Patientvejledning. Type 2 diabetes. og DIABETESFORENINGEN DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Type 2 diabetes. og DIABETESFORENINGEN DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN"

Transkript

1 Patientvejledning Type 2 diabetes DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN og DIABETESFORENINGEN

2 Side 2 :: Patientvejledning type 2 diabetes Patientvejledning Type 2 diabetes Diabetesforeningen, oplag, november 2004 :: stk. Udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin: Alm. praktiserende læge, Christian Hansen (udpeget af DSAM) Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff (udpeget af DSAM) og Diabetesforeningen: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg Direktør Flemming Kjersgaard Johansen Afdelingschef Rene Bøgh-Larsen Fuldmægtig, Louise Vejs-Petersen Sekretær Susanne B. Jørgensen Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Kontakt til Diabetesforeningen Tlf Fax Web-site: Layout e-mergency Prepress e-mergency Garn Grafisk Aps Tryk Clausen Offset ApS Når du har brugt vejledningen eller diabetesjournalen, kan du købe et nyt sæt i Diabetesforeningen. Om 3 år bør du under alle omstændigheder købe en ny vejledning. Der sker meget på 3 år, og Diabetesforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin vil ajourføre vejledningen. Foto Getty Images Polfoto Brian Østergaard Scanpix

3 Indholdsfortegnelse :: Side 3 Patientvejledning 1. Forord Side 5 Diabetes kort fortalt 2. Hvad er diabetes Side 7 3. Du og din diabetes Side 9 4. Det kan du og din læge gøre Side 11 Din krop mere viden om diabetes 5. Kend din krop og din diabetes Side 15 a. Diabetes og din krop Side 15 b. Risiko for følgesygdomme Side 16 c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Side 17 Livsstil 6. Rygestop Side Motion Side Mad Side 27 Behandling 9. Hos lægen Side Medicin Side 35 Egenomsorg 11. Fødder Side Øjne Side Måling af blodsukker Side Sociale tilskud Side Skaf dig mere viden Side 51 Kort fortalt Din krop Livsstil Behandling Egenomsorg Kildefortegnelse Side 53 Dine noter Side 55

4 Side 4 :: Patientvejledning type 2 diabetes Udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen som led i gennemførelsen af den nationale diabeteshandlingsplan fra Tak for velvillig gennemlæsning og kommentering til Dansk Selskab for Almen Medicins diabetesgruppe, Komiteen for Sundhedsoplysning, Diabetesforeningens Hovedbestyrelse, Type 2 udvalg, Sygeplejefagligt råd og Kostråd. Der er brugt tekster nævnt i kildefortegnelsen på side 53.

5 1. Forord :: Side 5 1. Forord Ca danskere har type 2 diabetes, og en ligeså stor gruppe skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det endnu. Type 2 diabetes skyldes en kombination af arvelige faktorer og usund livsstil. Diabetes kan udvikle sig til en alvorlig sygdom med risiko for alvorlige følgesygdomme. Du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde med din læge kan alvorlige følger af diabetes forebygges. Du bør skaffe dig viden om din diabetes, og om hvad du og din læge kan gøre. Denne patientvejledning er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Diabetesforeningen, som led i Regeringens "Handlingsplan om diabetes" fra november Patientvejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk, til bl.a. at undgå skader på synet, i forbindelse med skokøb, hvis du opdager et lille sår på foden, hvis du er i tvivl om mad og motion, og/eller når du skal til læge/øjenlæge. Hvis du vil have mere viden, kan du tale med din læge eller kontakte Diabetesforeningen. Bjarne Lühr Hansen formand Dansk Selskab for Almen Medicin Allan Flyvbjerg formand Diabetesforeningen

6 Side 6 :: Patientvejledning type 2 diabetes danskere ved, at de har type 2 diabetes. Op mod har endnu ikke fået stillet diagnosen.

7 2. Hvad er diabetes? :: Side 7 2. Hvad er diabetes? Diabetes bliver i daglig tale kaldt sukkersyge. Diabetes skyldes ikke for megen brug af sukker i maden, men at sukkerstofferne fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Her skal sukkeret bruges til at fremstille energi, så cellen kan opbygge nye celler af proteiner i maden, lave hormoner, enzymer og meget mere. Sukkeret bliver hos personer med diabetes i større eller mindre omfang ude i blodet, og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen. Det høje sukkerindhold i blodet kan beskadige både små og store blodkar i fx hjerte, øjne og nyrer. Det påvirker også nervernes funktion. Kort fortalt Der er flere slags diabetes. De mest almindelige typer er: Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har dræbt de insulinproducerende celler. Det er nødvendigt at indsprøjte insulin flere gange om dagen. Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige, der samtidig får for lidt motion; men type 2 diabetes kan forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle personer med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig, og personer med type 2 diabetes har ofte en far, mor eller søskende med type 2 diabetes. Der er således flere grader af type 2 diabetes med fælles træk. Lægen vil give dig vejledning ud fra din type 2 diabetes. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad, mens andre fra starten eller med tiden får brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen ofte opdages sent. Op mod halvdelen af personer med type 2 diabetes har allerede følgesygdomme på øjne eller kredsløb ved diagnosen. Det er derfor vigtigt at forebygge følgesygdomme og en forværring af disse, så snart sygdommen opdages.

8 Side 8 :: Patientvejledning type 2 diabetes Lone Nielsen, instruktør for en af Diabetesforeningens motivationsgrupper: "Det kræver disciplin at tabe sig, og det var derfor ofte en fordel at være sammen med andre. Det var både sjovere og mere motiverende. Vi støttede hinanden og udfordrede hinanden til at gøre os umage".

9 3. Du og din diabetes :: Side 9 3. Du og din diabetes Du har diabetes døgnet rundt. Det er dig, der kan gøre mest for, at du i det daglige ikke mærker meget til din diabetes. Og det er din indsats hver dag, som kan begrænse risikoen for alvorlige følgesygdomme. Det er alene dig, der kan vælge at spise sundt, få motion og holde øje med tegn på følgesygdomme. Din læge har kun kontakt med dig og din diabetes nogle få gange om året. Med simple forholdsregler kan du selv være med til styre din sygdom. Et moderat vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskulatur og regelmæssig motion er i mange tilfælde tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din sygdom, og også vigtigt selvom du må have supplerende behandling med tabletter og insulin. Dine arbejdsredskaber er altså en vægt (livrem), en kostvejledning og et motionsprogram. Brug "værktøjet" i denne vejledning. Det handler om at skaffe dig viden om dine muligheder om egenomsorg og om at forberede lægebesøgene. Du bør hver dag bruge nogle minutter på din diabetes. Kort fortalt Sammen med din læge skal du holde styr på dit blodsukker (der også kaldes blodglukose) blodtryk, og fedtstoffer (kolesterol) i dit blod. De fleste diabetikere finder snart ud af, at disse faktorer er tæt forbundet med den indsats, de selv gør i hverdagen. For højt blodsukker, for højt blodtryk og for meget kolesterol kan beskadige øjne, nyrer, nerver og/eller give blodpropper. Ofte kan blodsukkeret, blodtrykket og/eller kolesterolet ikke bringes under tilstrækkelig kontrol med sund mad og motion. Her kan medicinsk behandling hjælpe. Det kan du gøre selv Her er nogle gode råd til, hvordan du lettere kan ændre din livsstil Det er vigtigt, at du erkender, at du på den ene side har en sygdom, som kan blive alvorlig, men at du på den anden side kan gøre meget for at undgå dette. Type 2 diabetes kan blive en alvorlig sygdom. Du bør derfor overveje, hvordan du kan få det bedre ved at ændre livsstil både på kort og på langt sigt. Det er en god idé at samle på viden og gode erfaringer. Lær din krops reaktioner at kende og reager på dem.

10 Side 10 :: Patientvejledning type 2 diabetes Dine nærmeste familie og venner skal støtte dig eller i det mindste respektere dig i dine bestræbelser for at skifte livsstil. Lav en aftale med dem. Lad dem forstå, at du ønsker, at de skal synes, at det er positivt, at du vil ændre den livsstil, der har fremkaldt sygdommen hos dig. Forsøg at inddrage hele familien i livsstilsomlægningen (de kan også være i risiko for at få sukkersyge), således at alle inddrages i de sundere kost- og motionsvaner. Foreslå dem at støtte dig og give dig ros for fremskridt. Se selv positivt på ændringerne. Din kostomlægning er ikke en diæt, men en overgang til farverig mad, der er fedtfattig og med mange grøntsager. Du skal ikke have motion, men i stedet opnå glæde ved at du dagligt får rørt muskler og led. Du skal ikke give afkald på tobak, men sikre dig mange flere gode år uden lugten af røg. Lav en aftale med dig selv. Skaf dig viden og gør krav på viden. Du kan minde din læge om undersøgelser, som måske er overset. Det gælder fx den årlige fodinspektion, henvisning til øjenlæge m.v. Når man er partnere, der skal løse en opgave, hører det med til at spørge, om noget skulle være glemt. Lav en aftale med dig selv. Skriv ned hvad du har tænkt dig at lave om på. Husk det skal være muligt for dig at overholde det, som du vil gøre. Små forbedringer er bedre end stor frustration. Drøft din "aftale" med din nærmeste familie, og med din læge, for så ved de også, hvad du er på vej til at gøre og kan råde dig. I din "aftale" bør indgå, at du ikke bare affinder dig med mål, som fx at du skal tabe et bestemt antal kilo, men også hvordan du vil gøre det. Og du skal tage med, hvordan du positivt kan reagere på, at målene nås eller ikke nås. Du er i gang med at ændre vaner, som du har opbygget i mange år. Det er ikke let, men du må ikke bruge situationen til at give op. Lad dine ændringer i livsstil stå som noget positivt for andre. Lad dine omgivelser forstå, hvad type 2 diabetes er. Lad dem se og smage din mad. Den ser både farverig ud, og smager godt. Fortæl dine nærmeste om ændringerne, men lad være med at belære dem. Du skal ikke fylde hele dit og deres liv med at tale om din diabetes. På den måde kan du skabe en positiv holdning til din situation.

11 4. Det kan du og din læge gøre :: Side Det kan du og din læge gøre Kort fortalt om jeres samarbejde Da diabetes er en kronisk sygdom, er det vigtigt, at du tidligt efter diagnosen arbejder for, at du og din læge bliver gode samarbejdspartnere, således at diabetes ikke behøver at blive det store problem for dig. Ved tidligt i forløbet at skaffe dig viden om diabetes, kan du selv tage en betydelig del af ansvaret for, at sygdommen begrænses. Hovedredskaberne er som tidligere nævnt for de fleste: En vægt (livrem), kostplan og et motionsprogram. Kort fortalt Lægen måler rutinemæssigt (ca. hver måned) dit blodtryk, din vægt og tager en "langtidsprøve" (kaldet HbA1c), som fortæller, hvordan dit blodsukker som gennemsnit har været de sidste 3 måneder. Lægen måler en gang om året blandt andet om du har æggehvidestof i urinen. Lægen kan også vælge en gang om året at måle dit kolesteroltal. Målingerne giver dig og din læge god baggrund for at justere egenomsorg og medicin. Du vil hvert eller hvert andet år blive henvist til øjenundersøgelse. Lægen vil regelmæssigt undersøge dine fødder. Snak med din læge om at bruge "Din egen journal", som følger med denne vejledning. Den giver overblik over, hvilke resultater du og din læge når. Måske foretrækker din læge, at du bruger en anden slags journal, og måske synes din læge, at det er bedst, at du selv udfylder din journal. Hvis du føler, at din krop reagerer meget på et eller andet, så formuler et spørgsmål til din læge til næste besøg. Det er ikke enhver lille reaktion i din krop, som fortjener en masse opmærksomhed. Spørg hvad dit blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og eventuelle andre undersøgelser betyder for dig. Senere i vejledningen kan du læse, hvad disse begreber dækker over. Tag evt. dine nærmeste med til årskontrol. Det vil hjælpe dig, hvis du har svært ved at forstå eller huske lægens råd.

12 Side 12 :: Patientvejledning type 2 diabetes Blodsukker, blodtryk og kolesterol Blodsukker Blodsukkeret holdes nede ved samme forholdsregler, som anvendes til at regulere blodtryk og kolesterol, altså ved at spise sundt og motionere. Du skal selvfølgelig spare på sukkeret i din mad og i drikkevarer. Brug kunstige sødestoffer, men husk at du kun bruger de typer, der ikke indeholder kalorier. Spørg om værdien af, at du måler blodsukker selv. Det kræver overskud at måle blodsukker selv, og er for det meste kun nødvendigt i tilfælde af, at din diabetes er svær at indstille på medicin, eller hvis du er i insulinbehandling. Kun hvis man får insulin eller tabletter er målestrimler gratis (situationen 1. juli 2004). Dog er antallet af strimler med tilskud pr. år begrænset til 150 for tabletbrugere, og kommunen kan kræve, at der er risiko for at få komplikationer. Det gør ikke ondt at måle blodsukker, men du skal vide, hvad du bruger måleresultaterne til. Ellers får du ikke noget ud af at måle. Husk at du skal søge om tilskud i kommunens socialforvaltning, inden du køber målestrimler, hvis du vil søge tilskud. Blodtryk og kolesterol Hos personer med type 2 diabetes er det vigtigt at reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol mest muligt for at undgå skader på hjerte, kar, nyrer, øjne og nervesystem. Bevæg dig meget, kom i form, spis fedtfattig mad og spar på salt, sukker og alkohol. Rygestop Rygning øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt. Sukkersyge i sig selv øger også risikoen for blodpropper. Nyrerne kan også beskadiges. Rygning er altså ekstra skadelig for diabetikere og må absolut frarådes. Spørg din læge eller på apoteket om gode råd til at holde op med at ryge.

13 4. Det kan du og din læge gøre :: Side 13 Alkohol Alkohol indeholder mange kalorier. Hos patienter, der er i medicinsk behandling for type 2 diabetes, skal man være opmærksom på, at alkohol kan få blodsukkeret til at falde i op til et døgn. Vær opmærksom på, at alkohol kan nedsætte kroppens evne til at få blodsukkeret op igen. Drik aldrig alkohol på tom mave. Motion Motion påvirker blodsukkeret gunstigt. Når du bevæger dig, omsættes blodsukkeret til den energi, som du skal bruge under motion. Kort fortalt Motion gør det også muligt at tabe sig. Et vægttab påvirker blodsukker, blodtryk og kolesterol i gunstig retning. Dine celler især musklerne bliver bedre i stand til at bruge sukkeret i blodet, og din bugspytkirtel vil producere mere af det nødvendige insulin. Blodsukker, blodtryk og kolesterol vil falde, når du taber dig. Mad Din mad skal være Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra). Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, pasta, ris. Spar på mælk og cornflakes. Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner). Sukkerfattig. Spar på salt. Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden at spise mere end ellers.

14 Side 14 :: Patientvejledning type 2 diabetes Pas godt på dine fødder Husk At vaske dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade At tørre dine fødder grundigt (også mellem tæerne), når du har vasket dem At bruge sko, som ikke klemmer At skifte strømper hver dag At gå regelmæssigt til fodterapeut At se på dine fødder hver dag, også under fødderne, og kontakte lægen, hvis du har trykmærker, sår eller lignende. Tidlig indsats er meget vigtig. Øjenkontrol Reager selv, hvis du konstaterer ændringer i dit syn, og følg de regelmæssige undersøgelser hvert eller hvert andet år.

15 5. Kend din krop og din diabetes :: Side Kend din krop og din diabetes Diabetes påvirker alle celler i kroppen i forskelligt omfang. Der er flere "funktionsfejl" i sukkerstofskiftet hos type 2 diabetikere. Der kan rettes op på disse fejl gennem gode madvaner, motion og medicin. a. Diabetes og din krop Cellerne Hver eneste celle i kroppen er en fabrik, der producerer hormoner, enzymer, nye celler eller reparerer celler. Det sker ved at omdanne proteinerne i maden. Der skal bruges energi til dette, og sukkerstoffer i maden er energikilden. Sukkeret skal fra blodet ind i cellerne. "Nøglen" til at åbne for sukkerets transport ind i cellerne er insulin. Din krop Bugspytkirtlen Nogle af bugspytkirtlens celler producerer insulin. Hos de fleste personer med type 2 diabetes produceres meget mere end hos ikke-diabetikere, men for alle type 2 diabetikere gælder, at insulinproduktionen er for lille i forhold til kroppens behov eller, at insulinen ikke virker godt nok. (Stor krop = stort behov). Type 2 diabetikernes problem er for højt blodsukker, og kun sjældent for lavt blodsukker, medmindre man behandles med insulin eller visse tablettyper. Leveren Leveren har depoter af kulhydrater, som kan frigives, hvis der er underskud af sukker i blodet (fx fysisk aktivitet og ingen eller for lidt mad). Hos en del personer med type 2 diabetetes er funktionen i uorden. Selv i hvile afgiver leveren sukker, og så stiger blodets indhold af sukker for meget. Muskler Ved muskelaktivitet øges musklernes følsomhed for insulin. Veltrænet muskulatur omsætter hurtigere sukkeret. Muskler lagrer og afgiver sukker fra mad og drikke. Når musklerne arbejder, frigives sukkeret og giver energi til cellerne. Hos mange personer med type 2 diabetes lagres og frigives sukkeret forkert.

16 Side 16 :: Patientvejledning type 2 diabetes Fedtvæv Fedtvæv optager dårligt sukker og har lav følsomhed for insulin. Et vægttab øger derfor kroppens følsomhed for insulin. Fede syrer påvirker bugspytkirtlens insulinproduktion og frigivelsen af sukker fra lever og muskler. b. Risiko for følgesygdomme Alvorlige komplikationer kan ofte forebygges ved at reducere blodtryk, blodsukker og kolesterol og din egen indsats kan være afgørende for et godt resultat. Her følger en kort beskrivelse af de mest almindelige komplikationer til diabetes: Hjerte/kredsløb Åreforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos diabetikere end hos ikkediabetikere. Det skyldes en kombination af fx for højt blodsukker, for højt blodtryk og for højt kolesterol. Desuden ændres karvæggene over tid ved diabetes, og høje blodsukkerværdier kan ændre nervefunktionen, hvilket er af betydning for hjertets og blodkarrenes funktioner. Sund mad, motion, rygestop og evt. flere slags medicin kan forebygge kredsløbslidelser. Nyrerne Nyrerne beskadiges af for højt blodsukker og for højt blodtryk. Nyrerne er som et filter med fint forgrenede blodkar (blodkarnøgler). Hvis blodtryk og blodsukker ikke holdes nede, kan blodkarnøglerne ødelægges og erstattes af bindevæv. Det betyder, at nyrerne fungerer stadig dårligere. Der er dog udviklet ny medicin, som virker effektivt på ændringer i nyrerne, så man kan undgå dialyse. Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt æggehvidestof i urinen. Stigende udskillelse af æggehvidestof i urinen er ofte tegn på begyndende nyrepåvirkning. Øjnene Højt blodsukker og højt blodtryk kan give ændringer i øjnene. Der kan opstå væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke blodsukkeret og blodtrykket i øjnene kan synstab forebygges. Det er derfor meget vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlægen. Det er også vigtigt, at du altid kontakter din læge, hvis synet ændrer sig. Fødder og nerver Højt blodsukker er med til at besværliggøre, at sår læges hurtigt, og det forværres af et dårligt kredsløb.

17 5. Kend din krop og din diabetes :: Side 17 Diabetes kan medføre ændringer i kroppens nervesystem med skader på de længste nerver til benene, og føre til, at du ikke kan mærke tryk og varme- eller kuldepåvirkninger. Det kan resultere i, at der opstår sår på fødderne. Derfor er det vigtigt, at du dagligt undersøger og passer dine fødder. For højt blodsukker kan også give seksuelle problemer. Mange mænd får rejsningsbesvær på grund af ændringer i nervesystemet (impotens), og kvinder kan også få forskellige gener. Mere end halvdelen af mænd med impotens kan hjælpes, så tal med lægen, hvis du har problemet. Mund og tænder Personer med type 2 diabetes med dårligt reguleret blodsukker har øget risiko for huller i tænderne (caries) og paradentose. Tal med tandlægen ved det regelmæssige tandlægeeftersyn og vær opmærksom på god tandhygiejne. c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Her er en kort gennemgang af de vigtigste ting, som du og din læge skal arbejde sammen om: Din krop Blodsukker De fleste personer med type 2 diabetes oplever for høje blodsukkerværdier, mens lave blodsukkerværdier er mere sjældne. Lave blodsukkerværdier kan dog forekomme, hvis du fx drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersænkende tabletter, ved kraftig motion eller hvis du får insulin. Symptomer på for højt blodsukker Træthed Kvalme Mundtørhed Hyppig vandladning Tørst Symptomer på for lavt blodsukker Sveden/rysten Mathed Hjertebanken Svimmelhed Hovedpine og kvalme

18 Side 18 :: Patientvejledning type 2 diabetes På kort sigt giver for højt blodsukker dig ubehag og kan bevirke, at du har svært ved at få små sår lægt, og at du får svamp ved urinrøret. Mange kvinder får desuden blærebetændelse. På lidt længere sigt har for høje blodsukkerværdier en skadelig virkning på såvel de små blodkar i øjne og nyrer som de store kar i kroppen. Desuden påvirkes nervesystemet af for højt blodsukker. Målet er at holde blodsukkeret så nær det normale som muligt. Blodsukkeret må helst ikke på noget tidspunkt af døgnet overskride 10 mmol/l (en måleenhed). Hvad angår langtidsmålingen, vil det være ideelt, at den ikke overstiger 6,1 % (dvs. at der er bundet sukker til 6,1 % af de røde blodlegemer i en blodprøve). For mange er det meget svært at nå det optimale mål. Din læge fortæller, hvad der er mest realistisk for dig. Også her gælder, at hvis du sænker værdierne, er det godt, også hvis du ikke helt når målene. Blodsukkermålingerne bruges også til at vurdere, om din medicin skal ændres. Normalvægtige type 2 diabetikere og type 2 diabetikere, hvor tabletter ikke længere virker, sættes ofte på insulin. Det forbedrer livskvaliteten og forbedrer blodsukkerværdierne. Injektionerne er i dag næsten smertefri. Ved overgang til insulin skal der holdes øje med, at blodsukkeret ikke bliver for lavt (se "Symptomer på lavt blodsukker"), og der er visse ændringer i diabetikerens rettigheder (fx kørekort, livsforsikring). Blodtryk Blodtryksmåling består af 2 værdier, typisk skrevet fx 150*/100.** * Kaldes det systoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar, når hjertet trækker sig sammen. ** Kaldes også det diastoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar i hjertets hvilefase. Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 140/90 og bør ligge på 130/80, eller lavere, hvis man har åreforkalkning eller øget æggehvidestof i urinen. I praksis er det ofte svært at nå det optimale mål. Din læge vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig. I mange tilfælde nedsætter medicinen blodtrykket tilfredsstillende, men ofte må man regne med at skulle anvende flere præparater på samme tid for at opnå tilstrækkelig effekt.

19 5. Kend din krop og din diabetes :: Side 19 Det kan du selv gøre for at sænke blodtryk og kolesteroltal Motion Bevæg dig så meget du kan (brug trappen, tag cyklen, gå lange ture, dyrk evt. gymnastik). Vægttab Tal med din læge, når du er parat til at tabe dig. Kun med ændrede kost- og motionsvaner kan du tabe i vægt. Selv små vægttab er gavnlige. Spis fedtfattigt og mange grønsager. Spar på saltet. Spar på alkohol (1-2 genstande om dagen er for de fleste i orden). Kolesterol Hvad betyder kolesteroltallet for en diabetiker? Udover blodsukker og blodtryk er det vigtigt at holde øje med kolesterol og triglycerider. Kolesterol er et nødvendigt fedtstof, der indgår i cellers membraner, hormoner og andre nødvendige kemiske forbindelser i kroppen. Kolesterol dannes i leveren og tilføres gennem kosten. LDL-kolesterol er den skadelige kolesteroltype, mens HDL-kolesterol er den del af kolesterolet, der er uskadeligt (det gode kolesterol). Triglycerider er en anden slags fedt i blodet. Ved forhøjede værdier af sidstnævnte skal der startes medicinsk behandling. Din krop Jo højere indhold af LDL-kolesterol og triglycerider i blodet, jo større er risikoen for åreforkalkning og hjerte-/karsygdom. Omvendt er det gunstigt at have et så højt HDL-kolesterol som muligt. Hvad er bestemmende for kolesteroltallet? Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil. Kolesteroltallet afhænger også af alder og køn. Mange voksne danskere har et total-kolesterol mellem 4 og 7. Diabetikere skal have særligt lave tal for de skadelige fedtstoffer i blodet.

20 Side 20 :: Patientvejledning type 2 diabetes Stadig flere motionerer sammen. Stavgang er fx en effektiv måde at få rørt næsten alle muskler på.

21 6. Rygestop :: Side Rygestop Der er mange gode grunde til, at især diabetikere, der ryger, bør overveje at stoppe. De rammes nemlig meget hyppigere end ikke-diabetikere af åreforkalknings-sygdomme og nyresygdom. Der er flere metoder, som man kan bruge til rygestop. Det vigtigste er dog ønsket om at stoppe med at ryge samt viljen til at efterleve det. En kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin giver oftere succes end ønske og vilje alene. Din læge kan rådgive dig. Her er nogle råd, som du kan bruge, hvis du vil prøve at stoppe rygningen på egen hånd 1. Lær dine rygevaner at kende Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. Rygning kan også være automatisk du kan gøre det uden overhovedet at tænke på det. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. Livsstil Lav en plan for, hvordan du kan undgå eller tackle disse situationer i den første tid efter rygestoppet. 2. Giv dig selv belønninger Lav en plan for, hvad du vil belønne dig selv med for at lade være med at ryge. Fortsæt med at bruge belønningssystemet som opmuntring for at forblive tobaksfri. Belønninger må ikke bestå i mere mad eller søde sager. 3. Søg støtte At holde op med at ryge er lettere med hjælp fra venner, familie og kolleger. Før du stopper, skal du lave en liste over disse støttepersoner. Lad dem vide, hvordan du synes, de kan hjælpe dig.

22 Side 22 :: Patientvejledning type 2 diabetes Bed andre om at være tålmodige, forstående og opmuntrende. At holde op er særligt vanskeligt, hvis du lever sammen med en ryger. Fortæl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op, vær sikker på at de forstår din situation, og bed dem om ikke friste dig, når du engang er holdt op. 4. Lær at slappe af Du har højst sandsynligt brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spændinger. Da rygning ikke er en sund kilde til fornøjelser og afspænding, må du finde alternativer, som giver dig glæde og får dig til at føle dig afslappet. 5. Appetit og fysisk aktivitet Din appetit kan forandres, efter at du er holdt op med at ryge. Måske vil du få smag for søde sager og bruge spisningen som en erstatning for rygning. For at undgå at spise meget fedende mad, skal du sørge for at have sund mad, som grønsager og grønsagssnacks klar. Prøv at følge en kostplan som betyder, at du kan bevare din idealvægt og normale blodsukkerniveauer. Få hjælp til at lave kostplanen. Motion er godt for din diabetesregulation. Den arbejder også med, når du skal slås mod abstinenserne, og den kan tage rygningens eller spisningens plads. 6. Sæt en dato for dit tobaksstop Du vælger en dato for, hvornår du vil holde op. Skriv den ned, fortæl andre det og arbejd mod at være røgfri fra morgenen på den dag, du har valgt. Du kan få mere at vide hos lægen eller ved at gå på internettet Du kan også ringe til diafonen på tlf

23 7. Motion :: Side Motion Det er godt at bevæge sig, og der er enighed om, at fysisk aktivitet sammen med sund mad og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen af type 2 diabetes. Men det er vigtigt, at disse "skræddersys" til dig. Det gode budskab er, at det hjælper, hvis man lægger livsstilen om også selv om man har haft diabetes i flere år. Livsstilsændringer i form af øget fysisk aktivitet og sund mad bør derfor altid være en vigtig del af behandlingen af sygdommen. Derudover har fysisk aktivitet den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme mindskes. Fysisk aktivitet øger i almindelighed dit velvære og forebygger også andre sygdomme, så som lidelser i bevægeapparatet og har en gunstig indflydelse på andre kropsfunktioner, fx søvnrytmen og fordøjelsesfunktionen. Hvad kan du selv gøre? Betegnelserne "fysisk aktivitet" og "motion" dækker i det følgende alle former for bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, men dog ikke mere end du stadig kan føre en almindelig samtale. Rask gang er et godt eksempel. Du behøver nemlig ikke melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Livsstil Sådan kan du tabe dig, holde vægt og få motion Der er kun 2 måder at tabe sig på. Og de skal kombineres for at opnå og fastholde vægttab. Det er: Motion og sund, kaloriefattig mad. Motionsråd Inden du går i gang med at motionere, så få undersøgt om du har kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Tal med din læge om, dine planer og lyt til lægens råd. Start langsomt for gradvist at vænne dig til at være fysisk aktiv. Der bør gå nogle måneder, inden du når målet. Målet er at få 30 minutters motion hver dag Lav dit eget program hvor du får rørt alle muskler Veksel mellem forskellige former for motion. Almindelig aktivitet i haven eller med støvsugeren er udmærkede alternativer. Drop elevatoren, tag i stedet trappen evt. med pauser undervejs. Gå ture og brug evt. cykel

24 Side 24 :: Patientvejledning type 2 diabetes Tjek om du gradvist når målet ved at notere et par dage om ugen Slå følgeskab med andre. Socialt samvær er både godt og hyggeligt Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og gnavning Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis blodsukkeret skulle blive lavt Motion og mad Hvis du skal tabe dig udelukkende ved motion, så skal du motionere rigtigt meget, måske en time hver dag. Det er derfor bedst at kombinere sund mad og fysisk aktivitet. Sund kost er en vigtig del af behandlingen af type 2 diabetes. Nogle af de positive effekter ved motion er afhængige af, at den daglige kost har et lavt indhold af fedt og sukker og højt indhold af langsomt optagelige kulhydrater og kostfibre, fx fra groft brød, gryn, bælgfrugter, frugt og grønsager. Det er lettere at tabe sig, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og for fed mad på én gang. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. Men sammenlagt må du spise mindre, end du gjorde tidligere, hvis du vil tabe dig. Motion og drikke Det er vigtigt at indtage rigeligt væske i løbet af dagen. Motion øger behovet for væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af kulhydrat. Vand er både godt og billigt. Tænk over, hvor meget energi du bruger, hvis du vælger at være aktiv i stedet for passiv. Se bare eksemplerne på næste side, hvor stor forskel der er i energiforbruget, hvis du er aktiv i stedet for passiv. Motion gør en forskel!

Meld dig ind i Diabetesforeningen

Meld dig ind i Diabetesforeningen Meld dig ind i Diabetesforeningen Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen og få mange fordele: Diabetes medlemsblad 6 gange årligt www.diabetes.dk Diafonen Rabat på foreningens mange kogebøger

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004

Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004 Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004 tema: egenomsorg DIABETESFORENINGEN leder Diabetes 3 2004 Årgang 64 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag:

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere