En oversigt over Cubas historie: fra kolonitiden til i dag Af Hugo Cancino

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En oversigt over Cubas historie: fra kolonitiden til i dag Af Hugo Cancino"

Transkript

1 En oversigt over Cubas historie: fra kolonitiden til i dag Af Hugo Cancino Kolonitiden Cuba blev en del af de spanske koloniale besiddelser i den nye verden i begyndelse af det 16. århundrede. Den spanske koloniseringsproces i Cuba afviger ikke i dens metoder, behandlingen af den indfødte befolkning og organiserings- og produktionsformer fra dem, som spanierne brugte senere i de andre regioner i Latinamerika. Cuba indtog fra starten en strategisk position i skibsfarten mellem Spanien og kolonierne, og øens centrale placering i Caribien førte til den britiske flådes angreb på spanierne i Besættelsen af øen varede kun et år. Cubas geografiske position blev senere i tiden en vigtig komponent i USA s magtpolitik i regionen og USA s forhold til Cuba indtil i dag. De indfødte folkeslag bestående af Ciboney, Arawak og Taino blev inddraget i sukker-, tobaks- og kaffeplantageøkonomien som tvangsarbejdere. Disse umenneskelige arbejdsforhold var hovedårsagen til udraderingen af den lokale befolkning. Spanierne var nødt til at importere afrikanske slaver for at klare plantagedriften. I slutningen af 1700-tallet var der ca slaver på Cuba og mellem 1792 og 1821 stiger tallet til afrikanere. Amerikanske selskaber begyndte at investere i sukkeproduktionen i 1880 (Thomas, 1993:1-20). 1

2 Kampen for uafhængigheden. I slutningen af det 18. årh. viste det spanske herredømme over Latinamerika de første tegn på en dybtgående krise. Spanierne havde opbygget et meget autoritært centralistisk politisk system, hvor magten lå hos de europæiske spaniere (peninsulares), mens de latinamerikansk- fødte spaniere, criollos, aldrig fik adgang til højere embeder i den koloniale administration og i kirken, men til gengæld blev de til en rig og velstående gårdejerklasse. Dette forhold skabte dybe antagonismer mellem grupperne, og den amerikanske uafhængigheds erklæring af 1776 om national suverænitet og den franske revolutions idégrundlag fra 1789 om frihed, lighed og broderskab fik indflydelse på kreolernes bevægelse hen imod uafhængighed fra Spanien. Denne bevægelse tog fart i landene lige fra Mexico til Argentina fra 1810, hvor Spanien p.g.a. Napoleonskrigene var afskåret fra at bekæmpe selvstændighedsbevægelserne. De kreolske befrielseshære nedkæmpede definitivt de spanske besættelsestropper i 1824, og alle latinamerikanske lande blev befriet, kun med Cuba og Puerto Rico som undtagelser. Kreolernes endelig mål var at nationalisere statsmagten, og de ønskede ikke strukturelt at ændre det postkoloniale samfund, dvs. at kreolerne, som den nye herskende klasse, ikke ville gennemføre en jordreform eller afskaffe det gamle spanske stændersamfund baseret på etniske, økonomiske og kulturelle forskelle, hvor de hvide og rige blev opfattet som naturlige herskere (Cancino, 1998:A 10-11). Forsinkelsen af Cubas nationale befrielsesproces skyldtes for en del, at kreolerne, som udgjorde de rige plantageejere, var bange for, at slaverne vil udnytte en afhængighedsproces til at gøre oprør imod slavesystemet. De var også bange for, at USA ville annekterer Cuba i Unionen. I 1823 erklærede den amerikanske præsident Monroe en ny politisk doktrin for de amerikanske kontinenter under parolen: Amerika for Amerikanerne. Monroes doktrin legitimerede USA s ekspansionisme, som nåede sin højeste niveau, da USA efter en kort krig mod Mexico , overtog halvdelen af landets territorium (A. Aguilar, 1968: 23-35). Under ledelse af den rige gårdejer, Manuel de Céspedes bekrigede de cubanske kreoler uden held den spanske kolonimagt fra 1868 til 1878 (L. Aguilar, 1993: 24-25) Den anden befrielseskrig udbrød i Denne gang var den cubanske befrielsesbevægelse bedre organiseret og formåede at profilere en liberal, nationalistisk diskurs, som samlede alle cubanere imod den spanske kolonimagt. Støtten til befrielseskrigen blev organiseret i den cubanske eksilbevægelse i USA og illegalt udført i Cuba gennem Partido Revolucionario Cubano, der blev stiftet af den cubanske digter og forfattere, José Martí (L. Aguilar, 1993: 28-34) 2

3 José Martí var sammen med Macedo leder for befrielsesstyrkerne, som fik folkets støtte. Martí nåede dog ikke at se Cubas befrielse, da han døde i kampen i Martis nationalistiske tankegang fik senere stor indflydelse på Fidel Castro og den cubanske revolutions ideologi. De spanske besættelsestropper udførte voldsomme angreb på landdistrikternes befolkning, hvis landsbyer blev sat i brand, og dermed skrev spanierne atter et kapitel i La Leyenda Negra. De samlede krigsfanger blev interneret i koncentrationslejre. Man regner at ca cubanere døde pga. krig, sygdom eller sult. Der var udsigt til en sejr for den cubanske befrielsesbevægelse, da den amerikanske regering besluttede at gå i krig mod Spanien. En meget uklar hændelse i La Habanas havn den 15. februar 1898, hvor et amerikansk krigsskib blev sprængt i luften af ukendte gerningsmænd, blev af den amerikanske regering brugt som hovedargument for deltagelse i krigen. USA deltog i krigens sidste fase, idet den amerikanske flåde blokerede La Habana og tvang Spanien til at give afkald på Cuba. Spanien opgav på samme måde både Cuba, Puerto Rico og Fillipinerne i Asien, som blev overført til USA s regi under fredskonferencen i Paris i december 1898 (L. Aguilar, 1993: 32-36). De amerikanske tropper besatte La Habana, og General John Brocke overtog landets regering, indtil cubanerne var klar at vælge deres egne ledere. 3

4 En cubansk lovgivende forsamling drøftede et udkast til landets grundlov i Under mødet i den lovgivende forsamling omringede de amerikanske besættelsestropper Cubas første parlament og tvang parlamentsmedlemmerne til at vedtage en grundlovstilføjelse, the Platt Amendment, 1901, som gav USA ret til at besætte landet i tilfælde af indre uro, som kunne påføre de amerikanske interesser i Cuba skade. Derudover fik USA ret til at opbygge en militærbase i Guantánamo. Lovgiverne vedtog under protest den amerikanske grundlovstilføjelse, som alvorligt begrænsede Cubas nationale suverænitet, og hvormed Cuba de facto blev et amerikansk protektorat (A. Aguilar, 1968). Kampen for Nationalstatens opbygning. Cubas fik efter løsrivelsen fra Spanien de værst tænkelige betingelser for at organisere sig som en suveræn nationalstat, idet landet var under USA s permanente opsyn mht. sine politiske forhold. Den cubanske politiske elite blev efter uafhængigheden ligesom andre latinamerikanske lande dybt splittet mellem de konservative og de liberale partier. De cubanske politiske eliter formåede ikke at forene landet i et nationalt projekt og ej heller at finde en kompromisløsning. Dette forhold skabte uro og kaotiske tilstande, som USA benyttede til at besætte landet i perioden fra Denne interventionspolitik var i fuld overensstemmelse med den amerikanske præsident Theodore Rooselvelt ( ), hvis Big Stickpolitik førte til flere amerikanske militære interventioner i de caribiske og mellemamerikanske lande op til 1930 erne (A. Aguilar, 1968: ). I konteksten af uendelige politiske konflikter i den herskende elite tog militæret magten under ledelse af Gerardo Machado i perioden , hvor Machado styrkede Cubas afhængighed af USA. Amerikanske selskaber erhvervede sig ca. halvdelen af landets dyrkede jord. De demokratiske og venstreorienterede partier blev erklæret illegale sammen med de faglige organisationer. Den verdensomspændende økonomiske krise fik en dramatisk effekt på Cubas økonomi, idet sukkerprisen faldt drastisk på det internationale marked, og tusindvis af sukkeplantagearbejdere blev arbejdsløse. Machado kunne ikke styre den alvorlige situation, og hans støtte i magtblokken smuldrede. En meget bred social og politiske blok, som omfattede arbejderklassen, middelstanden, de universitetsstuderende og en del af militæret indledte et nationalt folkeligt oprør mod diktaturet, et oprør som cubanerne kaldte 1933-revolutionen. I denne sammenhæng opstod der nye politiske grupperinger og nye folkeledere som fx Directorio Revolucionario under ledelse af Antonio Guiteras og Eduardo Chivas fra el Partido Revolucionario Auténtico. Oprørets ideologi var nationalliberal, og dets centrale mål var at genopbygge Cuba som suveræn nationalstat. Under et militærkup, der væltede Machados styre, udpegede kupmagerne Carlos Manuel Céspedes som præsident. Den revolutionære bevægelse blev i mellemtiden splittet. 4

5 En militærfraktion under ledelse af Sergant Fulgencio Batista væltede den sidste civile præsident, Ramón Grau San Martin. Således overtog Batista magten, og han fortsatte som landets magtfaktor op til Revolutionen gik aldrig i glemmebogen; den levede videre i folkets hukommelse, og den blev en milepæl i kampen for frihed og Cubas nationale suverænitet (Mires, 1978: 13-69). Batistas diktatur og guerillakrig. Batista var Cubas stærke leder i perioden fra 1934 til 1959 med militæret og USA s støtte. Ikke desto mindre tillod han alligevel to gange, i 1944 og i 1948, frit præsidentvalg. I 1952 blev der udskrevet præsidentvalg, hvor Batista selv var kandidat mod Roberto Agramonte fra partiet Partido Ortodoxo og Aurelio Hevia fra partiet Partido Auténtico. Alle meningsmålinger pegede på Agramonte som vinder, og Batista, som igen søgte præsidentembedet, blev placeret på en beskeden tredjeplads. Over for denne situation arrangerede Batista et statskup, og den cubanske grundlov blev sat ud af kraft den 10. marts Batista regerede landet med hård hånd ved at undertrykke de folkelige protester, og han fyldte fængslerne med politiske dissidenter. I den Kolde Krigs kontekst var Batistas styre et vigtigt redskab for USA i kampen mod kommunismen og det sociale oprør i området. Cuba var et foretrukket land for de voksende amerikanske investeringer i sukkerindustrien, bankerne, etc., og en blomstrede forretning inden for spillekasinoerne var ejet af Al Capone og den amerikanske mafia. De cubanske traditionelle politiske partier, herunder kommunisterne, havde ingen legitimitet i befolkning til at lede en folkelige bevægelse mod diktaturet, idet de samarbejdede med Batista på forskellige tidspunkter (Thomas, 1971: 3-16). Den revolutionære bevægelse startede med et mislykket angreb på Santiago de Cubas kaserne under ledelse af en ung sagfører, Fidel Castro, den 26. juli Alle implicerede i handlingen blev fængslet og benådet senere i Under retssagen holdt Fidel Castro forsvarstalen Historien vil frikende mig, som blev det ideologiske grundlag samt programgrundlaget for 26.juli-bevægelsen, som blev den organisatoriske ramme for kampen mod Batistas diktatur (Castro, 1984). 5

6 I Mexico, hvor Fidel Castro sammen med andre eksilcubanere forberedte guerillakrig mod Batista, mødte han den argentinske læge, Ernesto Guevara, som blev en af revolutionens hovedskikkelser, og som senere blev verdenskendt som Che Guevara. Det lille skib Granma, med ca. 200 cubanske revolutionære om bord landede på Cubas kyst i december Efter et overraskelsesangreb fra Batistas flyvevåben overlevede kun 12 guerillasoldater, heriblandt Fidel og Raul Castro og Che, som startede en langsom proces hen imod guerillakrig, som fik støtte blandt Sierra Maestras fattige bønder. Gruppen blev stor nok til at kunne sætte en guerillabevægelse i gang, og i løbet af kort tid blev guerillabevægelsens handlinger mere og mere driftige og slagkraftige, og Batistas tropper mistede kampmoralen. I løbet af 1958 var guerillaen stærk nok til at befri store områder og angribe Batistas tropper over hele landet. I byerne voksede modstandsbevægelsen blandt alle samfundsgrupper, herunder middelklassen, de studerende og arbejderne. Fidel Castro var allerede en samlingsfigur for cubanerne, og den 1.januar 1959 drog befrielseshæren ind i La Habana, hvorefter Batista tog flugten og revolutionen startede ( Bonachea, San Martín, 1974). Fra en befrielsesrevolution til en socialistisk revolution, i perioden ca Fidel Castro var nu ved magten og sammen med befrielsesbevægelsen stod han over for store udfordringer. Det var ikke nok at give Cuba national suverænitet ved for første gang at danne en nationalstat. Cuba var et klassisk klassesamfund med dybe sociale skel mellem de rige, oligarkiet, og de fattige i byerne og ude på landet. Middelklassen var lille; Fidel og oprørshæren lærte bønderne at kende under kampen, og de gennemførte en jordreform i det befriede område i Sierra Maestra. Da den revolutionære regering satte en jordreform i gang i 1959, samtidig med gennemførelsen af omfattende nationaliseringer af banker, olieraffinaderier og luksushoteller, hvor den amerikanske kapital var afgørende, reagerede den amerikanske regering imod Cubas reformproces (Mesa-Lago:1974). Det cubanske regime blev kaldt kommunistregime af USA-administrationen. Derpå fulgte en lang række af sanktioner imod Cuba: USA stoppede importen af Cubas sukker; der indførtes embargo mod samhandel med Cuba. USA støttede endvidere en invasion af eksilcubanere i Cubas Svinebugt, men operation mislykkedes. Under pres fra USA blev Cuba ekskluderet af OAS (Organisation af Amerikanske Stater). Alle latinamerikanske lande med Mexico som undtagelse stemte for forslaget. I konteksten af den Kolde Krig var Cubas regering nødt til at finde allierede og bryde isolationen, og den fik støtte fra den tidligere Sovjetunion (Thomas, 1977: ). Sovjetunionen købte Cubas sukker til daværende markedspriser og bakkede den socialistiske kurs op. Cuba blev på den måde afhængig af Sovjetunionen, og denne afhængighed kom høj grad til at præge Cubas udvikling på alle niveauer, især i 6

7 forbindelse med det økonomiske, ideologiske og politiske system, som den cubanske ledelse byggede op. Som led i Den Kolde Krig blev den sovjetiske regering enige med den cubanske regering om at stille nogle atommissiler op på Cuba. I det store perspektiv var det Sovjetunionens forsøg på at matche USA i Den Kolde Krigs terrorbalance, men set fra Havanna var det for at afværge en ny amerikanskstøttet invasion. Denne handling blev kendt som Cubakrisen, men det lykkedes den amerikanske regering at presse Sovjetunionen til at fjerne missilerne. Den sovjetiske regering afmonterede missilerne uden at sagen blev drøftet med Cubas regering. Cuba var kun en lille brik i Den Kolde Krigs diplomatiske spil mellem de store blokke. (Thomas, 1977: ). Den cubanske revolution vakte stor sympati, støtte og beundring hos en stor del af den latinamerikanske venstrefløj. En ny revolutionær venstrefløj opstod, som i modsætning til de traditionelle partier, herunder kommunister og socialister, stod for guerillastrategi som paradigme for kampen for et bedre samfund (Hodges, 1974). Cuba støttede de politiske og praktiske guerillabevægelser, som var i kamp i 60 ernes Latinamerika. Ernesto Che Guevaras død og guerillakrigens nederlag i Bolivia i 1967 førte til, at Cubas regering satte fokus på deres egne interne forhold. Revolutionens institutionalisering, ca ca I denne periode igangsatte den cubanske ledelse en omfattende institutionalisering af det politiske og økonomiske system efter det sovjetiske forbillede. Det Cubanske 7

8 Kommunistparti befæste sin position i et partisystem-samfund, hvor marxismeleninisme-ideologien blev kanoniseret som partistatens ideologi. De væbnede styrker blev moderniseret og specialiseret (Mesa-Lago, 1978). Det økonomiske systems statsstyre blev styrket efter den sovjetiskes planøkonomis model. En reform af grundloven blev vedtaget af den lovgivende forsamling i 1972, og med denne reform oprettedes et politiske system, som byggede på folkemagtsorganer på lokalt, regionalt og landsniveau (Harnecker, 1979). Vælgerne valgte repræsentanter til disse organer ud fra de kandidatlister, som blev opstillet af Kommunistpartiet. Det var ikke væsentlige ændringer i forholdet mellem Cuba og Sovjetunionen (J. Griffiths, P. Griffiths, 1979). Cuba efter den reelle socialismes kollaps. Berlinmurens fald i 1989, og den sovjetiske kommunistbloks opløsning, som nåede sin højdepunkt med Sovjetunionens opløsning i 1991, skabte en ny verdensorden, hvor USA blev den eneste verdensmagt. USA forventede en hurtig liberalisering af forholdene på Cuba, med demokrati og åben markedsøkonomi, men den cubanske regering holdt fast i deres politiske system og afviste at følge de tidligere kommunistiske østeuropæiske landes vej. Fidel Castro udmøntede denne holdning i parolen: Socialisme og død! Opløsningen af den sovjetiske blok udgjorde et stort tab for Cuba, og den fik alvorlige konsekvenser for Cubas økonomi, som hvilede på sukkerproduktion og eksport af sukker til Sovjetunionen plus teknologisk bistand fra dette land. Det Cubanske kommunistparti var nødt til, i 1993, at vedtage en ny økonomisk politik og andre politiske tiltag i denne periode, som blev kaldt: Speciel periode i fredstid (Balfour, 1995). Partiet holdt fast i den marxistiske ideologi og det socialistiske system, men åbnede vejen for joint-ventures med udenlandske selskaber, især inden for turistindustrien. Det lykkedes Cuba at tiltrække investeringer fra Canada og Spanien, samt i en lang periode at få humanitær hjælp fra EU. Den amerikanske regering har indtil i dag ikke ændret sin fjendtlige holdning og fortsætter sine forskellige anti-cubanske handlinger. Oppositionsgrupperne og de individuelle dissidenter er stadig undertrykte af den cubanske regering, og der er ikke noget synligt tegn på en kursændring hen imod en liberaliseringspolitik. Man ved ikke i hvilket omfang, disse indre oppositionsgrupper har nogen væsentlig samfundsmæssig støtte. Eksilcubanerne i Miami har stor set stadig den samme uforsonlige og krigeriske holdning til Cubas system, og de drømmer stadig om en ny amerikanskstøttet invasion. Måske er et stort flertal i den cubanske befolkning bange for et systemskifte i retning af et kapitalistisk system, da revolutionen har givet dem både et velfungerende socialsystem, et af de bedste sundhedsvæsner i den tredje verden samt gratis uddannelse på alle niveauer etc. Man må ikke glemme, at revolutionen for 47 år siden forvandlede Cuba fra et amerikansk protektorat til en nationalstat. 8

9 Den nationale suverænitet har stor betydning for cubanerne. Derfor mener jeg, at en stærk nationalisme præger den cubanske hegemoniske ideologi, som har formået at samle det cubanske folk imod den amerikanske anti-cubanske politik under parolen: Patria o Muerte! (Fædreland eller Død!). I det nye politiske landskab i Latinamerika, som er præget af, at venstre og venstrecentrum politiske partier sidder ved magten i Argentina, Brasilien, Chile, Venezuela og Bolivia, er det usandsynlig, at en amerikansk invasion i Cuba vil blive accepteret i Latinamerika. Nogle af de nævnte lande, som Chile og Brasilien, har indtaget en kritisk holdning i forhold til Cubas regerings krænkelser af menneskerettighederne mod til gengæld at ville forsvare Cubas nationale suverænitet i forbindelse med et eventuelt angreb. Fidel Castros sygdom i juli i år og hans midlertidige magtoverførsel til broderen Raúl har vakt spekulationer om scenarierne for en eventuel overgangsproces imod demokrati på Cuba. Mange af disse spekulationer bygger på et meget spinkelt grundlag, idet det cubanske system er meget lukket, og diskussionerne i partiet og magtapparat kommer aldrig ud til offentligheden. En liberalisering er meget afhængig af omverdenens holdningsændring til Cuba og herunder USA. Man accepterer Kinas autoritære kommunistiske system med de kapitalistiske enklaver, men man har svært ved at acceptere Cubas ret til at definere sin fremtid. Denne liberaliseringsproces er alligevel meget afhængig af Det Cubanske Kommunistpartis interne drøftelser, af militæret og til syvende og sidst, af den cubanske befolknings pres på magten og mobiliseringen for at forsvare revolutionens positive sociale landvindinger, som skulle bevares i et nyt demokratisk Cuba. Litteratur Aguilar, Alonzo (1968). Pan- Americanism from Monroe to the Present, MR Press, New York og London. Aguilar, Luis (1993). Cuba, c c. 1930, i Leslie Bethell (red.), Cuba A Short History, Cambridge University Press, Balfour, Sebastian (1995). Castro, Logman, London og New York. Bonachea, Ramón L. og Marta San Martín (1974). The Cuban Insurrection , Transation Books, New Brunswick, New Jersey. Cancino, Hugo (1998). Nation og national identitet i det post-koloniale samfund i Latinamerika, i Den Jyske Historiker, Nr. 81, august, pp Castro, Fidel (1984): La Historia me absolverá, Ediciones Júcar Barcelona. Griffiths, John og Peter Griffiths (1979). Cuba The Second Decade, Writters abd Readers Books, Guildford, London, Worcester. 9

10 Harnecker, Marta (1979). Cuba : Dictatorship or Democracy?, Laurence Hill & Company, Westport, Connecticut. Hodges, Donald D. (1974): The Latin American Revolution. Politics and Strategy from Apro-marxism to Guevarism, William Morrow & Company, New York. Mesa-Lago, Carmelo (red.) (1971). Revolutionary Change i Cuba, University of Pittsburgh Press. Mesa-Lago, Carmelo (1978). Cuba in the 1970s. Pragmatism and Institutionalization, University of New Mexico, Albuquerque. Mires, Fernando (1978). La Revolución no es una isla, Ediciones del Hombre Nuevo, Medellín Colombia. Thomas, Hugh (1977). The Cuban Revolution, Harper & Row, Publishers, New York, London. Thomas, Hugh (1993). Cuba, c.1860-c.1930, i Leslie Bethell (red.): Cuba A Short History, Cambridge University Press. 10

MATERIALER. Castro, Fidel (1984): La Historia me absolverá, Ediciones Júcar Barcelona. Dansk udg. (1973) Historien vil frikende mig (Demos)

MATERIALER. Castro, Fidel (1984): La Historia me absolverá, Ediciones Júcar Barcelona. Dansk udg. (1973) Historien vil frikende mig (Demos) MATERIALER Litteratur (de med * markerede titler er bøger lavet til undervisning i gymnasiet) Aguilar, Alonzo (1968). Pan- Americanism from Monroe to the Present, MR Press, New York og London. Aguilar,

Læs mere

Cuba. General Fulgencio Batista, der tog magten ved et kup i 1952, taler til befolkningen få dage senere.

Cuba. General Fulgencio Batista, der tog magten ved et kup i 1952, taler til befolkningen få dage senere. Cuba - historie Oprindelige forfattere Gus og Sebro Gyldendal Cuba. General Fulgencio Batista, der tog magten ved et kup i 1952, taler til befolkningen få dage senere. Ved Columbus' ankomst til Cuba 27.10.1492

Læs mere

Tekst: Anna Gudmann Hansen Foto: Alexander Hjorth Jespersen

Tekst: Anna Gudmann Hansen Foto: Alexander Hjorth Jespersen Årtiet, der forandre ede kommunismen i Cuba Cuba har været i stærk udvikling det sidste årti. I fremtiden kan cubanerne blandt andet se frem til øget ulighed, mere turisme og et blødere forhold til USA.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Af Sven-Erik Simonsen

Af Sven-Erik Simonsen USA's blokade mod Cuba er verdens ældste blokade. Den er blevet strammet to gange op gennem 1990'erne - ikke lettet, sådan som USA forsøger at bilde verden ind. Af Sven-Erik Simonsen Den amerikanske blokade

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Kommunist-kritisk fidelist kysser kvinder på kinderne

Kommunist-kritisk fidelist kysser kvinder på kinderne Kommunist-kritisk fidelist kysser kvinder på kinderne Cuba og kommunisme hører sammen i de flestes optik - men det gør det ikke hos turguiden Alexis. Han har altid været fan af Fidel Casto, men han mener

Læs mere

Jan Gustavsson: Cuba revolutionen, nationen, utopien

Jan Gustavsson: Cuba revolutionen, nationen, utopien Jan Gustavsson: Cuba revolutionen, nationen, utopien Den cubanske leder, Fidel Castros sygdom har øget den internationale medieinteresse for Cuba. Det er ikke uden grund. Den situation, der opstod i landet

Læs mere

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A l A F G A N G S P R O G R A M F O R Å R 2 0 0 9 l E l e n a A s t r i d R o j a s l A F D. 6, V e d C o r t D i n e s e n E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A F O L D E R 0 3 H i s t o r i s

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Historie - Cuba. Fra nationalisme til socialisme:

Historie - Cuba. Fra nationalisme til socialisme: Historie - Cuba Fra nationalisme til socialisme: Revolution, sociale reformer, USA boycot, socialisme, Girón, atombomber, dagligdag og verdensrevolution, Che, PCC, alliance med Sovjet, sundhed, uddannelse

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Onsdag den 12. september 1973 Forside øverst: Allende død under kup i Chile -»Den demokratiske

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Ved kuppet blev Chiles socialistiske samlingsregering

Ved kuppet blev Chiles socialistiske samlingsregering 72 DET MÅ ALDRIG SKE IGEN Af Dorte Ellesøe Hansen I efteråret 2013 viste Arbejdermuseet & ABA i en særudstilling et udvalg af egne plakater fra det danske støttearbejde til fordel for Chile. Anledningen

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Brian Rasmussen. Cuba. en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND

Brian Rasmussen. Cuba. en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND Brian Rasmussen Cuba en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND Cuba en ø i Caribien Frydenlund og forfatteren 2. udgave, 1. oplag, 2011 Isbn : 978-87-7887-707-9 Grafisk tilrettelæggelse : Marianne Burkhardt Omslag

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL INDHOLD Tema til - slavehandel 3 Fakta om slavehandlen. 3 Køb af slaver i Afrika. 5 Turen over Atlanterhavet. 6 Slavernes arbejde

Læs mere

Klimaet er varmt, fugtigt og subtropisk med en gennemsnitstemperatur på 25,5*C. Cuba ligger i et orkanområde.

Klimaet er varmt, fugtigt og subtropisk med en gennemsnitstemperatur på 25,5*C. Cuba ligger i et orkanområde. 2016 KIB Baggrundsstof om Cuba Cuba er et af verdens sidste kommunistiske stater. Kommunistpartiets første sekretær er også Cubas præsident; han er valgt for en 4-årig periode uden begrænsning på antal

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Kan udlændinge købe jord i Cuba? Skaber de økonomiske reformer ikke grundlag for, at der vokser en ny klasse frem i Cuba?

Kan udlændinge købe jord i Cuba? Skaber de økonomiske reformer ikke grundlag for, at der vokser en ny klasse frem i Cuba? Medierne skriver, at 500.000 cubanere er blevet fyret fra staten. 300.000 af dem laver dog stadig det samme arbejde. Nu er frisøren og de andre blot ikke ansat af staten, men i et kooperativ. Kan udlændinge

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse.

Undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Spansk A Søren Risum Hold h1spa2a51 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Spansk niveau A Rikke Camilla Apel SpA32-11

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

KIM IL SUNG 100 ÅR. Den 15. april 2012 ville DDF Koreas grundlægger Kim Il Sung være fyldt 100 år. Koreanerne kalder dagen for SOLENS DAG.

KIM IL SUNG 100 ÅR. Den 15. april 2012 ville DDF Koreas grundlægger Kim Il Sung være fyldt 100 år. Koreanerne kalder dagen for SOLENS DAG. KIM IL SUNG 100 ÅR Præsident Kim Il Sung Den 15. april 2012 ville DDF Koreas grundlægger Kim Il Sung være fyldt 100 år. Koreanerne kalder dagen for SOLENS DAG. Den 15. april 2012 ville DDF Koreas nu afdøde

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Del 10: PP s første regeringsperiode (1996-2004)

Del 10: PP s første regeringsperiode (1996-2004) Del 10: PP s første regeringsperiode (1996-2004) 3. marts 1996: Det konservative Partido Popular (PP) vinder under ledelse af José María Aznar parlamentsvalget 29. april 1996: Det baskiske PNV indgår aftale

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere