NEURITIS VEGETATIVA (EPIDEMICA?)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEURITIS VEGETATIVA (EPIDEMICA?)"

Transkript

1 Ugeskrift for Læger 1953; 115/33; : SUMMARY in English of Torben Fog: VEGETATIVE NEURITIS, POSSIBLY EPIDEMIC NEURITIS VEGETATIVA (EPIDEMICA?) Af TORBEN FOG I løbet af efteråret 1952 og videre frem i vintermånederne har man hørt om en del tilfælde af influenza-lignende karakter ledsaget af udtalt træthed og mere eller mindre veldefinerede smerter. Dr. Heidemann omtalte i oktober md. i dette blads spalter (1) ikke mindre end 70 kvinder og mænd, der i tilslutning til moderat temperaturforhøjelse og ondt i halsen fik smerter i diverse muskelgrupper, især nakke og skuldermuskler samt interscapulært [u/skulderblad], bredende sig til flere og flere muskler, ofte ledsaget af stærk ømhed i de angrebne partier og lette paræstesier [føleforstyrrelser som stikken, prikken, brænden,»soven«]. Det hele tabte sig i løbet af 8-10 dage. Dr. Heidemann mente, at vi muligvis stod overfor en ny sygdom en nosologisk [sygdomslære] enhed, idet symptomerne på væsentlige punkter afveg fra poliomyelitis [børnelammelse, betændelse i visse partier af rygmarven]. I en senere diskussion tager Krarup (2) afstand herfra, idet det anføres, at der næppe kan være tvivl om, at det er poliom. Det hedder bl.a., at det eneste symptom, der giver diagnosen helt sikkert, er pareserne [lettere lammelser]; hvis de er tilstede. Nedenfor skal redegøres for 10 tilfælde af en efter min mening ubekendt sygdom, der formentlig repræsenterer særlig udtalte tilfælde af disse sikre influenza-lignende lidelser med smerter, alle sammenholdt af visse fællestræk i symptomatologi og forløb. Alle 10 tilfælde stammer her fra Kommunehospitalet undtagen eet, som overlæge Krabbe venligst har stillet til disposition fra sin privatpraksis Fra Kommunehospitalets neurologiske afdeling, København. Chef: K. H. Krabbe. SYGEHISTORIER I. (Kurve 1.) 40-årig kvinde, tidligere sund og rask. Sygdommen begyndte d. 16/8-52 med pludselig indsættende hovedpine og dagen efter diarrhoe. 4 dage senere fik hun nakkesmerter og 8 dage efter initialfasen ondt halsen og snue. Samtidig kom der smerter i extremiteterne [lemmer], i fodled, knæled, lillefinger og især stærke smerter i h. arm, af udstrålende karakter, fingrene blev hvide og kolde, der var kuldeparæstesier, svedudbrud, og fingrene føltes dobbelt så tykke som normalt. Der var samtidig gæren og rumlen i maven. Tp. var let forhøjet med maximum på 38. Hun indlagdes på den afd., hvor hun var ansat som sygeplejerske. Hun var meget forpint af smerterne i h. arm og meget bange for poliom. Der påvistes en let atonia ventriculi og en colitis ved rtg. Tp.niveauet var ganske let over normen. Fæcesus [afføring] viste ingen patogene [sygdomsfremkaldende] tarmbac., AST normal. Fysiurgerne fandt svære myoser i nakke, kappemuskler og i h. skulder. Tilstanden fluctuerede[svingede] meget, men som helhed bedredes hun. Den 9/10, da hun just var begyndt at komme op, fik hun recidiv [tilbagefald] med pludselig indsættende stærk hovedpine, kvalme og talrige opkastninger, og temp. steg lidt. Der påvistes

2 extensive plantarreflexer [Barbinskis tegn]. Der kom nu paræstesier i ansigtet, d. v. s. i overlæben, og extremitetssmerterne forværredes. Hun angav at føle sig så træt»som aldrig i sit liv«, gjorde et bekymret og nervøst indtryk. Tilstanden var meget vekslende med klager over smerter og snurrende paræstesier. Musklerne i nakke og skuldre føltes spændte og ømme, fødderne var påfaldende svedende. Obj. fandtes intet andet end en atypisk plantarreflex. Patienten overflyttedes d. 17/10 til neurologisk afd., hvor man foretog lumbalpunktur [rygmarvsprøve], der viste normale for hold. I den følgende tid bedredes hun, især efter, at medicinerne havde sat hende på»colitis-kur«[tyktarmsbetændelse]. Hun blev i december udskrevet til rekreation, men hun er stadig ikke rask. (Febr.53). (J. nr. 1133/52). II. 32-årig husmoder, tidligere fysisk og psykisk rask. Sygdommen begyndte i slutningen af august med voldsom nakkehovedpine uden feber. Hovedpinen svandt på dage. 8 dage senere fik hun atter nakkehovedpine, der varede i 14 dage. Der kom samtidig smerter i fingre og tæer med paræstesier og cyanotiske [blå] farveforandringer samt læggekramper. Paræstesierne bredte sig, mens cyanosen efterhånden af tog noget. 14 dage senere fik hun paræstesier i læber og omkring munden. Der var stadig læggekramper og kuldefornemmelser i hænder og fødder, koldsved og snurren i fingrene. Noget senere angav hun, at hun følte sig usikker i benene, træt, slap og energiløs, rystede på hænderne ved skrivning. Der var fornemmelser af følelsesløshed i fødder til knæene og hænder til albuer. Jeg så hende 1. gang 1 måned henne i sygdommen. Der fandtes da bilat. Lasegue ved 60 [benløft], manglende achillesreflex på h. side, tæerne var hvide og iskolde, fødder cyanotiske og svedende. Da tilstanden ikke bedredes, indlagdes hun på neurologisk afd. (J.nr. 140/53). Den 11/12 foretoges lumbalpunktur, der viste normale forhold. Electroencefalografi nat. Electromyografi i v. tib. ant. viste let neurogen atrofi [nervesvind] af radiculær eller perifer årsag. Tilstanden har siden vist udtalt fluctuation. Hun har på intet tidspunkt været symptomfri. Hun har

3 konstante smerter i hænder og lægge. Såsnart hun har været oppe i 1/4 til 1/2 time forværredes smerterne, hun får hovedpine og føler sig elendig tilpas. Medio jan fik hun pludselig atter stærke smerter i begge hænder med hyperhidrose [sved]. Forværringerne sås i reglen omkring menses. Lasegue har vist stadig aftagen. Oscillometri har vist nedsatte udslag på fødderne. Vasodil bedrede kuldefornemmelserne i fødderne. Hun er stadig indlagt, har stadig snurrende smerter i hænder og fødder. III. (Kurve 2.) 36-årig kvinde, tidligere rask. Sygdommen begyndte d. 28/9 med hovedpine i baghovedet, catarrhalia [forkølelse]og let tp.-forhøjelse. Følte sig dødtræt, lå snart i sengen, og var snart oppe. 1 måned senere fik hun recidiv med voldsom nakkehvp., hvorefter der kom smerter i begge ben, der føltes trætte og tunge. Tp. var let forhøjet. Smerterne og tyngdefornemmelsen lokaliserede sig efterhånden til v. ben, der føltes iskoldt med prikkende paræstesier ud i tæerne. Symptomerne fluctuerede. I en periode var der stikkende smerter i præcordiet [brystkasse/hjerteregion]. 6 uger senere kom der nu kuldefornemmelser i h. hånd med prik og stik ud i fingrene, og kraften føltes let nedsat. Dagen efter kom der lignende symptomer i v. hånd. En oscillometri denne dag viste nedsatte udslag i v. underarm. Hun havde kvalme, og følte sig uden grund deprimeret. I disse dage blev hun undersøgt af mig. Der fandtes, at h. hånd var koldere end v., der var dysæstesi [ubehagelig, smertefuld og abnorm overfladisk berøringsfølelse] på h. underarm og på udsiden af v. crus. V. hælreflex tvivlsomt svagere end h. Ingen Lasegue. Dagen efter kom symptomerne i v. hånd. 3 uger senere fik hun efter at have været ude i kulden om aftenen stærke knugende smerter i præcordiet; og den følgende nat kom der stikkende smerter ud i begge arme. Tilstanden fluctuerer stadig, men som helhed er hun bedre. Hun arbejder en halv dag. Er stadig meget træt, og har stadig smerter og paræstesier i vekslende grad.

4 IV. 29-årig kvinde kæbehulebetændelse med hovedpine og svimmelhed atter hovedpine eller 49 psykogen psykose, der insulinbehandledes. Nuv. sygdom begyndte først i november med pludselig indsættende hovedpine og opkastninger, svimmelhed, kvalme og lettere feber. Hun lå til sengs i den følgende tid og var kun svimmel, når hun var oppe. I de første 2-3 dage var der ryg-nakkestivhed; efter 8 dages forløb kom der paræstesier ud i fingrene på h. hånd som prikken og jag. Dette fortog sig en tid, men recidiverede efter en halv snes dage, og var nu til stede i begge hænder, en enkelt dag også i tæerne. Hun følte sig fantastisk træt, tummelumsk i hovedet og»som gele«, og der var generende hedebølger i ansigtet. Temp. var hele tiden ganske let forhøjet. 3 uger henne blev hun undersøgt neurologisk af mig. Der fandtes, som eneste symptom, ubehag ved extrem foroverbøjning af hovedet. Knap 1 måned efter første periode får hun recidiv, får ondt i halsen, temp. stiger atter, der kommer diffus hovedpine, og hun bliver udtalt svimmel, så hun ikke kan stå på benene. Der kommer nu snurrende paræstesier i begge ben, især i v. side, og det kniber lidt med kraften i v. ben og h. arm, hvor der også var paræstesier, ligeså i lettere grad i v. arm. Hun svedte påfaldende, havde hedebølger. Ved obj. undersøgelse 6 uger henne fandtes kun strammen bagpå v. lår ved Lasegue ved 90, men intet på h. side. Hænder og fødder meget kolde. Tilstanden bedrede s efterhånden, men den 16. jan får hun atter recidiv med lændesmerter, kvalme og stærkere paræstesier. V. (J. nr. 1224/52). 38-årig kvinde. Tidl. rask. I august pludselig en dag stærk hovedpine og svimmelhed som ved beruselse, talrige opkastninger og smerter i h. ben strålende op i ryggen. Ingen feber. Dette varer i 4 dage. Hun stod så op, men havde da konstant h.sidig hovedpine, usikkerhedsfølelse ved gang, træthed, påfaldende kuldefornemmelse i begge ben og smerter i h. ben. Såsnart hun forsøgte at tage fat i huset, forværredes alle symptomer. Noget senere fik hun bælteformede smerter i højde med th. 5 på v. side. Efter 3 måneders sygdom blev hun indlagt på neurologisk afd. Der fandtes da udtalt nakkerygmuskelømhed på h. side. På 5. indlæggelsesdag fik hun pludselig indsættende borende smerter fra lænden og ned via h. glutealregion [sæderegion] og ned i h. bens bagside. Ved obj. us. fandtes lidt generende strammen ved Lasegue forsøg på h. side, intet på v. side. Muskulaturen i h. ben spændt og øm. Otologerne [ørelægerne] fandt en horizontal-rotatorisk nystagmus [rykvise øjenbevægelser] til v. Electro-encefalografi, lumbalpunktur, SR, rtg. af ventrikel [mave] og colon [tyktarm] intet abn. Forløbet afebrilt [feberfrit]. Under hele opholdet var hun stadig plaget af smerter, utålmodig, psykolabil [psykisk ustabil], men ikke neurotisk. Hun blev udskrevet uforandret efter fysiurgisk behandling. VI. (J. nr. 1197/52). 20-årig kvinde, der i 1949 var indlagt på KH. neurol. afd. for traumatis capitis seq. hvoraf hun kom sig helt. Sygdommen begyndt akut d. 9/10 med hovedpine, svimmelhed og feber på dage senere diagnosticeredes en influenza. 4. dag fik hun snurrende fornemmelser i v. arm og øget hovedpine i pande og nakke. Dette øgedes til stærke smerter i hele v. arm, der snurrede og sov. Fingrene blev helt hvide 7. dag kom der snurren også i h. arm. 9. dag blev hun indlagt på neurologisk afd. Her fandtes ingen nakke stivhed, men ved foroverbøjning af hovedet kom der smerter i nedre thoracalregion [brystkasse]. Der var trykømhed af kraniet, nakke og af hele v. arm, hvor der tillige fandtes kraftnedsættelse i alle afsnit, men reflexerne var overalt livlige og egale [ens]. Temperaturen var normal. V. arm var lidt blegere og varmere end den h. Hun klagede over udtalt træthed. På 12. dag viste lumbalpunktur 0/3 celler, alb. 10, glob. 0, tens. 205, normal Queckenstedt.

5 Electromyografi af v. arm viste neurogen parese af radiculær eller perifer årsag. Biopsi fra v. biceps viste intet abnormt, ej heller metachromasi. Oscillometri viste en tvivlsom forskel med mindst udslag på v. side. Rtg. foto af hals søjlen nat. forhold. Tilstanden fluctuerede meget i de følgende uger. Hun havde stadig en del smerter og snurren, virkede meget træt og lidt opgivende. Først den 40. dag var der virkelig bedring af kraften i v. arm. Hun havde det ganske godt ved udskrivningen. VII. (J. nr. 86/53). 41-årig kvinde. Tidl. psykogen depression i tilslutning til ab. provoc. Siden nytår 1952 i anstrengende plads som leder af fritidshjem, men meget glad for sit arbejde. I den senere tid megen sygelighed blandt medarbejderne. Der var på fritidshjemmet et par tilfælde af polio. Sygdommen begyndte pludseligt medio august med akut indsættende hovedpine, kvalme og opkastninger. Tp. ej målt. Hun gik den følgende dag på sit arbejde, men havde et tryk i baghovedet og ned i nakken. Højre arm begyndte nu at føles tung, og der kom sovende paræstesier ved brug af h. hånd. Hun observerede, at der ved tryk forskellige steder på h. arm kom snurrende paræstesier ud i fingrene. Patienten gik oppe de følgende dage, og mærkede nu, at h. ben var lidt kraftesløst. Hun var meget øm i sine muskler, følte sig dødtræt og deprimeret, fordi hun blev anset for at være hypochonder. Natten mellem den 17. og 18. oktober, d.v.s. 2 måneder henne i sygdommen, blev hun atter dårlig med stærk hovedpine uden nakkestivhed, dobbeltsyn, følte sig lammet i h. side af ansigtet, og hun kunne ikke rigtigt åbne h. øje. Dagen efter var h. ben paretisk, og musklerne spillede i dette ben. Hun behandledes nu af egen læge med Aureomycin. Hun observerede bl. a. en påfaldende lydoverfølsomhed. Hun indlagdes nu på Blegdamshospitalet, hvor hun lå fra 23/10 til 30/10. Man fandt her en h.sidig hemihypæstesi [halvsidig nedsat berøringssans], usikkerhed ved h. fg.- næse-forsøg, tvivlsom h.sidig hemiparese og afsvækkede reflexer på de h.sidige extremiteter. BT fandtes til 125/65. Lumbalpunktur d. 23/10 viste helt normale tal. Man stillede diagnosen»neurose eller tumor cerebric«. Hun var under opholdet meget bange for at dø, men faldt dog efterhånden mere til ro. Den 26/10 klagede hun ifølge journalen over øget hovedpine og fik en død fornemmelse i h. øre, svælget, h. skulder og overarm. Temp. var de første dage på BH lidt over normen. Hun overflyttedes nu til Kommunehosp.'s neurolog. afd. Man fandt her en kraftig bygget, rødmosset, kærnesundt udseende kvinde. Der fandtes under hele opholdet lidt kraftnedsættelse i de h.sidige extremiteter, lidt vag h.halvsidig. føleforstyrrelse, men konstant afsvækkede reflexer på h. side, en forskel, der også med sikkerhed kunne påvises ved udskrivningen. I psykisk henseende var hun under hele opholdet temmelig labil, ustandselig prøvede hun at forklare sine symptomer udfra en neurotisk mekanisme, uden overbevisning på sig selv og på os andre, incl. afdelingens psykiater. Electro-encefalografi, rig. af kranie og thorax nat. SR 10 mm. Hun blev udskrevet i bedring, men ikke som rask. VIII. 38-årig husmoder. Tidligere rask fraset gigt- feber i Sygdom begyndt d. 30/9 med stivhed i nakken og lændesmerter uden rygstivhed. Hun havde temperaturforhøjelse, der varede i 3 dage, hvorefter invers temp. med morgentp. højere end aftentp. Morgentp. på 37,3 holdt sig i flere uger. Hun holdt sengen i 6 uger. Der var herunder aftagende hovedpine og lændesmerter. 3 uger henne i sygdommen kom der stikkende paræstesier i h. fod og inkonstante smerter i v. håndled. Lidt senere begyndte hun at få paræstesier i v. kind. Hun beskrev dem»som sæbeskum, der tørrer ind«. Disse symptomer persisterede i flere uger i vekslende grad. Hun følte sig påfaldende

6 træt. Efter 6 ugers sengeleje kom hun atter op, men fik igen feber og måtte i seng. Hun havde i hele denne periode påfaldende rigeligt sved i turevise eruptioner. Hun henvistes af sin læge til fysiurgisk klinik, KH, der sendte hende til mig, hvor hun blev undersøgt d. 3/12. Hun klagede da over lændesmerter, der føltes som en pulserende smerte, upåvirkelig af bevægelser, og over paræstesier i h. fod og i v. kind. Ved den obj. us. fandtes hun ganske naturlig af psyke, der var påfaldende rigelig svedsekretion på hænder og fødder (hendes egen angivelse), h. hælreflex fandtes lidt svagere end v. Tilstanden siden bedret langsomt, men en del fluctuerende. Ved sidste undersøgelse sidst i januar var der stadig lidt paræstesier i v. kind og hypalgesi [nedsat smertesans] her. Hun følte sig endnu ikke helt rask, men var i arbejde. IX. 25-årigssygeplejerske. Sygdom begyndt medio september med snurrende fornemmelser i begge arme samt hovedpine. 14 dage henne fik hun pludselig tynd mave og kvalme i nogle dige, hvorfor hun gik i seng i nogle dage. Temp. ej målt. Da hun så stod op, begyndte det at snurre i begge ben, hovedpinen tog nu til, og nu havde hun i en periode på 8 dage vedholdende kvalme og opkastninger, men uden at hovedpinen var særligt fremtrædende. Hun lå i ca. 3 uger. Derefter tog hun trods symptomerne på landet. Her havde hun snurrende paræstesier i arme og ben ved ganske kortvarige anstrengelser. Hun følte musklerne stive og»ubehagelige«. Da paræstesierne var på det højeste, var der ømhed i leddene, især i håndled. Paræstesierne beskrev hun som brændende og»rivende«. Hun angav, at fødderne var abnormt kolde. Ved undersøgelse hos mig den 4/12 fandtes fødderne iskolde uden fodrygspulsation. Der var muskelømhed i trapezius, øverste del af ryggen, triceps brachii og i quadriceps femoris. Hun bedredes efterhånden og sendtes i arbejde d. 20/12. Ved undersøgelse d. 14/1 angav hun, at hun var meget træt og havde hovedpine. Hun var stadig øm i arme og ben og over lænderne, og hun led stadig meget af kvalme. X. 32-årig husmoder. Blev pludselig syg den 7/9 med en ubehagelig fornemmelse af stærk spænden i hovedet inde bag næsen, i svælget og op i hovedet. Hun følte sig dårligt tilpas, nærmest søsyg. Hendes broder var et par dage før blevet syg med poliomyelit i lettere grad og indlagt på BH. Hun havde sidst været i kontakt med ham d. 27/8. 14 dage senere var hun på rejse i Sverige. Mens hun hele den mellemliggende tid havde følt sig lidt sløj, blev hun nu rigtig sløj og søgte svensk læge, der mistænkte hende for at have en sinuitis, men det lykkedes ikke med sikkerhed at påvise en sådan. Omkring d. 1/10 fik hun akut indsættende snurrende paræstesier i næsetip, svælg, gane og kindben, som om dette område var lokaltbedøvet. Senere bredte disse fornemmelser sig ud i alle tænder. Hun følte sig sløj og træt, så elendigt ud og blev lagt i seng d. 14/10. Herunder føltes hele ansigtet som lokaltbedøvet undtagen 3. trigeminus [ansigtsnerve], hun havde stærke smerter i baghovedet og i ryggen. Hertil kom nu smerter i venstre arm og i højre ben, hvor der var pulserende smerter og snurren i fod sålerne. Hun følte sig elendig tilpas, kunne ikke læse på grund af koncentrationsnedsættelse. Efterhånden bedredes hun, men medio november blev hun atter sløj og alle de gamle symptomer vendte tilbage. Efter et par ugers forløb bedredes hun. Hun blev undersøgt af overlæge Krabbe d. 19/11. Der fandtes nedsat sensibilitet på kinderne og inde i munden, hypæstesi-algesi [sygelig forstærket berøringsfølelse] på udsiden af crura [underben], vistnok normale plantarreflexer, ellers intet abnormt. Hun blev sendt hjem og i seng. Jeg så hende d. 6/ Hun angav da, at hun var bedret, men hun havde stadig dødhedsfornemmelsen i ansigtet, føleforstyrrelser i v. hånd, og i de sidste 14 dage havde hun atter

7 en del generende føleforstyrrelser i tungen med snurrende paræstesier, og tungen»slog sludder«, når hun talte. Obj. fandtes nu hypalgesi i begge trigemini 1. og 2. gren. De dybe reflexer overalt meget livlige. Hun var sød og naturlig. Hun angav da, at hun i første sygdomsperiode havde let forhøjet tempo på 37,7-8 i ca. 8 dage. OVERSIGT OG DISKUSSION Alle 10 tilfælde er kvinder i alderen mellem 30 og 40 år undtagen to, henholdsvis 20 og 25 år. Det beror formentlig på en tilfældighed, at der kun er kvinder repræsenteret. Ikke mindre end de 4 var funktionærer her på hospitalet, hvoraf man må slutte, at der har været masser af lignende tilfælde ude i byen. Kun halvdelen var indlagt, hvorfor laboratorieprøver og andre kliniske analyser kun er udført i begrænset omfang. 4 henvistes af funktionærlægen. 2 af fys. klinik. 1 blev venligst stillet til min disposition af overlæge Krabbe fra privatpraksis. 3 var indlagte fra byen, hvoraf 1 af mig selv. Da alle patienter er blevet syge i disse efterårsmåneder, og da alle var her fra byen, har de været udsat for smitte med poliomyelitis. Mest massiv smitte forelå hos nr. 4, der var massøse fuldt engageret i polio-arbejde, nr. 7, der var forstanderinde på fritidshjem, hvor et par af børnene fik poliom., og nr. 10, der nogle dage før sygdommen s begyndelse var i kontakt med broderen, umiddelbart før han fik poliom. Helt identiske tilfælde i patienternes nærmeste omgivelser er ikke set. Initialfasen (se skema 1) karakteriseredes af alle ved en akut indsættende begyndelse, således at de fleste uger til måneder senere kunne angive begyndelsesdag med dato. Alle har haft hovedpine initialt, fortrinsvist lokaliseret til baghovedet. Nakkestivhed er kun omtalt af 1 patient, der også angav let rygstivhed. Rygstivhed alene af 1 patient og ryglændesmerter af to. Skema 1. Alderen: 40, 32, 36, 29, 88, 20, 41, 38, 25, 32 år Epidemiologi: Massiv udsættelse for polio: 3 patienter (4, 7 og 10). Initialfase: Hovedpine: alle. Nakkestivhed: 1 patient (nr. 4) Nakkestivhed: + let rygstivhed: 1 patient (nr. 4) Rygstivhed i lettere grad: 1 patient (nr.9) Ryg-lændesmerter: 2 patienter (nr.5 og 8) Hovedpine, opkastn., kvalme og svimmelhed (søsyge): 5 patienter, (nr. 4, 5, 6, 7 og 10). Diarrhoe: 1 patient (nr. 1). Senere i forløbet: 1 patient (nr. 9). Feber: 7 patienter (nr.. 1, 3, 4, 6, 8, 10 og nr. 7 ved recidiv). Feber ved recidiv: 2 patienter (nr. 7 og 4) Hovedpine, opkastninger og svimmelhed fandtes initialt hos 4, søsygefornemmelse hos 1. Diarrhoe som initialsymptom er kun set hos 1, senere i forløbet hos en anden. Feber initialt fandtes hos 6 patienter, ved recidiv hos 2 patienter, således at ialt 7 patienter med

8 sikkerhed har haft feber. Temperaturen er dog ikke målt af alle. Hos nr. 2 syntes der ikke på noget tidspunkt at have været temp. forhøjelse. Temp. forhøjelsen har hos alle været yderst moderat, højst omkring 38 grader, til gengæld har temp.niveauet hos flere ligget lidt over normen i flere uger. Specifikke symptomer. Hertil er regnet de smertefulde paræstesier, de vegetative symptomer i extremiteter og i organer. Endelig er der kraftnedsættelse, yderst sjældent førende til regulær parese. Smerterne er af mange patienter beskrevet som en irriterende pine, der vanskeligt har kunnet defineres nærmere, undertiden jagende til borende. Reglen har været, at de har været lokaliseret perifert i extremiteterne, i sygdommens mest aktive fase springende, snart i en arm, snart i et ben, senere med mere vedholdende lokalisation til et bestemt sted i en eller flere extremiteter. Disse smerter har hensat patienterne i en yderst ubehagelig sindstilstand og har medført rastløshed, utålmodighed stigende til ængstelse og regulær depression. Egentlig radiculært prægede d.v.s. forværrede ved bugpres etc. har de ikke været, men de er i reglen forværret ved funktion. I begyndelsesstadierne har patienterne ikke rigtigt kunnet skelne paræstesier og smerter, idet det drejede sig om smertefuld snurren. Senere tog den snurrende fornemmelse af, mens smerten holdt sig længst. De perifere, vegetative symptomer er beskrevet på den måde, at i de områder, hvor der var smertefulde paræstesier, har der være en synlig og i reglen meget udtalt hyperhidrose, kuldefornemmelse og ofte har fingre eller tæer været hvide og»døde«. En patient beskrev spontant cyanotiske farveforandringer perifert i arme og ben. Mange patienter har klaget over læggekramper. Alle patienterne har haft disse symptomer i højere eller lavere grad. Ligeledes har de så at sige alle klaget over påfaldende kolde fødder og hænder, mere end de var vant til. Dette symptom er velkendt fra radiculiters [nervebetændelse eller degeneration] klinik. I flere tilfælde har der været udført oscillometri. Desværre har man gjort opmærksom på, at det apparatur, der anvendtes (samtidig registrering på begge sider med fjedermanometer, der tegner udslagene) ikke er tilstrækkeligt indarbejdet til, at man tør stole på forskel på de små udslag. Man tør derfor ikke lægge afgørende vægt på de udførte undersøgelser, der imidlertid ofte har vist mindst udslag på den side, hvor der var paræstesier. Det er forøvrigt velkendt, at muskel- infiltrationer i sig selv kan give anledning til paræstesier i en extremitet. Når man alligevel har villet tillægge paræstesierne betydning som udtryk for nervelidelse er det bl.a. af den grund, at der er iagttaget andre»nervøse«symptomer, såsom hyperhidrosen, farveforandringer, Lasegue uden ledsagende myoser og reflexforskelle. Organsymptomerne bestod først og fremmest i kvalme og opkastninger, symptomer, der undertiden var yderst vedholdende i dage. I 2 tilfælde bestod som nævnt diarrhoe. Hos 1 patient kunne der påvises en lettere ventrikelatoni ved røntgen. Andre patienter er undersøgt med henblik herpå, men fundet er kun gjort hos den ene patient. De andre undersøgte havde imidlertid ikke særligt fremtrædende gastrointestinale [mave-tarm] symptomer på undersøgelsestidspunktet. Præcordiale [i brystkassen] smerter har været et hyppigt symptom, men gentagne electrocardiogrammer har ikke afsløret forandringer. Sikre pareser er kun erkendt objektivt hos een patient (nr. 6). Hos en anden var der oplysning om dobb.syn, lammelse i den ene side af ansigtet og mangelfuld evne til at åbne det ene øje. Hun blev imidlertid ikke neurologisk undersøgt på det tidspunkt. Mange patienter har haft subjektiv fornemmelse af kraftnedsættelse i en extremitet, netop der, hvor der var smerter og paræstesier. Der har kun kunnet påvises en ringe kraftnedsættelse og undertiden lidt svækkede reflexer. Det er bemærkelsesværdigt, at den patient, der havde en udtalt parese i sin ene arm (nr. 6), havde meget

9 livlige reflexer. Electromyografi viste ikke synchronisering, men»perifer parese«og biopsi intet abnormt. Spinalvædsken normal. Armen var påfaldende bleg og varm, fund, der må drage diagnosen poliomyelitis i tvivl. Muskelømhed var et ret hyppigt, omend ikke konstant, symptom. Man havde indtryk af, at massage forværrede. Biopsi udførtes kun hos den ene, paretiske, patient. Reflexforandringer fandtes hos 4 patienter, alle 4 viste en ensidig svækket achillesreflex. Lasegue fandtes hos 3 patienter, men langtfra alle patienter er undersøgt i den aktive fase. Atypiske plantarreflexer fandtes hos een patient. Hyp-Dysæstesier fandtes hos 4 patienter, konstant ved gentagne undersøgelser. Horisontal-rotatorisk nystagmus hos 1 patient, der blev otologisk undersøgt. Da svimmelhed har hørt til initialsymptomerne hos de fleste, blev de ikke otologisk undersøgt.. Psyken har hos alle patienter været præget af de langvarige symptomer. Selvom almentilstanden hos alle har været god, har alle patienter klaget over en så vedholdende og udtalt træthed, at dette symptom har måttet præge deres fremtoning. Foruden træthed har de alle vist en påfaldende psykolabilitet, der sammen med trætheden har givet nogle patienter et neurotisk præg. Det har imidlertid været så»heldigt«, at man i modsætning til klinisk daglig praksis virkeligt har kunnet skaffe sig oplysninger om disse patienters præmorbide psyke hos flere af dem, oplysninger stammende fra uvildige kolleger og medarbejdere. Kun 2 patienter synes at have frembudt psykisk lidelse på et tidligere tidspunkt af deres liv. Patienterne har været ængstelige, utålmodige, undertiden irritable bl.a. fordi de har været tvunget til en lidet velkommen passivitet. Af en naturlig frygt for, at patienterne skulle blive fixerede til deres symptomer, har jeg forsøgt at få dem igang så tidligt som muligt, men i de første perioder måtte forsøgene opgives, fordi smerter, paræstesier resp. læggekramper og hovedpine forværredes herved, ligesom de blev overmandet af en så voldsom træthed, at forsøget måtte stilles i bero. Den initiale frygt for polio har næppe spillet nogen større rolle for patienternes psykiske fremtoningspræg, da denne frygt forsvandt efter kort tid hos disse patienter, der var syge i mange måneder. Spinalvædsken er undersøgt hos 5 patienter, hvoraf kun een (nr. 6) i den aktive fase, een midt i en temmelig aktiv fase (nr. 2), men først et par måneder efter initial stadiet, een (nr. 1) mellem 1 og 2 uger efter recidiv, een 3 måneder henne i sygdommen (nr. 5) og endelig nr. 7 6 dage efter recidiv, 2 måneder efter initialfasen. Alle viste normal spinalvædske, også patienten i initialfasen. Forløbet fremgår af de vedlagte kurver. Af pladshensyn demonsteres kun 2 kurver. Det må bemærkes, at ikke mindre end 6 patienter (nr. 1, 3, 4, 7, 9 og 10) viste udtalte recidiver, således at man for disse patienters vedkommende må tale om et 2- eller flerfaset forløb. Det må ligeledes bemærkes, at intervallet mellem disse recidiver er mange uger d. v. s. 5-6 uger. Det karakteristiske for forløbet har hos alle patienter været fluctuationerne, hvor man næppe kan tale om egentlige recidiver. Disse fluctuationer har i begyndelsen d. v. s. i de første 2-3 måneder været svære, især i relation til menses, men efterhånden bliver de mere og mere kortvarige for tilsidst at klinge af. I tilf. 8 gik der 3 uger mellem initialfasen og de for sygdommen karakteristiske paræstesiers optræden; i tilf. 9 indledtes sygdommen med paræstesier, først 14 dage henne kommer der gastrointestinale symptomer, der akcentueres over 1 uge, hvorefter paræstesierne forværres. I tilf. 6

10 er initialfasen trappeformet med 4 dages interval mellem 2 attaquer. Først den 7. dag er der parese. Nr. 5 er den mindst typiske, idet sygdomsbilledet er ret monotont. Ingen af patienterne er helt symptomfri, hvor disse linier skrives (febr. 1953); nr. 3 er i arbejde for ½ kraft, nr. 5 er delvist i arbejde, nr. 6 på rekreation, nr. 7 i delvist arbejde, nr. 8 og 9 i arbejde og nr. 10 passer sit hjem fuldtud. Nr. 1 og 2 er stadig sygemeldte. Nr. 2 er endnu indlagt. Rubriceringen af denne sygdom er ikke helt let. Man må naturligvis først tage stilling til, om den har noget med poliomyelitis at gøre. Diagnosen poliom. lader sig i dag kun stille på det kliniske forløb og tilstedeværelse af epidemi. Det for poliom. karakteristiske initialstadium mangler i alle de her beskrevne tilfælde. Kun een havde nakkestivhed og een lettere rygstivhed. Lændesmerter fandtes hos to. Pareserne er poliom.'s andet kriterium, der som bekendt ikke behøver at være tilstede. Sikker parese sås kun hos een patient. Denne patient er grundigt gennemgået, er lumbalpunkteret i initialfasen, electromyograferet, og der er lavet biopsi. Ingen af disse undersøgelser taler for poliom., hvortil kommer, at der fandtes livlige reflexer i den paretiske arm. Det kunne naturligvis dreje sig om en form for atypisk poliom., atypisk som følge af en mere eller mindre effektiv immunisationsmekanisme. Det falder dog straks i øjnene, at ikke mindre end 6 havde udprægede recidiver, mens recidiver en sjældenhed ved poliom., og recidiverne indfandt sig med 5-6 ugers interval. Det må ligeledes siges at være lidt besynderligt, om immunisationsmekanismen var tilstrækkelig stærk til at holde et typisk forløb af poliom. nede, men ikke stærk nok til at hindre recidiv. Det eneste gode argument er, at sygdommen optrådte samtidig med poliom., men dette er ikke tilstrækkeligt set fra en rent videnskabelig betragtning, da der kan foreligge andet virus, der måske netop har fået»vind i sejlene«på grund af poliom. Det ville ikke være uden interesse, om man ved den sidste poliom. epidemi havde set tilfælde med de typiske initialkriterier, nakkestivhed, lymfocytosis spinalis og forhornscelleparalyser, og hvor det videre forløb prægedes af de for den her beskrevne sygdom karakteristiske langvarige, fluctuerende smertefulde paræstesier med dysæstesier, hyperhidrose, Lasegue og med recidiver. Såfremt det her beskrevne sygdomsbillede virkeligt skyldes poliom. virus, må det siges at være højst interessant, om denne sygdom kan tage dette forløb, og er årsagen en anden, er det heller ikke uden interesse, da der i så fald synes at foreligge en»ny sygdom«, vel beslægtet med de tilfælde, som Heidemann beskrev (1), formentlig i særlig grov form. Sygdomsbilledet minder hverken om polyradiculitis, som beskrevet af Guillain-Barre (3) herhjemme af Fog & Lassen (4), ej heller om Viggo Christiansen's»radiculo-meningo- myelitis«(5). Man synes heller ikke, at diagnosen polyneuritis i almindelig forstand dækker helt; således som denne sygdom bl. a. beskrives af Munch-Petersen (6). Munch-Pedersen anfører, at hyperalbuminose er et hyppigt symptom ved polyneuritis, d. v. s. at radices åbenbart regnes med i polyneuritens lokalisation, idet radix er intraduralt forløbende, men ikke een af vore patienter havde hyperalbuminose trods veludtalte visselige symptomer. Ved polyneuritis er de objektive påviselige symptomer i almindelighed meget mere udtalte. Myelitis er en mulighed, men ved myelitis måtte man forvente meget mere udbred symtomer af objektiv art med mindre, at denne sygdom udelukkende sad i de autonome ganglieceller i rygmarven. Det er muligt, at det skyldige agens netop angriber de tynde resp. nøgne nervetråde kaldte»ctråde«, der netop leder smerteimpulser og de postganglionære autonome nervetråde udenfor centralnervesystemet. I selve centrnervesystemet findes masser af nøgne nervetråde, men hverken klinik eller electroencefalografi giver holdepunkt for, at større dele af selve nervesystemet har været afficeret ved skrevne sygdom. Principielt nærmer vi os således til de sygdomme, der ifølge deres klinik må lokaliseres i det

11 autonome nervesystem, f. eks. Acrodynien (pink-disease), erytromelalgi og mb. Raynauld (se Munch-Petersen (6)), men på aldeles afgørende punkter afviger de her beskrevne tilfælde fra disse lidelser. Jeg finder derfor, at den eneste benævnelse der nogenlunde kan dække, er: Neuritis vegetativa med den formentlig berettigede tilføjelse: epidemica, hvorved intet er udtalt om ætiologi. SUMMARY Torben Fog: VEGETATIVE NEURITIS, POSSIBLY EPIDEMIC Ten cases of an acute infectious, apparently epidemic, disease are described. The disease was characterized by sudden onset with headache, vomiting and malaise followed by painful paraesthesias of the extremities and face, muscle pain and diminished muscle power, hyperhidrosis, symptoms of vascular spasm in the extremities, psycholability and fatigue. All cases occurred during an epidemic of poliomyelitis but paralysis occurred in one case only, without any evidence of disease in the anterior horn cells. The cerebrospinal fluid was normal in 5 cases. The disease showed remissions and exacerbations during the course of several months. The noslogical problems are discussed Litteratur: 1) Heidemann, B.: Ophobet optræden af myositer. Ugeskr. f. Læger nr. 42, p. 1504, ) Krarup, N. B.: Ophobet optræden af myositer. Poliomyelitis? Ibid. p. 1534, ) Guillain, G., J. A. Barré et A. Strohl: Sur un syndrom de radiculonévrite. Bull. et mém. Soc.Med. d. Hop. de Paris, 40: 1462, ) Fog, M. & H. C. A. Lassen: Polyradiculitis acuta. Ugeskr. f. Læger 105: 249, ) Christiansen, V.: Radiculo-Meningo-Myelitis. Hosp.-tidende 77: 749, ) Munch-Petersen, C. J.: Nordisk Lærebog i intern Medicin. V., p. 470, p. 483 og p Gyldendals Forlag, Offentliggjort med tilladelse fra Ugeskrift for Læger.

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Bilag 6 Gruppeopdeling af besvarelserne Gruppe A Besvarelser hvor deltageren har opnået bedre balance. 1. Gruppe A Gangdistance

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79 Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Smertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.

Smertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Smertedagbog Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Udgivet af Line fra Medeno Kontakt@medeno.dk Indledning Jeg har lavet denne

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA)

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Navn: Cpr.: Dato: BT: Vægt: Højde: Taljemål: 1. Hvor tilfreds er du i dag med dit liv som helhed? 2. Hvor tilfreds er du med dit arbejde? (eller beskyttede arbejde

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Temadag for forflytningsorganisationen 27. november 2012. Program

Temadag for forflytningsorganisationen 27. november 2012. Program Temadag for forflytningsorganisationen 27. november 2012 Program Sang Brødtekst 2 www.vest.rm.dk E-Dok retningslinjer 1.31.10.1 Forflytningsorganisationen, HEV 1.31.10.1.4 Årlig planlægning af arbejdet

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Temadag for forflytningsvejleder. Hospitalsenheden Vest. Maj 2011

Temadag for forflytningsvejleder. Hospitalsenheden Vest. Maj 2011 Temadag for forflytningsvejleder Maj 2011 Dagens program Arbejdsulykker i kategorien personforflytning og personhåndtering Med fravær - 2007: 8-2008: 8-2009:15-2010:10 Uden fravær - 2007: 12-2008: 12-2009:

Læs mere

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor

Læs mere

postoperativt af Orto-kirurgiske patienter

postoperativt af Orto-kirurgiske patienter 1 Label: Dato: Kontrol 12 år postoperativt af Orto-kirurgiske patienter Ja Nej Ja Nej Dato Maksilosteotomi 9 9 Sektioneret 9 9 Ja Nej Ja Nej Dato Mandibelosteotomi 9 9 m. midtsplit 9 9 Ja Nej Dato Hageosteotomi

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark DU1 modul 2 & 3 D e t S u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t ( FA K v e r s i o n ) Logotype: CMYK U/C Faculty of Health a

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere