K L K L A P A P KULTURARV UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 KULTURARV UNDERVISNINGSMATERIALE K L A P K L A P

2 B A G G R U N D _ F O R L Ø B _ DEN KULTURELLE RYG SÆK indeholder skræddersyede undervisningsforløb i kunst og kultur til alle skoleelever i folke- og friskoler i Faaborg-Midtfyn giver unikke kulturoplevelser og indblik i kunsteriske processer giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser gennem praktiske øvelser ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv B ørnehaveklas se klasse klasse klasse 10. klasse TEATER MUSIK SANG OG OPERA MODERNE DANS OG BALLET FILM - EDIT24 ARKITEKTUR OG DESIGN BILLEDKUNST PERFORMANCE KULTURARV LITTERATUR OG SPOKEN WORD FOTOKUNST

3 K U L T U R A R V F O R LØ B Kulturarv - kan man måle hellighed? FAG Kulturfag PERIODE August - november 2019 INFO rygsaek.fmk.dk

4 INDHOLDSFORTEGNELSE _ INDHOLD side 5 FORLØBETS DELE side 6 INTRO TIL LÆREREN side 7 UNDERVISNING SFORLØBET side 1 1 FÆLLES MÅL side 1 5 IDEER TIL DET VIDERE ARBEJDE side 1 8 PRAKTISK INFORMATION

5 F O R L Ø B E T S D E L E _ 5 1. Workshop for lærere KULTURARV - kan man måle hellighed? 2. Indledende forløb ved klassens lærer Dette materiale introducerer til Kulturarv kan man måle hellighed? Forløbet er blandt kunst- og kulturforløbene i Den kulturelle rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune og indgår i kulturfagene i 7., 8. eller 9. klasse. Nærmere information om tid, sted og dato for forløbene for jeres klasse finder I på rygsaek.fmk.dk under portalens interne del. 3. Workshop ved Finstrup kirkeruin 4. Opfølgende forløbsdel ved klassens lærer 5. Kunstnerworkshop på egen skole 6. Udstilling på Øhavsmuseet

6 I N T R O D U K T I O N _ 6 INTRO TIL LÆREREN Materialet henvender sig til fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag. I forløbet skal eleverne arbejde med kulturbærende elementer i deres lokalområde. De skal besøge Finstrup Kirkeruin ved Diernæs sammen med formidlere fra Øhavsmuseet, og de får besøg i klassen af en kunstner, der arbejder med produktfremstilling. Som afslutning på forløbet bliver elevernes produkter udstillet på Øhavsmuseet. I arbejdet med den arkæologiske metode bruges matematik som redskab til at forstå og undersøge kulturhistoriske problemstillinger. Forløbet er et kulturfagsforløb, men det er muligt at arbejde tværfagligt med klassens matematiklærer. Der er til forløbet udarbejdet matematikhæfter, der beskriver den matematik, forløbet lægger op til. Den anvendte matematik er ligesom kulturfagene udarbejdet med afsæt i Fælles Mål. Forløbet er bygget op omkring prøveformen for kulturfagene og Fælles Måls kompetenceområder for de tre kulturfag. I forløbet arbejder eleverne ud fra en problemstilling, der kan være selvvalgt. De bruger materiel kultur som kilde og udforsker dermed kulturhistorien ved hjælp af den arkæologiske metode. Til sidst i forløbet bliver eleverne inspireret til anderledes tænkning i forhold til produktelementet i prøveformen.

7 U N D E R V I S N I N G S F O R L Ø B E T _ 7 WORKSHOP FOR LÆRERE Omfang: 3 timer Undervisningsforløbet Kulturarv - kan man måle hellighed? er bygget op omkring Finstrup kirkeruin, der ligger på en bakketop mellem landsbyen Diernæs og herregården Holstenshuus, 5 km øst for Faaborg. Selvom kirken blev revet ned i slutningen af middelalderen, er den let at se og tænder med sine lave mure og eksponerede beliggenhed fantasien. Kirken stammer fra 1200-tallet og består, udover skibet, af to store kapeller og et tårn. Dele af kirken er udgravet, men bl.a. bunden af tårnet ligger urørt hen, dækket af jord. I august holdes der workshop for de kulturfagslærere, der skal varetage forløbet. Her vil I møde museumsinspektørerne Mette Broch Jakobsen og Poul Baltzer Heide fra Øhavsmuseet, der står for formidlingen om Finstrup Kirkeruin samt elevernes udstilling på Øhavsmuseet. I vil også møde kunstner og fortæller Maria Junghans og arkitekt Roar Lerche, der står for produktworkshops i klasserne. Lærerworkshoppen skal sikre, at forløbet kan anvendes og integreres i den øvrige kulturfagsundervisning. Bemærk, at fokus på at integrere elementer fra prøveformen kan fungere prøveforberedende for alle tre kulturfag. Desuden får I praktiske og indholdsmæssige informationer om forløbet, og I får udleveret det elevhæfte, der er gennemgående i forløbets undervisning. Kirken tolkes som en katolsk valfartskirke, der er knyttet til en hellig kilde ved foden af bakken. Ved kilden kunne syge søge helbredelse (det var småt med sundhedsvæsen i middelalderen), og i kirken kunne de efterfølgende takke Gud for den forventede effekt, ligesom man her kunne give gaver i form af penge. I slutningen af middelalderen mistede kilden, og dermed kirken sin betydning. Inden middelalderens slutning i 1536 var kirken, revet ned.

8 U N D E R V I S N I N G S F O R L Ø B E T _ 8 INDLEDENDE FORLØB SDEL Omfang: 2-3 lektioner WORKSHOP FOR ELEVER VED FINSTRUP KIRKERUIN Omfang: 3 timer Det indledende arbejde foregår på skolen og ved jeres lokale kirke og varetages af dig som klassens lærer. I første lektion udleveres elevhæftet, og eleverne præsenteres for, hvordan de skal arbejde med materiel kultur som kilde ved hjælp af den arkæologiske metode og de historiske lag, man finder i kirkebygninger. I skal bruge jeres lokale kirke som eksempel på en normal kirke. Sammen med eleverne gennemgås kirkens bygningsdele, de særlige symboler der ind-går i kirken og nogle grundlæggende træk omkring selve bygningens mål og proportioner. Eleverne lærer at bruge materiel kultur som kilde, og hvordan man forholder sig kritisk til dens udsagnsværdi. På den måde får eleverne en forståelse af, hvor meget gamle mure kan fortælle om fortiden. En del af dette er, at eleverne lærer passende og videnskabelige værktøjer til at beskrive og sammenligne materiel kultur (opmåling og kvalitativ beskrivelse). Det uddybende materiale på rygsaek.fmk.dk og elevhæftet indeholder kildemateriale og forslag til problemstillinger, som I skal vurdere løsninger og svar på ved jeres lokale kirke. Alt dette introduceres du for på lærerworkshoppen. Når klassen ankommer til Finstrup kirkeruin, bliver I modtaget af museets formidler. Under besøget er der to fokuspunkter. Det ene er at hjælpe eleverne til en forståelse af tid, sted og brug. Det andet er en kulturhistorisk undersøgelse af ruinen både ved hjælp af måleinstrumenter og en afsøgning af, hvilke spørgsmål man kan stille til en historisk kilde som Finstrup kirkeruin. Eleverne medbringer de udleverede arbejdshæfter. Formidleren medbringer en kasse med måleudstyr samt forskellige ting, der kan levendegøre kirkens historiske brug. Ved ruinen skal eleverne indsamle kildemateriale til at besvare den problemstilling, de/i har valgt at arbejde videre med.

9 U N D E R V I S N I N G S F O R L Ø B E T _ 9 OPFØLGENDE FORLØB SDEL Omfang: 1-2 lektioner KUNSTNERWORKSHOP PÅ EGEN SKOLE Omfang: 4 lektioner Den opfølgende forløbsdel varetages af dig som klassens lærer. I denne del af forløbet skal eleverne bearbejde kildematerialet fra kirkeruinen, så det er brugbart til den kommende kunstnerworkshop. Dette introduceres du for på lærerworkshoppen. Kunstnerworkshopperne vil foregå på egen skole, og I vil få besøg af enten Maria Junghans eller Roar Lerche. Kunstnerne medbringer de materialer, I skal anvende. Produkterne skal understøtte formidlingen af elevernes svar på deres problemstilling. Når kunstneren forlader klassen, vil elevernes produkter være klar til udstilling på Øhavsmuseet. HUSK at booke et lokale til kunstnerworkshoppen, hvor der er plads til, at eleverne kan arbejde med fremstillingen af deres produkt. Maria er multikunstner og er en af hjernerne bag projekterne Savn & Brand og Kulturens Laboratorium. Som inspirator får hun andre til at se muligheder og turde risikere at fejle. Maria vil arbejde med perspektivkasser som produkt. Perspektivkasser er ren magi. En lille kasse kan indeholde en katedral. Et kig gennem nøglehullet og med ét er man i anden verden. En verden skabt af eleverne. Ved at bruge forskellige materialer, placering af elementer i rum og skalering af elementerne i forhold til hinanden, skaber de følelsen af hellighed.

10 U N D E R V I S N I N G S F O R L Ø B E T _ 10 Roar Lerche er en visuel designer baseret i København. Han arbejder i et spændingsfelt mellem visuel kommunikation, byens rum og borgere. Ydermere har han bred erfaring med mange forskellige grafiske tryksager som bogdesign, brætspil og meget mere. Til workshoppen skal eleverne skitsere og bygge en Høj Hellig Boks i skalaen 1:25. Boksen skal have et alter, indeholde et relikvie, og den skal udsmykkes. I Finstrup kirke stod der engang flere alterer. De var smukt udsmykket med guld, kunst og udskæringer, og når man kom ind fra den ellers mudrede tilværelse, så var det noget af det skønneste, man nogensinde havde set. UDSTILLING PÅ ØHAVSMUSEET Fernisering for familier og andre besøgende De udstillede produkter skal hver især demonstrere, hvad man som museumsgæst kan få ud af at besøge et sted som Finstrup kirkeruin.

11 FÆ L L E S M Å L _ FÆLLES MÅL I forløbet anvendes Fælles Måls vejledende færdigheds- og vidensmål 11 MÅLGRUPPE klasse på alle folke- og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. KOMPETENCE- Kildearbejde FAG Historie, kristendomskundskab og samfundsfag OMRÅDE Matematik kan inddrages, idet faget anvendes som redskab i for- KOMPETENCEMÅL Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger løbets brug af den arkæologiske metode. Historiske problemstillinger og løsningsforslag FAGFORMÅL Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i sam- FOR FAGET HISTORIE spil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie. Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sam- Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsnings forslag menhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af Kildeanalyse menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kon- tinuitet og forandring. Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

12 FÆ L L E S M Å L _ 12 KOMPETENCE- Historiebrug FAGFORMÅL FOR Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og OMRÅDE FAGET KRISTENDOMS- færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til KOMPETENCEMÅL Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid KUNDSKAB den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Historiske scenarier Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier Eleven har viden om historiske scenariers funktion betydning for værdigrund- laget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse Konstruktion og historiske fortællinger med personlig stilling- tagen, medansvar og handling i et demo- kratisk samfund. Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske KOMPETENCE Kristendom fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte OMRÅDE Eleven har viden om historiske fortællingers brug i samtids- og fremtidsrettet perspektiv KOMPETENCEMÅL Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.

13 LFÆ ÆLR LI NE GS SM Å L 13 Kristendommens historie FÆRDIGHED- OG Fremtrædelsesformer Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers ritualer, musik og salmer betydning for menneskers liv Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anven- og folkekirken delse i verdensreligioner og livsopfattelser Kristne udtryk Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer KOMPETENCE- Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser OMRÅDE KOMPETENCEMÅL Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer.

14 FÆ L L E S M Å L _ 14 FAGFORMÅL FOR Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så FÆRDIGHED- OG Kultur FAGET SAMFUNDSFAG de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven har viden om kultur og kulturbegreber Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener Eleven har viden om kulturel globalisering mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet. KOMPETENCE-OM- Sociale og kulturelle forhold RÅDE KOMPETENCEMÅL Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

15 IDEER TIL DET VIDERE ARBEJDE _ 15 TVÆRFAGLIGT FORLØB MED MATEMATIK Hvis der er mulighed for at køre forløbet tværfagligt med matematik, kan klassens matematiklærer udvælge ét eller flere matematikhæfter. Alle hæfter er udarbejdet med udgangspunkt i kulturarvsforløbet og kan fungere prøveforberedende, jf. Fælles Mål for faget matematik. Matematikhæfterne findes på rygsaek.fmk.dk på portalens interne del, og de omhandler: Højde- og afstandsmåling Matematik og byggeri (rumfang, projektionstegning) Matematikken som kulturfag

16 FÆ L L E S M Å L _ 16 FAGFORMÅL FOR Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og Problembehandling FAGET MATEMATIK opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæs- sigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige dag- lig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser Eleven har viden om elementer i problemløsningsprocesser Eleven kan vurdere problemløsningsprocesser Eleven har viden om problemløsnings- processer fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer red- skaber til Modellering problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering KOMPETENCE- Matematiske kompetencer Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digi- OMRÅDE tale værktøjer, der kan understøtte simulering KOMPETENCEMÅL Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik Eleven kan vurdere matematiske modeller Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske modeller

17 FÆ L L E S M Å L _ 17 Ræsonnement og tankegang Kommunikation Eleven kan skelne mellem hypoteser, definitioner og sætninger Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om Eleven har viden om hypoteser, definitioner og sætninger matematik med faglig præcision Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliseringer - Eleven har viden om fagord og begreber samt enkelt matematisk Eleven har viden om forskel på generaliserede matematiske resul- symbolsprog tater og resultater, der gælder i enkelttilfælde Eleven kan kritisk søge matematisk information, herunder med Eleven kan udvikle og vurdere matematiske ræsonnementer, digitale medier herunder med inddragelse af digitale værktøjer Eleven har viden om informationssøgning og vurdering af kilder Eleven har viden om enkle matematiske beviser Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt om matematik på Repræsentation og symbolbehandling forskellige niveauer af faglig præcision Eleven har viden om afsender og modtager forhold i faglig kommunikation Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation Eleven har viden om styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation Hjælpemidler Eleven kan anvende udtryk med variable, herunder med digitale Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske værktøjer situation Eleven har viden om notationsformer, opstilling og omskrivning af Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved forskellige udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer hjælpemidler

18 P R A K T I S K I N F O R M AT I O N _ 18 FAAB ORG -MIDTFYN KOMMUNE Pernille Wittenburg Koordinator, Den Kulturelle rygsæk pwitt@fmk.dk Den kulturelle rygsæks webportal rygsaek.fmk.dk ØHAVSMUSEET FAABORG Banegårdspladsen 2B 5600 Faaborg ROAR LERCHE Visuel designer MARIA JUNGHANS Kunstner og fortæller