Kringlebakken. - integrationsprojekt for piger og kvinder. Januar Marianne Malmgren CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kringlebakken. - integrationsprojekt for piger og kvinder. Januar 2004. Marianne Malmgren CASA"

Transkript

1 Kringlebakken - integrationsprojekt for piger og kvinder Januar 2004 Marianne Malmgren ASA

2 ASA Kringlebakken - integrationsprojekt for piger og kvinder Januar 2004 Marianne Malmgren enter for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: entre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 openhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Kringlebakken - integrationsprojekt for piger og kvinder ASA, Januar 2004 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord 70 piger fra 7. klasse og op efter og mødre med små børn med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosiddende i Københavns Nordvestkvarter, har siden 1999 fået støtte til deres integration i det danske samfund i integrationsprojektet Kringlebakken. Kringlebakken er et tilbud til de piger, som har en tendens til udelukkende at arrangere sig i familierelationer, når de kommer i puberteten. Det er også et tilbud til de mødre med små børn, som af forskellige årsager, typisk knyttet til at de er på barsel, venter på institutionsplads eller plads på sprogskolen, og som ikke har mulighed for at få fx sprogundervisning i det etablerede system. Gennem aktiviteter, undervisning, vejledning og samvær støtter Kringlebakken disse piger og kvinder i deres integrationsproces, deres to-kulturelle identitet og deres uddannelsesmuligheder. Pigerne og kvinderne kommer i Kringlebakken i en mellemperiode, hvor de af kulturelle grunde har brug for at være i rene kvindesammenhænge. Nærværende rapport dokumenterer integrationsprojektets arbejde på baggrund af dokumentationsmateriale og kvalitative interview med medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere. Evalueringen er påbegyndt i efteråret 2001 med enkelte interview med medarbejderne og afsluttet i efteråret 2003, hvor interviewene med samarbejdsparterne er foretaget. Herefter er rapporten udarbejdet. Tak til de personer, som har afset tid til at deltage i interview. Vi håber, at evalueringen kan bruges som dokumentation for Kringlebakkens arbejde samt, at erfaringerne og vurderingerne kan være inspirerende for den fortsatte indsats både i Kringlebakken og i andre lignende integrationsprojekter. ASA Januar 2004

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og konklusion Konklusion Evalueringen Integrationsprojektet Kringlebakken Piger og kvinder har brug for et sted At styrke integrationsprocessen Organisationsændring og fokus på de frivillige Finansiering gennem pulje og fonde Tørklædepiger og småbørnsmødre Tokulturelle teenagepiger identitet og uddannelse Pigernes etniske baggrund og klassetrin Mødested, frirum og for at lære og lave noget Unge etniske mødre Tolv kvinder i kursusgruppen hvert halve år Kvinderne kommer for at lære dansk Metoder Frivillighed og ansvar Opsøgende arbejde, det gode rygte og henvisning Kun for piger og kvinder Aktiv deltagelse og hold fast pædagogik i pigeklubben Dansk, kreativitet og aktiviteter i kursusgruppe Professionelle kommer til kvindernes sted Børn med og i legestue Samarbejdsrelationer Det henvisende samarbejde Mange lokale samarbejdspartnere Samarbejde om aktiviteter Forældresamarbejde Et lokalt sted om beliggenhed Fysiske rammer...50 Litteraturliste...52 Bilag: Kvindernes baggrund

6 1 Sammenfatning og konklusion I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af integrationsprojektet Kringlebakken. Formålet med evaluering er for det første at dokumentere og formidle Kringlebakkens arbejde som integrationsprojekt. For det andet på baggrund af en karakteristisk af målgruppen at vurdere projektet som medspiller i forhold til kommunens integrationsforpligtelser. Og for det tredje at beskrive hvilke metoder, der er farbare, når det drejer sig om at støtte piger og kvinder i deres integrationsproces og to-kulturelle identitetsdannelse. Evalueringen er baseret på dokumentationsmateriale samt kvalitative interview med medarbejdere, piger, kvinder og samarbejdspartnere. Det tidligere By- og Boligministerium har finansieret evalueringen via Bypuljen, som i dag hører under Integrationsministeriet. En frivillig forening for piger og kvinder med anden etnisk baggrund Kringlebakken er et integrationsprojekt for piger og kvinder beliggende på Bispebjerg i Københavns Kommunes Nordvestkvarter. Projektet er etableret i 1999 som en selvejende institution, men fungerer i dag som en frivillig forening med egen bestyrelse bestående af ti personer, heraf er to brugere, to frivillige og de resterende er eksterne medlemmer fra andre ungeprojekter og klubber. Projektet er finansieret af puljer fra Københavns Kommune, Integrationsministeriet, Socialministeriet og forskellige fonde. Der er 2½ faste medarbejdere, en i jobtræning og cirka ti frivillige samt professionelle fagpersoner, som giver støtte og vejledning i Kringlebakken, fx sundhedsplejersker, tandlæge og erhvervsvejleder. Desuden er der i perioder en opsøgende medarbejder. Formålet med integrationsprojektet er at støtte og styrke indvandrer- og flygtningepiger og -kvinder i deres integration i det danske samfund. Målet søges opfyldt og nået gennem projektets forskellige funktioner og aktiviteter, som er organiseret i henholdsvis en pigeklub, en kursusgruppe og en legestue. I aktiviteterne, undervisningen og vejledningen er der fokus på uddannelse, arbejde og socialt netværk, men også familielivet, forældrekompetence og medborgerskabet er generelt på dagsordenen. For kvinderne er de prioriterede aktiviteter ud over danskundervisning erhvervs- og sundhedsvejledning og børnepasning. For pigerne er det støtte til lektielæsning, udflugter, forskellige former for socialt samvær samt kreative og musikalske aktiviteter, som er højt prioriteret. Ved fx Åbent Hus arrangementer m.m. forsøger Kringlebakken også at åbne sig ud mod beboerne i lokalområdet. Integrationsprojektet er beliggende i brugernes boligområde og i nærheden af pigernes skoler og de daginstitutioner, hvor kvindernes ældre børn går. Betydningen af et lokalt placeret integrationsprojekt er, at det netop er et sted for 6

7 denne gruppe af piger og kvinder i deres område her er helt konkret noget for dem, og det er synligt og ligger lige på vejen fra de forskellige hverdagsgøremål de har. Dette kan være med til at give en oplevelse af at høre til i et område. Desuden er kvinderne ikke videre mobile, fordi de har små børn, og det er derfor afgørende, at stedet er på deres vej mellem hjem og fx deres ældre børns daginstitution. Baggrund Følgende tre aspekter er centrale for forståelsen af det fundament som Kringlebakken er etableret på. For det første viste erfaringer fra lokalområdet og fra lignende projekter i andre områder et behov for et lokalt forankret integrationsprojekt, som kan understøtte piger og kvinder i deres integrationsproces. Et behov for et sted, hvor de kan komme uden, at der er drenge og mænd, og hvor de kan få hjælp til lektier, være sammen og søge støtte fx i forhold til uddannelsesmuligheder og generelt få opbakning i forbindelse med deres to-kulturelle identitetsproces. For det andet har projektets initiativtagere afsæt i erfaringerne fra De vilde 1 unge og Degneren og har gennem arbejde med de unge en solid og erfaringsbaseret viden om målgruppen. Desuden har de kontakt til målgruppen og nogle af samarbejdsparterne qua aktiviteter på skolerne i Nordvestkvarteret. For det tredje er etableringen og udviklingen af stedet foregået samtidig med Kvarterløft og den boligsociale indsats i lokalområdet. Dette har haft betydning for landskabet af samarbejdspartnere, og projektet har ikke været en øde ø ude i Nordvestkvarteret, men en del af udviklingen mod et mere velfungerende lokalområde. Udvikling Siden etableringen i 1999 har Kringlebakken gennemgået en udvikling både hvad angår organiseringen af stedet, hvilken målgruppe som stedet henvender sig til og i prioriteringen af aktiviteter. Organisatorisk fra selvejende institution til forening, bl.a. ud fra den betragtning at pigerne og kvinderne derigennem får lejlighed til at blive inddraget direkte i stedets demokrati. Der er blevet mere prioritering af de personalemæssige forhold, bl.a. med afholdelse af personalemøder også med de frivillige. Dette er sket bl.a. for at forebygge, at medarbejderne brænder ud. Desuden er arbejdet og formålet med frivillige i gang med at blive udviklet til at inddrage de frivillige mere i projektets arbejde og bruge deres kvalifikationer bedre, samt udvikle deres faglighed bl.a. gennem erfaringsudveksling med frivillige fra andre foreninger. Målsætningen om at bruge frivillige er eksplicit formuleret i 1 De vilde unge er et igangsættende, opsøgende og formidlende gadeplansarbejde for og med udsatte unge i Københavns Kommune. Se Malmborg m.fl., Degneren er den boligsociale indsats i Nordvestkvarteret se Friis,

8 formålsparagraffen, som en måde at arbejde med integration på. Mere fremadrettet er tanken, at enkelte brugere kan overgå til at være frivillige. Aldersmæssigt er målgruppen blevet bredere, og omhandle i dag også piger fra 7. klassetrin og kvinder op til 30 år hvor det i udgangspunktet var piger fra 8. klasse og kvinder op til 23 år. Erfaringerne viste, at også yngre piger kunne have glæde af pigeklubben, og at kvindernes alder ikke nødvendigvis skulle afskære dem fra at bruge stedet, hvis de var småbørnsmødre og for nyligt kommet til Danmark. Desuden er børnene blevet en selvstændig målgruppe med tilbud om legestue til dem. Aktivitetsmæssigt er der gennem årene sket en ændring i prioriteringen mellem værestedsfunktionerne og det aktivitets- og undervisningsrettede med større vægt på det sidstnævnte for kvinderne. Danskundervisning ses som en af hovednøglerne til integration, og er derfor blevet opprioriteret både gennem en mere fast organisering af kursusgruppen og ved at undervise fire gange om ugen 1½ time af gangen. Det oprindelige idégrundlag med værestedsfunktion omkring et vaskeri og foraktivering for kvinder er frafaldet, og i stedet er der blevet satset på mere koncentreret undervisning og legestue for børnene. I pigeklubben er der en mere ligelig prioritering mellem aktiviteter og lektiehjælp. Målgruppen Kringlebakken har to målgrupper. For det første er det to-kulturelle skolepiger mellem 12 og 18 år, som er enten familiesammenførte eller 2. generationsindvandrere. Ud af de ca. 45 piger, som er tilknyttet klubben pr. år er de fleste 2. generationsindvandrere og går i klasse på folkeskolerne i lokalområdet. Nogle går i modtageklasse, og andre er begyndt på en ungdomsuddannelse. Desuden kommer der også enkelte danske piger. For det andet er det flygtninge- og indvandrermødre på år med små børn. Af de ca. 24 kvinder, som kommer i Kringlebakken om året, er de fleste 1. generationsindvandrere, og de er kommet til Danmark for at blive gift. Kvindernes børn har altid været en del af Kringlebakken, men er det i dag som en sekundær målgruppe med eget tilbud. Siden maj 2003 har der været en legestue for dem, mens deres mødre modtager danskundervisning. a børn kommer i Kringlebakken om året, og i det daglige kommer der mellem 6 og 8 børn mellem ½ og 3 år. Fælles for pigerne og kvinderne er, at de er i en identitetsdannelsesfase kvinderne i forhold til moderskabet og pigerne i puberteten. Samtidig er de ved at finde sig til rette mellem deres egen kulturelle baggrund og den danske. Det er i dette krydsfelt, at Kringlebakken tilbyder pigerne og kvinderne et undervisnings- og aktivitetssted, som kan være med til at støtte dem i deres to-kulturelle identitetsdannelse som mødre og som kvinder. 8

9 Hvor mange kommer og hvor ofte? Hver dag kommer gennemsnitligt piger i klubben og 6-8 kvinder med cirka samme antal små børn. irka 70 piger og kvinder er tilknyttet Kringlebakken pr. år. Både pigerne og kvinderne kommer fra mange forskellige lande, og der er ikke en dominerende etnisk gruppe. Pigerne kommer overvejende fra de lokale folkeskoler og enkelte henvises fra sagsbehandlere og kvinderne fra bl.a. lokalcentre og sundhedsplejersker. Det er mest sundhedsplejerskerne, som henviser kvinderne, og de er en helt afgørende samarbejdspart, netop fordi de kommer hos kvinderne med de små børn. Men en stor del kommer i Kringlebakken, fordi de har hørt om stedet fra andre brugere, og gennem information på skolerne. Kvinderne kommer i Kringlebakken i omkring et halvt år, og når de ophører fortsætter de fleste på en ordinær sprogskole, enkelte kommer i arbejde. Desuden ophører en del, fordi de er gravide og skal på barsel, og enkelte holder op, fordi de er syge. Pigerne kommer gennem en årrække dagligt i Kringlebakken. Når de påbegynder en ungdomsuddannelse kommer de sjældnere. Deres besøg er bestemt af, hvorvidt de har brug for støtte til lektierne eller til personlige problemer. Pigerne I Kringlebakken kommer der både piger fra meget religiøse familier, som lever med flere forskellige restriktioner og pligter, og piger som har større frihed, og hvor de vilde unge drenge er en del af deres netværk. Men overordnet set er der tale om de mere stille piger, som har omsorgs- og arbejdsforpligtelser i hjemmet, og som klarer sig nogenlunde i skolen. De tilpasser sig, men risikerer at blive isoleret i forhold til det danske samfund. Pigerne går i folkeskole, og de fleste er meget ambitiøse og prioriterer deres lektier og deres faglige færdigheder højt. Mange af pigernes forældre har ingen uddannelse eller har en kort uddannelse, og deres danskkundskaber er mangelfulde. De har derfor vanskeligt ved at støtte pigerne i forhold til deres uddannelse. Nogle af pigerne kommer fra familier med få ressourcer og mange sociale og økonomiske problemer. For det første kommer pigerne i Kringlebakken, fordi det er et mødested, hvor de kan være sammen med veninder og for at etablere nye venskaber. For det andet kommer de for at lave og lære noget, det kan være at få lektiehjælp eller bruge computerne. For det tredje kommer de for at få et frirum fra familien og deres forpligtelser i forhold til den. Det er udelukkende et sted for piger, og det er i overensstemmelse med den muslimske kultur, når der ikke hverken er drenge eller alkohol. 9

10 Kvinderne Kvinderne har forskellige baggrunde og ressourcer, og der er stor forskel på, hvor lang tid de har boet i Danmark, fra 2 år til 10 år. Aldersmæssigt er de fleste af kvinderne i starten af 20erne, enkelte er over 30 år. Hovedparten af kvinderne har børn, og de fleste har små børn. Et eller flere af deres børn er endnu ikke startet i daginstitution, enten fordi mødrene er på barsel, fordi de venter på en institutionsplads, eller fordi de ikke ønsker eller har økonomiske muligheder for at få deres barn i daginstitution. Det er således kvinder, som går hjemme og passer børn og hjem. En del af kvinderne kommer i Kringlebakken, mens de er på barsel. De starter typisk, når barnet er ca. seks måneder. Nogle af kvinderne er forsørget af deres mand, som har arbejde, men de fleste er på kontanthjælp, og enkelte er på arbejdsløshedsdagpenge. De kommer fra flere forskellige lande, og der er derfor flere forskellig nationaliteter og sprog samlet i Kringlebakken. Kvinderne bor hyppigst i lokalområdet, men enkelte kommer fra Østerbro, Brønshøj og Valby. Kvinderne kommer frivilligt i Kringlebakken, primært fordi de gerne vil lære dansk i den overgangsperiode af deres liv, hvor de ellers ikke ville have mulighed for det. Overgangsperioden er hovedsageligt knyttet til moderrollen, men der kan også være tale om, at de er i en krise eller er syge. Det er helt afgørende for kvinderne, at de kan have deres børn med, og det er mødrenes vurdering, at børnene er glade for at kommer i Kringlebakken. De er trygge og interesserede i at møde andre børn. Kvinderne er positive overfor legestuen, og de synes, at det er rart, at de har mulighed for at koncentrere sig om undervisningen. Kvinderne kommer også, fordi de ønsker at have samvær med andre, for at deltage i forskellige aktiviteter, og fordi de her kan få viden og hjælp i forhold til forskellige problematikker i deres hverdagsliv. Metoderne Kringlebakken er udelukkende et sted for piger og kvinder, og denne ramme er afgørende for, at netop den målgruppe, som stedet henvender sig til, kan komme. Forældrene har tillid til stedet, fordi de ved der ikke kommer drenge, og giver derfor pigerne lov til at bruge klubben. Organiseringen af stedet som en frivillig forening med brugerne som medlemmer og repræsentanter i bestyrelsen er ligeledes en måde at styrke pigernes og kvindernes viden om og praksis i det danske samfund de indgår i de demokratiske processer, som er i en forening. Kontakten til nye brugere etableres bl.a. gennem opsøgende arbejde på de lokale skoler. Et initiativ med opsøgende arbejde blandt pigerne på de arabiske friskoler er netop gået i gang. Kontakten til kvinderne bliver ofte etableret gen- 10

11 nem sundhedsplejerskerne, som kommer i mødrenes hjem som led i den forebyggende sundhedsordning. Metoderne i projektet i forhold til at styrke pigernes og kvindernes handlekompetencer, forældreskab og medborgerskab er knyttet til aktiviteter, undervisnings- og vejledningstilbud, som Kringlebakken har, både i hverdagen og som særlige projekter. De konkrete metoder i undervisningen, vejledningen og aktiviteterne er: Medbestemmelse, aktiv deltagelse og fastholdelse. Der bliver taget et individuelt afsæt i relationen mellem brugere og medarbejdere, som bl.a. handler om respekt for den enkeltes kulturelle og ressourcemæssige baggrund. Desuden arbejdes med differentierede indsatsen, som passer til den enkeltes forudsætninger. Medbestemmelse handler om, at både piger og kvinder er med til at beslutte de aktiviteter, der skal være i Kringlebakken, bl.a. på de ugentlige pigemøder. Siden organisationsændringen har de nu mulighed for at være mere direkte med i de overordnede beslutninger, som har med stedets rammer og forhold at gøre. Pædagogisk er der tale om en holdfastpædagogik, hvor medarbejderne tilstræber at fastholde pigerne og kvinderne i de aktiviteter, som pigerne/kvinderne selv har sat i gang. Den metodiske ramme er frivillighed under ansvar. Erfaringerne viser, at der er et dilemma mellem frivillighed og ansvar. Fx stod flere kvinder på venteliste til at deltage i kursusgruppen, og samtidig var der et ustabilt fremmøde fra de mødre, som var med i gruppen. Derfor blev der lavet en mere forpligtende mødeprocedure, som betyder, at kvinden ryger ud af holdet, hvis hun flere gange ikke møder op uden at melde afbud. Der er to overordnede metoder for aktiviteterne, det ene er at professionelle kommer og møder kvinderne i Kringlebakken, og det andet er at åbne og synliggøre projektet og målgruppens ressourcer ud mod omverden. Kringlebakken er et åbent og frivilligt tilbud, hvor kvinderne kommer frivilligt, og hvor de og deres børn er trygge ved at komme, og fagpersoner opsøger kvinderne og pigerne på dette sted. Der kommer således undervisere og vejleder fx en uddannelses- og erhvervsvejleder, en sundhedsplejerske, tidligere er der kommet en læge, og der kommer også løbende andre professionelle, som informerer og diskuterer forskellige aspekter ved at være pige og kvinde og mor i det danske samfund med kvinderne. Dette er med til at give pigerne og kvinderne et billede af det danske samfunds normer og holdninger til flere forskellige spørgsmål som fx uddannelse, arbejde, familie, sundhed og børnepasning. 11

