Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges."

Transkript

1 Sikkerhedskonceptet for Femern-tunnelen - forklaring, spørgsmål og svar. (Dette er en overordnet introduktion. Mere detaljeret information findes i bl.a. ORA og andre dok.). Indledning Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges. Allerede indledningsvis, da valget stod mellem en bro og en tunnel blev det besluttet, at sikkerheden ved passage af bæltet skulle være mindst den samme som for tilsvarende strækninger på land. Risikoanalyser- og beregninger for tunnelen viser, at såvel jernbane som vejstrækning opfylder disse kriterier og derfor kan betegnes som mindst lige så sikre som tilsvarende strækninger i det åbne land. Dette fremgår af Operational Risk Analysis, ORA. Femern A/S Beregninger viser, at risikoen ved at tilbagelægge 18 km i tunnelen ligger under risikoen ved passage af 18 kilometer på en tilsvarende åben motorvej eller jernbane. Generelt Tunnelen godkendes af flere forskellige myndigheder i Danmark og Tyskland. Vejmyndigheden LBV Kiel påser, at den relevante lovgivning er overholdt, og at relevante myndigheder har været og i de kommende faser af projektet vil blive involveret i godkendelsen af tunnelen. Der kræves blandt andet en statisk godkendelse. Det sker ved en uafhængig granskning, udført af en tysk Prüfingenieur, dvs. et firma, der er autoriseret af myndighederne. Dertil kommer en godkendelse af jernbanen, hvilket principielt forestås af Trafikstyrelsen i Danmark og den tilsvarende tyske myndighed, EBA, via en myndighedsgodkendt tredjepart, og som følger EU s TSI-krav. En godkendelse af sikkerhedskonceptet, herunder beredskabsplaner, sker ved politi- brand- og redningsmyndigheders involvering i Danmark og Tyskland. Godkendelse i henhold til EU s Tunnelsikkerhedsdirektiv, gives principielt af danske og tyske myndigheder via dokumentation, som det uafhængige institut Bundesanstalt für Strassenwesen (BASt) har gransket. Sikkerhedskoncept Sikkerhedskonceptet for Femernforbindelsen - fra selve konstruktionen til redningsberedskabet i den færdige tunnel - bygger på en række normer, regulativer, retningslinjer og best practices for vejog jernbanetunneler, som tilsammen sikrer, at vi hos Femern A/S bygger en tunnel, der bliver sikker at benytte. Projekteringen er foregået på grundlag af et hierarki af normer og retningslinjer: EU-krav. International best practice. Danske standarder. Tyske standarder. Bagved ligger et omfattende design- og planlægningsarbejde, som sikrer, at den færdige forbindelse lever op til alle relevante myndighedskrav i Danmark, Tyskland og EU.

2 Det er vigtigt at forstå, at der ikke findes en dansk standard for vejtunneler eller jernbanetunneler. Der er altså ikke en dansk manual eller komplet byggevejledning at slå op i, som omfatter alle tekniske og lovmæssige aspekter, når man skal bygge en unik tunnel af denne karakter. Til gengæld er der er EU-direktiver og Eurocodes, danske vejregler, tyske krav samt et stort erfaringsgrundlag fra tidligere byggerier og anvisninger/normer fra en række institutioner at trække på (f.eks. PIARC, ITA), når en sikker og tryg tunnel skal konstrueres og drives. På den måde sikres konstruktionens styrke. At de relevante sikkerhedstiltag er til stede. Samt at den færdige tunnels beredskabs- og redningsforhold kan godkendes af myndighederne, hvilket er en betingelse for at tunnelen må anvendes. I Tyskland har man i højere grad en række konkrete regler og anvisninger vedrørende sikkerhedsforhold ved design af tunneler. Femern A/S har derfor leveret dokumentation til tyske myndigheder for, at sikkerhedsniveauet med det aktuelle design svarer til, at der også leves op til disse krav. Det er ud fra dette grundlag, at specifikationer og krav til byggeriet opstilles. Det samme var gældende ved byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Dog er der i dag flere krav, anvisninger og normer at følge. Blandt andet er der EU s vejtunnelsikkerhedsdirektiv af 2004 og for jernbaneinfrastruktur EU s Technical Specifications for Interoperability (såkaldte TSI-krav, herunder eksempelvis TSI-SRT-krav omkring sikkerhed i jernbanetunneler), som skal følges. Der er også et sæt fælleseuropæiske byggenormer at gå ud fra i form af Eurocodes samt et anerkendte retningslinjer for vejtunnelbyggeri fra World Road Association (PIARC). Med udgangspunkt i Eurocodes beregnes konstruktionens styrke/bærevne. Men udgangspunkt i EU s vejtunneldirektiv og TSI-krav fastlægges tunnelens geometri, krav til mekaniske og elektriske installationer etc. i forhold til henholdsvis vej og jernbane. På det grundlag giver vi entreprenørerne et opdrag og et beregningsgrundlag, som de skal bruge. Senere i forløbet udføres detaljerede beregninger, som entreprenøren selv og vi som bygherre med vores rådgivere og eksperter gransker, før de godkendes. (første og anden part). Fra tysk side er det et krav, at beregningsgrundlag og designudkast vurderes af en uafhængig - fagteknisk og myndighedsgodkendt tredjepart. Efterfølgende vurderer en intern uafhængig, fagteknisk og myndighedsgodkendt part det fremadskridende design. Den tyske myndighed LBV får taget stikprøver i projektforløbet. Disse krav til byggeriet er samlet i det dokument, vi kalder designbasis. Dette dokument danner basis for den aktuelle udbudsproces og må derfor ikke offentliggøres. Designbasis dimensioneringsgrundlaget er opstillet på baggrund af Eurocodes og EU-direktiver, som skal følges. Da der ikke er danske standarder på området benyttes Eurocodes til dimensionering i forhold til beregne konstruktionens styrke/bæreevne. I Eurocodes opereres med flere sikkerhedsklasser. Femern A/S har her valgt høj sikkerhedsklasse, som er den højeste sikkerhedsklasse.

3 Da der ikke findes danske standarder for tunnelens udformning i forhold til bl.a. sikkerhed, retter vi os her efter EU s direktiver (Vejtunneldirektivet for vejdelens vedkommende, og TSI-krav for jernbanedelen). Det omfatter blandt andet minimumskrav til geometri samt installationer, såsom nøddøre og ventilation, samt organiseringen af de enheder, der kontrollerer sikkerhedssystemerne, såvel i byggeprojektfasen som i drift. Projekteringen af tunnelens jernbanedel baseres ligeledes på EU s samt danske og tyske normer og standarder. Jernbanens design verificeres gennem hele projektforløbet i henhold til de gældende europæiske krav til jernbaneinfrastrukturer altså i henhold til EU s Interoperabilitets- og Sikkerhedsdirektiv. Dette sker gennem to uafhængige vurderingsorganer: Den såkaldte Notified Body og Assessment Body. Begge organer har mandat til disse EU-verificeringer i hele Europa og er tillige godkendt af Sikkerhedsmyndighederne for Jernbane i Tyskland og Danmark (EBA og Trafikstyrelsen). Derudover godkendes projektet i henhold til gældende nationale regler, altså de nationale regler som en medlemsstat har notificeret til EU Kommissionen. Denne vurdering foretages af et ligeledes uafhængigt vurderingsorgan, den såkaldte Designated Body. Organet er udpeget af sikkerhedsmyndigheden i medlemsstaten. Særlige tiltag For særlige konstruktioner, her en sænketunnel, har vi så yderligere taget en række forhold i betragtning ved dimensioneringen, som der ikke er taget højde for i Eurocodes og EU-direktiverne. For eksempel det tilfælde, at et større anker trækkes henover stedet, hvor tunnelen er gravet ned, og derved rammer afdækning eller tunnel. Der er ekstremt lille sandsynlighed for at den type hændelser indtræffer, men der tages højde for, at det kan ske. Her har vi selv opstillet kriterier svarende til høj sikkerhedsklasse. Alle den slags mulige hændelser og forhold, som der ikke er normer for, er gennemgået og dokumenteret. Via risikoberegninger er det sikret, at sandsynligheden for, at de kan indtræffe og anrette alvorlig skade mindst svarer til, at vi lever op til høj sikkerhedsklasse ifht. Eurocodes. Hastigheder Det er myndighederne i Danmark og Tyskland, der fastsætter, hvor hurtigt der må køres på jernbane og vej i den færdige tunnel. Fra Femern A/S side er tunnelen i udgangspunktet er dimensioneret ud fra planlagte hastigheder op til 200 km/t for passagertog, 140 km/t for godstog og 110 km/t for køretøjer på vejbanen. I forhold til beredskabs- og redningskonceptet er Femern A/S deltagende koordinator i arbejdet med at dimensionere og organisere disse beredskaber sammen med myndighederne i Tyskland og Danmark. Der arbejdes med øvelser og scenarier i tæt samarbejde med myndigheder og beredskabsfolk fra Tyskland og Danmark for at få udviklet et optimalt sikkerheds- og beredskabskoncept. Det er de to landes myndigheder, der suverænt udarbejder beredskabs- og sikkerhedsprocedurer. (I Danmark har det lokale politi ansvaret for den overordnede koordinering af arbejdet, mens Lolland Kommune og Region Sydsjælland har ansvaret for redning).

4 Både de to jernbanerør og de to vejrør - med ensrettede tosporede vejbaner - er beregnet til at være mindst lige så sikre som tilsvarende strækninger i det åbne land. Det skyldes den samlede effekt af en række forhold: I en tunnel er risikoen for afsporing af tog eksempelvis mindre end uden for. Når det gælder vejdelen, så skyldes det blandt andet, at der ikke vil være mørke, vind eller glatte veje. Desuden etableres nødspor i hele tunnelens længde, der vil være relativt små hældninger ned i tunnelen og der bliver ingen til- og frakørsler i den. Alt sammen elementer, som erfaringsmæssigt nedbringer antallet af uheld. Links til eksterne dokumenter og organisationer nævnt i dette dokument: Eurocodes: EU s vejtunneldirektiv: EU s forordning tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for sikkerhed i jernbanetunneller: PIARC: World Road Association: ---

FREMTIDENS TOG BESLUTNINGS- OPLÆG

FREMTIDENS TOG BESLUTNINGS- OPLÆG FREMTIDENS TOG BESLUTNINGS- OPLÆG August 2014 Med den politiske vedtagelse af Togfonden DK er der sat en klar vision og retning for jernbanen som den fremtidige rygrad i den kollektive transport i Danmark

Læs mere

EU s nye udbudsdirektiv Væsentlige ændringer i forhold til gældende direktiv

EU s nye udbudsdirektiv Væsentlige ændringer i forhold til gældende direktiv EU s nye udbudsdirektiv Væsentlige ændringer i forhold til gældende direktiv 2013 EU s nye udbudsdirektiv -væsentlige ændringer i forhold til gældende direktiv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bliv klogere på EU-UDBUD

Bliv klogere på EU-UDBUD Bliv klogere på EU-UDBUD Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-470-6 Tryk ISBN: 978-87-7029-471-3 Oplag:

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald

BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald Udarbejdet af GEUS og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Februar 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel

ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele,

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anvendelsesområde... 3 3. Samtidig underretning... 4 3.1. Hvordan skal underretningen

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

God selskabsskik»følg eller forklar«

God selskabsskik»følg eller forklar« God selskabsskik»følg eller forklar«en vejledning til arbejdet med god selskabsskik i bestyrelsesarbejdet Din boligorganisation = din virksomhed« Vi kridter banen op Arbejdet i en boligorganisation er

Læs mere

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi Merværdi ved revision Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi revisionspåtegning, der giver høj sikkerhed for deres regnskab. Og under alle omstændigheder vil de fleste virksomheder ikke kunne

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

LNG oversigt over regler

LNG oversigt over regler LNG oversigt over regler maj 2014 Baggrund Dette notat indeholder en oversigt over de forhold, der skal overvejes i forbindelse med en ansøgning om bunkring og etablering af bunkringsanlæg for LNG i Danmark.

Læs mere

BN1 Banenorm. Belastnings- og beregningsforskrift. broer og jordkonstruktioner 01.11.2010 BN1-59-4 BN1-59-4

BN1 Banenorm. Belastnings- og beregningsforskrift. broer og jordkonstruktioner 01.11.2010 BN1-59-4 BN1-59-4 Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner BN1-59-4 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Helle Marzella Bøhl-Møller Ansvar for fagligt indhold: Otto Bach Ulstrup Ansvar

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem Undersøgelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forhold i det Undersøgelse af forhold i det almene nøgletalssystem almene nøgletalssystem December 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere