August 2008, 17. årg, nr. 2. NATUR vejleder. Tema: Naturpleje og Naturgenopretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2008, 17. årg, nr. 2. NATUR vejleder. Tema: Naturpleje og Naturgenopretning"

Transkript

1 RNATURVEJLEDE August 2008, 17. årg, nr. 2 NATUR vejleder FORENI NGEN Tema: Naturpleje og Naturgenopretning

2 RNATURVEJLEDE FORENI NGEN Naturvejlederforeningen i Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark er et fagligt forum for naturvejledere og naturskolepersonale samt andre der interesserer sig for naturvejledning med henblik på spredning af erfaring og information om naturvejledning. Det overordnede mål er at fremme og opmuntre til naturskolevirksomhed og naturvejledning på et højt kvalitetsniveau samt at arbejde på, at alle sikres mulighed for naturoplevelser og friluftsliv. Naturvejlederforeningen er ikke en egentlig fagforening - dertil har naturvejlederne for mange forskellige arbejdsgivere og ansættelsesforhold samt mange forskellige former for uddannelse. Medlemsbladet NATURvejleder Naturvejledernes årskonference Foreningen udgiver bladet NATURvejleder, som udkommer 4 gange årligt. Bladet indeholder artikler og temastof om naturformidling, debat, nyheder og»tips og Tricks«, der er relevante for naturvejledere i hverdagen. Redaktionen forsøger at opsnuse, hvad der foregår på naturformidlings-området rundt om i landet og give det videre til medlemmerne via bladet. Derudover bringer bladet nyt fra de regionale netværk af naturvejledere og naturformidlere samt nyt fra Fællessekretariatet for naturvejledning, dvs. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Årskonferencen er det årlige samlingspunkt for naturvejledere i Danmark. Hver årskonference har sit eget tema, og arrangeres på skift mellem de regionale netværk af naturvejledere. Årskonferencen 2009 afholdes april i Rudkøbing Skudehavn Naturvejleder foreningens generalforsamling afvikles i forbindelse med årskonferencen. Her kan du få direkte indflydelse på foreningens arbejde og fremtid. Naturvejlederforeningens web-adresse er: På foreningens hjemmeside er der oplysninger om foreningens mål og virke samt links til naturvejledere og naturskoler i Danmark. Hjemmesiden har desuden en oversigt over kurser, der udbydes af naturvejledere. NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK v/ Dorrit Hansen, Bøgevang 27, 2830 Virum Foreningens e-post: Bestyrelsen: Dorrit Hansen (formand) 7138 Jesper Grube Kristiansen 9612 Allan Winther 4200 Marianne Hald 5038 Arne Bondo-Andersen 1164 Lars Borch 8888 Tomas B. Vilstrup 5759 Jeppe Bjerghuis Tim Krat Kasse og regnskab: Jesper Grube Kristiansen Solbakkevej 36, 4760 Vordingborg (Husk at skrive dit medlems- eller abonnementsnummer når du betaler, især vigtigt ved homebanking) Medlemsskab og adresseændring: Kontakt redaktøren Lars Stubkjær Nielsen på tlf eller på e-post: 2

3 De t jo det, det hele handler om... Vi taler gang på gang om, hvad det nu er, naturvejledning egentlig handler om? Igennem de efterhånden mange år, naturvejledning har været et defineret begreb herhjemme, er der med jævne mellemrum blevet justeret på paragrafferne, der beskriver, hvad det nu er, naturvejledning handler om. Et af de elementer, der vist hele tiden har figureret på listen over det en naturvejleder skal have med i sin aftenbøn, er formidling af, hvordan vi forvalter vores naturområder på den bedst mulige måde. Og her må vi sige, at naturpleje og naturgenopretning dukker op som nogle af de begreber, der er oplagte kerneområder for naturvejledernes formidling. Der står også noget i vores paragraffer om sammenspillet mellem menneske og natur og noget om kulturlandskabet - faktisk så kredser vi omkring begreber, der alle hænger sammen med naturpleje og naturgenopretning. Hvis vi som formidlere skal fortælle om naturforvaltning i Danmark, så er naturpleje og -genopretning kerneområder i den formidling, og det er derfor vi i dette nummer af NATURvejleder har valgt af præsentere nogle eksempler på formidling med fokus netop på naturpleje og -genopretning. Vi har valgt nogle eksempler, der afspejler de mange forskellige tilgange man kan tage til emnet - lige fra naturovervågning og observation, som er forstadiet og forarbejdet til naturplejen eller for en naturgenopretningsindsats og så til kontrete projekter, hvor naturvejlederne har gennemført konkrete naturplejeindsatser sammen med skoler eller andre deltagergrupper. Et af omdrejnngspunkterne i formidlingen af disse her emner, er at skabe en forståelse af/for, at naturen er dynamisk, og at vi som mennesker påvirker og præger den natur, der omgiver os. Og at det er naturligt at gøre noget ved naturen - at pleje den eller at drive den. Hvad enten vi vil det eller ej, så lever vi stadig med en udbredt opfattelse af, at natur vist først er rigtig natur, hvis det får lov til at passe sig selv - og det er den myte, som vi skal forholde os til i vores formidling, når vi fortæller om naturpleje. Mange naturtyper som enge og overdrev er direkte truede på grund af manglende naturpleje - eller landbrugsdrift - hvad man nu vil kalde det? Det er et faktum vi må forholde os til i det Danske landskab i dag - en følge af ændringer i bl.a. landbrugsstrukturen og -produktionen. Der er i dag et stigende pres på stat og kommuner for at de selv må deltage aktivt i naturplejen og driften af de naturnære arealer, hvis vi skal kunne bevare/opretholde disse plejekrævende naturtyper. Der er nok at formidle om - det er aktuelt, og det handler om overlevelse - det er godt stof, og det er bare at tage fat... Vi håber, at dette blad kan inspirere til at tage emnerne med på dagsordenen. Tema: Naturpleje og Naturgenopretning Allan Gudio Nielsen og Finn Lillethorup 3

4 NATURvejleder 17. årg., nr. 2, august 2008 De t jo det,det hele handler om Redaktionens leder til temanummeret om naturpleje og naturgenopretning Vilde heste på Sydlangeland På Langeland har man haft stor succes med at bruge vilde heste i naturplejen - ikke mindst i forhold til publikum, har der været stor succes... Publikum er vilde med de vilde heste på Sydlangeland, hvor hestene bruges i naturplejen......side 6 OBSnatur naturovervågning for folket! Gennem landsdækkende kampagner vil OBS sætte fokus på dyre- og plantegrupper ved at inddrege hele Danmarks befolkning i naturovervågning - et middel til at skabe både interesse for og indsigt den danske natur. Høslæt og formidling En beretning fra lefestivallen i Gribskov, hvor der formidles naturpleje med rod i det traditionelle høstarbejde med le. Kogræsserlaug og naturvejledning Hør om historien bag dannelsen af Faaborg Naturpleje- og kogræsserlaug, og de andre kogræsserlaug, der er fulgt efter i det sydfynske. OBSnatur vil have helt almindelige danskere til at være med til at lave naturovervågning - så lærer man noget om naturen......side 9 Vandtjek: Børnenes egen naturovervågning Naturovervågning et et af omdrejningspunkterne i Vandtjek, der tilbydes som undervisningsmateriale til folkeskolerne. Materialet fokuserer bl.a. på at gøre eleverne opmærksomme på betydningen af naturpleje. Naturpleje med lokale skoleklasser På Bække Skole midt på Hærvejen har man haft stor succes med at lade skoleeleverne deltage i naturplejen af lokale naturarealer og kulturminder. Adopter et reservat Fugleværnsfonden har de sidste fem arbjdet aktivt med at inddrage lokale skoleklasser i naturplejen på fuglereservaterne I Gribskov har der været afholdt lefestival - om hø-høst og gamle landbrugsformer - som et eksempel på, hvordan naturen også kan plejes......side 12 0 Vi har brug for dig... 0 Har du noget vi kan få glæde af? Selv om NATURvejleder er opbygget omkring et tema, så er der også altid plads til artikler om det du synes er interessant! Skriv til NATURvejleder... NATURvejleder udgives af NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK Naturvejlederforeningen på Internettet: Redaktionens postadresse er: Lars Stubkjær Nielsen Københavns Statskovdistrikt Fægyden 1, 3500 Værløse Redaktionens e-post, fax og tlf.: Tlf Fax Tips&Tricks redaktion: Dorrit Hansen Redaktion: Stella Blichfeldt; Anne Johannisson; Ulla Didriksen; Anja Hørnell; Dorrit Hansen; Kari Hald; Allan Gudio Nielsen; Finn Lillethorup; Allan Winther: Lars Stubkjær Nielsen (ansh); 4

5 Naturpleje, formidling og våde kviemuler På herregården Skovsgård har man fokus på at formidle, hvordan landbrugsdriften kan tilrettelægges, så der tages hensyn til herregårdslandskabet med enge, vandhuller og levende hegn. Danmarks suverænt største naturhjemmeside er en hjemmeside fyldt med informationer og viden, der både er til gavn for den naturinteresserede dansker, men i høj grad også for naturvejlederne - en opfordring til at bruge siden! Ø-lam En billedreportage fra det sydfynske ø-hav, hvor fårene bruges aktivt i naturplejen. På Fugleværnsfondens reservater deltager lokale skolebørn aktivt i den naturpleje der foregår......side 22 Kryb og kravl som naturformidling På Ishøj Naturcenter har Tonny Vangsgaard gode erfaringer med at benytte insekter og krybdyr i formidlingen til både unge og gamle... Temadag om formidling fra/i havkajakker Et gratis tilbud til kajakfolket. Naturrum port til naturen, rum til fordybelse Friluftsrådet lancerer et nyt begreb indenfor naturformidlingen - læs om Naturrum, der hverken er naturskoler eller økobaser, men noget helt nyt... Krybdyr og insekter er gode medspillere, når Tonny Vangsgaard fx har plejehjemmet på besøg på Ishøj Naturcenter......side 30 De hiver sig i håret Foreningens leder Nyt fra Bestyrelsen Nyt fra Naturvejlederforeningen bestyrelse Nyt fra Fællessekretariatet Nyheder fra Fællessekretariatet for Naturvejledning Tips & Tricks Husk at kigge på midtersiderne Tips & Tricks med gode ideer til dig... Naturvejlederforeningens nye hjemmeside er nu i luften. Læs også andet nyt fra foreningens bestyrelse......side 37 NATURvejleder udkommer: Marts (med deadline: 1/1) Maj (med deadline: 1/3) Oktober (med deadline: 15/8) December (med deadline: 1/10) Artikler til optagelse i bladet: Artikler modtages som e-post. Se skrivevejledning på foreningens hjemmeside: Kommende temaer: Okt: Naturvejledernes arbejdspladser Dec: Klimaforandringer Mar: Juni: Temaredaktører for dette nummer: Allan Gudio Nielsen Finn Lillethorup Opsætning/Layout: Finn Lillethorup Forside-foto: Allan Gudio Nielsen. Copyright: Gengivelser fra bladet er tilladt med kildeangivelse. NATURvejleder er Svanemærket Oplag: 800 ex. på gallerie art silk-papir Tryk: From Grafisk, Kolding 5

6 Vilde heste på Sydlangeland Naturpleje og naturvejledning Af Jesper Vagn Christensen, naturvejleder og biolog ved Skov-og Naturstyrelsen, Fyn. 6 Driften af naturarealer giver spændende muligheder set med naturvejlederøjne, både over for landmændene og overfor de mennesker, der deltager i vores naturvejlederarrangementer. I denne artikel vil jeg tage udgangspunkt i Miljøministeriets arealer på Sydlangeland. De rummer en uendelig bunke emner, der er guf for en naturvejleder og der er store naturværdier, som det bare kribler i fingrene efter at få lov at sikre og udvide. Jesper Vagn Christensen har siden 1990 arbejdet som naturvejleder på Skov- og Naturstyrelsen, Fyn. Siden 1997 har Jesper desuden haft kontakten med forpagterne og siden 2005 har han haft ansvaret for driften af de lysåbne arealer som Miljøministeriet ejer i det gamle Fyns Amt. De ca ha fordeler sig på omkring 200 arealer, der igen forpagtes af omkring 125 landmænd. Her er klinter og nor, her er stævningsskove, fortidsminder, stengærder, vandhuller, her er landbrug og fiskersamfund, her er et fort fra den kolde krig og meget mere. Her vokser sjældne planter og her er udsat en reservebestand af klokkefrøer og her er en rig natur i øvrigt. Endelig er det i dette område at Skov- og Naturstyrelsen, Fyn har sine Exmoor ponyer de vilde heste. Hvorfor vilde heste? Hard core naturpuritanere har måske undret sig over, hvorfor vi har de vilde heste, men der er en mening med galskaben: Det blev stadigt sværere at finde kvægholdere, der ville forpagte de mange naturarealer med henblik på afgræsning. Derfor var vi i tænkeboks: Hvordan skulle vi sikre den nødvendige afgræsning i fremtiden? På samme tid fik vi en henvendelse fra det tværkommunale samarbejde Naturisme I/S (Det er dem med Øhavsstien: 220 km vandresti rundt om hele Det Sydfynske Øhav, Havkajakruter og me

7 på, at det er dyr, hvis ophav har gået vildt siden 1960 erne, og på, at vi ikke blander os i hvordan hestene organiserer sig. Det er meget underholdende at studere dem og se hvordan kommunikationen foregår. De mennesker, der ikke kan finde de vilde heste, opfordrer vi til at drage til Klise Nor, hvor man altid kan få øje på den lille flok. Når mennesker frivilligt bevæger sig til det for de fleste fjerne Sydlangeland for at se på Exmoor ponyer, er man i en gunstig situation som naturvejleder. Kunderne er allerede interesserede i varen, så deres motivation for at lære noget er i top. Med udgangspunkt i de vilde heste er det en smal sag at lave spændende formidling. Fotos: Allan Gudio Nielsen get mere). Naturturisme I/S spurgte, om vi havde mulighed for at skabe en naturattraktion på Sydlangeland. Det endte med at blive til vildhesteprojektet. I øjeblikket græsser ca. 35 Exmoor ponyer i en hegning på ca. 120 ha. i området mellem Dovns Klint og Søgård. Desuden går der en halv snes Exmoor ponyer ved Klise Nor nord for Bagenkop. Exmoor ponyerne går på arealerne hele året og vi samler op på erfaringerne med helårsgræsningen. Hvad kan hestene fortælle? En kollega i det jyske ymtede for mange år siden, at mad, sex og sjældenheder altid vækker folks interesse. Det er også min erfaring: Man kan tydeligt se, hvad hestene spiser og man kan nemt se, at hestenes græsning holder landskabet åbent. Det giver anledning til at tale om, hvad der sker, hvis græsningen ikke finder sted og hvilke konsekvenser det har for græsser og urter. Deltagerne i arrangementet kan bare se på nogle af de moser i området, hvor græsningen er opgivet for få år siden. Der vokser kun tagrør og pilekrat. I maj-juni kan vi se blandt andet orkideer og Hvas Avneknippe i Gulstav Mose (Som ejes af Fugleværnsfonden, De vilde heste er et hit Folk kommer langvejs fra, for at se dem vi udleverer omkring foldere om året i denne øde egn! Vi mener desuden, at kunne konstatere, at der kommer mange andre mennesker, end de folk vi sædvanligvis kan lokke ud i naturen. De enkelte kritiske røster vi hører, kommer fra mennesker, der ikke synes hestene er vilde nok, eller fra folk, der ikke kan finde dem. Det er heller ikke så tit at Exmoor ponyerne galoperer omkring, stejler og vrinsker det vilde går 7

8 men som er hegnet med i hestehegnet). Dem synes de fleste deltagere, at vi bør passe på. Hingsten har ingen hæmninger i forhold til at vise, at han er en hingst. Han snuser til hopperne og ofte kan det på afstand ses, at han finder duften fristende. Det giver anledning til muntre kommentarer og vi kan fortælle, at vi har store forventninger til hans indsats, for vi skal op på et halvt hundrede Exmoor ponyer, før de kan græsse arealerne tilstrækkeligt. Ellers går vi lidt op nord for Gulstav Mose. Her er der gravet vandhuller og her er udsat en sjældenhed: En ægte Bilag II art : klokkefrø. Denne charmerende padde kan opleves i maj-juni. Dens karakteristiske kvækken er en anderledes lyd for de besøgende, og kan de få lejlighed til at se bugen på én af klokkefrøerne, så forstår de med det samme kræets engelske navn: Fire Bellied Toad. Klokkefrøerne er afhængige af afgræsning af de arealer, der omgiver deres vandhuller, så hestenes arbejde er også vigtig for dem. Lokalbefolkningen er positiv En af de største glæder vi har haft med de vilde heste er, at lokalbefolkningen har taget dem til sig. Skovvæsenet har ikke altid været lige vellidt i Bagenkop og omegn, men vi har fået en del positive tilkendegivelser i forhold til hesteprojektet. 8 Nye formidlingsinitiativer på vej... På Langelands sydligste gård er Naturcenter Dovnsgården under opbygning. Foreløbig har vi erstattet et par forfaldne stalde med en træbygning i den stedlige arkitektur. Her er klassiske plancher om Sydlangeland og de vilde heste. Vi er i færd med at etablere en naturlejrskole på stedet og vi har masser af ideer til spændende formidling. John Theilgaard er ansat som skovløber i området og en af hans opgaver bliver naturvejledning. John går i gang med naturvejlederuddannelsen i år. o

9 OBSnatur naturovervågning for folket! OBSnatur er et naturovervågningsprojekt for hele den danske befolkning udviklet af Friluftsrådet og forlaget ConDidact i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden. Projektets hovedformål er at inspirere til gode naturoplevelser inspirere til at opholde sig mere i naturen og få en større viden om, hvad der kryber og kravler derude. Omdrejningspunktet for projektet er websitet obsnatur.dk, hvor der afvikles en række tidsbegrænsede naturjagter efter udvalgte dyr og planter. Gennem naturjagterne kan man som enkeltperson, familie, skoleklasse eller gruppe direkte bidrage til vores fælles viden om den danske natur. Filosofien er, at alle der har lyst skal kunne deltage uanset tekniske og biologiske kvalifikationer. Målgruppen er altså både naturfreaks og nyttehavenussere, skoleelever, seniorer og mange flere! På slimspor gennem have og krat! OBSnatur blev skudt i gang i efteråret Efter startskuddet gik det over stok og sten eller måske rettere på slimspor gennem have og krat! Den første kampagne, som OBSnatur lancerende var nemlig Den store Sneglejagt. Sneglejagten blev lavet i samarbejde med Naturhistorisk Museum. Sneglene var på mange måder en super-god dyregruppe til OBSnatur. Deres allestedsnærværelse gjorde at alle kunne deltage, hvad enten man havde lyst til at gå på opdagelse i skoven, parken, haven eller skolegården. Og de mange haveejere, som hver sommer slås med de slimede brune snegle fik sat deres have på det nationale sneglekort og fik mulighed for at fortælle andre om forholdene i deres have. Og så er der jo en masse spændende historier at fortælle om sneglene det landlevende bløddyr, som bruger meget krudt på at undgå tørkedøden. Sidst men ikke mindst var der rig mulighed for at få opdateret vores viden om sneglenes udbredelse, da det for flere af arterne var mange år siden at de sidst var blevet kortlagt hvis nogensinde. I løbet af den måned, som sneglejagten varede kom der indberetninger fra mere end 2000 lokaliteter. Undersøgelsen bekræftede, at både sort skovsnegl og iberisk skovsnegl er udbredt over næsten hele landet. Den røde skovsnegl viste sig at være blevet spredt meget siden sidste kortlægning for ca. 30 år si Under Den store Sneglejagt blev vinbjergsneglen fundet i det meste af Danmark, dog ikke i det vestlige Jylland. Billedet er taget af sneglejæger Povl Olsen. Af Jesper Bønløkke 9

10 Sneglejægerne fra Skårup skole var med til at kortlægge de danske snegle. Kvæk! Den danske paddebestand blev kortlagt af børn og voksne fra hele landet i foråret (Foto: Overpaddejæger Kirsten Thomsen). Amerikansk knivmusling, som kan kendes på kappebugtens facon, har været i de danske farvande i 25 år. Den har nu spredt sig fra Vadehavet til Limfjorden og Kattegat. Den findes også i Lillebælt og Storebælt. (foto Jesper Bønløkke). den. Også vinbjergsneglen er blevet meget mere almindelig især i Vestjylland. Og der blev gjort spændende nyopdagelser af den sydeuropæiske snegl plettet voldsnegl på steder, hvor den aldrig er set før. Nye paddefund I foråret 2007 var der fokus på de danske padder. I Den store Paddejagt sendte obsnatur børn og voksne ud med net og kamera og indbragte spændende nyopdagelser om frøer, tudser og salamandre. Gennem paddejagten, som blev arrangeret i samarbejde med Nordisk Herpetologisk Forening og Biologforbundet, fik vi opdateret vores viden om de 14 danske paddearter. Vi fik identificeret en lang række vandhuller, som vi skal værne om, da de er levesteder for truede arter. Og da indberetningerne kan ses af alle på hjemmesiden kan både borgere, myndigheder og beslutningstagere zoome ind på et område, og se hvilke arter, der findes der. Udover at mange paddelokaliteter er blevet synliggjort for alle, er der også kommet spændende nyopdagelser. Man har fundet padder på lokaliteter, som selv eksperterne ikke kendte til. Mange havedamme har vist sig at indeholde mange frøer og salamandre. Til slut i Den store Paddejagt blev der indberettet klokkefrø fra Nordfyn her er den ikke set tidligere. Kampen mellem de nye og de gamle I efteråret 2007 var OBSnatur og Vadehav.dk arrangør af Den store Muslingejagt. Her var der sat fokus på 10 forskellige muslingearter både nogle relativt nye i de danske farvande som stillehavsøsters, amerikansk knivmusling og amerikansk boremusling, og nogle af de gamle travere som blåmusling, almindelig boremusling og afstumpet sandmusling. Kampen mellem de nye og de gamle var sat. I løbet af muslingejagten kom der indberetninger fra de fleste danske kyststrækninger og der kunne tegnes udbredelseskort for alle de eftersøgte arter. Og der blev gjort flere spændende fund blandt andet af stillehavsøsters i Flensborg Fjord og Horsens Fjord. Den store Vinterfugletælling Hvor muslingerne måske ikke har den helt store folkelige appel forholder det sig anderledes med fuglene! Det har vi set i de to vintre, hvor Den store Vinterfugletælling har stavnsbundet mange danskere til vindueskarmen. Én musvit, fire blåmejser, én rødhals, seks skovspurve og fire ringduer sådan har det lydt i mange hjem i løbet af de 4 uger, hvor mere end 4000 aktive fugletællere har holdt mandtal over vinterhavens fugle. I løbet af fugletællingerne er der dagligt kommet omkring 1500 stemningsrapporter fra haver, altaner og skolegårde, som har beskrevet fuglesammensætningen i den danske vinter. Den store Vinterfugletælling er arrangeret i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og er en videreførelse af de vinterhave-tællinger, som DOF arrangerede i 1990 erne. På obsnatur.dk benytter vi alle de fordele Internettet byder på i forbindelse med sådanne tællinger og registreringer. En af de meget åbenlyse fordele er, at de indsendte observationer er synlige for alle andre så snart der er trykket på gem og Missionen for OBSnatur er at engagere folk, som normalt ikke deltager i naturovervågningen. Og missionen ser ud til at være lykkedes. Her er nogle af deltagernes tilbagemeldinger efter en veloverstået vinterfugletælling: Jeg glæder mig også allerede til næste år, hvor vi igen skal ha listen liggende i vindueskarmen. Der går nok lidt tid før man vænner sig af med at stå og tælle. Det er lidt trist at tællingen stopper nu, for nu er min mand også lige blevet grebet af stemningen, det er ellers ikke noget der interessere ham en disse. I går havde han selv skrevet en Rødhals på listen, for den sad lige der ude i busken sammen med Munken :-) Jeg vil gerne sige tak for dette projekt. Det har været en spændende periode. Jeg har i flere år registreret de fuglearter, som jeg har set i haven om vinteren, men aldrig har det været så intenst som under Vinterfugletællingen, hvor interessen for fugle også er blevet vakt hos børnene. Vi glæder os til næste omgang. 10

11 Den store Vinterfugletælling har blandt andet vist at sumpmejsen har bremset sin tilbagegang. Sumpmejsen blev placeret som nummer 14 på listen over de mest sete fugle i haven i vinteren (Foto. Fugletæller Helle Pedersen) afslut. På den måde kan man hele tiden se, hvad der bliver set rundt omkring i landet, følge med i, hvilke fugle der fx ligger i top-10, se om der bor en fugleinteresseret længere nede af villavejen osv. Resultaterne genererer med andre ord sig selv, og man skal ikke vente på, at håndskrevne skemaer først skal tastes ind. Sæt kryds ved Den store Vinterfugletælling i januar-februar 2009! Find Foråret Hvornår springer bøgen, egen og asken ud og hvornår mon det sker i de forskellige dele af landet? Og hvad med landsvalerne - hvornår ankommer de fra deres vinterkvarter i Afrika? Hvornår blomstrer anemone, følfod og hyld? Og hvornår høres den første gøg og nattergal? Alle disse spørgsmål har vi i foråret bedt brugerne af obsnatur.dk om at svare på. Således har man i forårsmånederne på obsnatur.dk kunne følge forårets fremmarch landet over time for time. Find Foråret er arrangeret af OBSnatur og Natur & Ungdom. På listen er dyre- og plantearter, som børn og voksne kender, eller let kan lære at kende. Sæt kryds ved Find foråret i marts-maj 2009! Den store Mariehønejagt I det kommende efterår sætter OBSnatur fokus på de danske mariehøns. I Danmark findes 51 forskellige arter, og det bliver spændende at se, hvor hvilke arter, der bliver observeret når skoleelever, haveejere og mange andre kigger nærmere på de mariehøns, som de møder på deres vej. Det bliver også spændende at se, om der bliver gjort nye fund af den asiatiske harlekinmariehøne. I Danmark blev harlekinmariehønen første gang set på friland i 2006 og siden er den observeret flere steder. Arten har været i Storbritannien siden 2004 og den har snart invaderet hele England, Skotland og Wales. Man frygter, at harlekinmariehønen kan være en trussel mod andre danske mariehøns og sjældne insekter. Eftersøgningen efter harlekinmariehønen laves i samarbejde med Skadedyrlaboratoriet på Århus Universitet, som holder et vågent øje med denne art, og derfor er meget interesseret i en stor folkelig registrering. Gennem Den store Mariehønejagt får vi på OBSnaturs interaktive kort et billede af de forskellige arters udbredelse og hyppighed i Danmark både de oprindelige arter og den nye. Sæt kryds ved Den store Mariehønejagt fra 18. august til 28. september 2008! Kom gerne med forslag Der er heldigvis mange naturvejledere, som har haft lyst til at deltage i OBSnaturs naturjagter. Og der er plads til mange flere! På OBSnatur kan man hver gang se forslag til aktiviteter, som passer til den igangværende naturjagt. Hvis nogle af jer har forslag eller ideer eller eventuelt har lyst til at bidrage med materiale, som vi kan viderebringe på websitet vil jeg meget gerne høre fra jer på condidact.dk. Vi håber, at mange af jer har lyst til at deltage i Den store Mariehønejagt 2008, Den store Vinterfugletælling og Find Foråret i o 11

12 Høslæt og formidling At arrangere praktiske aktivite ter er som bekendt en god måde at formidle sine budskaber på. Og jeg er vel på ret sikker grund, hvis jeg påstår, at naturvejlederne må være blandt de, som bruger den største andel af deres formidlingstid på aktiviteter. Peter Vido fra Canada er verdens førende leguru. Han har bl.a. udviklet en metode til at lynfremstille et ledrag af materialer fra skovbunden med få, simple håndredskaber. Her er det tilsyneladende gået ekstra hurtigt! Af Henrik Jørgensen Derfor kan det undre lidt, at traditionelt høslæt med le, høriver og høstakke tilsyneladende endnu ikke er blevet optaget på den ellers meget lange liste over praktiske formidlingsaktiviteter, som naturvejlederne tilbyder. Jeg tror egentlig ikke, at der er grund til at bruge en masse krudt på at overbevise netop naturvejledere om, at høslæt er en fantastisk formidlingsaktivitet, som bare kan det hele. Men kodeordene er noget med hyggeligt arbejdsfællesskab mellem unge og gamle af begge køn, bevaring af traditionelle håndværk og metoder og bevaring af en næsten forsvunden naturtype, som tilmed er den potentielt mest artsrige i vort land. Føler du alligevel et vist behov for at blive yderligere overbevist, så gå ind på dette link Udgivelser/2005/hoeenge.htm hvor du kan downloade et smukt temahæfte af botanisk forenings tidsskrift URT om høenege. Derimod tror jeg, at mange af jer har overvejet aktiviteten, men er veget tilbage på grund af de praktiske vanskeligheder. F.eks. var det jo nok ikke helt tosset selv at kunne slå med le, at vide noget om justering og skærpning af leer og pædagogiske metoder til indøvelse af de nødvendige praktiske færdigheder. Rundt omkring i landet findes nu flere lelaug, som med glæde deler ud af deres erfaringer, bl.a. i Gribskov. I juli afholdt lauget et gratis lekursus med deltagelse af førende danske og internationale lesvingere i Gribskov. Se omstående. 12

13 Lefestival i Gribskov En skarp og korrekt indstillet le kan gøre arbejdet til en lige så fornøjelig dans på engen som en dårlig le kan gøre det til en sur march på stedet. Her kommer et tilbud om at genopdage landbrugsredskabernes dronning. Leen oplever i disse år lidt af en renæssance i den vestlige verden. Flere og flere får øjnene op for, at den i mange situationer er et reelt alternativ til de mindre miljø- og naturvenlige kratryddere, græstrimmere og hvad vi ellers har. Herhjemme er leen ikke mindst ved at få betydning i den frivillige naturpleje, hvor nu omkring 15 såkaldte høslætlaug hver plejer et stykke natur. I Gribskov i Nordsjælland opstod Strøgårdsvang Høslætlaug som landets første, og i 2008 vil de ca. 40 kvinder, mænd og børn slå den smukke skoveng Nydam for 10. år i træk. Lauget fra Gribskov har været fødselshjælper for de fleste øvrige laug ved at holde gratis foredrag og lekurser. Lauget ønskede i anledning af jubilæet at yde en ekstra indsats for at fremme kendskabet til leens rette brug og stimulere den gryende interesse for frivillig naturpleje. Dette skete i form af en lefestival - den første af sin art i Norden, men som har forgængere i bl.a. England, Canada, Schweiz, Østrig og Slovakiet. Lefestivalen blev afholdt i dagene 2. til 6. juli 2008 på en stor, naturskøn eng i Gribskov. Blandt aktiviteterne var kom som du er og prøv under kyndig instruktion, organiserede lekurser, konkurrencer, opvisning, udstillinger oma. På lefestivalen deltog verdens førende guru i emnet, Peter Vido fra Canada. Ham kan du læse meget mere om på Festivalen blev arrangeret som et grønt partnerskab mellem Strøgårdsvang Høslætlaug, Skovog Naturstyrelsen Nordsjælland, Hillerød Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Fotos: Allan Gudio Nielsen. 13

14 Kogræsserlaug og naturvejledning Fotos: Leif H. Sørensen. Af Leif H. Sørensen, naturvejleder ved Trente Mølle Natur,- Miljø og Lokal Agenda 21 Center. 14 At vores lysåbne naturtyper, som enge, strandenge, overdrev, kær og moser, har det skidt, er efterhånden dokumenteret i adskillige artikler og rapporter. Alle disse arealer er gennem naturbeskyttelsesloven sikret mod ændringer, og alt skulle således være såre godt. Dog viser virkeligheden ofte et andet billede. Mange af især de mindre, arealer vil springe i krat og skov, og mange af vores sjældneste og meste værdifulde naturområder vil forsvinde. Da det samtidig ofte er her, vi finder en stor mangfoldighed af planter, insekter, fugle, svampe etc., er det nødvendigt, at der gøres noget, hvis vi skal værne om den biologiske mangfoldighed. Sej start for FNoK For 7 år siden bad den daværende Faaborg Kommune Trente Mølle starte et kogræsserlaug på et ca. 8 ha. stort areal, der lå i forbindelse med det netop naturgenoprettede Sundet, et grønt område tæt beliggende op til Faaborg By. Det var en sej start. Der blev brugt rigtig meget tid på presse, skrevet artikler, vendt plader i lokalradioen, lavet plakater etc., op til det første offentlige møde. Her kom der en god håndfuld! Til alt held var det folk, der troede på ideen, og alle gik hjem og mente at de godt kunne skaffe en eller 2 medlemmer mere, der ville være interesseret i at være med inden den stiftende generalforsamling. Det lykkedes. En forening blev stiftet, en bestyrelse valgt og FNoK Faaborg Naturpleje og Kogræsserlaug var en realitet. Vi havde medlemmer til at købe 3 dyr, men blev enig om at vi godt turde satse på 4, underforstået, at dem skulle vi nok få afsat. 14 dage efter købte vi 8 dyr og i dag er besætningen på 12.

15 Kogræsserlaug hvad er det egentlig? Men nu er det vel på sin plads at få defineret, hvad et kogræsserlaug egentlig er. Et kogræsser- og naturplejelaug kan vel i sin mest enkle form beskrives som en gruppe af mennesker, der opretter en forening, hvis formål er at opkøbe et antal kreaturer, sætte dem på græs og gennem den afgræsning lave naturpleje. I den sidste ende vinker en sidegevinst i form af kød, der deles i forhold til de andele, den enkelte har købt. Der er selvfølgelig stor variation over den måde de kører og er opbygget på, men med udgangs punkt i FNoK (Faaborg Naturpleje og Kogræsserlaug) kommer her en beskrivelse af, hvordan det typisk foregår. FNoK består i øjeblikket af 47 anparter, hvilket giver næste 12 kreaturer, da hver anpart er sat til ¼ dyr. Året starter med generalforsamlingen i februar måned. Inden da har medlemmerne besluttet, om de ønsker at være med det næste år, ellers er nye medlemmer trådt ind. På generalforsamlingen vendes sidste års erfaringer, og nye tiltag drøftes. En bestyrelse vælges til at varetage foreningens interesser det næste år. Omkring 1. maj ankommer så vores dyr. Inden er der selvfølgelig truffet aftale med en kreaturhandler eller landmand (det sidste har vi den bedste erfaring med) om levering af dyr. Hegnet er blevet gennemgået, arealet er ryddet for skidt etc. Umiddelbart efter at dyrene er ankommet, mødes medlemmer så for første gang ude ved dyrene. Her fastlægges vagtplan, der bliver fortalt om, hvad man skal holde øje med, når man tilser dyrene, hvordan man skal reagere, hvis noget er galt etc. Hvordan tjekker man om der er strøm på hegnet det er en stor overvindelse for mange at bruge et græsstrå og blive ved til man mærker det kildrer lidt. Resten af sommeren tilses dyrene dagligt på skift af medlemmerne efter en i forvejen vedtagen vagtplan. Ved folden hænger en kasse med en logbog, hvori erfaringer, observationer, sjove historier løbende skrives ned. Flere gange i løbet at sæsonen er der arbejdsdage. Der skal slåes under hegn, tidsler bekæmpes eller der bliver ryddet op i vandhullet. Et socialt arrangement i form af en fugletur, en botaniks optællingsdag eller lign. sniger sig måske også ind. Et stk. kvart ko, tak Sidst i september går det så den anden vej. Dyrene afhentes og køres til slagteren, og 2 til 3 uger senere afhenter folk deres kvarte ko. Spegepølser bliver bestilt, og for nye er der rigtig meget at forholde sig til, når en kvart ko pludselig skal parteres, og der skal tages stilling til de mange udskæringer. Vi husker alle det år, da et af medlem ville have alt hakket, og slagteren nærmest stod med tårer i øjenene, da mørbrad og højreb røg i hakkemaskine. Det er en af den slags historier, der gør den sidste fællesspisning til et af årets højdepunkter. I et lånt skolekøkken ligger den sidste kvarte ko. Så laves der mad, drikkes rødvin og fortælles anekdoter. En gevaldig middag indtages. Oksekød på et utal af måder og med masser af inspiration til de stykker kød, som de færreste aldrig ville købe nede i supermarkedet eller hos den lokale slagter. Herefter er det bare at vente på næste års generalforsamling, og den store dag hvor nye dyr skal på græs. Stigende interesse Siden har jeg hjulpet en del nye kogræsserlaug i gang, senest i februar/marts i år, hvor det den 18. marts lykkedes at danne Ringe Kogræsserlaug. Og arbej 15

16 Resurcer på nettet DN har udgivet hæftet: Praktisk guide for kogræsserforeninger. Kan downloades på: sw3373.asp Skov og Landskab har udgivet: Græsning og Høslet i naturplejen. Kan dovnloades på: Publikationer/Udgivelser/ RaadgivningsPublikationer/Graesningsbogen. aspx 16 det er langt fra så tidskrævende som det var første gang. Kogræsserlaug er ikke længere så ukendt et begreb, dels er der kommet en masse materiale fra bl.a. DN og Friluftsrådet, der giver råd og hjælp i en opstartsfase (se faktaboksen), og endelig så spiller den megen fokus på dyrvelfærd, tysk kød i supermarkedet etc., også en betydende rolle. 80 mennesker til det første opstarts møde på Hinnerup Bibliotek, 4(5) foreninger alene i Faaborg-Midtfyn kommune, mindst 12 på Fyn, vidner om at interessen er der. Disse mødes i øvrigt en gang årligt til det helt store kogræssertræf. Naturvejlederen som fødselshjælper Min vigtigste opgave som naturvejleder er at være fødselshjælper. Enten jeg selv har taget iniativet, eller det er sket i samarbejde med forvaltningen, private, DN eller andre foreninger. Det er den første omtale i presse og de første offentlige møder, der tager tiden. Frem til den endelige generalforsamling, hvor bestyrelsen bliver nedsat, går det en del aftener med kaffe og sandkage. Efter generalforsamlingen tilbyder jeg det første år at stå til rådighed for bestyrelsen, der ofte har brug for hjælp til forpagtningsaftalen, forsikringsforhold, EU-regler, betalingsordninger, handyrspræmier, MVJ-støtte, CHR og hvad det nu alt sammen hedder. Og efter det første år så kører det helt af sig selv. Se din bøf i øjnene Og hvorfor som naturvejleder så bruge tid og kræfter på at hjælpe kogræsserlaug i gang? Udover den umiddelbare gevinst i form naturplejen og den større biodiversitet, så er det faktisk formidling (og friluftsliv) når det er bedst. Ar de fleste bliver medlemmer for kødets skyld, er der næppe tvivl om. Se din bøf i øjnene er et ofte brugt slogan, der vidner om at dyrevelfærd spiller en afgørende rolle for mange. Men heldigvis oplever jeg undervejs, at rigtig mange bliver reelt interesseret i naturplejedelen og flere får lyst til at gå ind i andre naturpleje projekter. Det er hovedsagelig byboer, der går med i projektet, og det bliver således muligt at holde køer, selvom man bor på 2 sal midt i byen. På den måde kan kogræsserlaug være med til at bygge bro mellem land og by. For børnefamilierne er det en mulighed for at følge deres egen dyr hele vejen til spisebordet, og alle lærer noget om landbrug. Udover de før omtalte EU-regler er der også en række praktiske forhold får man indblik i. Slå under hegn, fangefolde, lungeorm, mineralsten, er eksempler på noget de færreste vidste noget om, før de gik med i en forening. Og oven i så ender det ofte med andre side projekter: Kasser til Tårnfalke, oprensning af vandhuller, registrering af flora og fauna er et par eksempler. Se at komme i gang! Så det er bare om at komme i gang. Der er dog et men. hegningen. Er et areal ikke hegnet, kan det ofte være den afgørende faktor, om man kan tilvejebringe midlerne til hegningen. Det kan være forholdsvis bekosteligt. Tidligere var en del amter meget villige til at støtte, mens det i dag svæver lidt i det uvisse. Men bl.a. kommunerne bør på banen. Så her skal til sidst lyde en opfordring til de naturvejleder, der sidder med i bl.a. de grønne råd om at bringe det op som et punkt, og få kommunerne til at inddrage det som en del af deres naturpleje/ friluftsstrategi så der bliver mulighed for at søge tilskud til hegning under en eller anden form. Ellers gælder det bare om at gå i gang men start i god tid foråret kommer altid overraskende hurtigt. o

17 Vandtjek: Børnenes egen naturovervågning Fotos: Lars Nygaard. For mange børn er vandhullet et af de mest spændende steder man kan besøge i naturen. Her er der god mulighed for at opleve mystikken, de mange underlige skabninger i og over vandoverfladen, og samtidig har man en rigtig god risiko for at få våde tæer! Alt sammen oplevelser mange børn sætter stor pris på. Vandtjek i hele Danmark. At vandhuller kan være meget forskellige, og at man selv kan være med til at finde vandhullets specielle kvaliteter og svagheder, er noget af det, projekt Vandtjek giver børnene mulighed for. Vandtjek projektet blev startet i efteråret 2007 i et fagligt samarbejde mellem skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening og naturvejledningen ved AQUA Sø- og Naturcenter i Silkeborg. Med projektet håber vi at få kontakt med mange hundrede skoleklasser i hele Danmark, og få dem til at besøge nogle af de ca vandhuller og småsøer der ligger spredt over hele landet. Børnene skal med en vejledning, som kan hentes på projektets egen hjemmeside på Internettet: selv tage pulsen på deres eget vandhul. Undersøgelsesresultaterne lægger de selv ind på projektets hjemmeside, hvor man også kan følge med i andres projekter, eller få besvaret faglige spørgsmål gennem en spørgekasse. Hvorfor overvågning af vandhuller? Hvor de store søer i Danmark er godt Af Lars Nygaard, naturvejleder ved AQUA Sø- og Naturcenter. 17

18 Faktaboks: I Danmark er der registreret ca vandhuller og småsøer. Alle Vandhuller på mere end 100m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Vandtjekprojektet er støttet økonomisk af Undervisningsministeriet og af firmaet HESS som udvinder olie og gas i Nordsøen. Allerede i foråret 2008 har ca. 110 klasser fra hele landet tilmeldt sig projektet. Vandtjek har sin egen hjemmeside: overvåget af offentlige myndigheder, så er vandhullerne og de små søer ikke særlig godt beskrevet. Med Vandtjek bliver der startet et vigtigt overvågningsprogram for netop denne biotop, som kan få stor betydning for vores viden om danske vandhuller og øge bevidstheden i befolkningen om at beskytte vores vandhuller og deres unikke liv. Børn og voksne kan med Vandtjek sammen registrere ting som vandets klarhed, farve og lugt. Man skal undersøge hvilke dyr og planter, der lever i og ved vandhullet og også se, hvor meget sollys der kommer ned til vandhullet. Lige så vigtigt som at undersøge selve vandhullet, er det også vigtigt at lære at forstå omgivelsernes indflydelse på vandhullets kvaliteter. Det kan være landbrugsdriften, byer og vejanlæg. Selv om børn måske ikke kan lave helt så videnskabelige undersøgelser som de voksne kan, så er det dog muligt, at man ved at undersøge livet i vandhullet kan få et ganske godt billede af vandhullets kvalitet. Der vil i projektet også blive opfordret til at børnene kommer i dialog med ejeren af vandhullet, hvad enten det er en privat, eller det er en offentlig myndighed. I en positiv dialog kan de diskutere mulige forbedringer for vandhullet. I nogle tilfælde vil børnene selv kunne være med til at fjerne f. eks. et pilekrat eller følge vandhullets liv efter en oprensning. Vandtjek er nemlig ikke tænkt som børnenes naturpoliti. Det handler i høj grad om at kunne give den gode naturoplevelse, men kan der komme konkrete handlinger bag undersøgelserne, vil projektet naturligvis blive løftet betydeligt. Vigtige samarbejdspartnere for projektet kan være den lokale kommune, men måske i lige så høj grad den private lodsejer eller den lokale landbrugsorganisation, som kan hjælpe med til at bane vejen for mange spændene undersøgelser, men som også selv kan få gavn af det øgede fokus på vandhullerne. Vandtjek og Naturvejledning.. Mange naturvejledere og mange naturskoler udbyder allerede aktiviteter der ligner Vandtjek. Vandtjek kan dog give skolerne mulighed for at opfylde ønsket om mere materiale til både forarbejde og efterbehandling af emnet. Naturskolen eller naturvejlederen kan være med til at finde og udbyde vandhuller i området som kan blive undersøgt særlig grundigt. Vi tror at Vandtjek vil kunne blive en god naturvejledningsaktivitet, og vi vil opfordre alle naturvejledere til at blive ambassadører for projektet. Er der behov for at lave en inspirationsdag eller et lærerkursus i Vandtjek, så kan man kontakte AQUA Sø- og Naturcenter. o 18

19 Naturpleje med lokale skoleklasser Fotos: Finn Lillethorup. Der er gode muligheder for at få både naturfag, kulturhistorie og praktisk arbejde til at gå hånd i hånd i forbindelse med naturplejeprojekter. Fra mine år som naturvejleder i Ribe Amt vil jeg fremhæve nogle eksempler på arrangementer, hvor skolelever fra Bække Skole har arbejdet med naturpleje i deres lokalområde. På Bække Skole - lige midt på Hærvejen, lige midt i Jylland - er der gode traditioner for at arbejde praktisk og for at interessere sig for kulturhistorien i lokalområdet. Skolen har altid været udfarende, når det gælder om at opsøge lokalområdet og bruge det i undervisningen, og skolen er således også en flittig bruger af den lokale naturvejleder. På Bække Skole har man desuden sit eget historiske værksted, Udgaard, (http://elever.baekkeskole.dk/udgaard/), hvor der er mulighed for at gennemføre undervisningsforløb om livet i jernalderen. På trods af snævre fysiske rammer, så er det lille værkstedet, der er indrettet bag Bække Skole, særdeles velfungerende, og det tilbyder sine undervisningsforløb til andre kommunale skoler. På Bække Skole har man en solid tradition for at inddrage lokalområdets kulturhistorie som en aktiv del i undervisningen. Fra historisk interesse til naturpleje I forbindelse med, at jeg lavede nogle arrangementer med Bække Skole, hvor vi var ude for at se på kulturspor i det lokale landskab, kom jeg til at tale med formanden for en lille forening, der ejer hedeområdet Vittrup Baun. Foreningen købte den gamle baunehøj i 1924 for at bevare området som hede - i et landskab, der ellers på det tidspunkt var ved Af Finn Lillethorup, projektleder i Økolariet, Vejle. 19

20 Vittrup Baun er en lille plet hede midt i et landskab, der ellers er præget af landbrug og plantager. Som det fremgår af mindestenen, så er det ikke bare tilfældigt, at der ligger et lille stykke hede her. Vittrup Baun ejes af en lille forening, der er stiftet med det formål at bevare området som hede. Foreningen blev stiftet i 1924, da lokale folk kunne se, at der efterhånden ikke var ved at være flere hedearealer tilbage på egnen, efter at man bl.a. med Hedeselskabets hjælp efterhånden havde opdyrket eller tilplantet de hedeområder, der tidligere havde været almindelige i det lokale landskab. 20 at være enten helt opdyrket eller tilplantet med plantager. Den lille forening, der har et hav af lokale anpartshavere, passer hedeområdet og samles hvert år til en fest og udflugt på arealerne. Men heden på Vittrup Baun var ved at gro til - og er det jo løbende... Så vi kom til at snakke om, hvad man dog kunne gøre for at sikre, at den ikke groede helt til - og her kom ideen som til, at det måske var en ide at inddrage den lokale skole. Kontakt til myndighederne Da ideen var født tog jeg kontakt til Ribe Amt, som dengang havde tilsynet med de fredede naturområder. Jeg fortalte om problemet og ideen med at lave naturpleje med skoleklasser, og den ide var de umiddelbart med på. Fra amtets side undersøgte man, om formalia var i orden med hensyn til, om vi måtte gå ind og lave rydninger på Vittrup Baun. Og så blev der lavet en aftale om, at jeg sammen med lederen af naturplejesektionen i amtet skulle besøge Vittrup baun sammen med en repræsentant fra fredningsforeningen. Vi mdtes på heden og gik arealerne igennem for at få en snak om, hvad der kunne gøres de forskellige steder. Vi aftalte nogle principper for, hvad der skulle ryddes og for, hvordan vi kunne gå til værks. Vi blev enige om at frede enebær og enkelte større egetræer, mens vi fx satsede på at fjerne al opvækst af birk, bævreasp og fyr. Det var et godt møde og stemningen var så god, at det resulterede i, at der blev lavet en aftale om, at der i forud for det egentlige naturplejearrangement skulle laves et arrangement, hvor amtets naturplejer ville deltage, og hvor det skulle handle om hedens natur, områdets kulturhistorie og principperne for naturpleje - et arrangement, som skulle klæde eleverne på med baggrundsviden forud for det det egentlige projekt med at udføre naturplejen. De indledende manøvrer Arrangementet med skolerne blev tilrettelagt som et to-trins arrangement for 7. klasse på Bække Skole. Det første arrangement var en udflugt til Vittrup Baun, hvor jeg som naturvejleder sammen med Bent Brander Christensen fra amtets naturpleje skulle forberede eleverne til naturplejeprojektet. Eleverne blev introduceret til områdets historie og fik fortalt om fredningsforeningen. Herefter undersøgte de træog buskvegetation og arbejdede med de forskellige planter, der er på heden, så de fik en grundviden om hedens vegetation. Amtets naturplejer fortalte så om hedens dynamik og tilgroning, og om, hvordan man arbejder med hedepleje og forvaltning af fredede naturarealer.

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening - Citizen science Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet

Læs mere

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017 Foto: Ole Klottrup Ørnens Dag ved Rands Fjord Søndag den 26. februar kl. 10-14 Vi står klar med teleskoper i og ved tårnet og vil fortælle om ørnenes spændende adfærd og biologi. Reden kan ses fra fugletårnet

Læs mere

SMID BØRNENE UD tæt på elementerne AVNØ NATURSKOLE

SMID BØRNENE UD tæt på elementerne AVNØ NATURSKOLE SMID BØRNENE UD tæt på elementerne I vandet I luften Ved ilden På jorden AVNØ NATURSKOLE AVNØ NATURCENTER mellem himmel & hav Naturvejleder KARI HALD Flyvervej 40, Avnø, 4750 Lundby T: 55 36 63 46 M: 22

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning Af Nanna Winbladh, naturvejleder i Kolding Kommune OutdoorMums er efterfødselstræning i naturen kombineret med naturvejledning. Hver torsdag formiddag

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat.

Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat. Dato: torsdag 29. april 2010 16.00 Kære alle på min liste over bjørneklobekæmpere, Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat.

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2012 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt, Linnea Consult Hvorfor lave plejeplaner? Lovkrav (ved naturpleje på fredede, ikke statsejede naturområder) Et godt redskab i naturpleje

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Tirsdag d. 5. marts 2013 Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Jan Skriver s fotoudstilling på Nordkraft blev en stor suces: Udstillingen åbnede officielt med fernisering søndag d. 10. februar kl. 16.00. Mange

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014 Læs inde i bladet: INVITATION TIL JULEBANKO FLERE FESTLIGHEDER AFHOLDT SEJLSÆSON AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Østjysk. naturkalender 2011

Østjysk. naturkalender 2011 Østjysk naturkalender 0 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen året rundt Med støtte fra Friluftsrådet og Dansk Magisterforening har vi i år mulighed for at omdele Østjysk Naturkalender

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Æbelø den 13-15 Juni 2008

Æbelø den 13-15 Juni 2008 Æbelø den 13-15 Juni 2008 Dansk Ornitologisk Forening & Fugleværnsfonden Kursus Dette kursus henvender sig til alle drevene turguider i DOF og Fugleværnsfonden og til dig som gerne vil i gang med at guide

Læs mere

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Ser en forkert ud? Se den i en browser istedet. 9. May 2016

Ser  en forkert ud? Se den i en browser istedet. 9. May 2016 Page 1 of 5 Ser emailen forkert ud? Se den i en browser istedet. 9. May 2016 DN FURESØ nyt fra din lokale DN-afdeling DN Furesø - nyhedsbrev maj 2016 Hermed nogle udvalgte nyheder fra Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011:

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe Att. Peter Stenstrup Holm Faaborg d. 15. august 2011 Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: KUNSTBILLEDBOG

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Onsdag den 28.oktober kl. 16 er der reception og pressemøde på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 18, 7100 Vejle, for vores

Læs mere

Kender du naturen i Halsnæs?

Kender du naturen i Halsnæs? Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Offentligt møde LIFE Helnæs

Offentligt møde LIFE Helnæs Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 21954 Navn naturvejleder: Kasper Kollerup Nielsen / Carsten Enemark Navn arbejdsgiver: Fjordcentret Arbejdssted: Voer Færgested og hele Norddjurs

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere