FTF ernes pensionsopsparing

Transkript

1 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden for beskæftigelse. 1 Formålet med notatet er at vise arbejdsmarkedspensionernes betydning for FTF ernes pensionsopsparing og indkomstforhold som pensionister. De beskæftigede FTF ere er praktisk talt alle ansat på overenskomster, der omfatter arbejdsmarkedspensioner. Derfor er der få FTF ere (en tredjedel i forhold til de andre lønmodtagere), som ikke indbetaler til pension. Det er 19 ud af 20 FTF ere, der som 65-årig folkepensionist modtager udbetalinger fra egen pensionsordning. For andre beskæftigede som 59-årige er det 3 ud af 4. Blandt FTF erne som 65-årige folkepensionister er mere end halvdelen af pensionsudbetalingerne midler fra egne pensioner. Enten i form af tjenestemandspensioner, arbejdsmarkedspensioner eller private pensioner. Det er en højere andel end den øvrige befolkning, hvor det kun er op imod 25 pct. af pensionsudbetalingerne, der kommer fra egne pensioner. FTF ernes pensionsudbetalinger fra egne midler er i gennemsnit kr. i Blandt andre beskæftigede 59-årige er det kun kr., der kommer fra egne midler. FTF erne repræsenterer i høj grad det modne pensionssystem forstået på den måde, at den store udbredelse af arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspension i mange år betyder, at de i langt højere grad end den øvrige befolkning er selvfinansierede som folkepensionister. Det betyder også, at de aflaster de offentlige finanser. FTF ernes opsparingsadfærd vil blive normen for resten af befolkningen i takt med, at pensionssystemet modnes. Identifikation af FTF ere FTF erne er defineret på baggrund af de beskæftigedes fagklassifikationskoder (DISCO-koder) og korrigeret for branchetilhørsforhold. Blandt de årige i 2011 identificeres omkring beskæftigede FTF ere. Identifikationen på baggrund af fag- og branchekoder omfatter således et stort flertal af FTFs medlemmer. I dette notat betragtes FTF erne under ét. For at identificere FTF erne som 65-årige folkepensionister anvendes deres fagog branchekoder som 59-årige. Det omfatter omkring FTF ere, der var 59 år i I notatet opdeles populationen af interesse i beskæftigede FTF ere, andre beskæftigede og øvrige uden for beskæftigede, jf. fodnote 1. 1 Dvs. ledige, kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister m.v. Side 1

2 FTF ernes pensionsopsparing som erhvervsaktive I dette afsnit beskrives FTF erne og de øvrige beskæftigedes pensionsindbetalinger som erhvervsaktive. I fokus er de årige lønmodtagere. Restgruppen er en betegnelse for personer, der har lave eller utilstrækkelige pensionsindbetalinger. Personer i restgruppen risikerer at deres indbetalinger til pension ikke er tilstrækkelig og vil derfor være i risiko for at have relativt lav indkomst som pensionist. Eftersom en lav og utilstrækkelig pensionsopsparing er et relativt begreb, afgrænses restgruppen af to omgange, jf. Forsikring & Pension (2013). Restgruppe A er personer med en pensionsindbetalingsprocent under 4,5 pct. 2 Restgruppe B er personer, der ingen pensionsindbetaling har overhovedet. Restgrupperne er lavest blandt beskæftigede, fordi mange har en arbejdsmarkedspension. Blandt FTF ere har stort set alle en arbejdsmarkedspension og derfor er restgruppe A blandt FTF ere kun 4,8 pct., mens den for alle årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er 12,1 pct. Kun 1,6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede FTF ere tilhører restgruppe B, og har slet ingen pensionsindbetalinger. For de øvrige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er det 5,5 pct. Tabel 1 FTF ere og alle årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen, 2011 A Restgruppe --- pct. --- FTF 4,8 1,6 Alle 12,1 5,5 Anm.: Ekskl. personer ansat som tjenestemænd med oplysninger fra B Den gennemsnitlige indbetalingsprocent er stigende med alderen både for FTF ere og øvrige beskæftigede, jf. figur 1. For FTF ere er indbetalingsprocenten stort set konstant mellem 25 og 40 år, hvorefter der ses en stigning. Blandt andre beskæftigede ses en mere jævn stigning gennem hele perioden. For alle alderstrin er indbetalingsprocenten mindst 2 pct.point højere blandt FTF erne. Blandt personer under 30 år er indbetalingsprocenten for FTF ere væsentlig højere end blandt de øvrige beskæftigede. Indbetalingsprocenten stiger typisk tættere på pensionsalderen, fordi arbejdsmarkedspensionsbidragene suppleres med private pensionsordninger. 2 Indbetalingsprocent på 4,5 pct. svarer til 50 pct. af median-indbetalingsprocenten i Side 2

3 Figur 1 Pensionsindbetalingsprocent fordelt på FTF og andre beskæftigede efter alder, 2011 Pct Alder FTF Andre beskæftigede Anm.: Indbetalingsprocenten er beregnet som fradragsberettigede indbetalinger til søjle II og III i pct. af den korrigerede bruttoindkomst. Ekskl. tjenestemænd. FTF erne som pensionister I dette afsnit belyses indkomstforholdene blandt de 65-årige FTF ere pr. 1. januar 2011, der er gået på folkepension. I figur 2 ses andelen med udbetalinger fra folkepension, ATP, tjenestemandspension, arbejdsmarkedspension (søjle II) eller private pensionsordninger (søjle III). Det ses, at FTF ere i forhold til de øvrige 65-årige folkepensionister i højere grad har udbetalinger fra ATP og tjenestemandspensioner. Flere af de andre beskæftigede som 59-årige har udbetalinger fra søjle II eller III, men sammenholdes søjle II, III og tjenestemandspension ses det, at 95 pct. af FTF erne får udbetalinger fra egne pensioner, mens det kun er 2/3 blandt de øvrige beskæftigede. Dette skyldes, at en stor andel af FTF erne har været offentligt ansatte og derfor er berettiget til tjenestemandspension eller har sparet op i en arbejdsmarkedspension. Side 3

4 Figur 2 Andel med udbetalinger fra pension Pct Folkepension ATP Tjenestemand Søjle II v III Søjle II v III v tjen. FTF Andre beskæftigede som 59-årig Øvrige uden for beskæftigelse som 59-årig Anm.: Søjle II og III er i denne figur ekskl. tjenestemandspension. v betyder eller. Pensionsudbetalingernes sammensætning fordelt på FTF ere, andre beskæftigede som 59-årlige og øvrige uden for beskæftigelse som 59-årige er vist i figur 3. Pensionsudbetalingerne er summen af de samlede udbetalinger fordelt på folkepension, ATP, tjenestemandspension og søjle II og III. FTF erne adskille sig markant fra de to andre grupper. Folkepension og ATP udgør tilsammen kun 44 pct. i FTF ernes pensionsindkomst, mens det er 75 pct. blandt de andre beskæftigede og næsten 90 pct. blandt de øvrige uden for beskæftigelse. Omvendt betyder det, at mere end halvdelen af pensionsindkomsten for en 65- årige FTF er på folkepension kommer fra egne pensionsordninger. Enten i form af tjenestemandspensioner, arbejdsmarkedspensioner eller private pensionsordninger. Side 4

5 Figur 3 Udbetalingernes sammensætning, 2011 Pct FTF'er som 59-årig Andre beskæftigede som 59-årig Øvrige uden for beskæftigelse som 59- årig Søjle II og III Tjenestemand ATP Folkepension Anm.: Figuren viser udbetalingerne for de 65-årige folkepensionister i Den relativt store andel af FTF ernes pensionsindkomst, der kommer fra egne pensionsordninger, kan illustreres ved at se på de gennemsnitlige udbetalinger fra hhv. folkepension, ATP og søjle II og III (inkl. tjenestemandspension). FTF erne modtager i gennemsnit i folkepension inkl. tillæg, jf. tabel 2. Folkepensionens grundbeløb var i kr. Hertil kommer kr i ATP, kr. fra tjenestemandspension og kr. fra søjle II og III. For andre beskæftigede er beløbet kr. i folkepension inkl. tillæg. Men kun i alt fra søjle II og III inkl. tjenestemandspension. I alt udgør pensionsindkomsten før skat kr., mens det for FTF ere er kr. Blandt de der ikke var i beskæftigelse som 59-årig, udgør folkepension inkl. tillæg kr., hvilket svarer til 75 pct. af pensionsindkomsten på i alt kr. Tabel 2 Gennemsnitlige pensionsudbetalinger, 2011 FTF Andre beskæftigede Øvrige uden for beskæftigelse -- gns. pensionsudbetalinger før skat, 2011-niveau -- Folkepension ATP Tjenestemandspension Søjle II og III I alt Anm.: Gennemsnitlige pensionsudbetalinger blandt 65-årige folkepensionister fordelt efter beskæftigelses forhold som 59-årig niveau. Side 5

6 FTF erne har gennem deres erhvervsaktive karriere opsparet betydelige formuer sammenholdt med den øvrige befolkning. For de 65-årige er pensionsformuen opgjort da de var 59,5 år i Formuerne er fremskrevet til 2011-lønkroner. FTF erne havde i gennemsnit opsparet 3,5 mio. kr., mens den tilsvarende formue for andre beskæftigede er 1,6 mio. kr. FTF ernes formue er altså dobbelt så stor. Forskellen tilskrives FTF ernes arbejdsmarkedsformuer. Tabel 3 Pensionsformuer 59,5 år, 2005 Arbejdsmarkedspension Privattegnet lønkroner --- Samlet FTF Andre beskæftigede Øvrige uden for beskæftigelse Anm.: Pensionsformuen er opgjort for de 59,5-årige i 2005 og fremskrevet til lønkroner med DAs lønindeks for smalfortjenesten. I arbejdsmarkedspension indgår en beregnet depotværdi af tjenestemandspensionerne. FTF ernes relativt store opsparinger sikrer dem også en fornuftig dækningsgrad som pensionister. Tabel 4 viser de beregnede dækningsgrader. Det første mål er nettodækningsgraden beregnet som forholdet mellem disponibel indkomst som folkepensionist og 59-årig. I det andet mål er indkomsterne justeret (ækvivalerede indkomster) for at tage højde for husstandens størrelse og mulige stordriftsfordele. Det tredje mål for nettodækningsgraden indeholder et beregnet forbrug af nettoformuen, der er tillagt indkomsten som pensionist. Se i øvrigt Forsikring & Pension (2013). Nettodækningsgraden for FTF ere er 78 pct. og 10 pct.point højere end for andre beskæftigede. Nettodækningsgraden er højere blandt de øvrige uden for beskæftigelse som 59-årige, da de kan opleve en indkomstfremgang ved pensionering i forhold til deres overførselsindkomst som 59-årige. Den ækvivalerede nettodækningsgrad er 83 pct. blandt FTF ere, hvilket er 8 pct. mere end blandt andre beskæftigede. Forskellen mellem grupperne er lidt mindre, fordi ækvivaleringen indebærer en omfordeling af indkomst. En så høj dækningsgrad er ikke mulig for de andre beskæftigede. Side 6

7 Tabel 4 Dækningsgrader FTF er som 59-årig Andre beskæftigede som 59-årige beskæftigelse som Øvrige uden for 59-årige pct Nettodækningsgrad 78,3 68,0 90,8 Ækvivaleret nettodækningsgrad 82,6 75,4 90,7 Ækvivaleret nettodækningsgrad (inkl. formueforbrug) 99,6 91,2 103,4 Anm.: Nettodækningsgradsberegningerne er nærmere beskrevet i Forsikring & Pension (2013). FTF ernes indkomstforhold som 65-årige folkepensionister kan også beskrives ved at se på, hvor stor en andel der oplever en relativt stor nedgang i indkomst ved pensionering pga. en lav og utilstrækkelig pensionsopsparing. Konkret beregnes hvor stor en andel af hhv. FTF ere, andre beskæftigede og øvrige uden for beskæftigelse som 59-årige, der, når de går på pension, oplever et fald i indkomst, der er mindst 30 pct. større end andre med samme indkomst som 59-årig. Se i øvrigt Forsikring & Pension (2013). Indkomstnedgang kan både måles ved en lav nettodækningsgrad, ækvivaleret nettodækningsgrad og en ækvivaleret dækningsgrad inkl. formue forbrug, jf. tabel 5. Det er kun 6,5 pct. af FTF erne, som oplever en dækningsgrad, der er 30 pct. under gennemsnittet for personer med samme indkomst som 59-årig. For andre beskæftigede er det hele 21 pct., der oplever en nettodækningsgrad, der er mere end 30 pct. under gennemsnittet for personer med samme indkomst som 59-årige. Ækvivaleres dækningsgraderne bliver spredningen i dækningsgraderne mindre, og derfor er der færre, der oplever, at den ækvivalerede nettodækningsgrad falder med 30 pct. For FTF ere er det kun 1,4 pct. Det er således meget få FTF ere der oplever markant fald i indkomst ved pensionering. Risikoen for en FTF er er kun en fjerdel sammenlignet med andre beskæftigede og kun halvt så stor sammenlignet med øvrige uden for beskæftigelse. Side 7

8 Tabel 5 Restgruppen blandt de 65-årige folkepensionister efter beskæftigelse som 59-årig Nettodækningsgrad Ækvivaleret nettodækningsgrad Ækvivaleret nettodækningsgrad inkl. formueforbrug pct FTF 6,5 1,4 2,0 Andre beskæftigede 21,2 5,3 6,0 Øvrige uden for beskæftigelse 12,9 3,0 3,2 Anm.: Definitionerne af restgrupperne blandt de 65-årige folkepensionister er beskrevet i Forsikring & Pension (2013). Litteratur Forsikring & Pension (2013), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 2013:2. Kontaktinformation Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, , [email protected] Marie-Louise Søgaard, student, stud.polit., , [email protected] Side 8