En oversigt over Cubas historie: fra kolonitiden til i dag Af Hugo Cancino

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En oversigt over Cubas historie: fra kolonitiden til i dag Af Hugo Cancino"

Transkript

1 En oversigt over Cubas historie: fra kolonitiden til i dag Af Hugo Cancino Kolonitiden Cuba blev en del af de spanske koloniale besiddelser i den nye verden i begyndelse af det 16. århundrede. Den spanske koloniseringsproces i Cuba afviger ikke i dens metoder, behandlingen af den indfødte befolkning og organiserings- og produktionsformer fra dem, som spanierne brugte senere i de andre regioner i Latinamerika. Cuba indtog fra starten en strategisk position i skibsfarten mellem Spanien og kolonierne, og øens centrale placering i Caribien førte til den britiske flådes angreb på spanierne i Besættelsen af øen varede kun et år. Cubas geografiske position blev senere i tiden en vigtig komponent i USA s magtpolitik i regionen og USA s forhold til Cuba indtil i dag. De indfødte folkeslag bestående af Ciboney, Arawak og Taino blev inddraget i sukker-, tobaks- og kaffeplantageøkonomien som tvangsarbejdere. Disse umenneskelige arbejdsforhold var hovedårsagen til udraderingen af den lokale befolkning. Spanierne var nødt til at importere afrikanske slaver for at klare plantagedriften. I slutningen af 1700-tallet var der ca slaver på Cuba og mellem 1792 og 1821 stiger tallet til afrikanere. Amerikanske selskaber begyndte at investere i sukkeproduktionen i 1880 (Thomas, 1993:1-20). 1

2 Kampen for uafhængigheden. I slutningen af det 18. årh. viste det spanske herredømme over Latinamerika de første tegn på en dybtgående krise. Spanierne havde opbygget et meget autoritært centralistisk politisk system, hvor magten lå hos de europæiske spaniere (peninsulares), mens de latinamerikansk- fødte spaniere, criollos, aldrig fik adgang til højere embeder i den koloniale administration og i kirken, men til gengæld blev de til en rig og velstående gårdejerklasse. Dette forhold skabte dybe antagonismer mellem grupperne, og den amerikanske uafhængigheds erklæring af 1776 om national suverænitet og den franske revolutions idégrundlag fra 1789 om frihed, lighed og broderskab fik indflydelse på kreolernes bevægelse hen imod uafhængighed fra Spanien. Denne bevægelse tog fart i landene lige fra Mexico til Argentina fra 1810, hvor Spanien p.g.a. Napoleonskrigene var afskåret fra at bekæmpe selvstændighedsbevægelserne. De kreolske befrielseshære nedkæmpede definitivt de spanske besættelsestropper i 1824, og alle latinamerikanske lande blev befriet, kun med Cuba og Puerto Rico som undtagelser. Kreolernes endelig mål var at nationalisere statsmagten, og de ønskede ikke strukturelt at ændre det postkoloniale samfund, dvs. at kreolerne, som den nye herskende klasse, ikke ville gennemføre en jordreform eller afskaffe det gamle spanske stændersamfund baseret på etniske, økonomiske og kulturelle forskelle, hvor de hvide og rige blev opfattet som naturlige herskere (Cancino, 1998:A 10-11). Forsinkelsen af Cubas nationale befrielsesproces skyldtes for en del, at kreolerne, som udgjorde de rige plantageejere, var bange for, at slaverne vil udnytte en afhængighedsproces til at gøre oprør imod slavesystemet. De var også bange for, at USA ville annekterer Cuba i Unionen. I 1823 erklærede den amerikanske præsident Monroe en ny politisk doktrin for de amerikanske kontinenter under parolen: Amerika for Amerikanerne. Monroes doktrin legitimerede USA s ekspansionisme, som nåede sin højeste niveau, da USA efter en kort krig mod Mexico , overtog halvdelen af landets territorium (A. Aguilar, 1968: 23-35). Under ledelse af den rige gårdejer, Manuel de Céspedes bekrigede de cubanske kreoler uden held den spanske kolonimagt fra 1868 til 1878 (L. Aguilar, 1993: 24-25) Den anden befrielseskrig udbrød i Denne gang var den cubanske befrielsesbevægelse bedre organiseret og formåede at profilere en liberal, nationalistisk diskurs, som samlede alle cubanere imod den spanske kolonimagt. Støtten til befrielseskrigen blev organiseret i den cubanske eksilbevægelse i USA og illegalt udført i Cuba gennem Partido Revolucionario Cubano, der blev stiftet af den cubanske digter og forfattere, José Martí (L. Aguilar, 1993: 28-34) 2

3 José Martí var sammen med Macedo leder for befrielsesstyrkerne, som fik folkets støtte. Martí nåede dog ikke at se Cubas befrielse, da han døde i kampen i Martis nationalistiske tankegang fik senere stor indflydelse på Fidel Castro og den cubanske revolutions ideologi. De spanske besættelsestropper udførte voldsomme angreb på landdistrikternes befolkning, hvis landsbyer blev sat i brand, og dermed skrev spanierne atter et kapitel i La Leyenda Negra. De samlede krigsfanger blev interneret i koncentrationslejre. Man regner at ca cubanere døde pga. krig, sygdom eller sult. Der var udsigt til en sejr for den cubanske befrielsesbevægelse, da den amerikanske regering besluttede at gå i krig mod Spanien. En meget uklar hændelse i La Habanas havn den 15. februar 1898, hvor et amerikansk krigsskib blev sprængt i luften af ukendte gerningsmænd, blev af den amerikanske regering brugt som hovedargument for deltagelse i krigen. USA deltog i krigens sidste fase, idet den amerikanske flåde blokerede La Habana og tvang Spanien til at give afkald på Cuba. Spanien opgav på samme måde både Cuba, Puerto Rico og Fillipinerne i Asien, som blev overført til USA s regi under fredskonferencen i Paris i december 1898 (L. Aguilar, 1993: 32-36). De amerikanske tropper besatte La Habana, og General John Brocke overtog landets regering, indtil cubanerne var klar at vælge deres egne ledere. 3

4 En cubansk lovgivende forsamling drøftede et udkast til landets grundlov i Under mødet i den lovgivende forsamling omringede de amerikanske besættelsestropper Cubas første parlament og tvang parlamentsmedlemmerne til at vedtage en grundlovstilføjelse, the Platt Amendment, 1901, som gav USA ret til at besætte landet i tilfælde af indre uro, som kunne påføre de amerikanske interesser i Cuba skade. Derudover fik USA ret til at opbygge en militærbase i Guantánamo. Lovgiverne vedtog under protest den amerikanske grundlovstilføjelse, som alvorligt begrænsede Cubas nationale suverænitet, og hvormed Cuba de facto blev et amerikansk protektorat (A. Aguilar, 1968). Kampen for Nationalstatens opbygning. Cubas fik efter løsrivelsen fra Spanien de værst tænkelige betingelser for at organisere sig som en suveræn nationalstat, idet landet var under USA s permanente opsyn mht. sine politiske forhold. Den cubanske politiske elite blev efter uafhængigheden ligesom andre latinamerikanske lande dybt splittet mellem de konservative og de liberale partier. De cubanske politiske eliter formåede ikke at forene landet i et nationalt projekt og ej heller at finde en kompromisløsning. Dette forhold skabte uro og kaotiske tilstande, som USA benyttede til at besætte landet i perioden fra Denne interventionspolitik var i fuld overensstemmelse med den amerikanske præsident Theodore Rooselvelt ( ), hvis Big Stickpolitik førte til flere amerikanske militære interventioner i de caribiske og mellemamerikanske lande op til 1930 erne (A. Aguilar, 1968: ). I konteksten af uendelige politiske konflikter i den herskende elite tog militæret magten under ledelse af Gerardo Machado i perioden , hvor Machado styrkede Cubas afhængighed af USA. Amerikanske selskaber erhvervede sig ca. halvdelen af landets dyrkede jord. De demokratiske og venstreorienterede partier blev erklæret illegale sammen med de faglige organisationer. Den verdensomspændende økonomiske krise fik en dramatisk effekt på Cubas økonomi, idet sukkerprisen faldt drastisk på det internationale marked, og tusindvis af sukkeplantagearbejdere blev arbejdsløse. Machado kunne ikke styre den alvorlige situation, og hans støtte i magtblokken smuldrede. En meget bred social og politiske blok, som omfattede arbejderklassen, middelstanden, de universitetsstuderende og en del af militæret indledte et nationalt folkeligt oprør mod diktaturet, et oprør som cubanerne kaldte 1933-revolutionen. I denne sammenhæng opstod der nye politiske grupperinger og nye folkeledere som fx Directorio Revolucionario under ledelse af Antonio Guiteras og Eduardo Chivas fra el Partido Revolucionario Auténtico. Oprørets ideologi var nationalliberal, og dets centrale mål var at genopbygge Cuba som suveræn nationalstat. Under et militærkup, der væltede Machados styre, udpegede kupmagerne Carlos Manuel Céspedes som præsident. Den revolutionære bevægelse blev i mellemtiden splittet. 4

5 En militærfraktion under ledelse af Sergant Fulgencio Batista væltede den sidste civile præsident, Ramón Grau San Martin. Således overtog Batista magten, og han fortsatte som landets magtfaktor op til Revolutionen gik aldrig i glemmebogen; den levede videre i folkets hukommelse, og den blev en milepæl i kampen for frihed og Cubas nationale suverænitet (Mires, 1978: 13-69). Batistas diktatur og guerillakrig. Batista var Cubas stærke leder i perioden fra 1934 til 1959 med militæret og USA s støtte. Ikke desto mindre tillod han alligevel to gange, i 1944 og i 1948, frit præsidentvalg. I 1952 blev der udskrevet præsidentvalg, hvor Batista selv var kandidat mod Roberto Agramonte fra partiet Partido Ortodoxo og Aurelio Hevia fra partiet Partido Auténtico. Alle meningsmålinger pegede på Agramonte som vinder, og Batista, som igen søgte præsidentembedet, blev placeret på en beskeden tredjeplads. Over for denne situation arrangerede Batista et statskup, og den cubanske grundlov blev sat ud af kraft den 10. marts Batista regerede landet med hård hånd ved at undertrykke de folkelige protester, og han fyldte fængslerne med politiske dissidenter. I den Kolde Krigs kontekst var Batistas styre et vigtigt redskab for USA i kampen mod kommunismen og det sociale oprør i området. Cuba var et foretrukket land for de voksende amerikanske investeringer i sukkerindustrien, bankerne, etc., og en blomstrede forretning inden for spillekasinoerne var ejet af Al Capone og den amerikanske mafia. De cubanske traditionelle politiske partier, herunder kommunisterne, havde ingen legitimitet i befolkning til at lede en folkelige bevægelse mod diktaturet, idet de samarbejdede med Batista på forskellige tidspunkter (Thomas, 1971: 3-16). Den revolutionære bevægelse startede med et mislykket angreb på Santiago de Cubas kaserne under ledelse af en ung sagfører, Fidel Castro, den 26. juli Alle implicerede i handlingen blev fængslet og benådet senere i Under retssagen holdt Fidel Castro forsvarstalen Historien vil frikende mig, som blev det ideologiske grundlag samt programgrundlaget for 26.juli-bevægelsen, som blev den organisatoriske ramme for kampen mod Batistas diktatur (Castro, 1984). 5

6 I Mexico, hvor Fidel Castro sammen med andre eksilcubanere forberedte guerillakrig mod Batista, mødte han den argentinske læge, Ernesto Guevara, som blev en af revolutionens hovedskikkelser, og som senere blev verdenskendt som Che Guevara. Det lille skib Granma, med ca. 200 cubanske revolutionære om bord landede på Cubas kyst i december Efter et overraskelsesangreb fra Batistas flyvevåben overlevede kun 12 guerillasoldater, heriblandt Fidel og Raul Castro og Che, som startede en langsom proces hen imod guerillakrig, som fik støtte blandt Sierra Maestras fattige bønder. Gruppen blev stor nok til at kunne sætte en guerillabevægelse i gang, og i løbet af kort tid blev guerillabevægelsens handlinger mere og mere driftige og slagkraftige, og Batistas tropper mistede kampmoralen. I løbet af 1958 var guerillaen stærk nok til at befri store områder og angribe Batistas tropper over hele landet. I byerne voksede modstandsbevægelsen blandt alle samfundsgrupper, herunder middelklassen, de studerende og arbejderne. Fidel Castro var allerede en samlingsfigur for cubanerne, og den 1.januar 1959 drog befrielseshæren ind i La Habana, hvorefter Batista tog flugten og revolutionen startede ( Bonachea, San Martín, 1974). Fra en befrielsesrevolution til en socialistisk revolution, i perioden ca Fidel Castro var nu ved magten og sammen med befrielsesbevægelsen stod han over for store udfordringer. Det var ikke nok at give Cuba national suverænitet ved for første gang at danne en nationalstat. Cuba var et klassisk klassesamfund med dybe sociale skel mellem de rige, oligarkiet, og de fattige i byerne og ude på landet. Middelklassen var lille; Fidel og oprørshæren lærte bønderne at kende under kampen, og de gennemførte en jordreform i det befriede område i Sierra Maestra. Da den revolutionære regering satte en jordreform i gang i 1959, samtidig med gennemførelsen af omfattende nationaliseringer af banker, olieraffinaderier og luksushoteller, hvor den amerikanske kapital var afgørende, reagerede den amerikanske regering imod Cubas reformproces (Mesa-Lago:1974). Det cubanske regime blev kaldt kommunistregime af USA-administrationen. Derpå fulgte en lang række af sanktioner imod Cuba: USA stoppede importen af Cubas sukker; der indførtes embargo mod samhandel med Cuba. USA støttede endvidere en invasion af eksilcubanere i Cubas Svinebugt, men operation mislykkedes. Under pres fra USA blev Cuba ekskluderet af OAS (Organisation af Amerikanske Stater). Alle latinamerikanske lande med Mexico som undtagelse stemte for forslaget. I konteksten af den Kolde Krig var Cubas regering nødt til at finde allierede og bryde isolationen, og den fik støtte fra den tidligere Sovjetunion (Thomas, 1977: ). Sovjetunionen købte Cubas sukker til daværende markedspriser og bakkede den socialistiske kurs op. Cuba blev på den måde afhængig af Sovjetunionen, og denne afhængighed kom høj grad til at præge Cubas udvikling på alle niveauer, især i 6

7 forbindelse med det økonomiske, ideologiske og politiske system, som den cubanske ledelse byggede op. Som led i Den Kolde Krig blev den sovjetiske regering enige med den cubanske regering om at stille nogle atommissiler op på Cuba. I det store perspektiv var det Sovjetunionens forsøg på at matche USA i Den Kolde Krigs terrorbalance, men set fra Havanna var det for at afværge en ny amerikanskstøttet invasion. Denne handling blev kendt som Cubakrisen, men det lykkedes den amerikanske regering at presse Sovjetunionen til at fjerne missilerne. Den sovjetiske regering afmonterede missilerne uden at sagen blev drøftet med Cubas regering. Cuba var kun en lille brik i Den Kolde Krigs diplomatiske spil mellem de store blokke. (Thomas, 1977: ). Den cubanske revolution vakte stor sympati, støtte og beundring hos en stor del af den latinamerikanske venstrefløj. En ny revolutionær venstrefløj opstod, som i modsætning til de traditionelle partier, herunder kommunister og socialister, stod for guerillastrategi som paradigme for kampen for et bedre samfund (Hodges, 1974). Cuba støttede de politiske og praktiske guerillabevægelser, som var i kamp i 60 ernes Latinamerika. Ernesto Che Guevaras død og guerillakrigens nederlag i Bolivia i 1967 førte til, at Cubas regering satte fokus på deres egne interne forhold. Revolutionens institutionalisering, ca ca I denne periode igangsatte den cubanske ledelse en omfattende institutionalisering af det politiske og økonomiske system efter det sovjetiske forbillede. Det Cubanske 7

8 Kommunistparti befæste sin position i et partisystem-samfund, hvor marxismeleninisme-ideologien blev kanoniseret som partistatens ideologi. De væbnede styrker blev moderniseret og specialiseret (Mesa-Lago, 1978). Det økonomiske systems statsstyre blev styrket efter den sovjetiskes planøkonomis model. En reform af grundloven blev vedtaget af den lovgivende forsamling i 1972, og med denne reform oprettedes et politiske system, som byggede på folkemagtsorganer på lokalt, regionalt og landsniveau (Harnecker, 1979). Vælgerne valgte repræsentanter til disse organer ud fra de kandidatlister, som blev opstillet af Kommunistpartiet. Det var ikke væsentlige ændringer i forholdet mellem Cuba og Sovjetunionen (J. Griffiths, P. Griffiths, 1979). Cuba efter den reelle socialismes kollaps. Berlinmurens fald i 1989, og den sovjetiske kommunistbloks opløsning, som nåede sin højdepunkt med Sovjetunionens opløsning i 1991, skabte en ny verdensorden, hvor USA blev den eneste verdensmagt. USA forventede en hurtig liberalisering af forholdene på Cuba, med demokrati og åben markedsøkonomi, men den cubanske regering holdt fast i deres politiske system og afviste at følge de tidligere kommunistiske østeuropæiske landes vej. Fidel Castro udmøntede denne holdning i parolen: Socialisme og død! Opløsningen af den sovjetiske blok udgjorde et stort tab for Cuba, og den fik alvorlige konsekvenser for Cubas økonomi, som hvilede på sukkerproduktion og eksport af sukker til Sovjetunionen plus teknologisk bistand fra dette land. Det Cubanske kommunistparti var nødt til, i 1993, at vedtage en ny økonomisk politik og andre politiske tiltag i denne periode, som blev kaldt: Speciel periode i fredstid (Balfour, 1995). Partiet holdt fast i den marxistiske ideologi og det socialistiske system, men åbnede vejen for joint-ventures med udenlandske selskaber, især inden for turistindustrien. Det lykkedes Cuba at tiltrække investeringer fra Canada og Spanien, samt i en lang periode at få humanitær hjælp fra EU. Den amerikanske regering har indtil i dag ikke ændret sin fjendtlige holdning og fortsætter sine forskellige anti-cubanske handlinger. Oppositionsgrupperne og de individuelle dissidenter er stadig undertrykte af den cubanske regering, og der er ikke noget synligt tegn på en kursændring hen imod en liberaliseringspolitik. Man ved ikke i hvilket omfang, disse indre oppositionsgrupper har nogen væsentlig samfundsmæssig støtte. Eksilcubanerne i Miami har stor set stadig den samme uforsonlige og krigeriske holdning til Cubas system, og de drømmer stadig om en ny amerikanskstøttet invasion. Måske er et stort flertal i den cubanske befolkning bange for et systemskifte i retning af et kapitalistisk system, da revolutionen har givet dem både et velfungerende socialsystem, et af de bedste sundhedsvæsner i den tredje verden samt gratis uddannelse på alle niveauer etc. Man må ikke glemme, at revolutionen for 47 år siden forvandlede Cuba fra et amerikansk protektorat til en nationalstat. 8

9 Den nationale suverænitet har stor betydning for cubanerne. Derfor mener jeg, at en stærk nationalisme præger den cubanske hegemoniske ideologi, som har formået at samle det cubanske folk imod den amerikanske anti-cubanske politik under parolen: Patria o Muerte! (Fædreland eller Død!). I det nye politiske landskab i Latinamerika, som er præget af, at venstre og venstrecentrum politiske partier sidder ved magten i Argentina, Brasilien, Chile, Venezuela og Bolivia, er det usandsynlig, at en amerikansk invasion i Cuba vil blive accepteret i Latinamerika. Nogle af de nævnte lande, som Chile og Brasilien, har indtaget en kritisk holdning i forhold til Cubas regerings krænkelser af menneskerettighederne mod til gengæld at ville forsvare Cubas nationale suverænitet i forbindelse med et eventuelt angreb. Fidel Castros sygdom i juli i år og hans midlertidige magtoverførsel til broderen Raúl har vakt spekulationer om scenarierne for en eventuel overgangsproces imod demokrati på Cuba. Mange af disse spekulationer bygger på et meget spinkelt grundlag, idet det cubanske system er meget lukket, og diskussionerne i partiet og magtapparat kommer aldrig ud til offentligheden. En liberalisering er meget afhængig af omverdenens holdningsændring til Cuba og herunder USA. Man accepterer Kinas autoritære kommunistiske system med de kapitalistiske enklaver, men man har svært ved at acceptere Cubas ret til at definere sin fremtid. Denne liberaliseringsproces er alligevel meget afhængig af Det Cubanske Kommunistpartis interne drøftelser, af militæret og til syvende og sidst, af den cubanske befolknings pres på magten og mobiliseringen for at forsvare revolutionens positive sociale landvindinger, som skulle bevares i et nyt demokratisk Cuba. Litteratur Aguilar, Alonzo (1968). Pan- Americanism from Monroe to the Present, MR Press, New York og London. Aguilar, Luis (1993). Cuba, c c. 1930, i Leslie Bethell (red.), Cuba A Short History, Cambridge University Press, Balfour, Sebastian (1995). Castro, Logman, London og New York. Bonachea, Ramón L. og Marta San Martín (1974). The Cuban Insurrection , Transation Books, New Brunswick, New Jersey. Cancino, Hugo (1998). Nation og national identitet i det post-koloniale samfund i Latinamerika, i Den Jyske Historiker, Nr. 81, august, pp Castro, Fidel (1984): La Historia me absolverá, Ediciones Júcar Barcelona. Griffiths, John og Peter Griffiths (1979). Cuba The Second Decade, Writters abd Readers Books, Guildford, London, Worcester. 9

10 Harnecker, Marta (1979). Cuba : Dictatorship or Democracy?, Laurence Hill & Company, Westport, Connecticut. Hodges, Donald D. (1974): The Latin American Revolution. Politics and Strategy from Apro-marxism to Guevarism, William Morrow & Company, New York. Mesa-Lago, Carmelo (red.) (1971). Revolutionary Change i Cuba, University of Pittsburgh Press. Mesa-Lago, Carmelo (1978). Cuba in the 1970s. Pragmatism and Institutionalization, University of New Mexico, Albuquerque. Mires, Fernando (1978). La Revolución no es una isla, Ediciones del Hombre Nuevo, Medellín Colombia. Thomas, Hugh (1977). The Cuban Revolution, Harper & Row, Publishers, New York, London. Thomas, Hugh (1993). Cuba, c.1860-c.1930, i Leslie Bethell (red.): Cuba A Short History, Cambridge University Press. 10

MATERIALER. Castro, Fidel (1984): La Historia me absolverá, Ediciones Júcar Barcelona. Dansk udg. (1973) Historien vil frikende mig (Demos)

MATERIALER. Castro, Fidel (1984): La Historia me absolverá, Ediciones Júcar Barcelona. Dansk udg. (1973) Historien vil frikende mig (Demos) MATERIALER Litteratur (de med * markerede titler er bøger lavet til undervisning i gymnasiet) Aguilar, Alonzo (1968). Pan- Americanism from Monroe to the Present, MR Press, New York og London. Aguilar,

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Brian Rasmussen. Cuba. en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND

Brian Rasmussen. Cuba. en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND Brian Rasmussen Cuba en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND Cuba en ø i Caribien Frydenlund og forfatteren 2. udgave, 1. oplag, 2011 Isbn : 978-87-7887-707-9 Grafisk tilrettelæggelse : Marianne Burkhardt Omslag

Læs mere

Historie - Cuba. Fra nationalisme til socialisme:

Historie - Cuba. Fra nationalisme til socialisme: Historie - Cuba Fra nationalisme til socialisme: Revolution, sociale reformer, USA boycot, socialisme, Girón, atombomber, dagligdag og verdensrevolution, Che, PCC, alliance med Sovjet, sundhed, uddannelse

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012.

Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012. Cubakrisen Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012. Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste øjeblik. I tretten nervepirrende døgn i

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Valgmode / i ache' O M

Valgmode / i ache' O M Valgmode / i ache' T D A O M K E R I Indhold Rollespil over et valgmøde op til et parlamentsvalg i det fiktive land Aché. Der arbejdes med politisk debat og samspillet mellem rettigheder, ideologi og demokrati

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Miami - de moderate eksil-cubanere tager til genmæle. Heidi S. Dueholm, Cand. Mag, VUC Holstebro-Lemvig-Struer

Miami - de moderate eksil-cubanere tager til genmæle. Heidi S. Dueholm, Cand. Mag, VUC Holstebro-Lemvig-Struer Miami - de moderate eksil-cubanere tager til genmæle Heidi S. Dueholm, Cand. Mag, VUC Holstebro-Lemvig-Struer For 3 ½ år siden var jeg i Miami. I forbindelse med mit speciale havde jeg til hensigt at belyse

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold august 2009-juni 2012 ZBC, Vordingborg Afd. Hhx Spansk

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Cuba Grande. 16 dage. M = morgenmad F = frokost A = aftensmad

Cuba Grande. 16 dage. M = morgenmad F = frokost A = aftensmad Cuba Grande 16 dage Livsglæden kan både ses, mærkes og høres på Cuba, hvor musikken og de hjertelige cubanere med djævelsk humor er en del af oplevelsen. Cuba er på mange måder en rejse tilbage i tiden,

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

1492 - Erobring af Paradis

1492 - Erobring af Paradis 1 Ved Henrik Normann Karaktersystem: 1-5 salsasko (5 salsasko er højeste karakter). Støder du på andre film om Cuba, så send gerne info til mig: mail@henriknormann.dk 1492 - Erobring af Paradis 1992. Instruktør:

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Krydstogt rundt om Cuba

Krydstogt rundt om Cuba Krydstogt rundt om Cuba med How2cruise Havana Punta Frances Cienfuegos Cuba Montego Bay Jamaica Holguin Santiago de Cuba Oplev Castros Cuba 7 nætters krydstogt Skib: Ms Louis Cristal 15.895,- Pris fra

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Har du en passion for motorcykelkørsel?

Har du en passion for motorcykelkørsel? Frontera MOTORCYCLING IN SPAIN Har du en passion for motorcykelkørsel? På motorcykel i Spanien. Er du passioneret motorcyklist? Er du til road-trips? Vil du køre i et af Europas smukkeste lande med en

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Eleanor Roosevelt - en frontløber

Eleanor Roosevelt - en frontløber 1 Eleanor Roosevelt - en frontløber Patricia Gayle www.visdomsnettet.dk 2 Eleanor Roosevelt - en frontløber Af Patricia Gayle Fra The Beacon (Oversat og redigeret af Ebba Larsen) FN s Verdenserklæring

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp Det vil SAP! Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001 1. Det står SAP for Med denne tekst præsenterer SAP de grundholdninger, der binder organisationen sammen. Sådan er verden skruet sammen

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

GRATIS REJSEBØGER HAVANA STIG ALBECK GRATIS REJSEBØGER. i samarbejde med WWW.BOOKBOON.COM GRATIS REJSEBØGER WWW.BOOKBOON.COM

GRATIS REJSEBØGER HAVANA STIG ALBECK GRATIS REJSEBØGER. i samarbejde med WWW.BOOKBOON.COM GRATIS REJSEBØGER WWW.BOOKBOON.COM GRATIS REJSEBØGER HAVANA STIG ALBECK GRATIS REJSEBØGER i samarbejde med WWW.BOOKBOON.COM GRATIS REJSEBØGER WWW.BOOKBOON.COM 2008 Stig Albeck og Ventus Publishing ApS Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere