Kringlebakken. - integrationsprojekt for piger og kvinder. Januar Marianne Malmgren CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kringlebakken. - integrationsprojekt for piger og kvinder. Januar 2004. Marianne Malmgren CASA"

Transkript

1 Kringlebakken - integrationsprojekt for piger og kvinder Januar 2004 Marianne Malmgren ASA

2 ASA Kringlebakken - integrationsprojekt for piger og kvinder Januar 2004 Marianne Malmgren enter for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: entre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 openhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Kringlebakken - integrationsprojekt for piger og kvinder ASA, Januar 2004 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord 70 piger fra 7. klasse og op efter og mødre med små børn med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosiddende i Københavns Nordvestkvarter, har siden 1999 fået støtte til deres integration i det danske samfund i integrationsprojektet Kringlebakken. Kringlebakken er et tilbud til de piger, som har en tendens til udelukkende at arrangere sig i familierelationer, når de kommer i puberteten. Det er også et tilbud til de mødre med små børn, som af forskellige årsager, typisk knyttet til at de er på barsel, venter på institutionsplads eller plads på sprogskolen, og som ikke har mulighed for at få fx sprogundervisning i det etablerede system. Gennem aktiviteter, undervisning, vejledning og samvær støtter Kringlebakken disse piger og kvinder i deres integrationsproces, deres to-kulturelle identitet og deres uddannelsesmuligheder. Pigerne og kvinderne kommer i Kringlebakken i en mellemperiode, hvor de af kulturelle grunde har brug for at være i rene kvindesammenhænge. Nærværende rapport dokumenterer integrationsprojektets arbejde på baggrund af dokumentationsmateriale og kvalitative interview med medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere. Evalueringen er påbegyndt i efteråret 2001 med enkelte interview med medarbejderne og afsluttet i efteråret 2003, hvor interviewene med samarbejdsparterne er foretaget. Herefter er rapporten udarbejdet. Tak til de personer, som har afset tid til at deltage i interview. Vi håber, at evalueringen kan bruges som dokumentation for Kringlebakkens arbejde samt, at erfaringerne og vurderingerne kan være inspirerende for den fortsatte indsats både i Kringlebakken og i andre lignende integrationsprojekter. ASA Januar 2004

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og konklusion Konklusion Evalueringen Integrationsprojektet Kringlebakken Piger og kvinder har brug for et sted At styrke integrationsprocessen Organisationsændring og fokus på de frivillige Finansiering gennem pulje og fonde Tørklædepiger og småbørnsmødre Tokulturelle teenagepiger identitet og uddannelse Pigernes etniske baggrund og klassetrin Mødested, frirum og for at lære og lave noget Unge etniske mødre Tolv kvinder i kursusgruppen hvert halve år Kvinderne kommer for at lære dansk Metoder Frivillighed og ansvar Opsøgende arbejde, det gode rygte og henvisning Kun for piger og kvinder Aktiv deltagelse og hold fast pædagogik i pigeklubben Dansk, kreativitet og aktiviteter i kursusgruppe Professionelle kommer til kvindernes sted Børn med og i legestue Samarbejdsrelationer Det henvisende samarbejde Mange lokale samarbejdspartnere Samarbejde om aktiviteter Forældresamarbejde Et lokalt sted om beliggenhed Fysiske rammer...50 Litteraturliste...52 Bilag: Kvindernes baggrund

6 1 Sammenfatning og konklusion I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af integrationsprojektet Kringlebakken. Formålet med evaluering er for det første at dokumentere og formidle Kringlebakkens arbejde som integrationsprojekt. For det andet på baggrund af en karakteristisk af målgruppen at vurdere projektet som medspiller i forhold til kommunens integrationsforpligtelser. Og for det tredje at beskrive hvilke metoder, der er farbare, når det drejer sig om at støtte piger og kvinder i deres integrationsproces og to-kulturelle identitetsdannelse. Evalueringen er baseret på dokumentationsmateriale samt kvalitative interview med medarbejdere, piger, kvinder og samarbejdspartnere. Det tidligere By- og Boligministerium har finansieret evalueringen via Bypuljen, som i dag hører under Integrationsministeriet. En frivillig forening for piger og kvinder med anden etnisk baggrund Kringlebakken er et integrationsprojekt for piger og kvinder beliggende på Bispebjerg i Københavns Kommunes Nordvestkvarter. Projektet er etableret i 1999 som en selvejende institution, men fungerer i dag som en frivillig forening med egen bestyrelse bestående af ti personer, heraf er to brugere, to frivillige og de resterende er eksterne medlemmer fra andre ungeprojekter og klubber. Projektet er finansieret af puljer fra Københavns Kommune, Integrationsministeriet, Socialministeriet og forskellige fonde. Der er 2½ faste medarbejdere, en i jobtræning og cirka ti frivillige samt professionelle fagpersoner, som giver støtte og vejledning i Kringlebakken, fx sundhedsplejersker, tandlæge og erhvervsvejleder. Desuden er der i perioder en opsøgende medarbejder. Formålet med integrationsprojektet er at støtte og styrke indvandrer- og flygtningepiger og -kvinder i deres integration i det danske samfund. Målet søges opfyldt og nået gennem projektets forskellige funktioner og aktiviteter, som er organiseret i henholdsvis en pigeklub, en kursusgruppe og en legestue. I aktiviteterne, undervisningen og vejledningen er der fokus på uddannelse, arbejde og socialt netværk, men også familielivet, forældrekompetence og medborgerskabet er generelt på dagsordenen. For kvinderne er de prioriterede aktiviteter ud over danskundervisning erhvervs- og sundhedsvejledning og børnepasning. For pigerne er det støtte til lektielæsning, udflugter, forskellige former for socialt samvær samt kreative og musikalske aktiviteter, som er højt prioriteret. Ved fx Åbent Hus arrangementer m.m. forsøger Kringlebakken også at åbne sig ud mod beboerne i lokalområdet. Integrationsprojektet er beliggende i brugernes boligområde og i nærheden af pigernes skoler og de daginstitutioner, hvor kvindernes ældre børn går. Betydningen af et lokalt placeret integrationsprojekt er, at det netop er et sted for 6

7 denne gruppe af piger og kvinder i deres område her er helt konkret noget for dem, og det er synligt og ligger lige på vejen fra de forskellige hverdagsgøremål de har. Dette kan være med til at give en oplevelse af at høre til i et område. Desuden er kvinderne ikke videre mobile, fordi de har små børn, og det er derfor afgørende, at stedet er på deres vej mellem hjem og fx deres ældre børns daginstitution. Baggrund Følgende tre aspekter er centrale for forståelsen af det fundament som Kringlebakken er etableret på. For det første viste erfaringer fra lokalområdet og fra lignende projekter i andre områder et behov for et lokalt forankret integrationsprojekt, som kan understøtte piger og kvinder i deres integrationsproces. Et behov for et sted, hvor de kan komme uden, at der er drenge og mænd, og hvor de kan få hjælp til lektier, være sammen og søge støtte fx i forhold til uddannelsesmuligheder og generelt få opbakning i forbindelse med deres to-kulturelle identitetsproces. For det andet har projektets initiativtagere afsæt i erfaringerne fra De vilde 1 unge og Degneren og har gennem arbejde med de unge en solid og erfaringsbaseret viden om målgruppen. Desuden har de kontakt til målgruppen og nogle af samarbejdsparterne qua aktiviteter på skolerne i Nordvestkvarteret. For det tredje er etableringen og udviklingen af stedet foregået samtidig med Kvarterløft og den boligsociale indsats i lokalområdet. Dette har haft betydning for landskabet af samarbejdspartnere, og projektet har ikke været en øde ø ude i Nordvestkvarteret, men en del af udviklingen mod et mere velfungerende lokalområde. Udvikling Siden etableringen i 1999 har Kringlebakken gennemgået en udvikling både hvad angår organiseringen af stedet, hvilken målgruppe som stedet henvender sig til og i prioriteringen af aktiviteter. Organisatorisk fra selvejende institution til forening, bl.a. ud fra den betragtning at pigerne og kvinderne derigennem får lejlighed til at blive inddraget direkte i stedets demokrati. Der er blevet mere prioritering af de personalemæssige forhold, bl.a. med afholdelse af personalemøder også med de frivillige. Dette er sket bl.a. for at forebygge, at medarbejderne brænder ud. Desuden er arbejdet og formålet med frivillige i gang med at blive udviklet til at inddrage de frivillige mere i projektets arbejde og bruge deres kvalifikationer bedre, samt udvikle deres faglighed bl.a. gennem erfaringsudveksling med frivillige fra andre foreninger. Målsætningen om at bruge frivillige er eksplicit formuleret i 1 De vilde unge er et igangsættende, opsøgende og formidlende gadeplansarbejde for og med udsatte unge i Københavns Kommune. Se Malmborg m.fl., Degneren er den boligsociale indsats i Nordvestkvarteret se Friis,

8 formålsparagraffen, som en måde at arbejde med integration på. Mere fremadrettet er tanken, at enkelte brugere kan overgå til at være frivillige. Aldersmæssigt er målgruppen blevet bredere, og omhandle i dag også piger fra 7. klassetrin og kvinder op til 30 år hvor det i udgangspunktet var piger fra 8. klasse og kvinder op til 23 år. Erfaringerne viste, at også yngre piger kunne have glæde af pigeklubben, og at kvindernes alder ikke nødvendigvis skulle afskære dem fra at bruge stedet, hvis de var småbørnsmødre og for nyligt kommet til Danmark. Desuden er børnene blevet en selvstændig målgruppe med tilbud om legestue til dem. Aktivitetsmæssigt er der gennem årene sket en ændring i prioriteringen mellem værestedsfunktionerne og det aktivitets- og undervisningsrettede med større vægt på det sidstnævnte for kvinderne. Danskundervisning ses som en af hovednøglerne til integration, og er derfor blevet opprioriteret både gennem en mere fast organisering af kursusgruppen og ved at undervise fire gange om ugen 1½ time af gangen. Det oprindelige idégrundlag med værestedsfunktion omkring et vaskeri og foraktivering for kvinder er frafaldet, og i stedet er der blevet satset på mere koncentreret undervisning og legestue for børnene. I pigeklubben er der en mere ligelig prioritering mellem aktiviteter og lektiehjælp. Målgruppen Kringlebakken har to målgrupper. For det første er det to-kulturelle skolepiger mellem 12 og 18 år, som er enten familiesammenførte eller 2. generationsindvandrere. Ud af de ca. 45 piger, som er tilknyttet klubben pr. år er de fleste 2. generationsindvandrere og går i klasse på folkeskolerne i lokalområdet. Nogle går i modtageklasse, og andre er begyndt på en ungdomsuddannelse. Desuden kommer der også enkelte danske piger. For det andet er det flygtninge- og indvandrermødre på år med små børn. Af de ca. 24 kvinder, som kommer i Kringlebakken om året, er de fleste 1. generationsindvandrere, og de er kommet til Danmark for at blive gift. Kvindernes børn har altid været en del af Kringlebakken, men er det i dag som en sekundær målgruppe med eget tilbud. Siden maj 2003 har der været en legestue for dem, mens deres mødre modtager danskundervisning. a børn kommer i Kringlebakken om året, og i det daglige kommer der mellem 6 og 8 børn mellem ½ og 3 år. Fælles for pigerne og kvinderne er, at de er i en identitetsdannelsesfase kvinderne i forhold til moderskabet og pigerne i puberteten. Samtidig er de ved at finde sig til rette mellem deres egen kulturelle baggrund og den danske. Det er i dette krydsfelt, at Kringlebakken tilbyder pigerne og kvinderne et undervisnings- og aktivitetssted, som kan være med til at støtte dem i deres to-kulturelle identitetsdannelse som mødre og som kvinder. 8

9 Hvor mange kommer og hvor ofte? Hver dag kommer gennemsnitligt piger i klubben og 6-8 kvinder med cirka samme antal små børn. irka 70 piger og kvinder er tilknyttet Kringlebakken pr. år. Både pigerne og kvinderne kommer fra mange forskellige lande, og der er ikke en dominerende etnisk gruppe. Pigerne kommer overvejende fra de lokale folkeskoler og enkelte henvises fra sagsbehandlere og kvinderne fra bl.a. lokalcentre og sundhedsplejersker. Det er mest sundhedsplejerskerne, som henviser kvinderne, og de er en helt afgørende samarbejdspart, netop fordi de kommer hos kvinderne med de små børn. Men en stor del kommer i Kringlebakken, fordi de har hørt om stedet fra andre brugere, og gennem information på skolerne. Kvinderne kommer i Kringlebakken i omkring et halvt år, og når de ophører fortsætter de fleste på en ordinær sprogskole, enkelte kommer i arbejde. Desuden ophører en del, fordi de er gravide og skal på barsel, og enkelte holder op, fordi de er syge. Pigerne kommer gennem en årrække dagligt i Kringlebakken. Når de påbegynder en ungdomsuddannelse kommer de sjældnere. Deres besøg er bestemt af, hvorvidt de har brug for støtte til lektierne eller til personlige problemer. Pigerne I Kringlebakken kommer der både piger fra meget religiøse familier, som lever med flere forskellige restriktioner og pligter, og piger som har større frihed, og hvor de vilde unge drenge er en del af deres netværk. Men overordnet set er der tale om de mere stille piger, som har omsorgs- og arbejdsforpligtelser i hjemmet, og som klarer sig nogenlunde i skolen. De tilpasser sig, men risikerer at blive isoleret i forhold til det danske samfund. Pigerne går i folkeskole, og de fleste er meget ambitiøse og prioriterer deres lektier og deres faglige færdigheder højt. Mange af pigernes forældre har ingen uddannelse eller har en kort uddannelse, og deres danskkundskaber er mangelfulde. De har derfor vanskeligt ved at støtte pigerne i forhold til deres uddannelse. Nogle af pigerne kommer fra familier med få ressourcer og mange sociale og økonomiske problemer. For det første kommer pigerne i Kringlebakken, fordi det er et mødested, hvor de kan være sammen med veninder og for at etablere nye venskaber. For det andet kommer de for at lave og lære noget, det kan være at få lektiehjælp eller bruge computerne. For det tredje kommer de for at få et frirum fra familien og deres forpligtelser i forhold til den. Det er udelukkende et sted for piger, og det er i overensstemmelse med den muslimske kultur, når der ikke hverken er drenge eller alkohol. 9

10 Kvinderne Kvinderne har forskellige baggrunde og ressourcer, og der er stor forskel på, hvor lang tid de har boet i Danmark, fra 2 år til 10 år. Aldersmæssigt er de fleste af kvinderne i starten af 20erne, enkelte er over 30 år. Hovedparten af kvinderne har børn, og de fleste har små børn. Et eller flere af deres børn er endnu ikke startet i daginstitution, enten fordi mødrene er på barsel, fordi de venter på en institutionsplads, eller fordi de ikke ønsker eller har økonomiske muligheder for at få deres barn i daginstitution. Det er således kvinder, som går hjemme og passer børn og hjem. En del af kvinderne kommer i Kringlebakken, mens de er på barsel. De starter typisk, når barnet er ca. seks måneder. Nogle af kvinderne er forsørget af deres mand, som har arbejde, men de fleste er på kontanthjælp, og enkelte er på arbejdsløshedsdagpenge. De kommer fra flere forskellige lande, og der er derfor flere forskellig nationaliteter og sprog samlet i Kringlebakken. Kvinderne bor hyppigst i lokalområdet, men enkelte kommer fra Østerbro, Brønshøj og Valby. Kvinderne kommer frivilligt i Kringlebakken, primært fordi de gerne vil lære dansk i den overgangsperiode af deres liv, hvor de ellers ikke ville have mulighed for det. Overgangsperioden er hovedsageligt knyttet til moderrollen, men der kan også være tale om, at de er i en krise eller er syge. Det er helt afgørende for kvinderne, at de kan have deres børn med, og det er mødrenes vurdering, at børnene er glade for at kommer i Kringlebakken. De er trygge og interesserede i at møde andre børn. Kvinderne er positive overfor legestuen, og de synes, at det er rart, at de har mulighed for at koncentrere sig om undervisningen. Kvinderne kommer også, fordi de ønsker at have samvær med andre, for at deltage i forskellige aktiviteter, og fordi de her kan få viden og hjælp i forhold til forskellige problematikker i deres hverdagsliv. Metoderne Kringlebakken er udelukkende et sted for piger og kvinder, og denne ramme er afgørende for, at netop den målgruppe, som stedet henvender sig til, kan komme. Forældrene har tillid til stedet, fordi de ved der ikke kommer drenge, og giver derfor pigerne lov til at bruge klubben. Organiseringen af stedet som en frivillig forening med brugerne som medlemmer og repræsentanter i bestyrelsen er ligeledes en måde at styrke pigernes og kvindernes viden om og praksis i det danske samfund de indgår i de demokratiske processer, som er i en forening. Kontakten til nye brugere etableres bl.a. gennem opsøgende arbejde på de lokale skoler. Et initiativ med opsøgende arbejde blandt pigerne på de arabiske friskoler er netop gået i gang. Kontakten til kvinderne bliver ofte etableret gen- 10

11 nem sundhedsplejerskerne, som kommer i mødrenes hjem som led i den forebyggende sundhedsordning. Metoderne i projektet i forhold til at styrke pigernes og kvindernes handlekompetencer, forældreskab og medborgerskab er knyttet til aktiviteter, undervisnings- og vejledningstilbud, som Kringlebakken har, både i hverdagen og som særlige projekter. De konkrete metoder i undervisningen, vejledningen og aktiviteterne er: Medbestemmelse, aktiv deltagelse og fastholdelse. Der bliver taget et individuelt afsæt i relationen mellem brugere og medarbejdere, som bl.a. handler om respekt for den enkeltes kulturelle og ressourcemæssige baggrund. Desuden arbejdes med differentierede indsatsen, som passer til den enkeltes forudsætninger. Medbestemmelse handler om, at både piger og kvinder er med til at beslutte de aktiviteter, der skal være i Kringlebakken, bl.a. på de ugentlige pigemøder. Siden organisationsændringen har de nu mulighed for at være mere direkte med i de overordnede beslutninger, som har med stedets rammer og forhold at gøre. Pædagogisk er der tale om en holdfastpædagogik, hvor medarbejderne tilstræber at fastholde pigerne og kvinderne i de aktiviteter, som pigerne/kvinderne selv har sat i gang. Den metodiske ramme er frivillighed under ansvar. Erfaringerne viser, at der er et dilemma mellem frivillighed og ansvar. Fx stod flere kvinder på venteliste til at deltage i kursusgruppen, og samtidig var der et ustabilt fremmøde fra de mødre, som var med i gruppen. Derfor blev der lavet en mere forpligtende mødeprocedure, som betyder, at kvinden ryger ud af holdet, hvis hun flere gange ikke møder op uden at melde afbud. Der er to overordnede metoder for aktiviteterne, det ene er at professionelle kommer og møder kvinderne i Kringlebakken, og det andet er at åbne og synliggøre projektet og målgruppens ressourcer ud mod omverden. Kringlebakken er et åbent og frivilligt tilbud, hvor kvinderne kommer frivilligt, og hvor de og deres børn er trygge ved at komme, og fagpersoner opsøger kvinderne og pigerne på dette sted. Der kommer således undervisere og vejleder fx en uddannelses- og erhvervsvejleder, en sundhedsplejerske, tidligere er der kommet en læge, og der kommer også løbende andre professionelle, som informerer og diskuterer forskellige aspekter ved at være pige og kvinde og mor i det danske samfund med kvinderne. Dette er med til at give pigerne og kvinderne et billede af det danske samfunds normer og holdninger til flere forskellige spørgsmål som fx uddannelse, arbejde, familie, sundhed og børnepasning. 11

12 Samarbejdsrelationer Kringlebakkens arbejde med integration af piger og kvinder giver berøringsflader til mange forskellige samarbejdspartnere bl.a. projekter, institutioner, foreninger og netværk. De fleste af Kringlebakkens samarbejdspartnere er lokale, og det højest prioriterede samarbejdsfelt udspringer af arbejdet med at engagere piger og kvinder i udadvendte aktiviteter primært i lokalområdet. Det kan være i samarbejde med fx ungdomsskolen, Foreningen Af Kvinder Til fremme af Integration (FAKTI), Kvartercentret Nordvest, Børnekulturhuset Sokkelundlille eller områdets ungdomsklubber. En andet meget væsentligt samarbejdsrelation er til de forskellige parter, som henviser piger og kvinder til projektet. Det drejer sig især om de omkringliggende folkeskoler, hvor pigerne går, og hvor lærerne introducerer pigerne til pigeklubben samt sagsbehandlere og de sundhedsplejersker, som henviser kvinderne. Desuden er Kringlebakken involveret i forskellige netværk, hvor der bl.a. foregår informations- og erfaringsudveksling om enten målgruppen eller metoderne i arbejdet fx Indvandrernetværket i Nordvest og Mellemfolkeligt Samvirkes netværk af pigeklubber. Endelig er der også samarbejde til pigernes forældre, kvindernes familier og også sociale myndigheder fx børn- og ungerådgivningen, når forhold vedrørende de enkelte brugere fordrer det. 1.1 Konklusion Kringlebakken er essentiel for sine målgrupper, fordi de ikke ville kunne passe ind andre steder og derfor ville være isolerede i en periode i deres liv. De kvinder, som er forsørget af deres mænd, stiller samfundet ikke krav til, og de mødre, som er på barsel med deres barn eller har små børn, der venter på institutionsplads, passer ikke ind i de ordinære sprogskolers tilbud. Der er i Kringlebakken tale om integration i vigtige faser af brugernes liv, hvor pigerne og kvinderne ud fra egne muligheder og behov får styrket deres selvstændighed og selvværd. Desuden får de information og viden om forhold i det danske samfund og dermed muligheder for at træffe valg og handle på et kvalificeret grundlag. Metoden De unge mødre med små børn kommer frivilligt, fordi de er motiverede for at lære dansk og have samvær med andre. De opsøger selv viden om det danske samfund og viser dermed vilje til integration. I Kringlebakken får kvinderne, i det halve år, hvor de gennemsnitligt kommer, en ny viden om det danske samfund, sprogligt, sundhedsmæssigt, arbejdsmæssigt og i forhold til deres forældrerolle. Desuden får de samvær med andre, både andre etniske kvinder i sam- 12

13 me situation eller lignende situation som dem selv, danske medarbejdere og frivillige personer, som kommer i Kringlebakken. Dermed opbygges et netværk, som senere i livet kan fungere som sikkerhedsnet, hvis de får problemer af forskellig karakter. For pigerne fungerer Kringlebakken som sluse for de nyankomne piger, som går i modtageklasser og som pigeklub for de piger, som i en periode har behov for at kunne komme i en klub, hvor der udelukkende er piger og herfra bevæge sig videre til andre klubber. Desuden får pigerne støtte til lektier og uddannelse i klubben, hvilket forældrene har vanskeligt ved at støtte pigerne i. Det er hovedsageligt de overordnede rammer for projektet, som tager afsæt i, at det er piger med anden etnisk baggrund, som er målgruppen. De mere konkrete metoder i pigeklubben og kursusgruppen er på mange måder ikke væsentligt forskellig fra andre ungdomsklubber og undervisningstilbud. Der er sket en udvikling af funktionerne og aktiviteterne i Kringlebakken siden etableringen, og Kringlebakken har fundet en velegnet ramme som frivillig forening. Projektet har siden etableringen vist sig i stand til at tilpasse tilbuddene til målgruppens behov. Danskundervisningen er blevet opprioriteret, fordi kvinderne primært har efterspurgt det, og i den forbindelse er legestuen blevet etableret. Der har i perioder været stort pres på med mange små børn, som ikke alle var lige velfungerende. Gennem det fælles samvær og diskussioner om børn og pasning bliver mødrene motiverede til at søge daginstitution. Også fordi de ser, at deres barn trives godt sammen med de andre børn i legestuen. De fysiske og sikkerhedsmæssige rammer, som børnepasningen foregår under, kan imidlertid godt blive bedre. Kringlebakken bestræber sig på at have både nogle medarbejdere med dansk baggrund og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er flere af de frivillige medarbejdere, som har en to-kulturel baggrund, og erfaringerne viser, at det er positivt, fordi de bruger deres egne erfaringer og to-kulturelle kendskab i arbejdet. Det kunne overvejes, hvilke eksterne fagpersoner der skulle komme skulle det også være pædagoger og fx sproglærere? Det kunne også være en strategi i forhold til at mindske medarbejdernes arbejdspres. Kontakt og samarbejde Kontaktetableringen, opsøgende arbejde og samarbejde med de professionelle, som henviser, er en vedvarende arbejdsfunktion og essentiel for projektet, fordi pigerne og kvinderne kommer frivilligt. Kontakten til kvinderne forudsætter et godt samarbejde til sundhedsplejerskerne, fordi de kommer i mødrenes hjem som led i den almene sundhedsforebyggelse, mens de har små børn. Men også det løbende samarbejde med lærerne på skolerne og sagsbehandlerne er afgørende for at vedligeholde deres viden om stedet og dermed mulighed for, at de henviser piger og eventuelt kvinder 13

14 til projektet. Prioriteringen af det opsøgende arbejde på de arabiske friskoler er i denne forbindelse væsentlig. Vedvarende kontaktetablering og opsøgende arbejde vil også fremover kræve ressourcer og meget af medarbejdernes energi. Det bliver prioriteret højt at samarbejde med de parter, som henviser til projektet samt de lokale samarbejdspartnere, som de forskellige udadvendte aktiviteter foretages sammen med. Hvad angår det henvisende samarbejde, er det centralt også at melde tilbage til dem, som henviser, hvis fx alle pladser i kursusgruppen er optaget, således at ingen går forgæves. Samarbejdet med andre integrationsprojektet kunne med fordel styrkes for at få inspiration og udveksle erfaringer med hensyn til metoder i arbejdet. Konkret kunne der være tale om at samarbejde om uddannelses- og erhvervsvejledningen med andre projekter. Dette kunne måske give mulighed for at styrke uddannelses- og erhvervsvejledningen for de kvinder, som kommer i Kringlebakken. Kringlebakken har taget et sådant initiativ i vinteren Evalueringen Baggrund Da Kringlebakkens leder i 2001 tog initiativ til at få foretaget en evaluering, var det for det første for at få svar på spørgsmålet om, hvilke metoder der virker i det sociale arbejde med piger og unge kvinder fra etniske minoriteter. For det andet var der et ønske om at få dokumenteret projektets arbejde og på denne baggrund arbejde hen imod en forankring af projektet som en fast del af Københavns Kommunes integrationsindsats. Evalueringens formål På denne baggrund blev formålet med evalueringen at beskrive Kringlebakkens erfaringer som integrationsprojekt for unge piger og kvinder med særlig fokus på brugerne, metoderne og lokalområdet. Følgende spørgsmål tages op i evalueringen: Hvem er de piger og kvinder, som kommer i Kringlebakken? Hvorfor kommer de? Hvad får de ud af det? Hvorfor stopper de? Hvilke metoder arbejder Kringlebakken med? Hvordan er Kringlebakkens lokale forankring? Evalueringen beskriver projektets målgruppe og de metoder, som bliver anvendt i forhold til at skabe en forbedring for pigerne og kvinderne. Desuden bliver der redegjort for de samarbejdsrelationer, som Kringlebakken har. Brugere, metoder i integrationsindsatsen og lokalsamfundsforankring er som sagt evalueringens tre analytiske vinkler. Rapporten er opbygget således, at kapitel 3 handler om brugerne. Kapitel 4 stiller skarpt på metoderne i Kringlebak- 14

15 kens arbejde og aktiviteter. Kapitel 5 handler om den lokale forankring og samarbejdsrelationerne. Der bliver lagt vægt på at beskrive de erfaringer, som Kringlebakken har indhøstet gennem de seneste år i bestræbelserne på at støtte henholdsvis piger og kvinder i deres integrationsproces. Evalueringen er finansieret af By- og Boligministeriets Bypulje, som i dag varetages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Metode og datagrundlag Evalueringen er baseret på kvalitative interview med ledere, brugere, tidligere brugere og samarbejdspartnere. Desuden indgår forskelligt dokumentationsmateriale som projektets statusrapporter, problemformuleringspapir og ansøgninger. Evalueringen er påbegyndt i 2001 med et interview med den første leder af Kringlebakken med det formål at inddrage erfaringer fra projektets første par år. Siden har der været afholdt interview med medarbejdere og brugere af stedet med det formål at følge udviklingen. Interviewene med medarbejderne har omhandlet deres arbejdsmetoder samt beskrivelser af målgruppen og samarbejdsrelationerne. Evaluator har overværet danskundervisningen for kvinderne, en kreativ aktivitet samt været til stede en formiddag, hvor lægen holdt oplæg for kvinderne og besvarede spørgsmål. Brugerinterviewene har fokuseret på spørgsmålet om, hvorfor henholdsvis pigerne og kvinderne kommer i Kringlebakken, og hvad deres syn på stedet er. En enkelt kvinde, som er ophørt i Kringlebakken, er også blevet interviewet. Der er i alt lavet 9 interview med kvinder og 5 med piger. Alle interview er foregået på dansk, fordi der ikke har været ressourcer til tolkning. Dette har sat begrænsninger for, hvilke brugere der kunne interviewes samt dybden af de enkelte interview. Interviewene med udvalgte samarbejdsparter (en skolelærer, en sundhedsplejerske, en sagsbehandler og en uddannelses- og erhvervsvejleder) er foregået i efteråret Desuden er der foretaget et interview med bestyrelsesformanden. 15

16 2 Integrationsprojektet Kringlebakken I dette kapitel præsenteres rammerne for integrationsprojektet Kringlebakken. Først beskrives baggrunden for etableringen dernæst formålet med projektet, og til sidst organiseringen, medarbejderressourcerne og finansieringsgrundlaget. De væsentligste ændringer, som er foretaget gennem årene, vil blive fremhævet. 2.1 Piger og kvinder har brug for et sted Integrationsprojektet blev etableret i august 1999, som en selvejende institution under navnet Kringlebakken, og i november 1999 åbnede stedet for piger og kvinder. I løbet af 1999 var der lagt energi i at få kontakt til målgruppen, men også de mere praktiske arbejdsopgaver var på dagsordenen, som at få fundet velegnede lokaler samt renovering og istandsættelse af disse. Initiativtagernes mangeårige engagement og arbejde med unge i bl.a. Degneren 2 og Sjakket er et centralt element i forståelse af, hvilket fundament Kringlebakken er etableret på. Den ene af initiativtagerne og første leder af Kringlebakken havde desuden gennem teateraktiviteter på områdets skoler en god kontakt og et tillidsforhold til en stor gruppe piger, som var de første til at bruge Kringlebakken. Gennem disse aktiviteter var der også skabt kontakt til relevante samarbejdspartnere for projektet fx skolelærere. Pigerne Men først og fremmest havde initiativtagerne fra deres tidligere aktiviteter fået kendskab til pigernes hverdagsliv og de forskellige problemstillinger, som var forbundet hermed. Her igennem var det blevet tydeligt for dem, at piger med en anden etnisk baggrund end dansk havde behov for et sted, hvor de kunne være efter skoletid. Før Kringlebakken blev etableret, havde en gruppe piger brugt det lokale bibliotek som mødested efter skoletid. Biblioteket var imidlertid ikke den mest velegnede lokalitet for samvær. Initiativtagerne Janne Kjærsgaard og Enver Ahmeti skriver følgende i projektets problemformulering og baggrundspapir: På Bispebjerg er der en gruppe unge piger, primært indvandrer- og flygtningepiger, som efter endt skolegang fra klasse bliver isolerede og ensomme. De mister kontakten til det netværk, skolegangen har givet kontakten til jævnal- 2 Se Friis, 1998; Malmborg 1999, Nissen 2000, for beskrivelse og evaluering af disse initiativer. 16

17 drende af begge køn, til veninder med anden kulturel/dansk baggrund og til de voksne. For mange piger vil væsentligste reference nu være familie og siden svigerfamilie. Pigerne står splittet mellem familiens normer og traditioner, og skolens/institutionernes opdragelse til dansk ung kvinde. Denne splittelse er ikke ny for pigerne, men gennem skoletiden har de delt situationen med andre. Efter skoletiden vil familiens normer typisk få stærk indflydelse på pigernes opførsel og færden. Af religiøse og traditionsbundne årsager skal pigerne nu rettes ind mod at kunne indgå ægteskab, de skal kunne overtage funktioner og roller i familie, skal kunne garantere familiens ære. Pigerne skal holdes adskilt fra mænd uden for familie- og slægtsmæssige sammenhænge, og det betyder en lang årrække med tvungne påbud om ikke at foretage sig ting, som yngre piger kunne. Det kan være krav om fravalg af veninder og fritidsinteresser, og en stærk begrænsning i hvilke steder og sammenhænge, de kan opholde sig. (Kjærsgaard m.fl., 1998 s.1) Erfaringer viser, at pigerne af forskellige årsager har en tendens til at trækker sig fra klub-, sports- og andre fritidsaktiviteter, når de bliver halvstore, og at de mister det sociale netværk, de har været en del af i skoleårene og hovedsageligt engagerer sig i familierelationer. Der er ligeledes en gruppe store piger/unge kvinder, som ankommer til landet via familiesammenføring eller som flygtninge. De når ikke at gå i dansk skole, runder måske lige en M3-klasse (modtageklasse for ældste elever) for herefter at gå på Kursus for Udlændinge under KKU (Ungdomsskolen). De får ingen kontakt til jævnaldrende danske eller lokalområdet. (Kjærsgaard m.fl., 1998 s.1) Et af projektets formål bliver derfor at forebygge og bryde den isolation, som de store skolepiger risikerer at havne i. En anden problemstilling handler om pigernes uddannelsesmuligheder. Mange familier har, på trods af deres forståelse og accept af betydningen af at pigerne får en uddannelse, vanskeligt ved at støtte pigerne fagligt og personligt under skolegang og uddannelsen. Derfor bliver et andet formål med Kringlebakken, at tilbyde pigerne støtte i forhold til dette. Unge kvinder Andre erfaringer viser, at unge etniske minoritetskvinder, fx de som er familiesammenført ved ægteskab ofte lever et isoleret liv i familierne, i lokalområde og i det danske samfund i det hele taget. 17

18 Endelig er der en mindre gruppe unge kvinder, der kommer hertil igennem ægteskab med herboende 2. generationsindvandrere. Hvis der ikke er et udviklet netværk af familie og slægt i lokalområdet, bliver disse kvinder ekstremt isolerede men selv med familienetværk bliver de ofte isolerede i forhold til jævnaldrende af anden kultur/danske og til det danske samfund som helhed. (Kjærsgaard m.fl s.1) Således er yngre flygtninge- og indvandrerkvinder også i øget risiko for at ende i isolation og ensomhed, og med ringe muligheder for at opnå kontakt til jævnaldrende danskere og blive integreret. Integrationsprojektet henvender sig også til disse unge kvinder. I forbindelse med etableringen af Kringlebakken har det formodentlig haft betydning, at medarbejderne generelt var kendte og accepterede også af pigernes forældre. Det har været en medvirkende årsag til, at de umiddelbart fik lov til at komme og deltage i aktiviteterne. Desuden var det afgørende, at stedet er etableret som et sted, hvor mænd ingen adgang har, og således hviler på et kønsadskillende princip som er i overensstemmelse med muslimsk tradition og kultur. Kringlebakken er etableret samtidig med kvarterløftsinitiativer og en boligsocial indsats i lokalområdet. Dette skaber muligheder for lokale kontakter og samarbejde med parter, som er engagerede i andre projekter rettet mod andre målgrupper, men med lignende formål. 2.2 At styrke integrationsprocessen Den første formulering af integrationsprojektets formål er formuleret i vedtægterne fra Det fremgår af 2, at formålet er: at skabe rammer, der giver indvandrer-, flygtninge- og danske piger mulighed for socialt og personligt netværk i ungdomsårene at udvikle rammer og indhold, der tager hensyn til pigernes forskellige kulturelle og religiøse baggrunde på kort sigt at støtte de unge i deres personlige integrationsproces. På langt sigt at styrke deres ressourcer som kommende mødre, og dermed støtte deres børns integration at tilbyde de unge relevant studievejledning, lektiehjælp, kursus- og aktivitetstilbud, lægehjælp og socialt samvær at indgå i dialog og samarbejde med lokalområdet. I det første formål er der vægt på at etablere og udvikle rammer, som kan støtte piger og kvinder i deres integration. I efteråret 2003 er formålet blevet udbyg- 18

19 get og formuleret på ny, fordi medarbejdere og frivillige gennem en værdidiskussion fandt frem til, at der var behov for at præcisere og nuancere formålet. Det overordnede formål med projektet er ifølge det nye formål at: styrke unge flygtninge- og indvandrerkvinders og pigers integration i det danske samfund, samt danske piger, både socialt, uddannelses- og arbejdsmæssigt. Overordnet er indholdet det samme, nemlig at støtte og styrke indvandrer- og flygtningepiger og kvinder i deres integrationsproces. Det drejer sig om integration generelt i det danske samfund, men med fokus på uddannelse, arbejde og socialt netværk. Men også familielivet, forældrekompetence og medborgerskabet bliver generelt fremhævet i formålet. Midlet til at realisere målene er selve stedet, undervisningen, vejledningen, aktiviteter samt samværet og samspillet mellem henholdsvis pigerne og kvinderne og mellem medarbejdere og pigerne og kvinderne. Desuden er formålet: at styrke piger og kvinders ressourcer og handlingskompetencer i eget familieliv og uddannelse og erhvervslivet således, at deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder fremmes at styrke piger og kvinder i at få sociale og personlige netværk at udvikle trygge rammer og indhold, der tager hensyn til piger og kvinders forskellige kulturelle og religiøse baggrunde at styrke piger og kvinders viden om det danske foreningsliv og evne til at tage ansvar, få medbestemmelse og deltage i nærdemokrati at tilbyde piger og kvinder relevant studie- og erhvervsvejledning, aktiviteter og socialt samvær at tiltrække studerende og andre kvinder, som gennem frivilligt arbejde kan styrke Kringlebakken som et åbent og meningsfuldt integrations- og mødested og samtidig fremme den gensidige integration og forståelse at indgå i dialog og samarbejde med lokalområdet. Målgruppen er flygtninge og indvandrerpiger og kvinder og også danske piger. Desuden er kvinder som arbejder frivilligt i Kringlebakken i dag formuleret som en eksplicit målgruppe, og som en del af formålet i bestræbelserne på at skabe et åbent mødested på tværs af kulturer og livsverdner. I det nyformulerede formål er der også sket en præcisering af formålet for henholdsvis pigeklubben og kursusgruppen, som er den måde aktiviteterne for målgrupperne er organiseret på (se kapitel 4 for beskrivelse af aktiviteterne). Det fremgår således, at der gælder følgende formål for kursusgruppen for kvinder: 19

20 at tilbyde introduktionsundervisning i dansk til unge kvinder samt indsigt i det danske samfund og kultur her især med henblik på institutionskultur i danske vuggestuer, børnehaver og skoler at støtte de unge kvinder i deres personlige integrationsproces. Derudover at støtte deres ressourcer som mødre eller kommende mødre i det danske samfund, og dermed støtte deres børns integration, Desuden gælder formål for pigeklubben Peaches : at styrke pigernes tokulturelle identitetsdannelse mellem deres familiers kultur og den danske kultur. Målsætningerne for kvinderne handler for det første om tilegnelse af sproglige færdigheder og viden om dansk samfundsstruktur, og for det andet om at støtte deres ressourcer som mødre. For pigerne er der fokus på at give dem en mulighed for et fritidsliv, som kan accepteres af deres familier, og som støtter dem i deres to-kulturelle identitetsdannelse, samt motiverer pigerne til generelt at gøre brug af det danske forenings- og fritidsliv. De værdier, som Kringlebakkens arbejde bygger på, er gensidig respekt for forskellige kulturelle baggrunde, og samarbejdet med aktører i lokalområdet bliver fremhævet, som en måde at skabe lokal forankring på. 2.3 Organisationsændring og fokus på de frivillige Kringlebakken blev etableret som en selvejende institution, men har siden maj 2003 været en frivillige social forening. Organisationsændringen er begrundet i et øget fokus og prioritering af de frivillige og i et ønske om i fremtiden at arbejde for, at nogle af brugerne kan overgå til at blive frivillige i projektet. Organiseringen af medarbejderne i Kringlebakken har gennemgået en udvikling i takt med, at der er kommet flere medarbejdere i projektet. Der afholdes således løbende personalemøder og forskellige temadrøftelser i personalegruppen. Hovedkræfterne i Kringlebakkens forberedelse- og etableringsfasen var Janne Kjærsgaard, som var leder af projektet og Enver Ahmeti, som var leder af Aktivitetscentret Sjakket. I juni 2001 overtog Pernille Agerbæk den daglige ledelse og i hendes barselsperiode fungerede Lisbeth Vibe Utzon som leder. Siden efteråret 2003 har de to som lederteam varetaget den daglige ledelse af projektet. Desuden er der ansat en medarbejder og en person i jobtræning, som bl.a. varetager børnepasningen, og der er tilknyttet op til ti frivillige, som kommer mindst en gang om ugen. 20

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter

Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter Juli 2006 Marianne Malmgren CASA Integration for kvinder - Evaluering af Kringlebakkens kursusaktiviteter Juli 2006 Marianne Malmgren

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier.

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier. Uddybende bilag til BSU november 2011. Ungehusets fremtid Baggrund. Den senere tids optrapning af konflikterne i Ungehuset har nødvendiggjort et oplæg, der sætter fokus på Ungehuset s reetablering og fremtid.

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Indhold 1. BAGGRUND FOR INDSATSEN...2 2. BESKRIVELSE AF INDSATSEN... 3 2.1 OVERORDNET METODIK... 3 2.2 LOKALER, PLACERING OG INDHOLD... 5 2.3 DEN DAGLIGE BEMANDING

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere