De ældre har både pengene og tiden i hvert fald dem der har haft fokus på god indtjening og opsparing

Transkript

1 LD STATUS for puljevælgere 2011 farvel til lds brobygger ny direktør i ld tag en taxa og lad arvingerne gå vi slipper ikke taget resultaterne i puljerne nye regler for puljevalg puljevalg hver måned > De ældre har både pengene og tiden i hvert fald dem der har haft fokus på god indtjening og opsparing Christine Feldthaus, livsstilsekspert

2 leder Seniorerne holder på ld-pengene Når LDs formue vokser, som den gjorde i 2009 og 20, er det både på grund af et godt afkast, og fordi medlemmerne lader pengene blive stående i længere tid. Vi har i de seneste år set en klar tendens til, at I som medlemmer er ældre, når I hæver jeres opsparing hos os måske fordi flere af jer har lyst til og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, selv om fødsels attesten siger 60 år. Antallet af udbetalinger landede i 20 langt under det forventede niveau. Faktisk havde vi hele 40 procent færre udbetalinger end året før, og vi har i dag flere 70-årige medlemmer end nogensinde, der ønsker at lade deres penge blive stående i LD. Den seneste tids debat om efterløn og folkepensionsalder påvirker vores opfattelse af de muligheder, vi har. Debatten i sig selv skærper vores økonomiske sans og retter vores opmærksomhed mod, hvor vigtigt det er, at vi sparer op til seniorlivet. Blandt andet derfor undgår mange af os måske at tage hul på pensionsmidlerne i en om jeg så må sige ung alder som 60-årig. Når de lidt ældre, altså dem på mindst 70 år, også lader pengene stå, skyldes det næppe, at pensionisttilværelsen er skubbet endnu nogle år ud i fremtiden. Det har derimod noget at gøre med, at LD-opsparingen ikke er bundet af regler om seneste udbetalingstidspunkt. Og vilkårene for opsparingen fortsætter uændret, uanset hvornår udbetalingen finder sted. Opsparingen er ganske enkelt nem at have med at gøre. Det er vores opgave at bevare LD-ordningen som en enkel og tryg ordning. Og det er præcis, hvad det seneste års ændringer i LD handler om. Carsten Koch, direktør

3 indhold ld status 2011 farvel til lds brobygger ny direktør: dorrit vanglo tag en taxa og lad arvingerne gå vi slipper ikke taget resultater i puljerne nye regler for puljevalg puljevalg hver måned

4 4 LD Status for puljevælgere Det var en langt større opgave, end jeg troede, for vi sendte jo forvaltningen af en formue på ca. 45 mia. kr. i udbud.

5 LD Status for puljevælgere 5 Interview Af anette hammeken Farvel til LDs brobygger Han har stået for opsplitningen af ledelsen i LD og fondsmæglerselskabet LD Invest og samtidig skabt de nødvendige broer til nye rådgivere over hele Europa. Nu vil han koncentrere sig om andre typer brobygninger i form af bestyrelsesposter i blandt andet Femern A/S og nyde at have lidt mere tid til familien. Gennem to år har Carsten Koch stået i spids en for en række afgørende ændringer i LD. Fondsmæglerselskabet LD Invest er skilt fra som et associeret selskab, investeringsrådgivningen har været i spil som en af de største finansielle licitationer nogensinde i Europa, og serviceringen af medlemmerne er blevet flyttet fra ATP til FDC. Tilbage står en toptrimmet organisation, der alene har til formål at sikre vækst af medlemmernes penge, indtil den sidste krone er udbetalt. Det har været en meget spændende periode, og særligt EU-licitationen var en fantastisk opgave at være med til. Det var også en langt større opgave, end jeg troede, for vi sendte jo forvaltningen af næsten alle vores investeringer i udbud en formue på ca. 45 mia. kroner. Det er vist aldrig set før i Europa. Det var en hektisk periode, for samtidig havde vi en sag med kammeradvokaten om inhabilitet. Den krævede uanede mængder af dokumentation og havde stor bevågenhed i pressen, men den endte heldigvis og ikke overraskende godt for LD, fortæller Carsten Koch. Parken en prøvelse En af de mere udfordrende opgaver har været arbejdet med Parken Sport & Enter - tainment, konstaterer han. Selv om investeringen kun fylder 0,5 procent af LDs formue, har Carsten Koch med egne ord brugt absurd mange timer på både selskabet og på den presseomtale, der følger med, når man investerer i en del af den danske folkesjæl. Det er jo heller ikke den almindelige nålestribede investor, man arbejder sammen med i sådan et selskab. Det er folk, der investerer med hjertet, og som ikke altid handler ud fra en rationel tankegang. Så det kræver næsten en udvidet psykologieksamen og i hvert fald en udtalt sans for menneskelig mangfoldighed, smiler han og fortsætter: Mens vi nærmest betragter værdipapirhandelsloven og corporate governance forskrifterne med ærefrygt, har disse folk ofte en mere ramsaltet holdning til tingene. > Blå bog Carsten Koch er født i Lyngby i 1945 og blev cand.polit. fra Københavns Universitet i Fra 1973 forsker på Københavns Universitet, indtil han i 1982 blev cheføkonom og siden direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fra skatteminister og derefter indtil 2000 sundhedsminister i Nyrups regering. Her blev han direktør i Danske Invest, indtil han i 2008 blev udpeget til formand for skattekommissionen. Fra 2009 til 1. maj 2011 direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsesformand for By & Havn og Københavns Havns Pensionskasse, formand for Beskæftigelsesrådet, næstformand i Sund & Bælt og Femern samt bestyrelsesmedlem i Øresundsbrokonsortiet og Copenhagen Malmø Port AB. Bor i Birkerød, er gift med Birgitte og har fire børn og to børnebørn.

6 6 LD Status for puljevælgere Krise uden skrammer Carsten Koch blev direktør i LD lige efter den største turbulens i global økonomi i nyere tid og giver LD og LD Invests medarbejdere æren for, at medlemmernes penge kom intakte gennem krisen. Det klarede de ved ikke at ligge for tungt i specialiserede aktier og ejendomme. Kun et enkelt år gav minus i afkastet, og det blev hentet ind allerede det følgende år. Krisen har naturligvis berørt hele sektoren, men først og fremmest bankerne, som er de mest gearede i den finansielle sektor og mest påvirkede af ejendomsmarkedet. Derfor kan det også synes lidt urimeligt, at de tiltag, politikerne sætter i værk, skal gælde for andre dele af sektoren. Kritikken af bankerne har da i flere tilfælde været berettiget for eksempel i forbindelse med Roskilde Banks rådgivning af kunderne om at låne til at købe bankens egne aktier. Og jeg mener ikke, at de såkaldte MIFID-regler, der skal sikre mere disciplin i rådgivningen, er tilstrækkelige til at dæmme op for problematikken om, at rådgiverne også er sælgere, der både bliver aflønnet og forfremmet på basis af deres resultater, fastslår Carsten Koch. Grådighed er som sex Han er ikke i tvivl om, at både danskerne og de danske virksomheder var blevet for grådige i forbindelse med den økonomiske optur lige efter årtusindskiftet. EU-kommissionen stiller fremover skærpede kapitalkrav til den finansielle sektor for at sikre soliditeten og holde udlånsmængden i ave. Og der har i Folketinget været tale om at begrænse danskernes mulighed for at tage rentetilpasningslån i boligen. Grådighed er som sexualdriften, den kan man ikke lovgive sig ud af. Nu, lige efter krisen er toppet, opfører folk sig mere ordentligt og fornuftigt med deres økonomi. Men det varer kun en kort periode. Så vi kan ikke satse på mindre grådighed, men vi kan blandt andet sørge for, at danskerne gældsætter sig selv mindre. Et af redskaberne kunne være at reducere rentefradraget på lån, så det bliver dyrere at betale sin gæld, mener Carsten Koch og tilføjer, at det var et væsentligt element i forslagene fra den skattekommission, han var formand for. Folkepensionen under pres Han mener også ligesom ATPs direktør Lars Rohde at der er grund til at bekymre sig om, hvorvidt danskere med lav indtjening sparer nok op til pensionen og at en tvungen opsparing måske kunne være løsningen. Der er alt for mange, der forlader sig på de offentlige ydelser. Og med den alderssammensætning, vi har i befolkningen fremover, er det ikke kun efterlønnen, men måske også folkepensionen, der kommer under pres, siger han. Slut med politik Som tidligere socialdemokratisk skatteminister kunne man tro, at han i sin tid som direktør for flere store pengetanke nogle gange har måttet give køb på sine værdier. Det mener han aldrig har været tilfældet. Tværtimod har jeg været meget glad for at være i finansverdenen. Det er en sektor, der tiltrækker mange, rigtig dygtige medarbejdere, man kan lære meget af. Det er interessant og udfordrende at arbejde sammen med dem. Men jeg kunne godt ønske mig, at bare nogle af disse dygtige og kreative folk blev brugt på at sikre og udvikle for eksempel skatteadministrationen i stedet for at udvikle og raffinere komplicerede finansielle instrumenter. Det ville være godt for samfundet, konstaterer Carsten Koch. Trods de klare holdninger, vil han ikke ind i politik igen. Det har jeg prøvet, og det var sjovt og spændende. Men det vil jeg ikke mere, fastslår han. Flere bestyrelsesposter på vej Årene på arbejdsmarkedet og i politik er ellers gået bemærkelsesværdigt let hen over ham. Der er en adræt energi over hans gang, og både gnisten og nærværet er slående. Det skinner da også tydeligt igennem, at han trods dåbsattestens stædige år 1945 ikke er på vej på pension, når han ved udgangen af april forlader LD. Jeg har fået en del tilbud om bestyrelsesposter i de senere år. Nogle af dem har jeg allerede sagt ja til, mens andre stadig er i spil. Desuden bruger jeg en del tid på min formandspost i Beskæftigelsesrådet, hvor vi rådgiver ministeren om arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold, fortæller Carsten Koch. Mærk spyttet Men han håber også, at der nu bliver lidt mere fritid. Han og hustruen Birgitte har en lejlighed ved den gamle havn i Nice, som han gerne vil bruge meget mere. De tager på busture op i baglandet, nyder udsigten og læser. Gerne biografier, samfundsdebatterende bøger eller økonomisk litteratur. Lige nu er det Flemming Roses Tavshedens tyranni, der ligger på natbordet. Jeg har også to børnebørn, jeg gerne vil være mere sammen med, og så er jeg med i en mandeklub med gamle venner, der går helt tilbage til kollegietiden. Vi tager rundt og hører klassiske koncerter og operaer sammen. Senest var vi i operabio i Planetariet og høre Don Giovanni. Det var meget specielt. Selv om det var en film, var det så tæt på, at man næsten kunne mærke spyttet, når de sang.

7 LD Status for puljevælgere 7 ny direktør Dorrit Vanglo i spidsen for LD Efter 7 år som vicedirektør rykker Dorrit Vanglo den 1. maj 2011 til direktørsædet, og hun ved, hvad der kræves på den post. LD har været meget synlig i det finansielle landskab, og pressen har ofte rettet spørgsmålene til LD, når det gjaldt investeringer i danske virksomheder. Den rolle bliver der lidt mindre af med tiden, men til gengæld kommer LD til at stå stærkt i kraft af et formaliseret samarbejde med nogle af de internationalt mest anerkendte investeringsrådgivere, siger Dorrit Vanglo. I LD mødes to verdener: Den offentlige forvaltning med krav om ligebehandling og gennemsigtighed og finanssektoren med præstationskrav og konkurrence. Dorrit Vanglo har erfaringen, når det drejer sig om at lede en investeringsvirksomhed underlagt både offentlig og finansiel lovgivning. Hun har været med i ledelsen af hele processen med LDs outsourcing af investeringsrådgivningen først gennem LDs etablering af fondsmæglervirksomheden LD Invest A/S, som i dag står på egne ben, og senest i 20 gennem et stort EU-udbud, som har betydet, at LD i dag kan løfte sin opgave med en lille organisation og et tæt samarbejde med eksterne partnere. Vi er kommet langt med strategien om outsourcing, og vi fortsætter ad den vej. Undervejs er vi blevet klogere på hvilken inhouse viden, vi selv skal have for at For medlemmerne er det beløbet på LD-kontoen, det drejer sig om, og det vil også være mit fokuspunkt. matche niveauet hos vores samarbejdspartnere. Så outsourcing betyder ikke, at vi slipper taget og overlader beslutningerne til rådgivere, siger Dorrit Vanglo. Dorrit Vanglo er en af de kvinder, der har nået toppen i finansverdenen, og på vejen dertil har hun håndteret mange komplicerede investeringssager, så hun kender spillets regler. Blå bog, Dorrit vanglo Uddannelse Cand. polit, Københavns Universitet 1984 Karriere 1984: Fuldmægtig i Finansministeriet 1986: Departementschefsekretær i Finansministeriet 1989: Porteføljemanager i LD 1999: Investeringschef i LD 2004: Vicedirektør i LD. Fra tillige direktør i Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S. 2011: Direktør i LD Privat Bor på Østerbro sammen med Tage og deres tre børn på 17, 19 og 21 år

8 8 LD Status for puljevælgere Når man føler sig frisk og rørig og ungdommelig, så bliver man ikke træt af at ændre på boligen eller udskifte bilen

9 LD Status for puljevælgere 9 interview Af anette hammeken Tag en taxa og lad arvingerne gå Ordene er egentlig Lone Kühlmanns, men livsstilseksperten Christine Feldthaus mener, at de på ganske smuk vis dækker holdningen til arv blandt nutidens ældre. To ud af tre danskere regner nemlig med at bruge rub og stub, mens de er i live, siger hun. Den rige onkel fra Amerika er der nok ikke mange, der venter på i dag. Men nu tyder alt på, at de unge heller ikke skal regne med at få del i moster Odas villa i Vanløse. Hvor det i gamle dage var god tone at efterlade lidt på kistebunden måske i form af en gældfri bolig havde seks ud af ti årige boligejere i 2007 stadig realkreditgæld, viser en analyse fra CBS. En stigning på 50 procent på bare 20 år. Flere ældre siger ganske enkelt til næste generation, at hvis der bliver noget at arve, er det, fordi de har regnet forkert. Livsstilen blandt nutidens velbjærgede ældre eller vandrestavsrockerne, som jeg kalder dem har ændret sig markant i forhold til mine egne forældres livsstil, da de var på min alder. De rejser som aldrig før, dyrker motion som aldrig før, køber plastikoperationer, spiser på restaurant og dyrker kulturelle tilbud i en grad, der aldrig tidligere er set. Nutidens seniorer vil tage del i livet og leve det til sidste minut. Væk er tidligere tiders forsigtighed og angst for fremtiden, siger livsstilsekspert og foredragsholder Christine Feldthaus. Har både tid og penge Hun mener, at det i dag er folkepensionister og efterlønnere, der suverænt sidder på den største formue på grund af opsparinger i boligen, pensioner og et langt liv til at tjene penge i. Og at de ikke er bange for at bruge af den. De ældre har både pengene og tiden i hvert fald dem der har haft fokus på god indtjening og opsparing. Og ifølge analyseinstituttet Zapera er det kun hver femte dansker, der mener, at det er vigtigt at efterlade sig arv. Så der bliver ikke som i tidligere tider tale om, at man sætter en stor del af formuen af til sine børn og børnebørns arv, siger Christine Feldthaus. > Poul Thomsen, 65 år, blikkenslager fra Glamsbjerg Har du planlagt din økonomi for pensionisttilværelsen? Ja, jeg har egentlig en pensionsordning, men jeg arbejder stadig som konsulent i mit gamle VVS-firma, som jeg var selvstændig med i mange år. Og så passer jeg Vandværket i Glamsbjerg. Det håber jeg at fortsætte med fire-fem år endnu. Så jeg fik da den skattefri bonus på kroner fra efterlønsordningen. Regner du med at efterlade en arv, når du engang dør? Der skulle da helst ikke være gæld tilbage, men jeg satser heller ikke på, at der skal være en stor arv. Jeg vil hellere hjælpe vores to børn nu sådan lidt hen ad vejen. Hvad bruger du dine penge på? Jeg dyrker lystfiskeri, og så kan jeg godt lide at tage på fodboldrejser. Vi har været i Litauen og se en kamp, og vi skal snart til London og se FCK spille mod Chelsea. Det vil jeg gerne gøre mere, hvis jeg har helbredet til det. Min kone og jeg skal nok også en tur til Alicante på ferie i år.

10 LD Status for puljevælgere Født til vildskab Om den manglende trang til at sikre næste generation, siger hun: Jeg tror, det har noget at gøre med, at mange af nutidens seniorer er fra 68-generationen, hvor man mener, at man selv kæmpede sig til ungdomsoprør og stod bag en lang række tiltag som for eksempel kvindefrigørelse, økologi, etiske regnskaber og lyttede til Born to be wild. Nu er tiden kommet til, at de unge selv må skabe sig egne muligheder. Som seniorer synes de, at de har fortjent at høste frugterne af tidligere tiders erhvervsaktive periode og sikre, at de får så oplevelsesrig en tredje alder som overhovedet mulig. Og det manglede da bare. Because I m worth it Holdningsændringen hænger ifølge livsstilseksperten også sammen med, at det i høj grad handler om at få noget ud af livet, mens man kan. Og det stiller større krav til pengepungen, når man ikke bare sidder derhjemme og lader tiden gå til lyden af bornholmeruret. Vore dages seniorer er raskere, rigere og har livsappetitten på rette sted. Og når man endelig er gået på efterløn eller pension, så skal den store frie mængde af tid udnyttes til alt det, der ikke var tid til, mens man passede job og familie. Man kan vel sige, at vi lever i en tid med sloganet Because I m worth it. Og når man føler sig frisk og rørig og ungdommelig, så bliver man ikke træt af at ændre på boligen, udskifte bilen eller lade farmand købe sig den motorcykel, han altid har drømt om. Så der er naturligvis nogle, der ærgrer sig over, at efterlønnen ikke bliver en realitet for dem eller at pension og efterløn skal udskydes nogle år. Men omvendt er der også et flertal af befolkningen, som har indset, at det er vanskeligt at få samfundet til at køre rundt, når 1,7 mio. mennesker er på en eller anden form for offentlig forsørgelse, fastslår Christine Feldthaus. Efterløn til eftersyn Hun konstaterer, at efterlønnen naturligvis har stor betydning for dem, der er nedslidte og trænger til at komme væk fra arbejdsmarkedet. Men mener også, at vi må forholde os til, at undersøgelser viser, at 50 procent af de nuværende efterlønnere mener, at de sagtens kunne have arbejdet videre og hele 25 procent mener, at de kunne arbejde videre på fuld tid. Så efterlønsordningen trænger nok til et eftersyn og nogle reformer, der tager højde for den enkeltes behov. I min generation er vi mange, som aldrig rigtigt har troet på, at efterløn kunne blive en realitet for os, når vi kom op i alderen. Det vil der ganske enkelt ikke være råd til, medmindre vi hæver skatten dramatisk, mener hun. Forkælede af sikkerhedsnet Det sociale sikkerhedsnet har i høj grad gjort os alle sammen inklusive seniorerne mere forkælede og forvænte, siger Christine Feldthaus. Mere vil have mere. Og velfærdsstaten har vænnet os alle til en masse rettigheder og måske også sløvet vores sanser i forhold til borgerpligt og personligt ansvar. Eksempelvis har 50 procent af danskerne i dag en privattegnet sygeforsikring, så noget tyder også på, at vi ikke afgørende har tillid til det offentlige system, når det gælder effektivitet. Eller at vi er i tvivl om, hvorvidt det offentlige servicesystem er godt nok til at indfri vores høje krav. Her og nu!. Bente Christiansen, 70 år, arkitekt fra Åbyhøj Har du planlagt din økonomi for pensionisttilværelsen? Ja, vi har noget kapitalpension og opsparing. Men vi har ikke planlagt ret meget, for jeg arbejder fire dage om ugen jeg tager mig den frihed at holde fri om fredagen. Jeg har en gedigen lille tegnestue gående og kan næsten ikke kende forskel på hobby og arbejde. Så jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle kunne undvære det. Regner du med at efterlade en arv, når du engang dør? Ja, jeg har børn, og jeg vil gerne efterlade noget til dem. Vi har et rigt og rart liv, hvor vi stort set kan gøre, hvad vi har lyst til. Men samtidig er vi egentlig lidt nærige. Der findes så meget overflødigt, som jeg ikke gider eje. Vi lever ikke spartansk, for at de skal arve, det er bare vores livsstil. Hvad bruger du dine penge på? Jeg bruger ikke penge på noget, der ikke er god kvalitet. Men der er mange smuk - ke, rare og behagelige ting, jeg gerne tager del i for eksempel god mad og vin, som vi selv henter i Frankrig. Vi tager bilen derned en eller to gange om året, og så bor vi i et hus, vi låner af nogle venner.

11 LD Status for puljevælgere 11 Vi er ikke villige til at gå ned i levestandard, når vi først har opnået alle de rare goder af både materiel og oplevelsesmæssig karakter. Det er meget vanskeligt at gå tilbage, og der er næppe nogen i den vestlige verden, der er villige til at leve mere spartansk for at skabe gyldne tider for børn og børnebørn. Længere levetid stiller krav De 20 procent mest forgældede årige havde i 1987 en nettogæld på 70 procent af deres bruttoindkomst. I 2007 var gælden eksploderet til 227 procent af bruttoindkomsten. Og hvor friværdierne for ti år siden gav husejerne en følelse af økonomisk tryghed, er det i dag de færreste, der tør se ti år frem og forvente at have en bestemt sum til rådighed. Personligt er jeg meget forsigtig med at sole mig i min friværdi. Måske går det med den, som det nu går med efterlønnen. Med fare for at lyde hellig og frelst, sparer jeg personligt en stor procentdel af lønnen op til pension, fordi jeg regner med, at der skal være nok til mindst 20 år eller måske mere. Vi lever jo meget længere end før, og når nogle bliver fanget i for lav en opsparing til seniortiden, tror jeg, det hænger sammen med traditioner, og med, at pensionsbranchen har været for dårlig til at kommunikere højere levealder i rette tid, siger Christine Feldthaus. Hun mener dog også, at perioden med de store fremgange i boligværdierne har gjort mange immune overfor budskabet om at have stor nok opsparing til alderdommen. Vi har nok troet, at træerne voksede ind i himlen, lige indtil finanskrisen satte ind, siger Christine Feldthaus. Mere mig Og jo mere man har, desto større er ens frygt for at miste, siger hun. Vi er ikke villige til at gå ned i levestandard, når vi først har opnået alle de rare goder af både materiel- og oplevelsesmæssig karakter. Det er meget vanskeligt at gå tilbage, og der er næppe nogen i den vestlige verden, der er villige til at leve mere spartansk for at skabe gyldne tider for børn og børnebørn. Det er bare en naturlig udvikling, som vi ser på mange andre områder. Jeg plejer at sige, at vi lever i tidsalderen mere mig og mindre første maj. Vi lever jo i et samfund, hvor man i høj grad er sin egen lykkes smed. Og hvorfor skulle seniorerne ikke også mene det. Hans Jørgen Sørensen, 68 år, tidl. dyrlæge fra Amager Har du planlagt din økonomi for pensionisttilværelsen? Det har jeg gjort, lige fra jeg begyndte at arbejde. Det er vigtigt, for man kan vanskeligt leve af en folkepension. Jeg har været i forskellige pensionskasser afhængigt af, hvor jeg har været ansat de seneste år af min arbejdstilværelse har jeg optjent tjenestemandspension. Så jeg føler mig godt rustet. Regner du med at efterlade en arv, når du engang dør? Jeg arbejder ikke på at efterlade mig noget, men det skulle være sært, hvis jeg kan tilrettelægge det sådan, at der slet ikke er noget tilbage. Jeg ønsker at nyde tilværelsen, og det tror jeg, vores børn har forståelse for. Hvad bruger du dine penge på? På en god dagligdag. Jeg køber ordentlige fødevarer, og jeg kan godt lide en dyr flaske vin en gang imellem. Vi rejser på skiferie til Østrig hvert år og til Frankrig eller Italien om sommeren. Min kone har haft et internationalt job, så der har vi haft mulighed for at besøge fjerne rejsemål som Japan, Australien og Sydafrika.

12 12 LD Status for puljevælgere Theis Raymond Hansen, 64 år, bogholder fra Kastrup Lise Gubi, 64 år, tidl. teknisk medarbejder fra Odense Har du planlagt din økonomi for pensionisttilværelsen? Jeg har betalt til efterløn, og så har jeg en tjenestemandspension fra Odense Kommune, hvor jeg arbejdede i mere end 33 år. Desuden sparede jeg selv op ved siden af, indtil for et par år siden, hvor banken sagde, at jeg skulle stoppe, fordi det ikke kunne betale sig mere, når jeg ikke betaler topskat. Vi har ikke fået de store lønninger, men vi er ikke de ringest stillede, så jeg regner ikke med, at vi kommer til at mangle noget. Har du planlagt din økonomi for pensionisttilværelsen? Som gammel konservativ bankmand er jeg jo flasket op med pensionsordninger, men jeg blev alligevel positivt overrasket, da jeg nærlæste mine ordninger og så, hvad det var blevet til. Det får jeg så glæde af nu, for om et par måneder stopper jeg på mit job som bogholder i et murerfirma. Regner du med at efterlade en arv, når du engang dør? Ja, det gør jeg. Der skal blive noget til mine børn. Men jeg er ikke så gammeldags som mine forældres generation, der havde et mål om at være gældfri som pensionister. Jeg sparer heller ikke op for at give børnene det hele man tænker vel også en anelse på sig selv. Men jeg spiser ikke mine mursten. Så langt går jeg ikke. Hvad bruger du dine penge på? Jeg har en typisk voksen-interesse, og det er golf. Selv om det er ny sport for mig, er det rigtig fascinerende. Og så bruger jeg tid på at passe og vedligeholde et sommerhus, vi købte af min svigermor for et år siden. Jeg var selv med til at bygge det for hende engang. Vi kan også godt lide at rejse og det skal vi helt sikkert mere af. Vi vil blandt andet gerne opleve Grønland, og USA skal også prøves. Regner du med at efterlade en arv, når du engang dør? Jeg har aldrig selv arvet fra mine for - ældre, men jeg har det nok sådan, at jeg gerne vil efterlade noget til børnene, hvis det er muligt. Også selv om det ikke er nødvendigt, for de unge tjener så mange penge. Men jeg vil i hvert fald ikke tage afdragsfri lån i huset, hvis jeg kan blive fri. Det er jo vores egne penge, vi låner. Hvad bruger du dine penge på? Jeg går til bowling, bridge og linedance, og det er jo ikke gratis. Jeg vil hellere ud i det sociale liv og være i Danmark, end at rejse langt væk. Så køber jeg nok også lidt mere tøj man er jo nem at friste. Og jeg kan rigtig godt lide at tage til koncerter. Jeg har været inde og høre både Abba, Cliff Richard og Olsen Banden. Bent Ole Kornum, 66 år, tidl. bankbestyrer og servicekonsulent fra Haderslev Har du planlagt din økonomi for pensionisttilværelsen? Jeg har da en pensionsopsparing og føler mig økonomisk godt klædt på til min alderdom. Jeg benyttede mig også af efterlønsordningen, da jeg gik på pension som 60-årig. Regner du med at efterlade en arv, når du engang dør? Det er ikke et mål i sig selv, men jeg regner med, at der vil være noget tilbage til vores arvinger. Vi har tre børn. Men vi nyder det jo også lidt selv og bruger det, vi skal bruge. Er der noget til overs, så er det også fint, men man ved jo heller aldrig, hvad der kommer til af egenbetaling, som vi måske skal bruge penge på hen ad vejen. Hvad bruger du dine penge på? Vi sidder jo aldrig og kigger ud i luften, så vi bruger lidt penge på haven og på at gå i det lokale fitnesscenter. Og så kan vi godt lide at leje et sommerhus i Danmark to-tre gange om året. Ellers er det vel mest til de daglige udgifter med hus og bil og sådan

13 LD Status for puljevælgere 13 Interview Af anette hammeken Vi slipper ikke taget Otte forskellige finansvirksomheder, der er blandt verdens bedste på hver deres felt, står nu klar til at rådgive LD om fremtidens investeringer. Kravene til dem er gode afkast, lave omkostninger og en fortsat klassisk investeringsprofil. Og LD holder et skarpt øje med, at sikkerhed og ordentlighed fortsat er i højsædet. Næppe før er så mange penge sat i licitation på en gang i Europa. LDs børsnoterede formue på over 45 mia. kroner fordelt på 12 mandater med hver sin investeringsprofil. Tusindvis af formueforvaltere har kunnet byde ind. Men LD krævede, at de er underlagt et europæisk finanstilsyn og har andre kunder som LD. Mere end 0 virksomheder tog udfordringen op og sendte en ansøgning. Vi synes, at vi har fået nogle af verdens bedste rådgivere, som er virkelig dygtige på hver deres felt. Og vi tror på, at vi kan samarbejde med dem i mange år. Vi har haft en meget omhyggelig proces, hvor vi har givet alle potentielle udbydere et yderst nuanceret spørgeskema, de skulle udfylde. På basis af ansøgningerne, inviterede vi 40 virksomheder til at give tilbud, hvorefter vi så endnu grundigere på deres historiske resultater, medarbejdere, erfaringer, processer og priser, fortæller Lars Wallberg, økonomidirektør i LD. Udlicitering et krav Grunden til, at investeringerne blev sendt i udbud er, at LD for fem år siden lagde rådgivningen ud i et separat selskab, LD Invest. Allerede på det tidspunkt forventede LDs ledelse, at der ville blive en form for konkurrence om rådgivningen, når aftalen udløb ved udgangen af 20. Og da LD bliver betragtet som en offentlig virksomhed blandt andet fordi midlerne i LD oprindeligt blev indbetalt af staten skulle opgaven i udbud internationalt. Bider dem i haserne Ved møder med virksomhedernes formueforvaltere har LD talt med nøglepersoner i virksomhederne og gennemgået beskrivelser af deres investeringsfilosofi og analyser af de seneste års resultater. > bente anderskouv, aktiechef i LD > Vi har meget skrappe krav til etikken i investeringerne, som skal overholde FNs regler for socialt ansvarlige investeringer.

14 14 LD Status for puljevælgere Lars Wallberg, økonomidirektør i LD > Vi synes, at vi har fået nogle af verdens bedste rådgivere, som er virkelig dygtige på hver deres felt. Og vi tror på, at vi kan samarbejde med dem i mange år. < Claus Christjansen, investeringschef i ld Vi har forberedt os godt i LD og sikret os, at vi har spidskompetencerne til at bide dem i haserne, hvis det er nødvendigt. Hver af dem kan skiftes ud med dags varsel, hvis de ikke lever op til vores aftale. Men det forventer vi ikke sker. bente anderskouv, aktiechef i LD > Men vi glemmer ikke, at det i sidste ende er LDs ansvar, at medlemmerne får et godt afkast.

15 LD Status for puljevælgere 15 Det har givet sikkerhed for, at virkeligheden stemmer overens med det, tilbuddene lover. Og på grund af den økonomiske krise, har det været let at gennemskue, hvem der kan klare mosten også i nedgangstider. De otte virksomheder har fået deres mandat i fire år. Om det siger LDs investeringschef Claus Christjansen: Vi har forberedt os godt i LD og sikret os, at vi har spidskompetencerne til at bide dem i haserne, hvis det er nødvendigt. Hver af dem kan skiftes ud med dags varsel, hvis de ikke lever op til vores aftale. Men det forventer vi ikke sker. Jeg synes, at vores valg giver os nogle rigtig gode muligheder, og jeg glæder mig meget til at samarbejde med de bedste inden for de forskellige investeringsområder. Det bliver virkelig spændende. In vesteringsmiljøet virker måske meget nålestribet set udefra, men man finder ofte mennesker i maskinrummet, der er både intelligente, indsigtsfulde og visionære. Aktiechef Bente Anderskouv tilføjer: De kan også give os nogle nye vinkler og indspark, fordi de har så mange andre investorer i deres portefølje. Og når vi nu skal ud og vælge nye rådgivere, som vi ikke kender i forvejen, giver det også en lidt større sikkerhed, at vi spreder vores risiko mellem flere forskellige porteføljeforvaltere. Men vi glemmer ikke, at det i sidste ende er LDs ansvar, at medlemmerne får et godt afkast. Og det skal som minimum være over det brede indeks for alle de markeder, vi opererer i, siger hun. Etisk ansvarlige Som investeringschef rådgiver Claus Christjansen LDs direktion om sammensætningen af investeringerne. Samtidig er han ansvarlig for obligationsområdet. Ifølge ham gør LD meget for at lytte til, hvad medlemmerne ønsker og derfor er han særligt opmærksom på at skabe stor sikkerhed om medlemmernes opsparing. Værdipapirerne står stadig hos LD, og der er meget detaljerede retningslinjer for, hvilke typer papirer, rådgiverne må købe, og hvor meget de må investere i enkelte lande og i enkelte virksomheder, siger Claus Christjansen. Både investeringschefen og aktiechefen modtager hver måned en rapport fra de nye investeringsrådgivere, hvor de kan se, hvad de har købt og solgt af værdipapirer. Og hver tredje måned holder de evalueringsmøder med rådgiverne, hvor de diskuterer både afkast og etik i investeringerne. Vi har meget skrappe krav til etikken i investeringerne, som skal overholde FNs regler for socialt ansvarlige investeringer. Alle de virksomheder, vi investerer i, bliver fortsat screenet for social ansvarlighed, siger Bente Anderskouv. Attraktiv til det sidste LD Invest fik tildelt tre af de 12 mandater blandt andet danske aktier, som også fremover er et af LDs store investeringsområder. Mandaterne er med vilje brede og giver de enkelte rådgivere en stor volumen at arbejde med. Det betyder, at alle rådgiverne har kunnet stille ualmindeligt skarpe priser i deres tilbud til LD. Det betyder meget for os, at de er konkurrencedygtige på prisen og især, at priserne varierer efter, hvor stor LDs formue er. Det giver os nemlig sikkerhed for, at omkostningerne bliver lavere i takt med, at medlemmernes formue bliver udbetalt og gør LD til en attraktiv formueforvalter for medlemmerne lige til det sidste, pointerer Lars Wallberg. Af samme grund bliver formuens sammensætning løbende ændret, så investeringerne er mere likvide og mindre risikofyldte. Man vil fortsat ikke se uigennemskuelige finansielle produkter på bøgerne der er kun klassiske investeringer i LDs portefølje. LDs nye rådgivere Du kan se listen over LDs nye råd givere på ld.dk. Der har været mange triste sager i markedet, hvor et opfindsomt obligationsprodukt alligevel ikke var så sikkert, som investorerne troede. Det er muligt, at man i perioder kan få et bedre afkast med mere risikofyldte investeringer. Men set over en længere periode kan det godt betale sig at have den klassiske investeringsprofil, som LD altid har sværget til, fastslår Bente Anderskouv. Beholder strategiske investeringer Hun forklarer også, at investeringer i mindre danske unoterede virksomheder er holdt helt ude af udliciteringen. Dem investerer LD fremover i gennem investeringsfonde, hvor flere investorer samarbejder om investeringerne. Og investeringer i større virksomheder, hvor LD har en betydelig ejerandel, bliver fortsat håndteret af LD selv. Større ejerandele i store danske virksomheder vil nok være for nedadgående. Men vi går stadig ind i de virksomheder, vi er en væsentlig del af, og er med til at påvirke ledelse og strategier, tilføjer Lars Wallberg. Hjælp til processen LD har fået hjælp til udbudsprocessen af eksterne konsulenthuse. Den har krævet mange ressourcer særligt i opstartsfasen. Men det store forarbejde betød ifølge Lars Wallberg, at det i sidste ende ikke var svært at vælge de nye rådgivere. Der er ikke nogen, der er perfekte på alle områder, når det handler om at investere i værdipapirer i hele verden. Det ville da også være mærkeligt. Men hver især er de særdeles dygtige på deres område. Nu glæder vi os til at følge investeringerne og til fortsat at give medlemmerne et rigtig godt afkast. Og vi slipper ikke taget, siger Lars Wallberg.

16 16 LD Status for puljevælgere information Resultater i puljerne LD Vælger gav i 20 et afkast på 12 procent, og alle puljer gav positive afkast. Allerede i 2009 valgte LD at øge omfanget af investeringer i aktier i LD Vælger, og aktieeksponeringen blev øget yderligere i de første 5 måneder af 20. Herefter blev der solgt lidt ud og hjemtaget gevinster. Omkring 40 procent af formuen i LD Vælger har været investeret i aktier. De børsnoterede aktier gav et afkast på 21,3 procent, hvilket var lidt bedre end den generelle stigning på markederne, der målt ved MSCIs verdensindeks blev på 19,7 procent. Her trak de danske børsnoterede aktier afkastet op. Også unoterede danske aktier gav et højt afkast på hele 38,3 procent, hvilket især hidhører fra gevinster på danske investeringsfonde. For hele året gav LD Vælgers obligationsportefølje et afkast på 6,2 procent, hvilket er på niveau med sammenligningsindeksets afkast. Betydelige investeringer i tyske og danske statsobligationer bidrog med høje afkast og trak afkastet op. Disse statsobligationer blev betragtet som sikre papirer, som investorerne søgte over i, og det gav kursstigninger, som LD Vælger nød godt af. Den meget store beholdning af realkreditobligationer gav et afkast på 3,2 procent, hvilket skal ses i lyset af det meget lave renteniveau. Også investeringerne i obligationer udstedt af vækstlandene, gav høje afkast. Den beskedne beholdning af græske, italienske og irske statsobligationer gav negative afkast. Beholdningen blev solgt ud i årets løb. Positive afkast i alle puljer Alle LDs puljer gav positive afkast i løbet af 20. I aktiepuljerne blev der tilskrevet afkast på mellem 4,0 og 26,4 procent med LD Danske Aktier som topscorer. Obligationspuljerne gav 2,0 og 4,7 procent. I de blandede puljer lå afkastet mellem 9,6 og 18,0 procent, og her var det BankInvest Vælger og Jyske Invest Vælger, der gav de bedste afkast, bl.a. takket være en relativt høj eksponering mod aktiemarkedet. Læs om udviklingen på finansmarkederne på ld.dk. Risiko i LD Korte Obligationer Puljen har i de seneste år investeret med en meget kort tidshorisont, og dermed har risikoen for tab på et års sigt været meget lille. Fremover vil risikoen blive øget, fordi der vil blive investeret med en tidshorisont på typisk to år. Det betyder, at risikoen for tab vil være lille set over to år, mens risikoen for tab inden for et år bliver større, end den hidtil har været. Ændringen sker for at give bedre investeringsmæssige rammer og dermed skabe bedre resultater på lidt længere sigt. Tilskrevet afkast i puljer i 20 Pulje Afkast Risikogruppe LD Vælger 12,0% 3 LD Danske Aktier 26,4% 6 LD Globale Aktier 19,7% 6 LD Miljø & Sundhed 4,0% Lukket LD Korte Obligationer 2,0% 1 LD Mixed Obligationer 4,7% 1 LD Kontra 12,8% 3 BankInvest Vælger 18,0% 5 Danske Invest Vælger 9,6% 4 Jyske Invest Vælger 17,9% 5 Nordea Invest Obligationer 4,4% 1 Jo højere risikogruppe, jo større udsving i både positiv og negativ retning må man påregne, at puljen kan udvise.

17 LD Status for puljevælgere 17 LD vælger morningstar rating børsnoterede aktier og obligationer Risikogruppe Mandat Investeringerne sker på basis af LDs investeringsstrategi, som sætter rammerne for vægtningen af aktier og obligationer mv. og for risikostyringen. Der investeres fortrinsvist i danske stats- og realkreditobligationer samt danske og udenlandske børsnoterede aktier. I mindre omfang investeres der i ikke-børsnoterede aktier og i ikke-guldrandede obligationer. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. LD Vælger er etableret FORDELING I PROCENT pr Obligationer 59,1 Aktier 39,4 Ejendomme 1,5 Hoved- og nøgletal Afkast 20 12,0% Formue pr. 31. december mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,% ld danske aktier morningstar rating Risikogruppe Mandat Investeringer i selskaber, der er børsnoterede på OMX Nasdaq København. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Sundhedspleje 31,1 Finans 29,8 Industri 26,5 Forbrugsgoder 6,0 Materialer 3,3 It 2,3 Konsumentvarer 0,9 Hoved- og nøgletal Afkast 20 26,4% Formue pr. 31. december mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,29%

18 18 LD Status for puljevælgere ld globale aktier morningstar rating Risikogruppe Mandat Investeringer i børsnoterede selskaber inden for alle brancher. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. En mindre del af formuen kan investeres i danske aktier, og der kan i et vist omfang investeres i emerging markets-aktier. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr It 22,2 Sundhedspleje 14,8 Konsumentvarer 12,7 Forbrugsgoder 11,6 Tele,8 Energi 8,0 Finans 6,0 Øvrige 13,9 Hoved- og nøgletal Afkast 20 19,7% Formue pr. 31. december 618 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,35% ld miljø & sundhed Lukket pr Risikogruppe Mandat LD Miljø & Sundhed foretager investeringer i selskaber med en betydelig aktivitet inden for miljøområdet og i selskaber med produktion af sundhedsrelaterede produkter og ydelser samt i medicinal- og biotekselskaber. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr * * Fordelingen vises pr pga. puljelukningen Sundhedpleje 50,0 Industri 33,0 Konsumentvarer 5,4 it 4,2 Forsyning 3,7 Materialer 3,2 Energi 0,5 Hoved- og nøgletal Afkast 20 4,0% Formue pr. 31. december 503 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,42%

19 LD Status for puljevælgere 19 ld miljø & klima NY PULJE Risikogruppe ny pulje Den 1. januar 2011 startede LDs nye pulje LD Miljø & Klima, som erstatter LD Miljø & Sundhed. 250 ld miljø ld miljø & sundhed Puljen investerer i børsnoterede aktier udstedt af selskaber, der som en væsentlig del af forretningsområderne er beskæftiget med miljø- og klimarigtige produkter. Derudover investerer den i selskaber, der er karakteriseret ved at have et strategisk fokus på indsatsen for at finde miljø- og klimarigtige løsninger inden for egen produktion og distribution På ld.dk kan du følge afkastet i puljen. I løbet af april 2011 når første kvartal er gået vil der ligge flere oplysninger, bl.a. kan du se hvilke aktier, der ligger i puljen, og fordelingen på brancher og lande. 0 DEC '99 AUG '00 APR '01 DEC '01 AUG '02 APR 03 DEC '03 AUG '04 APR '05 DEC '05 AUG '06 APR '07 DEC '07 AUG '08 APR '09 DEC '09 AUG ' DEC ' Puljen er etableret Figuren viser udviklingen i LD Miljø fra og i LD Miljø & Sundhed fra Inden LD Miljø blev slået sammen med LD Sundhed i 2005, viste puljen større udsving. Dette kan også gøre sig gældende for den nye pulje LD Miljø & Klima, men udviklingen følger aktiemarkederne. LD korte obligationer morningstar rating Risikogruppe Mandat Investeringer i danske guldrandede obligationer, fortrinsvist danske stats- og realkreditobligationer, samt i mindre omfang virksomhedsobligationer. Renterisikoen er fastsat, således at en stigning i renteniveauet på et procentpoint maksimalt må betyde et kurstab på 5 procent. værdiudvikling i puljen afkast i procent Hidtil har der været investeret med kort horisont og lav risiko, men fremover øges risikoen for tab på et års sigt, mens tabsrisikoen på 2 års sigt fortsat vil være lav. Se side Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Realkreditobligationer 99,54 Investment grade obligationer 0,44 Statsobligationer 0,02 Hoved- og nøgletal Afkast 20 2,0% Formue pr. 31. december 824 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,%

20 20 LD Status for puljevælgere LD mixed obligationer morningstar rating Risikogruppe Mandat Investeringer i både danske og udenlandske obligationer med hovedvægt på guldrandede stats- og realkreditobligationer. Der investeres også i et vist omfang i indeksobligationer med god kreditrating samt i kreditobligationer udstedt af virksomheder og emerging markets-lande. Renterisikoen vil være således, at en stigning i renteniveauet på et procentpoint kan give et kurstab på mellem 3 og 9 procent. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Realkreditobligationer 65,5 Statsobligationer 15,3 Non investment grade obligationer 8,0 Investment grade obligationer 7,5 Indeksobligationer 2,7 Øvrige obligationer 1,0 Hoved- og nøgletal Afkast 20 4,7% Formue pr. 31. december 494 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,15% ld kontra morningstar rating Risikogruppe Mandat Investeringerne sker via investeringsforeningsbeviser i LD Invest Kontra, som aktivt investerer i både aktier og obligationer med en løbende stillingtagen til fordelingen mellem mindre risikobetonede (f.eks. korte danske statsobligationer) og mere risikobetonede aktiver (f.eks. guldaktier) baseret på forventningerne til markedsudviklingen i ind- og udland. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Korte Obligationer 40,8 Guld Aktier 27,5 Lange Obligationer 16,0 Globale Aktier 15,8 Hoved- og nøgletal Afkast 20 12,8% Formue pr. 31. december 472 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,39%

21 LD Status for puljevælgere 21 bankinvest vælger Risikogruppe Mandat Investeringer i danske og udenlandske aktier og obligationer, herunder i emerging markets, samt de bedre ratede kreditobligationer. Investeringerne foretages af BankInvest. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Børsnoterede udenlandske aktier 58,0 Realkreditobligationer 22,0 Statsobligationer 9,0 Kreditobligationer investment grade 4,7 Kreditobligationer non-investment grade & emerging markets 2,7 Børsnoterede danske aktier 0,9 Øvrige 2,7 Hoved- og nøgletal Afkast 20 18,0% Formue pr. 31. december 69 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,84% danske invest vælger Risikogruppe Mandat Investeringer i danske obligationer noteret på Nasdaq OMX København. Endvidere investeres i udenlandske kredit- og statsobligationer samt danske og internationale ak tier via investeringsforeninger. Inve steringerne foretages af Danske Invest. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Danske obligationer 44,6 Udenlandske aktier 21,6 Udenlandske obligationer 21,6 Danske aktier 3,2 Udenlandske obligationer, EMD 2,6 Øvrige investeringer 6,4 Hoved- og nøgletal Afkast 20 9,6% Formue pr. 31. december 69 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,60%

22 22 LD Status for puljevælgere jyske invest vælger Risikogruppe Mandat Investeringer i danske og udenlandske aktier og obligationer, herunder high yield-obligationer. Som udgangspunkt investeres 50 procent i aktier og 50 procent i obligationer. Inve ste rin gerne foretages af Jyske Invest. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Aktier 59,6 Traditionelle obligationer 30,6 Højrenteobligationer 9,5 Kontanter 0,3 Hoved- og nøgletal Afkast 20 17,9% Formue pr. 31. december 6 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,50% nordea invest obligationer Risikogruppe Mandat Investeringer i en basisdel bestående af danske stats- og realkreditobligationer samt en udvidet del bestående af europæiske obligationer og obligationer fra nye vækstmarkeder. Investeringerne foretages af Nordea Invest. værdiudvikling i puljen afkast i procent Gns. Puljen er etableret FORDELING I PROCENT pr Realkreditobligationer 77,5 Statsobligationer 17,0 High yield & emerging markets-obligationer 3,5 Kreditobligationer, investment grade 1,2 Kontant 0,7 Hoved- og nøgletal Afkast 20 4,4% Formue pr. 31. december 111 mio.kr. Puljens omkostninger i 20 0,47%

23 LD Status for puljevælgere 23 Her kan du se de vigtigste informationer om LDs puljevalg nye regler for puljevalg Gebyr for puljevalg Papirvalg med valgkort gennemføres fra 1. april 2011 én gang om måneden og koster 47 kr. pr. valg, mens webvalg, der ligeledes gennemføres én gang om måneden, koster 15 kr. Webvalg Du kan i princippet foretage puljevalg via ld.dk når som helst, men LD gennemfører kun valgene en gang om måneden. Det koster kun 15 kr. at gennemføre et valg. Du kan se reglerne for webvalg på hjemmesiden under menupunktet Regler for puljevalg. Vigtige datoer ved papirvalg Ønsker du at foretage et valg med det tilsendte valgkort, skal du overholde følgende datoer: Den. i måneden: LD skal have modtaget dit korrekt udfyldte og underskrevne valgkort senest denne dag. Den 15. i måneden: Kontakt LD senest denne dag, hvis du ikke har modtaget et bekræftelsesbrev på dit valg. Den 20. i måneden: Kontakt LD senest denne dag, hvis du mener, at LD ifølge bekræftelsesbrevet ikke har registreret dit valg korrekt. Større frihed ved at vælge på web en På ld.dk kan du helt selv bestemme hvilke procentandele, du vil placere i hvilke puljer. Bruger du valgkortet, skal du vælge i andele á 20 procent. Gennemførelse af papirvalg Valgkortet kan indsendes når som helst, og valget vil blive gennemført ved førstkommende mulighed. Hvis dit valg ikke gennemføres ved førstkommende puljevalg, enten pga. for sen indsendelse eller fejl på kortet, vil det blive gennemført ved næstkommende puljevalg, som er måneden efter. Dit valgkort bortfalder altså ikke, selvom du ikke når den første tidsfrist. Dit valg gennemføres ved, at LD opgør den aktuelle værdi af din opsparing ultimo måneden. Dernæst fordeler vi beløb svarende til andele af 20 procent af værdien af opsparingen i de puljer, som du har valgt og efter den fordeling af andelene, som du har angivet på puljevalgkortet. Inden opsparingen placeres i de valgte puljer, trækkes puljevalgsgebyret. Fortryder du dit valg Du kan hverken omgøre eller fortryde dit papirvalg, når du først har indsendt dit valgkort. Ønsker du at foretage ændringer, er du nødt til at foretage et nyt valg, enten på ld.dk eller via valgkort. Nye valgkort kan altid bestilles hos LD Medlemsservice, men det er nemmere og billigere at vælge via ld.dk. Hvis du ønsker at ophøre med at vælge puljer Du kan flytte hele opsparingen tilbage til LD Vælger ved på puljevalgkortet at placere fem andele, svarende til 0 procent af din opsparing, i LD Vælger. Hvis hele din opsparing er placeret i LD Vælger, betaler du et lavere administrationsbidrag, end du gør som puljevælger. Kontoadministrationsbidrag Du kan på din kontooversigt se, hvor meget du i 20 har betalt i administrationsbidrag. Puljevælgere betaler et højere bidrag end medlemmer, der ikke er puljevælgere. Det skyldes, at puljevalgene giver LD flere omkostninger til forsendelse, it og administration. Ændring i reglerne og puljeudbuddet LD kan ændre udbuddet af puljer ved at oprette nye puljer, nedlægge eller sammenlægge puljer. LD kan også ændre på puljernes investeringsmandater. Der informeres altid om væsentlige ændringer, så du kan nå at foretage et nyt puljevalg, inden ændringerne træder i kraft. LD har også mulighed for at ændre på puljevalgsgebyret og administrationsbidraget.