Sund og nem eftermiddagsmad

Transkript

1 Sund og nem eftermiddagsmad Projekt i Vestermarkskolens SFO Inspiration til forandring af mad og måltidskultur i SFO er Udarbejdet af Hanne Hauger Maria Mægbæk Schønau 2010

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 BAGGRUND OG AFDÆKNING AF BARRIERER OG MULIGHEDER... 3 KORT OM PROJEKTET... 3 OPSTARTSMØDE MED CAFÉ-ANSVARLIGE OG SFO-LEDER PÅ VESTERMARKSKOLEN... 4 INTERVIEW MED BØRN FRA VESTERMARKSKOLEN... 5 STATUS OG UDFORDRINGER I SFO EN FEBRUAR Ernæringsmæssig vurdering af eftermiddagsmåltidet ud fra De 8 Kostråd... 6 Andre overvejelser ift. udfordringer og muligheder i forbindelse med eftermiddagsmåltidet... 8 KAPITEL 2 - KRAVS-SPECIFIKATIONER TIL INSPIRATIONSMATERIALET... 9 OVERORDNEDE KRAV TIL MATERIALET... 9 RETNINGSLINIER FOR EFTERMIDDAGSMÅLTIDET... 9 Teoretisk begrundelse for de ernæringsmæssige retningslinier for eftermiddagsmåltidet KAPITEL 3 INSPIRATIONSMATERIALE TIL SUND OG NEM EFTERMIDDAGSMAD KAPITEL 4 EVALUERING HOVEDPUNKTER FRA EVALUERINGSMØDE MED CAFÉ-ANSVARLIGT PERSONALE MARTS EVALUERING UD FRA KRAVS-SPECIFIKATIONERNE KAPITEL 5 ANBEFALINGER TIL VESTERMARKSKOLENS SFO NYTÆNKNING IFT. TIDSSTRUKTUREN IDÉER TIL SFO ENS HANDLINGSPLAN FOR UDMØNTNING AF MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN FOKUS PÅ DE VOKSNE SOM ROLLEMODELLER RAMMERNE OMKRING MÅLTIDET PRAKTISKE IDÉER TIL MADLAVNINGEN KAPITEL 6 ANBEFALINGER TIL ANDRE KOMMUNER OG SFO ER KENDSKAB TIL HVERDAGEN I DEN KONKRETE SFO ER AFGØRENDE EN DEMOKRATISK OG ANERKENDENDE TILGANG ER VIGTIG ET LÆNGERE FORLØB MED FORSKELLIGE FOKUSOMRÅDER ER NØDVENDIG LITTERATURHENVISNINGER Bilag 1: Information om hygiejne for et ikke-registreret SFO-køkken Bilag 2: Inspirationsmateriale (info-ark, koordineringsskema og opskrifter) 2

3 Kapitel 1 Baggrund og afdækning af barrierer og muligheder Kort om projektet Odder Kommune vedtog i 2008 en fælles mad- og måltidspolitik, der gælder børn i kommunal dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFOer, klubber og 10. klassescenter. Formålet med politikken er, at den kost, der bliver serveret for børnene, følger de 8 kostråd. Et af elementerne er bl.a. en nulsukkerpolitik. De enkelte skoler og institutioner har efterfølgende udarbejdet handlingsplaner for, hvordan man lokalt vil udmønte politikken. I den forbindelse er vi to 6. semesters studerende fra Ernæring og Sundhed i Århus, som i uge 5-12, 2010 har indgået i et projekt med fokus på mulighederne for forandring og ernæringsmæssig forbedring af eftermiddagsmaden i SFO en på Vestermarkskolen. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem forebyggelseskonsulent Lena Theilgaard Andersen fra Kræftens Bekæmpelse, café-ansvarligt personale og SFO-leder Karen Møller på Vestermarkskolen samt sundhedskoordinator Malene Herbsleb fra Odder Kommune. Det har været vigtigt for os at forsøge at tage udgangspunkt i den hverdag som personale og børn har i SFO en. Det har vi gjort ved at være til stede i hverdagen i SFO en, hvor vi har observeret og indgået i dialog med personale og børn. Derudover har vi gennemført interviews med børnene omkring maden i SFO en samt afholdt hhv. opstarts- og evalueringsmøde med personalet. På den måde har vi fået indsigt i deres ønsker og behov, som har dannet udgangspunkt for vores arbejde med inspirationsmaterialet til SFO en. Det er vores håb, at erfaringerne fra dette projekt kan bruges fremadrettet i forhold til forandringsprocesser på kostområdet både i Vestermarkskolens SFO og i andre SFO er. Maria Mægbæk Schønau og Hanne Hauger, marts

4 Opstartsmøde med café-ansvarlige og SFO-leder på Vestermarkskolen Forud for mødet med personalet bad vi dem overveje følgende: 1. Hvilke parametre synes du er vigtigst ift. den mad der bliver serveret? (fx nemt/hurtigt, sjovt, sundt, variation i maden, inddragelse af børnene/pædagogisk aktivitet, børnenes præferencer, eller noget helt tredje) 2. Er der områder ift. maden du godt kunne tænkte dig blev lavet om? (ex planlægning, indkøb, rammer for madlavning/servering, inddragelse af børn, retningslinier for madens sammensætning etc.) 3. Hvad ligger hovedsageligt til grund for dit valg af mad til børnene? (ex vane, nemhed, sundhed, inspirationshæfter, børnenes ønsker etc.) 4. Er der nogle områder ift. børn og ernæring, som I gerne vil vide mere om? (fx børn og præferencedannelse, kræsenhed, læring ift. mad, ernæringsanbefalinger for børn, mellemmåltiders sammensætning eller noget helt andet?) 5. Andre ønsker eller forslag? Hovedpunkter fra mødet med cafépersonale og SFO-leder d. 11/ Vi oplevede åbenhed og interesse overfor nye tiltag, og nedenstående er en opsummering af det, der blev vendt på mødet: 1. Flere fra personale-gruppen efterspørger inspiration til eftermiddagsmåltidet. 2. Der er forskel på, hvordan eftermiddagsmaden opfattes blandt personalet - er det et supplement til frugtposen eller et fuldgyldigt mellemmåltid, som er beregnet til at stille sulten. 3. På mødet blev det vendt, at nogle af udfordringerne ift. kosten især er at få flere grøntsager ind og skære ned på brugen af ketchup. 4. Flere af de café-ansvarlige ser den korte forberedelsestid (45 min.) som den største udfordring. Inddragelse af børnene i madlavningen vægtes højt, men er også svært at nå pga. den korte tilberedningstid. 5. En stor udfordring er også at få koordineret, hvad der serveres til eftermiddagsmåltidet i løbet af ugen, da der er mange forskellige som står for tilberedningen 6. Efter aftale med personalet udarbejder vi opskrift/inspirationsmateriale ud fra parametrene: Årstidsvariation, udfordring af børnenes smagsløg, kort forberedelsestid samt god ernæringsmæssig sammensætning. Ønsket er, at det skal være nye opskrifter (ikke noget de plejer at lave) 7. Der blev udtrykt ønske om årstidsoversigt for frugt og grønt (en sådan er sendt til Karen Møller) 8. Flere medarbejdere gav udtryk for lidt utilfredshed med, at der nogle gange bliver tænkt mere økonomi end kvalitet, når der bliver handlet madvarer til SFO en. 9. Personalet ønskede ikke mere uddybende information om børn og ernæring. 10. Der var tvivl omkring gældende hygiejneregler 4

5 Interview med børn fra Vestermarkskolen Vi har snakket med 3 drenge og 3 piger fra 3. klasse og 5 børn fra 1. klasse (1 dreng, 4 piger). Vi har stillet dem forskellige spørgsmål og prøvet at gøre meget ud af ikke at lede dem i en bestemt retning. Vi har lavet en opsummering med de udsagn fra interviewene, som kan være interessante ift. eftermiddagsmåltidet i SFO en. Udsagnene er selvfølgelig ikke nødvendigvis udtryk for noget generelt, og vi ved, at der kan være helt andre oplevelser fra personalets side. Men udsagnene siger noget om disse børns oplevelser og ønsker. Vi har prøvet blot at referere, dog med et par kommentarer. Børnenes forslag til mad, de gerne vil have, som de synes de ikke får - Smoothies, pitabrød, broccoli, blomkål, tomater, peberfrugter, majskolber med smør, agurk, pasta i andre former/farver. - Og så de lidt sværere: pandekager, kage, æbleskiver m. flormelis, sodavand de vil gerne have mere sukker, hvis de selv kunne bestemme. Men flere af børnene siger, at maden skal være sund i SFO en (for det har politikken bestemt, og fordi man bliver frisk af det) - Det går igen, at børnene godt kan lide selv at kunne vælge lidt til og fra, hvad de gerne vil have (fx med pitabrød) Udfordringer? - Drengene oversprøjter efter eget udsagn grovpastaen med ketchup, så kruset er halvt fyldt op, fordi de ikke synes grovpasta smager godt. (Det kan være et generelt problem, at nogle børn ikke så godt kan lide grove pastaskruer måske kan man prøve med grov spaghetti i stedet) - De større piger synes de ofte får det samme mad i SFO en (en beskriver at så får de fx pasta m. ketchup en dag og to dage efter får de det samme igen) Det bedste i SFO en - Som livretter nævnes bl.a. pasta og kakao, Steens kartofler, vintersuppe og frugtsalat - Alle grupper snakker om at de får te, og forbinder det at få te med noget hyggeligt (og vi oplever også at de voksne ser det, at børnene får te, som at der bliver hygget om børnene så det beviser måske, hvor stor indflydelse de voksnes attitude ift. det serverede har) Deltagelse i madlavningen - Begge grupper piger giver udtryk for, at de kan lide at lave mad - Drengene fra 3. klasse ikke helt så meget (måske mest fordi de andre drenge er der? for da vi senere siger, at vi skal snakke med de voksne, og hvis de har noget de gerne de godt kunne tænke sig, så kan de sige det nu så siger de at de er blevet lovet at lave mad en dag med klassen (vist udenfor SFO-regi) og det har de ikke gjort endnu, og det vil de altså gerne) - De store piger kan godt lide at få lov til selv at bestemme fx former, udskæring etc. Især dej synes de er sjovt, fordi man selv kan bestemme formerne. - De ældre børn vil gerne deltage både i valg af retter til SFO en og i tilberedningen (pigerne). De foreslår at man kan stemme om nogle forskellige retter, fx inde på intranettet. De foreslår at børnene fx kan sige 3 retter de gerne vil have, og så kan de stemme om dem bagefter. - Begge grupper af store børn nævner, at de gerne vil lave mad for dem selv i deres ende. Rammerne for måltidet i SFO en - Vi spurgte om de om de nogle gange glemmer at spise eftermiddagsmad i SFO en det gør de ikke, siger de men de ældre springer nogle gange måltidet over, hvis de er i gang 5

6 med en god leg, og hvis de andre ikke gider have noget og det siger de voksne ikke noget til ifølge dem. - Vi bad børnene beskrive hvordan det foregår, når de skal spise i SFO en - alle børnene beskriver, som det første at de står i en lang kø og venter på maden. (Man kan overveje om der kan være andre måder, der var bedre at starte måltidet på og som er praktisk mulige? Fx at man samles om borde, og at nogle af børnene er med til at servere maden for de andre, og fx også er med til at sætte evt. service ind i opvaskeren bagefter. Sundhedspolitikken - Det var ikke noget vi havde tænkt os, at snakke med børnene om, men alle børnene kommer af sig selv ind på sundhedspolitikken undervejs. Bla. vil de større drenge gerne protestere (deres ord) over at lærerne spiser sukker og kage, og selvom der er kage tilovers, så får de bare gulerødder. Sundhedsbegreber - Ifølge børnene er man sund, hvis man er tynd (understreges flere gange), går til sport og spiser sundt (og ikke er ligesom min far, siger en). - Alle børnene har begreb om hvad sund mad er de nævner frugt, grovboller, gulerødder etc. og siger at det bliver man frisk, stærk og stor af. De større piger snakker om, at det også kan være rart at spise noget sundt, for når man spiser slik vil man bare have mere og mere. Børnenes livretter (uden for skolen) - Her nævnes spaghetti med kødsovs, pizza, lasagne, pandekager, boller i karry. (Vi spurgte fordi, vi mener at vi voksne ofte har en fastgroet forestilling om hvad børns livretter er og børnene nævnte da også standard - retterne. Men hvorfor er det netop disse retter som er børnenes favoritter er det i ligeså høj grad de voksne, der præger børnene til at kunne lide disse retter?) Status og udfordringer i SFO en februar 2010 Ud fra vores observationer, dialog med personale, gennemgang af indkøbssedler og boner, interviews med børnene og opstartsmødet med personalet lavede vi en indledende vurdering af status ved opstart af projektet for at se hvilke områder, det kunne være relevant at have fokus på. Sidste afsnit i rapporten omhandler fremadrettede idéer ift. de udfordringer, vi ser. Ernæringsmæssig vurdering af eftermiddagsmåltidet ud fra De 8 Kostråd De 8 Kostråd er lavet til at sikre en god ernæringsmæssig sammensætning set over en hel dag / uge og ikke enkeltmåltider. Mellemmåltidet er et supplement til hovedmåltiderne, og derfor er det hensigtsmæssigt at mellemmåltidet bidrager med de fødevarer, som børn har sværest ved at få dækket behovet for til hovedmåltiderne. Mange af børnene går fra ca. kl , hvor de spiser i skolen til ca. kl. 18, hvor de får aftensmad. Det betyder, at mange børn er ret sultne ved 15-tiden. Derfor er mellemmåltidet en vigtig brik ift. at få en sund og varieret kost, der lever op til De 8 Kostråd. I det nedenstående har vi vurderet kosten i SFO en ved opstart af projektet og samtidig kommet med anbefalinger til hvad, der kan gøres anderledes rent ernæringsmæssigt. 1. Spis frugt og grønt 6 om dagen (børn fra 4-10 år dog 3-5 stk frugt/grønt om dagen) - Der serveres ofte frugt, hvilket stemmer rigtig godt overens med De 8 Kostråd. Til gengæld kan det være en god idé oftere at servere grøntsager til eftermiddagsmåltidet 6

7 samt servere flere forskellige typer grønt. Især kunne det være godt at tage lidt flere af de grove grøntsager med, dels pga. deres høje næringsværdi, men også fordi det er grøntsager, som mange børn ikke er så vant til at spise og derfor har brug for at stifte bekendtskab med. 2. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag - Der serveres godt med fuldkorn (grov pasta, rugbrød, groft knækbrød, havregryn), hvilket er godt ift. kostrådet. Der serveres kartofler ca. en gang om ugen, hvilket er et godt alternativ til groft brød og pasta, da de også indeholder gode næringsstoffer. 3. Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager - Pga. kommunens 0-sukker-politikk er der i forvejen fokus på ikke at servere sukker. De eneste områder, vi har observeret der kan være problematiske ift. sukker, er ketchup og kakaodrik, som indeholder en del skjult sukker. Nogle af børnene er ikke så vilde med fuldkornspastaen, så de oversprøjter den med ketchup (ifølge eget udsagn). Dette er en udfordring, idet det er godt, at de får fuldkornspasta, men når de kompenserer med meget ketchup for at kunne lide det, opstår et problem med for meget sukker i stedet. I forhold til fuldkornspastaen kan man med fordel tænke i alternative dips og i forhold til kakaoen kan man tænke i at udvide tesortimentet, så børnene får flere forskellige slags te at hygge sig med (børnene nævner teen som noget de hygger sig med). 4. Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød - Der serveres ikke kød pga. nationale hygiejnekrav. Der serveres ofte philadelphiaflødeost på rugbrødsmadder. Som fedtstof bruges der fx Kærgården. Der tilsættes også smør i en bearnaisesovs, som serveres for børnene. Som fedtstof på brødet kan man eventuelt erstatte Kærgården med en plantemargarine, som indeholder flere umættede fedtsyrer, som er sundere. Hvis flødeosten ikke er med lav fedtprocent, kan man også tænke i at købe en med lav fedtprocent, således at mest muligt mættet fedt undgås. I stedet for bearnaise kunne man eks. lave en krydret grønsagssovs. Mættet fedt øger risikoen for overvægt og fedme, samt diverse livsstilssygdomme. Derfor er det en god ide at være opmærksom på, hvor man kan spare på fedtet. 5. Spis varieret (og bevar normalvægten) - Der udtrykkes ønske om at øge variationen i maden. Vi ser især mulighed for øget variation ift. udbuddet af grøntsager samt alternativer til ketchup/bearnaise-og tomatsauce/philadelphia. Ved at spise varieret sikres det, at man får de næringsstoffer, man har brug for i løbet af en dag. Derudover er en varieret kost også med til at udfordre og stimulere vores smagssanser. 6. Sluk tørsten i vand - Børnene har mulighed for at drikke vand direkte fra vandhanen i SFO-køkkenet. Ifølge personalet gør den sjove hane, at børnene drikker mere vand, hvilket er 7

8 godt, da børn kan have en tendens til at glemme at drikke. Der serveres en gang i mellem te (jordbær). 7. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen - Det virker ikke til, at der serveres fisk. Hygiejnemæssigt er det muligt at servere fisk fra konserves (tun, makrel, torskerogn etc.). Det kan i høj grad anbefales, da mange børn ikke spiser nok fisk, og da fisk er en kilde til mange vigtige næringsstoffer, som det er svært at få andre steder fra. 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen - Ikke relevant i denne sammenhæng. Andre overvejelser ift. udfordringer og muligheder i forbindelse med eftermiddagsmåltidet Behov for koordinering af maden i løbet af ugen - Der er mange forskellige café-ansvarlige, og de har svært ved at have overblik over, hvad de andre caféansvarlige serverer. Personalet skriver en indkøbsseddel på det, de skal bruge til den følgende uge. Der efterspørges koordinering af eftermiddagsmaden, så der sikres variation i løbet af ugen. Men samtidig ønskes der også frihed ift. hvad den enkelte café-ansvarlige vælger at lave til eftermiddagsmad. Behov for alternative måder at udnytte den korte forberedelsestid på - Kort forberedelsestid til eftermiddagsmåltidet (ca.45 min) er ifølge personalet en af de største udfordringer. Det giver nogle begrænsninger ift. hvilken mad det er muligt at lave. Fx kan det være svært at nå at lave noget, så der dufter fra køkkenet, og det kan være svært at nå at få børnene inddraget i madlavningen selvom de fleste café-ansvarlige synes, det er vigtigt. Mulighed for mere udfordring af smagssanserne og fokus på de voksne som rollemodeller - Da maden på mange områder ser fornuftig ud, kan man gå videre og tænke mere i udfordring af børnenes smagssanser så de kan se, at sund mad kan være mange ting. Det behøver ikke være de store nye ting, der skal til for at udfordre børnene. Samtidig er det vigtigt med opbakning fra de andre voksne (også ikke café-ansvarlige) omkring den mad, der serveres, da det ofte kan være de voksne som fx mangler sukkeret ( gode rollemodeller). Eventuelt plads til forbedring af rammerne omkring måltidet - Afhængigt af de tidsmæssige og økonomiske muligheder kan der evt. sættes fokus på servicen, der bruges til servering, da det har betydning for helhedsoplevelsen ved et måltid. Fx bruges der (ofte?) plastik-krus og paptallerkner, hvilket ikke er en så sensorisk oplevelse for børnene. De ældre børn spiser (nogle gange?), mens de laver andre aktiviteter, fx foran computeren eller mens de laver håndarbejde etc. I vores interview med børnene bad vi børnene beskrive, hvordan det foregår, når de spiser eftermiddagsmad. Her fortalte de alle som det første, at de står i en lang kø. Det fremgår ikke, hvorvidt dette generer børnene, men man kunne overveje at servere maden ved borde, således at der skabes mere fællesskabsfølelse omkring måltidet. Her kunne børnene eventuelt inddrages i serveringen/opdækningen. Evt. behov for afklaring af eftermiddagsmåltidet - Der er ikke helt enighed om værdien af eftermiddagsmåltidet er det et supplement til frugtposen eller et fuldgyldigt mellemmåltid, som er beregnet til også at mætte nogenlunde? 8

9 Kapitel 2 - Kravs-specifikationer til inspirationsmaterialet Med udgangspunkt i personalets og ledelsens ønsker og den hverdag de befinder sig i, samt Odder Kommunens mad- og måltidspolitik, har vi stillet nedenstående krav til det materiale, som vi ville udarbejde. Overordnede krav til materialet - Skal kunne koordinere maden over en uge ad gangen, så der sikres variation i maden, men stadig med individuel valgfrihed for de café-ansvarlige - Maden skal kunne tilberedes på 45 min. - Maden skal følge årstiderne - Maden skal udfordre børnenes smagsløg og vise dem forskellige sunde alternativer - Materialet skal tilgodese personalets ønsker og behov (bl.a. nye opskrifter) - Prisen for måltidet skal holde sig indenfor budgetrammen - Materialet er letforståeligt, overskueligt og kan anvendes i praksis - Opskrifterne udarbejdes desuden ud fra følgende specifikke retningslinier: o Korte opskrifter med så få ingredienser som muligt o Ingredienserne skal kunne holde sig en hel uge o Opskrifterne skal kunne laves med de remedier, der findes i SFO-køkkenet. o Der må ikke bruges letfordærvelige fødevarer, som fx kødpålæg af hensyn til hygiejnen i køkkenet - Materialet skal leve op til Odder Kommunes mad- og måltidspolitik samt følgende ernæringsmæssige retningslinier for eftermiddagsmåltidet, som vi har udarbejdet. Retningslinierne er udarbejdet med udgangspunkt i, at SFO-køkkenet ikke er registreret, hvilket giver nogle begrænsninger ift. hvilke fødevarer, der må tilberedes (se bilag 1): Retningslinier for eftermiddagsmåltidet Fødevaregrupper som skal indgå i eftermiddagsmåltidet, samt deres type og hyppighed: Fuldkornsbrød, kartofler, ris eller pasta hver dag Brød og pasta bør være fuldkorn Grønt og/eller frugt hver dag Grønt minimum 3 gange/uge Fokus på grove grøntsager og variation Frugt minimum 2 gange/uge Fisk en eller flere gange om ugen Minimum 1 gang/uge 9

10 Teoretisk begrundelse for de ernæringsmæssige retningslinier for eftermiddagsmåltidet Mellemmåltiderne bør være et supplement til hovedmåltiderne og indeholde de fødevarer, som det er svært at få nok af i hovedmåltiderne. De fødevaregrupper, som danske børn har sværest ved at få dækket ved hovedmåltiderne er frugt, grønt (især grove grøntsager), groft brød samt fisk (3 ud af 4 børn får ikke nok fisk). Disse fødevaregrupper kan derfor med fordel indgå i eftermiddagsmåltidet (Biltoft-Jensen 2005, Fagt 2004, Fagt 2007, Fagt 2008,). Gulerødder og lette grøntsager som salat, tomat og agurk er de grøntsager, som børn får mest af (Biltoft-Jensen 2005) og erfaringsmæssigt er grøntsager sværere at tænke ind i mellemmåltider end frugt. Derfor kan det være fornuftigt at tænke i en større variation i grønt-udvalget, især med større andel af grove grøntsager, som har et højere fiberindhold og mætter bedre. Børn har ikke samme kapacitet til at spise så store portioner og er ikke så gode til at mobilisere deres energidepoter som voksne (Nordic Council of Ministers 2004, s. 95). Samtidig går der lang tid, fra børnene spiser frokost i skolen, til de får aftensmad derhjemme (ofte mindst 6 timer), hvorfor de ofte er ret sultne ved 15-tiden. Derfor kan der være behov for at børnene får noget sundt og mættende som eftermiddagsmåltid (Biltoft-Jensen 2005). For at sikre at eftermiddagsmåltidet mætter, kan fødevarer som brød, gryn, ris, kartofler og pasta med fordel indgå. Det grove brød, især rugbrød, mætter bedre end hvidt brød (Biltoft-Jensen 2005). Fuldkornsprodukter er i det hele taget at foretrække, da de indeholder flere sunde stoffer end ikke-fuldkornsprodukter pga. deres indhold af skaldele og kim (Biltoft-Jensen 2008). Med baggrund i ovenstående har vi valgt at fokusere på de 3 fødevaregrupper: fuldkornsbrød etc, frugt/grønt samt fisk. Samtidig har vi kun valgt 3 fødevaregrupper, da vi mener, at det er vigtigt med simple huskeregler for eftermiddags-måltidets sammensætning, så det ikke bliver for komplekst og tidskrævende. Desuden kan det være mere inspirerende ift. idéer og opfattes som en mere positiv tilgang at fokusere på de tilvalg, som gør eftermiddagsmåltidet sundere frem for de fravalg, som gør eftermiddagsmåltidet sundere. Samtidig er det tanken, at når de sunde komponenter i eftermiddagsmåltidet er sikret, er der ikke så meget plads til de mere usunde komponenter (sukker, mættet fedt), som ellers kan indgå i måltidet. Desuden har Odder kommune i forvejen en 0-sukkerpolitik, som personalet er bekendt med og er opmærksom på at efterleve, og vi anser det derfor ikke så relevant at fokusere på sukkerindholdet i eftermiddagsmåltidet. Der bruges ikke særligt mange mejeriprodukter og (næsten) ikke noget kød i eftermiddagsmåltidet, hvorfor det også kan forsvares ikke at have særligt fokus på mættet fedt, som disse fødevarer ellers er kilde til. (Se sidst i rapporten for litteratur henvisninger) 10

11 Kapitel 3 Inspirationsmateriale til sund og nem eftermiddagsmad Ud fra kravspecifikationerne, der bl.a. bygger på personalets ønsker, har vi udarbejdet et materiale som består af følgende: Et koordineringsskema - Dette skema kan fx hænge på køleskabet, og skal hjælpe personalet med at skabe overblik over, hvad der serveres i løbet af ugen. Samtidig er skemaet med til at øge bevidstheden om, hvilke fødevaregrupper, der er gode at få med i eftermiddagsmåltidet (fuldkornsbrød, pasta etc., grønt, frugt og fisk). Skemaet er opbygget således, at man for hver ugedag skriver på, hvad man laver af mad og samtidig hvilke fødevaregrupper, der indgår den specifikke dag. For hver fødevaregruppe er der anbefaling for, hvor ofte den skal indgå i løbet af ugen. Fødevaregrupperne, som skal indgå er illustreret på skemaet med hver sit symbol, som går igen på info-ark og i opskrifterne. Der hænges et nyt skema op hver uge, og skemaerne kan gemmes, så man på længere sigt kan danne sig et overblik over hvad der serveres i SFO en (se bilag 3). Info-ark - Arket skal hænge sammen med skemaet og forklarer, hvorfor de forskellige fødevaregrupper er gode at få med i eftermiddagsmåltidet og indeholder samtidig eksempler fra hver fødevaregruppe (se bilag 3). Opskrifter i mappe - Opskrifterne er udvalgt specifikt efter personalets ønsker, og er tænkt som inspiration til nye input i eftermiddagsmaden. Hver opskrift har symboler for de fødevaregrupper, som opskriften indeholder hvis man fx kan se, at der mangler grønt en uge, kan man gå ind og finde en opskrift med et grønt-symbol. (Materialet er vedlagt som bilag) 11

12 Kapitel 4 Evaluering Hovedpunkter fra evalueringsmøde med café-ansvarligt personale marts 2010 Skemaet skaber bevidsthed ift. hvad der serveres i løbet af ugen, da man kan se, hvad de andre laver af eftermiddagsmad, hvilket personalet synes er positivt. De nævner også at det, at man sætter krydser ud for de forskellige fødevaregrupper, som er med i måltidet får en til at huske på, at det er godt med brød hver dag og fisk i løbet af ugen. Skemaet er blevet brugt i de 3 uger, siden personalet fik det. Det kan dog være svært at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis en café-ansvarlig er syg hvad skal der serveres, og hvad med indkøb?. Større indkøbsbyrde for indkøbsansvarlig. Hun oplever, at efter skemaet er indført, er der flere forskellige varer, som skal handles ind. Fx mere brød. Tidspres er stadig en stor udfordring ift. at få lavet et spændende og varieret eftermiddagsmåltid. Personalet oplever, at selv de simple opskrifter er svære at nå, når de kun har 45 min. til tilberedningen. De opskrifter, der bliver givet udtryk for, er lettest at gå til er rugbrød med pålæg, frugt/grønt. Derfor sender vi nogle flere ultra hurtige opskrifter. Opskrifterne opleves som en hjælp til at tænke i nye baner, men en del bruges ikke pga. en afvejning af, hvad der kan lade sig gøre pga. tidspresset. Positiv oplevelse af processen. Personalet gav bl.a. udtryk for, at det har været et frisk pust med vores tilstedeværelse i SFO en, og at de har oplevet os som anerkendende og diplomatiske ift. forslag til ændringer i kosten. De oplever, vi har haft nogle idéer, som dog skulle tilpasses i forhold til det allerede nævnte tidspres og strukturen på stedet. De har oplevet, at det gav mere ekko, at vi har været til stede i huset ift. hvis vi kun havde afleveret et materiale. Personalet gav også udtryk for, at det har været brugbart, fordi de synes, vi har videreudviklet det de laver i forvejen, fx Steens kartofler. Oplevelse af ejerskabsfølelse er vigtig - Personalet mener, at det generelt er vigtigt, at et personale føler ejerskab, hvis der skal ske en forandring på kostområdet i en SFO. De foreslår fx, at det bl.a. kan skabes vha. en samlet dialog i personalegruppen, evt. som led i større debat om SFO ens værdier. Personalet nævner også, at det er vigtigt med en dialog om, hvilke indsatsområder man skal prioritere i en SFO, da det kan opleves som, at der hele tiden er nye opgaver, man skal forholde sig til. Evaluering ud fra kravs-specifikationerne På baggrund af vores observationer og evalueringsmødet med personalet har vi lavet følgende evaluering af materialet ud fra vores opstillede kravs-specifikationer. Overordnede krav til materialet - Skal kunne koordinere maden over en uge ad gangen, så der sikres variation i maden, men stadig med individuel valgfrihed for de café-ansvarlige o Evaluering: personalet har givet udtryk for, at skemaet giver et godt overblik over, hvad der serveres i ugens løb. I de 3 uger de har brugt skemaet er det vores indtryk at variationen i den serverede mad er øget, fx er der kommet fisk ind i 2 af ugerne, og nye retter er blevet afprøvet. Men da 3 uger ikke er nok til at vurdere om skema mv. sikrer variation i længden, er det planen at komme tilbage efter nogle måneder og snakke med personalet og se de gemte uge-skemaer. 12

13 - Maden skal kunne tilberedes på 45 min. o Evaluering: En del af opskrifterne har ikke kunnet leve op til dette krav. Derfor laver vi nogle flere, som er endnu hurtigere. - Maden skal følge årstiderne o Evaluering: Vi har udleveret en årstidsplakat, så personalet kan følge med i, hvilke råvarer der er i sæson. Men ellers har vi nedprioriteret dette krav for at bevare overskueligheden i opskrifterne, og fordi vi mener udfordringen med den korte tid til tilberedning er vigtigst at have fokus på. - Maden skal udfordre børnenes smagsløg og vise dem forskellige sunde alternativer o Evaluering: Personalet har nået at afprøve nogle af de nye opskrifter, som indeholder fødevarer børnene ikke er så vant til at få. Og det er vores indtryk, at det har været noget af en udfordring for mange af børnene at skulle smage på det nye. Vi oplever, at der ikke skal mange nye input i maden, før end børnene bliver udfordret. o I de 3 uger, hvor vi har et konkret overblik over maden i SFO en (vha. skemaerne) er det vores vurdering, at børnene er blevet præsenteret for forskellige sunde alternativer. Men igen kan man først komme med en ordentlig evaluering af materialets brugbarhed efter en længere tidsperiode. - Materialet skal tilgodese personalets ønsker og behov (bl.a. med nye opskrifter) o Evaluering: Vi oplevede, at personalet efterspurgte koordinering af eftermiddagsmåltidet og opskrifter, som var nytænkende, sunde og hurtige at lave. Personalet udtrykker, at der er kommet bedre overblik over, hvad de forskellige serverer, men der er stadig udfordringer, hvis en café-ansvarlige er syg. Vi har lavet opskrifter ud fra personalets specifikke ønsker til nyt mad, men nogle af opskrifterne har vist sig at tage for lang tid i praksis. - Skal holde sig indenfor budgetrammen o Evaluering: Der er ikke et fastsat budget for eftermiddagsmåltidet, så det overlader vi til skolen at vurdere, men der har ikke været problemer de 3 uger, hvor det nye skema er blevet brugt. - Materialet er letforståeligt, overskueligt og kan anvendes i praksis o Evaluering: Det er vores indtryk, at idéen med de 4 forskellige fødevaregrupper, som skal indtænkes i eftermiddagsmåltidet gav mening for de café-ansvarlige og er blevet anvendt i praksis. - Materialet skal leve op til Odder Kommunes mad- og måltidspolitik samt de ernæringsmæssige retningslinier for eftermiddagsmaden (se s. 8) o Vi har udarbejdet materialet ud fra De 8 kostråd, og valgt de fokusområder (fuldkornsbrød etc., grønt, frugt og fisk), som vi vurderede var relevante for eftermiddagsmåltidet og mener derfor, at materialet lever op til Odder kommunes mad- og måltidspolitik. o Generelt er det gået godt med at tænke både groft brød, grønt, frugt og fisk ind i løbet ugen. Det har dog været en udfordring rent tidsmæssigt at få brød etc. ind hver dag. 13

14 Kapitel 5 Anbefalinger til Vestermarkskolens SFO Ud fra de udfordringer vi har beskrevet under afsnittet status og udfordringer (s. 3), evalueringen med personalet samt vores egne tanker har vi samlet nogle idéer, der måske kan bruges i SFO ens fremtidig arbejde med mad og måltider. Nytænkning ift. tidsstrukturen Det gennemgående tema under hele projektet har været, at personalet føler sig tidspresset ift. forberedelse af eftermiddagsmaden. Vi forestiller os, at del af årsagen til dette kan være, at maden om eftermiddagen langsomt er gået fra at være et supplement til frugposen til at blive et fuldgyldigt eftermiddagsmåltid, som langt de fleste børn benytter sig af. Men det er sket uden, at ledelse/personale har taget en bevidst beslutning om det, og derfor er den fornødne tid heller blevet er afsat til madlavningen, da 45 min. E meget kort tid til madlavning til så mange børn. Det er vores indtryk, at det café ansvarlige personale er meget engagerede og åbne for nytænkning ift. maden og egentlig har lyst til at lave et eftermiddagsmåltid, da de oplever, at børnene er meget sultne på det tidspunkt. Vi har oplevet, at personalet er positive, og at deres brug af det nye inspirationsmateriale har været drevet af lyst, og de er samtidig selv kommet med konstruktive idéer og tiltag. Men den meget korte tilberedningstid er klart den største hæmsko i forhold til at tænke i nye baner ift. maden. Hvis SFO en vil prioritere at lave et fuldgyldigt eftermiddagsmåltid, vil vi klart anbefale, at man finder en måde at gøre forberedelsestiden længere på, så personalet ikke føler sig så pressede og der samtidig bliver tid til at lave forskelligt sundt og varieret mad. Mulige måder at gribe det an på kunne fx være: - At lade 2 personaler stå for madlavningen. F.eks. 2-3 gange om ugen, så der var mulighed for at lave noget lidt mere tidskrævende end fx rugbrød og frugt. Her kunne madlavningen evt. have mere præg af en værkstedsaktivitet, som trådte i stedet for en af de andre aktiviteter, hvor børnene deltog, så tiden ikke ville gå fra børnene, hvis en voksen gik fra en anden aktivitet. - At ansætte en person, som er ansvarlig for madlavningen, fx en person som skal i aktivering og derfor er gratis for skolen. Denne løsning bruger de fx på Hundslund skole. Her er der afsat 2,5 time hver dag til at forberede eftermiddagsmåltidet (som fx er pastasalat og frugt) og 2 gange om ugen bruges der ekstra tid på at bage. - At indtænke de morgenansvarlige i eks. at rense og snitte grønsager, sætte en dej til hævning om morgenen el. dagen før etc. Idéer til SFO ens handlingsplan for udmøntning af mad- og måltidspolitikken Inspirationsmaterialet og de ernæringsmæssige retningslinier beskrevet i denne rapport kunne indtænkes i den handlingsplan, som skolen skal udarbejde i relation til udmøntning af kommunens mad- og måltidspolitik. Desuden kan det være vigtigt at få fælles fodslag omkring eftermiddagsmåltidets status - er det mere end bare et supplement til frugtposen og ren affodring af børnene? Som led i at skabe fokus på eftermiddagsmaden kan ugeskemaerne også hænges på 14

15 SFO ens infotavle ved indgangen. Samtidig kan det være et godt signal til forældrene, at SFO en har gjort sig nogle overvejelser omkring kosten. Fokus på de voksne som rollemodeller Et punkt i handlingsplanen kunne også være, at der er fokus på, at børnene præsenteres for forskellige og måske ukendte fødevarer, for derigennem at udvikle deres mod og lyst til at smage nyt, hvilket har betydning for deres valg af sunde fødevarer på sigt. Samtidig er det også vigtigt at holde sig for øje, at mange børn har en naturlig skepsis og angst for at prøve nye fødevarer, hvilket er vigtigt at respektere for at prøvesmagningen ikke får karakter af tvang. For at det kan lykkes at indføre nye og mere udfordrende smagsoplevelser (små skridt er nok, fx årstidens grøntsager eller en ny dip), er det vigtigt at de voksne er gode rollemodeller, der både er positive ift. nye madtiltag samt støtter og opmuntrer børnene til at smage nyt. Det kan nemt tage op til 10 gange, hvor de smager på det nye mad uden at kunne lide det, inden de accepterer den nye smag. Rammerne omkring måltidet Forslag til at ændre på rammerne omkring måltidet i SFO en: - Overveje at bruge/købe rigtig service, fx skåle, i stedet for engangs-service både for den sensoriske oplevelse, signalværdien i ikke at smide så meget ud, og evt. af miljøhensyn. - Overveje fx at samle børnene omkring et reelt måltid uden at der foregår andre aktiviteter samtidig (fx computerspil) for at signalere at måltidet er vigtigt og skabe ro til at spise. En begrundelse for dette kan fx være, at børnene får mere fokus på deres mæthedsfornemmelse, både ift. at få nok at spise, men også at stoppe inden de bliver propmætte. - Lave mad med de større børn i skolekøkkenet. De store piger vi snakkede med, ville meget gerne være med til at lave mad. - Inddrage børnene i at skabe hyggelige rammer omkring måltidet - Det kan også være en god idé at der er voksen, som spiser sammen med børnene og kan opmuntre dem til at smage på nyt mad og snakke med dem om maden. Praktiske idéer til madlavningen Her et par helt konkrete idéer til personalets arbejde med maden i SFO en. - Prøve at tænke i mad, der dufter når det bliver tilberedt hvis tiden tillader det. Fx tomatsovs fra bunden, hjemmebag, suppe etc. - Børn kan generelt godt lide, hvis de forskellige råvarer i maden er adskilt både så de kan se hvad det er og selv kan vælge til og fra. Det kan give dem større mod på at smage, hvis de ved at der kun er én ting på tallerken som er nyt de skal smage på. 15

16 - Overveje at inddrage børnene mere i valg af, hvad der skal serveres til eftermiddagsmaden. - Krydderurter på bordene, fx så karse i vat sammen med børnene, og selv lade dem klippe af til rugbrødsmadderne Vi har været rigtig glade for samarbejdet med alle parter i projektet, og vil gerne slutte af med at sige tak for nogle spændende og lærerige uger. Vi håber I kan bruge vores overvejelser og idéer til inspiration i jeres fremtidige arbejde med mad og måltider. 16

17 Kapitel 6 Anbefalinger til andre kommuner og SFO er Vores projekt i Vestermarkskolen SFO har givet os nogle erfaringer, som vi mener kan bruges til lignende projekter i andre SFO er. Dette afsnit har fokus på, hvordan der kan skabes forandring af mad og måltidskultur i SFO er, som også kan fastholdes på sigt. Kendskab til hverdagen i den konkrete SFO er afgørende Det har været af afgørende betydning for vores projekt, at vi har været forholdsvist meget tilstede i SFO en, hvor vi har observeret og snakket med personale og børn. Det har givet os et unikt indblik i de udfordringer, som personalet har i deres hverdag, hvilket har givet os mulighed for at give inspiration, som passede specifikt til deres behov. Ifølge personalet selv, har de oplevet det som en proces, hvor vi har videreudviklet på det, de lavede i forvejen ved at komme med alternative løsningsforslag (som var bedre ernæringsmæssigt). Det er vores opfattelse, at hver institution er unik med hver sin måltidskultur, struktur, praktiske arbejdsgange og personalegruppe. Vi har en formodning om, at de mange inspirationskataloger på internettet mv. ikke bliver brugt i særlig stor udstrækning. En af grundene hertil tror vi netop kan være, at de ikke altid kan bruges i den unikke hverdag hver enkelt SFO har pga. materialets generelle karakter. Som andre mulige grunde nævnte SFO-personalet, som deltog i vores projekt, desuden manglende tid, vaner, at man gør det, man ved virker samt at man med alderen har nok erfaring. Derfor mener vi, at det kan være en afgørende faktor, at en kostkonsulent kommer ud i institutionen, så udgangspunktet for eventuelle løsningsforslag bliver den enkelte institutions konkrete udfordringer. Som eksempel står personalet i vores projekt med en kæmpe praktisk udfordring i og med, at de kun har ca. 45 min. til at lave eftermiddagsmad til ca. 100 børn, hvilket begrænser deres muligheder meget. Derfor har vi forsøgt at lave meget hurtige opskrifter til dem, men også talt for, at der skulle prioriteres mere tid til madlavningen. Vi forestiller os også, at en kostkonsulent der kommer ud i SFO en kan sætte gang i en forandringsproces, da den personlige relation mellem os og personalet ifølge personalet selv giver mere ekko, frem for hvis vi blot havde afleveret og introduceret et færdigt materiale. En demokratisk og anerkendende tilgang er vigtig Vi har hele tiden haft for øje, at vi ville forsøge at tage udgangspunkt i personalets ønsker og behov, samtidig med, at vi ville holde fast i, at vi også havde noget på hjerte ift. sund kost og måltider. I vores evaluering med personalet lagde de vægt på, at de har haft en oplevelse af, at vi har villet dem det godt og er gledet godt ind i huset. Samtidig gav de udtryk for, at vi var diplomatiske og anerkendende i vores inputs i forhold til den mad, de lavede. Og de havde ikke følt, at vi havde dunket dem i hovedet, men mere set os som guider, de kunne spørge til råds. Vi tænker at denne bottom-up tilgang, vores engagement og den personlige relation vi har fået til personalet, har givet rum og mulighed for, at de er begyndt i højere grad at reflektere over den mad, de serverer i SFO en, madens betydning for børnene samt deres egen betydning som rollemodeller. Til opstartsmødet med personalet fortalte vi fx om nogle situationer vi havde observeret, hvor det var personalet som manglede sukkeret, og at det ikke var børnene, men personalet som kom med skeptiske bemærkninger, da der en dag fx blev serveret havregrød som noget nyt i SFO en. Vi forestiller os, at det har gjort det mere vedkommende for personalet, at vi brugte konkrete eksempler fra deres hverdag som udgangspunkt for en dialog om deres ansvar som rollemodeller. Samlet dialog og diskussion i personalegruppen er et godt demokratisk element, da det er her personalegruppen kan forsøge at finde fælles fodslag ift. ønsker, værdier og holdninger ift. SFO- 17

18 maden. Men samtidig har det også været vores erfaring, at de små individuelle hverdagssamtaler vi har haft med personalet, mens de lavede mad, kan have lige så stor betydning som de fælles møder, både ift. at afdække udfordringer i hverdagen, men også ift. at rykke på holdninger. Måske pga. den mere uformelle stemning, og det at man ikke skal forsvare sine holdninger overfor kollegerne. Et længere forløb med forskellige fokusområder er nødvendig En forandringsprocess tager tid, fordi der er mange områder, som er vigtige at inddrage for at øge chancen for, at der kan ske en reel forandring af maden og madkulturen, som varer ved på sigt. Nogle af de fokusområder det kan være relevant at tænke i og arbejde med er: - Praktisk inspiration og problemløsning: At lægge vægt på den praktiske tilgang til forandring, dvs. der skal laves mad med personalet og evt. også med børnene, således at der sættes gang i udvikling af nye vaner og inspireres til at tænke i nye baner omkring madlavningen. Bodil Christensen fra Alt Om Kost Rejseholdet er overbevist om, at det er den eneste vej, man kan flytte folk - learning by doing og masser af mad på bordene. Vi tænker også, at en sådan praksis-læring i bund og grund er den måde, vi alle lærer at lave ny mad på. Ved at se hvordan andre gør og smage på deres mad, kan man få lyst til og synes det er overkommeligt selv at kaste sig ud i det ukendte, fordi man allerede har taget første skridt. Som personalet fremhæver skal de nye vaner arbejdes ind i rygraden på deres hverdag gerne med små skridt. Samtidig er det nok også vigtigt for meget personale at se, at sund mad både kan være let at lave og samtidig smage godt. - Bevidsthed og fælles fodslag blandt personale: En mere teoretisk tilgang til forandring, hvor der diskuteres værdier og visioner for mad og måltider i SFO en er også nødvendig, da det kan være med til at engagere personalet og gøre arbejdet med mad og måltider til en meningsfyldt pædagogisk aktivitet. Alt Om Kost Rejseholdet bruger bl.a. en metode med et spil, hvor personalet skal erklære sig enig eller uenig i forskellige udsagn om mad og måltider i SFO en og diskutere svarene, hvilket kan være en god måde at vække refleksion på. Personalet gav også udtryk for, at vores skema med fødevaregrupper, som gerne skal med for at gøre et måltid sundt, havde øget deres bevidsthed om fx at få inddraget fisk. I denne sammenhæng kan udarbejdelse af en mad- og måltidspolitik også være nyttig. Nogle SFO-medarbejdere vil måske ikke kunne rokkes til at blive engageret i madlavning, og vi tænker derfor, at det kan være vigtigt så vidt muligt at samle ansvaret for madlavningen hos det personale, som har interesse og lyst til det. På længere sigt kunne det være en mulighed, at der kommer mere undervisning på seminarierne om mad-dannelse og betydningen af sund kost for børns læring, så fremtidens lærere og pædagoger kunne have en større faglig ballast med ift. emner som mad og måltider i SFO (og skole)-regi. - Ejerskab: Det er vigtigt at involvere personalet så meget det er muligt og hensigtsmæssigt, så de kan føle ejerskab ift. forandringerne. Det kan gøres på mange områder både ved at afdække de barrierer de ser ift. madlavningen, lytte til deres idéer og inddrage dem i en værdiog prioritetsdebat ift. mad og måltidskultur i SFO en. Vi oplevede fx, at personalet havde 18

19 mange ideer til, hvad de gerne ville lave af nyt mad. Vi fulgte op med at give dem opskrifter på de specifikke nye eftermiddagsmåltider, de hver især gerne ville prøve at lave, hvilket vi forestiller os har medvirket til, at de har følt sig hørt og tilgodeset. - Prioritering af tidsforbrug: En vigtig faktor er at sætte fokus på, hvordan personalets timer skal prioriteres ift. mad og madlavning. Vil man prioritere mad og måltider er man nødt til samtidig at afsætte tid til det både tid til tilberedning, men også tid til dialog om emnet. Ved at afsætte tid nok, kan man også sende et signal til personalet om, at maden og måltidet vægtes højt. På den måde er det også nemmere at se madlavning og spisning som en meningsfyldt pædagogisk aktivitet, i stedet for endnu en praktisk opgave, som tager tid fra børnene. I vores projekt var den meget korte tid afsat til tilberedning absolut den største barriere ift. nytænkning af madtilbudet. Til trods for at viljen og lysten var der, havde personalet efter eget udsagn ikke meget tid til at lave andet end det, de i forvejen vidste fungerede. - Evaluering: I et længere forløb vil en løbende evaluering, der afdækker hvad der skal til for at kost-forandringerne kan gennemføres og vedligeholdes på sigt, være helt central. Hanne Eriksen fra Århus kommune, der er projektleder for motions-kurser i daginstitutioner, udpeger denne del af et kursusforløb som helt afgørende for, at en implementering af en vaneforandring lykkes i praksis, da det giver et udgangspunkt for at få fulgt op på de nye udfordringer og barrierer, der er dukket op undervejs. Et sådant kursusforløb kunne strække sig over f.eks. 2-3 mdr. med f.eks. 5-6 besøg af en kostkonsulent. Og alt efter behovet og udfordringerne i den enkelte SFO kunne man vægte de skitserede indsatsområder forskelligt. Denne løsningsmodel med et kursus, som foregår i institutionens hverdag, kan sandsynligvis også godt betale sig rent økonomisk. Institutionen undgår at skulle betale vikartimer for det det personale, som ellers skulle på kursus andetsteds. Samtidig har vi en formodning om, at det skitserede forløb vil være mere omkostningseffektivt end tiltag, som ikke er tilpasset den konkrete institutions hverdag og derfor kan være sværere at implementere i institutionen. Ud over erfaringerne fra vores eget projekt har vi fået inspiration og inputs fra følgende: Bodil Christensen fra Alt Om Kost Rejseholdet samt Marlene Gundersen og Karen Kirstine Boye, Ernæring og Sundhedsstuderende, som har været i praktik hos Rejseholdet Hanne Eriksen, projektleder for motionskurser i daginstitutioner Ann-Marie Poulsen, SFO-leder, Hundslund skole Michelsen, Niels (2009): Madordning - pædagogisk arbejde eller affodring?, Børns Vilkår, nr 5. Findes på: Mortensen, Eva Dollerup og Sørensen, Karsten (2008): Mad og måltidspolitik. Program for sundhedsfremmende arbejde i dagtilbud og skoler - et inspirationsmateriale University College Syd Findes på: _og_maaltidspolitik_program_udgivelse light_til_web.pdf 19

20 Litteraturhenvisninger Ernæringsmæssige retningslinier for eftermiddagsmåltidet Biltoft-Jensen A, Hess Ygil K, Møller Christensen L, Møller Christensen S, Christensen T (2005). Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Danmarks Fødevareforskning. Biltoft-Jensen A, Mejborn H, Trolle E, Tetens I (2008). Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. DTU Fødevareinstituttet Fagt, S. Fisk - en sjælden gæst blandt børn og unge. DTU Fødevareinstituttet Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Groth MV, Christensen T, Hinsch HJ, Hartkopp H, Trolle E, Lyhne N, Møller A (2004). Udviklingen i danskernes kost Med fokus på sukker ogalkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Fagt S, Christensen T, Velsing Groth M, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Trolle E (2007). Børn og unges måltidsvaner DTU Fødevareinstituttet Fagt S, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Velsing Groth M, Christensen T, Trolle E (2008). Danskernes kostvaner Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker. DTU Fødevareinstituttet Fødevarestyrelsen (2004). Mad og måltider i klubber hvorfor og hvordan. Idéer, erfaringer og inspiration. Nordic Council of Ministers (2004). Nordic Nutrition Recommendations Integrating nutrition and physical activity. 4 th edition Anden litteratur Michelsen, Niels (2009): Madordning - pædagogisk arbejde eller affodring?, Børns Vilkår, nr 5. Findes på: Mortensen, Eva Dollerup og Sørensen, Karsten (2008): Mad og måltidspolitik. Program for sundhedsfremmende arbejde i dagtilbud og skoler - et inspirationsmateriale University College Syd Findes på: _og_maaltidspolitik_program_udgivelse light_til_web.pdf 20