Tekst: Anna Gudmann Hansen Foto: Alexander Hjorth Jespersen

Transkript

1 Årtiet, der forandre

2 ede kommunismen i Cuba Cuba har været i stærk udvikling det sidste årti. I fremtiden kan cubanerne blandt andet se frem til øget ulighed, mere turisme og et blødere forhold til USA. Samtidig bliver regeringen fortsat kritiseret for lave lønninger og censur. Tekst: Anna Gudmann Hansen Foto: Alexander Hjorth Jespersen

3 Næsten hver by har en offentlig plads opkaldt efter folkehelten José Martí. Her er det normalt for cubanere at slappe af i løbet af dagen. E n kæmpestor plakat står mellem to asfaltveje, der fører i hver sin retning. Et stort billede, hvor Cubas folkehelt nummer ét, Ernesto Che Guevara, kigger drømmende ud i horisonten, pryder plakaten. Hasta la victoria siempre, står der med skråskrift ved siden af. Løst oversat forsæt til sejren er nået, et af de mest kendte citater fra Che. Cubanere er et folkefærd, der elsker at samle på folkehelte. Ud over Che Guevara, hylder landet både José Martí, Carlos Manuel Céspedes og Taíno indianeren, Hatuey. I næsten alle byer findes en statue af mindst én af de afdøde helte, ligesom de fleste har en Plaza Martí. Folkeheltene har alle det tilfælles, at de gjorde oprør mod en undertrykkende magt og dem har der været en del af. Fra Spaniernes invasion i slutningen af 1400-tallet til Batistas torturmetoder. Siden Fidel Castro og hans gruppe af oprørere gennemførte revolutionen mod Batistas styre i 1959, har der ikke været udefrakommende magter, der har undertrykt befolkningen. efter revolutionen, gik der nogle år, før han endegyldigt erklærede sig til en politiske overbevisning. Først i 1961 erkendte han sig til kommunismen, da han også begyndte at samarbejde med Sovjetunionen. USA så kommunismen som noget af det vigtigste at bekæmpe i 60 erne og så skævt til Cubas linje. Samme år prøvede USA at gennemføre en modaktion i Cuba, men den slog fejl for første gang i Latinamerikas historie. Lige siden USA s mislykkede forsøg har der ikke været nogle varme følelser mellem de to lande. Tværtimod har de været isnende kolde og har ført til en handelsblokade, der forbød handel mellem USA og Cuba. Da Fidel Castro indførte sit kommunistiske styre efter revolutionen, ændrede mange ting sig til det bedre. Under Batistas styre var der en høj grad af analfabetisme, men Castros nye regering fik hurtigt oprettet en ny skolelov, der i 1961 betød, at skolegang blev gjort statsligt og gratis, og i dag gennemfører 99% af cubanerne grundskolen. Det er ikke kun skolegang, der er gratis, det er Gratis goder og stærk censur sundhedssystemet og begravelsesudgifter også. Da Fidel Castro overtog magten i landet Samtidig er der også et registreringssystem

4 med rationering af madvarer, der betyder, at alle cubanere kan få mad. Et system, der opstod netop på grund af problemer med at brødføde hele befolkningen. Det er goder, som flere cubanere værdsætter. Samtidig er der flere områder, som regeringen er blevet kritiseret for. I 2015 placerede Committee to Protect Journalist Cuba som nummer 10 på deres liste over lande med den mest omfangsrige censur, blandt andet på grund af medierne, der alle er statsejede og ukritiske overfor styret. For den normale cubaner, er der meget begrænset adgang til internettet, og regeringen er blevet kritiseret meget for at føre en stram internetcensur. Ytringsfrihed er altså ikke en selvsagt ret i Cuba, og det betyder blandt andet, at det er svært at vurdere, hvor mange cubanere, der reelt støtter Castro-styret. Det har ikke været, og er stadig ikke, velset at tale åbenlyst kritisk om styret. Jan Gustafsson er Cuba-ekspert fra Københavns Universitet, og har blandt andet en master i spansk filologi. Han mener, at cubanerne ikke nødvendigvis er enten for eller imod styret. Det er er svært at sige, hvor stor opbakningen er. En og samme person kan både bakke op og være dybt kritisk over for styret og rigtig mange har det på den måde. Jeg tror, at en meget stor del af befolkningen deler styrets nationalisme og ønske om at fastholde Cubas reelle økonomiske og politiske selvstændighed og værdighed. Samtidig vil rigtig mange gerne se forandringer, der betyder at deres familie, børn, ældre og dem selv får bedre forhold. Cubanere vælger turistbranchen Lønniveauet i Cuba er et område, mange cubanere ikke er helt tilfredse med, og som er grund til problemer for mange familier. De offentlige lønninger er lave, hvilket betyder, at de fleste får udbetalt meget lidt i løn, da de fleste arbejdspladser er offentlige. Læger, advokater og professorer, der i mange andre lande er højtlønnede, tjener derfor ikke meget mere end maksimum 200 danske kroner om måneden. Det er ikke altid nok til at få det hele til at løbe rundt for en familie. Det gør det desuden meget svært for de fleste at kunne spare op til noget Mange cubanere har valgt at gå over til turisbranchen for at tjene flere penge. De offentlige stillinger har for lave lønninger. En meget stor del af befolkningen deler styrets nationalisme og ønske om at fastholde Cubas reelle økonomiske og politiske selvstændighed og værdighed. Samtidig vil rigtig mange gerne se forandringer, der betyder at deres familie, børn, ældre og dem selv får bedre forhold. - Jan Gustafsson

5 Rationeringsmærkerne giver blandt andet cubanerne adgang til vaskemiddel, cigaretter uden filter, ris og meget andet. som helst. Det betyder, at flere og flere cubanere har fundet andre måder at tjene penge på. Især i turistbranchen er det let at tjene gode penge, eksempelvis er det en langt mere profitabel profession at køre turisttaxa end at være læge. De fleste, der har penge i Cuba, er altså personer, der tjener på turistindustrien, det sorte marked eller som har familie i udlandet, som sender penge hjem. Desuden er der en valuta, der er mere eftertragtet, end en anden. I Cuba er der nemlig et dobbelt valutasystem med både CUP og CUC pesos cubanos og pesos convertibles. CUC er i langt højere kurs, og er den mest benyttede af turister. Steder, hvor CUP benyttes, er til gengæld ofte langt billigere. De fleste offentligt ansatte får udbetalt deres løn i CUP, hvilket er endnu et incitament til at tjene penge på turisterne, der betaler med de mere eftertragtede CUC. Der er nogle cubanere, der er begyndt at tjene flere penge. Der er så at sige ved at starte et borgerskab op i de større byer med folk, der har tjent penge enten på den sorte børs, men også helt lovligt. Der er en voksende ulighed i landet, siger Jan Gustafsson. Det har flere gange været på tale at ugyldiggøre CUP som valuta, men der er endnu ikke blevet gjort noget ved det. Jan Gustafsson ved ikke, hvornår det sker, men han siger, at det må formodes at CUP bliver afskaffet på et tidspunkt i fremtiden. Hvis og når det dobbelte valutasystem forenes i ét system, vil målet være at prøve at udligne nogle af de uligheder, der er skabt af valutasystemet, siger Jan Gustafsson, og tilføjer: Og så må der være en logik i, at den faktiske løn inden for det offentlige stiger. Liberale ændringer i kommunistiske Cuba I dag sidder Fidels yngre bror, Raúl Castro, på præsidentsædet. I 2008 overtog han posten, da Fidel Castros helbred angiveligt ikke var stærkt nok til, at han kunne fortsætte i embedet. Selvom den førte politik stadig er kommunistisk, er der sket mange ændringer siden da. Ændringer bliver sommetider kaldt for liberaliseringer, selvom det ikke er en indikation på, at Cuba generelt er ved at blive et mere

6 liberalt land. Til gengæld tyder det på, at det er forandringer, der måtte foretages, for at rette op på den økonomiske situation i Cuba. Det er ikke en rå, total privatisering, der er ved at ske, som vi så det i det tidligere Sovjetunionen, hvor man sagde Nå, socialismen gik ikke, nu går vi over til kapitalismen. Det er mere et forsøg på at løse nogle problemer i økonomien, siger Jan Gustafsson. Ændringerne, der er sket løbende fra 2008, indebærer blandt andet, at det er blevet lovligt at købe og sælge sit hus og sin bil og at åbne mindre private virksomheder inden for nogle områder, for eksempel privatejede restauranter. Det er også blevet lovligt for cubanere at bo på hoteller, hvilket ellers indtil 2010 udelukkende har været muligt for turister. Cuba har i virkeligheden været under forandring hele tiden, men især fra starten af 1990 erne har der været væsentlige økonomiske og kulturelle forandringer. Siden 2008 har tingene taget mere fart, men der er stadig masser af opbremsende faktorer inden for økonomi, politik og den generelle kultur, siger Jan Gustafsson. Der er en udbredt holdning i Europa om, at det er nu, Cuba skal besøges, for at det er muligt at opleve det gamle, rigtige Cuba. Men udviklingen går ikke så hurtigt, som mange tror, og hvad, der vil ske i fremtiden, er også uklart, selvom Gustafsson har en idé om det. I bedste fald vil fremtiden bringe et Cuba, der har bevaret dele af revolutionens positive resultater, først og fremmest i form af en vis økonomisk, social og kulturel lighed, og som samtidig er blevet mere dynamisk og levende både kulturelt, økonomisk og politisk. Nyt kød på præsidentsædet Samtidig har der også været forandringer i forholdet mellem USA og Cuba, hvor det mangeårige fjendskab langsomt er ved at løsne op. I marts var Barack Obama endda forbi Cuba for at give hånden til Raúl Castro, og han har talt om at stoppe handelsblokaden mellem de to lande. Oven i købet har Raúl Castro også meldt, at han ikke vil stille op til genvalg efter hans nuværende præsidentperiode. Derfor står cubanerne De cubanske børn vil sandsynligvis vokse op med en præsident, der ikke er en Castro - for første gang i 50 år.

7 over for at skulle byde velkommen til en ny præsident i Den mest oplagte kandidat til at overtage posten er den 56-årige Miquel Díaz- Canel, som lige nu er vicepræsident for Statsog Ministerrådet. Et generationsskifte er logisk uundgåeligt, og man vil pege på ham. Men sådanne ting kan ændre sig. Raúl har været ret konservativ i sine valg af ledere indtil videre, og Diáz-Canel synes at være et konservativ og solidt valg, siger Jan Gustafsson og tilføjer: Vi må formode, at han står inde for den forandringspolitik, som er gældende lige nu, men om han vil stå i spidsen for andre reformer for eksempel af det politiske system er der indtil videre ingen tegn på. Men det kan heller ikke udelukkes. Desuden kan den nuværende reformlogik inden for økonomien måske smitte af på andre dele af samfundet. Der er også et langt større kollektivt rum for at være kritisk, end der var for tyve år siden. Det er uvist, hvad en ny præsident vil indføre og ændre, men nogle ting vil sandsynligvis ikke forandre sig på øen: Che, Castro og de andre folkehelte vil fortsat blive hædret, for ændringer tager ikke foreløbigt dét fra cubanerne, at revolutionen er for evigt. Der er også et langt større kollektivt rum for at være kritisk, end der var for tyve år siden. - Jan Gustafsson Cykeltaxaerne på gaden på egentlig ikke køre med turister - men det gør de alligevel for at tjene nogle få CUC.

8 De fleste erhverv, der ikke involverer turister, er ikke særlig velbetalte - heller ikke frisører. Slagterboderne på gaden er et af de steder, hvor cubanerne betaler med valutaen CUP.