IT-værktøjer og hygiejneadfærd - i et læringsperspektiv

Transkript

1 IT-værktøjer og hygiejneadfærd - i et læringsperspektiv Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Pia Højbjerg pih@ucsj.dk Viffos,UCSJ 1

2 Christian Helms Jørgensen Læring i arbejdslivet Det teknisk-organisatoriske arbejdsmiljø - arbejdsdeling og arbejdsindhold - autonomi og kvalifikationsanvendelse - muligheder for social interaktion - belastninger Medarbejdernes læringsforløb - arbejdserfaring - uddannelse - social baggrund LÆRING PÅ ARBEJDSPLADSEN Det sociale læringsmiljø - arbejdsfællesskaber - kulturelle fællesskaber - politiske fællesskaber 2

3 Læring på arbejdspladsen Det teknisk-organisatoriske arbejdsmiljø er bestemt af: arbejdsdeling og arbejdsindhold autonomi og kvalifikationsanvendelse muligheder for social interaktion belastninger 3

4 Det sociale læringsmiljø er bestemt af : arbejdsfællesskaber kulturelle fællesskaber politiske fællesskaber Medarbejderne indgår i forskellige former for kollegiale relationer. De danner herigennem nogle uformelle sociale fællesskaber som for eksempel drejer sig om at udvikle og samstemme en række værdier og normer i forholdet til arbejdet. 4

5 Medarbejdernes læringsforløb er bestemt af: arbejdserfaring uddannelse social baggrund Det har betydning, hvem der er ledere og medarbejdere på arbejdspladsen. Hvilke uddannelses- og arbejdserfaringer bringer ledere og medarbejdere med sig ind på arbejdspladsen Hvilke ønsker og mål har de til arbejdet og til arbejdspladsen (jfr. kokke) 5

6 Læreprocesser i arbejdet: Naturlige læreprocesser : Det er processer, der er uadskilleligt forbundet med og integreret i arbejdsprocesser. Arbejdet er læring og omvendt. Det forekommer løbende og er en integreret del af de grundlæggende processer, der udvikler et menneske og dets identitet. (Woercom, 2003) 6

7 Refleksionsteori Refleksion drejer sig om rekonstruktion af viden og mening. Refleksion er basal for arbejdspladslæring og praksis. Refleksion er grundlæggende. Det indebærer, at medarbejderne har rum og tid til at reflektere over deres arbejde ved at modtage feedback på, hvad de gør og hvordan de gør det (eksempel med viskestykke på skraldespanden). 7

8 Infoskærmen Ledere i små køkkener: 1:Projektet har påvirket til at tænke nogle ting igennem og det har måske fået flyttet nogle vaner. Det har været en øjenåbner, f.eks. at bakterier kan gå gennem en handske. 2: Der har ikke været så meget tid til at kigge på skærmen, og der har ikke været noget, som de kunne bruge og introducere i deres hverdag 8

9 Infoskærmen fortsat Ledere i store køkkener: Tror at skærmen har været en øjenåbner for nogen. Hvis man skal fortsætte med skærmen, skal man ind og lave noget nyt. Mener at det har betydet lidt for arbejdet. Tror nogle har ændret vaner. Påpeger at nogle har ændret vaner derhjemme. 9

10 Kokkene har ikke kigget på skærmen, kun kastet et blik på den. Kokkene gider ikke sådan noget pjat. Har indtryk af at de ufaglærte og ernæringsassistenterne har været glade for den og kigger på den. Skærmen har ikke afsløret nogle huller i deres viden. Men der er gjort mere ud af at vaske hænder, ikke kun at stikke (fingrene) ind. Lederen har herudover pointeret, at de skal huske at tælle til 15 sekunder. (-men de overholder ikke reglen, der er ingen forbedringer hverken mht. antal gange eller tid, viser kameraet) 10

11 Medarbejdere: De siger, at de ikke har ændret adfærd eller vaner. De synes ikke, de lærte noget ved det, undtagen det at bakterier kan gå gennem en handske. Det har mere været en reminder og en øjenåbner, som har fået dem til at tænke. Det har ikke betydet så meget på arbejdet. Der har de ikke ændret adfærd, men derimod derhjemme. Skærmen har givet anledning til nemmere at overholde reglen om sygdom (kok). 11

12 Infoskærmen Både ledere og medarbejdere siger, at der er blevet talt sammen om billederne, både medarbejdere indbyrdes, men også leder og medarbejdere sammen. Nogle føler, at visse af skærmbillederne taler ned til folk Der er forskel på, hvor meget der er talt om det hygiejnefaglige til forskel fra diskussioner om de enkelte billeder (f.eks. det døde barn, de bare rumper). 12

13 Ledere i små køkkener: Hygiejnequiz 1: De kan næsten ikke nå at lave den, men de gør deres bedste. Men ikke et redskab til bruge i løbet af dagen. Hverken ipad eller skærm. (kok) Kunne bruges i forhold til at få strammet op på hygiejnen. Synes emneopbygget quiz kunne være en god idé. 2: Måske har det ændret lidt på arbejdsgangen. 13

14 Hygiejnequiz Ledere i store køkkener: Ved ikke om quizzen er interessant fordi Ipaden er ny og sjov Der har ingen kobling været til arbejdet Medarbejdere: Quizzen har givet anledning til, at nogle vaner er ændret lidt, men svært at sætte en finger på, hvad det har gjort. De har ændret vaner inde i hovedet. (Jfr. spørgeskema) 14

15 Hygiejnequiz, medarbejdere Man får opfrisket viden. Har lært af quizzen, man skal vaske hænder før man tager handsker på. Egenkontrol og hygiejne interesserer ikke så meget. Da han blev udlært, gik man ikke op i det. Det var før egenkontrol og alt det der. Han har aldrig haft det. (Kok) 15

16 Barrierer Der er ikke så meget tid til at kigge på infoskærmen eller lave en quiz. Der bliver mere og mere travlt, så nogle føler, at rengøringen hænger i bremser en gang i mellem. Der er for mange udløbende kontroller. I perioder kan de simpelthen ikke nå det. Det er ikke fordi de ikke har lyst eller gider, Det er fordi, de simpelthen ikke har tid 16

17 Forslag Hvis man skal have en infoskærm, skal der noget nyt på rimeligt tit, men den skal ikke køre hele tiden. Den skal køre 2 gange om dagen og må også gerne indeholde noget om arbejdsmiljø eller andre emner. Emneopbygget quiz ville være brugbart for dem. Den skal være bygget op, så man kan vælge kategorier. Det ville afsløre faldgrupperne i køkkenet. Det vil blive målbart, for man kan se, hvor der skal sættes ind. 17

18 Konklusion Reminder. Alle mener selv, at de er opdaterede med det præsenterede stof. Selv om noget er ny viden, så ændrer ingen adfærd på jobbet, men nogle gør det derhjemme. Specielt lederne tror, det har ændret lidt, men de kan ikke sætte ord på hvad. 18

19 Konklusion Argumentet er, at medarbejderne har talt sammen om både billeder og quiz, og at man bliver påvirket af at se på billederne. Der er behov for yderligere at undersøge brugen af IT-værktøjer i længere tid. Vigtigt med inddragelse af lederne til at give feedback til medarbejderne og dermed sætte gang i refleksionsprocesser. Lederen skal selv være det gode forbillede 19

20 Konklusion Det teknisk-organisatoriske arbejdsmiljø - arbejdsdeling og arbejdsindhold - autonomi og kvalifikationsanvendelse - muligheder for social interaktion - belastninger Arbejds- og tidspres skal ikke være for stort Erfaringer med egenkontrolprogrammet viser, at i begyndelsen føltes det som en ekstrabelastning, men medarbejderne vænnede sig hurtigt til det Medarbejdernes læringsforløb - arbejdserfaring - uddannelse - social baggrund Lederen giver feedback, giver tid og rum til refleksion LÆRING PÅ ARBEJDSPLADSEN Det sociale læringsmiljø - arbejdsfællesskaber - kulturelle fællesskaber - politiske fællesskaber 20

21 Tak for opmærksomheden! 21