Projektet er et samarbejde mellem Lemvig Kommune, Holstebro Kommune samt Kystdirektoratet/Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg.

Transkript

1 Lemvig Kommune, Teknik og Miljø Holstebro Kommune, Teknik og Miljø Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg Kystdirektoratet J.nr. 19/ Ref. Hanne Rungø Hilligsøe Dispensation til afgravning af bagskråning i en 5 årig periode inden for klitfredningen på Torsmindetangen i Lemvig Kommune og Holstebro Kommune Ansøgning Kystdirektoratet/Kystzoneforvaltning har den 11. april 2019 modtaget en ansøgning fra Lemvig Kommune og Holstebro Kommune om dispensation fra klitfredningen til afgravning af bagskråninger på de strækninger på Torsmindetangen, hvor der er størst problemer med sandfygning på kørebanen (Torsmindevej). Tilsvarende afgravning blev foretaget i Ansøgningen vedrører arealer, der ejes af Kystdirektoratet (matr. nr. 90 Hovedejerlavet, Fjaltring, matr. nr. 90a Klitengene, Bøvling og matr. nr. 179 Sdr. Nissum Mark, Sdr. Nissum). Projektet er et samarbejde mellem Lemvig Kommune, Holstebro Kommune samt Kystdirektoratet/Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg. Afgørelse Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 1 65b, stk. 1, jf. 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen 2 1, jf. 4 til afgravning af bagskråninger som beskrevet i ansøgningen. Dispensationen vedrører alene klitfredningen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevarenævnet konkret bestemmer andet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse 2 Bekendtgørelse nr af 21. august 2018 af bekendtgørelse om klitfredning Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 Vilkår Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: - Dispensationen er gyldig i perioden fra den 1. august 2019 til den 1. august 2024, dog må arbejdet ikke udføres i dværgternens yngleperiode 1. maj-15. juli. - Efter endt arbejde skal der plantes hjælme på blottede sandflader med henblik på dæmpning af fremtidig sandflugt. Redegørelse for sagen Matr. nr. 90 Hovedejerlavet, Fjaltring, matr. nr. 90a Klitengene, Bøvling og matr. nr. 179 Sdr. Nissum Mark, Sdr. Nissum er i deres helhed beliggende inden for klitfredningslinjen. På grund af sandflugt på Torsmindetangen har Holstebro Kommune og Lemvig Kommune indgået et samarbejde med Kystdirektoratet/Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg omkring afgravning af bagskråninger på de strækninger, hvor sandfygningen er størst. Tilsvarende afgravning blev foretaget i 2008 på baggrund af dispensation fra Miljøcenter Ringkøbing (daværende myndighed for klitfredning). Klitterne er nogle steder rykket så langt ud mod kørebanen, at sandet fyger ud på vejen og regnvand ikke kan ledes væk fra kørebanen. Dette er til gene for trafikken og udgør en trafiksikkerhedsmæssig risiko. Endvidere bevirker det, at vejen vil blive vanskelig fortsat at holde farbar. Ifølge ansøgningen er den eneste realistiske løsning at rykke klitten tilbage mod vest, så afstanden til kørebanen bliver ca. 10 meter. Det bortgravede sand placeres i en forklit på stranden umiddelbart vest for den bevoksede klit. Ansøger vurderer, at der indledningsvist skal flyttes ca m 3 sand, der for den største dels vedkommende er beliggende på den nordlige del af tangen. Den samlede strækning, hvor der planlægges afgravning af bagskråning, er ca. 3,7 km. Endvidere fremgår det af ansøgningen, at det i 2008 igangsatte arbejde med at lukke flest mulige af de havveje og stier, der går over klitten, vil blive fortsat. De officielle redningsveje bibeholdes. I forbindelse med afgravning af klitten vil overjorden med vegetation blive rømmet af og lagt til side, mens der graves. Herefter kan den lægges tilbage på de blottede sandflader på østsiden af klitten for at hindre ny sandflugt herfra. Kystdirektoratet /Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg vil desuden foretage en nytilplantning af hjælme til dæmpning af sandflugten. Arbejdet ønskes gennemført i august/september Da sandflugten også vil pågå i årene fremover ansøges der dog om en dispensation for 5 år, så der er mulighed for at gribe ind på lokale steder ved behov. Strækningerne i henholdsvis Lemvig Kommune og Holstebro Kommune fremgår af kortene i figur 1 og 2. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 Figur 1. Kort fra ansøgningen. Den røde markering viser den nordlige strækning (Lemvig Kommune), hvor der er planlagt afgravning af bagskråning. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)

4 Figur 2. Kort fra ansøgningen. De røde markeringer viser de sydlige strækninger (Holstebro Kommune), hvor der er planlagt afgravning af bagskråning. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)

5 Arbejdspladser I arbejdsperioden vil der blive opstillet en mandskabsvogn på én af de holdebaner, der er langs hovedvejen (på vestsiden). I forbindelse med disse holdebaner er der adgang til stranden via eksisterende redningsveje, som vil blive anvendt som adgang til stranden med de afgravede sandmaterialer. Natura 2000 Som det fremgår af ovenstående giver sandfygningen store problemer for trafikken på Torsmindetangen, men sandfygningen er ifølge ansøgningen også et problem i forhold til strandengene, der ligger umiddelbart øst for Torsmindevej mod Nissum Fjord, idet de fugtige enge med tiden vil blive tørre. Strandengene er en del af Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord (habitatområde nr. 58, fuglebeskyttelsesområde nr. 38 og Ramsarområde nr. 4), jf. bekendtgørelse nr af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter. Udpegningsgrundlagene for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet ses i figur 3 og 4. Figur 3. Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 58. Figur 4. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde nr. 38. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 Lemvig Kommune har i notat af den 3. maj 2019, der er vedlagt ansøgningen, foretaget en foreløbig vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-område nr. 65 væsentligt. I Lemvig Kommunes vurdering fremgår, at forskydningen af klitten væk fra Natura 2000 området vil gavne især ynglefugle på strandengene langs med Torsmindevejen, ligesom det vil gavne vegetationen på strandengene, der ellers bliver gradvist tørrere som følge af sandtilførsel fra klitten. Det vurderes at projektet ikke vil påvirke næringsstofbelastningen af fjorden eller have nogen indflydelse på arterne på udpegningsgrundlaget. Den foreløbige vurdering viser, at påvirkningen ikke vil være væsentlig, og dermed, at der ikke skal udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering. Bilag IV-arter Lemvig Kommune har ligeledes i notatet af den 3. maj 2019 foretaget en vurdering af projektets påvirkning af arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Det er kommunens vurdering, at selve projektområdet, som det fremstår i dag, ikke er et potentielt væsentligt leve- eller fourageringsted for bilag IV-arter. Der vurderes dermed på kort sigt ikke at ske en væsentlig negativ påvirkning i forbindelse med afgravningen. Projektområdet ligger inden for det geografiske udbredelsesområde for følgende bilagsarter: Vandflagermus, sydflagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse. Vand- og sydflagermus: Vand- og sydflagermus er vidt udbredt og almindeligt forekommende. Vinterkvartererne for vandflagermus er især kalkgruber, klippespalter og kældre. Sommerkvartererne er som regel hule træer i skove og parker. Sydflagermusen er derimod tilknyttet bebyggelse, og huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer. Vandflagermusens jagtområder er først og fremmest over søer, damme og større vandløb, den kan dog nogle gange jage over eller mellem gamle træer i park, skov og langs skovbryn m.v. Desuden tjener skovbryn ofte som ledelinjer i landskabet. Sydflagermusens foretrukne jagtområder er mosaiklandskaber med spredte løvskove, åbne marker, levende hegn, enlige træer, parker og haver. Lemvig Kommune vurderer, at området ikke udgør væsentlige leve- eller fourageringsteder for de to flagermusarter, da der mangler træer i området. Markfirben: Markfirbenet er udbredt over det meste af Danmark, dog er det sjældent i bl.a. den vestlige del af Midtjylland. Markfirben findes på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder. Velegnede områder for større bestande af markfirben er forholdsvis afvekslende landskaber med spredt beplantning men med åbne solvendte skrænter, løs jord og partier med ringe eller intet plantedække. Sten, grene, træstammer o. lign. er velegnede som rastesteder og solepladser. Lemvig Kommune vurderer, at de områder af klitten tættest ved Torsmindevejen har været etableret i så kort en tid, at der ikke har indfundet sig nogen væsentlig bestand af markfirben i dem. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 6

7 Spidssnudet frø: Spidssnudet frø findes overalt i Danmark, men er gået meget tilbage og er nogle steder blevet en sjælden art. Spidssnudet frø raster ofte i hulheder i jorden i løvskove med lysåbne dele eller på sydvendte kystskrænter, haver, eng- og overdrevsområder, græsmarker og smålunde. De overvintrer på steder, der er frostfrie og fri for oversvømmelse, fx stendiger, sten og kvasbunker, skove, jorddiger, levende hegn og kystskrænter. Yngleområderne er vandhuller, der ikke er forurenede eller overskyggede. I vandhuller med fisk er ynglesuccesen som regel dårlig eller helt i bund. Lemvig Kommune vurderer, at enge ved Nissum Fjord er gode områder for frøer, og i den forbindelse er det betydende at de fugtige områder på engene ikke sander til. Strandtudse: Strandtudse kendes fra hele landet, men er nu blevet sjælden mange steder. Strandtudsens rasteområder er åbne arealer med ingen eller meget lav bevoksning, typisk klitter, enge og strandenge, men også dyrkede marker. Om dagen ligger strandtudsen nedgravet i rasteområdet. Strandtudsens yngleområder er midlertidige vandfyldte områder, der er fri for bevoksning, f.eks. lavvandede områder på afgræssede strandenge og fugtige lavninger. Lemvig Kommune vurderer, at især strandenge og våde lavninger modfjorden med stor sandsynlighed er væsentlige raste- og ynglesteder for strandtudse. Det er derfor vigtigt at forhindre tilsanding af engarealerne øst for Torsmindevejen. Lemvig Kommune vurderer, at projektet samlet set ikke vil skade bilag IV-arterne og eventuelt have en gunstig virkning i forhold til især padderne på strandengen øst for Torsmindevejen. VVM-screening Lemvig Kommune har den 27. maj 2019 foretaget en VVM-screening af projektet og truffet afgørelse om, at der ikke kræves miljøvurdering og tilladelse, da projektet ikke vil få væsentlig indvirkning på miljø, jf. 21 i miljøvurderingsloven. Lovgivning Af naturbeskyttelseslovens 8 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke foretages gravearbejder, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. 65b. Af klitfredningsbekendtgørelsens 1 fremgår det, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 7

8 sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejder. Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. 4. Klitfredningen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af de klitfredede arealer. Før der gives dispensation fra klitfredningen, skal der ifølge bekendtgørelse nr af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 8, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at opretholdelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig kørebane på Torsmindetangen har stor samfundsmæssig betydning, idet Torsmindevej udgør den eneste trafikforbindelse til og fra Torsminde. Det er således direktoratets vurdering, at der er et reelt behov for igen at foretage et indgreb mod sandflugten på strækningen. Kystdirektoratet vurderer endvidere, at ansøger har tilrettelagt projektet således, at der på trods af det forholdsvis store indgreb er taget de nødvendige hensyn til kystlandskabet og dets bevarelse. Som følge af sandfygningen fremstår klitterne på de pågældende strækninger i dag som et dynamisk landskab med åbne sandflader, og umiddelbart efter den planlagte afgravning vil klitskråningerne mod øst fortsat fremstå som sådan. Det afgravede sandmateriale placeres i en forklit eller vold på stranden umiddelbart vest for den bevoksede klit. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der relativt hurtigt vil samle sig fygesand bag ved volden, ligesom overfladesand, der blæses af fra selve volden vil falde ned på læsiden, hvorved den kunstigt skabte forklit i løbet af vinteren vil komme til at se naturlig ud. Efter tilplantningen med hjælme vil klitterne med tiden blive grønne og mere stabile, hvorved risikoen for yderligere sandflugt reduceres. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 8

9 Natura 2000 Afgravningen foretages uden for Natura 2000-området, der ligger øst for vejen. Lemvig Kommune har vurderet, at forskydningen af klitten væk fra Natura 2000 området vil gavne især ynglefugle på strandengene langs med Torsmindevejen, ligesom det vil gavne vegetationen på strandengene, der ellers bliver gradvist tørrere som følge af sandtilførsel fra klitten. Lemvig Kommune vurderer, at projektet ikke vil påvirke næringsstofbelastningen af fjorden eller have nogen indflydelse på arterne på udpegningsgrundlaget. Den samlede vurdering viser, at påvirkningen ikke vil være væsentlig, og dermed, at der ikke skal udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering. Kystdirektoratet finder ikke anledning til at tilsidesætte denne vurdering, og det er således Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt i negativ retning, men at projektet derimod kan have en positiv effekt på Natura 2000-området. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der er stillet vilkår om, at arbejdet ikke må udføres i dværgternernes yngleperiode. Bilag IV-arter Lemvig Kommune har vurderet, at projektet samlet set ikke vil skade bilag IVarterne og eventuelt have en gunstig virkning i forhold til især padderne på strandengen øst for Torsmindevejen. Kystdirektoratet finder ikke anledning til at tilsidesætte denne vurdering, og projektet vil efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Samlet vurdering Efter en samlet vurdering og på ovenstående grundlag finder Kystdirektoratet, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra klitfredningens forbud mod tilstandsændringer. Dispensationen er meddelt på de på side 2 nævnte vilkår. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens 86: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 9

10 landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på via eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Med venlig hilsen Hanne Rungø Hilligsøe AC-fuldmægtig, Kystzoneforvaltning hrh@kyst.dk Afgørelsen er sendt til: Lemvig Kommune, hanne.underbjerg@lemvig.dk; lemvig@lemvig.dk / teknik@lemvig.dk Holstebro Kommune, kommunen@holstebro.dk / naturogmiljo@holstebro.dk Kystdirektoratet Kystbeskyttelses, Drift og Anlæg, ozd@kyst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, lemvig@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro, holstebro@dn.dk Friluftsrådet centralt: fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd limfjordsyd@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, lemvig@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Holstebro, holstebro@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, jyllandskredsen@botaniskforening.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, miljo@kano-kajak.dk Danmarks Jægerforbund, sager@jaegerne.dk Naturstyrelsen, Vestjylland, vjy@nst.dk Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 10