Arbejdsmiljøredegørelse Udarbejdet i Personale og HR

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2016 Udarbejdet i Personale og HR

2 Indhold 1 Indledning Målsætninger i arbejdsmiljøarbejdet Status på arbejdsskader Udvikling i forekomsten af arbejdsulykker Udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på MED-områder Årsager til arbejdsulykker Udvikling i forventet fravær som følge af arbejdsulykker Arbejdsulykker i forbindelse med vold, trusler og chikane Arbejdsulykker og anciennitet med fokus på nyansatte Erhvervssygdomme Besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet Tilsyn Smileys Påbud og andre reaktioner Mere tid og trivsel - Nedbringelse af sygefravær Resultater fra Trivselsmåling og Fysisk APV Deltagelse og svarprocent Trivselsmåling Fysisk APV Uddannelse / kompetenceudvikling af MED og AMO Status på SektorMEDs arbejdsmiljøarbejde i Side 2 af 22

3 1 Indledning Den årlige arbejdsmiljøredegørelse er en status på det forgangne års indsatser og udvikling på udvalgte temaer i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøredegørelsen indgår som grundlag for HovedMEDs årlige strategiske arbejdsmiljødrøftelse i Redegørelsen omfatter hovedsageligt en status på arbejdsskader. Derudover indeholder redegørelsen en status på Arbejdstilsynets besøg på arbejdspladserne samt de reaktioner, besøgene har medført i form af for eksempel smileys og påbud fra Arbejdstilsynet. Endvidere fremgår en opgørelse over uddannelse og kompetenceudvikling i arbejdsmiljøorganisationen, samt en opsamling på overordnede resultater fra Trivselsmåling og Fysisk APV Foruden den samlede redegørelse indgår redegørelser for arbejdsmiljøarbejdet i områderne under de respektive SektorMED i et separat bilag. Redegørelserne fra SektorMED er udarbejdet på baggrund af en række fremsendte spørgsmål og formidles i uredigeret form. 1.1 Målsætninger i arbejdsmiljøarbejdet HovedMED har vedtaget en række tværgående målsætninger for arbejdsmiljøarbejdet, som er gældende for perioden Formålet med de fælles mål er at understøtte og styrke udviklingen af attraktive arbejdspladser i Randers Kommune, hvor den enkelte medarbejders trivsel, sikkerhed og sundhed til enhver tid er i fokus i løsningen af kernopgaven. Målsætningerne angiver forventningerne til udviklingen inden for temaerne MED-organisationen, psykisk arbejdsmiljø og fysisk arbejdsmiljø. De konkrete målsætninger og status på disse gengives i det følgende. MED-organisationen Minimum 90 % af MED-udvalgenes medlemmer oplever MED-organisationen som velfungerende, og medlemmerne er uddannet til opgaven. Minimum 90 % af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer oplever AMO som velfungerende, og medlemmerne er uddannet til opgaven. Status: Der gennemføres evaluering af ovenstående målsætninger i Psykisk arbejdsmiljø Minimum 90 % af de ansatte oplever at være tilfredse med deres arbejdsliv Status: Ved den netop gennemførte trivselsmåling fremgår det af resultatet, at 89,5 % af de ansatte 1 angiver at være helt eller overvejende enig i at være tilfredse med at arbejde på deres arbejdsplads 2. Målsætningen er dermed meget tæt på at være indfriet. 3 Sygefraværet reduceres til 15,2 kalenderfraværsdage eller lavere (2016) Status: Ved udgangen af 2016 er sygefraværet reduceret til gennemsnitligt 15,1 dag på koncernniveau, hvormed målsætningen er indfriet. 1 Vægtet gennemsnit for ledere og medarbejdere 2 Der skal tages metodiske forbehold for en mindre ændring i spørgsmålsformuleringen mellem undersøgelsen i 2013 og 2016, idet der i 2016 spørges til den samlede tilfredshed med at arbejde på arbejdspladsen fremfor tilfredshed med arbejdslivet som helhed. Endvidere er der anvendt en anden svarskala i I forhold til indfrielsen af dette mål skal der tages forbehold for, at svarskalaen er ændret i forhold til tidligere trivselsmålinger med den mulige konsekvens, at andelen af positive svar er mindre end tidligere, grundet at der har været en neutral midterkategori i netop gennemførte undersøgelse. Side 3 af 22

4 Arbejdsulykker med forventet fravær reduceres med 20 % fra 2013 til 2017 Status: Forekomsten af arbejdsulykker med forventet fravær er på baggrund af 2016-tal steget med 8,6 % fra 163 arbejdsulykker i 2013 til 177 arbejdsulykker i 2016, hvormed denne målsætning ikke for nuværende er indfriet. Arbejdsulykker med forventet fravær som følge af vold og trusler reduceres med 25 % fra 2013 til 2017 Status: Antallet af arbejdsulykker med forventet fravær som følge af vold og trusler er steget fra 21 i 2013 til 30 i 2016, hvilket svarer til en procentvis stigning på 43 %, hvormed målsætning ikke for nuværende er indfriet. Særligt fokus på forebyggelse af arbejdsulykker for nyansatte Status: Det totale antal indberettede arbejdsulykker er stigende fra 158 arbejdsulykker i 2015 til 214 arbejdsulykker i 2016, og følger dermed den generelle udvikling inden for indberetning af arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker for nyansatte, der medførte et fravær i 2016 er 57, hvilket ligeledes er stigende set i forhold til antallet i 2015 på 50 hændelser og 2014 på 48 hændelser. Fysisk arbejdsmiljø Minimum 70 % af de ansatte oplever ikke indeklimaproblemer i arbejdet Status: Ved den netop gennemførte trivselsmåling fremgår det, at 64 % af de ansatte 4 oplever indeklimaet som tilfredsstillende. Målsætningen er dermed ikke indfriet på nuværende tidspunkt. Dog kan det konstateres, er der er sket en pæn fremgang fra tidligere undersøgelser, hvor samlet set 58 % var tilfredse. Minimum 85 % af de ansatte oplever ikke ergonomiske problemer i arbejdet Status: Ved den netop gennemførte trivselsmåling svarer 88 % af de ansatte 5, at de oplever de ergonomiske forhold på arbejdsstedet som tilfredsstillende. Målsætningen er dermed mere end indfriet. De enkelte SektorMED har ansvar for ved deres årlige arbejdsmiljødrøftelse at omsætte målsætningerne til konkrete mål, indsatser og handleplaner med relevans for eget område og de specifikke udfordringer, der findes her. Dermed vil handleplaner - for eksempel angående reduktion af vold og trusler - være et indsatsområde i de dele af organisationen, hvor der er opgaver i arbejdet, der i særlig grad afstedkommer en sådan risiko. HovedMED forholder sig til målsætningerne og en eventuel justering af disse i forbindelse med udvalgets årlige strategiske arbejdsmiljødrøftelse. Relevante data fra 2013 indgår som baseline i ovenstående status med det formål at samle op på målsætningerne, der dækker perioden Det skal bemærkes, at opgørelser i tabeller i den resterende del af redegørelsen bygger på de sidste tre års data for perioden Dette skyldes, at der blev gennemført systemskifte for indberetning af arbejdsulykker i løbet af Vægtet gennemsnit for ledere og medarbejdere 5 Vægtet gennemsnit for ledere og medarbejdere Side 4 af 22

5 2 Status på arbejdsskader Arbejdsskader er en samlet betegnelse, der dækker over to forskellige begreber: arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludselig eller inden for fem dage efter hændelsen. Eksempelvis at man pludselig stikker sig på en kanyle, falder på glat underlag eller får en rygskade som følge af en overbelastning, der sker pludseligt eller som følge af påvirkninger inden for en fem dages periode efter hændelsen er sket. En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan skyldes påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Et eksempel kan være, at man får nedsat hørelse efter flere års arbejde i støjende omgivelser eller at man pådrager sig eksem som følge af længerevarende belastninger af huden i forbindelse med arbejdets udførelse. Om datagrundlaget I det følgende fremlægges diverse statistisk materiale, som udgør udtræk fra systemet Insubiz X-net, som Randers Kommune anvender til indberetning af arbejdsulykker. De data, som danner grundlag for statistikkerne bygger på indberetninger fra arbejdspladserne. Det er arbejdslederne og AMR, som har adgang til at indberette i systemet. Det kan endvidere være administrative medarbejdere, som på AMgruppens vegne foretager indberetninger. Det betyder, at der potentielt er mindst 500 forskellige ansatte i Randers Kommune, som foretager de konkrete indberetninger. 2.1 Udvikling i forekomsten af arbejdsulykker I det nedenstående fremgår opgørelser over antallet af indberettede arbejdsulykker inkl. mindre hændelser til registrering, der viser forekomsten af arbejdsulykker samlet for hele organisationen samt fordelt på MEDområder. Opgørelserne på områdeniveau gengives desuden i tabeller med og uden forventet fravær 6. Herudover fremgår incidensberegninger 7 fordelt på områder. Arbejdsulykker med og uden forventet fravær Her beskrives udviklingen i arbejdsulykker totalt set, med og uden forventet fravær. Udviklingen opgøres for de seneste tre år på koncernniveau. Figur 1: Samlet antal arbejdsulykker med og uden forventet fravær 6 Ulykker uden forventet fravær omfatter ulykker, hvor der ikke forventes fravær ud over dagen for tilskadekomst. Ulykker med fravær omfatter ulykker, hvor der forventes fravær udover dagen for tilskadekomst. 7 Incidenstal for arbejdsulykker beregnes ved at sammenholde antal arbejdsulykker med antal ansatte på de enkelte områder i det enkelte år for at kunne sammenligne forekomsten af arbejdsulykker mellem forskellige områder. Incidenstal er beregnet på forekomsten af antal ulykker pr medarbejdere, og angiver således antallet af arbejdsulykker pr ansatte. Side 5 af 22

6 Arbejdsulykker med forventet fravær Antallet af indberettede arbejdsulykker 8 med forventet fravær i 2016 var 177, og er således på niveau med antallet i 2015 inden for denne type. Arbejdsulykker uden forventet fravær Antallet af indberettede arbejdsulykker uden forventet fravær fortsætter i 2016 en stigende tendens fra årene 2014 og I 2016 er der indberettet 685 arbejdsulykker uden forventet fravær. Udviklingen kan være en effekt af et skærpet fokus på, at alle også ikke-anmeldepligtige hændelser (også kaldet registreringer) indberettes til kommunens arbejdsskadesystem Insubiz X-net. Samtidig kan antallet være udtryk for reelle stigninger i antallet af hændelser lokalt, men det er ikke muligt entydigt at konstatere, i hvilken grad dette er en medforklarende årsag. Ud fra det datagrundlag, som trækkes fra Insubiz X-net, er det ikke muligt entydigt at afgøre, hvor mange af arbejdsulykkerne uden forventet fravær, der er anmeldepligtige hændelser og hvor mange, der blot er indberettet som en registrering. 2.2 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på MED-områder Det samlede antal arbejdsulykker udvikler sig i forskellig retning over de tre forudgående år på de respektive direktør- og sektorområder. Områderne Skole, Familie, Omsorg, Kultur og Ejendomsservice 9 tegner sig for at være blandt de steder, hvor der er indberettet mærkbart flere hændelser i 2016 end i 2015, mens Socialområdet tegner sig for en markant nedgang i antal indberetninger. Tabel 1: Udvikling i antal arbejdsulykker totalt pr. år fordelt på MED-områder Administration Administration Sprogcenter Randers Børn og Skole Børn Skole Familie Sundhed, Kultur og Omsorg Sundhed Kultur Omsorg Social og Arbejdsmarked Social Miljø og Teknik Driftsafdelingen Ejendomsservice Affaldsterminalen 5 1 Hovedtotal Alle små og store arbejdsulykker skal indberettes, mens anmeldepligtige ulykker anmeldes til arbejdstilsynet ifølge lov om arbejdsskader. En arbejdsulykke er anmeldepligtig når den medfører en eller flere fraværsdage ud over dagen for skaden, eller hvis der er erstatningsberettigede følger såsom behov for behandling. Indberetning af en ulykke, der ikke er anmeldepligtig efter loven, skal sikre dels en nødvendig analyse og forebyggelse, dels en synlig historik på hændelser for den pågældende medarbejder til eventuelt senere brug. 9 Kan forventes at være en konsekvens af ny etablering af Ejendomsservice ved midten af Jobcenter og enheder fra Miljø og Teknik, der ikke fremgår særskilt under fanen Miljø og Teknik, indgår under Administration som en del af administrationens SektorMED 11 Sprogcenter Randers opgøres her særskilt under Administration, men indgår ikke som en del af administrationens SektorMED Side 6 af 22

7 I de nedenstående tabeller vises udviklingen i antallet af indberettede arbejdsulykker henholdsvis med og uden forventet fravær. Tabel 2: Udvikling i arbejdsulykker med forventet fravær fordelt på MED-områder Administration Administration Sprogcenter Randers 1 Børn og Skole Børn Skole Familie 3 2 Sundhed, Kultur og Omsorg Sundhed 1 5 Kultur 3 2 Omsorg Social Social Miljø og Teknik Driftsafdelingen Ejendomsservice Affaldsterminalen 4 1 Hovedtotal Tabel 3: Udvikling i arbejdsulykker uden forventet fravær fordelt på MED-områder Administration Administration Sprogcenter Randers 2 Børn og Skole Børn Skole Familie Sundhed, Kultur og Omsorg Sundhed Kultur 3 9 Omsorg Social Social Miljø og Teknik Driftsafdelingen Ejendomsservice Affaldsterminalen 1 Side 7 af 22

8 Hovedtotal Ulykkesincidens For at gøre det muligt at sammenligne niveauet for forekomsten af arbejdsulykker mellem de enkelte direktør- og sektorområder og korrigeret for udsving i antallet af ansatte præsenteres nedenfor beregninger på antallet af arbejdsulykker pr ansatte 12. Hermed korrigeres for antallet af arbejdsulykker i forhold til antallet af ansatte i det enkelte område samt samlet for hele kommunen i det pågældende år. Incidenstallet beregnes for det samlede antal arbejdsulykker samt for antallet af arbejdsulykker, der har medført forventet fravær, og dermed er anmeldepligtige. Tabel 4: Incidenstal for samlede antal arbejdsulykker med og uden forventet fravær fordelt på områder Områder Administrationen Børn og Skole Børn Skole Familie Sundhed, Kultur og Omsorg Sundhed Kultur Omsorg Social Miljø og Teknik Randers Kommune Tabel 5: Incidenstal for arbejdsulykker med forventet fravær fordelt på områder Områder Administrationen Børn og Skole Børn Skole Familie Sundhed, Kultur og Omsorg Sundhed Kultur Omsorg Social Miljø og Teknik Randers Kommune Baseres på udtræk fra Silkeborg Data 13 Teknik og Miljø dækker Driftsafdelingen, Ejendomsservice og Affaldsterminale 14 Teknik og Miljø dækker Driftsafdelingen, Ejendomsservice og Affaldsterminalen Side 8 af 22

9 2.3 Årsager til arbejdsulykker Årsagen bag arbejdsulykker angives ved indberetning ud fra en række mulige kategorier, der er foruddefineret i Insubiz X-net og i overensstemmelse med EASY, der er Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings system for elektronisk indberetning af arbejdsulykker i Danmark. Som det fremgår af nedenstående tabel kan hovedparten, i alt 334 ud af det samlede antal indberettede arbejdsulykker, relateres til akut psykisk overbelastning eller skader fra slag, spark, skaller, kvælertag, bid, stik mm. Akut psykisk overbelastning er angivet som årsagsforklaring i 140 tilfælde, mens 194 hændelser er kategoriseret under kategorien Slag, spark, skaller, kvælertag, bid, stik mm., hvoraf 166 af disse er angivet som skadevoldende adfærd i form af slag, spark, skaller eller kvælertag. Akut fysisk overbelastning er en anden hyppig årsag til arbejdsulykker, som omfatter overbelastning af kroppen ved vridning/drejning, løft/skub og træk, snublen eller ved gribning af andre, fx ældre plejekrævende borgere. Den fjerde mest udbredte kilde til arbejdsulykker er faldulykker eller lignende, hvor skadelidte er i bevægelse. Denne type er repræsenteret ved 105 hændelser, og dermed reduceret i forhold til Tabel 7: Arbejdsulykkens årsag Akut fysisk overbelastning Akut psykisk overbelastning, psykisk chok Slag, spark, skaller, kvælertag, bid, stik mm Fald, stød mod (tilskadekomne i bevægelse) Kontakt med skarp, spids, skærende og lignende genstand Ramt af genstand (tilskadekomne ikke i bevægelse) Klemt, mast etc Akut kortvarig kontakt med farlige genstande Omsluttet af, indhyllet i gasser eller luftbårne partikler med iltmangel til følge 1 1 Anden kontakt/skademåde, der ikke er anført i denne klassifikation Hovedtotal Udvikling i forventet fravær som følge af arbejdsulykker Når en ulykke indberettes fra arbejdspladsen, angives samtidig det forventede sygefravær i forbindelse med ulykken. Det kunne være ønskeligt at fremstille data, der angiver det faktiske fravær som følge af arbejdsulykkerne, men dette er ikke muligt med det tilgængelige datagrundlag. Data for 2016 viser i lighed med forrige år en væsentlig stigning i antallet af indberetninger, hvor der ikke forventes sygefravær ud over dagen for tilskadekomst, hvilket angives som forventet fravær under én dag. Denne kategori tegner sig for langt hovedparten af hændelserne. Som nævnt i afsnit 1.2 giver det statistiske grundlag ikke mulighed for at foretage en valid optælling af, hvor mange hændelser der er indberettet alene til registrering, og hvor mange der er anmeldelsespligtige. Sidstnævnte er tilfældet såfremt der for eksempel forventes at være behandlingsudgifter tilknyttet hændelsen. Antallet af arbejdsulykker med kort forventet fravær på 1-3 og 4-6 dage er øget, mens arbejdsulykker med øvrigt kort forventet fravær frem til og med 20 dage er faldet. Forventet fravær i 3-6 måneder er faldet, og de øvrige kategorier viser mindre udsving i positiv retning sammenlignet med året Side 9 af 22

10 Tabel 6: Forventet fravær som følge af arbejdsulykker Under 1 dag (uden forventet fravær) dage dage dage dage dage Mindst én måned, men mindre end 3 mdr Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig Arbejdsulykker i forbindelse med vold, trusler og chikane Nedbringelse af arbejdsulykker med fravær som følge af vold og trusler er et prioriteret indsatsområde i de fælles arbejdsmiljømål, som er defineret og vedtaget af HovedMED i arbejdsmiljøstrategien for perioden Formålet er at styrke det forebyggende arbejde i forhold til at nedbringe mængden af arbejdsulykker som følge af vold og trusler i de områder, der har udfordringer med dette. For en oversigt over udviklingen i antallet at arbejdsulykker relateret til vold, trusler og chikane henvises til nedenstående tabel. Tabellen viser en stigende tendens i indberettede arbejdsulykker både med og uden forventet fravær, hvoraf en stor del af arbejdsulykker angivet uden forventet fravær må henregnes til mindre hændelser og registreringer. Tabel 8: Udvikling i antal arbejdsulykker relateret til vold, trusler og chikane opgjort med og uden forventet fravær Uden forventet fravær Med forventet fravær Hovedtotal I kategorien vold, trusler og chikane er der i 2016 indberettet i alt 30 arbejdsulykker med forventet fravær, hvilket til info svarer til 17 % af det samlede antal indberettede arbejdsulykker med forventet fravær. Tilsvarende andel var i 2015 på 12 %. Tabellen illustrerer en fortsat tendens til et stigende antal arbejdsulykker relateret til vold, trusler og chikane, som medfører et forventet fravær. Det fremgår også af tabel 8 ovenfor, at indberettede arbejdsulykker i forbindelse med vold, trusler og chikane uden forventet fravær ligeledes er stigende med 391 tilfælde i 2016, hvilket til info svarer til 57 % af alle hændelser uden forventet fravær. Tilsvarende andel var i 2015 på 51 %. Stigningen kan som tidligere nævnt være udtryk for en tendens til flere indberetninger til det elektroniske arbejdsskadesystem af denne type hændelser især på områderne Social, Skole og Omsorg, som ligeledes tegner sig for langt størstedelen af hændelser Side 10 af 22

11 med vold og trusler. Stigningen kan også være udtryk for en reel øget forekomst af episoder med vold, trusler og krænkelser, eller både og. Figur 2 illustrerer som angivet i tabellen ovenfor, at den andel af arbejdsulykker, der kan relateres til vold og trusler og andre krænkelser, og som medfører forventet fravær, alene udgør 7 % af de samlede indberettede episoder, der kan relateres til vold, trusler og chikane. Vold, trusler og krænkende adfærd fordelt på områder I tabellen nedenfor ses fordelingen af arbejdsulykker mellem hændelser relateret til vold, trusler og chikane samt øvrige hændelser, fordelt på områder i Det fremgår af tabellen, at størstedelen af hændelserne i relation til vold, trusler og chikane er indberettet fra Skoleområdet og Socialområdet. Herefter kommer Omsorg, som dog har flere indberetninger på arbejdsulykker, der kan henføres til andre omstændigheder end vold, trusler og andre krænkelser. Tabel 9: Fordeling af arbejdsulykker totalt relateret til vold, trusler og chikane samt øvrige arbejdsulykker fordelt på områder i 2016 Vold, trusler og chikane Øvrige arbejdsulykker Administration Administration Børn og Skole Børn 9 46 Skole Familie 21 7 Sundhed, Kultur og Omsorg Sundhed 1 10 Kultur 8 3 Omsorg Social Social Miljø og Teknik Affaldsterminalen 1 Driftsafdelingen 13 Ejendomsservice 1 24 Hovedtotal Arbejdsulykker og anciennitet med fokus på nyansatte Landsdækkende undersøgelser og statistikker viser, at unge og nyansatte i særlig grad er udsatte, når man kigger på risikoen for forekomsten af arbejdsulykker. I figur 3 fremgår andelen af de samlede arbejdsulykker i 2016 fordelt på skadelidtes anciennitet. Nyansatte defineres som ansatte med under 1 års anciennitet. Data tager ikke højde for de nyansattes alder. Figur 3 viser, at andelen af skadelidte, der er nyansatte, svarer til 31 % i Dette er en stigning fra 27 % i Det svarer til en stigning fra 208 til 271 hændelser, som fremgår af tabel 10 Side 11 af 22

12 nedenfor. I tabel 10 fremgår det også, at 214 hændelser svarende til 79 % af de i alt 271 arbejdsulykker blandt nyansatte i 2016 ikke forventet fravær. Heraf fremgår det også, at antallet af indberettede arbejdsulykker for nyansatte med fravær er steget fra 50 hændelser i 2015 til 57 hændelser i Således følger udviklingen af indberettede arbejdsulykker for nyansatte tendensen for udviklingen i indberetterede arbejdsulykker generelt. Tabel 10: Udvikling i antal arbejdsulykker for nyansatte med og uden forventet fravær Uden forventet fravær Med forventet fravær Hovedtotal Hyppigst forekommende hændelser bag arbejdsulykker for nyansatte Til brug for en analyse af mønstrene bag arbejdsulykker for nyansatte fremgår en oversigt over hvilke hændelser, der ligger bag, samt hvor stor en andel de forskellige hændelsestyper udgør af de samlede arbejdsulykker for nyansatte. Det fremgår af tabellen nedenfor, at de tre hyppigst forekommende hændelser bag arbejdsulykker for nyansatte er relateret til henholdsvis Akut psykisk overbelastning og psykisk chok og Slag, spark, skaller kvælertag, bid, stik mm. samt Akut fysisk overbelastning. Tendensen er lig med forrige år. Endelig forefindes 15 procent af hændelserne under kategorien Anden kontakt/skademåde, der ikke er anført i denne klassifikation, hvilket mindsker muligheden for en nærmere bestemmelse og forebyggelse af disse hændelser. Tabel 11: Grupperet forekomst af hændelser ved arbejdsulykker for nyansatte Hændelse Procent Akut fysisk overbelastning 18% Akut psykisk overbelastning, psykisk chok 17% Slag, spark, skaller, kvælertag, bid, stik mm. 23% Fald, stød mod (tilskadekomne i bevægelse) 11% Kontakt med skarp, spids, skærende og lignende genstand 7% Ramt af genstand (tilskadekomne ikke i bevægelse) 6% Klemt, mast etc. 3% Akut kortvarig kontakt med farlige genstande 1% Omsluttet af, indhyllet i gasser eller luftbårne partikler med iltmangel til følge 0% Anden kontakt/skademåde, der ikke er anført i denne klassifikation 15% Arbejdsulykker blandt nyansatte fordelt på MED-områder Det fremgår endvidere af data, at forekomsten af arbejdsulykker for nyansatte oftest finder sted på områderne Skoler, Social og Omsorg, som samlet tegner sig for 83 % af hændelserne blandt nyansatte i Dette fordeler sig således, at 30 % af arbejdsulykker for nyansatte indberettes fra skoleområdet, 24 % på socialområdet og 29 % inden for omsorgsområdet. Ulykkesårsag for nyansatte fordelt på MED-områder Af tabellen nedenfor fremgår det af kolonnerne, hvilke årsager der indberettes på hvilke områder, og heraf også hvilke årsager, der er hyppigst forekommende ved arbejdsulykker på de specifikke områder. Side 12 af 22

13 Tabel 12: Indberettet årsag for arbejdsulykker blandt nyansatte fordelt på MED-områder Adm Børn Familie Omsorg Skole Social Sundhed Ej.service Akut fysisk overbelastning 27% 43% 0% 32% 7% 8% 50% 29% Akut psykisk overbelastning, psykisk chok 7% 7% 88% 18% 5% 28% 0% 0% Slag, spark, skaller, kvælertag, bid, stik mm. 0% 7% 0% 6% 43% 34% 0% 0% Fald, stød mod (tilskadekomne i bevægelse) 27% 14% 0% 11% 12% 3% 0% 29% Kontakt med skarp, spids, skærende og lignende genstand 0% 7% 0% 18% 1% 2% 50% 29% Ramt af genstand (tilskadekomne ikke i bevægelse) 0% 7% 0% 1% 13% 3% 0% 0% Klemt, mast etc. 7% 7% 0% 4% 0% 3% 0% 0% Akut kortvarig kontakt med farlige genstande 0% 7% 0% 0% 1% 0% 0% 0% Omsluttet af, indhyllet i gasser eller luftbårne partikler med iltmangel til følge 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% Anden kontakt/skademåde, der ikke er anført i denne klassifikation 33% 0% 13% 9% 17% 19% 0% 14% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2.7 Erhvervssygdomme Oplysninger om antallet af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme er rekvireret fra AES - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Nedenstående tabeller viser antallet af anmeldte erhvervssygdomme og antal anerkendte erhvervssygdomme, begge opgjort for perioden , hvor Randers Kommune er registreret som arbejdsgiver. Af hensyn til anonymitet er celler med mindre end 5 anmeldelser erstattet med < 5 i nedenstående data. Det skal bemærkes, at datagrundlaget fremsendt fra AES og de enkelte kategorier er ændret i forhold til tidligere opgørelser. Dette medfører variationer i kategorierne samt i antallet af erhvervssygdomme registreret for de enkelte år. Tabel 13: Antal anmeldte erhvervssygdomme i perioden med Randers Kommune som registreret arbejdsgiver Det fremgår af tabellen til højre, at det er psykiske lidelser, der ligger bag størstedelen af de anmeldte erhvervssygdomme i 2016 og i de øvrige år. Side 13 af 22

14 Tabel 14: Antal anerkendte erhvervssygdomme i perioden med Randers Kommune som registreret arbejdsgiver Her ses antallet af anerkendte erhvervssygdomme. Det skal bemærkes, at tabellerne anmeldte erhvervssygdomme og anerkendte erhvervssygdomme ikke kan sammenholdes direkte, da der kan være forskel på den periode, der forløber fra sagerne anmeldes til de anerkendes. Der kan desuden være forskel på diagnosen, som aflæses på anmeldelsen og slutdiagnosen. I alt 3 Besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets rolle er at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser og som myndighed på arbejdsmiljøområdet medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø. Som en del af dette gennemføres risikobaserede tilsyn på arbejdspladserne, hvor der ved besøget fokuseres på de væsentligste brancherelaterede arbejdsmiljøproblemer for den enkelte arbejdsplads, samt hvordan arbejdspladsen arbejder med at håndtere og forebygge disse. Udvidede risikobaserede tilsyn - koordineret indsats ved tilsyn I forbindelse med gennemførelsen af risikobaserede tilsyn fastlægger Arbejdstilsynet en række relevante fokusområder inden for udvalgte brancher, hvor der skønnes at være et særligt potentiale og behov for at forebygge konkrete problemstillinger i arbejdsmiljøet. Indsatserne koordineres i samarbejde med branchearbejdsmiljørådene og gennemføres som udvidede risikobaserede tilsyn (URT), hvor der er et særligt fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø, der udgør to af de bærende elementer i den nationale 2020-strategi for arbejdsmiljøet. Et udvidet risikobaseret tilsyn sker som udgangspunkt på et selvstændigt tilsynsbesøg, der ligger efter det almindelige risikobaserede tilsyn. I 2016 var Døgninstitutioner og Hjemmepleje blandt de brancher, der indgik i en koordineret indsats. Dette betyder, at der på risikobaserede tilsyn i denne branche har været et særligt fokus på følgende 6 fokusområder: Forflytning, plejearbejde, "redning" af faldende klient Fald og snublen ved færdsel på grund af hastighed, bæring, væske på gulv Forflytninger i og omkring seng, herunder instruktion og tilsyn med arbejdet Vold og trusler udført af beboere, borgere og pårørende Plejepersonalet oplever tidspres, når de udfører plejeopgaver og giver omsorg på plejehjem og i borgernes hjem Plejepersonalet skal forholde sig til mennesker, som er handicappede, syge, demente og ulykkelige Som følge af den koordinerede indsats på dette område er der udarbejdet en række BAR-vejledninger og værktøjer, som kan understøtte arbejdspladserne i forebyggende aktiviteter på disse områder. BARmaterialerne ligger på en særlig temaside på BAR Social & Sundheds hjemmeside. Side 14 af 22

15 3.1 Tilsyn Randers Kommune har i 2016 haft tilsyn på 60 institutioner/arbejdspladser, hvoraf størstedelen er i form af risikobaserede tilsyn. Besøgene fordeler sig som følger mellem de enkelte områder: Skoler: 13 besøg Børn: 6 besøg Børn og familie: 2 besøg Sundhed: 0 besøg Kultur og Fritid: 0 besøg Omsorg: 16 besøg Social: 17 besøg Administration: 5 besøg Driftsafdelingen: 1 besøg 3.2 Smileys Besøg fra Arbejdstilsynet i 2016 har resulteret i 39 grønne smileys, 18 gule smileys og 2 røde smiley. De to røde smileys er givet i forbindelse med et rådgivningspåbud for problemer med indeklima på to skoler. 65 % af tilsynene har i 2016 resulteret i en grøn smiley, hvilket er en positiv stigning i forhold til både 2014 og 2015, hvor der blev givet en grøn smiley i henholdsvis 48 % og 53 % af besøgene. En mindre del af de gennemførte tilsyn har ikke udløst en smiley, hvilket skyldes at tilsynet har været af en type, der ikke kan udløse smileys da der kun fokuseres på forebyggelse af en del af de samlede risici, for eksempel i det psykiske arbejdsmiljø eller arbejdsulykker. Begrebsforklaring for smileys Den grønne smiley viser, at virksomheden har styr på arbejdsmiljøet og ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den gule smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud. Den røde smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Side 15 af 22

16 Der redegøres i denne rapport ikke for hvilke arbejdspladser, der er tildelt vurderinger i form af grøn, gul eller rød smiley. 3.3 Påbud og andre reaktioner Tilsynene har medført 34 vejledninger og 47 påbud. Heraf er der 31 påbud med tidsfrist, 13 strakspåbud, 1 undersøgelsespåbud og 2 rådgivningspåbud. De enkelte arbejdspladser, herunder ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, er bekendte med arbejdstilsynets reaktioner og vurderinger af arbejdsmiljøet i forlængelse af tilsynsbesøgene. Reaktioner, der kræver handling og forbedring, håndteres på arbejdspladsen inden for den givne frist for at efterkomme et påbud, hvorefter der gives tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet med beskrivelse af de konkrete tiltag og udbedringer. Begrebsforklaring for reaktioner ved tilsyn Vejledning: En vejledning gives, når der er arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, som bør justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. Påbud med frist: Et påbud med en tidsfrist medfører, at arbejdspladsen kan fortsætte produktionen, men at der skal findes en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Strakspåbud: Arbejdspladsen kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Rådgivningspåbud: Et rådgivningspåbud gives til en arbejdsplads, når der er grundlag for påbyde arbejdspladsen brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere af dens arbejdsmiljøproblemer. Anvendes typisk når arbejdspladsen ved ét tilsyn har fået fem eller flere afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i samme produktionsenhed, eller når arbejdspladsen samtidig får et påbud om et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse, og som er omfattet af bekendtgørelsen om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Undersøgelsespåbud: Undersøgelsespåbud gives, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i fx en branche. Påbuddet indebærer, at virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige. 4 Mere tid og trivsel - Nedbringelse af sygefravær I 2016 har der været arbejdet omfattende og systematisk med indsatsen Mere tid og trivsel. Målsætningen var som angivet i de strategiske arbejdsmiljømål - at nedbringe sygefraværet blandt kommunens medarbejdere til 15, 2 kalenderdage. I december var sygefraværet 15,1 dag, hvormed målsætningen var mere end opfyldt. I nedenstående tabel 15 kan læses, hvordan sygefraværet har udviklet sig over hele året på de respektive direktørområder og med en særskilt kurve for den samlede administration. Side 16 af 22

17 Tabel 15: Udvikling i sygefravær i 2016 Organiseringen af indsatsen Mere tid og trivsel har været forankret i det samlede MED-system kombineret med en stærk involvering af ledere og medarbejdere på de lokale arbejdspladser. Der har således været nedsat i alt 47 arbejdsgrupper, som har arbejdet med afdækning af sygefraværs-mønstre og årsager, fastlæggelse af konkrete indsatsområder og udarbejdelse af handleplaner, samt omsætning af handleplanerne til konkrete aktiviteter. I løbet af året er der for hvert direktørområde, herunder særligt for administrationen, blevet afholdt 4 konferencer, det vil sige i alt 20 kompetenceudviklende konferencer. De har samlet op på indsatserne løbende, arbejdsgrupperne har gensidigt inspireret hinanden, og der har været behandlet forskellige temaer, hvor arbejdsgrupperne har fået inspiration fra eksterne oplægsholdere. Som løbende faktamateriale har lederne/arbejdsgrupperne én gang månedligt modtaget aktuel statistik på udviklingen af sygefraværet på de enkelte arbejdspladser/områder. Der har været projektledere på hvert direktørområde herunder særskilt for Administrationen som koordineret fra HR og i samspil med eksterne konsulenter fra AM-gruppen har støttet arbejde i arbejdsgrupperne. Indsatsen i 2017 og en ny målsætning Allerede ved lanceringen af Mere tid og trivsel ultimo 2015 blev det fastslået, at indsatsen i 2016 skulle danne basis for en generelt mere bæredygtig håndtering af sygefraværet også efter udløbet af Der vil således også i 2017 være fokus på at nedbringe sygefraværet med videreførelse af Mere tid og trivsel i en justeret form og med nyt mål for sygefraværet fastlagt af HovedMED på gennemsnitligt 13,7 Side 17 af 22

18 kalenderdage pr. medarbejder. Der skal derfor lægges op til en justering af det strategiske arbejdsmiljømål, som flugter med denne nye målsætning. HovedMED har endvidere besluttet, at social kapital defineret som tillid, retfærdighed/fair processer og samarbejde om kerneopgaven - skal lanceres som et strategisk redskab til brug for hele organisationen. Dette kan også støtte det fremadrettede arbejde med Mere tid og trivsel og vil blive et hovedtema på arbejdsmiljøkonferencen for TRIO, som afholdes i marts Resultater fra Trivselsmåling og Fysisk APV 2016 Trivselsmåling 2016 for medarbejdere og ledere er gennemført i fjerde kvartal 2016 på alle arbejdspladser i Randers Kommune med besvarelse af en trivselsdel omkring det psykiske arbejdsmiljø og en fysisk APV omkring det fysiske arbejdsmiljø. Resultaterne er distribueret i rapporter til relevante modtagere i januar 2017, og der pågår nu en målrettet indsats på de enkelte arbejdspladser med at fortolke, drøfte og omsætte resultaterne til handling og udvikling af arbejdsmiljøet og samarbejdet om kerneopgaven. Koncernresultaterne er præsenteret for og drøftet i henholdsvis Direktionen og HovedMED. I dette afsnit gengives derfor alene udvalgte nøgleresultater på koncernniveau fra undersøgelsen for hhv. medarbejdere og ledere. 5.1 Deltagelse og svarprocent For både medarbejdere og ledere blev deltagelsen væsentligt forbedret ved den netop gennemførte undersøgelse med en svarprocent på 96 % blandt ledere og 83 % blandt medarbejdere, hvilket er en stigning på omtrent 10 procentpoint set i sammenligning med medarbejdernes undersøgelse i Dette giver et styrket afsæt for opfølgningen på resultaterne, og tages som udtryk for en stærk interesse og et øget ejerskab til arbejdet med udvikling af arbejdsmiljøet i relation til undersøgelsen. 5.2 Trivselsmåling I det nedenstående gengives udpluk af de overordnede resultater fra trivselsmålingen, som omfatter trivsel, psykisk APV og ledelsesevaluering. Generel tilfredshed Det skal fremhæves, at de samlede besvarelser peger på en generelt høj tilfredshed med at arbejde på arbejdspladserne i Randers kommune. Således tilkendegiver 89% af medarbejderne og 98 % af lederne, at de er helt enige eller overvejende enige i, at de alt i alt er tilfredse med at arbejde på deres arbejdsplads. Resultaterne på de øvrige overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen, er gennemsnitligt i den gode ende af skalaen, med mindre udsving inden for de konkrete, underliggende udsagn. Til illustration af dette præsenteres nedenfor en oversigt for henholdsvis medarbejdere og ledere over gennemsnitsscoren og svarfordelingen på de overordnede temaer samt et overblik over de fem udsagn, der er scoret henholdsvis højest og lavest i undersøgelsen. Gennemsnit og svarfordeling på overordnede temaer For medarbejdere: Side 18 af 22

19 For ledere: Fem højest og fem lavest scorende udsagn For medarbejdere: For ledere: Side 19 af 22

20 5.3 Fysisk APV Resultaterne fra den fysiske APV viser for både medarbejdere og ledere en generel høj tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. For medarbejdere angiver 84 %, at de er Helt enige eller Overvejende enige i, at de alt i alt har et godt fysisk arbejdsmiljø. For ledere er andelen 96 %. Highlights fra resultaterne Nedenfor fremhæves kortfattet de resultater fra den fysiske APV 2016, der omhandler temaer med reference til de strategiske arbejdsmiljømål, som er gengivet i indledningen, afsnit 1.1. Resultater sammenstilles desuden så vidt muligt med data fra forrige målinger for medarbejdere i 2013 og ledere i Arbejdsulykker 94 % af medarbejderne og 99 % af lederne angiver, at risiko for arbejdsulykker i arbejdet forebygges tilfredsstillende. Ved forrige måling var 94 % af medarbejderne ligeledes tilfredse med forebyggelse af arbejdsulykker. Der findes ikke sammenlignelige resultater på dette tema for ledernes ved forrige måling. Indeklima 63 % af medarbejderne og 78 % af lederne svarer, at de oplever indeklimaet på arbejdsstedet tilfredsstillende. Ved forrige måling var 58 % af medarbejderne og 62 % af lederne tilfredse med indeklimaet. Ergonomi 88 % af medarbejderne og 97 % af lederne oplever, at de ergonomiske forhold på arbejdspladsen er tilfredsstillende Ved forrige måling var 75 % af medarbejderne og 81 % af lederne tilfredse med de ergonomiske forhold. 6 Uddannelse / kompetenceudvikling af MED og AMO Nye arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen (AMO), skal gennemføre den obligatoriske tredages arbejdsmiljøuddannelse og skal af arbejdsgiveren tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til: 2 dages supplerende uddannelse inden for det første funktionsår 1,5 dages supplerende uddannelse i hvert af de efterfølgende funktionsår (Klippekort) 15 Ved sammenligning med resultater fra tidligere målinger skal det præciseres, at andelen af medarbejdernes tilfredshed er baseret på svar i kategorien Nej ved spørgsmål om, hvorvidt man oplever problemer med det givne emne. Vurdering af ledernes tilfredshed baseres på andelen af ledernes svar i kategorien I orden ved vurdering af det givne emne. Side 20 af 22

21 Formålet med den supplerende uddannelse er at sikre løbende og målrettet opdatering af viden og kompetencer, som kan styrke arbejdsmiljøorganisationen inden for relevante områder. Arbejdsgiveren sørger for, at der hvert år ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov laves en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO. Det gælder både for de 2 dages supplerende uddannelse og for de efterfølgende 1,5 dag. MED-grunduddannelse afholdes over 2 dage, enten sammenhængende eller som enkeltdage. Uddannelsen er obligatorisk for alle nye medlemmer i MED-udvalg på alle niveauer. For personalemøder med MED-status gælder det, at uddannelsen er obligatorisk for formanden (lederen) og de repræsentanter, der har aftalt funktion i MED-systemet (tillidsrepræsentanter/næstformand og arbejdsmiljørepræsentanter). Nedenstående fremgår en oversigt over gennemført uddannelse og kompetenceudvikling i 2016 inden for arbejdsmiljø samt MED: Tabel 16: Udbudte og gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter i 2016 Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse 16 Arbejdsmiljøuddannelse: 2 dages suppl. for nye medlemmer Arbejdsmiljøuddannelse: 1,5 dag for AMO (klippekort) MED-grunduddannelse MED-grunduddannelse (for hele MED-udvalg) Arbejdsskade anmeldelse og forebyggelse Budget orientering for MED Klippekort Omstilling og udvikling Klippekort Arbejdsglæde og trivsel Vejledning arbejdsmiljøarbejdet Trivselsmåling informationsmøde 10 hold (176 deltagere) 1 hold udbudt for få deltagere tilmeldt, ikke afholdt 1 hold (3 deltagere) Fysisk arbejdsmiljø 12 hold (190 deltagere) 5 hold (48 deltagere) 9 hold (75 deltagere) 1 hold (124 deltagere) 1 hold (58 deltagere) 1 hold (10 deltagere) 1 hold (6 deltagere) 4 hold (351 deltagere) Der har i alt i deltaget personer på ovennævnte hold, der indgår som en del af det fælles interne udbud af kompetenceudvikling for arbejdsmiljø- og MED-organisationen. Kursusudbud med ekstern underviser fra Arbejdsmiljøcenteret udgjorde i 2016 følgende: Kursus i nudging og arbejdsmiljøkultur veje bedre arbejdsmiljø og færre arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø og social kapital 2 hold udbudt, 1 hold blev gennemført (18 deltagere) 1 hold (9 deltagere) HR tilbyder MED-grunduddannelse, arbejdsmiljøuddannelse og workshops løbende og i øvrigt efter henvendelse/tilbud til MED-udvalg, som også er arbejdsmiljøudvalg. Det skal i den sammenhæng nævnes, at HR-teamet modtager stadigt flere forespørgsler om vejledning og gennemførelse af specielle møder, temadage og kursusdage for MED-udvalg. Alle opslag om kurser er at finde på Kompetencebroen. 16 Randers Kommune har samarbejdsaftale med Favrskov-, Mariagerfjord og Syddjurs kommuner, således at ledere og arbejdsmiljørepræsentanter kan få den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på hold udbudt af Randers Kommune. Der har i gennemsnit deltaget 2-3 eksterne kursister fra disse kommuner pr. hold Side 21 af 22

22 7 Status på SektorMEDs arbejdsmiljøarbejde i 2015 Som det fremgår af den lokale MED-aftale for Randers Kommune, indgår status og evalueringer af det foregående års arbejdsmiljøindsatser under de enkelte SektorMED som en del af den samlede redegørelse. De enkelte udvalgs bidrag kan i dets fulde længde læses i bilaget til denne redegørelse. Bidragene er indhentet af HR med baggrund i følgende spørgsmål til arbejdsmiljøarbejdet og indsatserne under det respektive SektorMED: Vedr. arbejdsmiljøindsatsen i 2016: Hvilke emner og indsatser har I arbejdet med i 2016 i forbindelse med HovedMEDS prioriterede indsatsområder, der er beskrevet i de fælles målsætninger for arbejdsmiljøarbejdet i perioden , og hvilke lokale målsætninger er sat herfor? De fælles målsætninger for arbejdsmiljøet kan findes på Broen under punktet tværgående arbejdsmiljøstrategi Klik HER Hvilke eventuelle andre lokale indsatser eller mål er formuleret for området for det indeværende år? Hvad er status på indsatserne i forhold til forventede effekter? Vedr. kompetenceudvikling af arbejdsmiljøgrupperne: Har SektorMED tilbudt arbejdsmiljøorganisationen kompetenceudvikling, og i så fald hvilke aktiviteter har været tilbudt? Hvilke temaer vurderes at have relevans for styrkelsen af arbejdsmiljøorganisationens kompetencer i 2017? Vedr. fremtidige arbejdsmiljøudfordringer og tiltag: Hvilke arbejdsmiljømæssige udfordringer står området overfor i 2017? Er der andre særlige fokusområder, I ønsker at prioritere i udviklingen af arbejdsmiljøet i 2017? Side 22 af 22