejde med SSP omkring digital dannelse. Der har været møder med fokus på flowet fra vuggestue til ungdomsliv med ledelsen. Der har været deltagelse i SSP s årsmøde omkring temaet Bemærkninger i øvrigt (Mulighed for at komme med bemærkninger til virksomhedens daglige drift i 2018, selvforvaltningsaftalen, selvforvaltningsreglerne m.v.) Dato: 21. februar 2019 Virksomhedsleder: Elise Dittmann Selvforvaltningsmål for virksomheden. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr. Mål 1: Mål 2: Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål i overskrift: Udvikling af faglighed Økonomistyring Brobygning Tidlig indsats IT og kommunikation Afbureaukratisering Bestyrelsens samarbejde med forældreråd

4 Selvforvaltningsmål nr.1: Udvikling af faglighed At alle kvalificerer implementering af det nye pædagogiske arbejdsgrundlag og den styrkede pædagogiske læreplan og arbejder efter det, så der gives bedst mulige udviklings- og læringsbetingelser for børnene. Effekten er at flere børn ligger i generel indsats jf. Resultataftale. Den implementeringsplan, der indbefatter såvel ledelse som medarbejdere, der er lavet i Område Øst følges og opfyldes. Området har lavet en implementeringsplan ift. det nye pædagogiske arbejdsgrundlag og den styrkede læreplan, der rækker ind i For 2018 er der lavet en årsplan med faglige udviklingsaktiviteter, som ud over den ledelsesmæssige strategiske planlægning i ledelsesteamet, blandt andet indeholder: Netværk: Der er etableret netværk på tværs af dagtilbudsområdet og med tråd til skoleområdet, så der kan samstemmes på de felter det giver mening. Foredrag, pædagogiske dage og workshops: Tosprogede børn og familier, Sproglig udvikling, Dannelse og karakterdannelse, Børns selvkontrol, Filosofi i børnehøjde Kursus- og uddannelsesaktiviteter: Flerfamilie, Marte Meo, NUSSA (neuroaffektiv pædagogik), Kompetencehjulets nye udgaver PUB og SMART. Litteratur: I tilknytning til overstående indkøbes der relevant litteratur såvel til institutionerne, som til forældreudlån. Elementerne indgår i drøftelser og debatter på alle niveauer; bestyrelse/forældreråd, ledelse og personalegrupper og sikres derved at det leves og udvikles i praksisfeltet. Siden indførelse af områdestrukturen er der arbejdet målrettet med at have en årsplan, hvor alle faglige udviklingsaktiviteter er i en rød tråd på alle niveauer; børn, forældre, personale og ledelse og samtidig have muligheden for at implementere faglig viden, så det også matcher den enkelte institutions kultur og særkende. I 2018 bygges der ovenpå,- en del af mødestrukturen i det pædagogiske felt er lagt ens, så der kan videndeles. Der er sammenhæng til Resultataftale mellem Direktionen og CDS, Mål 1. Der er ligeledes sammenhæng til Byrådets visionsmål om at, I fremtiden skal særligt dagtilbud,..sikres fortsat faglig udvikling.

5 Selvforvaltningsmål nr.2: Økonomistyring Der ønskes sorte tal på bundlinjen, så budget og regnskab hænger sammen. Dog inden for den politisk besluttede ramme jf. kasse- og regnskabsregulativet. Der skal være balance imellem de tildelte midler og udmøntningen. Samtidig skal styringen være så enkel som mulig i forhold til arbejdsgange og administrative systemer. At regnskab 2018 er inden for den besluttede ramme. At det nye økonomisystem implementeres, så det giver lettere arbejdsgange. Der er nedsat et netværk på tværs af hele dagtilbudsområdet bestående af repræsentanter fra de administrative team og områdeleder med CDS som tovholder. Der arbejdes på en implementering af det nye økonomisystem med det sigte at få lettere arbejdsgange, så der ikke skal opfindes egne Excel-ark til styringen i fht. det der er brug for. Der udarbejdes løbende rapporter der sammenholdes med det til hver en tid aktuelle børnetal og justeres hurtigst muligt, hvis det skønnes nødvendigt. Institutionerne sikres i højere grad ved uforudsete hændelser; faldende børnetal, langtidsfravær qua opsamlede midler. Området kom ud med et planlagt overskud på 1,9% fra Et overskud der har rod i et overskud fra områdets selvejende institution, som blev kommunal og sammenlagt ved indførelse af områdestruktur. Der er en relativ sund økonomi i området. Der er sammenhæng til Resultataftale mellem Direktionen og CDS, Mål 2. Endvidere har det sammenhæng med det tværgående mål om afbureaukratisering.

6 Selvforvaltningsmål nr.3: Brobygning At etablere en god start for barnet i alle overgange: fra sundhedsplejerske til vuggestue fra dagpleje til børnehave - fra vuggestue til børnehave fra børnehave til SFO/skole. Alle i samarbejde og med inddragelse og involvering af forældre. Samarbejdet vil betyde at trivsel, udvikling og læring understøttes. I 2018 igangsættes der nye samarbejdsflader i forhold til brobygning. I alle de tre skoledistrikter som Øst samarbejder med; Ellebæk, Holmegård og Fladså nedsættes der grupper der arbejder konkret med årshjul. Samarbejdet med Sundhedsplejerske og Dagplejen opprioriteres. De iværksatte besøgsaftaler bruges af forældre. Forældre oplever at der er god sammenhæng. Brobygningsprojekt omkring Rønnebæksholm i samarbejde med dagtilbud og skoler. Brobygningsmaterialet bruges i overgange. Kompetencehjul er redskabet til at optimere overlevering, så barnets fortsatte trivsel og udvikling sikres. Der udarbejdes kommissorier mellem de tre skoler og dagtilbud med afsæt i brobygningsmaterialet og de lokalt forankrede tiltag der er. Forældredelen indtænkes bl.a. gennem forældremøder, hvor der kan afstemmes forventninger til barnets start i SFO/skole og dermed arbejdes målrettet. Besøgsordninger for forældre forud for barnets start i institutionerne brandes via hjemmesider. Netværk på tværs af dagtilbudsområdet understøtter udviklingen og ideudvikler i forhold til praksisfeltet. Igennem forældreforedrag, lokale forældrecafeer sættes der fokus på brobygning. Der er mange gode og gennemarbejdede traditioner i brobygningsarbejdet og i besøgsordninger på alle niveauer. Der er arbejdet med temaet i ledelsesgruppen, hvor der har været videndeling. Endvidere har hele BIC forløbet kvalificeret fagligheden. I 2017 havde Øst et Rønnebæksholmprojekt, som der bygges ovenpå i det nuværende. Der er sammenhæng til Resultataftale mellem Direktionen og CDS, Mål 5. Endvidere er der sammenhæng til Fagudvalgets mål om forpligtende samarbejde i overgange. Og til Byrådets visioner om Mærk Næstved,- at tiltrække nye borgere.

7 Selvforvaltningsmål nr.4: Tidlig indsats At sikre, at der handles hurtigt og professionelt for børn og familier i udsatte positioner, således at flere børn er i trivsel, så en senere og mere indgribende indsats kan undgås. I Fladsådistriktet i samarbejde med CBU er der hurtigere indgriben. Samtidig understøtter værktøjet Familiedialog en udvikling for barnet i positiv retning og med et større helhedssyn. Et IT værktøj der planlægges implementeret medio I flerfamilietilbuddet arbejdes der på en tilgang af familier, således at der tages hånd om børn og familier inden udfordringer vokser sig for store og i en negativ retning. Selvforvaltningsmål 1 om faglig udvikling understøtter den tidlige indsats, hvorfor det er et succeskriterium, at den faglige kvalificering prioriteres og udmøntes i hverdagspædagogikken. Årsplanlægningen jf. mål 1. gennemføres. Fastholde områdets tilbud og projekter: Flerfamilie, Ung mor/vuggestuetilbuddet, lokalt forankrede indsatser. Distriktsprojektet i Fladså med CBU forsøges videndelt i området. De tværfaglige team bruges i bekymringssager. Der gøres status medio 2018 på indsatserne. Der indledes et samarbejde med SSP omkring digital dannelse. Der arbejdes kvalificeret i forhold til de midler der er - med: Flerfamilie Kompetencehjul Ung mor/vuggestuetilbud Marte Meo Neuroaffektiv pædagogik Mentalisering Tværfaglige team Der er sammenhæng til Resultataftale mellem Direktionen og CDS, Mål 3 om tidlig inkluderende indsats.

8 Selvforvaltningsmål nr.5: IT og Kommunikation IT såvel hardware som software skal være tidssvarende, så de forskellige digitale platforme kan give den effekt som forventes. Medarbejdere skal have mulighed for at blive kompetenceudviklet, så de kan navigere i det. At indførelse og implementering af nye systemer giver en effektivisering. At alle kommer igennem et sbsys kursus. At der fortsat arrangeres workshops i området når et system kalder på at dele viden. F.eks. Nembørn, hjemmesider og kompetencehjul. Det etablerede nedværk/cds vil understøtte udviklingen i brugen af digitale værktøjer. I det pædagogiske felt: Implementering af Familiedialog i Fladsådistriktet i samarbejde med CBU og Distriktsprojektet. Nembørns feriemodul skal implementeres. Brugen og systematikken i Nembørn skal vægtes. En institution i området er med til at teste kompetencehjulets nye SMART model. At der arbejdes videre med udbredelse af IT som pædagogisk redskab. I det administrative felt: Implementering af nye administrative systemer: Rakat og Opus. Den nye dataforordning der træder i kraft i maj indebærer nye forretningsgange, som vil kræve at alle ledere arbejder i Sbsys. Der organiseres et kursus/workshop i området. I det administrative er der flere systemer der ikke er dækkende ift. det behov der er. Nembørn har haft svære startproblemer. Der er mange forældre og medarbejdere der oplever det er særdeles svært at finde det der søges. Et par institutioner har arbejdet med et IPad projekt i det pædagogiske felt. Der har været etableret workshops i området ifht. kompetencehjul og Nembørn. Bestyrelsen har videndelt erfaringer med Nembørn. Der er tekniske udfordringer i fht. Nembørn. Der er sammenhæng til resultataftale mellem Direktion og CDS, Mål 6

9 Selvforvaltningsmål nr.6: Afbureaukratisering At sikre, at bureaukratiske forretningsgange og procedurer mindskes og omlægges til arbejdsgange der betyder, at der ikke bruges unødige ressourcer. Det vigtigste er, at ressourcerne bruges i forhold til nærvær børnene, så bedst mulig udvikling sikres. Der er et konstant fokus på at få øje på hvilke opgaver der kan samles i området, så færrest muligt forstyrres i en given opgave. Det debatteres i alle relevante fora; MED, bestyrelse og ledermøder. I sidste kvartal i 2018 gøres der status over tiltag der har medvirket til afbureaukratisering. Procedurer og arbejdsgange gennemgås. Der arbejdes videre på proceduremapper i såvel det administrative som det tekniske område, som giver gennemsigtighed i opgaveløsning og dermed mindsker tiden der bruges på forskellige opgaver. Det skal på dagsordenen i relevante fora. Der er flere arbejdsgange der kan virke for tunge; der arbejdes på at samkøre f.eks. forskellige tilsynsopgaver. Indkøbssystemer, økonomisystemer er helt nye og ikke afprøvede. Der er sammenhæng til det tværgående politiske mål om afbureaukratisering. Selvforvaltningsmål nr.7: Sammenhæng mellem Bestyrelse og Forældreråd Målet er at bygge videre på sammenhæng mellem bestyrelsens og forældrerådenes fokusområder. Samtidig skal forældrerådene opnå og sikres den nødvendige frihed til at opretholde og videre udvikle lokale særpræg og kvalitet i den enkelte enhed.

10 Bestyrelsen såvel som forældrerådene skal opleve, at forældrerådene bidrager til et solidt og kvalificeret beslutningsgrundlag for bestyrelsen. Ligeledes er det et succesparameter, at forældrerådene bidrager til at omsætte bestyrelsens beslutninger til den lokale kontekst. Forældrerådene såvel som bestyrelsen skal opleve, at bestyrelsen bidrager til et solidt og kvalificeret grundlag for praksis i den enkelte enhed. Forældrerådende skal ligeledes opleve at bestyrelsens arbejde tydeliggør sammenhængen på tværs af områdeinstitutionen og skaber mere robuste løsninger end den enkelte enhed kunne gøre alene. Sidst skal forældrerådene opleve et stærkt fælles fundament for områdeinstitutionen, der skaber lokal frihed til at videreudvikle og kvalificere den enkelte enhed og derved bidrage til områdeinstitutionens diversitet og mangfoldighed. Samarbejdet måles i ved løbende drøftelser i forældrerådene, med tilbagemeldinger til bestyrelsen. Ligeledes er der temadrøftelser der styrker samarbejdet på det årlige fælles møde hvor alle ledere, forældrerådsrepræsentanter samt bestyrelsesmedlemmer kan deltage. Bestyrelsen sætter relevante emner til diskussion i Forældrerådene. Således er dannelse på dagsorden i 2018 og underbygges af de foredrag der er planlagt. Der er behov for at videreudvikle kommunikationen mellem bestyrelse og forældreråd, således at det ikke er den bestyrelsesrepræsentant fra enheden, der alene er budbringer mellem råd og bestyrelse. Der vil således arbejdes videre med to årlige nyhedsbrev, samt et årligt fællesmøde. Ligeledes kan der opstå idéer, som afprøves i løbet af året, efterhånden som de opstår gennem konkrete forslag og projekter. Bestyrelsen lader sig inspirere på møderne og tager gode ideer til forældre-medinddragelse/involvering med til egne institutioner. Bestyrelsen har prioriteret en hyppigere mødefrekvens end vedtægterne foreskriver. Der er siden indførelse af områdestrukturen etableret et tillidsfuldt grundlag, hvor forældrerådende har suppleret bestyrelsen og bidraget til at sætte fokusområderne. Bestyrelsen er bevidst om den forskning der viser, at et af parametrene i højkvalitet institutioner er at forældrene er aktive deltagere i deres barns hverdag og der opleves kontinuitet. Målet skal ses sammen med Mål 3 om brobygning