Budget Miljø og forsyning. Gladsaxe Kommune. Økonomisk Sekretariat. Rådhus Allé Søborg. gladsaxe.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budget 2015. Miljø og forsyning. Gladsaxe Kommune. Økonomisk Sekretariat. Rådhus Allé 7. 2860 Søborg. gladsaxe.dk"

Transkript

1 Miljø og forsyning Gladsaxe Kommune Økonomisk Sekretariat 62 Rådhus Allé Søborg gladsaxe.dk 62 Layout: Grafia ApS Omslag: Mette Edlers November 2014 Budget og budgetoverslag

2 Forord Budget 2015 fastholder Gladsaxe som en stærk velfærdskommune i økonomisk balance. Indhold Budgettet for 2015 blev vedtaget 8. oktober Forligspartierne bag budgettet er Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Dermed står 22 ud af Byrådets 25 medlemmer bag budgettet. Budgettet for 2015 afspejler, at Gladsaxe Kommune fortsat har en sund og stabil økonomi, som giver økonomisk råderum til at bevare høj service og investere i fremtiden. Vi ønsker både vækst og velfærd i Gladsaxe Kommune og arbejder aktivt efter de politiske pejlemærker, som er angivet i kommunestrategien for indeværende Byrådsperiode, og som blev vedtaget på samme tid som budgettet. De seneste år er der investeret massivt i kommunens folkeskoler, og dermed skabt gode rammer for målsætningen om, at alle børn skal lære mere. Der er og skal fortsat være stor fokus på, hvordan skolerne tilpasses og indrettes, så alle børn og unge får det bedst mulige afsæt for at få uddannelse og job. Den nye Ungeenhed skal sikre, at alle unge får en uddannelse efter folkeskolen. Der planlægges at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere samt at renovere 20 kommunale boliger til midlertidigt ophold i området omkring Kellersvej. Der igangsættes ligeledes en renovering af den gamle del af Træningscenter Gladsaxe. Der er afsæt midler til en styrket psykiatriindsats, og ældreområdet får et permanent løft via den såkaldte 'ældremilliard'. Gladsaxe Byråd... 4 Indledning... 6 De overordnede rammer for budget Levende by i vækst Alle børn skal lære mere Unge i uddannelse og job Bydele i social balance Flere borgere skal leve sundere Alder ingen hindring Indhold I budget 2015 er der sat penge af til at sikre forsat vækst og udvikling, at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø i vores folkeskoler, at fremtidssikre dagtilbuddene til førskolebørn, at styrke psykiatriindsatsen, at sikre social balance samt at fortsætte en offensiv miljøindsats. Indbyggertallet i Gladsaxe er stigende og erhvervslivet klarer sig godt. Denne udvikling skal vi understøtte ved at videreudvikle Gladsaxe som en levende by. Vi har fokus på at skabe grønne oaser med gode muligheder for leg og bevægelse. Vi opgraderer byens hovedstrøg og arbejder med at udnytte de udviklingsmuligheder den kommende letbane fører med sig. Gode dagtilbud er vigtigt for alle kommunens børnefamilier. I de kommende år udbygger vi vores dagtilbud for førskolebørn, så børnene har de bedst mulige rammer for at lære og udvikle sig. Samtidig sikrer vi, at der plads til de børn, som følger af, at flere bosætter sig i Gladsaxe. De seneste års koncentrerede indsats for at styrke sammenhængskraften og skabe bydele i social balance fortsætter. Ligeledes fortsætter den ambitiøse indsats på miljøområdet blandt andet med klare mål for CO2-reduktion og en klimaplan som blandt andet har fokus på at minimere oversvømmelser som følge af skybrud. Samlet er der med budget 2015 igangsat mange nye initiativer. Det har vi råderum til, fordi vi løbende arbejder med at effektivisere vores opgavevaretagelse. I de kommende år vil der være øget fokus på at frigøre ressourcer gennem langsigtede strukturelle tiltag, som for eksempel organisationsændringer, digitalisering og bedre udnyttelse af vores bygninger. Du kan læse mere om de forskellige initiativer her i budgettet, og få mere detaljerede oplysninger på gladsaxe.dk/budget2015. God læselyst! Klimabevidste valg Økonomisk råderum Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Anlæg Nøgletal for aktiviteten Takster Hovedoversigt Sammendrag af budget Beslutningsnoter Karin Søjberg Holst, borgmester 3

3 Gladsaxe Byråd Gladsaxe Byråd Karin Søjberg Holst (A) Borgmester Trine Græse (A) Ole Skrald Rasmussen (A) Tom Vang Knudsen (A) Susanne Palsig (F) Serdal Benli (F) 1. viceborgmester Michele Fejø (I) Katrine Skov (A) Eva Nielsen (A) Kristine Henriksen (A) Peter Berg Nellemann (A) Kristian Niebuhr (O) Mogens Camre (O) Klaus Kjær (O) Camilla Pedersen (A) Jakob Skovgaard Koed (A) Ebbe Skovsgaard (V) Kim Wessel-Tolvig (V) Lone Yalcinkaya (V) Pia Skou (V) Claus Wachmann (B) Lars Abel (C) 2. viceborgmester Trine Henriksen (Ø) Susanne Yazdanyar (Ø) Flemming Holst (Ø) Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten 4 4 5

4 Indledning De overordnede rammer for budget 2015 Indledning De overordnede rammer for budget 2015 Budget 2015 giver et overblik over kommunens økonomi de næste fire år, og nye aktiviteter og tilpasninger bliver præsenteret. Det indledende kapitel De overordnede rammer for budget 2015 tegner det overordnede billede af Gladsaxe Kommunes økonomi og de strategiske pejlemærker for kommunens udvikling. Kapitlet beskriver, hvordan udgifterne og indtægterne udvikler sig og hvad det betyder for udviklingen i likviditeten. I de efterfølgende kapitler rettes fokus mod de væsentligste konkrete nye tiltag og ændringer, som Gladsaxes borgere vil opleve i de kommende år. Kapitlerne er struktureret efter de målsætninger (temaer), som fremgår af kommunestrategien , og som angiver retningen for kommunens udvikling i de kommende år. Kommunestrategien for indeholder en række konkrete målsætninger, som der årligt skal følges. Disse fremgår i forlængelse af hvert tema. Målsætningerne i kommunestrategien for s primære fokus er de udfordringer, som kræver en særlig tværgående indsats og målsætningerne rummer derfor ikke hele den kommunale opgaveløsning. Kommunens fagudvalg har ansvar for at omsætte strategien til handling og har desuden ansvar for at sikre en stabil drift for kommunens mange forskellige aktiviteter og kerneopgaver. I forlængelse af beskrivelserne af de konkrete nye initiativer vises udvalgenes drifts- og anlægsbudget for Dette giver et overblik over, hvordan budgettet fordeler sig mellem de forskellige fagområder i kommunen. Dette suppleres med oversigter over de vigtigste nøgletal for aktiviteterne på fagområderne. Nøgletallene giver et indblik i den volumen, der knytter sig til de mange forskellige opgaver, som kommunen varetager. Ligeledes er der en oversigt over taksterne Herefter følger en hovedoversigt over budgettet og en bevillingsoversigt. Alle kommuner skal offentliggøre netop disse oversigter efter en fast skabelon. Det betyder, at oversigterne kan sammenlignes fra år til år og fra kommune til kommune. Budget 2015 afsluttes med en oversigt over beslutningsnoter til budgettet. Beslutningsnoter er en oversigt over analyser, undersøgelser og andet, som det politisk er besluttet at sætte i gang, så Gladsaxe Kommune fortsat kan være i udvikling. Der findes også en bilagssamling til Budget Bilagssamlingen indeholder en detaljeret gennemgang af budgettet på alle udvalgsområder. Bilagssamlingen findes ligesom budgettet på gladsaxe.dk/budget2015. Budgetaftalen Budget 2015 afspejler, at Gladsaxe har en sund og robust økonomi, hvor der er råderum til at investere i fremtiden samtidig med at det høje serviceniveau bevares. Budgettet sikrer fortsat vækst og udvikling i Gladsaxe, optimale rammer for indkøring af folkeskolereformen, en kommune i social balance, en forstærket indsats i forhold til klima og miljø og endelig at arbejdet med at effektivisere kommunens opgavevaretagelse fortsættes. Strategier for den overordnede udvikling i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har formuleret en vision, som er udgangspunktet for den måde vi tænker udvikling, vækst og velfærd. Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance. Byrådet har vedtaget en kommunestrategi for byrådsperioden. Kommunestrategien udstikker den politiske retning og angiver otte overordnede mål på en række prioriterede områder, som sikrer at Gladsaxe er en kommune i social og miljømæssig balance. Byrådet har også vedtaget en selvstændig vækststrategi, som særligt sætter fokus på at fastholde og tiltrække arbejdspladser samt at tiltrække flere borgere, der bidrager til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv. Forventet befolkningsudvikling Gladsaxe Kommune er i vækst. I de senere år har der været en stigning i antallet af indbyggere i kommunen. Og denne udvikling forventes at fortsætte. Flere indbyggere har betydning for befolkningssammensætningen og udgifterne til velfærd. Den ændrede befolkningssammensætning betyder flere udgifter på såvel skole og dagtilbudsområdet som på ældreområdet, fordi der er flere børn og ældre i 2014-prognosen end i prognosen

5 De overordnede rammer for budget 2015 De befolkningstal, der er forudsat i budget fremgår af tabellen nedenfor. Befolknings- tallet i 2013-prognosen er gengivet nederst i tabellen. Befolkningsudviklingen i Gladsaxe Kommune Antal borgere år år år år år år prognosen i alt Budgettet i kroner og ører De budgetterede udgifter og indtægter i 2015 til og med 2018 er vist i resultatopgørelsen nedenfor. Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er budgetteret med samlede skatteindtægter på millioner kroner i Det forventes, at skatteindtægterne stiger til millioner kroner i 2018 som følge af udviklingen i indbyggernes samlede lønindkomster. Indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet er budgetteret med 687 millioner kroner i Det forventes at disse indtægter falder i 2016 og Det skyldes, at et ekstraordinært generelt tilskud på tre milliarder kroner til kommunerne bortfalder fra prognosen i alt ) 1) : Prognose for det samlede indbyggertal Økonomien i Gladsaxe Den overordnede ramme for kommunens økonomiske handlerum fastsættes i aftalen om kommunernes økonomi, som er indgået mellem KL og regeringen. I aftalen for 2015 videreføres de seneste års restriktive økonomiske politik overfor kommunerne. Perspektivet de kommende år er nulvækst og rammen for de samlede kommunale serviceudgifter i 2015 er på samme niveau som i Ligeledes er der fastsat et loft for de samlede kommunale anlægsudgifter. Forudsætningen om nulvækst i serviceudgifterne i 2015 betyder, at der er brug for en fortsat konsolidering og tilpasning af budgettet for at skabe mulighed for udvikling og fornyelsen af kommunens aktiviteter. Kommunen har i flere år arbejdet aktivt med at sikre en effektiv drift, så den kan håndtere de udfordringer som følger af, at indbyggertallet stiger og at kommunen tiltrækker virksomheder. Resultatet af den løbende effektivisering og de øgede skatteindtægter er, at forholdet mellem Gladsaxe Kommunes driftsudgifter og løbende indtægter er i en fornuftig balance. Økonomien er derfor grundlæggende sund. Men der er behov for konstant fokus på, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt. Dette skal ske i et konstruktivt samspil mellem ledelse, institutioner og medarbejdere. Det sker blandt andet ved løbende omprioriteringer og effektiviseringer i driften. Men der er også behov for fokus på langsigtede strukturelle tiltag, hvor ændringer i arbejdsgange, organisation, udnyttelse af bygninger og opgaveløsning kan frigøre ressourcer til andre formål. Resultatopgørelse i millioner kroner, løbende priser I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (netto) Driftsresultat Anlægsresultat (netto) Drifts- og anlægsresultat i alt Renteudgifter (netto) Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsområdet (fjernvarme og renovation) Driftsresultat inklusiv renter Anlægsresultat Resultat af forsyningsområdet Årets resultat i alt Strukturel balance (driftsresultat inklusiv renteudgifter)

6 De overordnede rammer for budget 2015 Der er budgetteret med nettodriftsudgifter på millioner kroner i Nettodriftsudgifterne er driftsudgifterne fratrukket eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud og statslige refusioner til overførselsydelser. Frem mod 2018 er der budgetteret med, at nettodriftsudgifterne stiger til millioner kroner svarende til den almindelige pris- og lønudvikling. Som det fremgår af resultatopgørelsen, viser årets resultat i 2015 et overskud på 111 millioner kroner. I 2016 og 2017 forventes resultatet stort set at balancere, mens der igen forventes et overskud på 115 millioner kroner i I alle årene er der et overskud på den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter. Den strukturelle balance er et udtryk for, om de løbende driftsudgifter og -indtægter balancerer. Et strukturelt overskud sikrer, at der er midler til at foretage anlægsinvesteringer og til at afdrage gæld. Det strukturelle overskud ligger i hele budgetperioden på mellem 205 og 320 millioner kroner. Dette er et udtryk for, at økonomien grundlæggende er sund. Også låneoptagelse, afdrag på lån med videre påvirker kommunens likviditet, det vil sige indestående på bankkonti og værdipapirer. Opgørelsen af likviditetsforbruget og den gennemsnitlige likviditet fremgår af nedenstående finansieringsoversigt. Finansieringsoversigt i millioner kroner, løbende priser Forbrug -/opsparing Årets resultat Likviditetsforbrug vedrørende rådighedsbeløb Videreførelse af driftsbudget Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Likviditetsopsparing i alt Gennemsnitlig likviditet, 31. december Som det fremgår af finansieringsoversigten, udgør den gennemsnitlige likviditet 369 millioner kroner ved udgangen af I årene 2015, 2016 og 2017 er der samlet forudsat låntagning på 38 millioner kroner til udmøntning af klimatilpasningsplanen. Det er forudsat, at kommunens vand- og spildeevandsselskab Nordvand A/S betaler renter og afdrag på disse lån. Kommunens indtægter Gladsaxe Kommunes samlede indtægter er budgetteret til millioner kroner i Fordelingen af indtægterne i vist i figur 1. Den største indtægtskilde er skatterne. Skatteindtægterne er i 2014 budgetteret til i alt millioner kroner. Heraf består 77 procent af indkomstskatter, 11 procent af selskabsskatter og 12 procent af ejendomsskatter. Indkomstskat En anden stor indtægtskilde er drifts- og anlægsindtægter, som er budgetteret til millioner kroner i De består blandt andet af brugerbetaling for dagtilbudspladser, betaling for renovation, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionistkurser, salg af bygninger og ikke mindst refusioner fra staten, som blandt andet dækker en del af udgiften til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Indtægter fra tilskud og udligning med videre udgør 895 millioner kroner i Indtægterne fra tilskud og udligning falder med 78,0 millioner kroner i forhold til Dette skyldes primært, at der sker en øget modregning i forhold til udligning af selskabsskatter, som følge af højere indtægter fra selskabsskatter. Selskabsskat 378 Ejendomsskat 467 Udligning og tilskud 895 Drifts- og anlægsindtægter Figur 1. Bruttoindtægtsbudget I alt millioner kroner

7 Levende by i vækst Vi vil fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder. Levende by i vækst Gladsaxe skal opretholde og udvikle en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kommune, der sætter os i stand til at fastholde velfærd på forkant også om 10, 15 og 20 år. Vi vil være i stand til at se ud over kommunegrænsen og tage et større ansvar. Derfor er målsætningerne at fastholde velfærden, ved: at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder at få flere borgere og gerne mange, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet tre mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige I 2012 var der virksomheder. Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige I 2013 var der arbejdspladser Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige hvert år I 2013 var der boliger Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om en levende by i vækst. Disse er kort beskrevet nedenfor. Ny vækststrategi og GladsaxeLiv Byrådet har afsat en pulje på i alt 70 millioner kroner over de næste fire år til at understøtte kommunens vækststrategi. Puljen er målrettet byens udvikling for at skabe attraktive rammer for både borgere og virksomheder og skal blandt andet anvendes til at finansiere trafikafviklingsprojekter, til signaloptimering, til at opgradere byens hovedstrøg og til at skabe attraktive byrum og hotspots samt grønne oaser i byen. Byrådet har endvidere afsat midler til at gøre en ekstra indsats for at fremme den levende by. Indsatsen rettes imod at udvikle byen der, hvor Gladsaxeborgerne mødes det vi kalder GladsaxeLiv. Byens indretning skal tænkes sammen med kultur- og fritidstilbud samt bevægelse og læring. Ud over GladsaxeLiv vil midlerne til at fremme den levende by i 2015 også gå til at sætte fokus på de unikke fæstningsanlæg, som er et særligt kendetegn ved Gladsaxe. Der gennemføres en analyse af mulighederne for at udnytte befæstningsanlæggene, så de bliver et yderligere aktiv for borgerne og den levende by i vækst. Det samlede budget for indsatsen til at fremme GladsaxeLiv er på 1,9 millioner kroner årligt i både 2015 og Letbanen Ring 3 Letbaneprojektet er i øjeblikket i en fase, hvor der arbejdes med et egentligt forslag for letbanens fysiske indretning. I Gladsaxe Kommune er der i den forbindelse blandt andet taget beslutninger om placering af de seks nye letbanestationer samt den kommende indretning af Buddinge Rundkørsel. På baggrund af forslaget gennemføres der en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). VVM-processen afsluttes i midten af 2015 med en offentlig høring, hvorefter der igangsættes et entreprenørudbud, således anlægsarbejdet kan påbegyndes i slutningen af Letbanen forventes åbnet for passagerdrift senest i Gladsaxe Kommune kommer til at stå for indretning og etablering af forpladser til de seks nye letbanestationer i kommunen. Pladserne skal indrettes med cykelparkering, beplantning og inventar, og der er derfor afsat 1,0 millioner kroner i 2016 og 2,0 millioner kroner i hvert af årene 2017 og Herudover kan midler fra Byrådets vækstpulje bruges til at understøtte, at der skabes attraktive byrum omkring stationerne. Revitalisering af Bagsværd Sø Opgradering af Danmarks Rostadion kobler to ambitiøse formål. Det ene handler om at sikre og forbedre Bagsværd Sø som træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Det andet formål handler om at udvikle de rekreative arealer, så de fremover byder på muligheder for inspirerende og afslappende besøg, et aktivt friluftsliv på sø og land, formidling af områdets lokalhistorie og adgang til områdets skønne og særegne natur. Opgradering af Bagsværd Sø, rocentret og området omkring søen skal være et levende bevis på, hvordan man tilgodeser den professionelle idræt og breddeidrætten og samtidig skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med natur og miljø. Projektet gennemføres sammen med Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er i budget 2015 afsat 5,0 millioner kroner i 2015 og 2016 til projektet. Realiseringen forudsætter endvidere en væsentlig medfinansiering fra eksterne fonde. Tidssvarende boliger på Kellersvej På Kellersvej byggede staten i 1963 nye boliger til handicappede, og siden er området delvist renoveret i Boligerne er ikke tidssvarende

8 Alle børn skal lære mere Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er. Alle børn skal lære mere Der planlægges at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere i i 2017 til Desuden vil der blive renoveret cirka 20 kommunale boliger til midlertidigt ophold. Det er en del af visionen, at Kellersvej-området fysisk åbnes mere mod resten af byen, mens beboerne på området skal kunne færdes trygt på området. Princippet om adskillelse af bolig og ydelse(støtte) skal videreføres, og der er stadig fokus på, at boligen er borgerens private hjem, og borgerne skal så vidt muligt kunne leve et liv på egne betingelser. Fleksibilitet og variation i bred forstand er også nøglebegreber i projektet. Boligerne skal kunne anvendes af forskellige målgrupper, og boligerne skal også give mulighed for varierede og personlig indretning. Der afsættes 25 millioner kroner hvert år i perioden 2015 til 2019 i alt 125 millioner kroner. De første 25 millioner kroner afsættes således i 2015 til dækning af projekteringsudgifter og arkitektkonkurrence. Telefonfabrikken I forbindelse med budgetforlig 2014 blev det besluttet at etablere et spillested i Gladsaxe, fortrinsvis for unge. Som konsekvens forventes det, at kommunen køber den del af Telefonfabrikken, som det kommende spillested skal ligge i. Spillestedet tænkes funktionelt sammen med Telefonfabrikken og vil primært fremstå som rå lokaler. Spillestedet forventes iværksat i Inden da vil der foregå udviklingsprocesser med hensyn til både indretning, organisering og drift af stedet. Dette vil ske med stor inddragelse af de unge og andre brugere. Der er afsat 15,0 millioner kroner i både 2015 og 2016 til etablering af et spillested, og der er fra 2016 afsat 2,0 millioner kroner årligt til driften af et spillested. Langtidsledighed Langtidsledighed gør det væsentligt sværere at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Fra kontrollerede forsøg ved man, at samtaler tidligt i ledighedsforløbet generelt forebygger, at nyledige bliver langtidsledige og at der er positive effekter af virksomhedsrettet aktivering. Jobcentret vil derfor fortsat have fokus på intensive samtaleforløb for nyledige kombineret med en virksomhedsrettet indsats senere i forløbet. Endvidere vil jobcentret have fokus på at udnytte de jobåbninger, der kommer som følge af de store anlægsinvesteringer og arbejde med realkompetencevurderinger og om- og opkvalificering af arbejdskraften med henblik på at skabe en mere stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Behovet for indsatsen for de langtidsledige forstærkes yderligere af, at regeringen i sommeren 2014 har indgået en aftale om en beskæftigelsesreform, hvor et nyt statsligt refusionssystem øger kommunernes incitament til at nedbringe antallet af de langvarige sager på en række forsørgelsesydelser. Alle børn skal have de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund. I Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring. Alle børn skal have medansvar og selvbestemmelse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge sker i tæt samarbejde med forældrene. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprøve skal stige. I 2013 var den gennemsnitlige andel på 35 % 36 % 37 % 38 % 34 %. Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klasses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige 12 % 11,5 % 11 % 10,5 % andel 13 %. Trivslen i folkeskolen skal stige Måling udvikles ultimo Indikatorer afventer udmelding fra Undervisningsministeriet. De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne 'sikker' og 'på vej' skal stige. I skoleåret 2013/2014 var andelen 88,5 %. 89 % 89,5 % 90 % 90,5 % Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at alle børn skal lære mere. Disse er kort beskrevet nedenfor. Skolereform Der er vedtaget en ambitiøs realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Da lærernes undervisningstid kun øges med to timer pr. uge mod forudsat to timer og 15 minutter, afsættes der i budget ,4 millioner kroner til dette formål. Med udgangspunkt i at skabe en sammenhængende dag for det enkelte barn og den enkelte unge, er der gennemført en lang række forandringer af skolens rammer og indhold op til reformens ikrafttræden august For at leve op til målsætningerne i folkeskolereformen er det afgørende, at fokus flyttes fra undervisning til læring. Der er igangsat en række initiativer, der skal sikre, at både lærerne, pædagogerne, de faglige ledere og skolelederne har de bedste forudsætninger og kompetencer for at sikre læring og trivsel for børn og unge

9 Unge i uddannelse og job Alle unge skal have uddannelse og job. Unge i uddannelse og job Disse indsatser skal skabe et fundament for et endnu mere omfattende kompetenceudviklingsprojekt 'Synlig læring'. Synlig læring gennemføres fra 2015 til 2018 i samarbejde med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Derudover planlægger Gladsaxe Kommune i 2015 at opstarte et kompetenceløft af lærere i linjefag, således at kommunen lever op til folkeskolereformens målsætning om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur I Gladsaxe Kommune har der i mange år været fokus på den faglige pædagogiske ramme i børnehusene. For at underbygge og fremtidssikre den høje kvalitet i kommunens dagtilbud er der udarbejdet en strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur, hvor der er fokus på, at skabe de fysiske rammer for faglige, miljømæssige og økonomisk bæredygtige dagtilbud. Strategien implementeres i tre etaper år , samt 2022 og frem, og den indebærer, at der udbygges, nybygges og afvikles børnehuse. Planen for nybygninger og ombygninger er foreløbig opgjort til at koste 133 millioner kroner i anlægsudgifter i perioden Der er i budgettet afsat 12,0 millioner kroner årligt i perioden I budget 2013 og 2014 blev der afsat i alt 30 millioner kroner til implementeringen, så der er afsat i alt 78,0 millioner kroner Professionelt uddannet personale Højt kvalificeret personale er af stor betydning for kvaliteten af lærings- og udviklingstilbuddene i kommunes børnehuse. Det er derfor en målsætning i Gladsaxe Kommune, at andelen af pædagogisk uddannet personale i børnehusene skal stige, så 70 procent af personalet i et børnehus er uddannede pædagoger (på bachelorniveau). Da udviklingen viser et fald i andelen af pædagoguddannede, er der behov for en undersøgelse og afrapportering af, hvad der kan gøres for at opnå målsætningen om 70 procent, inklusiv eventuelle indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse. Der er et stort lokal- og landspolitisk fokus på målsætningen om at få de unge i job og uddannelse. Forventningerne til fremtidens folkeskole er høje, men de unges uddannelsesparathed og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere jobmuligheder afhænger i lige så høj grad af opbakningen hjemmefra og opvækstvilkår i øvrigt. I Gladsaxe Kommune har vi fokus på de unge årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heriblandt også socialt udfordret unge og unge med fysisk eller psykisk handicap. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet tre mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Flere unge skal være uddannelsesparate efter grundskolen Andelen af unge, der afslutter grundskolen med en gennemsnitlig karakter på minimum fire i dansk og matematik skal 84 % 85 % 86 % 87 % stige. I 2013 var andelen 83 %. Flere unge skal gennemføre en Ungdomsuddannelse Andelen af unge (18-24 årige) der gennemfører en ungdomsuddannelse 53,3 % 54 % 54,5 % 55 % skal stige. I 2013 var niveauet 52,7 %. Flere unge skal være selvforsørgede Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9 %. 10 % 9 % 8 % 7 % Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at unge skal i uddannelse og job. Disse er kort beskrevet nedenfor. Virksomhedsrettet indsats Gladsaxe Kommune ønsker at have fokus på den virksomhedsrettede indsats, da der er belæg for, at ledige oftere kommer i arbejde efter ansættelse i virksomhedspraktik eller løntilskud. For de unge er der fokus på kortere virksomhedspraktikker, mens løntilskud i højere grad benyttes for borgere på de øvrige forsørgelsesydelser. De virksomhedsrettede tilbud gives hyppigst igennem kommunens partnerskabsaftaler, men også private og offentlige virksomheder udenfor partnerskabsaftalen anvendes. Endelig vil der blive sat fokus på at forbedre matchingen mellem den ledige borger og virksomhederne i den

10 Bydele i social balance Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Bydele i social balance landsdækkende jobportal 'Jobnet.dk'. Dette sikres ved, at den ledige borgers cv præciseres og målrettes virksomhedernes kompetencebehov. Ungeenhed herunder Social Balance Ungeenheden blev etableret 1. maj 2014 og er indarbejdet i budget med et samlet budget på 27,3 millioner kroner. Etableringen af ungeenheden skal skabe de bedst mulige rammer for en endnu mere helhedsorienteret, koordineret, tværfaglig og effektiv indsats, som kan sikre, at alle unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og kommer i beskæftigelse. Indsatsen for de unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, består i at sikre, at de unge der er tættest på uddannelsessystemet bliver hjulpet videre og påbegynder uddannelse hurtigst muligt. For de unge der umiddelbart har vanskeligere ved at påbegynde uddannelse består indsatsen i at afklare, hvilken uddannelsesvej, den unge skal påbegynde. Indsatsen overfor denne gruppe unge er typisk helhedsorienteret, og mentorstøtte inddrages ofte i forløbet. Endelig har ungeenheden en vigtig rolle i forbindelse med at styrke den sociale balance og indsatsen overfor de unge borgere især i Høje Gladsaxe og Værebro igennem en særlig fremskudt mentorindsats, der primært sigter mod at fastholde de unge i uddannelse samt støtte de unge i at få deres første erfaring med arbejdsmarkedet i fritids- og/eller studiejobs. De igangværende tiltag i Værebro Park og Høje Gladsaxe er eksempler på, at det kræver en langsigtet, målrettet og helhedsorienteret indsats fra alle parter, for at komme de komplekse udfordringer som banderelateret kriminalitet og social ulighed til livs. Derfor er målsætningen om bydele i social balance stadig aktuel også med et forebyggende sigte. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Den sociale balance skal styrkes Mål for social balance udvikles i efteråret Måling udvikles ultimo 2014 Ledighedsniveauet skal nærme sig niveauet for kommunen Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Værebro Park og Høje Gladsaxe og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent 9,5 % 9,0 % 8,5 % 8,0 % i hele Gladsaxe Kommune skal falde. I januar 2014 var forskellen på 10,2 procentpoint. Flere elever skal opnå gode resultater Andelen af unge fra Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Enghavegård Skole, der afslutter grundskolen med mindst karakteren 4 i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen 90 % 65 % 83 % 91 % 66 % 84 % 92 % 67 % 85 % 93 % 68 % 86 % henholdsvis 89,15 %, 64,29 % og 82,22 %. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge fra Skovbrynet Skole, Grønnemose Skole og Enghavegård Skole, der har gennemført en ungdomsuddannelse Måling udvikles ultimo 2014 fem år efter 9. klasse skal stige. Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om bydele i social balance. Disse er kort beskrevet nedenfor. Social balance For at sikre den sociale balance i Gladsaxe Kommune, arbejdes der i det kommende år videre med en lang række projekter blandt andet i Høje Gladsaxe og Værebro. Der vil således fortsat være et stort fokus på, at disse områder, også i fremtiden, skal være gode steder at bo og vokse op i. Samtidigt skal alle børn og unge i disse områder sikres kompetencer, der gør, at de på selvstændig vis kan tage vare på sig selv

11 Flere borgere skal leve sundere Flere borgere skal trives og leve sundere. Det øger borgernes livskvalitet, og mindsker deres risiko for at få en livsstilssygdom. Flere borgere skal leve sundere Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra den sociale særtilskudspulje igen i 2015 bevilget midler til Gladsaxe Kommune; i 2015 udgør beløbet 8,5 millioner kroner. Midlerne skal i 2015 sikre at nye initiativer bidrager til at løfte Gladsaxe Kommunens udsatte boligområder. I arbejdet skal også indgå opfølgning på den sociale helhedsplan for Høje Gladsaxe, der udløber 31. december 2016 og den nye sociale handlingsplan for Værebro, der igangsættes 1. januar Udmøntningen af puljen drøftes i forligskredsen efter inddragelse af lokale interessenter og andre samarbejdspartnere. Uligheden i sundhed skal mindskes. Det er vigtigt, at Gladsaxe Kommune har fokus på at bedre sundheden blandt de borgere, som er socialt dårligt stillet. Indsatsen fokuserer særligt på borgere med lav uddannelse, lav indkomst, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlige boligforhold, og ofte også misbrug af alkohol og stoffer, psykisk sygdom, handicap eller hjemløshed. Gladsaxe Kommune er nået langt i opbygningen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen, men står stadig over for store udfordringer, når det for eksempel gælder lighed i sundhed, lav middellevetid og færre raske leveår efter 60 år. Vi ved, at en sund og aktiv livsførelse har betydning for indlæringen hos børn og unge, og at det nedbringer risikoen for kroniske sygdomme i seniortilværelsen. Målsætningen, om at flere borgere skal leve sundere, gælder derfor både børn, unge, voksne og ældre, og vi skal fremadrettet have et særligt fokus på dem, som er socialt dårligst stillet. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Bedre mental sundhed Andelen af borgere (fra 16+ årige) med et dårligt mentalt helbred skal falde. I 2013 var andelen 13 %. (Opgøres kun hvert fjerde år.) Alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Andelen af 9. klasseselever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal reduceres. I 2013/2014 var andelen 38 %. Færre daglige rygere Andelen af daglig rygere (fra 16+ årige) skal falde. I 2013 var andelen 16 %. (Opgøres kun hvert fjerde år.) Flere skal leve sundere Andelen af børn og unge med normalvægt skal stige. I 2013 var andelen ved 9. klasseundersøgelse 75 %. Opgørelsen af målet baserer sig på BMI % 37 % 36 % 34 % 33 % % 76 % 77 % 78 % 79 %

12 Alder ingen hindring Uanset alder er borgere i Gladsaxe en mangfoldig gruppe, som skal mødes individuelt. Der ligger et stort potentiale i at nedbryde fokus på aldersgrænser og anerkende de ældre borgeres engagement og deltagelse som aktive medborgere i kommunen. Alder ingen hindring Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at flere borgere skal leve sundere. Disse er kort beskrevet nedenfor. Styrket psykiatri indsats Gladsaxe Kommune ønsker at styrke og udvikle indsatsen på det psykosociale område. Der er behov for at se på borgerens samlede livssituation og koble den socialfaglige indsats med tiltag, der kan forbedre borgerens sundhed og eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Det indebærer øget samarbejde internt for eksempel i rehabiliteringsteamet, hvor fagpersoner fra blandt andet forebyggelsescenter, jobcenter og det psykosociale område, i samarbejde med borgeren, planlægger borgerens forløb. En styrket helhedsindsats indebærer også mere samarbejde med eksterne parter, så som praktiserende læger og behandlingspsykiatrien. Der afsættes årligt 0,5 millioner kroner i 2015 og frem til ansættelse af en fagspecialist til psykiatriområdet. Herudover afsættes 0,5 millioner kroner til akutindsats for borgere med psykosociale vanskeligheder. Madordning på Kagsåhuse Fra 2015 etableres der madordning tre dage om ugen på botilbuddet Kagsåhuse. Kagsåhuse er et botilbud til borgere med psykosociale problemer og et mangeårigt alkoholmisbrug. Målet med Kagsåhuse er at yde hjælp, omsorg og støtte med henblik på at kunne fungere så normalt som muligt. Med madordningen får beboere mulighed for, sammen med personale, at tilberede sin egen mad til gavn for sin sociale og sundhedsmæssige tilstand og udvikling. Der afsættes 0,27 millioner kroner fra til ordningen. Mere tid til idræt lokalt Der er i budget 2015 afsat 1,0 millioner kroner til reduktion af indtægtskrav. Det reducerede krav til egenindtjening for idrætsanlæggene vil betyde, at idrætsanlæggenes kunstgræs dels åbnes for brug hele året og at udlejning til eksterne brugere ikke vil ske på bekostning af den hjemhørende foreningsidræt på idrætsanlæggene. Hvor en almindelig idrætshal i løbet af sæsonen normalt anvendes til træning på hverdage og turnering og stævner i weekender, foregår der ikke turnerings- eller stævneaktiviteter i Gyngemosehallen. Tiderne i weekenden har hidtil delvis været udlejet til eksterne brugere, hvilket med et reduceret krav til idrætsanlæggenes egen-indtjening, giver plads til at foreningsidrætten kan udvide deres aktiviteter i weekenden og afprøve nye muligheder i den forbindelse. Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Fastholdelse af et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt kræver, at den enkelte borger til enhver tid sidder for bordenden. Borgerne skal tage medansvar for eget liv, også når det er den tredje eller fjerde alder, der står for døren. Flere ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. Men selvom andelen af aktive og raske ældre er stigende, omtales de ældre borgere ofte stadig samlet som en befolkningsgruppe, der har behov for megen hjælp i form af omsorg og pleje. Mange er derfor bekymrede for de nationale og kommunale budgetter. Målsætningen om alder ingen hindring handler om at se og møde kommunens borgere uanset alder som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Færre forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde for borgere 7,2 % 7,1 % 7,1 % 7,0 % over 65 år. I 2013 var andelen 7,2 %. Færre indlæggelser med knoglebrud Faldscreeninger påbegyndes i Andelen af borgere over 65 år, der bliver indlagt med knoglebrud skal falde, som følge af forbedret funktionsniveau ved Måling udvikles primo faldscreening. Færre borgere har behov for varig hjælp Andelen af borgere over 65 år, der modtager varig hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) skal falde hvert 11,2 % 11,0 % 10,9 % 10,7 % år, selvom antallet af ældre stiger. Primo 2014 var andelen 11,3 %. Flere borgere har et socialt netværk Andelen af borgere over 65 år der har kontakt med andre (familie, venner, naboer) skal stige. (Opgøres kun hvert Måling udvikles i efteråret 2014 fjerde år)

13 Klimabevidste valg Vi vil fremme klimabevidste valg. Klimabevidste valg Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om alder ingen hindring. Disse er kort beskrevet nedenfor. Modernisering af Træningscenter Gladsaxe Gladsaxe Kommune skal tilbyde borgerne gode og moderne forhold ved træningsforløb på Træningscenter Gladsaxe. Derfor vil Gladsaxe modernisere den del af Træningscenter Gladsaxe, som ikke tidligere er blevet renoveret. Der vil blive udarbejdet en samlet plan for modernisering og ombygning, som skal sikre særligt fokus på rehabiliteringspladser og træningsforhold. Derudover skal den samlede plan indeholde overvejelser om, hvordan området ved Træningscenter Gladsaxe kan udvikles. Der afsættes 1,0 millioner kroner i 2015 til arbejdet. Der afsættes endvidere 2,1 millioner kroner i 2015 til renovering af caféen på Træningscenter Gladsaxe. Permanent løft af ældreområdet Der er i forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2014 permanent afsat 1 milliard kroner årligt i en pulje til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2015 betyder det, at Gladsaxe vil få tilført 11,7 millioner kroner fra 'ældremilliarden' udover det budget, som politisk er fastsat. Midlerne vil gå til ansættelse af mere social og sundhedspersonale for at styrke indsatsen over for borgerne på kommunens seniorcentre, Træningscenter Gladsaxe og i Hjemmeplejen. Ny velfærdsteknologi For at give borgerne en nemmere hverdag og mere selvbestemmelse over eget liv, er der fortsat stort fokus på udvikling af velfærdsteknologi. I 2015 vil Gladsaxe Kommune blandt andet arbejde videre med indsatsområderne hjælp til løft, bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter og vasketoiletter. Formålet er at skabe velfærdsteknologiske løsninger for at øge borgernes selvhjulpenhed og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Gladsaxe Kommune har for eksempel allerede fået installeret adskillige vasketoiletter på de forskellige seniorcentre, rehabiliteringspladser, rådhuset og hovedbiblioteket, og der kommer flere i 2015, ligesom de andre teknologier også er i fuld gang med at blive implementeret. Der er i alt afsat 3,0 millioner kroner årligt til afprøvning og indførelse af velfærdsteknologi i Gladsaxe. Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 40 procent mindre CO2 i 2020 og om at genanvende 50 procent af borgernes affald i Vi vil både forebygge for at bremse fremtidens klimaforandringer og tilpasse byen til et forandret klima, så skaderne fra skybrud bliver færre. Vi vil have mere vedvarende energi og bruge regnvandet som ressource. Vi vil hele tiden træffe de kloge og bæredygtige klima- og miljøvalg. Og vi vil samarbejde med borgere og virksomheder og gøre det let for dem at træffe bæredygtige valg. Gladsaxe Kommune har arbejdet med klimaudfordringerne i en lang årrække. Med CO2 og Miljøplanen har kommunen skruet yderligere op for ambitionsniveauet. Gladsaxe Kommune som virksomhed går selv forrest på klima og miljøområdet, men overfor en global udfordring er vi afhængige af at også virksomheder og borgere træffer klimabevidste valg. For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet seks mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Lavere energiforbrug i de kommunale ejendomme Energiforbruget i de kommunale ejendomme skal reduceres med 11,2 % i 2020 svarende til MWh jf. Energihandlingsplan 4,3 % 5,7 % 7,1 % 8,5 % I 2012 var forbruget MWh. Nedbringe CO 2 udledning Niveauet skal nedsættes med 40 % i 2020 set i forhold til niveauet i Målet gælder for Gladsaxe Kommunes fysiske - 30 % - 35 % areal som helhed. Nedbringe CO 2 udledning Andelen af cykelture, som Gladsaxes borgere foretager sig 1 % 3,75 % 7,5 % 11,25 % skal øges med 15 % over en 5-årig periode. Nedbringe CO 2 udledning Passagerantallet i den samlede kollektive trafik skal stige 25 7,5 % 10 % 12,5 % 15 % % over en 10 årige periode i forhold til niveauet i Mindre belastning på kloaksystemet, så der opleves færre oversvømmelser Antal husstande som helt eller delvist er koblet af det fælleskloakerede system i forhold til regnvandsbehandling skal stige. I 2013 var antallet 750 husstande. Husholdningsaffald skal genanvendes 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. I 2012 var andelen 22 %. 28 % 30 % 35 % 40 %

14 Klimabevidste valg Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at fremme klimabevidste valg. Disse er kort beskrevet nedenfor. Fjernvarmeudbygning Parcelhusejerne i Gladsaxe tilbydes fra 2015 at få skiftet deres olie og naturgasfyr til fjernvarme. De første parcelhusområder som får mulighed for at skifte, ligger omkring Søborg Hovedgade. Når 50 procent af ejerne på en vej har indgået en aftale om levering af fjernvarme, starter nedgravningen af fjernvarmerørene i vejene. I 2015 budgetteres der med, at der tilsluttes 500 nye kunder til Gladsaxe Fjernvarme. Tilbud til grundejere om energirenovering Gladsaxe Kommune og HusetsEnergi.dk har indgået et samarbejde om at energioptimere private boliger i kommunen. Det betyder, at boligejere i Gladsaxe Kommune kan få et gratis og uvildigt energitjek af deres bolig efter først til mølle princippet og gratis adgang til en energiberegner på nettet. Energitjekket følges op af en energi- og økonomirapport med en oversigt over mulige projekter, som boligejeren kan gå videre med. Det skønnes, at Gladsaxe Kommune i 2015 vil bruge cirka 0,6 millioner kroner til tilbud til grundejere om energirenovering. Dette dækkes igennem CO2 handlingsplanen samt den Grønne udviklingspulje, hvor der afsat henholdsvis 0,5 millioner kroner og 1,0 millioner kroner i Flere elbiler i Gladsaxe Det er svært at knække CO2-udledningen fra trafikken. Derfor er det vigtigt, at kommunerne går foran i omstillingen til mere CO2 venlige køretøjer. Gladsaxe Kommune er i fuld gang med at omstille cirka 25 procent af vognparken til elbiler. Det betyder, at infrastrukturen for elbiler i Gladsaxe bliver forbedret. I 2015 bliver der opstillet et større antal ladestandere på offentlige arealer i kommunen, som også vil være tilgængelige for borgernes elbiler. Derudover har alle boligselskaber fået tilbud om støtte til ladestandere, hvis de ønsker at reservere nogle af deres parkeringspladser til elbiler. Det skønnes, at Gladsaxe Kommune i 2015 vil bruge cirka 0,3 millioner kroner til opstilling af nye ladestandere. Finansieringen sker via CO2 handlingsplanen samt den Grønne udviklingspulje, hvor der afsat henholdsvis 0,5 millioner kroner og 1,0 millioner kroner i 2015 I 2014 er der udpeget forslag til, hvilke løsninger der kan minimere oversvømmelserne i Buddinge. Der er tale om en kombination af løsninger, som både handler om skybrudsveje og grønne veje, som kan lede vandet hurtigt væk eller forsinke det men også fordybninger og bassiner i parker og på pladser, hvor vandet kan opbevares, før det ledes væk. Derudover vil Gladsaxe Kommune tage fat på at skitsere mulige løsninger for det næste af de 13 områder, som er Bagsværd. Samtidig vil Nordvand være i gang i Gedvad-området med separering af vejvand, som også er en strategi i forhold til at håndtere udfordringen med mere regn i fremtiden. Området omkring Kagsåen er også et risikoområde for oversvømmelser. Her er det aftalt mellem Nordvand, Herlev Kommune og HOFOR at igangsætte et stort helhedsprojekt. Projektet skal udover at mindske risikoen for oversvømmelser omkring åen forbedre vandkvaliteten i åen og samtidig skabe et indbydende natur- og rekreativt område. Alle ovenstående projekter er enten takstfinansieret via Spildevandsplanen eller finansieret via budgettet for Klimatilpasningsplanen. Foruden nye cykelstier til skolebørnene, indeholder 'Gladsaxe Cykler' også en række andre initiativer, som udføres i samarbejde med skoler, lokale virksomheder, handlende, boligselskaber, andre offentlige myndigheder, og den lokale afdeling af Cyklistforbundet. Disse projekter omfatter blandt andet mere og bedre cykelparkering, opsætning af cykelpumper, bedre skiltning og forbedringer på cykelstier og supercykelstier, støtte til virksomhederne i at lave transportplaner med fokus på cykling, projekter der øger trygheden ved at cykle i boligområder, kampagner og skolekonkurrencer samt en lang række andre initiativer for at fremme cyklismen. Flere cyklister kan bidrage til, at trængslen på vejene formindskes og at sundheden blandt kommunens borgere øges. Cykelture udgør gennemsnitligt 23,5 procent af alle de ture, Gladsaxe-borgere har foretaget over de seneste fem år. Dette bringer Gladsaxe i top-fem over de kommuner i Danmark, hvor der cykles mest. Med projektet 'Gladsaxe Cykler ' kommer Gladsaxe Kommunes ambitioner for at fremme cyklismen op i et endnu højere gear. Klimatilpasning i Buddinge og ved Kagså I marts 2014 vedtog Byrådet en ny Klimatilpasningsplan. I planen er der udpeget 13 prioriterede risikoområder, som er hårdest ramt af oversvømmelser, når der er skybrud. Gladsaxe Cykler Gladsaxe Kommune har igangsat et stort cykelby-projekt 'Gladsaxe Cykler', som betyder, at cyklisterne de kommende år får endnu bedre vilkår. Projektet skal blandt andet sikre bedre cykelforhold for Gladsaxes skolebørn gennem anlæg af flere cykelstier

15 Økonomisk råderum Økonomisk råderum Gladsaxe Kommune skal også i de kommende år have et økonomisk råderum, der gør det muligt at fastholde et godt serviceniveau over for borgerne, at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind hvor der opstå et ekstra behov. Vi skal sikre en robust økonomistyring med et hensigtsmæssigt overskud på den strukturelle balance, et lavt gældsniveau og en tilstrækkelig, gennemsnitlig likviditet i kommunen og ikke mindst fastholde Gladsaxe Kommunes position med en skatteprocent blandt de laveste i landet. Sund økonomi er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind, hvor der opstået ekstra behov. Digitalisering er ét blandt flere midler til at realisere målene i kommunestrategien for Ledelse og styring baseret på tillid til de fagprofessionelle et andet. Der er et konstant behov for effektiv opgaveløsning for at fastholde det økonomiske råderum For at sikre at udviklingen går i den retning vi ønsker, er der opstillet fire mål (resultatkrav), som der årligt følges op på. Resultatkrav Solid likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i 2015, 2016,2017 og 2018 være mindst kroner pr. indbygger, svarende til cirka 160 millioner kroner. 160 millioner kroner 160 millioner kroner 170 millioner kroner 170 millioner kroner Den gennemsnitlige likviditet i 2013 var 253 millioner kroner. Overskud på den strukturelle balance Det strukturelle overskud skal være mindst 200 millioner kroner for at kommunens infrastruktur kan opretholdes og kommunens gæld kan afdrages. 220 millioner kroner 220 millioner kroner 220 millioner kroner 220 millioner kroner Den strukturelle balance var 300 millioner kroner i millioner kroner. Faldende sygefravær blandt kommunens ansatte Gladsaxe Kommune skal ved periodens udløb have et sygefravær, der ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær i hovedstadsregionen på 5,6 % og i Gladsaxe 5,8 % Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner Effektiv opgaveløsning Medarbejdernes trivsel skal fastholdes på et højt niveau i perioden. Ved kommunens interne trivselsmåling i 2012 var 87,6 % af medarbejderne tilfredse. 85 % 85 % 85 % 85 % Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om økonomisk råderum. Disse er kort beskrevet nedenfor. Kommunen har en lav skat, men stadig råderum til investeringer Gladsaxe Kommune har en lav skat og sænker også skatten i 2015 fra 24,0 til 23,9 procent. Samtidig sænkes dækningsafgiften på erhvervsejendomme sænkes fra 9,8 til 9,6 promille. For at skabe rum til de mange nye tiltag og sikre, at Gladsaxe fortsat har en sund og robust økonomi, fortsætter arbejdet med at effektivisere kommunens drift. Produktivitet Der er i disse år stor fokus på at øge produktiviteten i kommunale sektor. Regeringen har haft nedsat en Produktivitetskommission, som har analyseret dele af den offentlige sektor og påpeget et produktivitetspotentiale herunder i kommunerne. Det er ikke enkelt at øge produktiviteten, da produktivitet ikke nødvendigvis handler om, 'at medarbejderne generelt skal løbe stærkere', men om hvordan kerneopgaverne løses bedre, således den oplevede værdi hos borgerne højnes. Det kan blandt andet være via ændrede arbejdsgange, afbureaukratisering, indførelse af ny teknologi, digitalisering og ændret organisation. I Gladsaxe Kommune gennemføres der i 2014 og 2015 produktivitetsanalyser på ældreområdet. Gladsaxe Kommune opretter en stilling som borgerrådgiver For at styrke borgernes retssikkerhed opretter Gladsaxe Kommune en stilling som borgerrådgiver. Borgerrådgiverens opgave er først og fremmest at yde råd og vejledning til borgerne om deres sager i kommunen. Rådgiveren kan også komme med anbefalinger om, hvor kommunens forvaltning og service over for borgerne kan forbedres, men rådgiveren er ikke en klageinstans, der kan ændre forvaltningens afgørelser. Inden stillingen oprettes gennemføres en undersøgelse af erfaringerne i andre kommuner, om hvilke opgaver, der med fordel kan placeres hos rådgiveren, om ressourceforbruget ved funktionen og om effekten af indsatsen. Stillingen oprettes som en forsøgsordning fra andet halvår 2015 til udgangen af

16 Sådan bruger vi pengene kommunens driftsbudget Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Kommunes driftsbudget dækker udgifter til at drive kommunens mange forskelligartede opgaver. De store driftsområder er blandt andet dagtilbud, skoler, beskæftigelsesområdet, hjemmepleje, seniorscentre, vejvedligehold og renovation. Endvidere udbetales en lang række ydelser til kommunens borgere. For eksempel kontanthjælp, arbejdsløsheds- og sygedagpenge, førtidspensioner, boligstøtte og folkepension. En stor del af driftsbudgettet fremskives fra tidligere år. Men der er også afsat midler til nye initiativer, som blandt andet er beskrevet i rapportens tidligere afsnit. Det økonomiske råderum til de nye initiativer er hovedsageligt finansieret via effektiviseringer på andre områder. Fordeling af budget på opgaveområder Der er i budget 2015 afsat millioner kroner til de løbende bruttodriftsudgifter for både det skattefinansierede område og forsyningsområdet. Når driftsindtægter fra eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud og de statslige refusioner til overførselsydelser trækkes fra, har kommunen nettodriftsudgifter på millioner kroner i Der i perioden prioriteret i alt 58 millioner kroner til nye driftsaktiviteter. Herudover er der afsat 54 millioner kroner ekstra på driftsbudgettet som følge af, at befolkningstallet forventes at stige mere end tidligere forudsat. På anlægsbudgettet er der i alt for det skattefinansierede område og på forsyningsområdet afsat bruttoudgifter på 224 millioner kroner i Når indtægterne fratrækkes, er der nettoanlægsudgifter på 212 millioner kroner. Samlet for drift og anlæg inklusive renteudgifter er der afsat bruttoudgifter på millioner kroner i Fordelingen af bruttodrifts- og anlægsudgifter fremgår af figur 2. F ig ur 2. G lads axes s amlede budg et 2015 for bruttodrifts - og anlæg s udg ifter s amt renter. I alt mio. kr. Renovation og fjernvarme Kultur, Fritid og Idræt 180 Dagtilbud og klubber Miljø 19 I de følgende afsnit vises fagudvalgenes nettodriftsbudgetter. Kommunens budget til nye anlægsaktiviteter fremgår af næste afsnit. Renteudgifter 37 Politisk og administrativ organisation 712 Trafik og infrastruktur 137 Undervisning 688 Sociale opgaver Ældre 746 Beskæftigelse Figur 2. Gladsaxes samlede budget 2015 for bruttodrifts- og anlægsudgifter samt renter. I alt millioner kroner

17 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er også ansvarligt for den fysiske planlægning og for administrationen. Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet og kommunens borgere og virksomheder. Børne- og Undervisningsudvalget Området omfatter undervisning af børn og unge, skolefritidsordninger, dagtilbud, dagpleje og klubber, børnesundhed, udsatte børn og unge samt specialtilbud til børn og unge. Ejendomsdrift og -vedligeholdelse 13 Rengøringsservice, betjentservice m.v. 75 Byrådsmedlemmer, valg med mere 11 Dagtilbud 344 Sundhed 37 Unge 17 Støttekrævende børn og unge 247 Skoler 576 Administrative udgifter og indtægter 472 Familie og rådgivning 78 Økonomiudvalgets nettodriftsbudget udgør 570 millioner kroner i 2015 Børne- og Undervisningsudvalget samlede nettodriftsbudget udgør millioner kroner i

18 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Miljøudvalget Området omfatter Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliografen, Musik- og Billedskolen samt en række andre kulturtilbud inden for billedkunst og tea- ter, idrætsanlæg, Telefonfabrikken, Borgernes hus, øvrige fritidsbygninger samt tilskud til foreninger og aftenskoler. Området omfatter miljø, vandløb, vandforsyning, spildevand, fjernvarme samt renovation, herunder genbrugsstationen. Kommunen fungerer som myndighed på de pågældende områder, mens Nordvand A/S står for drifts- og anlægsopgaverne på vandforsynings- og spildevandsområdet. Desuden udføres vedligeholdelsesarbejde på fjernvarmenettet. Fritid 13 Folkeoplysning og unge 19 Miljø 11 Renovation 67 Fælles formål 7 Idræt 34 Kunst og kultur 3 Biblioteker 47 Fjernvarmeforsyning 116 Kultur-, Fritids og Idrætsudvalgets nettodriftsbudget udgør 123 millioner kroner i 2015 Miljøudvalgets samlede bruttodriftsbudget er på 194 millioner kroner i Udgifterne til fjernvarme og renovation balancerer over tid med indtægterne fra brugerne

19 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Trafik- og Teknikudvalget Beskæftigelsesudvalget Området omfatter vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, vedligeholdelse af offentlige parker og grønne arealer, byggesags- behandling, digitale kort på Gladsaxes hjemmeside samt skadedyrsbekæmpelse. Området omfatter aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension, integration af flygtninge og indvandrere samt visse sociale udgifter. Gebyrer for sagsbehandling på byggeområdet -2 Digitale kort og GIS 1 Kollektiv trafik, vejbelysning og øvrige signalanlæg 45 Ressourceydelse 19 Revalidering 4 Udgifter til ansatte i løntilskud 59 Sygedagpenge 69 Integration af flygtninge og indvandrere 8 A-dagpenge 128 Driftsafdelingen og vintertjeneste 46 Kontanthjælp og uddannelseshjælp 174 Førtidspension 194 Aktivering af ledige 23 Øvrige driftsudgifter 38 Trafik- og Teknikudvalgets samlede nettodriftsbudget er på 90 millioner kroner i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets samlede nettodriftsbudget udgør 716 millioner kroner i

20 Sådan bruger vi pengene (kommunens driftsbudget) Seniorudvalget Sundheds- og Handicapudvalget Området omfatter træning, pleje og rehabilitering til Gladsaxe Kommunes borgere. Herunder driften af kommunens seniorcentre, Trænings- center Gladsaxe og ældrevenlige boliger samt udgifter til hjælpemidler. Området omfatter kommunens opgaver for voksne borgere med psykiske og fysiske handicaps og psykisk syge, beskyttet beskæfti- gelse, aktivitets- og samværstilbud, sundhed og frivilligt socialt arbejde. Hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi 45 Pensionistrejser og kurser 7 Boligssikring og andre overførsler 75 Sundhed Misbrug og boligsocial indsats Psykiatri og Handicap 219 Træning, pleje og rehabilitering 541 Medfinansiering af sundhedsvæsen 270 Seniorudvalgets samlede nettodriftsbudget udgør 593 millioner kroner i 2015 Sundheds- og Handicapudvalgets samlede nettodriftsbudget udgør 605 millioner kroner i

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om:

Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om: Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om: budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 23. september 2014 Budgetlægning

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18 Favrskov Kommune 23. september 2014 Aftale om budget 2015-18 1 1. Indledning Der er 23. september 2014 indgået aftale om Favrskov Kommunes budget for 2015-18. Aftalen er indgået af et enigt Byråd - Socialdemokraterne,

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere