August 2008, 17. årg, nr. 2. NATUR vejleder. Tema: Naturpleje og Naturgenopretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2008, 17. årg, nr. 2. NATUR vejleder. Tema: Naturpleje og Naturgenopretning"

Transkript

1 RNATURVEJLEDE August 2008, 17. årg, nr. 2 NATUR vejleder FORENI NGEN Tema: Naturpleje og Naturgenopretning

2 RNATURVEJLEDE FORENI NGEN Naturvejlederforeningen i Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark er et fagligt forum for naturvejledere og naturskolepersonale samt andre der interesserer sig for naturvejledning med henblik på spredning af erfaring og information om naturvejledning. Det overordnede mål er at fremme og opmuntre til naturskolevirksomhed og naturvejledning på et højt kvalitetsniveau samt at arbejde på, at alle sikres mulighed for naturoplevelser og friluftsliv. Naturvejlederforeningen er ikke en egentlig fagforening - dertil har naturvejlederne for mange forskellige arbejdsgivere og ansættelsesforhold samt mange forskellige former for uddannelse. Medlemsbladet NATURvejleder Naturvejledernes årskonference Foreningen udgiver bladet NATURvejleder, som udkommer 4 gange årligt. Bladet indeholder artikler og temastof om naturformidling, debat, nyheder og»tips og Tricks«, der er relevante for naturvejledere i hverdagen. Redaktionen forsøger at opsnuse, hvad der foregår på naturformidlings-området rundt om i landet og give det videre til medlemmerne via bladet. Derudover bringer bladet nyt fra de regionale netværk af naturvejledere og naturformidlere samt nyt fra Fællessekretariatet for naturvejledning, dvs. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Årskonferencen er det årlige samlingspunkt for naturvejledere i Danmark. Hver årskonference har sit eget tema, og arrangeres på skift mellem de regionale netværk af naturvejledere. Årskonferencen 2009 afholdes april i Rudkøbing Skudehavn Naturvejleder foreningens generalforsamling afvikles i forbindelse med årskonferencen. Her kan du få direkte indflydelse på foreningens arbejde og fremtid. Naturvejlederforeningens web-adresse er: På foreningens hjemmeside er der oplysninger om foreningens mål og virke samt links til naturvejledere og naturskoler i Danmark. Hjemmesiden har desuden en oversigt over kurser, der udbydes af naturvejledere. NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK v/ Dorrit Hansen, Bøgevang 27, 2830 Virum Foreningens e-post: Bestyrelsen: Dorrit Hansen (formand) 7138 Jesper Grube Kristiansen 9612 Allan Winther 4200 Marianne Hald 5038 Arne Bondo-Andersen 1164 Lars Borch 8888 Tomas B. Vilstrup 5759 Jeppe Bjerghuis Tim Krat Kasse og regnskab: Jesper Grube Kristiansen Solbakkevej 36, 4760 Vordingborg (Husk at skrive dit medlems- eller abonnementsnummer når du betaler, især vigtigt ved homebanking) Medlemsskab og adresseændring: Kontakt redaktøren Lars Stubkjær Nielsen på tlf eller på e-post: 2

3 De t jo det, det hele handler om... Vi taler gang på gang om, hvad det nu er, naturvejledning egentlig handler om? Igennem de efterhånden mange år, naturvejledning har været et defineret begreb herhjemme, er der med jævne mellemrum blevet justeret på paragrafferne, der beskriver, hvad det nu er, naturvejledning handler om. Et af de elementer, der vist hele tiden har figureret på listen over det en naturvejleder skal have med i sin aftenbøn, er formidling af, hvordan vi forvalter vores naturområder på den bedst mulige måde. Og her må vi sige, at naturpleje og naturgenopretning dukker op som nogle af de begreber, der er oplagte kerneområder for naturvejledernes formidling. Der står også noget i vores paragraffer om sammenspillet mellem menneske og natur og noget om kulturlandskabet - faktisk så kredser vi omkring begreber, der alle hænger sammen med naturpleje og naturgenopretning. Hvis vi som formidlere skal fortælle om naturforvaltning i Danmark, så er naturpleje og -genopretning kerneområder i den formidling, og det er derfor vi i dette nummer af NATURvejleder har valgt af præsentere nogle eksempler på formidling med fokus netop på naturpleje og -genopretning. Vi har valgt nogle eksempler, der afspejler de mange forskellige tilgange man kan tage til emnet - lige fra naturovervågning og observation, som er forstadiet og forarbejdet til naturplejen eller for en naturgenopretningsindsats og så til kontrete projekter, hvor naturvejlederne har gennemført konkrete naturplejeindsatser sammen med skoler eller andre deltagergrupper. Et af omdrejnngspunkterne i formidlingen af disse her emner, er at skabe en forståelse af/for, at naturen er dynamisk, og at vi som mennesker påvirker og præger den natur, der omgiver os. Og at det er naturligt at gøre noget ved naturen - at pleje den eller at drive den. Hvad enten vi vil det eller ej, så lever vi stadig med en udbredt opfattelse af, at natur vist først er rigtig natur, hvis det får lov til at passe sig selv - og det er den myte, som vi skal forholde os til i vores formidling, når vi fortæller om naturpleje. Mange naturtyper som enge og overdrev er direkte truede på grund af manglende naturpleje - eller landbrugsdrift - hvad man nu vil kalde det? Det er et faktum vi må forholde os til i det Danske landskab i dag - en følge af ændringer i bl.a. landbrugsstrukturen og -produktionen. Der er i dag et stigende pres på stat og kommuner for at de selv må deltage aktivt i naturplejen og driften af de naturnære arealer, hvis vi skal kunne bevare/opretholde disse plejekrævende naturtyper. Der er nok at formidle om - det er aktuelt, og det handler om overlevelse - det er godt stof, og det er bare at tage fat... Vi håber, at dette blad kan inspirere til at tage emnerne med på dagsordenen. Tema: Naturpleje og Naturgenopretning Allan Gudio Nielsen og Finn Lillethorup 3

4 NATURvejleder 17. årg., nr. 2, august 2008 De t jo det,det hele handler om Redaktionens leder til temanummeret om naturpleje og naturgenopretning Vilde heste på Sydlangeland På Langeland har man haft stor succes med at bruge vilde heste i naturplejen - ikke mindst i forhold til publikum, har der været stor succes... Publikum er vilde med de vilde heste på Sydlangeland, hvor hestene bruges i naturplejen......side 6 OBSnatur naturovervågning for folket! Gennem landsdækkende kampagner vil OBS sætte fokus på dyre- og plantegrupper ved at inddrege hele Danmarks befolkning i naturovervågning - et middel til at skabe både interesse for og indsigt den danske natur. Høslæt og formidling En beretning fra lefestivallen i Gribskov, hvor der formidles naturpleje med rod i det traditionelle høstarbejde med le. Kogræsserlaug og naturvejledning Hør om historien bag dannelsen af Faaborg Naturpleje- og kogræsserlaug, og de andre kogræsserlaug, der er fulgt efter i det sydfynske. OBSnatur vil have helt almindelige danskere til at være med til at lave naturovervågning - så lærer man noget om naturen......side 9 Vandtjek: Børnenes egen naturovervågning Naturovervågning et et af omdrejningspunkterne i Vandtjek, der tilbydes som undervisningsmateriale til folkeskolerne. Materialet fokuserer bl.a. på at gøre eleverne opmærksomme på betydningen af naturpleje. Naturpleje med lokale skoleklasser På Bække Skole midt på Hærvejen har man haft stor succes med at lade skoleeleverne deltage i naturplejen af lokale naturarealer og kulturminder. Adopter et reservat Fugleværnsfonden har de sidste fem arbjdet aktivt med at inddrage lokale skoleklasser i naturplejen på fuglereservaterne I Gribskov har der været afholdt lefestival - om hø-høst og gamle landbrugsformer - som et eksempel på, hvordan naturen også kan plejes......side 12 0 Vi har brug for dig... 0 Har du noget vi kan få glæde af? Selv om NATURvejleder er opbygget omkring et tema, så er der også altid plads til artikler om det du synes er interessant! Skriv til NATURvejleder... NATURvejleder udgives af NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK Naturvejlederforeningen på Internettet: Redaktionens postadresse er: Lars Stubkjær Nielsen Københavns Statskovdistrikt Fægyden 1, 3500 Værløse Redaktionens e-post, fax og tlf.: Tlf Fax Tips&Tricks redaktion: Dorrit Hansen Redaktion: Stella Blichfeldt; Anne Johannisson; Ulla Didriksen; Anja Hørnell; Dorrit Hansen; Kari Hald; Allan Gudio Nielsen; Finn Lillethorup; Allan Winther: Lars Stubkjær Nielsen (ansh); 4

5 Naturpleje, formidling og våde kviemuler På herregården Skovsgård har man fokus på at formidle, hvordan landbrugsdriften kan tilrettelægges, så der tages hensyn til herregårdslandskabet med enge, vandhuller og levende hegn. Danmarks suverænt største naturhjemmeside er en hjemmeside fyldt med informationer og viden, der både er til gavn for den naturinteresserede dansker, men i høj grad også for naturvejlederne - en opfordring til at bruge siden! Ø-lam En billedreportage fra det sydfynske ø-hav, hvor fårene bruges aktivt i naturplejen. På Fugleværnsfondens reservater deltager lokale skolebørn aktivt i den naturpleje der foregår......side 22 Kryb og kravl som naturformidling På Ishøj Naturcenter har Tonny Vangsgaard gode erfaringer med at benytte insekter og krybdyr i formidlingen til både unge og gamle... Temadag om formidling fra/i havkajakker Et gratis tilbud til kajakfolket. Naturrum port til naturen, rum til fordybelse Friluftsrådet lancerer et nyt begreb indenfor naturformidlingen - læs om Naturrum, der hverken er naturskoler eller økobaser, men noget helt nyt... Krybdyr og insekter er gode medspillere, når Tonny Vangsgaard fx har plejehjemmet på besøg på Ishøj Naturcenter......side 30 De hiver sig i håret Foreningens leder Nyt fra Bestyrelsen Nyt fra Naturvejlederforeningen bestyrelse Nyt fra Fællessekretariatet Nyheder fra Fællessekretariatet for Naturvejledning Tips & Tricks Husk at kigge på midtersiderne Tips & Tricks med gode ideer til dig... Naturvejlederforeningens nye hjemmeside er nu i luften. Læs også andet nyt fra foreningens bestyrelse......side 37 NATURvejleder udkommer: Marts (med deadline: 1/1) Maj (med deadline: 1/3) Oktober (med deadline: 15/8) December (med deadline: 1/10) Artikler til optagelse i bladet: Artikler modtages som e-post. Se skrivevejledning på foreningens hjemmeside: Kommende temaer: Okt: Naturvejledernes arbejdspladser Dec: Klimaforandringer Mar: Juni: Temaredaktører for dette nummer: Allan Gudio Nielsen Finn Lillethorup Opsætning/Layout: Finn Lillethorup Forside-foto: Allan Gudio Nielsen. Copyright: Gengivelser fra bladet er tilladt med kildeangivelse. NATURvejleder er Svanemærket Oplag: 800 ex. på gallerie art silk-papir Tryk: From Grafisk, Kolding 5

6 Vilde heste på Sydlangeland Naturpleje og naturvejledning Af Jesper Vagn Christensen, naturvejleder og biolog ved Skov-og Naturstyrelsen, Fyn. 6 Driften af naturarealer giver spændende muligheder set med naturvejlederøjne, både over for landmændene og overfor de mennesker, der deltager i vores naturvejlederarrangementer. I denne artikel vil jeg tage udgangspunkt i Miljøministeriets arealer på Sydlangeland. De rummer en uendelig bunke emner, der er guf for en naturvejleder og der er store naturværdier, som det bare kribler i fingrene efter at få lov at sikre og udvide. Jesper Vagn Christensen har siden 1990 arbejdet som naturvejleder på Skov- og Naturstyrelsen, Fyn. Siden 1997 har Jesper desuden haft kontakten med forpagterne og siden 2005 har han haft ansvaret for driften af de lysåbne arealer som Miljøministeriet ejer i det gamle Fyns Amt. De ca ha fordeler sig på omkring 200 arealer, der igen forpagtes af omkring 125 landmænd. Her er klinter og nor, her er stævningsskove, fortidsminder, stengærder, vandhuller, her er landbrug og fiskersamfund, her er et fort fra den kolde krig og meget mere. Her vokser sjældne planter og her er udsat en reservebestand af klokkefrøer og her er en rig natur i øvrigt. Endelig er det i dette område at Skov- og Naturstyrelsen, Fyn har sine Exmoor ponyer de vilde heste. Hvorfor vilde heste? Hard core naturpuritanere har måske undret sig over, hvorfor vi har de vilde heste, men der er en mening med galskaben: Det blev stadigt sværere at finde kvægholdere, der ville forpagte de mange naturarealer med henblik på afgræsning. Derfor var vi i tænkeboks: Hvordan skulle vi sikre den nødvendige afgræsning i fremtiden? På samme tid fik vi en henvendelse fra det tværkommunale samarbejde Naturisme I/S (Det er dem med Øhavsstien: 220 km vandresti rundt om hele Det Sydfynske Øhav, Havkajakruter og me

7 på, at det er dyr, hvis ophav har gået vildt siden 1960 erne, og på, at vi ikke blander os i hvordan hestene organiserer sig. Det er meget underholdende at studere dem og se hvordan kommunikationen foregår. De mennesker, der ikke kan finde de vilde heste, opfordrer vi til at drage til Klise Nor, hvor man altid kan få øje på den lille flok. Når mennesker frivilligt bevæger sig til det for de fleste fjerne Sydlangeland for at se på Exmoor ponyer, er man i en gunstig situation som naturvejleder. Kunderne er allerede interesserede i varen, så deres motivation for at lære noget er i top. Med udgangspunkt i de vilde heste er det en smal sag at lave spændende formidling. Fotos: Allan Gudio Nielsen get mere). Naturturisme I/S spurgte, om vi havde mulighed for at skabe en naturattraktion på Sydlangeland. Det endte med at blive til vildhesteprojektet. I øjeblikket græsser ca. 35 Exmoor ponyer i en hegning på ca. 120 ha. i området mellem Dovns Klint og Søgård. Desuden går der en halv snes Exmoor ponyer ved Klise Nor nord for Bagenkop. Exmoor ponyerne går på arealerne hele året og vi samler op på erfaringerne med helårsgræsningen. Hvad kan hestene fortælle? En kollega i det jyske ymtede for mange år siden, at mad, sex og sjældenheder altid vækker folks interesse. Det er også min erfaring: Man kan tydeligt se, hvad hestene spiser og man kan nemt se, at hestenes græsning holder landskabet åbent. Det giver anledning til at tale om, hvad der sker, hvis græsningen ikke finder sted og hvilke konsekvenser det har for græsser og urter. Deltagerne i arrangementet kan bare se på nogle af de moser i området, hvor græsningen er opgivet for få år siden. Der vokser kun tagrør og pilekrat. I maj-juni kan vi se blandt andet orkideer og Hvas Avneknippe i Gulstav Mose (Som ejes af Fugleværnsfonden, De vilde heste er et hit Folk kommer langvejs fra, for at se dem vi udleverer omkring foldere om året i denne øde egn! Vi mener desuden, at kunne konstatere, at der kommer mange andre mennesker, end de folk vi sædvanligvis kan lokke ud i naturen. De enkelte kritiske røster vi hører, kommer fra mennesker, der ikke synes hestene er vilde nok, eller fra folk, der ikke kan finde dem. Det er heller ikke så tit at Exmoor ponyerne galoperer omkring, stejler og vrinsker det vilde går 7

8 men som er hegnet med i hestehegnet). Dem synes de fleste deltagere, at vi bør passe på. Hingsten har ingen hæmninger i forhold til at vise, at han er en hingst. Han snuser til hopperne og ofte kan det på afstand ses, at han finder duften fristende. Det giver anledning til muntre kommentarer og vi kan fortælle, at vi har store forventninger til hans indsats, for vi skal op på et halvt hundrede Exmoor ponyer, før de kan græsse arealerne tilstrækkeligt. Ellers går vi lidt op nord for Gulstav Mose. Her er der gravet vandhuller og her er udsat en sjældenhed: En ægte Bilag II art : klokkefrø. Denne charmerende padde kan opleves i maj-juni. Dens karakteristiske kvækken er en anderledes lyd for de besøgende, og kan de få lejlighed til at se bugen på én af klokkefrøerne, så forstår de med det samme kræets engelske navn: Fire Bellied Toad. Klokkefrøerne er afhængige af afgræsning af de arealer, der omgiver deres vandhuller, så hestenes arbejde er også vigtig for dem. Lokalbefolkningen er positiv En af de største glæder vi har haft med de vilde heste er, at lokalbefolkningen har taget dem til sig. Skovvæsenet har ikke altid været lige vellidt i Bagenkop og omegn, men vi har fået en del positive tilkendegivelser i forhold til hesteprojektet. 8 Nye formidlingsinitiativer på vej... På Langelands sydligste gård er Naturcenter Dovnsgården under opbygning. Foreløbig har vi erstattet et par forfaldne stalde med en træbygning i den stedlige arkitektur. Her er klassiske plancher om Sydlangeland og de vilde heste. Vi er i færd med at etablere en naturlejrskole på stedet og vi har masser af ideer til spændende formidling. John Theilgaard er ansat som skovløber i området og en af hans opgaver bliver naturvejledning. John går i gang med naturvejlederuddannelsen i år. o

9 OBSnatur naturovervågning for folket! OBSnatur er et naturovervågningsprojekt for hele den danske befolkning udviklet af Friluftsrådet og forlaget ConDidact i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden. Projektets hovedformål er at inspirere til gode naturoplevelser inspirere til at opholde sig mere i naturen og få en større viden om, hvad der kryber og kravler derude. Omdrejningspunktet for projektet er websitet obsnatur.dk, hvor der afvikles en række tidsbegrænsede naturjagter efter udvalgte dyr og planter. Gennem naturjagterne kan man som enkeltperson, familie, skoleklasse eller gruppe direkte bidrage til vores fælles viden om den danske natur. Filosofien er, at alle der har lyst skal kunne deltage uanset tekniske og biologiske kvalifikationer. Målgruppen er altså både naturfreaks og nyttehavenussere, skoleelever, seniorer og mange flere! På slimspor gennem have og krat! OBSnatur blev skudt i gang i efteråret Efter startskuddet gik det over stok og sten eller måske rettere på slimspor gennem have og krat! Den første kampagne, som OBSnatur lancerende var nemlig Den store Sneglejagt. Sneglejagten blev lavet i samarbejde med Naturhistorisk Museum. Sneglene var på mange måder en super-god dyregruppe til OBSnatur. Deres allestedsnærværelse gjorde at alle kunne deltage, hvad enten man havde lyst til at gå på opdagelse i skoven, parken, haven eller skolegården. Og de mange haveejere, som hver sommer slås med de slimede brune snegle fik sat deres have på det nationale sneglekort og fik mulighed for at fortælle andre om forholdene i deres have. Og så er der jo en masse spændende historier at fortælle om sneglene det landlevende bløddyr, som bruger meget krudt på at undgå tørkedøden. Sidst men ikke mindst var der rig mulighed for at få opdateret vores viden om sneglenes udbredelse, da det for flere af arterne var mange år siden at de sidst var blevet kortlagt hvis nogensinde. I løbet af den måned, som sneglejagten varede kom der indberetninger fra mere end 2000 lokaliteter. Undersøgelsen bekræftede, at både sort skovsnegl og iberisk skovsnegl er udbredt over næsten hele landet. Den røde skovsnegl viste sig at være blevet spredt meget siden sidste kortlægning for ca. 30 år si Under Den store Sneglejagt blev vinbjergsneglen fundet i det meste af Danmark, dog ikke i det vestlige Jylland. Billedet er taget af sneglejæger Povl Olsen. Af Jesper Bønløkke 9

10 Sneglejægerne fra Skårup skole var med til at kortlægge de danske snegle. Kvæk! Den danske paddebestand blev kortlagt af børn og voksne fra hele landet i foråret (Foto: Overpaddejæger Kirsten Thomsen). Amerikansk knivmusling, som kan kendes på kappebugtens facon, har været i de danske farvande i 25 år. Den har nu spredt sig fra Vadehavet til Limfjorden og Kattegat. Den findes også i Lillebælt og Storebælt. (foto Jesper Bønløkke). den. Også vinbjergsneglen er blevet meget mere almindelig især i Vestjylland. Og der blev gjort spændende nyopdagelser af den sydeuropæiske snegl plettet voldsnegl på steder, hvor den aldrig er set før. Nye paddefund I foråret 2007 var der fokus på de danske padder. I Den store Paddejagt sendte obsnatur børn og voksne ud med net og kamera og indbragte spændende nyopdagelser om frøer, tudser og salamandre. Gennem paddejagten, som blev arrangeret i samarbejde med Nordisk Herpetologisk Forening og Biologforbundet, fik vi opdateret vores viden om de 14 danske paddearter. Vi fik identificeret en lang række vandhuller, som vi skal værne om, da de er levesteder for truede arter. Og da indberetningerne kan ses af alle på hjemmesiden kan både borgere, myndigheder og beslutningstagere zoome ind på et område, og se hvilke arter, der findes der. Udover at mange paddelokaliteter er blevet synliggjort for alle, er der også kommet spændende nyopdagelser. Man har fundet padder på lokaliteter, som selv eksperterne ikke kendte til. Mange havedamme har vist sig at indeholde mange frøer og salamandre. Til slut i Den store Paddejagt blev der indberettet klokkefrø fra Nordfyn her er den ikke set tidligere. Kampen mellem de nye og de gamle I efteråret 2007 var OBSnatur og Vadehav.dk arrangør af Den store Muslingejagt. Her var der sat fokus på 10 forskellige muslingearter både nogle relativt nye i de danske farvande som stillehavsøsters, amerikansk knivmusling og amerikansk boremusling, og nogle af de gamle travere som blåmusling, almindelig boremusling og afstumpet sandmusling. Kampen mellem de nye og de gamle var sat. I løbet af muslingejagten kom der indberetninger fra de fleste danske kyststrækninger og der kunne tegnes udbredelseskort for alle de eftersøgte arter. Og der blev gjort flere spændende fund blandt andet af stillehavsøsters i Flensborg Fjord og Horsens Fjord. Den store Vinterfugletælling Hvor muslingerne måske ikke har den helt store folkelige appel forholder det sig anderledes med fuglene! Det har vi set i de to vintre, hvor Den store Vinterfugletælling har stavnsbundet mange danskere til vindueskarmen. Én musvit, fire blåmejser, én rødhals, seks skovspurve og fire ringduer sådan har det lydt i mange hjem i løbet af de 4 uger, hvor mere end 4000 aktive fugletællere har holdt mandtal over vinterhavens fugle. I løbet af fugletællingerne er der dagligt kommet omkring 1500 stemningsrapporter fra haver, altaner og skolegårde, som har beskrevet fuglesammensætningen i den danske vinter. Den store Vinterfugletælling er arrangeret i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og er en videreførelse af de vinterhave-tællinger, som DOF arrangerede i 1990 erne. På obsnatur.dk benytter vi alle de fordele Internettet byder på i forbindelse med sådanne tællinger og registreringer. En af de meget åbenlyse fordele er, at de indsendte observationer er synlige for alle andre så snart der er trykket på gem og Missionen for OBSnatur er at engagere folk, som normalt ikke deltager i naturovervågningen. Og missionen ser ud til at være lykkedes. Her er nogle af deltagernes tilbagemeldinger efter en veloverstået vinterfugletælling: Jeg glæder mig også allerede til næste år, hvor vi igen skal ha listen liggende i vindueskarmen. Der går nok lidt tid før man vænner sig af med at stå og tælle. Det er lidt trist at tællingen stopper nu, for nu er min mand også lige blevet grebet af stemningen, det er ellers ikke noget der interessere ham en disse. I går havde han selv skrevet en Rødhals på listen, for den sad lige der ude i busken sammen med Munken :-) Jeg vil gerne sige tak for dette projekt. Det har været en spændende periode. Jeg har i flere år registreret de fuglearter, som jeg har set i haven om vinteren, men aldrig har det været så intenst som under Vinterfugletællingen, hvor interessen for fugle også er blevet vakt hos børnene. Vi glæder os til næste omgang. 10

11 Den store Vinterfugletælling har blandt andet vist at sumpmejsen har bremset sin tilbagegang. Sumpmejsen blev placeret som nummer 14 på listen over de mest sete fugle i haven i vinteren (Foto. Fugletæller Helle Pedersen) afslut. På den måde kan man hele tiden se, hvad der bliver set rundt omkring i landet, følge med i, hvilke fugle der fx ligger i top-10, se om der bor en fugleinteresseret længere nede af villavejen osv. Resultaterne genererer med andre ord sig selv, og man skal ikke vente på, at håndskrevne skemaer først skal tastes ind. Sæt kryds ved Den store Vinterfugletælling i januar-februar 2009! Find Foråret Hvornår springer bøgen, egen og asken ud og hvornår mon det sker i de forskellige dele af landet? Og hvad med landsvalerne - hvornår ankommer de fra deres vinterkvarter i Afrika? Hvornår blomstrer anemone, følfod og hyld? Og hvornår høres den første gøg og nattergal? Alle disse spørgsmål har vi i foråret bedt brugerne af obsnatur.dk om at svare på. Således har man i forårsmånederne på obsnatur.dk kunne følge forårets fremmarch landet over time for time. Find Foråret er arrangeret af OBSnatur og Natur & Ungdom. På listen er dyre- og plantearter, som børn og voksne kender, eller let kan lære at kende. Sæt kryds ved Find foråret i marts-maj 2009! Den store Mariehønejagt I det kommende efterår sætter OBSnatur fokus på de danske mariehøns. I Danmark findes 51 forskellige arter, og det bliver spændende at se, hvor hvilke arter, der bliver observeret når skoleelever, haveejere og mange andre kigger nærmere på de mariehøns, som de møder på deres vej. Det bliver også spændende at se, om der bliver gjort nye fund af den asiatiske harlekinmariehøne. I Danmark blev harlekinmariehønen første gang set på friland i 2006 og siden er den observeret flere steder. Arten har været i Storbritannien siden 2004 og den har snart invaderet hele England, Skotland og Wales. Man frygter, at harlekinmariehønen kan være en trussel mod andre danske mariehøns og sjældne insekter. Eftersøgningen efter harlekinmariehønen laves i samarbejde med Skadedyrlaboratoriet på Århus Universitet, som holder et vågent øje med denne art, og derfor er meget interesseret i en stor folkelig registrering. Gennem Den store Mariehønejagt får vi på OBSnaturs interaktive kort et billede af de forskellige arters udbredelse og hyppighed i Danmark både de oprindelige arter og den nye. Sæt kryds ved Den store Mariehønejagt fra 18. august til 28. september 2008! Kom gerne med forslag Der er heldigvis mange naturvejledere, som har haft lyst til at deltage i OBSnaturs naturjagter. Og der er plads til mange flere! På OBSnatur kan man hver gang se forslag til aktiviteter, som passer til den igangværende naturjagt. Hvis nogle af jer har forslag eller ideer eller eventuelt har lyst til at bidrage med materiale, som vi kan viderebringe på websitet vil jeg meget gerne høre fra jer på condidact.dk. Vi håber, at mange af jer har lyst til at deltage i Den store Mariehønejagt 2008, Den store Vinterfugletælling og Find Foråret i o 11

12 Høslæt og formidling At arrangere praktiske aktivite ter er som bekendt en god måde at formidle sine budskaber på. Og jeg er vel på ret sikker grund, hvis jeg påstår, at naturvejlederne må være blandt de, som bruger den største andel af deres formidlingstid på aktiviteter. Peter Vido fra Canada er verdens førende leguru. Han har bl.a. udviklet en metode til at lynfremstille et ledrag af materialer fra skovbunden med få, simple håndredskaber. Her er det tilsyneladende gået ekstra hurtigt! Af Henrik Jørgensen Derfor kan det undre lidt, at traditionelt høslæt med le, høriver og høstakke tilsyneladende endnu ikke er blevet optaget på den ellers meget lange liste over praktiske formidlingsaktiviteter, som naturvejlederne tilbyder. Jeg tror egentlig ikke, at der er grund til at bruge en masse krudt på at overbevise netop naturvejledere om, at høslæt er en fantastisk formidlingsaktivitet, som bare kan det hele. Men kodeordene er noget med hyggeligt arbejdsfællesskab mellem unge og gamle af begge køn, bevaring af traditionelle håndværk og metoder og bevaring af en næsten forsvunden naturtype, som tilmed er den potentielt mest artsrige i vort land. Føler du alligevel et vist behov for at blive yderligere overbevist, så gå ind på dette link Udgivelser/2005/hoeenge.htm hvor du kan downloade et smukt temahæfte af botanisk forenings tidsskrift URT om høenege. Derimod tror jeg, at mange af jer har overvejet aktiviteten, men er veget tilbage på grund af de praktiske vanskeligheder. F.eks. var det jo nok ikke helt tosset selv at kunne slå med le, at vide noget om justering og skærpning af leer og pædagogiske metoder til indøvelse af de nødvendige praktiske færdigheder. Rundt omkring i landet findes nu flere lelaug, som med glæde deler ud af deres erfaringer, bl.a. i Gribskov. I juli afholdt lauget et gratis lekursus med deltagelse af førende danske og internationale lesvingere i Gribskov. Se omstående. 12

13 Lefestival i Gribskov En skarp og korrekt indstillet le kan gøre arbejdet til en lige så fornøjelig dans på engen som en dårlig le kan gøre det til en sur march på stedet. Her kommer et tilbud om at genopdage landbrugsredskabernes dronning. Leen oplever i disse år lidt af en renæssance i den vestlige verden. Flere og flere får øjnene op for, at den i mange situationer er et reelt alternativ til de mindre miljø- og naturvenlige kratryddere, græstrimmere og hvad vi ellers har. Herhjemme er leen ikke mindst ved at få betydning i den frivillige naturpleje, hvor nu omkring 15 såkaldte høslætlaug hver plejer et stykke natur. I Gribskov i Nordsjælland opstod Strøgårdsvang Høslætlaug som landets første, og i 2008 vil de ca. 40 kvinder, mænd og børn slå den smukke skoveng Nydam for 10. år i træk. Lauget fra Gribskov har været fødselshjælper for de fleste øvrige laug ved at holde gratis foredrag og lekurser. Lauget ønskede i anledning af jubilæet at yde en ekstra indsats for at fremme kendskabet til leens rette brug og stimulere den gryende interesse for frivillig naturpleje. Dette skete i form af en lefestival - den første af sin art i Norden, men som har forgængere i bl.a. England, Canada, Schweiz, Østrig og Slovakiet. Lefestivalen blev afholdt i dagene 2. til 6. juli 2008 på en stor, naturskøn eng i Gribskov. Blandt aktiviteterne var kom som du er og prøv under kyndig instruktion, organiserede lekurser, konkurrencer, opvisning, udstillinger oma. På lefestivalen deltog verdens førende guru i emnet, Peter Vido fra Canada. Ham kan du læse meget mere om på Festivalen blev arrangeret som et grønt partnerskab mellem Strøgårdsvang Høslætlaug, Skovog Naturstyrelsen Nordsjælland, Hillerød Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Fotos: Allan Gudio Nielsen. 13

14 Kogræsserlaug og naturvejledning Fotos: Leif H. Sørensen. Af Leif H. Sørensen, naturvejleder ved Trente Mølle Natur,- Miljø og Lokal Agenda 21 Center. 14 At vores lysåbne naturtyper, som enge, strandenge, overdrev, kær og moser, har det skidt, er efterhånden dokumenteret i adskillige artikler og rapporter. Alle disse arealer er gennem naturbeskyttelsesloven sikret mod ændringer, og alt skulle således være såre godt. Dog viser virkeligheden ofte et andet billede. Mange af især de mindre, arealer vil springe i krat og skov, og mange af vores sjældneste og meste værdifulde naturområder vil forsvinde. Da det samtidig ofte er her, vi finder en stor mangfoldighed af planter, insekter, fugle, svampe etc., er det nødvendigt, at der gøres noget, hvis vi skal værne om den biologiske mangfoldighed. Sej start for FNoK For 7 år siden bad den daværende Faaborg Kommune Trente Mølle starte et kogræsserlaug på et ca. 8 ha. stort areal, der lå i forbindelse med det netop naturgenoprettede Sundet, et grønt område tæt beliggende op til Faaborg By. Det var en sej start. Der blev brugt rigtig meget tid på presse, skrevet artikler, vendt plader i lokalradioen, lavet plakater etc., op til det første offentlige møde. Her kom der en god håndfuld! Til alt held var det folk, der troede på ideen, og alle gik hjem og mente at de godt kunne skaffe en eller 2 medlemmer mere, der ville være interesseret i at være med inden den stiftende generalforsamling. Det lykkedes. En forening blev stiftet, en bestyrelse valgt og FNoK Faaborg Naturpleje og Kogræsserlaug var en realitet. Vi havde medlemmer til at købe 3 dyr, men blev enig om at vi godt turde satse på 4, underforstået, at dem skulle vi nok få afsat. 14 dage efter købte vi 8 dyr og i dag er besætningen på 12.

15 Kogræsserlaug hvad er det egentlig? Men nu er det vel på sin plads at få defineret, hvad et kogræsserlaug egentlig er. Et kogræsser- og naturplejelaug kan vel i sin mest enkle form beskrives som en gruppe af mennesker, der opretter en forening, hvis formål er at opkøbe et antal kreaturer, sætte dem på græs og gennem den afgræsning lave naturpleje. I den sidste ende vinker en sidegevinst i form af kød, der deles i forhold til de andele, den enkelte har købt. Der er selvfølgelig stor variation over den måde de kører og er opbygget på, men med udgangs punkt i FNoK (Faaborg Naturpleje og Kogræsserlaug) kommer her en beskrivelse af, hvordan det typisk foregår. FNoK består i øjeblikket af 47 anparter, hvilket giver næste 12 kreaturer, da hver anpart er sat til ¼ dyr. Året starter med generalforsamlingen i februar måned. Inden da har medlemmerne besluttet, om de ønsker at være med det næste år, ellers er nye medlemmer trådt ind. På generalforsamlingen vendes sidste års erfaringer, og nye tiltag drøftes. En bestyrelse vælges til at varetage foreningens interesser det næste år. Omkring 1. maj ankommer så vores dyr. Inden er der selvfølgelig truffet aftale med en kreaturhandler eller landmand (det sidste har vi den bedste erfaring med) om levering af dyr. Hegnet er blevet gennemgået, arealet er ryddet for skidt etc. Umiddelbart efter at dyrene er ankommet, mødes medlemmer så for første gang ude ved dyrene. Her fastlægges vagtplan, der bliver fortalt om, hvad man skal holde øje med, når man tilser dyrene, hvordan man skal reagere, hvis noget er galt etc. Hvordan tjekker man om der er strøm på hegnet det er en stor overvindelse for mange at bruge et græsstrå og blive ved til man mærker det kildrer lidt. Resten af sommeren tilses dyrene dagligt på skift af medlemmerne efter en i forvejen vedtagen vagtplan. Ved folden hænger en kasse med en logbog, hvori erfaringer, observationer, sjove historier løbende skrives ned. Flere gange i løbet at sæsonen er der arbejdsdage. Der skal slåes under hegn, tidsler bekæmpes eller der bliver ryddet op i vandhullet. Et socialt arrangement i form af en fugletur, en botaniks optællingsdag eller lign. sniger sig måske også ind. Et stk. kvart ko, tak Sidst i september går det så den anden vej. Dyrene afhentes og køres til slagteren, og 2 til 3 uger senere afhenter folk deres kvarte ko. Spegepølser bliver bestilt, og for nye er der rigtig meget at forholde sig til, når en kvart ko pludselig skal parteres, og der skal tages stilling til de mange udskæringer. Vi husker alle det år, da et af medlem ville have alt hakket, og slagteren nærmest stod med tårer i øjenene, da mørbrad og højreb røg i hakkemaskine. Det er en af den slags historier, der gør den sidste fællesspisning til et af årets højdepunkter. I et lånt skolekøkken ligger den sidste kvarte ko. Så laves der mad, drikkes rødvin og fortælles anekdoter. En gevaldig middag indtages. Oksekød på et utal af måder og med masser af inspiration til de stykker kød, som de færreste aldrig ville købe nede i supermarkedet eller hos den lokale slagter. Herefter er det bare at vente på næste års generalforsamling, og den store dag hvor nye dyr skal på græs. Stigende interesse Siden har jeg hjulpet en del nye kogræsserlaug i gang, senest i februar/marts i år, hvor det den 18. marts lykkedes at danne Ringe Kogræsserlaug. Og arbej 15

16 Resurcer på nettet DN har udgivet hæftet: Praktisk guide for kogræsserforeninger. Kan downloades på: sw3373.asp Skov og Landskab har udgivet: Græsning og Høslet i naturplejen. Kan dovnloades på: Publikationer/Udgivelser/ RaadgivningsPublikationer/Graesningsbogen. aspx 16 det er langt fra så tidskrævende som det var første gang. Kogræsserlaug er ikke længere så ukendt et begreb, dels er der kommet en masse materiale fra bl.a. DN og Friluftsrådet, der giver råd og hjælp i en opstartsfase (se faktaboksen), og endelig så spiller den megen fokus på dyrvelfærd, tysk kød i supermarkedet etc., også en betydende rolle. 80 mennesker til det første opstarts møde på Hinnerup Bibliotek, 4(5) foreninger alene i Faaborg-Midtfyn kommune, mindst 12 på Fyn, vidner om at interessen er der. Disse mødes i øvrigt en gang årligt til det helt store kogræssertræf. Naturvejlederen som fødselshjælper Min vigtigste opgave som naturvejleder er at være fødselshjælper. Enten jeg selv har taget iniativet, eller det er sket i samarbejde med forvaltningen, private, DN eller andre foreninger. Det er den første omtale i presse og de første offentlige møder, der tager tiden. Frem til den endelige generalforsamling, hvor bestyrelsen bliver nedsat, går det en del aftener med kaffe og sandkage. Efter generalforsamlingen tilbyder jeg det første år at stå til rådighed for bestyrelsen, der ofte har brug for hjælp til forpagtningsaftalen, forsikringsforhold, EU-regler, betalingsordninger, handyrspræmier, MVJ-støtte, CHR og hvad det nu alt sammen hedder. Og efter det første år så kører det helt af sig selv. Se din bøf i øjnene Og hvorfor som naturvejleder så bruge tid og kræfter på at hjælpe kogræsserlaug i gang? Udover den umiddelbare gevinst i form naturplejen og den større biodiversitet, så er det faktisk formidling (og friluftsliv) når det er bedst. Ar de fleste bliver medlemmer for kødets skyld, er der næppe tvivl om. Se din bøf i øjnene er et ofte brugt slogan, der vidner om at dyrevelfærd spiller en afgørende rolle for mange. Men heldigvis oplever jeg undervejs, at rigtig mange bliver reelt interesseret i naturplejedelen og flere får lyst til at gå ind i andre naturpleje projekter. Det er hovedsagelig byboer, der går med i projektet, og det bliver således muligt at holde køer, selvom man bor på 2 sal midt i byen. På den måde kan kogræsserlaug være med til at bygge bro mellem land og by. For børnefamilierne er det en mulighed for at følge deres egen dyr hele vejen til spisebordet, og alle lærer noget om landbrug. Udover de før omtalte EU-regler er der også en række praktiske forhold får man indblik i. Slå under hegn, fangefolde, lungeorm, mineralsten, er eksempler på noget de færreste vidste noget om, før de gik med i en forening. Og oven i så ender det ofte med andre side projekter: Kasser til Tårnfalke, oprensning af vandhuller, registrering af flora og fauna er et par eksempler. Se at komme i gang! Så det er bare om at komme i gang. Der er dog et men. hegningen. Er et areal ikke hegnet, kan det ofte være den afgørende faktor, om man kan tilvejebringe midlerne til hegningen. Det kan være forholdsvis bekosteligt. Tidligere var en del amter meget villige til at støtte, mens det i dag svæver lidt i det uvisse. Men bl.a. kommunerne bør på banen. Så her skal til sidst lyde en opfordring til de naturvejleder, der sidder med i bl.a. de grønne råd om at bringe det op som et punkt, og få kommunerne til at inddrage det som en del af deres naturpleje/ friluftsstrategi så der bliver mulighed for at søge tilskud til hegning under en eller anden form. Ellers gælder det bare om at gå i gang men start i god tid foråret kommer altid overraskende hurtigt. o

17 Vandtjek: Børnenes egen naturovervågning Fotos: Lars Nygaard. For mange børn er vandhullet et af de mest spændende steder man kan besøge i naturen. Her er der god mulighed for at opleve mystikken, de mange underlige skabninger i og over vandoverfladen, og samtidig har man en rigtig god risiko for at få våde tæer! Alt sammen oplevelser mange børn sætter stor pris på. Vandtjek i hele Danmark. At vandhuller kan være meget forskellige, og at man selv kan være med til at finde vandhullets specielle kvaliteter og svagheder, er noget af det, projekt Vandtjek giver børnene mulighed for. Vandtjek projektet blev startet i efteråret 2007 i et fagligt samarbejde mellem skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening og naturvejledningen ved AQUA Sø- og Naturcenter i Silkeborg. Med projektet håber vi at få kontakt med mange hundrede skoleklasser i hele Danmark, og få dem til at besøge nogle af de ca vandhuller og småsøer der ligger spredt over hele landet. Børnene skal med en vejledning, som kan hentes på projektets egen hjemmeside på Internettet: selv tage pulsen på deres eget vandhul. Undersøgelsesresultaterne lægger de selv ind på projektets hjemmeside, hvor man også kan følge med i andres projekter, eller få besvaret faglige spørgsmål gennem en spørgekasse. Hvorfor overvågning af vandhuller? Hvor de store søer i Danmark er godt Af Lars Nygaard, naturvejleder ved AQUA Sø- og Naturcenter. 17

18 Faktaboks: I Danmark er der registreret ca vandhuller og småsøer. Alle Vandhuller på mere end 100m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Vandtjekprojektet er støttet økonomisk af Undervisningsministeriet og af firmaet HESS som udvinder olie og gas i Nordsøen. Allerede i foråret 2008 har ca. 110 klasser fra hele landet tilmeldt sig projektet. Vandtjek har sin egen hjemmeside: overvåget af offentlige myndigheder, så er vandhullerne og de små søer ikke særlig godt beskrevet. Med Vandtjek bliver der startet et vigtigt overvågningsprogram for netop denne biotop, som kan få stor betydning for vores viden om danske vandhuller og øge bevidstheden i befolkningen om at beskytte vores vandhuller og deres unikke liv. Børn og voksne kan med Vandtjek sammen registrere ting som vandets klarhed, farve og lugt. Man skal undersøge hvilke dyr og planter, der lever i og ved vandhullet og også se, hvor meget sollys der kommer ned til vandhullet. Lige så vigtigt som at undersøge selve vandhullet, er det også vigtigt at lære at forstå omgivelsernes indflydelse på vandhullets kvaliteter. Det kan være landbrugsdriften, byer og vejanlæg. Selv om børn måske ikke kan lave helt så videnskabelige undersøgelser som de voksne kan, så er det dog muligt, at man ved at undersøge livet i vandhullet kan få et ganske godt billede af vandhullets kvalitet. Der vil i projektet også blive opfordret til at børnene kommer i dialog med ejeren af vandhullet, hvad enten det er en privat, eller det er en offentlig myndighed. I en positiv dialog kan de diskutere mulige forbedringer for vandhullet. I nogle tilfælde vil børnene selv kunne være med til at fjerne f. eks. et pilekrat eller følge vandhullets liv efter en oprensning. Vandtjek er nemlig ikke tænkt som børnenes naturpoliti. Det handler i høj grad om at kunne give den gode naturoplevelse, men kan der komme konkrete handlinger bag undersøgelserne, vil projektet naturligvis blive løftet betydeligt. Vigtige samarbejdspartnere for projektet kan være den lokale kommune, men måske i lige så høj grad den private lodsejer eller den lokale landbrugsorganisation, som kan hjælpe med til at bane vejen for mange spændene undersøgelser, men som også selv kan få gavn af det øgede fokus på vandhullerne. Vandtjek og Naturvejledning.. Mange naturvejledere og mange naturskoler udbyder allerede aktiviteter der ligner Vandtjek. Vandtjek kan dog give skolerne mulighed for at opfylde ønsket om mere materiale til både forarbejde og efterbehandling af emnet. Naturskolen eller naturvejlederen kan være med til at finde og udbyde vandhuller i området som kan blive undersøgt særlig grundigt. Vi tror at Vandtjek vil kunne blive en god naturvejledningsaktivitet, og vi vil opfordre alle naturvejledere til at blive ambassadører for projektet. Er der behov for at lave en inspirationsdag eller et lærerkursus i Vandtjek, så kan man kontakte AQUA Sø- og Naturcenter. o 18

19 Naturpleje med lokale skoleklasser Fotos: Finn Lillethorup. Der er gode muligheder for at få både naturfag, kulturhistorie og praktisk arbejde til at gå hånd i hånd i forbindelse med naturplejeprojekter. Fra mine år som naturvejleder i Ribe Amt vil jeg fremhæve nogle eksempler på arrangementer, hvor skolelever fra Bække Skole har arbejdet med naturpleje i deres lokalområde. På Bække Skole - lige midt på Hærvejen, lige midt i Jylland - er der gode traditioner for at arbejde praktisk og for at interessere sig for kulturhistorien i lokalområdet. Skolen har altid været udfarende, når det gælder om at opsøge lokalområdet og bruge det i undervisningen, og skolen er således også en flittig bruger af den lokale naturvejleder. På Bække Skole har man desuden sit eget historiske værksted, Udgaard, (http://elever.baekkeskole.dk/udgaard/), hvor der er mulighed for at gennemføre undervisningsforløb om livet i jernalderen. På trods af snævre fysiske rammer, så er det lille værkstedet, der er indrettet bag Bække Skole, særdeles velfungerende, og det tilbyder sine undervisningsforløb til andre kommunale skoler. På Bække Skole har man en solid tradition for at inddrage lokalområdets kulturhistorie som en aktiv del i undervisningen. Fra historisk interesse til naturpleje I forbindelse med, at jeg lavede nogle arrangementer med Bække Skole, hvor vi var ude for at se på kulturspor i det lokale landskab, kom jeg til at tale med formanden for en lille forening, der ejer hedeområdet Vittrup Baun. Foreningen købte den gamle baunehøj i 1924 for at bevare området som hede - i et landskab, der ellers på det tidspunkt var ved Af Finn Lillethorup, projektleder i Økolariet, Vejle. 19

20 Vittrup Baun er en lille plet hede midt i et landskab, der ellers er præget af landbrug og plantager. Som det fremgår af mindestenen, så er det ikke bare tilfældigt, at der ligger et lille stykke hede her. Vittrup Baun ejes af en lille forening, der er stiftet med det formål at bevare området som hede. Foreningen blev stiftet i 1924, da lokale folk kunne se, at der efterhånden ikke var ved at være flere hedearealer tilbage på egnen, efter at man bl.a. med Hedeselskabets hjælp efterhånden havde opdyrket eller tilplantet de hedeområder, der tidligere havde været almindelige i det lokale landskab. 20 at være enten helt opdyrket eller tilplantet med plantager. Den lille forening, der har et hav af lokale anpartshavere, passer hedeområdet og samles hvert år til en fest og udflugt på arealerne. Men heden på Vittrup Baun var ved at gro til - og er det jo løbende... Så vi kom til at snakke om, hvad man dog kunne gøre for at sikre, at den ikke groede helt til - og her kom ideen som til, at det måske var en ide at inddrage den lokale skole. Kontakt til myndighederne Da ideen var født tog jeg kontakt til Ribe Amt, som dengang havde tilsynet med de fredede naturområder. Jeg fortalte om problemet og ideen med at lave naturpleje med skoleklasser, og den ide var de umiddelbart med på. Fra amtets side undersøgte man, om formalia var i orden med hensyn til, om vi måtte gå ind og lave rydninger på Vittrup Baun. Og så blev der lavet en aftale om, at jeg sammen med lederen af naturplejesektionen i amtet skulle besøge Vittrup baun sammen med en repræsentant fra fredningsforeningen. Vi mdtes på heden og gik arealerne igennem for at få en snak om, hvad der kunne gøres de forskellige steder. Vi aftalte nogle principper for, hvad der skulle ryddes og for, hvordan vi kunne gå til værks. Vi blev enige om at frede enebær og enkelte større egetræer, mens vi fx satsede på at fjerne al opvækst af birk, bævreasp og fyr. Det var et godt møde og stemningen var så god, at det resulterede i, at der blev lavet en aftale om, at der i forud for det egentlige naturplejearrangement skulle laves et arrangement, hvor amtets naturplejer ville deltage, og hvor det skulle handle om hedens natur, områdets kulturhistorie og principperne for naturpleje - et arrangement, som skulle klæde eleverne på med baggrundsviden forud for det det egentlige projekt med at udføre naturplejen. De indledende manøvrer Arrangementet med skolerne blev tilrettelagt som et to-trins arrangement for 7. klasse på Bække Skole. Det første arrangement var en udflugt til Vittrup Baun, hvor jeg som naturvejleder sammen med Bent Brander Christensen fra amtets naturpleje skulle forberede eleverne til naturplejeprojektet. Eleverne blev introduceret til områdets historie og fik fortalt om fredningsforeningen. Herefter undersøgte de træog buskvegetation og arbejdede med de forskellige planter, der er på heden, så de fik en grundviden om hedens vegetation. Amtets naturplejer fortalte så om hedens dynamik og tilgroning, og om, hvordan man arbejder med hedepleje og forvaltning af fredede naturarealer.

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi 25. marts 2014 Dette udkast til kommunikationsstrategien er diskuteret i naturvejlederforeningens bestyrelse og i en ad hoc kommunikationsgruppe med repræsentanter fra bestyrelsen

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 21954 Navn naturvejleder: Kasper Kollerup Nielsen / Carsten Enemark Navn arbejdsgiver: Fjordcentret Arbejdssted: Voer Færgested og hele Norddjurs

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Faciliteter...1 Omsætning 2013 - Budget 2014...2 Medarbejderstatus...2 Indhold...3 Mission...3 Aktiviteter...3 Overnatning...4 Grejbank...4 Igangværende projekter...4

Læs mere

Grønt Dialogforums medlemmer. 7. april 2011. Referat fra møde i Grønt Dialogforum 6. april 2011.

Grønt Dialogforums medlemmer. 7. april 2011. Referat fra møde i Grønt Dialogforum 6. april 2011. TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Grønt Dialogforums medlemmer E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk 7. april 2011 Referat fra møde i

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Elmelund Skovdag. Se det fulde program i folderen. ODENSE. Elmelund Skov. Otterupvej. Kochsgade. Åsumvej. Middelfartvej. Nyborgvej.

Elmelund Skovdag. Se det fulde program i folderen. ODENSE. Elmelund Skov. Otterupvej. Kochsgade. Åsumvej. Middelfartvej. Nyborgvej. Elmelund Skovdag Kom til indvielse af Odenses største skov, Elmelund Skov, søndag den 25. maj, kl. 10-16. Dagen byder på et hav af aktiviteter for store og små. Se det fulde program i folderen. Otterupvej

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

OPLEV NATUREN I BALLERUP

OPLEV NATUREN I BALLERUP Me at v Kra 01 OPLEV NATUREN I BALLERUP Naturvejlederen forår 2015 Oplev Ballerups natur på 8 forskellige ture og arrangementer med naturvejlederen. Arrangementerne er gratis, men enkelte kræver tilmelding.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Formidlingscenter Egebjerg Mølle

Formidlingscenter Egebjerg Mølle Formidlingscenter Egebjerg Mølle 1 Formidlingscenter Egebjerg Mølle (arbejdstitel) Formål Gennem viden og inspiration vil vi motivere lokale borgere og turister på Sydfyn til at bruge og opleve den sydfynske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN)

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) Den overordnede planlægning af arrangementer udføres af NpNs forretningsudvalg og sekretariatet. Sekretariatet

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2011 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Maj 2008, 17. årg, nr. 1. NATUR vejleder. Tema: Pulsen op i naturen

Maj 2008, 17. årg, nr. 1. NATUR vejleder. Tema: Pulsen op i naturen RNATURVEJLEDE Maj 2008, 17. årg, nr. 1 NATUR vejleder FORENI NGEN Tema: Pulsen op i naturen RNATURVEJLEDE FORENI NGEN Naturvejlederforeningen i Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark er et fagligt forum

Læs mere

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj www. blistrup-graested-folkedansere.dk Marts 2015 Nr. 1 28. årgang Indhold: Formandens indlæg side 2 Referat fra generalforsamling side 2 Bestyrelse og udvalg side 3 Sæsonprogram forår/sommer 2015 side

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2015. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2015 Kom med på tur! Den levende natur i Faxe Kalkbrud 30. maj kl. 14-16 Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe Deltag i dagens arrangement hvor Naturvejleder Faxe og Danmarks

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir.

TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. Partnerskabet Tippen Syder har i 2009-2013 gennemført projektet Tippen Syder. Vi ser det som en første projektperiode i

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015. Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen.

VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015. Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen. Formandens beretning. VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015 Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen. VISKI er ikke bare en dejlig vinterbadeklub men også et samlingspunkt

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU November DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314 Side 1 Kaj Normann Andersen Anne-Grete Langaard Annie Andersen Ove Søtofte 10 November 22. November 22.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Teambuilding Snärjeskogen (september edition) Baseret på 24 deltagere

Inspiration Rejsemål: Teambuilding Snärjeskogen (september edition) Baseret på 24 deltagere Inspiration Rejsemål: Teambuilding Snärjeskogen (september edition) Baseret på 24 deltagere I Blekinge län, ca. 2½ times kørsel fra København er Snärjeskogen beliggende lige på grænsen til Sveriges sydligste

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere