Budget Miljø og forsyning. Gladsaxe Kommune. Økonomisk Sekretariat. Rådhus Allé Søborg. gladsaxe.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budget 2015. Miljø og forsyning. Gladsaxe Kommune. Økonomisk Sekretariat. Rådhus Allé 7. 2860 Søborg. gladsaxe.dk"

Transkript

1 Miljø og forsyning Gladsaxe Kommune Økonomisk Sekretariat 62 Rådhus Allé Søborg gladsaxe.dk 62 Layout: Grafia ApS Omslag: Mette Edlers November 2014 Budget og budgetoverslag

2 Forord Budget 2015 fastholder Gladsaxe som en stærk velfærdskommune i økonomisk balance. Indhold Budgettet for 2015 blev vedtaget 8. oktober Forligspartierne bag budgettet er Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Dermed står 22 ud af Byrådets 25 medlemmer bag budgettet. Budgettet for 2015 afspejler, at Gladsaxe Kommune fortsat har en sund og stabil økonomi, som giver økonomisk råderum til at bevare høj service og investere i fremtiden. Vi ønsker både vækst og velfærd i Gladsaxe Kommune og arbejder aktivt efter de politiske pejlemærker, som er angivet i kommunestrategien for indeværende Byrådsperiode, og som blev vedtaget på samme tid som budgettet. De seneste år er der investeret massivt i kommunens folkeskoler, og dermed skabt gode rammer for målsætningen om, at alle børn skal lære mere. Der er og skal fortsat være stor fokus på, hvordan skolerne tilpasses og indrettes, så alle børn og unge får det bedst mulige afsæt for at få uddannelse og job. Den nye Ungeenhed skal sikre, at alle unge får en uddannelse efter folkeskolen. Der planlægges at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere samt at renovere 20 kommunale boliger til midlertidigt ophold i området omkring Kellersvej. Der igangsættes ligeledes en renovering af den gamle del af Træningscenter Gladsaxe. Der er afsæt midler til en styrket psykiatriindsats, og ældreområdet får et permanent løft via den såkaldte 'ældremilliard'. Gladsaxe Byråd... 4 Indledning... 6 De overordnede rammer for budget Levende by i vækst Alle børn skal lære mere Unge i uddannelse og job Bydele i social balance Flere borgere skal leve sundere Alder ingen hindring Indhold I budget 2015 er der sat penge af til at sikre forsat vækst og udvikling, at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø i vores folkeskoler, at fremtidssikre dagtilbuddene til førskolebørn, at styrke psykiatriindsatsen, at sikre social balance samt at fortsætte en offensiv miljøindsats. Indbyggertallet i Gladsaxe er stigende og erhvervslivet klarer sig godt. Denne udvikling skal vi understøtte ved at videreudvikle Gladsaxe som en levende by. Vi har fokus på at skabe grønne oaser med gode muligheder for leg og bevægelse. Vi opgraderer byens hovedstrøg og arbejder med at udnytte de udviklingsmuligheder den kommende letbane fører med sig. Gode dagtilbud er vigtigt for alle kommunens børnefamilier. I de kommende år udbygger vi vores dagtilbud for førskolebørn, så børnene har de bedst mulige rammer for at lære og udvikle sig. Samtidig sikrer vi, at der plads til de børn, som følger af, at flere bosætter sig i Gladsaxe. De seneste års koncentrerede indsats for at styrke sammenhængskraften og skabe bydele i social balance fortsætter. Ligeledes fortsætter den ambitiøse indsats på miljøområdet blandt andet med klare mål for CO2-reduktion og en klimaplan som blandt andet har fokus på at minimere oversvømmelser som følge af skybrud. Samlet er der med budget 2015 igangsat mange nye initiativer. Det har vi råderum til, fordi vi løbende arbejder med at effektivisere vores opgavevaretagelse. I de kommende år vil der være øget fokus på at frigøre ressourcer gennem langsigtede strukturelle tiltag, som for eksempel organisationsændringer, digitalisering og bedre udnyttelse af vores bygninger. Du kan læse mere om de forskellige initiativer her i budgettet, og få mere detaljerede oplysninger på gladsaxe.dk/budget2015. God læselyst! Klimabevidste valg Økonomisk råderum Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Anlæg Nøgletal for aktiviteten Takster Hovedoversigt Sammendrag af budget Beslutningsnoter Karin Søjberg Holst, borgmester 3

3 Gladsaxe Byråd Gladsaxe Byråd Karin Søjberg Holst (A) Borgmester Trine Græse (A) Ole Skrald Rasmussen (A) Tom Vang Knudsen (A) Susanne Palsig (F) Serdal Benli (F) 1. viceborgmester Michele Fejø (I) Katrine Skov (A) Eva Nielsen (A) Kristine Henriksen (A) Peter Berg Nellemann (A) Kristian Niebuhr (O) Mogens Camre (O) Klaus Kjær (O) Camilla Pedersen (A) Jakob Skovgaard Koed (A) Ebbe Skovsgaard (V) Kim Wessel-Tolvig (V) Lone Yalcinkaya (V) Pia Skou (V) Claus Wachmann (B) Lars Abel (C) 2. viceborgmester Trine Henriksen (Ø) Susanne Yazdanyar (Ø) Flemming Holst (Ø) Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten 4 4 5

4 Indledning De overordnede rammer for budget 2015 Indledning De overordnede rammer for budget 2015 Budget 2015 giver et overblik over kommunens økonomi de næste fire år, og nye aktiviteter og tilpasninger bliver præsenteret. Det indledende kapitel De overordnede rammer for budget 2015 tegner det overordnede billede af Gladsaxe Kommunes økonomi og de strategiske pejlemærker for kommunens udvikling. Kapitlet beskriver, hvordan udgifterne og indtægterne udvikler sig og hvad det betyder for udviklingen i likviditeten. I de efterfølgende kapitler rettes fokus mod de væsentligste konkrete nye tiltag og ændringer, som Gladsaxes borgere vil opleve i de kommende år. Kapitlerne er struktureret efter de målsætninger (temaer), som fremgår af kommunestrategien , og som angiver retningen for kommunens udvikling i de kommende år. Kommunestrategien for indeholder en række konkrete målsætninger, som der årligt skal følges. Disse fremgår i forlængelse af hvert tema. Målsætningerne i kommunestrategien for s primære fokus er de udfordringer, som kræver en særlig tværgående indsats og målsætningerne rummer derfor ikke hele den kommunale opgaveløsning. Kommunens fagudvalg har ansvar for at omsætte strategien til handling og har desuden ansvar for at sikre en stabil drift for kommunens mange forskellige aktiviteter og kerneopgaver. I forlængelse af beskrivelserne af de konkrete nye initiativer vises udvalgenes drifts- og anlægsbudget for Dette giver et overblik over, hvordan budgettet fordeler sig mellem de forskellige fagområder i kommunen. Dette suppleres med oversigter over de vigtigste nøgletal for aktiviteterne på fagområderne. Nøgletallene giver et indblik i den volumen, der knytter sig til de mange forskellige opgaver, som kommunen varetager. Ligeledes er der en oversigt over taksterne Herefter følger en hovedoversigt over budgettet og en bevillingsoversigt. Alle kommuner skal offentliggøre netop disse oversigter efter en fast skabelon. Det betyder, at oversigterne kan sammenlignes fra år til år og fra kommune til kommune. Budget 2015 afsluttes med en oversigt over beslutningsnoter til budgettet. Beslutningsnoter er en oversigt over analyser, undersøgelser og andet, som det politisk er besluttet at sætte i gang, så Gladsaxe Kommune fortsat kan være i udvikling. Der findes også en bilagssamling til Budget Bilagssamlingen indeholder en detaljeret gennemgang af budgettet på alle udvalgsområder. Bilagssamlingen findes ligesom budgettet på gladsaxe.dk/budget2015. Budgetaftalen Budget 2015 afspejler, at Gladsaxe har en sund og robust økonomi, hvor der er råderum til at investere i fremtiden samtidig med at det høje serviceniveau bevares. Budgettet sikrer fortsat vækst og udvikling i Gladsaxe, optimale rammer for indkøring af folkeskolereformen, en kommune i social balance, en forstærket indsats i forhold til klima og miljø og endelig at arbejdet med at effektivisere kommunens opgavevaretagelse fortsættes. Strategier for den overordnede udvikling i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har formuleret en vision, som er udgangspunktet for den måde vi tænker udvikling, vækst og velfærd. Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance. Byrådet har vedtaget en kommunestrategi for byrådsperioden. Kommunestrategien udstikker den politiske retning og angiver otte overordnede mål på en række prioriterede områder, som sikrer at Gladsaxe er en kommune i social og miljømæssig balance. Byrådet har også vedtaget en selvstændig vækststrategi, som særligt sætter fokus på at fastholde og tiltrække arbejdspladser samt at tiltrække flere borgere, der bidrager til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv. Forventet befolkningsudvikling Gladsaxe Kommune er i vækst. I de senere år har der været en stigning i antallet af indbyggere i kommunen. Og denne udvikling forventes at fortsætte. Flere indbyggere har betydning for befolkningssammensætningen og udgifterne til velfærd. Den ændrede befolkningssammensætning betyder flere udgifter på såvel skole og dagtilbudsområdet som på ældreområdet, fordi der er flere børn og ældre i 2014-prognosen end i prognosen

5 De overordnede rammer for budget 2015 De befolkningstal, der er forudsat i budget fremgår af tabellen nedenfor. Befolknings- tallet i 2013-prognosen er gengivet nederst i tabellen. Befolkningsudviklingen i Gladsaxe Kommune Antal borgere år år år år år år prognosen i alt Budgettet i kroner og ører De budgetterede udgifter og indtægter i 2015 til og med 2018 er vist i resultatopgørelsen nedenfor. Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er budgetteret med samlede skatteindtægter på millioner kroner i Det forventes, at skatteindtægterne stiger til millioner kroner i 2018 som følge af udviklingen i indbyggernes samlede lønindkomster. Indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet er budgetteret med 687 millioner kroner i Det forventes at disse indtægter falder i 2016 og Det skyldes, at et ekstraordinært generelt tilskud på tre milliarder kroner til kommunerne bortfalder fra prognosen i alt ) 1) : Prognose for det samlede indbyggertal Økonomien i Gladsaxe Den overordnede ramme for kommunens økonomiske handlerum fastsættes i aftalen om kommunernes økonomi, som er indgået mellem KL og regeringen. I aftalen for 2015 videreføres de seneste års restriktive økonomiske politik overfor kommunerne. Perspektivet de kommende år er nulvækst og rammen for de samlede kommunale serviceudgifter i 2015 er på samme niveau som i Ligeledes er der fastsat et loft for de samlede kommunale anlægsudgifter. Forudsætningen om nulvækst i serviceudgifterne i 2015 betyder, at der er brug for en fortsat konsolidering og tilpasning af budgettet for at skabe mulighed for udvikling og fornyelsen af kommunens aktiviteter. Kommunen har i flere år arbejdet aktivt med at sikre en effektiv drift, så den kan håndtere de udfordringer som følger af, at indbyggertallet stiger og at kommunen tiltrækker virksomheder. Resultatet af den løbende effektivisering og de øgede skatteindtægter er, at forholdet mellem Gladsaxe Kommunes driftsudgifter og løbende indtægter er i en fornuftig balance. Økonomien er derfor grundlæggende sund. Men der er behov for konstant fokus på, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt. Dette skal ske i et konstruktivt samspil mellem ledelse, institutioner og medarbejdere. Det sker blandt andet ved løbende omprioriteringer og effektiviseringer i driften. Men der er også behov for fokus på langsigtede strukturelle tiltag, hvor ændringer i arbejdsgange, organisation, udnyttelse af bygninger og opgaveløsning kan frigøre ressourcer til andre formål. Resultatopgørelse i millioner kroner, løbende priser I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (netto) Driftsresultat Anlægsresultat (netto) Drifts- og anlægsresultat i alt Renteudgifter (netto) Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsområdet (fjernvarme og renovation) Driftsresultat inklusiv renter Anlægsresultat Resultat af forsyningsområdet Årets resultat i alt Strukturel balance (driftsresultat inklusiv renteudgifter)

6 De overordnede rammer for budget 2015 Der er budgetteret med nettodriftsudgifter på millioner kroner i Nettodriftsudgifterne er driftsudgifterne fratrukket eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud og statslige refusioner til overførselsydelser. Frem mod 2018 er der budgetteret med, at nettodriftsudgifterne stiger til millioner kroner svarende til den almindelige pris- og lønudvikling. Som det fremgår af resultatopgørelsen, viser årets resultat i 2015 et overskud på 111 millioner kroner. I 2016 og 2017 forventes resultatet stort set at balancere, mens der igen forventes et overskud på 115 millioner kroner i I alle årene er der et overskud på den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter. Den strukturelle balance er et udtryk for, om de løbende driftsudgifter og -indtægter balancerer. Et strukturelt overskud sikrer, at der er midler til at foretage anlægsinvesteringer og til at afdrage gæld. Det strukturelle overskud ligger i hele budgetperioden på mellem 205 og 320 millioner kroner. Dette er et udtryk for, at økonomien grundlæggende er sund. Også låneoptagelse, afdrag på lån med videre påvirker kommunens likviditet, det vil sige indestående på bankkonti og værdipapirer. Opgørelsen af likviditetsforbruget og den gennemsnitlige likviditet fremgår af nedenstående finansieringsoversigt. Finansieringsoversigt i millioner kroner, løbende priser Forbrug -/opsparing Årets resultat Likviditetsforbrug vedrørende rådighedsbeløb Videreførelse af driftsbudget Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Likviditetsopsparing i alt Gennemsnitlig likviditet, 31. december Som det fremgår af finansieringsoversigten, udgør den gennemsnitlige likviditet 369 millioner kroner ved udgangen af I årene 2015, 2016 og 2017 er der samlet forudsat låntagning på 38 millioner kroner til udmøntning af klimatilpasningsplanen. Det er forudsat, at kommunens vand- og spildeevandsselskab Nordvand A/S betaler renter og afdrag på disse lån. Kommunens indtægter Gladsaxe Kommunes samlede indtægter er budgetteret til millioner kroner i Fordelingen af indtægterne i vist i figur 1. Den største indtægtskilde er skatterne. Skatteindtægterne er i 2014 budgetteret til i alt millioner kroner. Heraf består 77 procent af indkomstskatter, 11 procent af selskabsskatter og 12 procent af ejendomsskatter. Indkomstskat En anden stor indtægtskilde er drifts- og anlægsindtægter, som er budgetteret til millioner kroner i De består blandt andet af brugerbetaling for dagtilbudspladser, betaling for renovation, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionistkurser, salg af bygninger og ikke mindst refusioner fra staten, som blandt andet dækker en del af udgiften til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Indtægter fra tilskud og udligning med videre udgør 895 millioner kroner i Indtægterne fra tilskud og udligning falder med 78,0 millioner kroner i forhold til Dette skyldes primært, at der sker en øget modregning i forhold til udligning af selskabsskatter, som følge af højere indtægter fra selskabsskatter. Selskabsskat 378 Ejendomsskat 467 Udligning og tilskud 895 Drifts- og anlægsindtægter Figur 1. Bruttoindtægtsbudget I alt millioner kroner

7 Levende by i vækst Vi vil fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder. Levende by i vækst Gladsaxe skal opretholde og udvikle en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kommune, der sætter os i stand til at fastholde velfærd på forkant også om 10, 15 og 20 år. Vi vil være i stand til at se ud over kommunegrænsen og tage et større ansvar. Derfor er målsætningerne at fastholde velfærden, ved: at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder at få flere borgere og gerne mange, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet tre mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige I 2012 var der virksomheder. Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige I 2013 var der arbejdspladser Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige hvert år I 2013 var der boliger Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om en levende by i vækst. Disse er kort beskrevet nedenfor. Ny vækststrategi og GladsaxeLiv Byrådet har afsat en pulje på i alt 70 millioner kroner over de næste fire år til at understøtte kommunens vækststrategi. Puljen er målrettet byens udvikling for at skabe attraktive rammer for både borgere og virksomheder og skal blandt andet anvendes til at finansiere trafikafviklingsprojekter, til signaloptimering, til at opgradere byens hovedstrøg og til at skabe attraktive byrum og hotspots samt grønne oaser i byen. Byrådet har endvidere afsat midler til at gøre en ekstra indsats for at fremme den levende by. Indsatsen rettes imod at udvikle byen der, hvor Gladsaxeborgerne mødes det vi kalder GladsaxeLiv. Byens indretning skal tænkes sammen med kultur- og fritidstilbud samt bevægelse og læring. Ud over GladsaxeLiv vil midlerne til at fremme den levende by i 2015 også gå til at sætte fokus på de unikke fæstningsanlæg, som er et særligt kendetegn ved Gladsaxe. Der gennemføres en analyse af mulighederne for at udnytte befæstningsanlæggene, så de bliver et yderligere aktiv for borgerne og den levende by i vækst. Det samlede budget for indsatsen til at fremme GladsaxeLiv er på 1,9 millioner kroner årligt i både 2015 og Letbanen Ring 3 Letbaneprojektet er i øjeblikket i en fase, hvor der arbejdes med et egentligt forslag for letbanens fysiske indretning. I Gladsaxe Kommune er der i den forbindelse blandt andet taget beslutninger om placering af de seks nye letbanestationer samt den kommende indretning af Buddinge Rundkørsel. På baggrund af forslaget gennemføres der en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). VVM-processen afsluttes i midten af 2015 med en offentlig høring, hvorefter der igangsættes et entreprenørudbud, således anlægsarbejdet kan påbegyndes i slutningen af Letbanen forventes åbnet for passagerdrift senest i Gladsaxe Kommune kommer til at stå for indretning og etablering af forpladser til de seks nye letbanestationer i kommunen. Pladserne skal indrettes med cykelparkering, beplantning og inventar, og der er derfor afsat 1,0 millioner kroner i 2016 og 2,0 millioner kroner i hvert af årene 2017 og Herudover kan midler fra Byrådets vækstpulje bruges til at understøtte, at der skabes attraktive byrum omkring stationerne. Revitalisering af Bagsværd Sø Opgradering af Danmarks Rostadion kobler to ambitiøse formål. Det ene handler om at sikre og forbedre Bagsværd Sø som træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Det andet formål handler om at udvikle de rekreative arealer, så de fremover byder på muligheder for inspirerende og afslappende besøg, et aktivt friluftsliv på sø og land, formidling af områdets lokalhistorie og adgang til områdets skønne og særegne natur. Opgradering af Bagsværd Sø, rocentret og området omkring søen skal være et levende bevis på, hvordan man tilgodeser den professionelle idræt og breddeidrætten og samtidig skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med natur og miljø. Projektet gennemføres sammen med Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er i budget 2015 afsat 5,0 millioner kroner i 2015 og 2016 til projektet. Realiseringen forudsætter endvidere en væsentlig medfinansiering fra eksterne fonde. Tidssvarende boliger på Kellersvej På Kellersvej byggede staten i 1963 nye boliger til handicappede, og siden er området delvist renoveret i Boligerne er ikke tidssvarende

8 Alle børn skal lære mere Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er. Alle børn skal lære mere Der planlægges at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere i i 2017 til Desuden vil der blive renoveret cirka 20 kommunale boliger til midlertidigt ophold. Det er en del af visionen, at Kellersvej-området fysisk åbnes mere mod resten af byen, mens beboerne på området skal kunne færdes trygt på området. Princippet om adskillelse af bolig og ydelse(støtte) skal videreføres, og der er stadig fokus på, at boligen er borgerens private hjem, og borgerne skal så vidt muligt kunne leve et liv på egne betingelser. Fleksibilitet og variation i bred forstand er også nøglebegreber i projektet. Boligerne skal kunne anvendes af forskellige målgrupper, og boligerne skal også give mulighed for varierede og personlig indretning. Der afsættes 25 millioner kroner hvert år i perioden 2015 til 2019 i alt 125 millioner kroner. De første 25 millioner kroner afsættes således i 2015 til dækning af projekteringsudgifter og arkitektkonkurrence. Telefonfabrikken I forbindelse med budgetforlig 2014 blev det besluttet at etablere et spillested i Gladsaxe, fortrinsvis for unge. Som konsekvens forventes det, at kommunen køber den del af Telefonfabrikken, som det kommende spillested skal ligge i. Spillestedet tænkes funktionelt sammen med Telefonfabrikken og vil primært fremstå som rå lokaler. Spillestedet forventes iværksat i Inden da vil der foregå udviklingsprocesser med hensyn til både indretning, organisering og drift af stedet. Dette vil ske med stor inddragelse af de unge og andre brugere. Der er afsat 15,0 millioner kroner i både 2015 og 2016 til etablering af et spillested, og der er fra 2016 afsat 2,0 millioner kroner årligt til driften af et spillested. Langtidsledighed Langtidsledighed gør det væsentligt sværere at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Fra kontrollerede forsøg ved man, at samtaler tidligt i ledighedsforløbet generelt forebygger, at nyledige bliver langtidsledige og at der er positive effekter af virksomhedsrettet aktivering. Jobcentret vil derfor fortsat have fokus på intensive samtaleforløb for nyledige kombineret med en virksomhedsrettet indsats senere i forløbet. Endvidere vil jobcentret have fokus på at udnytte de jobåbninger, der kommer som følge af de store anlægsinvesteringer og arbejde med realkompetencevurderinger og om- og opkvalificering af arbejdskraften med henblik på at skabe en mere stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Behovet for indsatsen for de langtidsledige forstærkes yderligere af, at regeringen i sommeren 2014 har indgået en aftale om en beskæftigelsesreform, hvor et nyt statsligt refusionssystem øger kommunernes incitament til at nedbringe antallet af de langvarige sager på en række forsørgelsesydelser. Alle børn skal have de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund. I Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring. Alle børn skal have medansvar og selvbestemmelse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge sker i tæt samarbejde med forældrene. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprøve skal stige. I 2013 var den gennemsnitlige andel på 35 % 36 % 37 % 38 % 34 %. Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klasses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige 12 % 11,5 % 11 % 10,5 % andel 13 %. Trivslen i folkeskolen skal stige Måling udvikles ultimo Indikatorer afventer udmelding fra Undervisningsministeriet. De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne 'sikker' og 'på vej' skal stige. I skoleåret 2013/2014 var andelen 88,5 %. 89 % 89,5 % 90 % 90,5 % Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at alle børn skal lære mere. Disse er kort beskrevet nedenfor. Skolereform Der er vedtaget en ambitiøs realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Da lærernes undervisningstid kun øges med to timer pr. uge mod forudsat to timer og 15 minutter, afsættes der i budget ,4 millioner kroner til dette formål. Med udgangspunkt i at skabe en sammenhængende dag for det enkelte barn og den enkelte unge, er der gennemført en lang række forandringer af skolens rammer og indhold op til reformens ikrafttræden august For at leve op til målsætningerne i folkeskolereformen er det afgørende, at fokus flyttes fra undervisning til læring. Der er igangsat en række initiativer, der skal sikre, at både lærerne, pædagogerne, de faglige ledere og skolelederne har de bedste forudsætninger og kompetencer for at sikre læring og trivsel for børn og unge

9 Unge i uddannelse og job Alle unge skal have uddannelse og job. Unge i uddannelse og job Disse indsatser skal skabe et fundament for et endnu mere omfattende kompetenceudviklingsprojekt 'Synlig læring'. Synlig læring gennemføres fra 2015 til 2018 i samarbejde med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Derudover planlægger Gladsaxe Kommune i 2015 at opstarte et kompetenceløft af lærere i linjefag, således at kommunen lever op til folkeskolereformens målsætning om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur I Gladsaxe Kommune har der i mange år været fokus på den faglige pædagogiske ramme i børnehusene. For at underbygge og fremtidssikre den høje kvalitet i kommunens dagtilbud er der udarbejdet en strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur, hvor der er fokus på, at skabe de fysiske rammer for faglige, miljømæssige og økonomisk bæredygtige dagtilbud. Strategien implementeres i tre etaper år , samt 2022 og frem, og den indebærer, at der udbygges, nybygges og afvikles børnehuse. Planen for nybygninger og ombygninger er foreløbig opgjort til at koste 133 millioner kroner i anlægsudgifter i perioden Der er i budgettet afsat 12,0 millioner kroner årligt i perioden I budget 2013 og 2014 blev der afsat i alt 30 millioner kroner til implementeringen, så der er afsat i alt 78,0 millioner kroner Professionelt uddannet personale Højt kvalificeret personale er af stor betydning for kvaliteten af lærings- og udviklingstilbuddene i kommunes børnehuse. Det er derfor en målsætning i Gladsaxe Kommune, at andelen af pædagogisk uddannet personale i børnehusene skal stige, så 70 procent af personalet i et børnehus er uddannede pædagoger (på bachelorniveau). Da udviklingen viser et fald i andelen af pædagoguddannede, er der behov for en undersøgelse og afrapportering af, hvad der kan gøres for at opnå målsætningen om 70 procent, inklusiv eventuelle indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse. Der er et stort lokal- og landspolitisk fokus på målsætningen om at få de unge i job og uddannelse. Forventningerne til fremtidens folkeskole er høje, men de unges uddannelsesparathed og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere jobmuligheder afhænger i lige så høj grad af opbakningen hjemmefra og opvækstvilkår i øvrigt. I Gladsaxe Kommune har vi fokus på de unge årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heriblandt også socialt udfordret unge og unge med fysisk eller psykisk handicap. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet tre mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Flere unge skal være uddannelsesparate efter grundskolen Andelen af unge, der afslutter grundskolen med en gennemsnitlig karakter på minimum fire i dansk og matematik skal 84 % 85 % 86 % 87 % stige. I 2013 var andelen 83 %. Flere unge skal gennemføre en Ungdomsuddannelse Andelen af unge (18-24 årige) der gennemfører en ungdomsuddannelse 53,3 % 54 % 54,5 % 55 % skal stige. I 2013 var niveauet 52,7 %. Flere unge skal være selvforsørgede Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9 %. 10 % 9 % 8 % 7 % Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at unge skal i uddannelse og job. Disse er kort beskrevet nedenfor. Virksomhedsrettet indsats Gladsaxe Kommune ønsker at have fokus på den virksomhedsrettede indsats, da der er belæg for, at ledige oftere kommer i arbejde efter ansættelse i virksomhedspraktik eller løntilskud. For de unge er der fokus på kortere virksomhedspraktikker, mens løntilskud i højere grad benyttes for borgere på de øvrige forsørgelsesydelser. De virksomhedsrettede tilbud gives hyppigst igennem kommunens partnerskabsaftaler, men også private og offentlige virksomheder udenfor partnerskabsaftalen anvendes. Endelig vil der blive sat fokus på at forbedre matchingen mellem den ledige borger og virksomhederne i den

10 Bydele i social balance Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Bydele i social balance landsdækkende jobportal 'Jobnet.dk'. Dette sikres ved, at den ledige borgers cv præciseres og målrettes virksomhedernes kompetencebehov. Ungeenhed herunder Social Balance Ungeenheden blev etableret 1. maj 2014 og er indarbejdet i budget med et samlet budget på 27,3 millioner kroner. Etableringen af ungeenheden skal skabe de bedst mulige rammer for en endnu mere helhedsorienteret, koordineret, tværfaglig og effektiv indsats, som kan sikre, at alle unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og kommer i beskæftigelse. Indsatsen for de unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, består i at sikre, at de unge der er tættest på uddannelsessystemet bliver hjulpet videre og påbegynder uddannelse hurtigst muligt. For de unge der umiddelbart har vanskeligere ved at påbegynde uddannelse består indsatsen i at afklare, hvilken uddannelsesvej, den unge skal påbegynde. Indsatsen overfor denne gruppe unge er typisk helhedsorienteret, og mentorstøtte inddrages ofte i forløbet. Endelig har ungeenheden en vigtig rolle i forbindelse med at styrke den sociale balance og indsatsen overfor de unge borgere især i Høje Gladsaxe og Værebro igennem en særlig fremskudt mentorindsats, der primært sigter mod at fastholde de unge i uddannelse samt støtte de unge i at få deres første erfaring med arbejdsmarkedet i fritids- og/eller studiejobs. De igangværende tiltag i Værebro Park og Høje Gladsaxe er eksempler på, at det kræver en langsigtet, målrettet og helhedsorienteret indsats fra alle parter, for at komme de komplekse udfordringer som banderelateret kriminalitet og social ulighed til livs. Derfor er målsætningen om bydele i social balance stadig aktuel også med et forebyggende sigte. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Den sociale balance skal styrkes Mål for social balance udvikles i efteråret Måling udvikles ultimo 2014 Ledighedsniveauet skal nærme sig niveauet for kommunen Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Værebro Park og Høje Gladsaxe og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent 9,5 % 9,0 % 8,5 % 8,0 % i hele Gladsaxe Kommune skal falde. I januar 2014 var forskellen på 10,2 procentpoint. Flere elever skal opnå gode resultater Andelen af unge fra Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Enghavegård Skole, der afslutter grundskolen med mindst karakteren 4 i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen 90 % 65 % 83 % 91 % 66 % 84 % 92 % 67 % 85 % 93 % 68 % 86 % henholdsvis 89,15 %, 64,29 % og 82,22 %. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge fra Skovbrynet Skole, Grønnemose Skole og Enghavegård Skole, der har gennemført en ungdomsuddannelse Måling udvikles ultimo 2014 fem år efter 9. klasse skal stige. Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om bydele i social balance. Disse er kort beskrevet nedenfor. Social balance For at sikre den sociale balance i Gladsaxe Kommune, arbejdes der i det kommende år videre med en lang række projekter blandt andet i Høje Gladsaxe og Værebro. Der vil således fortsat være et stort fokus på, at disse områder, også i fremtiden, skal være gode steder at bo og vokse op i. Samtidigt skal alle børn og unge i disse områder sikres kompetencer, der gør, at de på selvstændig vis kan tage vare på sig selv

11 Flere borgere skal leve sundere Flere borgere skal trives og leve sundere. Det øger borgernes livskvalitet, og mindsker deres risiko for at få en livsstilssygdom. Flere borgere skal leve sundere Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra den sociale særtilskudspulje igen i 2015 bevilget midler til Gladsaxe Kommune; i 2015 udgør beløbet 8,5 millioner kroner. Midlerne skal i 2015 sikre at nye initiativer bidrager til at løfte Gladsaxe Kommunens udsatte boligområder. I arbejdet skal også indgå opfølgning på den sociale helhedsplan for Høje Gladsaxe, der udløber 31. december 2016 og den nye sociale handlingsplan for Værebro, der igangsættes 1. januar Udmøntningen af puljen drøftes i forligskredsen efter inddragelse af lokale interessenter og andre samarbejdspartnere. Uligheden i sundhed skal mindskes. Det er vigtigt, at Gladsaxe Kommune har fokus på at bedre sundheden blandt de borgere, som er socialt dårligt stillet. Indsatsen fokuserer særligt på borgere med lav uddannelse, lav indkomst, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlige boligforhold, og ofte også misbrug af alkohol og stoffer, psykisk sygdom, handicap eller hjemløshed. Gladsaxe Kommune er nået langt i opbygningen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen, men står stadig over for store udfordringer, når det for eksempel gælder lighed i sundhed, lav middellevetid og færre raske leveår efter 60 år. Vi ved, at en sund og aktiv livsførelse har betydning for indlæringen hos børn og unge, og at det nedbringer risikoen for kroniske sygdomme i seniortilværelsen. Målsætningen, om at flere borgere skal leve sundere, gælder derfor både børn, unge, voksne og ældre, og vi skal fremadrettet have et særligt fokus på dem, som er socialt dårligst stillet. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Bedre mental sundhed Andelen af borgere (fra 16+ årige) med et dårligt mentalt helbred skal falde. I 2013 var andelen 13 %. (Opgøres kun hvert fjerde år.) Alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Andelen af 9. klasseselever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal reduceres. I 2013/2014 var andelen 38 %. Færre daglige rygere Andelen af daglig rygere (fra 16+ årige) skal falde. I 2013 var andelen 16 %. (Opgøres kun hvert fjerde år.) Flere skal leve sundere Andelen af børn og unge med normalvægt skal stige. I 2013 var andelen ved 9. klasseundersøgelse 75 %. Opgørelsen af målet baserer sig på BMI % 37 % 36 % 34 % 33 % % 76 % 77 % 78 % 79 %

12 Alder ingen hindring Uanset alder er borgere i Gladsaxe en mangfoldig gruppe, som skal mødes individuelt. Der ligger et stort potentiale i at nedbryde fokus på aldersgrænser og anerkende de ældre borgeres engagement og deltagelse som aktive medborgere i kommunen. Alder ingen hindring Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at flere borgere skal leve sundere. Disse er kort beskrevet nedenfor. Styrket psykiatri indsats Gladsaxe Kommune ønsker at styrke og udvikle indsatsen på det psykosociale område. Der er behov for at se på borgerens samlede livssituation og koble den socialfaglige indsats med tiltag, der kan forbedre borgerens sundhed og eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Det indebærer øget samarbejde internt for eksempel i rehabiliteringsteamet, hvor fagpersoner fra blandt andet forebyggelsescenter, jobcenter og det psykosociale område, i samarbejde med borgeren, planlægger borgerens forløb. En styrket helhedsindsats indebærer også mere samarbejde med eksterne parter, så som praktiserende læger og behandlingspsykiatrien. Der afsættes årligt 0,5 millioner kroner i 2015 og frem til ansættelse af en fagspecialist til psykiatriområdet. Herudover afsættes 0,5 millioner kroner til akutindsats for borgere med psykosociale vanskeligheder. Madordning på Kagsåhuse Fra 2015 etableres der madordning tre dage om ugen på botilbuddet Kagsåhuse. Kagsåhuse er et botilbud til borgere med psykosociale problemer og et mangeårigt alkoholmisbrug. Målet med Kagsåhuse er at yde hjælp, omsorg og støtte med henblik på at kunne fungere så normalt som muligt. Med madordningen får beboere mulighed for, sammen med personale, at tilberede sin egen mad til gavn for sin sociale og sundhedsmæssige tilstand og udvikling. Der afsættes 0,27 millioner kroner fra til ordningen. Mere tid til idræt lokalt Der er i budget 2015 afsat 1,0 millioner kroner til reduktion af indtægtskrav. Det reducerede krav til egenindtjening for idrætsanlæggene vil betyde, at idrætsanlæggenes kunstgræs dels åbnes for brug hele året og at udlejning til eksterne brugere ikke vil ske på bekostning af den hjemhørende foreningsidræt på idrætsanlæggene. Hvor en almindelig idrætshal i løbet af sæsonen normalt anvendes til træning på hverdage og turnering og stævner i weekender, foregår der ikke turnerings- eller stævneaktiviteter i Gyngemosehallen. Tiderne i weekenden har hidtil delvis været udlejet til eksterne brugere, hvilket med et reduceret krav til idrætsanlæggenes egen-indtjening, giver plads til at foreningsidrætten kan udvide deres aktiviteter i weekenden og afprøve nye muligheder i den forbindelse. Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Fastholdelse af et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt kræver, at den enkelte borger til enhver tid sidder for bordenden. Borgerne skal tage medansvar for eget liv, også når det er den tredje eller fjerde alder, der står for døren. Flere ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. Men selvom andelen af aktive og raske ældre er stigende, omtales de ældre borgere ofte stadig samlet som en befolkningsgruppe, der har behov for megen hjælp i form af omsorg og pleje. Mange er derfor bekymrede for de nationale og kommunale budgetter. Målsætningen om alder ingen hindring handler om at se og møde kommunens borgere uanset alder som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Færre forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde for borgere 7,2 % 7,1 % 7,1 % 7,0 % over 65 år. I 2013 var andelen 7,2 %. Færre indlæggelser med knoglebrud Faldscreeninger påbegyndes i Andelen af borgere over 65 år, der bliver indlagt med knoglebrud skal falde, som følge af forbedret funktionsniveau ved Måling udvikles primo faldscreening. Færre borgere har behov for varig hjælp Andelen af borgere over 65 år, der modtager varig hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) skal falde hvert 11,2 % 11,0 % 10,9 % 10,7 % år, selvom antallet af ældre stiger. Primo 2014 var andelen 11,3 %. Flere borgere har et socialt netværk Andelen af borgere over 65 år der har kontakt med andre (familie, venner, naboer) skal stige. (Opgøres kun hvert Måling udvikles i efteråret 2014 fjerde år)

13 Klimabevidste valg Vi vil fremme klimabevidste valg. Klimabevidste valg Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om alder ingen hindring. Disse er kort beskrevet nedenfor. Modernisering af Træningscenter Gladsaxe Gladsaxe Kommune skal tilbyde borgerne gode og moderne forhold ved træningsforløb på Træningscenter Gladsaxe. Derfor vil Gladsaxe modernisere den del af Træningscenter Gladsaxe, som ikke tidligere er blevet renoveret. Der vil blive udarbejdet en samlet plan for modernisering og ombygning, som skal sikre særligt fokus på rehabiliteringspladser og træningsforhold. Derudover skal den samlede plan indeholde overvejelser om, hvordan området ved Træningscenter Gladsaxe kan udvikles. Der afsættes 1,0 millioner kroner i 2015 til arbejdet. Der afsættes endvidere 2,1 millioner kroner i 2015 til renovering af caféen på Træningscenter Gladsaxe. Permanent løft af ældreområdet Der er i forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2014 permanent afsat 1 milliard kroner årligt i en pulje til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2015 betyder det, at Gladsaxe vil få tilført 11,7 millioner kroner fra 'ældremilliarden' udover det budget, som politisk er fastsat. Midlerne vil gå til ansættelse af mere social og sundhedspersonale for at styrke indsatsen over for borgerne på kommunens seniorcentre, Træningscenter Gladsaxe og i Hjemmeplejen. Ny velfærdsteknologi For at give borgerne en nemmere hverdag og mere selvbestemmelse over eget liv, er der fortsat stort fokus på udvikling af velfærdsteknologi. I 2015 vil Gladsaxe Kommune blandt andet arbejde videre med indsatsområderne hjælp til løft, bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter og vasketoiletter. Formålet er at skabe velfærdsteknologiske løsninger for at øge borgernes selvhjulpenhed og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Gladsaxe Kommune har for eksempel allerede fået installeret adskillige vasketoiletter på de forskellige seniorcentre, rehabiliteringspladser, rådhuset og hovedbiblioteket, og der kommer flere i 2015, ligesom de andre teknologier også er i fuld gang med at blive implementeret. Der er i alt afsat 3,0 millioner kroner årligt til afprøvning og indførelse af velfærdsteknologi i Gladsaxe. Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 40 procent mindre CO2 i 2020 og om at genanvende 50 procent af borgernes affald i Vi vil både forebygge for at bremse fremtidens klimaforandringer og tilpasse byen til et forandret klima, så skaderne fra skybrud bliver færre. Vi vil have mere vedvarende energi og bruge regnvandet som ressource. Vi vil hele tiden træffe de kloge og bæredygtige klima- og miljøvalg. Og vi vil samarbejde med borgere og virksomheder og gøre det let for dem at træffe bæredygtige valg. Gladsaxe Kommune har arbejdet med klimaudfordringerne i en lang årrække. Med CO2 og Miljøplanen har kommunen skruet yderligere op for ambitionsniveauet. Gladsaxe Kommune som virksomhed går selv forrest på klima og miljøområdet, men overfor en global udfordring er vi afhængige af at også virksomheder og borgere træffer klimabevidste valg. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet seks mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Lavere energiforbrug i de kommunale ejendomme Energiforbruget i de kommunale ejendomme skal reduceres med 11,2 % i 2020 svarende til MWh jf. Energihandlingsplan 4,3 % 5,7 % 7,1 % 8,5 % I 2012 var forbruget MWh. Nedbringe CO 2 udledning Niveauet skal nedsættes med 40 % i 2020 set i forhold til niveauet i Målet gælder for Gladsaxe Kommunes fysiske - 30 % - 35 % areal som helhed. Nedbringe CO 2 udledning Andelen af cykelture, som Gladsaxes borgere foretager sig 1 % 3,75 % 7,5 % 11,25 % skal øges med 15 % over en 5-årig periode. Nedbringe CO 2 udledning Passagerantallet i den samlede kollektive trafik skal stige 25 7,5 % 10 % 12,5 % 15 % % over en 10 årige periode i forhold til niveauet i Mindre belastning på kloaksystemet, så der opleves færre oversvømmelser Antal husstande som helt eller delvist er koblet af det fælleskloakerede system i forhold til regnvandsbehandling skal stige. I 2013 var antallet 750 husstande. Husholdningsaffald skal genanvendes 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. I 2012 var andelen 22 %. 28 % 30 % 35 % 40 %

14 Klimabevidste valg Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at fremme klimabevidste valg. Disse er kort beskrevet nedenfor. Fjernvarmeudbygning Parcelhusejerne i Gladsaxe tilbydes fra 2015 at få skiftet deres olie og naturgasfyr til fjernvarme. De første parcelhusområder som får mulighed for at skifte, ligger omkring Søborg Hovedgade. Når 50 procent af ejerne på en vej har indgået en aftale om levering af fjernvarme, starter nedgravningen af fjernvarmerørene i vejene. I 2015 budgetteres der med, at der tilsluttes 500 nye kunder til Gladsaxe Fjernvarme. Tilbud til grundejere om energirenovering Gladsaxe Kommune og HusetsEnergi.dk har indgået et samarbejde om at energioptimere private boliger i kommunen. Det betyder, at boligejere i Gladsaxe Kommune kan få et gratis og uvildigt energitjek af deres bolig efter først til mølle princippet og gratis adgang til en energiberegner på nettet. Energitjekket følges op af en energi- og økonomirapport med en oversigt over mulige projekter, som boligejeren kan gå videre med. Det skønnes, at Gladsaxe Kommune i 2015 vil bruge cirka 0,6 millioner kroner til tilbud til grundejere om energirenovering. Dette dækkes igennem CO2 handlingsplanen samt den Grønne udviklingspulje, hvor der afsat henholdsvis 0,5 millioner kroner og 1,0 millioner kroner i Flere elbiler i Gladsaxe Det er svært at knække CO2-udledningen fra trafikken. Derfor er det vigtigt, at kommunerne går foran i omstillingen til mere CO2 venlige køretøjer. Gladsaxe Kommune er i fuld gang med at omstille cirka 25 procent af vognparken til elbiler. Det betyder, at infrastrukturen for elbiler i Gladsaxe bliver forbedret. I 2015 bliver der opstillet et større antal ladestandere på offentlige arealer i kommunen, som også vil være tilgængelige for borgernes elbiler. Derudover har alle boligselskaber fået tilbud om støtte til ladestandere, hvis de ønsker at reservere nogle af deres parkeringspladser til elbiler. Det skønnes, at Gladsaxe Kommune i 2015 vil bruge cirka 0,3 millioner kroner til opstilling af nye ladestandere. Finansieringen sker via CO2 handlingsplanen samt den Grønne udviklingspulje, hvor der afsat henholdsvis 0,5 millioner kroner og 1,0 millioner kroner i 2015 I 2014 er der udpeget forslag til, hvilke løsninger der kan minimere oversvømmelserne i Buddinge. Der er tale om en kombination af løsninger, som både handler om skybrudsveje og grønne veje, som kan lede vandet hurtigt væk eller forsinke det men også fordybninger og bassiner i parker og på pladser, hvor vandet kan opbevares, før det ledes væk. Derudover vil Gladsaxe Kommune tage fat på at skitsere mulige løsninger for det næste af de 13 områder, som er Bagsværd. Samtidig vil Nordvand være i gang i Gedvad-området med separering af vejvand, som også er en strategi i forhold til at håndtere udfordringen med mere regn i fremtiden. Området omkring Kagsåen er også et risikoområde for oversvømmelser. Her er det aftalt mellem Nordvand, Herlev Kommune og HOFOR at igangsætte et stort helhedsprojekt. Projektet skal udover at mindske risikoen for oversvømmelser omkring åen forbedre vandkvaliteten i åen og samtidig skabe et indbydende natur- og rekreativt område. Alle ovenstående projekter er enten takstfinansieret via Spildevandsplanen eller finansieret via budgettet for Klimatilpasningsplanen. Foruden nye cykelstier til skolebørnene, indeholder 'Gladsaxe Cykler' også en række andre initiativer, som udføres i samarbejde med skoler, lokale virksomheder, handlende, boligselskaber, andre offentlige myndigheder, og den lokale afdeling af Cyklistforbundet. Disse projekter omfatter blandt andet mere og bedre cykelparkering, opsætning af cykelpumper, bedre skiltning og forbedringer på cykelstier og supercykelstier, støtte til virksomhederne i at lave transportplaner med fokus på cykling, projekter der øger trygheden ved at cykle i boligområder, kampagner og skolekonkurrencer samt en lang række andre initiativer for at fremme cyklismen. Flere cyklister kan bidrage til, at trængslen på vejene formindskes og at sundheden blandt kommunens borgere øges. Cykelture udgør gennemsnitligt 23,5 procent af alle de ture, Gladsaxe-borgere har foretaget over de seneste fem år. Dette bringer Gladsaxe i top-fem over de kommuner i Danmark, hvor der cykles mest. Med projektet 'Gladsaxe Cykler ' kommer Gladsaxe Kommunes ambitioner for at fremme cyklismen op i et endnu højere gear. Klimatilpasning i Buddinge og ved Kagså I marts 2014 vedtog Byrådet en ny Klimatilpasningsplan. I planen er der udpeget 13 prioriterede risikoområder, som er hårdest ramt af oversvømmelser, når der er skybrud. Gladsaxe Cykler Gladsaxe Kommune har igangsat et stort cykelby-projekt 'Gladsaxe Cykler', som betyder, at cyklisterne de kommende år får endnu bedre vilkår. Projektet skal blandt andet sikre bedre cykelforhold for Gladsaxes skolebørn gennem anlæg af flere cykelstier

15 Økonomisk råderum Økonomisk råderum Gladsaxe Kommune skal også i de kommende år have et økonomisk råderum, der gør det muligt at fastholde et godt serviceniveau over for borgerne, at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind hvor der opstå et ekstra behov. Vi skal sikre en robust økonomistyring med et hensigtsmæssigt overskud på den strukturelle balance, et lavt gældsniveau og en tilstrækkelig, gennemsnitlig likviditet i kommunen og ikke mindst fastholde Gladsaxe Kommunes position med en skatteprocent blandt de laveste i landet. Sund økonomi er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind, hvor der opstået ekstra behov. Digitalisering er ét blandt flere midler til at realisere målene i kommunestrategien for Ledelse og styring baseret på tillid til de fagprofessionelle et andet. Der er et konstant behov for effektiv opgaveløsning for at fastholde det økonomiske råderum For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Solid likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i 2015, 2016,2017 og 2018 være mindst kroner pr. indbygger, svarende til cirka 160 millioner kroner. 160 millioner kroner 160 millioner kroner 170 millioner kroner 170 millioner kroner Den gennemsnitlige likviditet i 2013 var 253 millioner kroner. Overskud på den strukturelle balance Det strukturelle overskud skal være mindst 200 millioner kroner for at kommunens infrastruktur kan opretholdes og kommunens gæld kan afdrages. 220 millioner kroner 220 millioner kroner 220 millioner kroner 220 millioner kroner Den strukturelle balance var 300 millioner kroner i millioner kroner. Faldende sygefravær blandt kommunens ansatte Gladsaxe Kommune skal ved periodens udløb have et sygefravær, der ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær i hovedstadsregionen på 5,6 % og i Gladsaxe 5,8 % Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner Effektiv opgaveløsning Medarbejdernes trivsel skal fastholdes på et højt niveau i perioden. Ved kommunens interne trivselsmåling i 2012 var 87,6 % af medarbejderne tilfredse. 85 % 85 % 85 % 85 % Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om økonomisk råderum. Disse er kort beskrevet nedenfor. Kommunen har en lav skat, men stadig råderum til investeringer Gladsaxe Kommune har en lav skat og sænker også skatten i 2015 fra 24,0 til 23,9 procent. Samtidig sænkes dækningsafgiften på erhvervsejendomme sænkes fra 9,8 til 9,6 promille. For at skabe rum til de mange nye tiltag og sikre, at Gladsaxe fortsat har en sund og robust økonomi, fortsætter arbejdet med at effektivisere kommunens drift. Produktivitet Der er i disse år stor fokus på at øge produktiviteten i kommunale sektor. Regeringen har haft nedsat en Produktivitetskommission, som har analyseret dele af den offentlige sektor og påpeget et produktivitetspotentiale herunder i kommunerne. Det er ikke enkelt at øge produktiviteten, da produktivitet ikke nødvendigvis handler om, 'at medarbejderne generelt skal løbe stærkere', men om hvordan kerneopgaverne løses bedre, således den oplevede værdi hos borgerne højnes. Det kan blandt andet være via ændrede arbejdsgange, afbureaukratisering, indførelse af ny teknologi, digitalisering og ændret organisation. I Gladsaxe Kommune gennemføres der i 2014 og 2015 produktivitetsanalyser på ældreområdet. Gladsaxe Kommune opretter en stilling som borgerrådgiver For at styrke borgernes retssikkerhed opretter Gladsaxe Kommune en stilling som borgerrådgiver. Borgerrådgiverens opgave er først og fremmest at yde råd og vejledning til borgerne om deres sager i kommunen. Rådgiveren kan også komme med anbefalinger om, hvor kommunens forvaltning og service over for borgerne kan forbedres, men rådgiveren er ikke en klageinstans, der kan ændre forvaltningens afgørelser. Inden stillingen oprettes gennemføres en undersøgelse af erfaringerne i andre kommuner, om hvilke opgaver, der med fordel kan placeres hos rådgiveren, om ressourceforbruget ved funktionen og om effekten af indsatsen. Stillingen oprettes som en forsøgsordning fra andet halvår 2015 til udgangen af

16 Sådan bruger vi pengene kommunens driftsbudget Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Kommunes driftsbudget dækker udgifter til at drive kommunens mange forskelligartede opgaver. De store driftsområder er blandt andet dagtilbud, skoler, beskæftigelsesområdet, hjemmepleje, seniorscentre, vejvedligehold og renovation. Endvidere udbetales en lang række ydelser til kommunens borgere. For eksempel kontanthjælp, arbejdsløsheds- og sygedagpenge, førtidspensioner, boligstøtte og folkepension. En stor del af driftsbudgettet fremskives fra tidligere år. Men der er også afsat midler til nye initiativer, som blandt andet er beskrevet i rapportens tidligere afsnit. Det økonomiske råderum til de nye initiativer er hovedsageligt finansieret via effektiviseringer på andre områder. Fordeling af budget på opgaveområder Der er i budget 2015 afsat millioner kroner til de løbende bruttodriftsudgifter for både det skattefinansierede område og forsyningsområdet. Når driftsindtægter fra eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud og de statslige refusioner til overførselsydelser trækkes fra, har kommunen nettodriftsudgifter på millioner kroner i Der i perioden prioriteret i alt 58 millioner kroner til nye driftsaktiviteter. Herudover er der afsat 54 millioner kroner ekstra på driftsbudgettet som følge af, at befolkningstallet forventes at stige mere end tidligere forudsat. På anlægsbudgettet er der i alt for det skattefinansierede område og på forsyningsområdet afsat bruttoudgifter på 224 millioner kroner i Når indtægterne fratrækkes, er der nettoanlægsudgifter på 212 millioner kroner. Samlet for drift og anlæg inklusive renteudgifter er der afsat bruttoudgifter på millioner kroner i Fordelingen af bruttodrifts- og anlægsudgifter fremgår af figur 2. F ig ur 2. G lads axes s amlede budg et 2015 for bruttodrifts - og anlæg s udg ifter s amt renter. I alt mio. kr. Renovation og fjernvarme Kultur, Fritid og Idræt 180 Dagtilbud og klubber Miljø 19 I de følgende afsnit vises fagudvalgenes nettodriftsbudgetter. Kommunens budget til nye anlægsaktiviteter fremgår af næste afsnit. Renteudgifter 37 Politisk og administrativ organisation 712 Trafik og infrastruktur 137 Undervisning 688 Sociale opgaver Ældre 746 Beskæftigelse Figur 2. Gladsaxes samlede budget 2015 for bruttodrifts- og anlægsudgifter samt renter. I alt millioner kroner

17 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er også ansvarligt for den fysiske planlægning og for administrationen. Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet og kommunens borgere og virksomheder. Børne- og Undervisningsudvalget Området omfatter undervisning af børn og unge, skolefritidsordninger, dagtilbud, dagpleje og klubber, børnesundhed, udsatte børn og unge samt specialtilbud til børn og unge. Ejendomsdrift og -vedligeholdelse 13 Rengøringsservice, betjentservice m.v. 75 Byrådsmedlemmer, valg med mere 11 Dagtilbud 344 Sundhed 37 Unge 17 Støttekrævende børn og unge 247 Skoler 576 Administrative udgifter og indtægter 472 Familie og rådgivning 78 Økonomiudvalgets nettodriftsbudget udgør 570 millioner kroner i 2015 Børne- og Undervisningsudvalget samlede nettodriftsbudget udgør millioner kroner i

18 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Miljøudvalget Området omfatter Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliografen, Musik- og Billedskolen samt en række andre kulturtilbud inden for billedkunst og tea- ter, idrætsanlæg, Telefonfabrikken, Borgernes hus, øvrige fritidsbygninger samt tilskud til foreninger og aftenskoler. Området omfatter miljø, vandløb, vandforsyning, spildevand, fjernvarme samt renovation, herunder genbrugsstationen. Kommunen fungerer som myndighed på de pågældende områder, mens Nordvand A/S står for drifts- og anlægsopgaverne på vandforsynings- og spildevandsområdet. Desuden udføres vedligeholdelsesarbejde på fjernvarmenettet. Fritid 13 Folkeoplysning og unge 19 Miljø 11 Renovation 67 Fælles formål 7 Idræt 34 Kunst og kultur 3 Biblioteker 47 Fjernvarmeforsyning 116 Kultur-, Fritids og Idrætsudvalgets nettodriftsbudget udgør 123 millioner kroner i 2015 Miljøudvalgets samlede bruttodriftsbudget er på 194 millioner kroner i Udgifterne til fjernvarme og renovation balancerer over tid med indtægterne fra brugerne

19 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Trafik- og Teknikudvalget Beskæftigelsesudvalget Området omfatter vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, vedligeholdelse af offentlige parker og grønne arealer, byggesags- behandling, digitale kort på Gladsaxes hjemmeside samt skadedyrsbekæmpelse. Området omfatter aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension, integration af flygtninge og indvandrere samt visse sociale udgifter. Gebyrer for sagsbehandling på byggeområdet -2 Digitale kort og GIS 1 Kollektiv trafik, vejbelysning og øvrige signalanlæg 45 Ressourceydelse 19 Revalidering 4 Udgifter til ansatte i løntilskud 59 Sygedagpenge 69 Integration af flygtninge og indvandrere 8 A-dagpenge 128 Driftsafdelingen og vintertjeneste 46 Kontanthjælp og uddannelseshjælp 174 Førtidspension 194 Aktivering af ledige 23 Øvrige driftsudgifter 38 Trafik- og Teknikudvalgets samlede nettodriftsbudget er på 90 millioner kroner i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets samlede nettodriftsbudget udgør 716 millioner kroner i

20 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Seniorudvalget Sundheds- og Handicapudvalget Området omfatter træning, pleje og rehabilitering til Gladsaxe Kommunes borgere. Herunder driften af kommunens seniorcentre, Trænings- center Gladsaxe og ældrevenlige boliger samt udgifter til hjælpemidler. Området omfatter kommunens opgaver for voksne borgere med psykiske og fysiske handicaps og psykisk syge, beskyttet beskæfti- gelse, aktivitets- og samværstilbud, sundhed og frivilligt socialt arbejde. Hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi 45 Pensionistrejser og kurser 7 Boligssikring og andre overførsler 75 Sundhed Misbrug og boligsocial indsats Psykiatri og Handicap 219 Træning, pleje og rehabilitering 541 Medfinansiering af sundhedsvæsen 270 Seniorudvalgets samlede nettodriftsbudget udgør 593 millioner kroner i 2015 Sundheds- og Handicapudvalgets samlede nettodriftsbudget udgør 605 millioner kroner i

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Politiske effektmål

Politiske effektmål Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet 07-11-2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med beskæftigelsesordførerne fra Venstre,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Budgetaftale 2014 2017 Indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Konservative og Det Radikale Venstre.

Budgetaftale 2014 2017 Indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Konservative og Det Radikale Venstre. Budgetaftale 2014 2017 Indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Konservative og Det Radikale Venstre. 1. Indledning Administrationens budgetforslag blev offentliggjort den 23. august

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere