Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den på Jungshoved Skole

Transkript

1 Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen og fortalte kort om aftenens program. Ad 3) Botaniker Carsten Horup fortalte om botanikken på arealerne, og hvorfor det er vigtigt med naturpleje i form af græsning og høslet. I Vordingborg Kommune (VK) arbejder man ud fra Natura 2000 området, som strækker sig fra det indre af Præstø Fjord, Feddet, Maderne, Rundt om Jungshoved, Ulfshale, Nyord og helt ned til Hårbølle. Staten har lavet planer med sigtepunkter. Ud fra disse har VK udarbejdet handleplaner. Der er krav om bevaringsstatus for forskellige naturtyper og arter. Hvordan? Gennem græsning, høslet, bekæmpelse af opvækst af træer og buske, fjernelse af innovative arter, såsom Bjørneklo og Rynket Rose. Virkemidler: Nye projektordninger, kommunal rådgivning, afsættelse af midler til Natura 2000 områder. Lokale projekter. Interessante områder: Bøndernes Egehoved, Maderne, Skansen, Bønsvig Skov: Sydlige område af skovens overdrev. Her vokser Maj Gøgeurt og den meget sjældne Salep Gøgeurt (kun iagttaget på denne lokalitet og Fanefjort i VK). Generelt på landsplan er den meget sjælden. For få år siden taltes ca. 200 eksemplarer. Nu tæller man kun omkring 45. Ole Falck (ejer) og Niels Poulsen, Møn (landmand) er ved at etablere et samarbejde om at få græssende dyr på lokaliteten i sensommeren. Hvis ikke, vil kommunen foranstalte, at området bliver slået til efteråret. Sorteholm (Oremannsgård): Her vokser den meget sjældne Samel en sydøstdansk strandengs specialitet. Desuden Leverurt, som kun findes på 5 10 lokaliteter i VK. Planten ynder ferske enge. Vi så

2 også billede af den sjældne Hvepseedderkop sammen med Leverurt, - 2 sjældenheder sammen. Ræveholms Mose: Her vokser Hvas Avneknippe, Djævelsbid og Leverurt, der alle ynder kalkholdige ferske strandenge. Ved Vasebækkens udløb har engen været afgræsset de sidste år, og området er derfor meget artsrigt. Er dog på steder noget langhåret, - kunne godt trænge til nogle få ekstra dyr. Her vokser Engtroldurt, som kun findes på 5 10 andre lokaliteter i VK, men også Djævelsbid og Gøgeurt. Torben Dinesens område langs Noret: Ligner fin rørskov, men i bunden er der megen forskellig vegetation, bl.a. fine røde Vokshatte og Vandnavle, - yndere af ferske strandenge. I den mere typiske strandeng vokser strandsiv. Afgræsning kan finde sted med andre dyr end kvæg, men kvæget gør det bedst. Jungshovedgårdens arealer: Her findes Kødfarvet gøgeurt i bunden af tagrørene, lige som Engklaseskær der skal have lys; og Strandsiv. VK har talt med Nysø Gods om nødvendigheden af at slå, så orkidéerne får lys. Nysø har givet tilladelse til høslet på området efter aftale med VK og Nysø. Lilleholm i Præstø Fjord (ca. 2 ha) ejes af VK er yngleplads for Splitterne og Hættemåge. Hav- og Fjord-ternen har også ynglet der, men pga. kraftig vegetation er individantallet voldsomt faldende. (Dværgternen yngler på Maderne; truet på EU niveau). VK har foranstaltet, at et amfibiekøretøj (Truckser) har slået en del af vegetationen. Man har iværksat rottebekæmpelse. Desuden har man sat ild til vegetationen, så der mest er aske tilbage. Der skal udsættes får til at holde græsset nede, så området igen bliver en attraktiv yngleplads. Degneholmen (Ejes af Stavreby Havn). På spørgsmålet om man må brænde vegetationen ned der, var svaret ja, hvis det ikke var i yngleperioden. (1. oktober 1. april) Torben Dinesen udtalte, at det var meget svært at styre afbrænding af tagrør. Ad 4) Stefan Skov VK: Danmarks Naturfredningsforening har 2006 udgivet et Hæfte : Praktisk guide for Kogræsser Foreninger eller kogræsningslaug.

3 Drives oftest af glade amatører med interesse i: Naturpleje Husdyr Afledte effekter: Samvær Bøffer og rødvin Pligter Storbysfænomen (oprindeligt): Interesse for naturen i nærområder; overskudsarealer i storbyer. Store kogræsningslaug på Østmøn og Knudshoved i VK. I 2005 var der omkring 45 små foreninger; i dag er tallet oppe på omkring 100. Formål: Naturpleje og kød Foreningstype Husdyrart Låne eller leje Papirarbejde Praktisk Arbejde (hegn strøm tilsyn) Økonomi Hvad har VK tænkt sig? Omkring 3 ha på Dinesens jord kan etableres til et anlæg med støtte fra VK. Roneklint Søerne: Der er mulighed for at etablere kogræsning rundt om søerne; Det er ikke Natura 2000 område, så VK betaler ikke umiddelbart for etablering af hegn m.m. i forbindelse med etablering af kogræsserlaug (Hegn ca kr.) Ad 5) Jesper Nielsen, formand for Nyråd og Omegns Kogræsserlaug (NOK) fortalte om deres forening.

4 Foreningen blev stiftet af 4 ildsjæle, og der var der syntes, at det var en god idé. De oplever en meget større mangfoldighed af grønne frøer og løvfrøer. Floraen er fin og varieret. Arealet ejes af VK og var allerede indhegnet, 2 tråde. De har en femårig kontrakt med VK med ret til genforhandling. De har i de sidste par år haft 2 dyr på græs af racen Aberdeen Angus, leveret af den lokale landmand Niels Poulsen fra Møn. De regner med at få 3 dyr i år. Dyrene slagtes i november hos det lokale slagtehus i Stensved. Pris for kødet de sidste år kr. 62,00 pr. kg. Man aftager mellem kg. Medlemskab kr. 200,- årlige. Depositum på kr. 300,- om måneden hver den første i perioden fra og med 1. april til og med 1. november. På den måde er det meste af beløbet for kødet betalt ved afhentning i november. Se også hjemmesiden: De har valgt: Foreningstype: Nemt. Alt det sjove vil de gerne. Bestyrelsen: kommer fra alle mulige erhverv (glade amatører) Køerne lånes af Niels Poulsen, der leverer til arealet omkring. maj. Alt er hans ansvar: dyrlæge, forsikring, øremærkning Foreningens medlemmer skal: tilse, at alle 2 er der sunde og raske. Tilse, at der er strøm på folden; slå græsset under hegnet (1 2 arbejdsdage om året). Der er 2 store vandhuller på arealet, så det er nemt at sørge for vand. Fjerne Bjørneklo (det kæmpes der lidt med) Kommunens krav: Kun sommergræsning, - afhornede kvier. Ved f.eks. orkaners ulykker på hegn, skal disse repareres omgående. Tilsynsvagt hver 14. dag. Etablering af forening med vedtægter, formand, kasserer, osv., bl.a. hvis nogen skulle komme til skade i arbejdet med tilsyn. Ad 6) Naturvejleder Elise Hvelplund fortalte om organisering af høslet og Lån af le-udstyr.

5 Høslet giver lys og luft til mangfoldighed af floraen. Det er gammelt håndværk fra vores bedsteforældres tid; - historisk forståelse Godt for sommerfugle og skrubtudser, - leen er skånsom, - glæde over at komme så tæt på naturen. Fornemme duften af vild merian Giver god motion, hvis man gør det rigtigt. Den 6. juli skal der slås slet på Dinesens mark i lighed med de 2 foregående år. Oldermandskurser. Ved oprettelse af laug skal én uddannes på et Oldermandskursus. Oldermandens forpligtelser: sikkerhed - forsikring - booking af det rullende naturværksted med le-udstyr organisering af arbejdet. Afholdelse af høslet: Annoncering og synlighed, - lån af trailer med le-udstyr; instruktion i brug af le; sørge for pauser, frokosthvil m.m. Til slut blev der sendt en seddel rundt, hvor man kunne skrive sig på, hvis man er interesseret i at evt. deltage i kogræsserlaug eller høslet. I så fald bliver man kontaktet til et stiftende møde. Vores foredragsholdere blev takket for en spændende aften. Alle opfordredes til at give en hånd med oprydningen; og det foregik endnu en gang nemt og hurtigt. Tak for det. Referent: Gerda