Indhold. 1. Definition og årsager
|
|
- Ejvind Erik Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold 1. Definition og årsager...1 a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode...1 b. Ætiologi...1 c. Patogenese...1 a. Symptomer...2 b. Kliniske fund...3 c. Parakliniske fund...3 d. Differential diagnoser...3 e. Diagnostiske kriterier Prognose og prognostiske faktorer Behandling...4 a. Medikamentel...4 c. Non medikamentel Vurdering af behandlingseffekt Referencer Diagnostisk flow-chart: Ikke udarbejdet Evidensdefinitioner Definition og årsager a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode Rotatorcuff syndrom M75.1, supraspinatus syndrom M75.1A, Tendinitis supraspinata M75.1B, Ruptura non traumatica tendinis supraspinata M75.1C, indeklemningssyndrom i skulder M Rotatorcuff lidelser inkluderer flere patologiske enheder. Med rotatorcuff syndrom mener vi en smertetilstand udgående fra den øvre del af rotator-cuffen og tilgrænsende bursa (forkortet RC). b. Ætiologi Kraftfuld og repeteret abduktion, flexion og rotation, i forbindelse med statisk arbejde, fritidsaktiviteter eller elitesport indebærer risiko for at udvikle skulderproblemer (1), og rotatorcuff lidelser er på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse (2). c. Patogenese RC lidelser kan skyldes partiel eller total læsion af senerne, oftest supraspinatussenen. Hvor der ikke er læsion, er RC lidelser ofte blevet
2 associeret med tendinit. Der er dog snarere tale om tendinose, da der ikke har kunnet påvises inflammatoriske celler men derimod angiofibroblastisk hyperplasi og hyalin degeneration. Primær, sekundær og intern impingement: Mekaniske misforhold forårsaget af akromion med udtalt krumning, og reaktive og degenerative forandringer omkring tuberculum majus, akromions underkant, og ligamentum coracoakromiale kan medføre kollision mellem rotatorcuffen og det coracoakromielle loft, et fænomen benævnt primær impingement. Langt de fleste tilfælde af rotatorcuff syndromer skyldes dog sekundær impingement som er et udtryk for at kollisionen opstår pga. evt. smertebetinget dynamisk dysfunktion af rotatorcuffen og de omkringliggende strukturer (3,4,5, 6). Der kan opstå en ond cirkel, hvor senen og/eller bursa bliver fortykket pga. af kollision, hvilket i sig selv øger tendensen til yderligere kollision. Intern impingement udtrykker kollisionen mellem rotatorcuffens indre fibre og den posterosuperiore del af labrum glenoidale (7). Rotatorcuffen læderes hyppigere på den artikulære end på den subakromielle side (8,9). d. Hyppighed De fleste populationsundersøgelser opererer med skulderproblemer som generelt begreb, og ikke med specifikke skulderdiagnoser. Skulderproblemer udgør den tredje hyppigste årsag til konsultation i primærsektoren for smerter i bevægeapparatet, efter lænderyg- og nakkesmerter, selv om kun 50% af patienter med skulderproblemer opsøger læge (10). I Danmark rapporterer 6% af den voksne befolkning at have haft daglige skuldergener i det forløbne år (11). I en amerikansk skulderklinik udgjorde RC- lidelser 1/3 af førstegangsbesøg. Supraspinatussenen afficeres langt hyppigst. Incidensen af totale supraspinatus læsioner veksler mellem 5 og 40%, og stiger med alderen (12). Ud fra kadaver studier, kan 39% af befolkningen over 60 år forventes at have totale supraspinatus læsioner. Incidensen af partielle læsioner er endnu højere (13), men langtfra alle læsioner er ledsaget af symptomer. Der er således ved MR-skanning påvist forandringer forenelige med partielle læsioner hos 23% af asymptomatiske skuldre (14) a. Symptomer Det kliniske billede er præget af smerter og bevægeindskrænkning. Smerten er ofte lokaliseret fortil eller lateralt højt på overarmen, eventuelt med udstråling til hånd og fingre. I de lettere tilfælde provokeres den udelukkende ved løft og/eller indadrotation. Ved sværere tilstande, er smerterne konstante og forstyrrer nattesøvnen.
3 b. Kliniske fund Inspektionen er oftest upåfaldende, men i tilfælde af total rotatorcuff-læsion, vil atrofi af supra- og infraspinatus-musklerne være tydelig. Neers og Hawkins indeklemningstests (se videodemonstration på er fundet at have høj præcision i nogle undersøgelser, om end det er uklart om kliniske tests i daglig klinik er brugbare for at adskille de forskellige patologiske tilstande i skulderen fra hinanden (Ia) (15,16). Kombinationen af impingement, svaghed ved test af m. supraspinatus, og svaghed ved resisteret udadrotation giver 98% sandsynlighed for en rotator-cuff læsion (IIb) (17). c. Parakliniske fund Disse indebærer røntgen, ultralyd-og MR-skanning. Ved røntgen er out-let view (også benævnt Y-view) optagelsen bedst til at visualisere det subacromiale rum og bør anvendes ved mistanke om primær impingement, selvom der er vekslende meddelelser om denne optagelses reproducerbarhed (18). Ved stor total supraspinatus ruptur ses ofte en højt stående caput humeri. Ultralydsskanning og MR-skanning er begge egnet til at påvise partielle og især totale rotatorcuff læsioner. Begge teknikker gør det muligt at skelne mellem bursit, tendinit/tendinose, partiel og total RC-læsion, og mellem artikulære og subacromiale forandringer. Totale RC-læsioner påvises ved ultralydsskanning med sensitivitet/specificitet op til 100/94% (IIa) (19,20,21) og partielle RClæsioner med en sensitivitet vekslende mellem 41 (19) og 93% (22). MRskanning kan påvise totale rotatorcuff-læsioner med høj præcision. Partielle læsioner er derimod sværere at diagnosticere, fordi de udviser forandringer, som også ses på raske sener. De bedste resultater opnås ved brug af højfrekvente magneter, fast-spin echo teknik og fedtsuppression (IIa) (23). d. Differential diagnoser Artrit eller artrose i acromio-klavikulær eller humero-scapulær led, periartrosis humeroscapularis, muskelsmertesyndromer i nakke/skulder muskler, andre senelidelser omkring skulderen, cervicalt rodtryk og andre nervelidelser, referred pain fra nakke/brystryg lidelser. Disse forekommer ofte samtidigt med rotatorcuff lidelser. e. Diagnostiske kriterier Der er ikke enighed om kriterier i hverken forskning eller daglig klinik. De mest anvendte kriterier i forskning er smerter i skulderrundingen/deltoideus området og smerter ved indeklemningstest. 3. Prognose og prognostiske faktorer Langtids follow up på ubehandlede viser, at flere end halvdelen af patienter stadig har betydende symptomer efter 19 mdr. (24) og efter 3 år hos ældre (25).
4 Alder under 20 år, symptomvarighed under 4 uger, og type I akromion indebærer en god prognose for konservativ behandling. Alder over 60 år, symptomvarighed over 4 uger og type III akromion indebærer en dårligere prognose for konservativ behandling (IIb) (26,27). Sygemelding, arbejdsskadesag og medicinforbrug er negative prediktorer for operationsresultater. 4. Behandling Nedenfor vil vi beskrive behandlingen i hovedgrupperne: a. Impingement syndrom b. Gennemgående læsioner i supraspinatussenen Konklusion: a. Øvelsesbehandling bør være den foretrukne behandlingsform. For at muliggøre dette kan anti-inflammatorisk behandling være nødvendigt. NSAID som tablet er effektiv analgetisk behandling ved akutte skuldersmerter. Steroidinjektioner har en moderat dokumenteret korttidseffekt, som dog ikke er sikkert bedre end NSAID. I behandlings refraktære tilfælde kan kirurgi være indiceret. b. Skuldertræning kan hjælpe nogle patienter med supraspinatus ruptur. Nogle har glæde af operation, men der er ikke dokumentation for indikationer. a. Medikamentel Tabletbehandling. Der findes ingen randomiserede langtidsstudier. Randomiserede korttidstudier har vist effekt af NSAID på smerter i ca. 2 uger, uden forskel imellem præparater. (1B) (28-30). Injektionsbehandling. Der findes ingen randomiserede langtidsstudier som har vist effekt af lokalsteroid. Flere små studier har sammenlignet steroid og lokalanalgetika med lokalanalgetika eller saltvand alene, i nogle er givet NSAID i kontrolgruppen. Et Cochrane review konkluderer at der er evidens for kortvarig effekt af lokalsteroid (1B) (31) omend den er beskeden og måske ikke større end effekten af NSAID (II). Anden lokal behandling. Nitroglycerin plaster har vist signifikant effekt på smerter, bevægelighed og nattesøvn sammenlignet med placebo på både kortere og længere sigt. (32,33). Der er ingen erfaring hermed i Danmark. c. Non medikamentel Fysioterapi
5 1. Impingement syndrom: Vurdering heraf vanskeliggøres af at en del studier samtidigt har brugt flere forskellige behandlingsprincipper. Ligeledes er de fleste af studierne i sagens natur ublindede. Trials er små, definitionen af impingement varierer og de valgte effektparametre varierer, ligesom follow up periodens længde. Træning har effekt på smerter og funktion men ikke på bevægelighed sammenlignet med placebo (IA) (34,35). Træningsterapi består i størstedelen af studier af stræk-, bevægeligheds, koordination og styrkeøvelser sidstnævnte dels af de små rotatorcuff muskler og dels af de scapula stabiliserende muskler. Der er ikke lavet sammenlignende studier imellem forskellige træningsprogrammer, herunder af frekvens eller intensitet af øvelser, så der kan ikke med sikkerhed peges på noget specifikt træningsregime. Hjemmeøvelser kan være lige så effektive som superviseret øvelsesterapi (36). Små studier har fundet manuel mobilisering sammen med træning har større effekt på smertereduktion og funktion end træning alene (IB) (37-39) 2. Totale rupturer: Træning har vist effekt på smerter, bevægelighed og sammensatte mål for sværhedsgrad. (40). Kirurgi (sub-acromiel dekompression) er ikke vist at være øvelsesterapi overlegen ved impingement syndrom. (36,41,42). Der er formentligt bedst effekt hvis der er snævre pladsforhold pga acromions anatomi eller osteofytter under AC-leddet. Der er ingen signifikant forskel i outcome på artroskopisk frem for åben operation, men nogen studier viser hurtigere recovery efter artroskopisk operation. (42). Der er ikke foretaget randomiserede studier af kirurgisk behandling af totale rotator cuff rupturer. Der er foretaget adskillig prospektive studier som har vist variende helingsrater omkring 60-70% og tilfredshed op til 90 % (43-45). Indikationsområdet for kirurgi er ikke klarlagt, specielt hvad angår varighed og størrelse af rupturen. Akupunktur: Der er foretaget flere mindre studier af dårlig kvalitet. Et enkelt bedre studie har vist signifikant forskel på smerter efter 4 uger, men ingen forskel efter 4 måneder sammenlignet med sham procedure (46). Der er kun lidt evidens for at be- eller afkræfte effekt af akupunktur (47) High-energy shock wave therapy: Der er moderat evidens for effekt ved kronisk tendinitis calcarea på symptomer og størrelse af forkalkningen (IB) (49,50)
6 5. Vurdering af behandlingseffekt VAS smerte, Constant-Murley score, Neer shoulder score, UCLA shoulder rating score er mest anvendte mål i forskningsundersøgelser. 6. Referencer 1. Mani L, Gerr F: work-related upper extremity musculoskeletal disorders. Prim Care 2000; 27(4): Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005: Arbejdsskadestyrelsen 3. Du FH, Harner C, Klein AH: Shoulder Impingement syndrome - a critical review. Clin Orthop 1991; 269: Jobe FW, Kvitne RS: Shoulder pain in the overhand athlete. The relationship of anterior instability and rotator cuff impingement. Orthop Rev 1989; 18: Diederichsen LP.Afferent signalling and muscular coordination in normal and painful shoulders (ph.d afh.) Ugeskr Læger 2005;167(40): Jobe FW, Pink M: Classification and Treatment of Shoulder Dysfunction in the Overhead Athlete. JOSPT 1993; 18(2): Jobe CM: Superior glenoid impingement. Current concepts. Clin Orthop 1996; 330: Ozaki J, fujimoto S, Nakagawa Y, Masuhara K, Tamai S: Tears of the rotator cuff of the shoulder associated with pathological changes in the acromion. A study in cadavera.. J Bone and Joint Surg 1988; 70A:
7 9. Payne LZ, Altchek DW, Craig EV, Warren FR: Arthroscopic treatment of partial rotator cuff tears in young athletes. A preliminary report. Am J Sports Med 1997; 25: van der Heijden GJMG: Shoulders disorders: a state-of-the-artreview. Baillières Clin Rheumatol 1999; 13(2): Brinck B, Rasmussen NC, Kjøller M, Thomsen LK: Muskel- og skeletsygdom i Danmark. Forekomst og sygdomsadfærd. DIKE, Copenhagen Mantone JK, Burkhead WZ, Noonan J: Nonoperative treatment of rotatorcuff tears. Orth clin North Am 2000; 31(2): Bigliani LU, Morrison DS: Relationship between acromial morphology and rotator cuff tears. Orthop Trans 1986; 10: Miniaci A, Dowdy PA, Willits KR, Vellet AD: Magnetic resonance imaging evaluation of the rotator cuff tendons in the asymptomatic shoulder. Am J Sports Med 1995; 23(2): Hegedus EJ, Goode A, campbell S, Morin A, Tamaddoni M, Moorman CT 3rd, Cook C: Physical examination tests of the shoulder: a systematic review with metaanalysis of individual tests. Br J Sports Med Feb; 42(2): Nørregaard J, Krogsgaard MR, Gam AN. Den kliniske skulderundersøgelse Ugeskr Læger 2005;167(41): Murrell GA, Walton JR: Diagnosis og rotatorcuff tears. Lancet Mar 10; 357(9258):
8 18. Liotard JP, Cochard P, Walch G: Critical analysis of the supraspinatus outlet view: rationale for a standard scapular Y-view. J Shoulder Elbow Surg 1998; 7(2): Brenneke SL, Morgan CJ: evaluation of ultrasonography as a diagnostic technique in the assessment of rotatorcuff tears. Am J Sports Med 1992: 20(3): Teefey SA, Hasan SA, Middleton WD, Patel M, Wright RW, Yamaguchi K: Ultrasonography of the rotatorcuff. A comparison of ultrasonographic and arthroscopic findings in one hundred consecutive cases. J Bone Joint Surg Am 2000; 82(4): Milosavljevic J, Elvin A, Rahme H: Ultrasonography of the rotatorcuff: a comparison with arthroscopy in one-hundred-and-ninety consecutive cases. Acta Radiol Dec; 46(8): ) 22. van Holsbeek MT, Kolowich PA, Eyler WR, Craig JG, Shirazi KK, Habra GK, van der Schueren GM, Bouffard AA: US Depiction of Partial-thickness Tear of the Rotator Cuff. Radiology 1995; 197: Quinn SF, Sheley RC, Demlow TA, Szumowski J: Rotator cuff tears: Evaluation with fat-suppressed MR imaging with arthroscopic correlation in 100 patients. Radiology 1995; 195(2): Chard MD, Satelle LM, Hazleman BL. The long term outcome of rotatorcuff tendonitis a review study. Br. J Rheumatol Oct; 27(5):385-9.
9 25. Vecchio PC, Kavanagh RT, Hazleman BL. Community survey of shoulder disorders in the elderly to asses the natural history and effects of the treatment. Ann Rheum Dis 1995;54: Wang JC, Horner G, Brown ED, Shapiro MS: The relationship between acromial morphology and conservative treatment of patients with impingement syndrome. Orthopedics, 2000 Jun; 23(6): Morrison DS, Frogameni AD, Woodworth P: Non-operative treatment of subacromial impingement syndrome. J Bone Joint Surg Am May; 79(5): Dougados M, Henanff AL, Logeart I and Ravaud P. Short-Term Efficacy of Rofecoxib and Diclofenac in Acute Shoulder Pain: A Placebo-Controlled Randomized Trial. PLoS Clin Trials 2(3):e9. doi: /journal.pctr Bertin P, Bèhier J-M, Nöel E and Leroux J-L. Celecoxib is as efficacious as Naproxen in the management og acute shoulder pain. The Journal of International Medical Research. 2003; 31: Petri M, Hufman SL, Waser G, Cui H, Snabes MC, Verburg KM. Celecoxib effectively treats patients with acute shoulder tendinitis/bursitis. J Rheumatol Aug; 31(8): Buchbinder R, Green S, Youd JM. Corticosteroid injections for shoulder pain. Review The Cochrane Library 2008, Issue Berrazueta JR, Losada A, Poveda J, Ochoteco A, Riestra A, Salas E, Amado JA. Succesful treatment of shoulder pain syndrome due to
10 supraspinatus tendonitis with transdermal nitroglycerin. A double blind study. Pain 1996; 66: Paoloni JA, Appleyard RC, Nelson J, Murrel GA. Topical glyceryl nitrate application in the treatment of chronic supraspinatus tendinopathy. A randomized, double-blinded, placebo-controlled clinical trial. Am J Sports Med 2005; 33(6): Green S, Buchbinder R, Hetrick SE. Physiotherapy interventions for shoulder pain. Review. The Cochrane Library 2008, Issue Kuhn JE. Exercise in the treatment of rotator cuff impingement: A systematic review and a synthesized evidence-based rehabilitation protocol. J Shoulder Elbow Surg 2008 Jan-Feb; 18(1): Brox JI, Gjengedal E, Uppheim G, Bøhmer AS, Brevik JI, Ljunggren AE, Staff PH. Arthroscopic surgery versus exercises in patients with rotatorcuff disease (stage II impingement syndrome): A prospective, randomized, controlled study in 125 patients with a 2 ½- year follow-up. J Shoulder Elbow Surg 1999; 8: Bang MD, Deyle GD. Comparison of supervised exercise with and without manual physical therapy for patients with shoulder impingement syndrome. J Orthoped Sports Phys Ther 2000 Mar; 30(3): Conroy DE, Hayes KW. The effect of joint mobilization as a component of comprehensive treatment for primary shoulder impingement syndrome. J Orthoped Sports Phys Ther 1998 Jul; 28(1): 3-14.
11 39. Senbursa G, Baltaci G, Atay A. Comparison of conservative treatment with and without manual physical therapy for patients with shoulder impingement syndrome: a prospective, randomized clinical trial. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Jul; 15(7): Ainsworth R, Lewis JS. Exercise therapy for the conservative management of full thickness tears of the rotator cuff: a systematic review. Br J Sports Med. 2007; 41: Brox JI, Staff PH, Ljunggren AE, Brevik JI. Arthroscopic surgery compared with supervised exercises in patients with rotator cuff disease (stage II impingement syndrome). BMJ 1993 Oct 9; 307: Coghlan JA, Buchbinder R, Green S, Johnston RV, Bell SN. Surgery for rotator cuff disease. Review. The Cochrane Library 2008, Issue Gartsman GM, Hasan SS. What s new in shoulder and elbow surgery. J Bone Joint Surg Am Jan; 87(1): Ko SH, Friedman D, Park KB, Warner JJ. Arthroscopic single-row supraspinatus tendon repair with a modified mattress locking stitch: a prospective, randomized controlled comparison with a simple stitch. Arthroscopy Sep; 24(9): Boileau P, Brassart N, Watkinson DJ, Carles M, Hatzidakis AM, Krishnan SG. Arthroscopic repair of full-thickness tears of the supraspinatus: does the tendon really heal? J Bone Joint Surg Am Jun; 87(6):
12 46. Kleinhenz J, Streitberger K, Windeler J, Güssbacher A, Mavridis G, MartinE. Randomised clinical trial comparing the effects of acupuncture and a newly designed placebo needle in rotator cuff tendonitis. Pain 1999; 83: Green S, Buchbinder R, Hetrick S. Acupuncture for shoulder pain. Review. The Cochrane Library 2008, Issue Gerdesmeyer L, Wagenpfeil S, Haake M, Loew M, Wörtler K, Lampe R, Seil R, Handle G, Gassel S, Rompe JD. Extracorporal shock wave therapy for the treatment of chronic calcifying tendonitis of the rotator cuff. JAMA2003; 290: Cosentino R, Stefano R De, Selvi E, Frati E, Manca S, Frediani B, Marcolongo R. Extracorporal shock wave therapy for chronic calcific tendonitis of the shoulder: single blind study. Ann Rheum Dis 2003; 62: Albert J-D, Meadeb J, Guggenbuhl P., Marin F, Benkalfate T, Thomazeau H, Chalès G. High-energy extracorporal shock-wave therapy for calcifying tendonitis of the rotator cuff. A randomized trial.j Bone Joint Surg (Br) 2007; 89.B:
13 7. Diagnostisk flow-chart: Ikke udarbejdet 8. Forfattere: Pierre Schydlowsky, Berit Broholm, Jesper Nørregaard 9. Evidensdefinitioner Disse angives i teksten med fed i parentes som beskrevet i nedenstående tabel. Publikationstype Metaanalyse/systematisk analyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Randomiseret, kontrolleret undersøgelse Kontrolleret, ikke-randomiseret undersøgelse Kohorteundersøgelse (ikke kontrolleret og ikke-randomiseret) Diagnostisk test (direkte metode) Case-Control-undersøgelse Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Diagnostisk test (indirekte) Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering Evidens Ia Ib IIa IIb III IV
14
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereNON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb?
NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? FLERE PATOLOGISKE TILSTANDE maj 2002. rotatorcuffen. kapsulolabrale apparat. caput longum bicipsitis Speciallæge Arne N. Gam EPIDEMIOLOGI. alder.
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs mereTENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereSKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:
SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereTemaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
Læs mereSKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015
SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri
Læs mereTrochantersmertesyndrom
Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt
Læs mereNedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af RC læsioner.
1 SUPRASPINATUS LÆSION Baggrund Rotator cuff en (RC) i skulderen består af fire muskler: m. Teres minor, m. Infraspinatus, m. Supraspinatus og m. Subscapularis, der udspringer fra scapula og hæfter på
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereSubakromialt impingement-syndrom
Subakromialt impingement-syndrom Adam Witten 1, Kristoffer Weisskirchner Barfod 1, Kristian Thorborg 1, Morten Foverskov 1 & Mikkel Bek Clausen 1, 2 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Sports Orthopedic Research
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs mereEpicondylitis lateralis Tennisalbue
Epicondylitis lateralis Tennisalbue Indhold 1. Definition og årsager...1 a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode...1 b. Ætiologi...1 c. Patogenese...1 2. Diagnose...2 a. Symptomer...2 b. Kliniske fund...2 c.
Læs mereDansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi
Definition I litteraturen er der ikke konsensus om en definition af skulderinstabilitet. Gennemgående i de fleste definitioner er subjektive symptomer i form af instabilitets (løsheds) fornemmelse eller
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Søren Sønderup Beck MTV & Sundhedstjenesteforskning Formål At beskrive udviklingen i antallet af
Læs mereMedforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010
Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereBØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København
BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse
Læs mereVEJLEDNING Genoptræningsforløbsskrivelse. borgere med subacromial impingement syndrom
02.07.19 Genoptræningsforløbsskrivelse for borgere med subacromial impingement syndrom Indhold Indledning... 3 Flowchart... 5 Baggrundsviden... 7 Problemstilling... 7 Evidens... 7 Litteratur... 9 Referencer...
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur
Læs mereSKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS
SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Økonomisk perspektiv Formål At sammenligne omkostninger og effekter af kirurgisk behandling og
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereShoulder Terminology. Common Shoulder Problems. Sternoclavicular Joint. Acromioclavicular Joint 12/1/2007
Shoulder Terminology Common Shoulder Problems C. Benjamin Ma, M.D. Assistant Professor in Residence UCSF Department of Orthopaedic Surgery Sports Medicine and Shoulder Complex structural unit 4 articulations
Læs mereRehabilitering efter blokade. Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus
Rehabilitering efter blokade Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Agenda Hvornår må man starte med rehabilitering i form af manipulation, mobilisering og bløddelsbehandling
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Lokale Underviser 24.04 1-2 A.135 SAM Litteratur
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER 2013 National klinisk retningslinje for diagnostik og behandling af patienter med udvalgte skulderlidelser
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereGenoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital
Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi
Læs mereIntroduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis
Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereRygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng Jan Hartvigsen Professor PhD 272 February 2017 27 3 February 2017 27 4 February 2017 Leveår med nedsat funktion
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker
Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef
Læs mereSkulderen. www.sdu.dk/ki/orto
Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereMeniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16
Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Degenerative meniskproblemer Hvad anbefaler Referenceprogrammet? National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet (NKR-menisk) Nis Nissen
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016
Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Lokale Underviser 21.11 1-2 L2.01 & 02 SAM Litteratur
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereNeuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik
Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik Camilla Marie Larsen 1,2 Juul-Kristensen B, Holtermann A, Lund H, Søgaard K 1) Forskningsenheden for
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereLØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?
LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten Stressrespons og hormonelle påvirkninger i relation til en
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKort Klinisk Retningslinie:
Kort Klinisk Retningslinie: Titel: Har typen af genoptræning efter bakteriel knæartrit indflydelse på knæfunktionen, og må patienterne vægtbelaste knæleddet? Anbefaling: Det må anses for god praksis at
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 30. oktober
Læs mereUndersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris
Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad
Læs mereHoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser
Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hoften -Sådan gør jeg -Med udgangspunkt i de patienter jeg ser Set af egen læge Behandlet hos FT Behandlet hos kiropraktor Set af speciallæge Diverse alternative
Læs mereBadminton verdens sundeste idræt
Badminton verdens sundeste idræt Få Fremtiden på banen 10.Juni 2017 Niels Christian Kaldau, MD. Afdelingslæge Artroskopisk Center Hvidovre Diplomlæge i Idrætsmedicin Når badminton ikke er sundt Er badminton
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereTitel. Achillestendinopatia Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk Selskab. Definition
Titel Achillestendinopatia Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk Selskab Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode M76.6 Achillestendinopati, tendinitis/tendinose, Achillesseneirritation. Achillesperitendinitis,
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereExcentrisk træning som behandling af tendinopati i supraspinatus hos patienter med impingement -Et kvantitativt kvasi-eksperimentelt studie
Excentrisk træning som behandling af tendinopati i supraspinatus hos patienter med impingement -Et kvantitativt kvasi-eksperimentelt studie Eccentric training as a treatment of supraspinatus tendinopathy
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereIntroduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis
Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN
Læs mereDe studerendes pris. Smertefuld ekscentrisk træning kan forbedre funktionen hos patienter med kronisk tendinopati i supraspinatus-senen
De studerendes pris 2009 kan forbedre funktionen hos patienter med kronisk tendinopati i supraspinatus-senen Fysioterapeuterne Camilla Søndergaard, Anne Argir Falster og Bente Andersen, PT, M..Sc, Otto
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereEffekten af konservativ behandling af primær impingement syndrom - et litteraturstudie
Effekten af konservativ behandling af primær impingement syndrom - et litteraturstudie Lotte Hartmann Andersen Matias Kildahl Fjeld Andreas Søberg Holte Modul 14-7. Semester. Bacheloropgave 03.01.2013
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER 2013 UDKAST TIL HØRING Titel med udvalgte skulderlidelser. Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereLumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -
Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereWHIPLASH - PISKESMÆLD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG
Læs mere