Nedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af RC læsioner.
|
|
- Ida Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 SUPRASPINATUS LÆSION Baggrund Rotator cuff en (RC) i skulderen består af fire muskler: m. Teres minor, m. Infraspinatus, m. Supraspinatus og m. Subscapularis, der udspringer fra scapula og hæfter på den proksimale del af humerus, som en indvævet del af ledkapslen i skulderleddet. RC bidrager til glenohumeral stabilitet, blandt andet gennem kompression af caput humeri ind mod cavitas glenoidale på scapula. Læsioner i RC kan forekomme traumatisk, men er oftest opstået på basis af degenerative forandringer af senens strukturer. Læsionerne karakteriseres ifølge Sundhedsstyrelsen som enten komplette læsioner, hvor der er læsion igennem hele senens tykkelse og bredde, eller partielle læsioner, hvor der kun er delvis læsion af senens tykkelse eller gennemgående læsion i kun en del af senens bredde (Sundhedsstyrelsen 2011). Læsioner kan forekomme isoleret i en enkelt af RC musklerne eller involvere flere af disse; oftest er det dog supraspinatus og infraspinatus, der er involveret. Det er anslået, at 4% af befolkningen under 40 år og 50% over 60 år har en asymptomatisk eller symptomatisk RC læsion (Sher 1995). 50% af de asymptomatiske kan forventes at blive symptomatiske indenfor 5 år (Yamaguchi 2001). Et 2-årigt kohortestudie over det naturlige forløb af personer med asymptomatisk rotator cuff ruptur viste, at i gruppen af patienter der udviklede smerte og forringet skulderfunktion var der 23% som havde en væsentlig forværring af deres RC læsion, idet bredden af læsionen blev større i 18% af de med gennemgående læsion, og 40% af de med partielle ikke gennemgående læsioner progredierede til en gennemgående læsion. I gruppen uden symptomer blev der kun fundet 4% af de gennemgående læsioner der blev forværret, og ingen forværring af de partielle læsioner (Mall 2010). Partiel læsion af den artikulære del af supraspinatus ses ofte hos atleter, der udfører gentagne overhånds kast (Braun 2009), mens komplette læsioner i højere grad ses hos atleter udsat for high-impact skade (Blevins 1996). Muligheden for tilbagevenden til sport efter operation grundet symptomatisk RC læsion er angivet til ca. 50% af de opererede atleter med den højeste succesrate (64%) blandt traumatisk baserede RC læsioner (Payne 1997; Tibone 1986). Hovedsymptomer ved supraspinatus læsion er smerter og nedsat funktion i musklen. Ved komplet ruptur er der ophævet/nedsat kraft i abduktion (Sundhedsstyrelsen 2011). Behandlingen af RC læsioner er ofte initialt fysioterapi, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt gennemføres efterfølgende operative tiltag i form af artroskopisk debridement (fjernelse af ødelagt væv) eller suturering af gennemgående læsioner. Patienter med traumatisk RC læsioner behandles oftest kirurgisk som første valg, baseret på best practice (Sundhedsstyrelsen 2011). Fokus for denne litteraturgennemgang er læsioner i m. Supraspinatus. Eftersom størstedelen af litteraturen baseres på resultater for RC læsioner generelt, er anbefalingerne oftest baseret herpå. Den fysioterapeutiske intervention er i de fleste studier mangelfuldt beskrevet, og det har dermed været problematisk at definere præcise behandlingsanbefalinger. Nedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af RC læsioner. Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af Supraspinatus/rotator cuff læsion. A B C D
2 2 Diagnose Forebyggelse Behandling Kliniske test Billeddiagnostik Non-operativ rehabilitering Operativ vs non-operativ rehabilitering Post-operativ rehabilitering Diagnose Diagnosen stilles ofte ud fra en kombination af anamnese og objektive undersøgelser, som omfatter kliniske og billeddiagnostiske test. Kliniske test Den overordnede konklusion af et systematisk review af specifikke test på skulderen er, at reliabiliteten af de enkelte test er lav, og meget varierende, med en tendens til at studier af lav kvalitet præsenterer højere reliabilitet end studier, af høj kvalitet (May 2010, Evidensniveau 3a). Test for supraspinatus læsioner er ofte baseret på undersøgelse af kraft eller smerte under skulder abduktion. Supraspinatus test har generelt en lav inter-tester reliabilitet. Jobe s test varierer i ICC værdier på mellem 0,44 og 0,94, og Resisted abduction test har ICC på 0,30 (May 2010, Evidensniveau 3a). Sensitivitet og specificitet er respektivt antallet af patienter der er testet positive eller negative ved brug af en test (klinisk test/mr/ul osv.) ud af gruppen af patienter der reelt har eller ikke har lidelsen de sandt positive/negative. Jobe s test har en sensitivitet på mellem 32% og 95%, og en specificitet på mellem 40% og 90% (Beudreuil 2009, Evidensniveau 3a; Hegedus 2008, Evidensniveau 3a; Hughes 2008, Evidensniveau 3a), hvor den højeste sensitivitet og specificitet opnås ved brug af muskelsvaghed frem for smerte som et positivt test svar. Som alternativ til Jobe s test er sensitiviteten og specificiteten af Full Can testen fundet at være henholdsvis 77% og 74% når muskelsvaghed anvendes som positivt svar, og 86% og 57% når enten smerte, svaghed eller begge positive svar anvendes samtidig (Itoi 1999; Evidensniveau 2b; Beudreuil 2009; Evidensniveau 3a. Hegedus 2008; Evidensniveau 3a). The drop arm test og The external rotation lag sign er vist at have en lav sensitivitet på henholdsvis 0,41% og 0,45%, men en relativ høj specificitet på henholdsvis 0,83% og 0,91%. Studiet er dog udført på en selekteret patientgruppe på henholdsvis ultralydsverificeret total ruptur af og intakt supraspinatus sene, resulterende i mindre overførbarhed til en normal patientpopulation (Bak 2010; Evidensniveau 3b). Testene er også i andre studier vurderet generelt at have en lav sensitivitet og høj specificitet, hvilket medfører få falsk positive hvormed et positiv resultat ofte kan være ensbetydende med komplet læsion i supraspinatus senen, mens et negativt resultat ikke udelukker dette. Øvrige studier er også udført på selekterede målgrupper, og disse resultater kan derfor også være svære at overføre til en normal patientpopulation (Castoldi 2009, Evidensniveau 3b; Yuen 2012, Evidensniveau 4. Den generelle vurdering fra et større review med beskrivelse af yderligere 18 tests for RC patologi er, at der ikke er konsistens i resultaterne vedrørende testenes diagnostiske egenskaber, og at der ikke findes metodisk stærke studier på området (Hegedus 2008, Evidensniveau 3a). Billeddiagnostik
3 3 Ultralyd (UL) angives at være en mulig diagnostisk metode som alternativ til Magnetic Resonance Imaging (MRI) og Magnetic Resonance Arthrography (MRA), grundet dets non-invasive, billige og let tilgængelige element (Smith 2011, Evidensniveau 3a). I et systematisk review er UL fundet at have en sensitivitet og specificitet på henholdsvis 84% (95% CI: 82-86%) og 89% (95% CI: 87-91%) for partielle læsioner og 96% (95% CI: 95-97%) og 93% (95% CI: 91-95%) for komplette læsioner. Det angives dog, at der er sammenhæng mellem undersøgerens erfaring og kvaliteten heraf, og i kraft af den stigende tendens til at flere og flere ortopædkirurger og fysioterapeuter selv foretager UL undersøgelserne, efterlyses der specifikke studier af høj kvalitet heraf, således at metoden kan videreudvikles og de eksisterende resultater bekræftes i flere studier. Reviewet bygger dog kun på studier af operationsindicerede patienter, hvor operation benyttes som sammenligning (dvs. samstemmende validitet). Der kan dermed herske tvivl om, hvorvidt resultaterne kan overføres til ikke-operationsindicerede patienter set i en klinisk hverdag, hvor UL også benyttes til at bestemme behandlingsplanen. Dette skyldes, at der her må formodes at være flere partielle læsioner som kan være svære at identificere på UL, hvilket medfører flere falsk positive og falsk negative resultater, og dermed også en lavere specificitet og sensitivitet (Smith 2011, Evidensniveau 3a). Sammenlignet med MRA er UL i en meta-analyse fundet at have en signifikant lavere specificitet for detektering af komplette læsioner (MRA=98,9% ; UL= 94,4%) og signifikant lavere sensitivitet (MRA=85,9%; UL= 66,7%) og specificitet (MRA=96,0%; UL= 93,5%) for detektering af partielle læsioner. MRI har samme sensitivitet og specificitet som UL (Jesus 2009, Evidensniveau 2a). Anbefaling for klinisk diagnose af Supraspinatus læsioner MR eller UL anbefales som diagnostisk redskab med grad B til diagnosticering af supraspinatus læsion. Kliniske test er ikke vist at have en høj prediktiv værdi eller konsekvent at være reliable eller valide, og er i høj grad undersøgerafhængige. Derfor anbefales generelt kliniske tests med grad C (Specifikt Jobes test, Full Can test, Resisted abduction test, The external rotation lag sign, The drop arm test). Forebyggelse På baggrund af RC læsionernes skadesmekanisme som værende enten traumatisk eller degenerativ kan det være problematisk at definere hvordan forebyggende aktiviteter kan beskrives. Det kan dog udledes af den eksisterende litteratur, at der er to veje til hvordan degenerative RC læsioner kan forekomme. Man opdeler disse i eksterne og interne faktorer. Eksterne faktorer nævnes at være impingement af RC, uhensigtsmæssige trænings principper i form af teknik eller belastning, samt den generelle belastning RC har været udsat for over tid (kaldet Tensil load). Tensil load antages at kunne medvirke til RC læsioner, både når der forekommer under- og overstimulering. Interne faktorer nævnes at være alder, vaskularisering af RC, ernæring samt genetik. Genetiske studier har undersøgt, at arvelige faktorer øger risikoen for RC gener. Træningsøvelser for RC kan være et middel til at forebygge degenerative forandringer baseret på øget blodflow og styrkelse af senevævet, men gode RCT studier på dette område mangler (Hegedus 2010; Evidensniveau 5). En Glenohumeral Internal Rotation Deficit (GIRD) ses ofte hos atleter der udfører gentagne overhånds kast og antages at kunne resultere i skader på undersiden af RC. Et regime med posterior kapseludspænding antages at kunne minimere
4 4 GIRD og derigennem forebygge skader på RC (Burkhart 2003, Evidensniveau 5; Bach 2006, Evidensniveau 5; Drakos 2009, Evidensniveau 5). Anbefaling for forebyggelse af supraspinatus læsioner Det anbefales med grad D at benytte træningsøvelser for RC hos atleter generelt, og grad D for posteriort kapsel udspænding hos personer med GIRD, som forebyggende intervention mod RC læsion. Behandling Til behandling af symptomgivende RC læsioner anbefales det at prioritere non-operativ behandling som første alternativ, mens der ved fortsat smerte og funktionsnedsættelse anbefales operation (Huisstede 2011, Evidensniveau 2a). Det primære valg af operationsteknik er artroskopi med mini-open RC reinsertion, hvilket er vist at være lige så effektivt som åbne operationer (Mohtadi 2008, Evidensniveau 2b). Non-operativ I et systematisk review er der fundet mangel på evidens for brug af corticoid steroid eller suprascapular nerve block (Huisstede 2011, Evidensniveau 2a). Reviewet bygger udelukkende på enkle studier med RC læsioner af degenerativ karakter og udført på ikke-atleter, hvilket medfører lav overførbarhed til atleter. Et systematisk review konkluderer, at evidensen er for lav til at drage konklusioner på forskellige non-operative interventioner for RC læsioner (partielle eller totale), idet vurderingen generelt er baseret på enkle lavkvalitets studier (Seida 2010, Evidensniveau 3a). I et retrospektivt kohorte studie findes statistisk signifikant og klinisk relevant effekt af rehabilitering med fokus på øget funktion af deltoideus, pectoralis major og latissimus dorsi sammenlignet med ingen rehabilitering (Leroux 1993, Evidensniveau 4). Et andet retrospektivt ikke-randomiseret studie fandt en signifikant forbedring på funktion og tiden før patienterne genvandt maksimal bevægelse ved fysioterapi kombineret med steroid injektion sammenlignet med kun fysioterapi (Vad 2002, Evidensniveau 4). Et andet systematisk review af non-operativ fysioterapi til RC læsioner (total/massiv) fandt ingen RCT studier, og kun 10 observationelle/case studier. Der findes samlet en moderat evidens for styrke og udstræknings øvelser som fysioterapi. Det kan udfra de foreliggende studier ikke angives hvilke øvelser, i hvilket omfang, intensitet, antal repetitioner eller hvilken varighed der har størst effekt (Ainsworth 2007, Evidensniveau 4). Samlet vurderes evidensen på dette område at være lav og uden fokus på atleter. Anbefaling for non-operativ behandling af supraspinatus læsioner
5 5 Det anbefales med grad D at behandle RC læsioner non-operativt blandt atleter, med en kombination af blokadebehandling (steroid) suppleret med generelle styrke og udspændingsøvelser for den scapula og glenohumerale muskulatur. Non-operativ vs operation I et systematisk review (Huistede 2011, Evidensniveau 2a) blev ét RCT studie, der undersøgte effekt af operation og fysioterapi på RC læsioner (små og medium store), vurderet af høj kvalitet (Moosmayer 2010, Evidensniveau 1b). Fysioterapi bestod af et prædefineret behandlingsforløb bestående af ambulant behandling med fokus på centrering af caput via isometriske/koncentriske samt excentriske øvelser for RC i neutral position for glenohumeral leddet. Programmet progredierede med øget belastning og ikke-neutrale positioner, og med fokus på scapula stabilitet i alle øvelser. Specifikke øvelser afhængig af arbejds/sports eller fritidsaktiviteter blev tilføjet. Behandlingssessionerne varede ca. 40 minutter, med en frekvens på gennemsnitligt 2 gange pr. uge i 12 uger. Operationsgruppen blev rehabiliteret med 6 ugers immobilisering i slynge suppleret med passive range of movement øvelser. Efter 6 uger startede behandlingen med leddet aktive øvelser, suppleret med styrkeøvelser efter 12 uger. Selvrapporteret skulderfunktion og smerte på American Shoulder and Elbow Score (ASES) viste signifikant større forbedring ved operation versus fysioterapi ved 6 og 12 måneders opfølgning, og på Constant Shoulder Score (CSS) ved 12 måneders opfølgning. Operationsgruppen havde ydermere signifikant forøget abduktion på 29 grader og smertereduktion på 2 points på VAS, mens der ikke blev fundet gruppeforskel i forbedring af skulderfleksion og -styrke. Patienttilfredshed målt med VAS viste signifikant bedre selvvurderet tilfredshed sammenlignet med fysioterapigruppen ved 12 måneders opfølgning (Moosmayer 2010, Evidensniveau 1b). Et systematisk review fandt i to RCT- og to retrospektive kohortestudier (inkl. Moosmayer 2010), at der i tre af studierne var signifikant større forbedring, mens et retrospektivt kohorte studie ikke viste nogen forskel i skulderfunktion og smerte, ved operation sammenlignet med ikke-operation (Lunn 2008, Evidensniveau 4). Studiernes non-operative intervention bestod af forskellige former for fysioterapi (bassin, aktivitetsmodifikationer + evt. steroid, Lunn 2008, Evidensniveau 4; initialt slynge og smertestillende, dernæst varme, RC-styrkeøvelser og passive øvelser for fleksion og udadrotation, Yamada 2000, Evidensniveau 3b; fysioterapi alene eller i kombination med steroid injektion, Vad 2002, Evidensniveau 4b). Baseret på lavt evidensniveau og stor heterogenitet mellem studierne kunne en generel vurdering ikke foretages (Seida 2010, Evidensniveau 3a). Samlet vurderes evidensen på dette område at være lav og uden fokus på atleter. Anbefaling for operativ behandling af supraspinatus læsion Det anbefales med grad C at behandle RC læsioner operativt. Der er ikke fundet studier baseret på idrætsaktive grupper, hvormed anbefalingerne til denne patientgruppe ikke er klare. Baseret på det operative indgrebs risici og varierende resultater, anbefales at afprøve kortvarig (<3 mdr) non-operativ rehabilitering, før operation udføres hos den aldrende atlet. På basis af best practice anbefalinger, kan der til den yngre atlet med traumatisk supraspinatus læsion, anbefales at operation udføres tidligere og senest 3 måneder efter skaden (Sundhedsstyrelsen 2011), men med vished om, at kun 50-64% vender tilbage til sport (Payne 1997; Tibone 1986). Post-operativ rehabilitering Et systematisk review viste udfra 2 RCT studier ingen forskel på smerte ved 3 og 24 mdr s follow-up mellem continuous passive motion (CPM) versus manuelle passive mobiliseringsøvelser (Huisstede 2011, Evidensniveau 1a). I et andet RCT studie i samme review fandtes heller ingen forskel, mellem immobilisering af armen i abduktion versus hvile af armen ned langs siden. Yderligere 5 nyere RCT studier fandt ingen forbedret eller forværret smerte og funktion mellem
6 6 (1) progressiv rotator cuff specifik træning og tidlig belastning af RC versus immobilisering i 6 uger og efterfølgende passiv bevægelse (pilotstudie), (2) CPM og fysioterapi versus fysioterapi alene, (3) individuel fysioterapi versus standard hjemmeprogram, (4) øvelsesinstruktion fra video versus fra en fysioterapeut, eller (5) ved repetitiv H-wave stimulering versus placebo (Huisstede 2011, Evidensniveau 1a). En del af de beskrevne studier vurderes at være af relativ lav kvalitet og/eller udført som pilotstudie. Et RCT-studie af 7-ugers accelereret behandlingsforløb, der også indeholdt 6 ugers præoperativ rehabilitering (holdning, kapseludspænding, let styrketræning), viste mindre aktivitetssmerte ved uge 5 og 16, samt færre natlige smerter i uge 5, sammenlignet med et slow og længerevarende behandlingsforløb på uger (Duzgun 2011, Evidensniveau 2b). Det accelererede 7-ugers træningsprogram er beskrevet udførligt i artiklen (Duzgun 2011). Et RCT-studie med patientudført passivt mobiliseringsprogram i kombination med CPM 2 timer dagligt i 4 uger viste større bedring i bevægeudslag og smerte end samme patientudførte mobiliseringsprogram uden CPM efter 2,5 og 6 måneder. Denne forskel var dog ikke signifikant ved 1 års follow up (Garofalo 2010, Evidensniveau 2b). Et RCT-studie af 6 ugers accelereret behandlingsforløb (med fysioterapeut-udført manuelle passive øvelser uden restriktioner og selv mobiliseringsøvelser ligeledes uden restriktioner) fandt ved 3 måneders follow-up signifikant forbedring i bevægeudslag og UCLA score sammenlignet med et standard forløb (med begrænsninger i bevægeudslag udført i CPM maskine og selv-mobilisering). Ved 6 måneders follow-up var der stadig signifikant større bevægeudslag, mens denne forskel ikke var signifikant ved 1 års follow-up. Der var på intet tidspunkt forskel i VAS smerte eller styrke imellem grupperne, og der var ikke signifikant flere med MRI-verificeret re-ruptur i gruppen med det accelererede forløb (Lee 2012, Evidensniveau 2b). Et RCT studie af 4-5 ugers delvis immobilisering med tidlig passiv mobilisering efter operation af små til mellemstore RC læsioner fandt ingen forbedret/forværret VAS smerte eller bevægeudslag sammenlignet med 4-5 ugers fuldstændig immobilisering (Kim 2012, Evidensniveau 1b). Et systematisk review vurderer ud fra 6 lavkvalitets RCT-studier og 1 ukontrolleret studie, at der generelt ses svage tendenser til en større smertereduktion af træning med progressiv versus traditionel belastning, standardiseret versus ikke-standardiseret fysioterapi samt specialiseret ambulant versus hospitalsbehandling. Der var ingen forskel i bevægeudslag og livskvalitet mellem bassinøvelser versus øvelser på land (Seida 2010, Evidensniveau 3a). Samlet vurderes evidensen på dette område at favorisere et accelereret post-operativt behandlingsforløb, dog uden specifik fokus på atleter. Anbefaling for post-operativ behandling af supraspinatus læsioner Det anbefales med grad C at følge et accelereret rehabiliteringsforløb (Duzgun 2011) i kombination med CPM, baseret på forbedret effekt i op til mindst 6 måneder postoperativt. Effektmål Oftest anvendte effektmål til vurdering af behandling til patienter med RC læsioner er ændring i smerte og funktionsniveau, tiden indtil maksimalt bevægeudslag er reetableret eller antal personer (i procent) der vender tilbage til normalt sportsniveau. Patient Reported Outcome Measures (PROM), anvendes ofte som effektmål i studier, der vurderer gener hos
7 7 skulderpatienter. Constant Shoulder Score (CSS) er ofte anvendt, men denne score har dog visse psykometriske svagheder. I et review af CSS angives at reliabiliteten af de objektive elementer af CSS er moderat (Constant 2008). Et systematisk review fandt kun 2 PROM s for RC patologi Western Ontario Rotator Cuff Index (WORC) og Rotator Cuff Quality of Life Measure (RC-QOL). Begge PROMs er vurderet acceptable med henblik på reliabilitet, validitet og responsiveness, dog i studier af varierende kvalitet. Forfatteren af reviewet kommenterer ikke på hvilket af de 2 PROMs der er det bedste, men WORC er det PROM, hvis psykometriske værdier oftest er vurderet (Longo 2011). WORC er oversat til dansk (kan findes på SAKS hjemmeside), men ingen valideringsstudier er fundet. Ingen af de to PROM s er dog designet til atleter, og der kan dermed være risiko for at kvaliteten af skemaerne ikke kan overføres hertil. Søgning Søgning efter litteratur for RC læsioner er udført i Medline via Pubmed samt Cochrane Library, afgrænset til randomiserede kontrollerede studier, reviews og meta-analyser, hvilket vil sige, at de hver især har resulteret i mindre end 150 studier, som på baggrund af deres abstracts skulle vurderes relevant eller ej. I forbindelse med gennemlæsning af de relevante studier er deres referencelister ligeledes læst igennem for at identificere eventuelle studier, som ikke er kommet med i de indledende søgninger. Søgematrix for søgninger udført 29. januar Alt, der står i den givne celle, er indsat i Pubmed-databasens søgefelt. Det gælder også citationstegn og begge typer af [parenteser], (parenteser). Efterfølgende er hvert søgefelt sammensat med AND i Pubmed. Klinisk diagnose Diagnose1 Diagnose2 Test Studie design supraspinatus[tiab] OR lesion [TIAB OR Physical examination [Mesh] OR Randomized controlled Rotator cuff [Mesh] OR lesions [TIAB] OR Diagnostic Tests, Routine [Mesh] OR trial [Publication type] Rotator cuff [TIAB] tear [TIAB] OR diagnosis [subheading] OR "Magnetic OR Systematic [sb] OR tears [TIAB] OR Resonance Imaging, Meta-analysis rupture [TIAB] Interventional"[Mesh] OR "Magnetic [Publication type] Resonance Imaging"[Mesh] Forebyggelse Diagnose1 Diagnose2 Intervention Studie design supraspinatus[tiab] OR lesion [TIAB] OR prevention and Randomized controlled trial Rotator cuff [Mesh] OR lesions [TIAB] OR control [subheading] OR Risk [Publication type] OR Review Rotator cuff [TIAB] tear [TIAB] OR factors [Mesh] OR Risk [Publication type] OR tears [TIAB] OR Assessment [Mesh] OR Systematic [sb] OR Meta- rupture [TIAB] Prevent* analysis [Publication type] OR Clinical trial [Publication type] Behandling Diagnose1 Diagnose2 Intervention Studie design
8 8 supraspinatus[tiab] OR Rotator cuff [Mesh] OR Rotator cuff [TIAB] lesion [TIAB] OR lesions [TIAB] OR tear [TIAB] OR tears [TIAB] OR rupture [TIAB] Physical Therapy Modalities OR Exercise OR Exercise Therapy OR Exercise Movement Techniques OR Resistance Training OR Rehabilitation [Mesh] OR Exercis* OR Physiotherap* OR Physical therap* OR intervention OR exercise movement techniques OR manual therapy OR manipulative medicine Randomized controlled trial [Publication type] OR Review [Publication type] OR Systematic [sb] OR Meta-analysis [Publication type] OR mobilisation OR mobilization OR musculoskeletal techniques OR electric stimulation therapy OR electro stimulation therapy OR electrostimulation therapy Effektmål Diagnose1 Effektmål Studiedesign Shoulder [Mesh] OR reliabil* OR valid* OR supraspinatus [TIAB] OR Rotator responsiveness OR cuff [Mesh] "Reproducibility of Results"[Mesh] Review [Publication type] OR Systematic [sb] OR Meta-analysis [Publication type] Referenceliste Ainsworth R, Lewis JS. Exercise therapy for the conservative management of full thickness tears of the rotator cuff: a systematic review. Br J Sports Med Apr;41(4): Bach HG, Goldberg BA. Posterior capsular contracture of the shoulder. J Am Acad Orthop Surg May;14(5): Bak K, Sorensen AK, Jorgensen U, Nygaard M, Krarup AL, Thune C, et al. The value of clinical tests in acute fullthickness tears of the supraspinatus tendon: does a subacromial lidocaine injection help in the clinical diagnosis? A prospective study. Arthroscopy Jun;26(6): Beaudreuil J, Nizard R, Thomas T, Peyre M, Liotard JP, Boileau P, et al. Contribution of clinical tests to the diagnosis of rotator cuff disease: a systematic literature review. Joint Bone Spine Jan;76(1):15-9. Blevins FT, Hayes WM, Warren RF. Rotator cuff injury in contact athletes. Am J Sports Med May-Jun;24(3): Braun S, Kokmeyer D, Millett PJ. Shoulder injuries in the throwing athlete. J Bone Joint Surg Am Apr;91(4): Burkhart SS, Morgan CD, Kibler WB. The disabled throwing shoulder: spectrum of pathology Part III: The SICK scapula, scapular dyskinesis, the kinetic chain, and rehabilitation. Arthroscopy Jul-Aug;19(6): Castoldi F, Blonna D, Hertel R. External rotation lag sign revisited: accuracy for diagnosis of full thickness supraspinatus tear. J Shoulder Elbow Surg Jul-Aug;18(4):
9 9 Constant CR, Gerber C, Emery RJ, Sojbjerg JO, Gohlke F, Boileau P. A review of the Constant score: modifications and guidelines for its use. J Shoulder Elbow Surg Mar-Apr;17(2): de Jesus JO, Parker L, Frangos AJ, Nazarian LN. Accuracy of MRI, MR arthrography, and ultrasound in the diagnosis of rotator cuff tears: a meta-analysis. AJR Am J Roentgenol Jun;192(6): Drakos MC, Rudzki JR, Allen AA, Potter HG, Altchek DW. Internal impingement of the shoulder in the overhead athlete. J Bone Joint Surg Am Nov;91(11): Duzgun I, Baltaci G, Atay OA. Comparison of slow and accelerated rehabilitation protocol after arthroscopic rotator cuff repair: pain and functional activity. Acta Orthop Traumatol Turc. 2011;45(1): Garofalo R, Conti M, Notarnicola A, Maradei L, Giardella A, Castagna A. Effects of one-month continuous passive motion after arthroscopic rotator cuff repair: results at 1-year follow-up of a prospective randomized study. Musculoskelet Surg May;94 Suppl 1:S Hegedus EJ, Cook C, Brennan M, Wyland D, Garrison JC, Driesner D. Vascularity and tendon pathology in the rotator cuff: a review of literature and implications for rehabilitation and surgery. Br J Sports Med Sep;44(12): Hegedus EJ, Goode A, Campbell S, Morin A, Tamaddoni M, Moorman CT, 3rd, et al. Physical examination tests of the shoulder: a systematic review with meta-analysis of individual tests. Br J Sports Med Feb;42(2):80-92; discussion Hughes PC, Taylor NF, Green RA. Most clinical tests cannot accurately diagnose rotator cuff pathology: a systematic review. Aust J Physiother. 2008;54(3): Huisstede BM, Koes BW, Gebremariam L, Keijsers E, Verhaar JA. Current evidence for effectiveness of interventions to treat rotator cuff tears. Man Ther Jun;16(3): Itoi E, Kido T, Sano A, Urayama M, Sato K. Which is more useful, the "full can test" or the "empty can test," in detecting the torn supraspinatus tendon? Am J Sports Med Jan-Feb;27(1):65-8. Kim YS, Chung SW, Kim JY, Ok JH, Park I, Oh JH. Is early passive motion exercise necessary after arthroscopic rotator cuff repair? Am J Sports Med Apr;40(4): Lee BG, Cho NS, Rhee YG. Effect of two rehabilitation protocols on range of motion and healing rates after arthroscopic rotator cuff repair: aggressive versus limited early passive exercises. Arthroscopy Jan;28(1): Leroux JL, Thomas E, Azema MJ, Bonnel F, Blotman F. Functional pattern of 115 rotator cuff tears. Eur J Phys Med Rehabil. 1993;3: Longo UG, Saris D, Poolman RW, Berton A, Denaro V. Instruments to assess patients with rotator cuff pathology: a systematic review of measurement properties. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Dec 20. Lunn JV, Castellanos-Rosas J, Tavernier T, Barthelemy R, Walch G. A novel lesion of the infraspinatus characterized by musculotendinous disruption, edema, and late fatty infiltration. J Shoulder Elbow Surg Jul-Aug;17(4): Mall NA, Kim HM, Keener JD, Steger-May K, Teefey SA, Middleton WD, et al. Symptomatic progression of asymptomatic rotator cuff tears: a prospective study of clinical and sonographic variables. J Bone Joint Surg Am Nov 17;92(16): May S, Chance-Larsen K, Littlewood C, Lomas D, Saad M. Reliability of physical examination tests used in the assessment of patients with shoulder problems: a systematic review. Physiotherapy Sep;96(3): Mohtadi NG, Hollinshead RM, Sasyniuk TM, Fletcher JA, Chan DS, Li FX. A randomized clinical trial comparing open to arthroscopic acromioplasty with mini-open rotator cuff repair for full-thickness rotator cuff tears: disease-specific quality of life outcome at an average 2-year follow-up. Am J Sports Med Jun;36(6):
10 10 Moosmayer S, Lund G, Seljom U, Svege I, Hennig T, Tariq R, et al. Comparison between surgery and physiotherapy in the treatment of small and medium-sized tears of the rotator cuff: A randomised controlled study of 103 patients with one-year follow-up. J Bone Joint Surg Br Jan;92(1): Payne LZ, Altchek DW, Craig EV, Warren RF. Arthroscopic treatment of partial rotator cuff tears in young athletes. A preliminary report. Am J Sports Med May-Jun;25(3): Seida JC, LeBlanc C, Schouten JR, Mousavi SS, Hartling L, Vandermeer B, et al. Systematic review: nonoperative and operative treatments for rotator cuff tears. Ann Intern Med Aug 17;153(4): Sher JS, Uribe JW, Posada A, Murphy BJ, Zlatkin MB. Abnormal findings on magnetic resonance images of asymptomatic shoulders. J Bone Joint Surg Am Jan;77(1):10-5. Smith TO, Back T, Toms AP, Hing CB. Diagnostic accuracy of ultrasound for rotator cuff tears in adults: a systematic review and meta-analysis. Clin Radiol Nov;66(11): Sundhedsstyrelsen, Sygehusbehandling og Beredskab Impingementsyndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk rotator cuff-ruptur Del 2: Faglige visitationsretningslinjer København: Sundhedsstyrelsen, Sygehusbehandling og Beredskab; 2011 Tibone JE, Elrod B, Jobe FW, Kerlan RK, Carter VS, Shields CL, Jr., et al. Surgical treatment of tears of the rotator cuff in athletes. J Bone Joint Surg Am Jul;68(6): Vad VB, Warren RF, Altchek DW, O'Brien SJ, Rose HA, Wickiewicz TL. Negative prognostic factors in managing massive rotator cuff tears. Clin J Sport Med May;12(3): Yamada N, Hamada K, Nakajima T, Kobayashi K, Fukuda H. Comparison of conservative and operative treatments of massive rotator cuff tears. Tokai J Exp Clin Med Dec;25(4-6): Yamaguchi K, Tetro AM, Blam O, Evanoff BA, Teefey SA, Middleton WD. Natural history of asymptomatic rotator cuff tears: a longitudinal analysis of asymptomatic tears detected sonographically. J Shoulder Elbow Surg May- Jun;10(3): Yuen CK, Mok KL, Kan PG. The validity of 9 physical tests for full-thickness rotator cuff tears after primary anterior shoulder dislocation in ED patients. Am J Emerg Med Feb 29. Anbefalet litteratur Huisstede BM, Koes BW, Gebremariam L, Keijsers E, Verhaar JA. Current evidence for effectiveness of interventions to treat rotator cuff tears. Man Ther Jun;16(3): Hegedus EJ, Cook C, Brennan M, Wyland D, Garrison JC, Driesner D. Vascularity and tendon pathology in the rotator cuff: a review of literature and implications for rehabilitation and surgery. Br J Sports Med Sep;44(12): de Jesus JO, Parker L, Frangos AJ, Nazarian LN. Accuracy of MRI, MR arthrography, and ultrasound in the diagnosis of rotator cuff tears: a meta-analysis. AJR Am J Roentgenol Jun;192(6): Drakos MC, Rudzki JR, Allen AA, Potter HG, Altchek DW. Internal impingement of the shoulder in the overhead athlete. J Bone Joint Surg Am Nov;91(11):
11 11 Duzgun I, Baltaci G, Atay OA. Comparison of slow and accelerated rehabilitation protocol after arthroscopic rotator cuff repair: pain and functional activity. Acta Orthop Traumatol Turc. 2011;45(1): Longo UG, Saris D, Poolman RW, Berton A, Denaro V. Instruments to assess patients with rotator cuff pathology: a systematic review of measurement properties. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Dec 20. May S, Chance-Larsen K, Littlewood C, Lomas D, Saad M. Reliability of physical examination tests used in the assessment of patients with shoulder problems: a systematic review. Physiotherapy Sep;96(3): Moosmayer S, Lund G, Seljom U, Svege I, Hennig T, Tariq R, et al. Comparison between surgery and physiotherapy in the treatment of small and medium-sized tears of the rotator cuff: A randomised controlled study of 103 patients with one-year follow-up. J Bone Joint Surg Br Jan;92(1): Seida JC, LeBlanc C, Schouten JR, Mousavi SS, Hartling L, Vandermeer B, et al. Systematic review: nonoperative and operative treatments for rotator cuff tears. Ann Intern Med Aug 17;153(4):
Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereTemaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereFyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker
Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereBØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København
BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereTENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereMedforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010
Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur
Læs mereBankart læsion. Baggrund. Anbefalingsgrad for diagnose og behandling af Bankart læsion
1 Bankart læsion Baggrund En Bankart Læsion (BL) i skulderen opstår når den anterior-inferiore del af labrum løsrives fra cavitas glenoidale, resulterende i en nedsat grad af mekanisk stabilitet i glenohumeral
Læs mereKonsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse
Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP
Læs mereKort Klinisk Retningslinie:
Kort Klinisk Retningslinie: Titel: Har typen af genoptræning efter bakteriel knæartrit indflydelse på knæfunktionen, og må patienterne vægtbelaste knæleddet? Anbefaling: Det må anses for god praksis at
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereAkillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling
Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Marianne Christensen¹, Maria Svennergren², Thomas Budolfsen² ¹Aalborg Universitetshospital, ²Hvidovre Hospital Program Baggrund
Læs mereGenoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital
Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi
Læs mereNON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb?
NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? FLERE PATOLOGISKE TILSTANDE maj 2002. rotatorcuffen. kapsulolabrale apparat. caput longum bicipsitis Speciallæge Arne N. Gam EPIDEMIOLOGI. alder.
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereTrochantersmertesyndrom
Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt
Læs mereFrakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital
Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereDansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi
Definition I litteraturen er der ikke konsensus om en definition af skulderinstabilitet. Gennemgående i de fleste definitioner er subjektive symptomer i form af instabilitets (løsheds) fornemmelse eller
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Lokale Underviser 24.04 1-2 A.135 SAM Litteratur
Læs mere1. Titel: Tenodese eller tenotomi af caput longum m. bicipitis brachii
Kort klinisk retningslinje vedr. 1. Titel: Tenodese eller tenotomi af caput longum m. bicipitis brachii Ved patologi i bicepssenen, hvor der findes indikation for tenotomi af bicepssenen ved labrum, bør
Læs mereMåleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI)
Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Thomas Linding Jakobsen, Research Physiotherapist, MSc, PhD Section for Orthopaedic & Sports Rehabilitation
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs mereAnvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.
Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereLumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -
Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten?
Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d., lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereFemoroacetabular impingement
1 Femoroacetabular impingement Baggrund Femoroacetabular impingement (FAI) kan give anledning til hofte- og lyskesmerter (Philippon et al. 2012; Samora et al. 2011; Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003).
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereUdarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 30. oktober
Læs mereVEJLEDNING Genoptræningsforløbsskrivelse. borgere med subacromial impingement syndrom
02.07.19 Genoptræningsforløbsskrivelse for borgere med subacromial impingement syndrom Indhold Indledning... 3 Flowchart... 5 Baggrundsviden... 7 Problemstilling... 7 Evidens... 7 Litteratur... 9 Referencer...
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereRecurrent Shoulder Dislocation
Recurrent Shoulder Dislocation Anatomy of the Shoulder Shoulder Dislocations Case Study Rehabilitation Pick List Anatomy of the Shoulder Articulations Sternoclavicular Acromioclavicular Scapulothoracic
Læs mereAnvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.
Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med total knæ alloplastik (TKA ) Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 3
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereNeuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik
Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik Camilla Marie Larsen 1,2 Juul-Kristensen B, Holtermann A, Lund H, Søgaard K 1) Forskningsenheden for
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereOBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016
Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Lokale Underviser 21.11 1-2 L2.01 & 02 SAM Litteratur
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereDISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR
1 ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR Baggrund En anterior cruciate ligament (ACL)-ruptur er en hyppig akut skade i knæleddet, der er forbundet med funktionel instabilitet i knæleddet, og uanset behandling
Læs mereAKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET
1 AKUT LATERAL ANKELDISTSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET Baggrund Akut lateral ankeldistorsion (ALA) er en akut skade, som i de fleste tilfælde opstår ved pludselig supination og inversion af
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereShoulder Terminology. Common Shoulder Problems. Sternoclavicular Joint. Acromioclavicular Joint 12/1/2007
Shoulder Terminology Common Shoulder Problems C. Benjamin Ma, M.D. Assistant Professor in Residence UCSF Department of Orthopaedic Surgery Sports Medicine and Shoulder Complex structural unit 4 articulations
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Økonomisk perspektiv Formål At sammenligne omkostninger og effekter af kirurgisk behandling og
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereTidlig eller sen opstart af skulderøvelser efter fjernelse af lymfeknuder i axillen
Page 1 of 7 Tidlig eller sen opstart af skulderøvelser efter fjernelse af lymfeknuder i axillen Denne CAT undersøger, hvad evidensen er for tidlig opstart af øvelser efter kirurgisk fjernelse af lymfeknuder
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030
Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereAppendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.
Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,
Læs mereDiætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke
university of copenhagen Københavns Universitet Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke Published in: BestPractice
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs merePeriacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.
1. Kort klinisk retningslinje vedr.: Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi. Anbefaling: Med svag underliggende dokumentation anbefales at overveje at undlade
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mere1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.
Bilag 6 1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede
Læs mereNYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold
NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereVelfærdsteknologi målrettet mennesker med demens
2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereSubakromialt impingement-syndrom
Subakromialt impingement-syndrom Adam Witten 1, Kristoffer Weisskirchner Barfod 1, Kristian Thorborg 1, Morten Foverskov 1 & Mikkel Bek Clausen 1, 2 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Sports Orthopedic Research
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mere