Besættelsen af Danmark , ---- og radioamatørerne.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Besættelsen af Danmark 1940-1945, ---- og radioamatørerne."

Kristen Clemmensen
8 år siden
Visninger:

1 Besættelsen af Danmark , ---- og radioamatørerne. Som radioamatør er du sikkert vidende om, at den hemmelige radioforbindelse til England var en uhyre vigtig del af modstandsbevægelsen, idet man herigennem kunne løse de øjeblikkelige operative opgaver, der stod lige for. Den historisk interesserede dansker vil sikkert sige, at pressemeddelelserne via BBC s aftenudsendelser til Danmark står klarest i erindringen, ikke mindst ved de såkaldte Hilsen til -meddelelser, som jo i realiteten var meddelelser om våbennedkastning. Bag disse meddelelser lå imidlertid en højst kompliceret organisation, som byggede på radiokommunikation frem og tilbage mellem England og Danmark, noget som blev nødvendigt, da Danmark blev besat den 9. april Få timer efter besættelsen blev landet nemlig med et slag berøvet enhver telefonisk, telegrafisk og brevmæssig forbindelse med den frie verden. Denne situation var lammende, idet hverken Udenrigsministeriet, Post & Telegrafvæsenet, Hæren, Søværnet eller Politiet havde forestillet sig, at noget sådant kunne ske. Ganske langsomt måtte man skabe en forbindelse, der i første række byggede på udsmuglede breve og meddelelser, medens en radiomæssig kontakt med største besvær blev opbygget. De første spæde forsøg blev taget af SIS-mændene søløjtnant Thomas Sneum og kornet Sigfred Christoffersen, som i september 1941 blev sendt ned med faldskærm ved Brorfelde. Af forskellige grunde gik det yderst trevent, og først da B&O ingeniøren Lorens Duus Hansen blev indblandet, begyndte det at gå bedre, og endnu bedre gik det, da SOE overtog alle allierede aktioner i Danmark. Eftersom hovedparten af det tyskbesatte Europa havde vekselstrømsforsyning, sendte SOE radioer ned til os beregnet til vekselstrøm. Uheldigvis var alle danske byer hvorfra man med nogen sikkerhed kunne sende forsynet jævnstrøm. Her kom den af Duus-Hansen udviklede Telefonbog ind i billedet, idet den var konstrueret efter universal-radiosystemet, et system hvor man uden transformator forsynede radioens serieforbundne radiorør med den nominelle netspænding på dengang 220 volt, og samtidig benyttede denne spænding til anodespændingen og andre nødvendige spændinger. Denne radio, som er blevet udførligt behandlet i vores medlemsblad OZ, er nærmest blevet beskrevet som en enestående frembringelse, selv om den i store træk bygger på Philips anvisninger i bogen: Daten ond Schaltungen Moderner Empfänger und Kraftverstärker Röhren fra I de danske beskrivelser hentyder man ofte til, at de engelske radioer var alt for store, klodsede og tunge, uden dog at nævne at man både i Holland, Belgien og Frankrig var udmærket tilfredse med disse radioer; måske var danske modstandsfolk svagere end deres kolleger i resten af Europa.! +++ To begivenheder af radiotelegrafisk natur fra besættelsesårene er for os radioamatører blevet stående. Den ene var det famøse kodede telegram fra modstandsbevægelsen til England, hvor ordet KARTHAGO var indeholdt. Det betød nemlig, at man dermed anmodede RAF om at bombe Shellhuset aldeles øjeblikkeligt, hvilket skete den 21.marts Den anden begivenhed er mindre kendt, men rummer dog for os radioamatører et mere end fantastisk aspekt, et aspekt der så vidt vides ikke forekommer hos nogen anden modstandsbevægelse.

2 Poul J. Jelgren ( ) OZ7GL, 1. klasses certifikat som telegrafist, årgang 1934, og ansvarlig for hovedparten af den jyske illegale radiokommunikation med England, fortæller: Ved bombardementet af Aarhus Universitet den 31. oktober 1944 kl 11:55 skete det, at jeg havde den daglige sked med England netop kl. 12:00 dansk tid. Detonationerne var netop begyndt, og skønt jeg lå nede ved siden af godsbanegården, rystede huset, hvori jeg var, således at der gik en rude. Jeg var uvidende om dette bombardements formål, så min antagelse var, at det var banegården, der var målet, og dermed godsbaneterrainet. Jeg overtrådte af samme grund de meget bestemte regler om, at det IKKE var tilladt at bruge klart sprog. Da tyskerne var udmærket klar over min senders tilstedeværelse og vidste, hvad formål den havde, betænkte jeg mig ikke i denne aktuelle situation at sende følgende i klart sprog: RAF explo in this moment! Homestation bad mig gentage meddelelsen, sagde ok og kom igen 5 minutter senere og bad om repeat. Efter gentagelsen fik jeg et ok, og vi sluttede korrespondancen. Meddelelsen vakte i England en sådan furore, at da flyene landede efter angrebet kunne medlemmer af den danske koloni og luftfartsministeriet være til stede på flyvepladsen for at lykønske de måbende besætningsmedlemmer og fortælle dem, at de allerede vidste, at angrebet var en succes. Afslutningsvis vil det være på sin plads at nævne, at modstandsbevægelsen, dens sabotagefolk, likvidatører og producenter af pressemateriale som helhed søgte at arbejde i det skjulte, og at man uafladelig fandt nye opholdssteder for at undgå det tyske politis fangarme. Helt anderledes var det med telegrafisterne, der hver aften satte sig ned ved nøglen for at aflevere telegrammerne til England. Samtidig åbenbarede telegrafisten sig velvidende over for den tyske pejletjeneste med de imaginære ord: Hør mit signal! Her er jeg! Kom frit frem! Prøv at fange mig!. Man kan kun i dag have den største respekt for disse mænd, der på denne måde legede med skæbnen, og som i mange tilfælde måtte betale med livet. Hans Elfelt Bonnesen, OZ5RB, Bistrup den

oktober 1944 kl 11:55 skete det, at jeg havde den daglige sked med England netop kl. 12:00 dansk tid.

3 Poul Jelgren (OZ7GL) kom med på anden tur til England efter befrielsen. Jelgren besøgte selvfølgelig den Home station, han havde haft flest kontakter med. Da han altid afsluttede sine telegrammer med et 88, var han naturligvis blevet en kendt mand. De kvindelige telegrafister kappedes om at blive fotograferet sammen med ham. Telegrafisten der har et fast tag i Jelgrens venstre arm er Ensign Cogdon. Hun var den, han normalt havde kontakt med.

Da han altid afsluttede sine telegrammer med et 88, var han naturligvis blevet en kendt mand.

4 Maleriet (copyright Jeff Bass, CIA Museum, Washington, USA) Amerikanskfødte Virginia Hall gik frivilligt ind i den franske hær i Blev overført til SOE og fik træning på SOE-skoler. Siden nedkastet med faldskærm i Frankrig.

5 På billedet har hun kontakt med England på en Type 3 mk. 2 radio fra Chambon sur Lignon i Frankrig den 13. juli Telegrafnøglen som Miss Hall bruger, er den engelske såkaldte micro-key uden det sorte dækskjold. Modstandsmanden der betjener generatoren i baggrunden er Edmond Lebrat. Miss Hall mistede sin venstre fod og underben ved et rideuheld. Den sovende kat i vindueskarmen kender vi ikke navnet på. Denne engelske micro-key har tilhørt Gunnar Christiansen, OZ7GC. Den blev taget fra ham, da han blev arresteret den ved transformator-stationen ved Gentofte S-bane station. Nøglen blev tilbageleveret af ex-abwehrmand Bruno Karsch den 9 september Bruno Karsch tilbød under et besøg i København Gunnar Christiansen nøglen, men han ønske hverken at se eller tale med Bruno Karsch og han ville heller ikke have nøglen retur.

Miss Hall mistede sin venstre fod og underben ved et rideuheld. Den sovende kat i vindueskarmen kender vi ikke navnet på. Denne engelske micro-key har tilhørt Gunnar Christiansen, OZ7GC.

6 Efter aftale med Frihedsmuseet blev der bygget et antal replikaer, nogle med rør, andre med transistorer. Der blev lagt stor vægt på, at de i det ydre ikke skulle afvige fra originalen. Gæt selv om det er originalen foroven eller forneden.

Der blev lagt stor vægt på, at de i det ydre ikke skulle

Relaterede dokumenter

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn