Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua"

Transkript

1 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua Revideret juni 2018

2 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med Fiskeristyrelsen. Rapporten giver en oversigt over nuværende kendte teknologier som kan finansieres af den Europæiske Hav og Fiskeri Fond (EHFF) inden for tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer. Ordningen er i 2018 målrettet tilskud til investeringer inden for følgende 3 indsatsområder: Indsatsområde A. Artikel 32 i forordning nr. 508/2014 (EHFF) 1. Teknologier, der forbedre sikkerhed og arbejdsvilkår for fiskere ombord eller personligt udstyr, forudsat at disse investeringer går ud over de krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret. Indsatsområde B. Artikel 38 i forordning nr. 508/2014 (EHFF) 2. Teknologier, der forbedrer størrelsesselektiviteten eller artsselektiviteten af fiskeredskaber. 3. Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring. 4. Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden. 5. Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse. Indsatsområde C. Artikel 42 i forordning nr. 508/2014 (EHFF) 6. Merværdi for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr der muliggør at fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv. 7. Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet. Charlottenlund, juni 2018 Jørgen Dalskov Cheffiskerikonsulent DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

3 Indhold Indledning og forudsætninger... 5 Indsatsområde A: Sundhed og sikkerhed Teknologier inden for indsatsområdet udtømmende liste... 6 Indsatsområde B: Begrænsning af fiskeriet indvirkning på havmiljøet og tilpasning af fiskeriet til beskyttede arter Teknologier, der forbedrer størrelses og artselektiviteten i fiskeriredskaber Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Fysiske effekter Omkostningseffektivitet Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Fysiske effekter Omkostningseffektivitet Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Fysiske effekter Omkostningseffektivitet Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Fysiske effekter Omkostningseffektivitet Indsatsområde C: Merværdi, produktkvalitet og anvendelse af uønskede fangster Teknologier der bidrager til merværdi for fiskevarer, fx investeringer/udstyr, hvorved fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv Beskrivelse af teknologien og dels muligheder Fysiske effekter Omkostningseffektivitet Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

4 7. Teknologi der bidrager til forbedring af kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Fysiske effekter Omkostningseffektivitet Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

5 Indledning og forudsætninger Nærværende rapport har til formål at danne grundlag for at sammenligne og prioritere forskellige teknologier, der støtter en reduktion af fiskeriets indvirkning på havmiljøet. Dette gøres ved at fremme økoinnovation og anvendelse af mere selektive redskaber og udstyr samt gennem foranstaltninger, der har til formål at beskytte og genoprette marin biodiversitet og marine økosystemer og tjenesterne herfra i overensstemmelse med»eu's biodiversitetsstrategi frem til 2020«. I henhold til den politiske aftale om EHFF for er ordningen fokuseret på at prioritere kystfiskeriet samt bl.a. at understøtte implementeringen af landingsforpligtelsen, arbejdsmiljøforbedringer og yngre fiskere under 40 år og fiskere, der fisker med skånsomme redskaber. Derfor gives der mulighed for at finansiere nødvendige ombygninger ombord samt støtte til investeringer i selektive redskaber, der minimerer bifangst. Det vil fortsat være muligt at støtte investeringer, der fremmer kvaliteten af fangsten. Desuden prioriteres det, for at fremme en positiv udvikling ift. til arbejdsmiljø ombord på fartøjerne, at der under ordningen kan søgers om støtte til arbejdsmiljøforbedringer. Det skal dog være forbedringer ud over de lovpligtige krav. Rapporten indeholder i forhold til den politiske aftale bl.a. forslag til investeringer i ombygninger og forbedringer af fartøjer af hensyn til at fremme et mere selektivt fiskeri. Desuden indeholder rapporten forslag til investeringer, der kan forbedre arbejdsprocesser ombord såsom sortering, rensning, filetering, vejning, pakning, køling eller isning. Herunder findes også teknologier som transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering. Teknologier, som kan forbedre arbejdsprocesser ombord, bidrager desuden til kvalitetsforbedring af fangsten, samt andre teknologier med henblik på arbejdsmiljøforbedringer ombord på fartøjerne. Finansiering af teknologier der har det formål at fremme merværdi for fiskevarer herunder forarbejdning ombord med henblik på direkte salg, samt udstyr til køling, isning, frysning etc. vil fremme sektorens mulighed for vækst. Et vigtigt element i den sammenhæng er, at en meget velbehandlet fisk har en væsentlig længere opbevaringstid og kvalitet end en dårlig behandlet, iset/kølet fisk. Kvalitet er et koncept, der er afhængig af de vilkår, der opstilles. Kvalitet, pris og investering indgår i en samlet rentabilitetsberegning. Hvis et vilkår er den bedst mulige kvalitet, så skal der investeres i den mest skånsomme behandling, hurtigste nedkøling og mest stabile opbevaring (ubrudt kølekæde). Det forudsættes, for støtte til innovative investeringer om bord der forbedrer kvaliteten af fiskevarerne, at der anvendes selektive redskaber for at minimere uønskede fangster Der kan ikke ydes støtte til teknologier som bidrager til kapacitetsudvidelse af fartøjet hvorfor disse ikke er omfattet af teknologilisten. Det skal desuden bemærkes, at der kan ydes støtte til ejere af EU-fiskerfartøjer, som er registreret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen, samt til fiskere, som ejer redskaber, der skal erstattes, og som har arbejdet om bord på et EU-fiskerfartøj i mindst 60 dage i løbet af de to forudgående kalenderår. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 5

6 Indsatsområde A: Sundhed og sikkerhed Regelgrundlag, jf. artikel 32 i Forordning nr. 508 af 15. maj For at forbedre hygiejne, sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår for fiskere kan EHFF støtte investeringer om bord eller i personligt udstyr, forudsat at disse investeringer går ud over de krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret. Støtten kan ydes ejere af fiskerfartøjer. Hvis projektet omfatter en investering om bord, ydes støtten ikke mere end én gang i programmeringsperioden for den samme type investering og til det samme fiskerfartøj. Når projektet består i en investering i personligt udstyr, ydes støtten ikke mere end én gang i programmeringsperioden for den samme type udstyr og til den samme støttemodtager. 1. Teknologier inden for indsatsområdet udtømmende liste Sikkerhed a) personpositionsbestemmelsessendere til lokalisering i nødsituationer (EPIRB), som kan integreres i fiskeres redningsveste og arbejdstøj b) bjærgningssystemer til mand-over-bordulykker c) landgangsbroer og adgangsstiger d) sikkerhedskameraer og -monitorer Arbejdsmiljø a) rælinger b) beskyttelseskonstruktioner på dækket med henblik på øget beskyttelse mod dårlige vejrforhold c) udstyr, som skal mindske antallet af tunge løft med håndkraft, undtagen maskiner med direkte forbindelse til fiskeriet, såsom spil d) skridsikker maling og gummimåtter e) udstyr til isolering mod støj. Indsatsområde B: Begrænsning af fiskeriet indvirkning på havmiljøet og tilpasning af fiskeriet til beskyttede arter. Regelgrundlag, jf. artikel 38 i Forordning nr. 508 af 15. maj For at mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer kan der ydes støtte til investeringer: a) i udstyr, der forbedrer størrelsesselektiviteten eller artsselektiviteten af fiskeredskaberne, 6 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

7 b) om bord eller i udstyr til eliminering af udsmid ved at undgå og reducere uønskede fangster af kommercielle bestande eller til håndtering af uønskede fangster, der skal landes i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, c) i udstyr, der begrænser og, hvis det er muligt, eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, d) i udstyr, der beskytter redskaber og fangster mod pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (28), forudsat at det ikke undergraver selektiviteten af fiskeredskaberne, og at alle relevante foranstaltninger træffes for at undgå at skade rovdyrene fysisk. Der ydes ikke støtte mere end én gang i programmeringsperioden til den samme type udstyr på det samme EU-fiskerfartøj. Der ydes kun støtte, når redskaberne eller det andet udstyr, der er nævnt ovenfor, har en påviseligt bedre størrelsesselektivitet eller påviselig mindre indvirkning på økosystemet og ikkemålrettede arter end standardredskaberne eller det andet udstyr, som er tilladt ifølge EU-ret eller ifølge relevant national ret. Der ydes støtte til ejere af EU-fiskerfartøjer, som er registreret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen 2. Teknologier, der forbedrer størrelses og artselektiviteten i fiskeriredskaber 2.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Nye eller ombygning af eksisterende nettromler samt ekstra nettromler eller split-nettromler med henblik på selektivt fiskeri Montering af ekstra nettromler eller split-nettromler kan muliggøre, at det enkelte fiskefartøj kan have to sæt redskaber klar til brug til en hver tid. Fartøjet vil således kunne foretage hurtige redskabsskift, f. eks. mellem dag og nat fiskeri eller løbende på baggrund af en vurdering af arts- og størrelses sammensætningen i fangsten, idet man f.eks. med fordel kan anvende stormasket fisketrawl om natten. At kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Det er derfor en forudsætning, at denne teknologi udelukkende anvendes til at medbringe trawl til to forskellige typer fiskeri. Det kan være nødvendigt med en mindre ombygning af fartøjet. Der ydes kun støtte til arbejder som er direkte nødvendige for montering af ekstra nettromler eller splitnettromler. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 7

8 2.1.2 Multirigsystemer (4 eller flere trawl) med henblik på selektivt fiskeri Der er flere undersøgelser, der indikerer, at anvendelse af multirigsystemer, hvor flere, f. eks 4 trawl slæbes samtidig, har en anden arts selektion end ved fiskeri, hvor der anvendes standard et eller to trawlsystemer. Et multirigsystem med 4 trawl vil reducere bifangsten af rundfisk i et fiskeri efter jomfruhummer. Figur viser et eksempel på et 4-trawlsystem (tegning SEAFISH). Med multirigsystemer menes, at der fiskes med 4 trawl eller flere samtidigt. Multirigsystemer kan også have andre udformninger med f.eks. to trawlskovle og kun en klump og hanefødder. Dette system reducerer fangst af rundfisk og er dermed mere selektivt for jomfruhummer. Fig Eksempel på multirigsystem, hvor der anvendes 4 trawl, der spredes med to sæt medskovle og en center klump. Denne rig slæbes i fem wirer. Multirigsystemer vil fange flere jomfruhummere og mindre fisk generelt end traditionelle 1-2 trawlsystemer. I direkte fiskeri efter jomfruhummere eller i en periode, hvor fangsterne af jomfruhummere er gode, og hvor fangsten af fisk ikke har den store betydning for den samlede værdi af fangsten, vil fiskeri med multirig systemer være effektivt også sammenlignet med det traditionelle totrawl system. Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således at det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes Der ydes kun støtte til arbejder som er direkte nødvendige for montering teknologien Jomfruhummer rist En jomfruhummer rist vil helt eller delvist spærre passagen i trawlet for fisk, der ikke kan passere igennem ristens spilleafstand, der typisk er på 35 mm. De fisk, der ikke kan passere igennem risten, ledes typisk ud af redskabet. Jomfruhummer riste fremstilles typisk i aluminium, stål, glasfiber eller ved 8 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

9 en kombination af disse materialer. Ristene fremstilles med og uden hængsler afhængigt af, hvilke tromler redskabet skal passe til. En jomfruhummer rist, der typisk er firkantet, monteres oftest i en 4- panel u-skåret net sektion. Der vil kunne søges tilskud til selve risten, montering af risten samt den net sektion, som risten monteres i. Ved anvendelse af en rist (Svensk rist) i fiskeriet efter jomfruhummere vil alt fisk af kommerciel størrelse mistes. Endvidere har forsøgsfiskeriet udført af DTU Aqua vist, at fangsten af jomfruhummere reduceres med %. Dette tab består typisk af de større og bedre betalte individer, der har svære ved at passere igennem risten 1. Fig Eksempel på en jomfruhummerrist (Svensk rist) Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således at det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi samt tegning skal vedhæftes Selektionspaneler ud over de lovpligtige I flere havområder, f. eks Kattegat og Skagerrak skal der i dag anvendes selektionspaneler (SELTRA). Der kan ikke opnås støtte til de lovpligtige selektionspaneler. Der kan opnås støtte til selektions paneler, som har større eller mindre paneler med en større maskestørrelse end det, der er foreskrevet i den i dag gældende lovgivning. Sådanne selektionspaneler kan være udformet i almindelige diamantmasker eller kvadratmasker eller andre maskeformer. Selektionspaneler anvendes typisk til at reducere 1 Frandsen, R.P, Holst, R., Madsen, N., Evaluation of three levels of selective devices relevant to management of the Danish Kattegat Skagerrak Nephrops fishery. Fisheries Research, 97: Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 9

10 fangsten af torskefisk. Specielt fangsten af arter som kuller, hvilling, kulmule og sej kan reduceres betydeligt med selektionspaneler. Fig Eksempel på stormasket selektionspanel monteret på en skalamodel i Hirtshals prøvetank. Selektionspaneler kan være effektive til at justere artssammensætningen i et blandet arts fiskeri, hvis panelerne er udformet og specielt placeret optimalt i redskabet, således at der opnås en høj kontakt i mellem de uønskede arter og panelet. Det er for de mere aktive arter af fisk, f.eks. torskefiskene, at selektionspaneler vil være mest egnede. Da selektionspaneler oftest placeres på redskabets overside, har de typisk lav eller ingen effekt på fangsten af jomfruhummer, hvilket også typisk er hensigten. Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes Der gives ikke tilskud til riste, som lovpligtigt skal anvendes i fiskeri Horisontalt-delte fangstposer Fisk og f. eks jomfruhummer opfører sig forskelligt i en trawl under fiskeri. Fisk svømmer med redskabet og forsøget at holde en komfortabel afstand til redskabets net under fangstprocessen, indtil de til slut udmattede ender i fangstposen. Jomfruhummer derimod ruller eller triller ned gennem redskabet og vil dermed gentagende gange være i kontakt med redskabets underplade under fiskeriprocessen. Denne forskel i adfærd mellem forskellige elementer/arter i fangsten muliggør, at disse kan adskilles ved at dele redskabet vertikal. Fangstposen eller den bagerste del af redskabet deles vertikalt i to adskilte fangstposer. Vertikalt delte fangstposer muliggør en adskillelse af fangsten, hvor størstedelen <90 % af jomfruhummerne fanges i redskabets nedre fangstpose, mens størstedelen af fisk og specielt torskefiskene fanges i fangstposens øverste pose. Vertikalt-delte fangstposer kan derved anvendes med en mere målrettet maskestørrelse eller maskeform i de to forskellige fangstposer. En jomfruhummer fangstpose kan designes med mindre masker for at reducere utilsigtet tab, mens der i den øvre fangstpose kan anvendes en større og mere passende fangstpose til fisk. Den øverste fangstpose vil nemt og enkelt kunne udskiftes under fiskeri, for således hurtigt og fleksibelt at kunne tilpasse eller optimere fangsten i forhold til de faktuelle forhold på fiskefeltet. Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes 10 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

11 2.1.6 Pilkemaskiner Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Pilkemaskiner skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes. ansøgningen Langliner Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Da utilsigtet bifangst af havfugle kan forekomme ved sætning og bjergning af langliner, skal afværgemekanismer såsom fugleskræmmeliner også monteres. Langliner skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes Tejner Ved anvendelse af tejner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Tejner skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes. Detaljeret beskrivelse og tegning af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen Potter/fælder til at fange konksnegle Ved anvendelse af potter/fælder kan fiskeri efter konksnegle udføres selektivt. 2.2 Fysiske effekter Nye eller ombygning af eksisterende nettromler samt ekstra nettromler eller split-nettromler Montering af ekstra nettromler eller split-nettromler vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Multirigsystemer Multirig systemer vil sammenlignet med traditionelle et eller to-trawl systemer have kontakt med havbunden i et bredere spor under fiskeri. Redskaberne, der anvendes, er dog mindre og lettere. Anvendelse af multirig systemer forventes ikke at resultere i en fysisk påvirkning af havbunden, der er større eller væsentligt anderledes end ved fiskeri med traditionelle et eller to-trawl systemer Jomfruhummer rist En jomfruhummer rist vil ikke ændre redskabets fysiske påvirkning af havbunden, men vil have en dramatisk effekt på artsselektiviteten, da alle fisk over en vis størrelse vil selekteres ud af redskabet Selektionspaneler udover de lovpligtige Anvendelse af selektionspaneler forventes ikke at lede til ændringer i redskabernes fysiske effekter. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 11

12 2.2.5 Vertikalt delte fangstposer En vertikaldeling af redskabets fangstpose foregår helt bagerst i trawlen, hvorfor det ikke forventes at kunne påvirke redskabets fysiske effekter på økosystemet Pilkemaskiner Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal Langliner Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal Tejner Ved anvendelse af tejner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af slæbende redskaber, som normalt anvendes til fiskeri af f.eks. jomfruhummer Potter/fælder til at fange konksnegle Ved anvendelse af potter/fælder kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. 2.3 Omkostningseffektivitet Betydningen for fartøjets indtjening, herunder at vurdere driftsresultatet samt en evt. reduktion af faste og variable omkostninger, er ikke umiddelbart muligt. Dels vil fiskerimuligheder og dels prisdannelsen på fisk være af stor betydning for estimeringen af de økonomiske effekter Nye eller ombygning af eksisterende nettromler samt ekstra nettromler eller split-nettromler med henblik på selektivt fiskeri Det er ikke muligt umiddelbart at estimere omkostninger til ombygninger, samt det udstyr der er nødvendigt for ombygningen, idet der vil være store forskelle fra fartøj til fartøj. Det enkelte fartøjs nuværende størrelse og form har stor betydning for, hvor omkostningstung en ombygning vil være Multirig systemer Der vil være betydelige investeringer forbundet med etablering at et operative multirig system ombord (4+trawl system). Der skal investeres i flere trawl, flere wiretromler, splittromler eller ekstra tromler, mere wire, flere skovle ol. En større andel af de mellemstore fartøjer, der i dag fisker efter jomfruhummere i Nordsøen, fisker med multirig systemer, hvor der anvendes fra 4-12 trawl, hvilket indikerer, at systemet er kosteffektivt Jomfruhummer rist En komplet jomfruhummerrist monteret ind i en net sektion, der direkte kan monteres ind i et eksisterende trawl, koster ca. DKK Selektionspaneler ud over de lovpligtige Selektionspaneler er generelt billige og effektive løsninger til at reducere andelen af torskefisk, f. eks. kulmuler. 12 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

13 2.3.5 Vertikalt delte fangstposer En vertikalt delt fangstpose koster ca. DKK afhængigt af hvorvidt, der anvendes faste rammer eller ej. Det er en billig løsning, der dog er lidt dyrere end en standard fangstpose Pilkemaskiner Fisk fanget med krog er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet Langliner Fisk fanget med langliner er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet Tejner Fisk eller hummere fanget med tejner er af høj kvalitet, idet fangsten er levende og derfor kan bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet Potter/fælder til at fange konksnegle med Konksnegle fanget i potter/fælder er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. 3. Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring For teknologier indenfor indsatsområdet: Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring, kan der kun ydes støtte når de redskaber eller det andet udstyr, der søges støtte til, har en påviseligt bedre størrelsesselektivitet eller påviselig mindre indvirkning på økosystemet og ikkemålrettede arter end standardredskaberne eller det andet udstyr, som er tilladt ifølge EU-ret eller ifølge relevant national ret vedtaget inden for rammerne af regionalisering som fastsat i den fælles fiskeripolitik (Forordning (EU) nr. 1380/2013). En forudsætning for, at der kan ydes støtte er, at fartøjet driver et fiskeri og på arter som påvirkes af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser om landingsforpligtelsen, samt at fartøjer efterlever disse forpligtelser for de kvoterede arter (Forordning (EU) nr. 1380/2013 artikel 15) og de vedtagne discardplaner. 3.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder For kystfiskerfartøjer hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Med etablering af udstyr, såsom hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres, ved at fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 13

14 3.1.2 Transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Med etablering af udstyr, såsom transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres, ved at fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst Fartøjerne skal i forbindelse med landingsforpligtelsen af alle kvoterede arter kunne opbevare uønskede fangster ombord. For at muliggøre det, kan det være nødvendigt at ombygge fartøjets laster, evt. med tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst. En ombygning af fartøjets last, tanke eller ekstra lastrum må ikke forøge fartøjets kapacitet. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes 3.2 Fysiske effekter For kystfiskerfartøjer hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Etablering og anvendelse af hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Etablering og anvendelse af transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden. 3.3 Omkostningseffektivitet 14 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

15 3.3.1 For kystfiskerfartøjer hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Etablering af dette udstyr ombord vil have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Etablering af dette udstyr ombord vil have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst At kunne opbevare uønskede fangster ombord vil have en betydelig effekt på omkostningseffektiviteten, da fartøjer ikke behøver at gå i havn oftere end tidligere eller som nu. 4. Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden For teknologier indenfor indsatsområdet: Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden, kan der kun ydes støtte når de redskaber eller det andet udstyr, der søges støtte til, har en påviseligt bedre størrelsesselektivitet eller påviselig mindre indvirkning på økosystemet og ikkemålrettede arter end standardredskaberne eller det andet udstyr, som er tilladt ifølge EU-ret eller ifølge relevant national ret vedtaget inden for rammerne af regionalisering som fastsat i den fælles fiskeripolitik (Forordning (EU) nr. 1380/2013). 4.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Flydeskovle I det demersale fiskeri kan de traditionelle bundslæbte trawlskovle udskiftes med flydeskovle. Flydeskovle har stor set samme spile-effekt uden at have bundkontakt, som de nuværende anvendte bundslæbende skovle. Der kan ikke ydes støtte til flydeskovle hvor der samtidigt anvendes en klump til at skabe bundkontakt mellem skovl og redskabet Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber Redskabsskifte til redskaber med minimal eller ingen påvirkning af havbunden. Redskabsskiftet kan være til garn, tejner eller langliner. I forbindelse med et redskabsskifte fra f.eks. trawl til tejner vil det i Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 15

16 de fleste tilfælde kræve ombygning af fartøjet. Ved anvendelse af de tre nævnte redskabstyper, vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. Det forudsættes ved redskabsskifte til garn, at fartøjet permanent omrigger fra slæbende redskaber fra trawl, snurrevod eller skraber til garn. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien og fartøjsændringen, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes 4.2 Fysiske effekter Flydeskovle Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og bundfaunaen, hvilket har en positiv effekt på økosystemet og på bundfaunaen og havbunden. Hvis flydeskovle anvendes en klump til at skabe bundkontakt mellem skovl og redskabet, er der ingen positiv effektændring i forhold til en traditionel skovl Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber Ved anvendelse af redskabstyper så som garn, tejner og langliner vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. Det forudsættes, at ved redskabsskifte til garn, at fartøjet permanent omrigger fra slæbende redskaber fra trawl, snurrevod eller skraber til garn. 4.3 Omkostningseffektivitet Flydeskovle Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og selv med samme spil-effekt som traditionelle bundslæbende skovle, skal der anvendes mindre motorkraft for at slæbe skovlene, hvorfor det vil have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber Anvendelse af disse to fiskeriformer kræver ikke den store maskinkraft, hvilket medfører et reduceret brændstofforbrug til følge. Der forventes dog også et reduceret udbytte i fangstmængde. I dansk fiskeri er fiskeri med tejner endnu ikke udbygget, hvorfor omkostningseffektiviteten endnu ikke er fuldt dokumenteret. 5. Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse For teknologier indenfor indsatsområdet: Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse, kan der kun ydes støtte når de redskaber eller det andet udstyr, der søges støtte til, har en påviseligt bedre størrelsesselektivitet eller påviselig mindre indvirkning på økosystemet og ikkemålrettede arter end standardredskaberne eller det andet udstyr, som er tilladt ifølge EU-ret eller ifølge relevant national ret vedtaget inden for rammerne af regionalisering som fastsat i den fælles fiskeripolitik (Forordning (EU) nr. 1380/2013). 16 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

17 5.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri Bifangst af småhvaler, i Danmark primært marsvin, i forskellige garnredskaber er et meget væsentligt problem i mange lande, og indenfor EU kræver Habitatdirektivet og Rådsforordning 812/2004, at bifangsten reduceres. Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle, og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene borte fra garnene Dyneema til beskyttelse af åleruser og bundgarn Ålefiskeri med kasteruser og ålebundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til ålene. Ål, hvis haler stikker ud gennem maskerne, bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis der bare ødelægges en enkelt maske, opstår der et hul, som de resterende ål hurtigt finder og benytter til at undslippe. Det betyder, at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere rusen. Er den meget beskadiget, skal den bringes i land for at kunne repareres. Fiskere, der måske anvender ruser, kan have ødelagte ruser ved en enkelt røgtning. 5.2 Fysiske effekter Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men udover dette vil pingere ikke have nogen fysiske effekter på havmiljøet Dyneema til beskyttelse af åleruser og bundgarn Dyneema -ruser forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men Dyneema forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon. 5.3 Omkostningseffektivitet Pingere Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Rådsforordning 812/2004, Annex II, og som gælder for de pingere, som Rådsforordning 812/2004 kræver anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren, eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger, samt på hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 17

18 De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, ud over den samlede længde garn, der ønskes beskyttet: Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere. Anskaffelsesprisen. Hvorvidt batteriskift er muligt. Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed. Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen 2. Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med % i forhold til kontrolgarn uden pingere Dyneema til beskyttelse af åleruser og bundgarn Et alternativ til traditionelle ruser/bundgarn er ruser/bundgarn fremstillet af Dyneema, som er en ekstremt stærk tråd fremstillet af en speciel type polyætylen. Dyneema er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne ål. Det er vigtigt at anvende en Dyneema -tråd, der er ligeså tynd som tråden i de traditionelle ruser, da rusen ellers bliver for tung og samtidigt unødvendigt kostbar. DTU Aqua har i udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd Dyneema -tråd og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække ål ud ved halerne, men maskerne ødelægges ikke og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på Dyneema -ruserne. Desuden viste det sig, at det var betydeligt nemmere at tømme krabber ud af Dyneema -ruserne, end af de traditionelle ruser. Indsatsområde C: Merværdi, produktkvalitet og anvendelse af uønskede fangster Regelgrundlag, jf. artikel 32 i Forordning nr. 508 af 15. maj Med henblik på at øge merværdien eller kvaliteten af fiskefangsten kan EHFF støtte: a) investeringer, der skaber merværdi for fiskevarer, navnlig ved at tillade, at fiskere foretager forarbejdning, afsætning og direkte salg af deres egne fangster, b) innovative investeringer om bord, der forbedrer kvaliteten af fiskevarerne. 2 Se fx Larsen, F., Krog, C. & Eigaard, O.R Determining optimal pinger spacing for harbour porpoise bycatch mitigation. Endangered Species Research, Vol. 20: Larsen, F. & Eigaard, O.R Acoustic alarms reduce bycatch of harbour porpoises in Danish North Sea gillnet fisheries. Fisheries Research, Vol. 153: Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

19 For der kan ydes støtte til innovative investeringer om bord, der forbedrer kvaliteten af fiskevarerne, forudsætter det, at der anvendes selektive redskaber for at minimere uønskede fangster. Der ydes kun støtte til ejere af EU-fiskerfartøjer, som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af 6. Teknologier der bidrager til merværdi for fiskevarer, fx investeringer/udstyr, hvorved fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv. 6.1 Beskrivelse af teknologien og dels muligheder Når fisken er fanget, skal den hurtigst muligt behandles sorteres, renses og nedkøles til 0 0 C. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter og skylningssystemer er en forudsætning for gode kvalitetsprodukter Rensemaskiner For at opnå en hurtig og ensartet behandling af fangsten er det en fordel, at rensningsprocessen udføres maskinelt ved hjælp af rensemaskiner. Ved maskinel rensning er der mulighed for, at den rensede fisk kan nedkøles hurtigt og derved opnå en merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm Rense- og forarbejdningsborde I forbindelse med rensnings- og forarbejdningsprocessen vil anvendelse af forarbejdningsborde i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer fremme hele arbejdsprocessen samt sikre, at den foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 19

20 6.1.3 Skylle poune og anlæg I forbindelse med skylle og forarbejdningsprocessen er det vigtigt at have skylle- og forarbejdningspouner i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer, således at hele arbejdsprocessen foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Billede/tegning skal vedhæftes Søvægte og vejeudstyr For at sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt, samt krav fra fiskeopkøberne, er det nødvendigt med præcist vejeudstyr ombord. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet. I forbindelse med ovennævnte udstyr, kan en investering i udstyr til mærkning (labels), databehandling af fangst, indrapportering mm. være hensigtsmæssigt. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm Søpakning Med etablering af søpakning i forbindelse med direkte salg med henblik på at opnå en højere salgspris, kan der i skaldyrsfiskeriet med fordel søpakkes. Specielt til direkte salg i mindre partier kan der opnås en merværdi. For at muliggøre den nødvendige arbejdsproces ombord på fartøjet vil det kræve specielle konstruerede pakkeborde mm. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm Pakkemaskiner til direkte salg Med fordel kan søpakning i beskyttet atmosfære af fisk og skaldyr foretages med henblik på direkte salg. Dette kræver investering i vakuumpakningsmaskiner mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Ved pakning til direkte salg er det vigtigt, at man til søs har mulighed for at komme i kontakt med oververdenen (opkøbere, kunder etc.), hvorfor en internetforbindelse ombord, som en del af den samlede investering, er en nødvendighed. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. 20 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

21 6.1.7 Køletrailer og/eller miniisværk For mindre fartøjer, som lander fangster i mindre havne uden auktioner eller opkøbere, kan anvendelsen af en køletrailer til at transportere fangsten direkte til auktion eller opkøber fremme merværdi for fangsten. Et miniisværk evt. monteret på en køletrailer kan bidrage til, at kvaliteten af fisken kan højnes og dermed skabe merværdi for fiskeren Hummerkoger Søkogning af jomfruhummere ombord på fartøjet kan sikre optimal kvalitet og dermed skabe merværdi af hummerne. 6.2 Fysiske effekter Rensemaskiner Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Rense- og forarbejdningsborde Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Skylle poune og anlæg Ved anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Søvægte og vejeudstyr Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Søpakning Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Pakkemaskiner til direkte salg Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Køletrailer Anvendelse af køletrailere på land vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 21

22 6.2.8 Hummerkoger Anvendelse af hummerkoger ombord på fartøjer vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden. 6.3 Omkostningseffektivitet Rensemaskiner Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Rense- og forarbejdningsborde Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Skylle poune og anlæg Anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Søvægte og vejeudstyr Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Søpakning Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Pakkemaskiner til direkte salg Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Køletrailer Anvendelse af køletrailer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til auktion og opkøber og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten Hummerkoger Anvendelse af hummerkoger ombord på fartøjer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til auktion og opkøber og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. 22 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

23 7. Teknologi der bidrager til forbedring af kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet 7.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Når fisken er fanget skal den hurtigst muligt behandles sorteres, renses og nedkøles til 0 0 C. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter, skylningssystemer samt effektive isning eller kølingssystemer er en forudsætning for gode kvalitetsprodukter. Hele processen fra fangsten kommer ombord til fangsten er under køling/isning er nødvendig for at fremme kvaliteten af fiskevarerne ombord. En forudsætning for tilskud til teknologier inden for dette indsatsområde er, at fartøjer anvender selektive redskaber for at minimere uønskede fangster Fryse-/kølelast Etablering af fryse-/kølelast kan bidrage til forbedring af kvaliteten af fangsten. Ved at sikre en ubrudt kølekæde, fra fangsten tages ombord til fangsten landes, er med til at forbedre kvaliteten samt holdbarheden af fangsten Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk For bl.a. at etablere køle-/fryselast eller i det hele taget for at forbedre mulighederne for hensigtsmæssig opbevaring af fangsten ombord på fartøjet, kan ombygning og isolering af lastrum, lasttanke eller shelterdæk bidrage til forbedring af kvaliteten af den del af fangsten, som opbevares ombord. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden Anvendelse af rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer på arbejdsdæk og lastrum kan bidrage til at sikre hygiejnen og højnelse af fødevaresikkerheden. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 23

24 7.1.4 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner Hurtig og vedvarende køling af fangsten er den vigtigste faktor for høj kvalitets fiskeprodukter og for stor holdbarhed af produktet. At kunne producere frisk og tilstrækkelig is til køling er vigtig. Etablering af ferskvandseparator for at producere tilstrækkelige mængder ferskvand samt en skælismaskine eller en anden form for ismaskine til isproduktion ombord vil forbedre mulighederne for at sikre høj kvalitets fiskeprodukter med lang holdbarhed Opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer For at forbedre opbevaringen af fangsten, fra den tages ombord til arbejdsprocesserne med sortering, rensning, filetering, pakning, mærkning, etc. til lastopbevaring, er det vigtigt, at der ombord er gode opbevaringstanke, kølekar, kar eller pounesystemer. Det vil være med til at fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. 7.2 Fysiske effekter Fryse-/kølelast Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden At anvende rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner Etablering og anvendelse af ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden Opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer Etablering og anvendelse af opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden. 24 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua Revideret oktober 2016 Forord Bilag 1 Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua Revideret oktober 2016 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua April 2015 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Marts 2015 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber... 3 2. Indsatsområde: Investeringer

Læs mere

BEK nr 91 af 25/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli Senere ændringer til forskriften BEK nr 645 af 06/06/2017

BEK nr 91 af 25/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli Senere ændringer til forskriften BEK nr 645 af 06/06/2017 BEK nr 91 af 25/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 17-8614-000001 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer 1) BEK nr 50 af 13/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 15-8615-000004 Senere

Læs mere

2. Tilskudsordninger, der er i gang

2. Tilskudsordninger, der er i gang 2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Nyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua

Nyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua Nyt trawlkoncept Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer DTU Aqua Ludvig A. Krag, Grete E. Dinesen, Rikke P. Frandsen, Esther Savina og Thomas Noack 2014 AP3 Nyt trawlkoncept

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer Den Europæiske Union Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2016 Kolofon Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2016 Denne vejledning

Læs mere

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer Den Europæiske Union Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2015 Kolofon Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2015 Denne vejledning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 26.7.2005 PE 360.334v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 19-35 Udkast til betænkning (PE 357.759v01-00) Zdzisław Kazimierz Chmielewski Bevarelse af fiskeressourcerne

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2017 C(2017) 4859 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 13.7.2017 om berigtigelse af visse sprogudgaver af delegeret forordning (EU) 2016/2250 om

Læs mere

Det konstateres, at der i 2019 er afsat 31,8 mill. i alt, heraf er reserveret 17,8 mill. kr. til investeringer på fartøjer under 17m.

Det konstateres, at der i 2019 er afsat 31,8 mill. i alt, heraf er reserveret 17,8 mill. kr. til investeringer på fartøjer under 17m. Miljø- og Fødevareministeriet Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 DK-1780 København V Mail: mail@fiskeristyrelsen.dk Kopi: lachan@fiskeristyrelsen.dk Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/ PE-CONS 11/2015-2013/0436 (COD) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/ af om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF)

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

(8) Som fastsat i forordning (EU) 2018/973 omfatter Nordsøen ICES-afsnit 2a og 3a og underområde 4.

(8) Som fastsat i forordning (EU) 2018/973 omfatter Nordsøen ICES-afsnit 2a og 3a og underområde 4. 21.12.2018 L 327/17 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/2035 af 18. oktober 2018 om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter visse demersale arter

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2014 2014/0138(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 20. maj 2015 (OR. en) 2013/0436 (COD) LEX 1603 PE-CONS 11/1/15 REV 1 PECHE 67 CODEC 224 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING OM ÆNDRING

Læs mere

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.3.2019 COM(2019) 102 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

En lysere fremtid for fisk og fiskere

En lysere fremtid for fisk og fiskere Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til fordel for fiskeriet i henhold til EU s statsstøtteregler og finansieret af Fiskeafgiftsfonden 1)

Bekendtgørelse om støtte til fordel for fiskeriet i henhold til EU s statsstøtteregler og finansieret af Fiskeafgiftsfonden 1) BEK nr 41 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 15-0171-000024 Senere

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 99 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Fiskerikommissionen

Læs mere

TALEPUNKT. Indledning

TALEPUNKT. Indledning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Bekendtgørelsen indeholder tre tilskudsordninger. Den erhvervsøkonomiske

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 29.5.2015 L 133/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/812 af 20. maj 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005,

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen 10.1.2018 A8-0381/307 307 Betragtning 11 (11) Det bør forbydes at anvende visse skadevoldende redskaber og metoder, der indebærer brug af sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer, elektrisk strøm,

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst

Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 16, 2016 Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst Frandsen, Rikke; Krag, Ludvig Ahm; Karlsen, Junita Diana;

Læs mere

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 2122 7243 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 19. feb 17 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.8.2017 COM(2017) 424 final 2017/0190 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0190 (COD) 11483/17 PECHE 302 CODEC 1282 FORSLAG fra: modtaget: 16. august 2017 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.2.2015 DA L 51/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/288 af 17. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en, pl) Interinstitutionel sag: 2018/0210(COD) 10297/19 ADD 2 REV 1 PECHE 290 CADREFIN 281 CODEC 1232 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier. FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 12.1.2018 L 7/13 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/46 af 20. oktober 2017 om fastsættelse af en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter og dybhavsarter i de nordvestlige farvande

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 98 final 2019/0048 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Kommissionen for Tunfisk

Læs mere

Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri

Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Figur er citeret fra: John Fowlie/denstoredanske.dk Skagerrak Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Test og demonstration af en selektiv topløs trawl i Nordsøen

Test og demonstration af en selektiv topløs trawl i Nordsøen Test og demonstration af en selektiv topløs trawl i Nordsøen DTU Aqua Ludvig Ahm Krag, Bent Herrmann, Bernd Mieske (vti), Junita Karlsen 2011 Forord Nærværende rapport beskriver arbejdet og de resultater

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Bekendtgørelse om fiskeri, natur og miljø 1)

Bekendtgørelse om fiskeri, natur og miljø 1) BEK nr 926 af 24/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. september 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.15-86191-000005 Senere

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 99 final 2019/0049 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen for Fiskeriet

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 96 final 2019/0047 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i partsmødet for fiskeriaftalen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 16. juni 2016 MFVM 95 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet

Læs mere

Effekt af flydeskovle og sejlhastighed på fangsten af rundfisk

Effekt af flydeskovle og sejlhastighed på fangsten af rundfisk Effekt af flydeskovle og sejlhastighed på fangsten af rundfisk Appendix A i Selektive og skånsomme redskaber for fiskeri efter levende jomfruhummer: slutrapport til GUDP DTU Aqua Junita Karlsen og Henrik

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 7. maj 2015 FVM 396 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.11.2017 C(2017) 7875 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.11.2017 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 om gennemførelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA

Læs mere

Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF)

Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF) Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF) Koordinatortræf 28 november 2018 Poul Tørring. Facilitator EHFF EHFF mål og midler 1. Overordnet mål at fremme vækst i økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5. Lovtidende A 2014 Udgivet den 7. januar 2014 2. januar 2014. Nr. 5. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) I medfør af 10, stk. 1 og 2, 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier (IMPSEL)

Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier (IMPSEL) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2016 Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier (IMPSEL) Nielsen, J. Rasmus; Andersen, Svend Erik; Eliasen, S.; Frost, H.; Jørgensen, Ole A.; Krog,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til fiskeri, natur og miljø 1

Bekendtgørelse om tilskud til fiskeri, natur og miljø 1 Bekendtgørelse om tilskud til fiskeri, natur og miljø 1 I medfør af 2, stk. 1-3, og 9, stk. 4, i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 5,

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord...

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 212 final.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 212 final. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0108 (NLE) 8845/15 PECHE 163 FORSLAG fra: modtaget: 20. maj 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2016) 6618 final.

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2016) 6618 final. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. oktober 2016 (OR. en) 13605/16 PECHE 388 DELACT 221 FØLGESKRIVELSE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.5.2014 COM(2014) 265 final 2014/0138 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forbud mod fiskeri med drivgarn, om ændring af Rådets forordning

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø 1)

Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø 1) BEK nr 614 af 31/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-12280-000001 Senere

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 374 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 374 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 374 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 19-76

ÆNDRINGSFORSLAG 19-76 EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.11.2014 2014/0138(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 19-76 Udkast til udtalelse Marco Affronte (PE539.866v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til forordning (COM(2016)0401 C8-0224/ /0187(COD))

Forslag til forordning (COM(2016)0401 C8-0224/ /0187(COD)) 27.9.2017 A8-0173/ 001-032 ÆNDRINGSFORSLAG 001-032 af Fiskeriudvalget Betænkning Gabriel Mato A8-0173/2017 Forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet

Læs mere

Udvikling af selektive trawl til danske fiskerier -SELTRA-

Udvikling af selektive trawl til danske fiskerier -SELTRA- Udvikling af selektive trawl til danske fiskerier -SELTRA- Hirtshals 2008 Finansieret af EU s fiskerisektorprogram FIUF og Fødevareministeriet Forord Nærværende sammenfatter projektet SELTRA udvikling

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande ***I

VEDTAGNE TEKSTER. Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande ***I Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2017)0357 Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande ***I Europa-Parlamentets ændringer af 14. september 2017

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.9.2009 KOM(2009) 505 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 754/2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 16.7.2018 L 179/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø i

Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø i Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø i I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2, 7, stk. 2, og 9, stk. 4, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand

Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand BEK nr 1551 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErvhervstyrelsen, j.nr. 15-7400-000065 Senere

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0254 (NLE) 14539/14 PECHE 481 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere