FTF ernes pensionsopsparing
|
|
- Jette Malene Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden for beskæftigelse. 1 Formålet med notatet er at vise arbejdsmarkedspensionernes betydning for FTF ernes pensionsopsparing og indkomstforhold som pensionister. De beskæftigede FTF ere er praktisk talt alle ansat på overenskomster, der omfatter arbejdsmarkedspensioner. Derfor er der få FTF ere (en tredjedel i forhold til de andre lønmodtagere), som ikke indbetaler til pension. Det er 19 ud af 20 FTF ere, der som 65-årig folkepensionist modtager udbetalinger fra egen pensionsordning. For andre beskæftigede som 59-årige er det 3 ud af 4. Blandt FTF erne som 65-årige folkepensionister er mere end halvdelen af pensionsudbetalingerne midler fra egne pensioner. Enten i form af tjenestemandspensioner, arbejdsmarkedspensioner eller private pensioner. Det er en højere andel end den øvrige befolkning, hvor det kun er op imod 25 pct. af pensionsudbetalingerne, der kommer fra egne pensioner. FTF ernes pensionsudbetalinger fra egne midler er i gennemsnit kr. i Blandt andre beskæftigede 59-årige er det kun kr., der kommer fra egne midler. FTF erne repræsenterer i høj grad det modne pensionssystem forstået på den måde, at den store udbredelse af arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspension i mange år betyder, at de i langt højere grad end den øvrige befolkning er selvfinansierede som folkepensionister. Det betyder også, at de aflaster de offentlige finanser. FTF ernes opsparingsadfærd vil blive normen for resten af befolkningen i takt med, at pensionssystemet modnes. Identifikation af FTF ere FTF erne er defineret på baggrund af de beskæftigedes fagklassifikationskoder (DISCO-koder) og korrigeret for branchetilhørsforhold. Blandt de årige i 2011 identificeres omkring beskæftigede FTF ere. Identifikationen på baggrund af fag- og branchekoder omfatter således et stort flertal af FTFs medlemmer. I dette notat betragtes FTF erne under ét. For at identificere FTF erne som 65-årige folkepensionister anvendes deres fagog branchekoder som 59-årige. Det omfatter omkring FTF ere, der var 59 år i I notatet opdeles populationen af interesse i beskæftigede FTF ere, andre beskæftigede og øvrige uden for beskæftigede, jf. fodnote 1. 1 Dvs. ledige, kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister m.v. Side 1
2 FTF ernes pensionsopsparing som erhvervsaktive I dette afsnit beskrives FTF erne og de øvrige beskæftigedes pensionsindbetalinger som erhvervsaktive. I fokus er de årige lønmodtagere. Restgruppen er en betegnelse for personer, der har lave eller utilstrækkelige pensionsindbetalinger. Personer i restgruppen risikerer at deres indbetalinger til pension ikke er tilstrækkelig og vil derfor være i risiko for at have relativt lav indkomst som pensionist. Eftersom en lav og utilstrækkelig pensionsopsparing er et relativt begreb, afgrænses restgruppen af to omgange, jf. Forsikring & Pension (2013). Restgruppe A er personer med en pensionsindbetalingsprocent under 4,5 pct. 2 Restgruppe B er personer, der ingen pensionsindbetaling har overhovedet. Restgrupperne er lavest blandt beskæftigede, fordi mange har en arbejdsmarkedspension. Blandt FTF ere har stort set alle en arbejdsmarkedspension og derfor er restgruppe A blandt FTF ere kun 4,8 pct., mens den for alle årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er 12,1 pct. Kun 1,6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede FTF ere tilhører restgruppe B, og har slet ingen pensionsindbetalinger. For de øvrige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er det 5,5 pct. Tabel 1 FTF ere og alle årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen, 2011 A Restgruppe --- pct. --- FTF 4,8 1,6 Alle 12,1 5,5 Anm.: Ekskl. personer ansat som tjenestemænd med oplysninger fra B Den gennemsnitlige indbetalingsprocent er stigende med alderen både for FTF ere og øvrige beskæftigede, jf. figur 1. For FTF ere er indbetalingsprocenten stort set konstant mellem 25 og 40 år, hvorefter der ses en stigning. Blandt andre beskæftigede ses en mere jævn stigning gennem hele perioden. For alle alderstrin er indbetalingsprocenten mindst 2 pct.point højere blandt FTF erne. Blandt personer under 30 år er indbetalingsprocenten for FTF ere væsentlig højere end blandt de øvrige beskæftigede. Indbetalingsprocenten stiger typisk tættere på pensionsalderen, fordi arbejdsmarkedspensionsbidragene suppleres med private pensionsordninger. 2 Indbetalingsprocent på 4,5 pct. svarer til 50 pct. af median-indbetalingsprocenten i Side 2
3 Figur 1 Pensionsindbetalingsprocent fordelt på FTF og andre beskæftigede efter alder, 2011 Pct Alder FTF Andre beskæftigede Anm.: Indbetalingsprocenten er beregnet som fradragsberettigede indbetalinger til søjle II og III i pct. af den korrigerede bruttoindkomst. Ekskl. tjenestemænd. FTF erne som pensionister I dette afsnit belyses indkomstforholdene blandt de 65-årige FTF ere pr. 1. januar 2011, der er gået på folkepension. I figur 2 ses andelen med udbetalinger fra folkepension, ATP, tjenestemandspension, arbejdsmarkedspension (søjle II) eller private pensionsordninger (søjle III). Det ses, at FTF ere i forhold til de øvrige 65-årige folkepensionister i højere grad har udbetalinger fra ATP og tjenestemandspensioner. Flere af de andre beskæftigede som 59-årige har udbetalinger fra søjle II eller III, men sammenholdes søjle II, III og tjenestemandspension ses det, at 95 pct. af FTF erne får udbetalinger fra egne pensioner, mens det kun er 2/3 blandt de øvrige beskæftigede. Dette skyldes, at en stor andel af FTF erne har været offentligt ansatte og derfor er berettiget til tjenestemandspension eller har sparet op i en arbejdsmarkedspension. Side 3
4 Figur 2 Andel med udbetalinger fra pension Pct Folkepension ATP Tjenestemand Søjle II v III Søjle II v III v tjen. FTF Andre beskæftigede som 59-årig Øvrige uden for beskæftigelse som 59-årig Anm.: Søjle II og III er i denne figur ekskl. tjenestemandspension. v betyder eller. Pensionsudbetalingernes sammensætning fordelt på FTF ere, andre beskæftigede som 59-årlige og øvrige uden for beskæftigelse som 59-årige er vist i figur 3. Pensionsudbetalingerne er summen af de samlede udbetalinger fordelt på folkepension, ATP, tjenestemandspension og søjle II og III. FTF erne adskille sig markant fra de to andre grupper. Folkepension og ATP udgør tilsammen kun 44 pct. i FTF ernes pensionsindkomst, mens det er 75 pct. blandt de andre beskæftigede og næsten 90 pct. blandt de øvrige uden for beskæftigelse. Omvendt betyder det, at mere end halvdelen af pensionsindkomsten for en 65- årige FTF er på folkepension kommer fra egne pensionsordninger. Enten i form af tjenestemandspensioner, arbejdsmarkedspensioner eller private pensionsordninger. Side 4
5 Figur 3 Udbetalingernes sammensætning, 2011 Pct FTF'er som 59-årig Andre beskæftigede som 59-årig Øvrige uden for beskæftigelse som 59- årig Søjle II og III Tjenestemand ATP Folkepension Anm.: Figuren viser udbetalingerne for de 65-årige folkepensionister i Den relativt store andel af FTF ernes pensionsindkomst, der kommer fra egne pensionsordninger, kan illustreres ved at se på de gennemsnitlige udbetalinger fra hhv. folkepension, ATP og søjle II og III (inkl. tjenestemandspension). FTF erne modtager i gennemsnit i folkepension inkl. tillæg, jf. tabel 2. Folkepensionens grundbeløb var i kr. Hertil kommer kr i ATP, kr. fra tjenestemandspension og kr. fra søjle II og III. For andre beskæftigede er beløbet kr. i folkepension inkl. tillæg. Men kun i alt fra søjle II og III inkl. tjenestemandspension. I alt udgør pensionsindkomsten før skat kr., mens det for FTF ere er kr. Blandt de der ikke var i beskæftigelse som 59-årig, udgør folkepension inkl. tillæg kr., hvilket svarer til 75 pct. af pensionsindkomsten på i alt kr. Tabel 2 Gennemsnitlige pensionsudbetalinger, 2011 FTF Andre beskæftigede Øvrige uden for beskæftigelse -- gns. pensionsudbetalinger før skat, 2011-niveau -- Folkepension ATP Tjenestemandspension Søjle II og III I alt Anm.: Gennemsnitlige pensionsudbetalinger blandt 65-årige folkepensionister fordelt efter beskæftigelses forhold som 59-årig niveau. Side 5
6 FTF erne har gennem deres erhvervsaktive karriere opsparet betydelige formuer sammenholdt med den øvrige befolkning. For de 65-årige er pensionsformuen opgjort da de var 59,5 år i Formuerne er fremskrevet til 2011-lønkroner. FTF erne havde i gennemsnit opsparet 3,5 mio. kr., mens den tilsvarende formue for andre beskæftigede er 1,6 mio. kr. FTF ernes formue er altså dobbelt så stor. Forskellen tilskrives FTF ernes arbejdsmarkedsformuer. Tabel 3 Pensionsformuer 59,5 år, 2005 Arbejdsmarkedspension Privattegnet lønkroner --- Samlet FTF Andre beskæftigede Øvrige uden for beskæftigelse Anm.: Pensionsformuen er opgjort for de 59,5-årige i 2005 og fremskrevet til lønkroner med DAs lønindeks for smalfortjenesten. I arbejdsmarkedspension indgår en beregnet depotværdi af tjenestemandspensionerne. FTF ernes relativt store opsparinger sikrer dem også en fornuftig dækningsgrad som pensionister. Tabel 4 viser de beregnede dækningsgrader. Det første mål er nettodækningsgraden beregnet som forholdet mellem disponibel indkomst som folkepensionist og 59-årig. I det andet mål er indkomsterne justeret (ækvivalerede indkomster) for at tage højde for husstandens størrelse og mulige stordriftsfordele. Det tredje mål for nettodækningsgraden indeholder et beregnet forbrug af nettoformuen, der er tillagt indkomsten som pensionist. Se i øvrigt Forsikring & Pension (2013). Nettodækningsgraden for FTF ere er 78 pct. og 10 pct.point højere end for andre beskæftigede. Nettodækningsgraden er højere blandt de øvrige uden for beskæftigelse som 59-årige, da de kan opleve en indkomstfremgang ved pensionering i forhold til deres overførselsindkomst som 59-årige. Den ækvivalerede nettodækningsgrad er 83 pct. blandt FTF ere, hvilket er 8 pct. mere end blandt andre beskæftigede. Forskellen mellem grupperne er lidt mindre, fordi ækvivaleringen indebærer en omfordeling af indkomst. En så høj dækningsgrad er ikke mulig for de andre beskæftigede. Side 6
7 Tabel 4 Dækningsgrader FTF er som 59-årig Andre beskæftigede som 59-årige beskæftigelse som Øvrige uden for 59-årige pct Nettodækningsgrad 78,3 68,0 90,8 Ækvivaleret nettodækningsgrad 82,6 75,4 90,7 Ækvivaleret nettodækningsgrad (inkl. formueforbrug) 99,6 91,2 103,4 Anm.: Nettodækningsgradsberegningerne er nærmere beskrevet i Forsikring & Pension (2013). FTF ernes indkomstforhold som 65-årige folkepensionister kan også beskrives ved at se på, hvor stor en andel der oplever en relativt stor nedgang i indkomst ved pensionering pga. en lav og utilstrækkelig pensionsopsparing. Konkret beregnes hvor stor en andel af hhv. FTF ere, andre beskæftigede og øvrige uden for beskæftigelse som 59-årige, der, når de går på pension, oplever et fald i indkomst, der er mindst 30 pct. større end andre med samme indkomst som 59-årig. Se i øvrigt Forsikring & Pension (2013). Indkomstnedgang kan både måles ved en lav nettodækningsgrad, ækvivaleret nettodækningsgrad og en ækvivaleret dækningsgrad inkl. formue forbrug, jf. tabel 5. Det er kun 6,5 pct. af FTF erne, som oplever en dækningsgrad, der er 30 pct. under gennemsnittet for personer med samme indkomst som 59-årig. For andre beskæftigede er det hele 21 pct., der oplever en nettodækningsgrad, der er mere end 30 pct. under gennemsnittet for personer med samme indkomst som 59-årige. Ækvivaleres dækningsgraderne bliver spredningen i dækningsgraderne mindre, og derfor er der færre, der oplever, at den ækvivalerede nettodækningsgrad falder med 30 pct. For FTF ere er det kun 1,4 pct. Det er således meget få FTF ere der oplever markant fald i indkomst ved pensionering. Risikoen for en FTF er er kun en fjerdel sammenlignet med andre beskæftigede og kun halvt så stor sammenlignet med øvrige uden for beskæftigelse. Side 7
8 Tabel 5 Restgruppen blandt de 65-årige folkepensionister efter beskæftigelse som 59-årig Nettodækningsgrad Ækvivaleret nettodækningsgrad Ækvivaleret nettodækningsgrad inkl. formueforbrug pct FTF 6,5 1,4 2,0 Andre beskæftigede 21,2 5,3 6,0 Øvrige uden for beskæftigelse 12,9 3,0 3,2 Anm.: Definitionerne af restgrupperne blandt de 65-årige folkepensionister er beskrevet i Forsikring & Pension (2013). Litteratur Forsikring & Pension (2013), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 2013:2. Kontaktinformation Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, , aon@forsikringogpension.dk Marie-Louise Søgaard, student, stud.polit., , mls@forsikringogpension.dk Side 8
Pædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereFORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing
Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs merePensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden
3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mere06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik
06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013
Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereDANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR
DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereÆldres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?
Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereSupplerende pensionsopsparing
Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereRedegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling
Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereIndvandrernes indkomst som pensionerede
Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereLigestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen
2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs merePensionsopsparing i 2002
Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereÆldres økonomiske vilkår
Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon
Læs mereDen danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv
Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs merePENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK
DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereVELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223
i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs merePensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes indskud på pensionsordninger
Pensionsopsparing i 2005 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions August 2008 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2005...3 2. Hovedtræk af analysen...4 3. Pensionsdene fordelt på opsparings...5
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereKort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister - en ordning der betaler sig 1 INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN OM DEN SUPPLERENDE ARBEJDSMARKEDSORDNING
Læs mereBorgernes pensionsformuer
Oplæg på ØDF årsmøde 18. november 2015 Borgernes pensionsformuer v/ Kurt Houlberg 2 Hovedbudskaber 1. Flere ældre i fremtiden, især i yderområder 2. Flere ældre har ikke kun betydning for sundhedsog omsorgsudgifterne
Læs meretema // virksomheden som pension
tema // virksomheden som pension MODELFOTO 22 April 2006 tema Er virksomheden din pensionsopsparing? Behøver man som ejer af en vækstvirksomhed sætte en masse penge til side til pension hver måned, eller
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereStigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension
22. marts 2018 2018:06 Rettet 22. marts 2018 kl. 9:40 Fejl i tal i tabel 5 samt tal i teksten over tabellen. Rettelser er markeret med rødt. Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension Af Jarl
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereFamiliernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs merePensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser
Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 228 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser Pensionsmarkedsrådet Maj 2007 ISBN-nr.: 87-7985-047-2 Indholdsfortegnelse: 1 Sammenfatning...3 2
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereFå en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige
Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner
Læs mere