12 Samarbejdsrelationer Kringlebakkens arbejde med integration af piger og kvinder giver berøringsflader til mange forskellige samarbejdspartnere bl.a. projekter, institutioner, foreninger og netværk. De fleste af Kringlebakkens samarbejdspartnere er lokale, og det højest prioriterede samarbejdsfelt udspringer af arbejdet med at engagere piger og kvinder i udadvendte aktiviteter primært i lokalområdet. Det kan være i samarbejde med fx ungdomsskolen, Foreningen Af Kvinder Til fremme af Integration (FAKTI), Kvartercentret Nordvest, Børnekulturhuset Sokkelundlille eller områdets ungdomsklubber. En andet meget væsentligt samarbejdsrelation er til de forskellige parter, som henviser piger og kvinder til projektet. Det drejer sig især om de omkringliggende folkeskoler, hvor pigerne går, og hvor lærerne introducerer pigerne til pigeklubben samt sagsbehandlere og de sundhedsplejersker, som henviser kvinderne. Desuden er Kringlebakken involveret i forskellige netværk, hvor der bl.a. foregår informations- og erfaringsudveksling om enten målgruppen eller metoderne i arbejdet fx Indvandrernetværket i Nordvest og Mellemfolkeligt Samvirkes netværk af pigeklubber. Endelig er der også samarbejde til pigernes forældre, kvindernes familier og også sociale myndigheder fx børn- og ungerådgivningen, når forhold vedrørende de enkelte brugere fordrer det. 1.1 Konklusion Kringlebakken er essentiel for sine målgrupper, fordi de ikke ville kunne passe ind andre steder og derfor ville være isolerede i en periode i deres liv. De kvinder, som er forsørget af deres mænd, stiller samfundet ikke krav til, og de mødre, som er på barsel med deres barn eller har små børn, der venter på institutionsplads, passer ikke ind i de ordinære sprogskolers tilbud. Der er i Kringlebakken tale om integration i vigtige faser af brugernes liv, hvor pigerne og kvinderne ud fra egne muligheder og behov får styrket deres selvstændighed og selvværd. Desuden får de information og viden om forhold i det danske samfund og dermed muligheder for at træffe valg og handle på et kvalificeret grundlag. Metoden De unge mødre med små børn kommer frivilligt, fordi de er motiverede for at lære dansk og have samvær med andre. De opsøger selv viden om det danske samfund og viser dermed vilje til integration. I Kringlebakken får kvinderne, i det halve år, hvor de gennemsnitligt kommer, en ny viden om det danske samfund, sprogligt, sundhedsmæssigt, arbejdsmæssigt og i forhold til deres forældrerolle. Desuden får de samvær med andre, både andre etniske kvinder i sam- 12

13 me situation eller lignende situation som dem selv, danske medarbejdere og frivillige personer, som kommer i Kringlebakken. Dermed opbygges et netværk, som senere i livet kan fungere som sikkerhedsnet, hvis de får problemer af forskellig karakter. For pigerne fungerer Kringlebakken som sluse for de nyankomne piger, som går i modtageklasser og som pigeklub for de piger, som i en periode har behov for at kunne komme i en klub, hvor der udelukkende er piger og herfra bevæge sig videre til andre klubber. Desuden får pigerne støtte til lektier og uddannelse i klubben, hvilket forældrene har vanskeligt ved at støtte pigerne i. Det er hovedsageligt de overordnede rammer for projektet, som tager afsæt i, at det er piger med anden etnisk baggrund, som er målgruppen. De mere konkrete metoder i pigeklubben og kursusgruppen er på mange måder ikke væsentligt forskellig fra andre ungdomsklubber og undervisningstilbud. Der er sket en udvikling af funktionerne og aktiviteterne i Kringlebakken siden etableringen, og Kringlebakken har fundet en velegnet ramme som frivillig forening. Projektet har siden etableringen vist sig i stand til at tilpasse tilbuddene til målgruppens behov. Danskundervisningen er blevet opprioriteret, fordi kvinderne primært har efterspurgt det, og i den forbindelse er legestuen blevet etableret. Der har i perioder været stort pres på med mange små børn, som ikke alle var lige velfungerende. Gennem det fælles samvær og diskussioner om børn og pasning bliver mødrene motiverede til at søge daginstitution. Også fordi de ser, at deres barn trives godt sammen med de andre børn i legestuen. De fysiske og sikkerhedsmæssige rammer, som børnepasningen foregår under, kan imidlertid godt blive bedre. Kringlebakken bestræber sig på at have både nogle medarbejdere med dansk baggrund og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er flere af de frivillige medarbejdere, som har en to-kulturel baggrund, og erfaringerne viser, at det er positivt, fordi de bruger deres egne erfaringer og to-kulturelle kendskab i arbejdet. Det kunne overvejes, hvilke eksterne fagpersoner der skulle komme skulle det også være pædagoger og fx sproglærere? Det kunne også være en strategi i forhold til at mindske medarbejdernes arbejdspres. Kontakt og samarbejde Kontaktetableringen, opsøgende arbejde og samarbejde med de professionelle, som henviser, er en vedvarende arbejdsfunktion og essentiel for projektet, fordi pigerne og kvinderne kommer frivilligt. Kontakten til kvinderne forudsætter et godt samarbejde til sundhedsplejerskerne, fordi de kommer i mødrenes hjem som led i den almene sundhedsforebyggelse, mens de har små børn. Men også det løbende samarbejde med lærerne på skolerne og sagsbehandlerne er afgørende for at vedligeholde deres viden om stedet og dermed mulighed for, at de henviser piger og eventuelt kvinder 13

14 til projektet. Prioriteringen af det opsøgende arbejde på de arabiske friskoler er i denne forbindelse væsentlig. Vedvarende kontaktetablering og opsøgende arbejde vil også fremover kræve ressourcer og meget af medarbejdernes energi. Det bliver prioriteret højt at samarbejde med de parter, som henviser til projektet samt de lokale samarbejdspartnere, som de forskellige udadvendte aktiviteter foretages sammen med. Hvad angår det henvisende samarbejde, er det centralt også at melde tilbage til dem, som henviser, hvis fx alle pladser i kursusgruppen er optaget, således at ingen går forgæves. Samarbejdet med andre integrationsprojektet kunne med fordel styrkes for at få inspiration og udveksle erfaringer med hensyn til metoder i arbejdet. Konkret kunne der være tale om at samarbejde om uddannelses- og erhvervsvejledningen med andre projekter. Dette kunne måske give mulighed for at styrke uddannelses- og erhvervsvejledningen for de kvinder, som kommer i Kringlebakken. Kringlebakken har taget et sådant initiativ i vinteren Evalueringen Baggrund Da Kringlebakkens leder i 2001 tog initiativ til at få foretaget en evaluering, var det for det første for at få svar på spørgsmålet om, hvilke metoder der virker i det sociale arbejde med piger og unge kvinder fra etniske minoriteter. For det andet var der et ønske om at få dokumenteret projektets arbejde og på denne baggrund arbejde hen imod en forankring af projektet som en fast del af Københavns Kommunes integrationsindsats. Evalueringens formål På denne baggrund blev formålet med evalueringen at beskrive Kringlebakkens erfaringer som integrationsprojekt for unge piger og kvinder med særlig fokus på brugerne, metoderne og lokalområdet. Følgende spørgsmål tages op i evalueringen: Hvem er de piger og kvinder, som kommer i Kringlebakken? Hvorfor kommer de? Hvad får de ud af det? Hvorfor stopper de? Hvilke metoder arbejder Kringlebakken med? Hvordan er Kringlebakkens lokale forankring? Evalueringen beskriver projektets målgruppe og de metoder, som bliver anvendt i forhold til at skabe en forbedring for pigerne og kvinderne. Desuden bliver der redegjort for de samarbejdsrelationer, som Kringlebakken har. Brugere, metoder i integrationsindsatsen og lokalsamfundsforankring er som sagt evalueringens tre analytiske vinkler. Rapporten er opbygget således, at kapitel 3 handler om brugerne. Kapitel 4 stiller skarpt på metoderne i Kringlebak- 14

15 kens arbejde og aktiviteter. Kapitel 5 handler om den lokale forankring og samarbejdsrelationerne. Der bliver lagt vægt på at beskrive de erfaringer, som Kringlebakken har indhøstet gennem de seneste år i bestræbelserne på at støtte henholdsvis piger og kvinder i deres integrationsproces. Evalueringen er finansieret af By- og Boligministeriets Bypulje, som i dag varetages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Metode og datagrundlag Evalueringen er baseret på kvalitative interview med ledere, brugere, tidligere brugere og samarbejdspartnere. Desuden indgår forskelligt dokumentationsmateriale som projektets statusrapporter, problemformuleringspapir og ansøgninger. Evalueringen er påbegyndt i 2001 med et interview med den første leder af Kringlebakken med det formål at inddrage erfaringer fra projektets første par år. Siden har der været afholdt interview med medarbejdere og brugere af stedet med det formål at følge udviklingen. Interviewene med medarbejderne har omhandlet deres arbejdsmetoder samt beskrivelser af målgruppen og samarbejdsrelationerne. Evaluator har overværet danskundervisningen for kvinderne, en kreativ aktivitet samt været til stede en formiddag, hvor lægen holdt oplæg for kvinderne og besvarede spørgsmål. Brugerinterviewene har fokuseret på spørgsmålet om, hvorfor henholdsvis pigerne og kvinderne kommer i Kringlebakken, og hvad deres syn på stedet er. En enkelt kvinde, som er ophørt i Kringlebakken, er også blevet interviewet. Der er i alt lavet 9 interview med kvinder og 5 med piger. Alle interview er foregået på dansk, fordi der ikke har været ressourcer til tolkning. Dette har sat begrænsninger for, hvilke brugere der kunne interviewes samt dybden af de enkelte interview. Interviewene med udvalgte samarbejdsparter (en skolelærer, en sundhedsplejerske, en sagsbehandler og en uddannelses- og erhvervsvejleder) er foregået i efteråret Desuden er der foretaget et interview med bestyrelsesformanden. 15

16 2 Integrationsprojektet Kringlebakken I dette kapitel præsenteres rammerne for integrationsprojektet Kringlebakken. Først beskrives baggrunden for etableringen dernæst formålet med projektet, og til sidst organiseringen, medarbejderressourcerne og finansieringsgrundlaget. De væsentligste ændringer, som er foretaget gennem årene, vil blive fremhævet. 2.1 Piger og kvinder har brug for et sted Integrationsprojektet blev etableret i august 1999, som en selvejende institution under navnet Kringlebakken, og i november 1999 åbnede stedet for piger og kvinder. I løbet af 1999 var der lagt energi i at få kontakt til målgruppen, men også de mere praktiske arbejdsopgaver var på dagsordenen, som at få fundet velegnede lokaler samt renovering og istandsættelse af disse. Initiativtagernes mangeårige engagement og arbejde med unge i bl.a. Degneren 2 og Sjakket er et centralt element i forståelse af, hvilket fundament Kringlebakken er etableret på. Den ene af initiativtagerne og første leder af Kringlebakken havde desuden gennem teateraktiviteter på områdets skoler en god kontakt og et tillidsforhold til en stor gruppe piger, som var de første til at bruge Kringlebakken. Gennem disse aktiviteter var der også skabt kontakt til relevante samarbejdspartnere for projektet fx skolelærere. Pigerne Men først og fremmest havde initiativtagerne fra deres tidligere aktiviteter fået kendskab til pigernes hverdagsliv og de forskellige problemstillinger, som var forbundet hermed. Her igennem var det blevet tydeligt for dem, at piger med en anden etnisk baggrund end dansk havde behov for et sted, hvor de kunne være efter skoletid. Før Kringlebakken blev etableret, havde en gruppe piger brugt det lokale bibliotek som mødested efter skoletid. Biblioteket var imidlertid ikke den mest velegnede lokalitet for samvær. Initiativtagerne Janne Kjærsgaard og Enver Ahmeti skriver følgende i projektets problemformulering og baggrundspapir: På Bispebjerg er der en gruppe unge piger, primært indvandrer- og flygtningepiger, som efter endt skolegang fra klasse bliver isolerede og ensomme. De mister kontakten til det netværk, skolegangen har givet kontakten til jævnal- 2 Se Friis, 1998; Malmborg 1999, Nissen 2000, for beskrivelse og evaluering af disse initiativer. 16

17 drende af begge køn, til veninder med anden kulturel/dansk baggrund og til de voksne. For mange piger vil væsentligste reference nu være familie og siden svigerfamilie. Pigerne står splittet mellem familiens normer og traditioner, og skolens/institutionernes opdragelse til dansk ung kvinde. Denne splittelse er ikke ny for pigerne, men gennem skoletiden har de delt situationen med andre. Efter skoletiden vil familiens normer typisk få stærk indflydelse på pigernes opførsel og færden. Af religiøse og traditionsbundne årsager skal pigerne nu rettes ind mod at kunne indgå ægteskab, de skal kunne overtage funktioner og roller i familie, skal kunne garantere familiens ære. Pigerne skal holdes adskilt fra mænd uden for familie- og slægtsmæssige sammenhænge, og det betyder en lang årrække med tvungne påbud om ikke at foretage sig ting, som yngre piger kunne. Det kan være krav om fravalg af veninder og fritidsinteresser, og en stærk begrænsning i hvilke steder og sammenhænge, de kan opholde sig. (Kjærsgaard m.fl., 1998 s.1) Erfaringer viser, at pigerne af forskellige årsager har en tendens til at trækker sig fra klub-, sports- og andre fritidsaktiviteter, når de bliver halvstore, og at de mister det sociale netværk, de har været en del af i skoleårene og hovedsageligt engagerer sig i familierelationer. Der er ligeledes en gruppe store piger/unge kvinder, som ankommer til landet via familiesammenføring eller som flygtninge. De når ikke at gå i dansk skole, runder måske lige en M3-klasse (modtageklasse for ældste elever) for herefter at gå på Kursus for Udlændinge under KKU (Ungdomsskolen). De får ingen kontakt til jævnaldrende danske eller lokalområdet. (Kjærsgaard m.fl., 1998 s.1) Et af projektets formål bliver derfor at forebygge og bryde den isolation, som de store skolepiger risikerer at havne i. En anden problemstilling handler om pigernes uddannelsesmuligheder. Mange familier har, på trods af deres forståelse og accept af betydningen af at pigerne får en uddannelse, vanskeligt ved at støtte pigerne fagligt og personligt under skolegang og uddannelsen. Derfor bliver et andet formål med Kringlebakken, at tilbyde pigerne støtte i forhold til dette. Unge kvinder Andre erfaringer viser, at unge etniske minoritetskvinder, fx de som er familiesammenført ved ægteskab ofte lever et isoleret liv i familierne, i lokalområde og i det danske samfund i det hele taget. 17

18 Endelig er der en mindre gruppe unge kvinder, der kommer hertil igennem ægteskab med herboende 2. generationsindvandrere. Hvis der ikke er et udviklet netværk af familie og slægt i lokalområdet, bliver disse kvinder ekstremt isolerede men selv med familienetværk bliver de ofte isolerede i forhold til jævnaldrende af anden kultur/danske og til det danske samfund som helhed. (Kjærsgaard m.fl s.1) Således er yngre flygtninge- og indvandrerkvinder også i øget risiko for at ende i isolation og ensomhed, og med ringe muligheder for at opnå kontakt til jævnaldrende danskere og blive integreret. Integrationsprojektet henvender sig også til disse unge kvinder. I forbindelse med etableringen af Kringlebakken har det formodentlig haft betydning, at medarbejderne generelt var kendte og accepterede også af pigernes forældre. Det har været en medvirkende årsag til, at de umiddelbart fik lov til at komme og deltage i aktiviteterne. Desuden var det afgørende, at stedet er etableret som et sted, hvor mænd ingen adgang har, og således hviler på et kønsadskillende princip som er i overensstemmelse med muslimsk tradition og kultur. Kringlebakken er etableret samtidig med kvarterløftsinitiativer og en boligsocial indsats i lokalområdet. Dette skaber muligheder for lokale kontakter og samarbejde med parter, som er engagerede i andre projekter rettet mod andre målgrupper, men med lignende formål. 2.2 At styrke integrationsprocessen Den første formulering af integrationsprojektets formål er formuleret i vedtægterne fra Det fremgår af 2, at formålet er: at skabe rammer, der giver indvandrer-, flygtninge- og danske piger mulighed for socialt og personligt netværk i ungdomsårene at udvikle rammer og indhold, der tager hensyn til pigernes forskellige kulturelle og religiøse baggrunde på kort sigt at støtte de unge i deres personlige integrationsproces. På langt sigt at styrke deres ressourcer som kommende mødre, og dermed støtte deres børns integration at tilbyde de unge relevant studievejledning, lektiehjælp, kursus- og aktivitetstilbud, lægehjælp og socialt samvær at indgå i dialog og samarbejde med lokalområdet. I det første formål er der vægt på at etablere og udvikle rammer, som kan støtte piger og kvinder i deres integration. I efteråret 2003 er formålet blevet udbyg- 18

19 get og formuleret på ny, fordi medarbejdere og frivillige gennem en værdidiskussion fandt frem til, at der var behov for at præcisere og nuancere formålet. Det overordnede formål med projektet er ifølge det nye formål at: styrke unge flygtninge- og indvandrerkvinders og pigers integration i det danske samfund, samt danske piger, både socialt, uddannelses- og arbejdsmæssigt. Overordnet er indholdet det samme, nemlig at støtte og styrke indvandrer- og flygtningepiger og kvinder i deres integrationsproces. Det drejer sig om integration generelt i det danske samfund, men med fokus på uddannelse, arbejde og socialt netværk. Men også familielivet, forældrekompetence og medborgerskabet bliver generelt fremhævet i formålet. Midlet til at realisere målene er selve stedet, undervisningen, vejledningen, aktiviteter samt samværet og samspillet mellem henholdsvis pigerne og kvinderne og mellem medarbejdere og pigerne og kvinderne. Desuden er formålet: at styrke piger og kvinders ressourcer og handlingskompetencer i eget familieliv og uddannelse og erhvervslivet således, at deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder fremmes at styrke piger og kvinder i at få sociale og personlige netværk at udvikle trygge rammer og indhold, der tager hensyn til piger og kvinders forskellige kulturelle og religiøse baggrunde at styrke piger og kvinders viden om det danske foreningsliv og evne til at tage ansvar, få medbestemmelse og deltage i nærdemokrati at tilbyde piger og kvinder relevant studie- og erhvervsvejledning, aktiviteter og socialt samvær at tiltrække studerende og andre kvinder, som gennem frivilligt arbejde kan styrke Kringlebakken som et åbent og meningsfuldt integrations- og mødested og samtidig fremme den gensidige integration og forståelse at indgå i dialog og samarbejde med lokalområdet. Målgruppen er flygtninge og indvandrerpiger og kvinder og også danske piger. Desuden er kvinder som arbejder frivilligt i Kringlebakken i dag formuleret som en eksplicit målgruppe, og som en del af formålet i bestræbelserne på at skabe et åbent mødested på tværs af kulturer og livsverdner. I det nyformulerede formål er der også sket en præcisering af formålet for henholdsvis pigeklubben og kursusgruppen, som er den måde aktiviteterne for målgrupperne er organiseret på (se kapitel 4 for beskrivelse af aktiviteterne). Det fremgår således, at der gælder følgende formål for kursusgruppen for kvinder: 19

20 at tilbyde introduktionsundervisning i dansk til unge kvinder samt indsigt i det danske samfund og kultur her især med henblik på institutionskultur i danske vuggestuer, børnehaver og skoler at støtte de unge kvinder i deres personlige integrationsproces. Derudover at støtte deres ressourcer som mødre eller kommende mødre i det danske samfund, og dermed støtte deres børns integration, Desuden gælder formål for pigeklubben Peaches : at styrke pigernes tokulturelle identitetsdannelse mellem deres familiers kultur og den danske kultur. Målsætningerne for kvinderne handler for det første om tilegnelse af sproglige færdigheder og viden om dansk samfundsstruktur, og for det andet om at støtte deres ressourcer som mødre. For pigerne er der fokus på at give dem en mulighed for et fritidsliv, som kan accepteres af deres familier, og som støtter dem i deres to-kulturelle identitetsdannelse, samt motiverer pigerne til generelt at gøre brug af det danske forenings- og fritidsliv. De værdier, som Kringlebakkens arbejde bygger på, er gensidig respekt for forskellige kulturelle baggrunde, og samarbejdet med aktører i lokalområdet bliver fremhævet, som en måde at skabe lokal forankring på. 2.3 Organisationsændring og fokus på de frivillige Kringlebakken blev etableret som en selvejende institution, men har siden maj 2003 været en frivillige social forening. Organisationsændringen er begrundet i et øget fokus og prioritering af de frivillige og i et ønske om i fremtiden at arbejde for, at nogle af brugerne kan overgå til at blive frivillige i projektet. Organiseringen af medarbejderne i Kringlebakken har gennemgået en udvikling i takt med, at der er kommet flere medarbejdere i projektet. Der afholdes således løbende personalemøder og forskellige temadrøftelser i personalegruppen. Hovedkræfterne i Kringlebakkens forberedelse- og etableringsfasen var Janne Kjærsgaard, som var leder af projektet og Enver Ahmeti, som var leder af Aktivitetscentret Sjakket. I juni 2001 overtog Pernille Agerbæk den daglige ledelse og i hendes barselsperiode fungerede Lisbeth Vibe Utzon som leder. Siden efteråret 2003 har de to som lederteam varetaget den daglige ledelse af projektet. Desuden er der ansat en medarbejder og en person i jobtræning, som bl.a. varetager børnepasningen, og der er tilknyttet op til ti frivillige, som kommer mindst en gang om ugen. 20

Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter

Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter Juli 2006 Marianne Malmgren CASA Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter Juli 2006 Marianne Malmgren

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen Integrationsrådet Spørg os om alt - og vi vil svare så godt, vi kan! Brug os! Svendborg har et korps af rollemodeller. Vi kommer

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Evaluering af projekt OSI

Evaluering af projekt OSI Als Research APS marts 2013 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af projekt OSI Opsøgende Social Indsats blandt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund 01 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 KAPITEL 1 INTRODUKTION...

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere