Minivådområdeordningen status på vilkår og bekymringspunkter
|
|
- Victoria Lund
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af januar 2019, EJO Minivådområdeordningen status på vilkår og bekymringspunkter Bekendtgørelsen for minivådområdeordningen 2019 er netop trådt i kraft. Der er sket en række forbedringer og præciseringer i forhold til ordningen for 2018, så vilkårene for at deltage i ordningen er blevet markant forbedrede. Dog udestår der fortsat afklaring på en række udfordringer og bekymringspunkter. Dette notat giver en status på en række væsentlige vilkår for etablering af minivådområder, herunder de udfordringer som er blevet løst, og de hvor der fortsat ikke er fundet gode løsninger. Tabellen herunder viser en oversigt over status på forskellige incitamenter, udfordringer og barrierer, der er arbejdet med, siden minivådområdeordningen trådte i kraft første gang i De enkelte emner er beskrevet nærmere i notatet nedenfor. = Ønsket opfyldt. = Uafklaret - Ønsket forfølges fortsat. = Ikke relevant p.t. L&F s ønsker til vilkår/rammer Status Standardomkostninger i stedet for komplicerede udbud Afklarede skatteforhold Forskudsbetaling Anlæg skal ikke kunne 3-beskyttes Bilag IV-arter skal kunne udløse erstatning Regulatorisk belønning minivådområdeordning Regulatorisk belønning til first movers P-effekt skal godskrives N-effekt skal tilfalde landmand efter 10 år Buy Back-mulighed Fleksibilitet mellem ordninger (volumen) Flere drænvirkemidler Certificering og godkendelse af lokale løsninger Yderligere tekniske/faglige mangler skal udbedres Yderligere administrative barrierer skal fjernes Finansiering og økonomi Minivådområder er en del af den kollektive indsats, som også indbefatter vådområder og skovrejsning. Minivådområder, der frem mod 2021 skal reducere udledningen med 900 tons kvælstof, er en del af Fødevare- og landbrugspakken, og er derved med i grundforudsætningen for, at de reducerede normer blev fjernet, så der igen kan tilføres gødning i overensstemmelse med afgrødernes behov.
2 Side 2 af 5 Etablering af minivådområder er som udgangspunkt fuldt kompenseret, så det er muligt at få dækket omkostningerne, hvis man vælger at etablere anlæg på sin ejendom. Endvidere er det muligt at få gratis rådgivning fra oplandskonsulenterne. Oplandskonsulenten kan hjælpe med at finde den bedste placering i terræn, udforme minivådområde bedst muligt, søge tilskud og få de nødvendige tilladelser på plads. Standardomkostninger Der indføres fra 2019 standardomkostninger for de åbne minivådområder, så det ikke længere er nødvendigt at indhente flere tilbud fra entreprenører forud for ansøgningen. Med hjælp fra oplandskonsulenten er det derfor gjort lettere og hurtigere at beregne prisen, og kan man samlet set lave anlægget billigere end beregnet, er det muligt at beholde differencen. Skatteforhold Skat og moms følger reglerne for andre tilskudsordninger. SEGES har været i dialog med Skattestyrelsen om de skatte- og momsmæssige forhold vedrørende tilskud og de modsvarende udgifter. Det er slået fast, at tilskuddet er skattepligtigt, og at omkostningerne er fradragsberettigede, så hvis tilskud og omkostning balancerer, skal der ikke betales skat (se mere på _minivaadomraader.pdf). Desuden gælder for momsregistrerede landmænd, at momsen kan afløftes i forbindelse med landbrugsdrift. Der er ikke moms på tilskuddet. 50 % forskudsbetaling Der kan udbetales et forskud på op til 50 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Udbetaling af forskud er betinget af, at nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder er opnået. Det mindsker belastningen af likviditeten ganske betragteligt. Arealrelaterede restriktioner 3-problematikken: bliver minivådområdet omfattet af 3-beskyttelse? Et væsentligt bekymringspunkt i forbindelse med etablering af minivådområder har været, om anlægget risikerer at blive omfattet af 3-beskyttelsen. Der er nu indført en undtagelse fra naturbeskyttelseslovens 3 via en ændring i naturtypebekendtgørelsen: 3. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der på et areal efter aftale med en offentlig myndighed er etableret et minivådområde til fjernelse af næringsstoffer fra landbrugsjord, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen omfatter projektarealet, der er indtegnet i Internet Markkort (IMK) eller er afgrænset i overensstemmelse med et af en offentlig myndighed givet tilsagn om tilskud, dvs. anlægget med et omkringliggende areal. Undtagelsen gælder, indtil minivådområdet er nedlagt, hvorved forstås, at minivådområdet ikke længere er i drift, og at projektarealet er retableret med henblik på anvendelse til andet formål end minivådområde. Minivådområdet kan derfor ikke blive omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, så længe det er i drift.
3 Side 3 af 5 Bilag IV-arter Der er en lille risiko for, at minivådområdet kan blive habitat for bilag IV-arter, hvilket kan medføre krav og restriktioner til driften. L&F arbejder for at sikre, at der udbetales fuld erstatning, hvis tilstedeværelse af bilag IVarter medfører tab. Der udestår fortsat en afklaring på denne potentielle udfordring. Belønning med regulatoriske fordele, inkl. for first movers Landmænd der anlægger minivådområder skal belønnes i reguleringen Landmænd der påtager sig ansvaret for at anlægge minivådområder bør opnå fradrag i de regulatoriske krav til deres bedrift/de arealer, som minivådområdet virker på. Det vil desuden ofte være yderst uhensigtsmæssigt og miljøfagligt absurd, hvis de arealer, som afvander til vandmiljøet via minivådområdet, pålægges krav om etablering af yderligere efterafgrøder eller andre udvaskningsreducerende foranstaltninger. Det giver som udgangspunkt ikke mening at rense det samme vand to gange. First movers Landmænd, der allerede inden ordning blev indført har anlagt minivådområder, skal have mulighed for at få anerkendt anlægget efter de gældende kriterier. Hvis anlægget kan godkendes efter de gældende kriterier, skal landmanden kunne opnå de samme fordele i form af kompensation og regulatoriske gevinster som ansøgere til nye anlæg. Hvis myndighederne vurderer, at det er en barriere for anerkendelse af et first mover anlæg, at effekten af et sådant anlæg allerede er indregnet i vandplanerne, så kan dette dødvægtstab håndteres gennem en justering af det samlede nationale efterafgrødekrav som forudset i forslag til ny gødskningslov, der ventes fremsat i januar Hvis anlægget ikke kan godkendes i henhold til den gældende støtteordning, skal det være muligt at få en ekspertvurdering af anlæggets effekt og få denne effekt godskrevet i oplandets indsats og modregnet i de regulatoriske krav til landmanden. (Jvf. L&F s høringssvar til forslag til ny gødskningslov, december 2018) Minivådområdernes P-effekt Minivådområder renser effektivt for fosfor. Effekten er meget veldokumenteret, men der sker p.t. ingen godskrivning af fjernelsen, hverken til den enkelte landmand (individuelt) eller oplandet (kollektivt). Landbrug & Fødevarer arbejder for, at P-effekten kommer landbruget til gode. Det kan fx være ved at mindske indsatskravet over for fosfor til søer og kystvande (fx i form af etablering af P-vådområder) eller ved at sænke eller helt fjerne et evt. skærpet P-loft. En løsning på denne problematik udestår fortsat. Hvad sker der med N-effekten, når bindingsperioden udløber efter 10 år? Ordningen for minivådområder gælder i 10 år, hvorefter landmanden ikke længere er forpligtet til at opretholde anlægget. Effekten af minivådområdet forventes at være varig,
4 Side 4 af 5 så længe anlægget oprenses i et omfang, der modvirker strømningsveje og inaktive zoner, som ellers vil reducere opholdstiden og dermed effekten. Der er ikke taget politisk stilling til, hvordan situationen efter 10 år skal håndteres: vil mange anlæg blive sløjfet, oprettes der en ny (kollektiv) ordning, der skal sikre fortsat drift af anlæggene, eller kan landmanden/landmændene i drænoplandet helt eller delvist overtage N-effekten i forbindelse med deres egen regulering? Dilemmaet er, at fjernes en stor del af den kollektive indsats igen, kan det føre til nye, øgede krav til den enkelte landmand i området noget den kollektive indsats jo netop skulle hjælpe med at afskaffe. L&F arbejder som beskrevet ovenfor for at sikre, at effekten også kommer landmanden til gode i forbindelse med egen regulering. I første omgang bør det sikres, at den/de involverede landmænd ikke pålægges restriktioner (fx efterafgrøder) på arealer, der afvander gennem minivådområdet. Buy back-mulighed Det vil være et incitament for en del, hvis de har en mulighed for at træde ud af projektet i løbet af den 10-årige bindingsperiode. Hvis der ønskes reel buy back (dvs. landmanden selv ønsker at købe sig ud af forpligtigelsen), kan det lade sig gøre mod tilbagebetaling af 100 % af beløbet. Der arbejdes politisk for at opnå en regulatorisk gevinst for dem, som har etableret minivådområder. Hvis dette arbejde giver resultater, forsvinder incitamentet ved at kunne købe hele anlægget tilbage. Fleksibilitet mellem ordninger/virkemidler i oplandet Vandplanernes oversigt over indsatser i vandoplandene indeholder en fordeling mellem de forskellige kollektive indsatser (skovrejsning, vådområder og minivådområder) og målrettet regulering (individuelle krav). L&F ønsker fleksibilitet mellem virkemidlerne, forstået på den måde, at en større del af indsatsen i et område end forudsat fx kan klares med minivådområder, så kravene til fx målrettet regulering eller vådområder nedjusteres tilsvarende. Fleksibiliteten vil fremme de mest egnede og mest ønskede løsninger i et område, og sikre fremdriften yderligere. Er der fx udsigt til, at de individuelle krav kan blive nedjusteret, vil det fremme motivationen for at bidrage til kollektive løsninger i randen af dyrkningsfladen. En fornuftig løsning på dette ønske udestår fortsat. Flere drænvirkemidler skal i spil Flere drænvirkemidler fx små vådområder skal godkendes og tages i brug Med muligheden for at etablere minivådområder med filtermatrice fra 2019 er fleksibiliteten øget. Men der er fortsat mange steder, hvor indsatsbehovet er stort og potentialet for minivådområder er ringe, ligesom der mange steder allerede findes gode muligheder for at øge fjernelsen af kvælstof i lavninger o.lign. ved ret små og billige foranstaltninger.
5 Side 5 af 5 Der er derfor et stort behov for at få udvidet antallet af drænvirkemidler yderligere. L&F presser derfor på for at få flere virkemidler godkendt med en fornuftig effektvurdering. Med godkendelse af flere virkemidler vil der være behov for at udbygge eller supplere de eksisterende ordninger for minivådområder og vådområder, så indsatsen bliver så fleksibel og stor som mulig. Certificering og godkendelse af mindre, ikke-standardiserede drænvirkemidler I forlængelse af behovet for godkendelse og ibrugtagning af flere virkemidler, er der et behov for at kunne få certificeret/vurderet effekten af mindre, ikke-standardiserede løsninger, der ikke nødvendigvis følger en standardopskrift. L&F arbejder for at sikre en mulighed for at få vurderet og godkendt ikke-standardiserede løsninger. En afklaring på denne udfordring udestår. Jvf. i øvrigt L&F s høringssvar til forslag til ny gødskningslov december Tekniske/faglige og administrative forbedringer Der udestår fortsat et arbejde med at forbedre det faglige grundlag for minivådområdernes placering, effektvurdering samt udvikling og godkendelse af tekniske løsninger på forskellige udfordringer ifm. anlæggenes drift. Forbedringer af det faglige grundlag Minivådområdekortet, som viser potentialet for placering af minivådområder, kan og skal forbedres løbende. Det samme gælder effektvurderingen af minivådområderne, som bør korrigeres i takt med, at ny viden kommer frem. Meget tyder på, at den anvendte effekt er sat for konservativt, så det kan have stor betydning at sikre en korrekt opgørelse over minivådområdernes samlede effekt og dermed give et retvisende billede af, hvor langt man er nået i forhold til indsatskravet. Desuden er der forskellige tekniske krav, som mangler ophæng i faglige vurderinger, og som vanskeliggør etablering af minivådområder. Som eksempel kan nævnes afstandskravet til recipienter, som gælder for matriceanlæg. De gældende krav om en lang iltningskanal og et minimumskrav om afstand til recipienten på minimum 100 m betyder, at potentielt interessante lokaliteter for matriceanlæg bliver droppet, da anlægget skal ligge langt inde på marken i stedet for i randen ud mod vandmiljøet. Administrative udeståender Det er i nogle områder en begrænsning for anvendelsen af minivådområder, at vådområdeindsatsen så at sige lægger beslag på arealer, der er potentielt egnede til at anlægge vådområder i de oplande, som afvander hertil. Det er fornuftigt nok at sikre, at der ikke sker en overlappende indsats og derved et spild af ressourcer. Men områderne er låst i 5 år, selv efter at et vådområdeprojekt er opgivet, hvilket er meget uhensigtsmæssigt. Der er stor forskel på, hvor smidigt ansøgninger om etablering af minivådområder behandles ude i kommunerne. Nogle steder er der et godt og dialogbaseret samarbejde, andre steder fungerer det mere trægt. Der skal derfor udarbejdes et koncept for sagsbehandlingen, så alle får glæde af de gode erfaringer, og det bliver mere klart for ansøger, hvad der lægges vægt på i sagsbehandlingen.
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereEntreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder
Entreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder 13. december 2017 Julie Rose Bang, EU & Erhverv Agnete Suhr, Kunder & Kommunikation Landbrugsstyrelsens guide til entreprenører Om minivådområdeordningen
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereHuskeliste vedr. ansøgning, etablering og udbetaling til minivådområder
Huskeliste vedr. ansøgning, etablering og udbetaling til minivådområder Februar 218 8-2 Vi har lavet en huskeliste over de ting, du som ansøger til minivådområdeordningen skal huske i dit projekt. Læs
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrug
Promilleafgiftsfonden for landbrug Januar 2017 Konsulentordning om facilitering af kollektive miljøvirkemidler Oplandsproces Særpulje for 2017 og 2018 1. Baggrunden for konsulentordningen I Fødevare- og
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over udkast til vejledning om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder
Arealtilskud J.nr. 17-23253-000001 Den 07. december 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til vejledning om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder
Læs mereMinivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen
Minivådområder LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen Landbrugspakken Vi fik: Højere kvælstofkvote Fjernelse af randzoner Vi betaler med: Reducering af kvælstofudledning
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereVandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.
Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereTilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016
Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for
Læs mereOrientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereNotat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme.
NOTAT Bilag 4 Jordfordeling & Landbrugslov J.nr. 18-1520-000417 Ref. JOSROL Den 21. juni 2019 Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereLandzonetilladelse til minivådområde på matr. 4a Tvenstrup By, Odder
Vagn Pedersen Pederstrupvej 56 8300 Odder Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Landzonetilladelse til minivådområde på matr. 4a Tvenstrup By, Odder Jævnfør planlovens 1 35 meddeler Odder Kommune hermed
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.:15-8157-000027 Dato: 20. januar 2015 BENTHO/KRL Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Hermed sender
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereÅrsmøde Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/ Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen
Årsmøde 2018. Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/1 2018 nd Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen Grønt Råd Dagsorden Møde i Grønt Råd, 22 marts 2017 Grønt Danmarkskort Kommunen præsenterer ide, plan
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereMinivådområdeordningen. Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 3 April 2019
Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 3 April 2019 Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med
Læs mereDet er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mere3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug
3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereHøringssvar vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme
Dato 15. maj 2019 Side 1 af 6 Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Pionér Allé 9 6270 Tønder j.nr.18-1520-000417 Fremsendt elektronisk til: jordfordeling@lbst.dk, med kopi til mekfug@lbst.dk
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereNotat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler
14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereMinivådområdeordningen. Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 1 Februar 2019
Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 1 Februar 2019 Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereINNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
Læs mereIMK vejledning til minivådområdeordningen 2018
IMK vejledning til minivådområdeordningen 2018 Tilknyt markkort og tegn arealer til din ansøgning om tilskud til etablering af et minivådområde. Før du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereMiljø og Teknik Randers kommune Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV
Miljø og Teknik Randers kommune 09.07.18 Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereUDKAST. Minivådområdeordningen. Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice
UDKAST Minivådområdeordningen Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Maj 2018 Minivådområdeordningen Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice
Læs mereBenyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014
Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &
Læs mereBilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan
Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereAfprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereFor at du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet et markkort til skemaet. Markkortet indtegnes i Internet Markkort (IMK).
For at du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet et markkort til skemaet. Markkortet indtegnes i Internet Markkort (IMK). Krav til indtegningerne Formålet med indtegningen i IMK er først og
Læs mereSerupgård Ejendomme Aps Bjerring Hede Bjerringbro Sendes til: (konsulent ved SEGES)
Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Serupgård Ejendomme Aps Bjerring Hede 30 8850 Bjerringbro Sendes til: seza@seges.dk (konsulent ved SEGES) Dato: 17-07-2017 Forslag til regulering
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereDe frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.
Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs merePligten er fortolket af professor Bønsing i såvel UfR.2017B.376 og i UfR.2016B.33:
Randers d. 14. februar 2019 Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Tel. 72 10 90 90 mail@sonderbylegal.eu Tronholmen 3 8960 Randers SØ Vedr.: Klage over Miljø- og Fødevareministeriet På
Læs mereHøringsnotat. Udkast til bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Udkast til bekendtgørelsen og vejledningen blev sendt i ekstern høring den 6. juli 2018 med frist
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereMinivådområdeordningen. Vejledning om tilskud til etablering af minivådområder
Minivådområdeordningen Vejledning om tilskud til etablering af minivådområder December 2017 Minivådområdeordningen Vejledning om tilskud til etablering af minivådområder Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereFAQ vedrørende tilskud til etablering af læhegn og småbeplantninger
FAQ vedrørende tilskud til etablering af læhegn og småbeplantninger Spørgsmål relateret til selve tilskudsordningens indhold 1. I tilskudsordningen står det skrevet at der skal holdes mindst 15 m afstand
Læs mereStår du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)
Februar 2018 Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000) Minivådområder Oplandskonsulent Rune Hjortbak Minivådområder: Hvem, hvad og hvor? Hvad er et minivådområde?
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mere