Indkaldelse af ideer og forslag. Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose - høringsfrist den 16. november 2012

Transkript

1 Indkaldelse af ideer og forslag Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose - høringsfrist den 16. november 2012 November 2012

2 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december Reglerne i bekendtgørelsen skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal belyse, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: - Mennesker, fauna og flora - Jordbund, vand, luft, klima og landskab - Materielle goder og kulturarv - Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med det tillæg til kommuneplanen, som giver retningslinjer og/eller rammer for den fremtidige lokalplanlægning for projektet. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som VVM-myndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering. Læs mere om miljøvurderinger og VVM på Kolofon Titel: Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9 Emneord: Naturgenopretning, højmose, Lille Vildmose, Birke Sø, Purkerfenner, Smidiefenner, Tofte Sø og mose Udgiver: Naturstyrelsen, Tværgående planlægning Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2012 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig Må citeres med kildeangivelse.

3 Indkaldelse af ideer og forslag Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose - høringsfrist den 16. november 2012 Højmosevegetation i Tofte Mose Indholdsfortegnelse Hvad er VVM?...2 Kolofon...2 Indholdsfortegnelse Naturgenopretning Lille Vildmose Indledning Projektbeskrivelse Projektets miljøpåvirkninger Afgørelse om VVM-pligt og VVM-redegørelse Afgørelse om VVM-pligt VVM-redegørelsen Det videre forløb Idefase Hvad er til debat? Hvordan giver du din mening til kende? Den videre proces...14

4 Projektområdet i Ll. Vildmose

5 1 Naturgenopretning Lille Vildmose 1.1 Indledning Historie For mere end år siden lå kystlinen i området mellem Mulbjerge og Als længere inde i landet end i dag. Under den geologisk betingede landhævning i området der efterhånden skubbede kystlinien mod øst - skete der gradvist en afsnøring af en kystlagune med brakvand. Efterhånden som kontakten til havet blev helt afsnøret, udviklede lagunen sig til en fersk sø. Det er det område, vi i dag kender som Lille Vildmose. Søen udviklede sig og den fik efterhånden et meget lavt næringsindhold. Dette begunstigede efterfølgende vækst af sphagnum-mosser (tørvemosser) som bredte sig på store arealer og dannede en stor sammenhængende højmose. Ordet højmose kommer af, at mosens overflade kan være højt hævet over det omgivende terræn. Det skyldes, at mosplanterne ikke nedbrydes efterhånden som de dør. De bevares i det sure og iltfri vand, hvilket betyder, at der gradvist opbygges mere og mere materiale ovenpå, og de levende tørvemosser, der vokser ovenpå det døde materiale, ender med at leve alene af nedbøren, da de ikke længere kan trække vand og næringsstoffer op nedefra. Desuden var der i Ll. Vildmose fire søer, som ikke udviklede sig til højmose, men fortsat lå med åbne vandflader midt i højmosen, nemlig Tofte Sø, Birke Sø. Lille Sø og Mølle Sø. I dag henligger Tofte Mose stadig urørt som højmose, men med alvorlige udtørringsproblemer i den nordlige kant, hvor der er sket intensiv udvinding af tørv til sphagnum-produktion. Alle søerne blev afvandet mhp. landbrugsmæssig udnyttelse. Imidlertid er Tofte Sø efterfølgende genskabt i 1973 og Lille Sø i Men Birke Sø er fortsat afvandet og giver som tørveindvindingen en hydrologisk gradient, der afvander Tofte Mose. De fire delprojekter projektområde C2, C3, C4 og C9 Formålet med dette projekt er at bevare den eksisterende højmose (Tofte Mose) ved at mindske afvandingen fra mosen, at genskabe Birke Sø og at bevare de rester af tørv der findes i området nordvest for mosen (Smidie- og Purkerfenner) gennem vandstandshævning for derved at skabe de rette betingelser for at områderne på lang sigt kan udvikle sig til højmose igen.. Det sker ved at gennemføre fire delprojekter (se beliggenhed på luftfoto og kort): Vandstandshævning i Purkerfenner - projekt C4 Vandstandshævning i Smidiefenner - projekt C3 Genetablering af Birke Sø - projekt C2 Etablering af dæmning sydøst for Birke Sø langs nordkanten af Tofte Mose projekt C9

6 De fire projekter har en hydrologisk sammenhæng og behandles derfor sammen. Der er krav om, at der udarbejdes en VVM-redegørelse for disse delprojekter og dette idéoplæg er startfasen på arbejdet med at udarbejde selve VVMredegørelsen. Life-projektet Med EU-støtte fra de såkaldte LIFE+ Nature-midler gennemfører Aage V. Jensen Naturfond, Aalborg Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab et stort naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose. Projektet startede i 2011 og fortsætter til 31. december Målet er bl.a. at sikre de bevarede højmoseområder for fremtiden og samtidig skabe forudsætninger for, at nedbrudte dele af højmosen kan gendannes. Parterne har et budget på 41 millioner kroner til rådighed. LIFE+ projektet består af flere delprojekter forskellige steder i mosen. Dette debatoplæg omhandler fire af disse delprojekter. Projektområderne ses på luftfoto nedenfor, luftfotoet er fra Fredningen Genopretningsprojektet finder sted inden for Danmarks hidtil største fredede landområde på 7600 ha. Lille Vildmose-fredningen omfatter mere end halvdelen af Danmarks samlede areal af højmose. Fredningen trådte i kraft d. 20/ Fredningens formål omfatter bl.a.:

7 at sikre og forbedre den landskabelige helhed, der er knyttet til Lille Vildmoses oprindelige udstrækning at bevare naturværdier og videnskabelige værdier - der især er knyttet til de naturlige højmoser at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som udgør grundlaget for områdets udpegning som EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde at sikre mulighed for naturgenopretning i overensstemmelse med ovennævnte mål Disse delmål fremmes ved de fire delprojekter. Natura 2000-området Også i vesteuropæisk perspektiv er området betydende, da det er den største intakte lavlands-højmose i Vesturopa. Derfor er områdets ha udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på EU-niveau, nærmere bestemt som Natura 2000-område nr. 17, Habitatområde H18, Fuglebeskyttelsesområde F7. Det betyder, at Danmark er internationalt forpligtet til at tage vare på naturværdierne. Der er derfor udarbejdet en Natura 2000-plan for området. Den hedder Natura plan , Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Der er i planen særligt fokus på at bevare og udvide højmose. Af vigtige naturtyper findes i området: højmose, nedbrudt højmose, og søer. Blandt beskyttede arter kan nævnes: Odder, Flagermus, Kongeørn og Trane. 1.2 Projektbeskrivelse Delprojekt C2 Genopretning af Birke Sø, 130 ha Birke Sø blev afvandet til landbrugsformål i Indtil da var søen en lavvandet sø. Planen er at genskabe søens oprindelige vandspejl på ca. 130 ha. I dag henligger søområdet som permanent græs, hvor der sker afgræsning og slæt. Ca. halvdelen af søområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 som naturtypen eng. Dette areal er besigtiget af Aalborg Kommune og vurderingen er, at der er tale om artsfattige engarealer med relativt dårlig naturkvalitet. Søetableringen forventes til gengæld at give arealet en stor biologisk værdi som sø. Ligeledes er højmosen en mere sjælden og højt prioriteret naturtype end eng, hvorfor beskyttelsen af denne træder i forgrunden. Søen er omgivet af dybe kanaler. Ved udløb af den kommende sø, vil der således være en niveauforskel på ca. 3m fra vandspejl til grøftens bund. Eftersom der er afgravet tørv i områderne omkring Birke Sø, og fordi der er sket en sætning i hele området, genskabes søen dog ikke til oprindeligt vandspejlsniveau. Søens maksimale vandspejl vil komme til at ligge i niveau med de omkringliggende søer Tofte Sø og Lillesø. Det vil blive nødvendigt at etablere et dige omkring den nordlige kant af søen samt at hæve vejfladen på Vildmosevej over et stræk mellem Birke Sø og Lillesø. Birkesøvej løber i dag

8 tværs gennem området, denne vej flyttes til en ny placering, således at der fortsat gives adgang til området. Søen bliver fladvandet med en gennemsnitlig dybde på ca. 70 cm og på de dybeste steder vil den blive ca. 1,5 m dyb. Ca. 85 ha vil få en vanddybde over 75 cm og dermed fremstå som permanent åben søflade. Landbrugsdriftens miljøpåvirkning vil ophøre, og der vil med søen blive skabt et værdifuldt fugleområde og landskabeligt set vil man vende tilbage til en situation tættere på den, der var før den menneskelige indgriben. En væsentlig funktion af søen bliver, at den bidrager til at mindske udtørring fra Tofte Moses nordkant, idet søetableringen vil give en generel vandstandshævning i området. Hermed forfølges Natura 2000-planen og fredningens formål for området. Delprojekt C3 Vandstandshævning i Smidiefenner, 110 ha Formålet med dette projekt er dels at beskytte nordkanten af Tofte Mose mod yderligere udtørring, dels at starte genopretning af højmose på de tidligere tørveindvindingsarealer og græsfenner i Smidiefenner. Desuden vil fragmentering af moserne i Tofte og Portlandmosen blive standset og sikre spredningsmuligheder for arter som traner, sommerfuglen mose-randøje og planten soldug. Smidiefenner udgøres af ca. 110 ha med henholdsvis græsningsfenner i den nordlige del samt tidligere tørveindvindingsområder i den sydlige del. Som følge af tørveindvindingen i områdets sydlige del er der fremkommet et meget markant terrænspring på op mod 2-3 meter mellem selve højmosefladen i Tofte Mose og tørveindvindingsområdet. Dette terrænspring fremstår flere steder som en næsten lodret tørvevæg og udgør i dag to alvorlige trusler mod højmosen. For det første betyder den store terrænforskel også en stor hydrologisk gradient, det forårsager udsivning af vand og dermed udtørring af højmosen. For det andet er der tegn på at selve højmosen er ved at skride ud i Smidiefenner. Dette ses i terrænet ved, at der parallelt med mosekanten flere steder er dannet brede sprækker i tørven. Dette kan i værste fald medføre større udskridninger af dele af mosefladen ud i Smidiefenner med risiko for stor skade på mosens hydrologi. Projektet vil omfatte etablering af en dæmning langs tørvekanten mod Tofte Mose. Dæmningen vil bestå af mineraljord, og der indbygges en vandstandsende membran. Jorden til dæmningen tages fra de tilstødende arealer i Smidiefenner, hvor der i dag flere steder kun er et mindre lag tørv over mineraljorden. Dæmningen vil blive overlejret med tørv fra kanten af højmosen. Dæmningen får en overkant på højde med eller en smule højere end den eksisterende højmosekant, og forventes derfor ikke at blive synlig i landskabet. Den anden del af projektet består i at hæve vandstanden i Smidiefenner. Der etableres lave diger på tværs af fennerne og dræn og grøfter lukkes blandt andet ved hjælp af stemmeværker på tværs af grøfter. Der vil blive etableret enkelte lave di-

9 ger mod vest og enkelte grøfter vil blive rørlagt for derved at sikre dyrkede marker og Haslevgaard Å mod påvirkning fra projektet. Projektet forventes at medføre, at hovedparten af de sydlige arealer, der ligger nærmest Tofte Mose, vil blive vanddækkede enten permanent eller i kortere perioder af året. Græsfennerne i den nordlige del af området vil ikke blive vanddækkede. Det forventes, at projektet vil sikre, at området udvikler sig mod egentlig højmose eller andre næringsfattige mosetyper, samt at området vil blive en værdifuld biotop for områdets fugle- og dyreliv. Etablering af dæmningen mod Tofte Mose er afgørende for at sikre, at afvandingen af højmosen stoppes, samt at der ikke opstår større udskridninger og sprækkedannelser på mosefladen. Delprojekt C4 Vandstandshævning i Purkerfenner, 165 ha Formålet med dette projekt er ved vandstandshævning at skabe de optimale betingelser for, at Purkerfenner på lang sigt kan udvikle sig mod højmose og andre mosetyper, samt at sikre den hydrologiske sammenhæng mellem højmosearealerne mod nord (Portlandmosen) og syd (Tofte Mose) og derved mindske fragmenteringen af de eksisterende arealer med højmose i Lille Vildmose. Purkerfenner udgøres af de ca. 165 ha. græsningsfenner og tørveindvindingsområder, der ligger mellem Birke Sø mod øst og Purkerne mod vest, samt mellem vejene Vildmosevej mod nord og Langelinie mod syd. Området dræner mod øst. For at sikre høj vandstand i området vil den eksisterende afvanding af området mød øst blive stoppet ved hjælp af tildækning af grøfter med tørvejord eller ved etablering af spunsvægge på tværs af områdets grøfter. Vandstandshævningen i området forventes at medføre, at flere af de arealer, hvor der indtil fornylig har været indvundet tørv, vil blive vandfyldte og de vil fremstå som enten permanente eller temporære vandflader. Områdets græsfenner vil ikke blive vanddækkede. På lang sigt forventes det, at projektet vil sikre, at området udvikler sig mod egentlig højmose eller andre næringsfattige mosetyper, samt at området vil blive en værdifuld biotop for områdets fugle- og dyreliv. Delprojekt C9 Sikring af den nordøstlige del af Tofte Mose mod udtørring Formålet med dette projekt er at mindske udsivningen af vand fra nordkanten af Tofte Mose. Det gøres ved at etablere et dige med en indbygget membran langs mosens nordkant. Den nordøstlige del af Tofte Mose, dvs. området øst for Birke Sø og Tofte Sø, fremstår i dag som et af de mest udtørrede højmosearealer i Tofte Mose-

10 komplekset. Dette ses bl.a. ved at dele af området er under tilgroning i birk, og at der kun er relativt få og spredte forekomster af hovedparten af de sphagnum-arter og andre højmose-arter, der er karakteristiske for højmoser i god naturtilstand. Områderne nord for denne del af Tofte Mose ligger i fredningens landbrugszone og dyrkes med landbrugsafgrøder som fx kartofler og korn. På hovedparten af arealerne har der desuden været indvundet tørv. På overgangen mellem højmosefladen og landbrugsarealerne går en dyb afvandingsgrøft, som sikrer at de marker der ligger nord for mosen ikke bliver vandlidende. Som følge af den dybe afvandingsgrøft og det store terrænspring mellem højmosefladen mod syd og landbrugsarealerne mod nord sker der en fortsat udsivning af vand fra højmosen. Projektet vil omfatte etablering af et jorddige med en indbygget membran, der er uigennemtrængelig for vand. Diget vil blive etableret på en strækning på meter. På nordsiden af diget skal der etableres en afvandingsgrøft, som skal sikre den fortsatte afvanding af landbrugsarealerne. Diget vil blive anlagt i omtrent samme højde som den eksisterende højmosekant eller en smule højere afhængigt af den konkrete profil af højmosen. Som følge af projektet forventes udsivningen af vand fra den nordøstlige del af Tofte Mose at blive reduceret væsentligt. I første omgang forventes vandstanden hævet markant på i alt ca. 10 ha højmose langs mosens nordkant. På langt sigt vil den positive effekt på store dele af den nordøstlige del af Tofte Mose være større, idet vandstandsgradienten mellem de centrale dele af området og mosens nordkant vil blive markant mindre end den er i dag. 1.3 Projektets miljøpåvirkninger Projektet omfatter aktiviteter, der er krævet for at leve op til kravene til beskyttelse af Natura 2000-området og for at forfølge fredningens formål. Projektets miljøpåvirkning er derfor først og fremmest at sikre Tofte Mose mod yderligere udtørring som følge af den hydrologiske gradient, der i dag eksisterer i mosens nordlige kant. Dertil opnås væsentlige biotoper for fuglelivet som følge af genetableringen af Birke Sø samt de øvrige vandspejl, der opstår i dele af Purker- og Smidiefenner ved vandstandshævning. Landskabeligt set bringes landskabet i det ca. 400 ha store område endvidere tilbage til en situation, der ligger tættere på situationen før menneskelig aktivitet. Der sker en umiddelbar beskyttelse af den tilbageværende tørvevegetation i Purkerfenner og Smidiefenner, og med tiden forventes denne vegetation at kunne øges, og dermed forøge højmosearealet.

11 2 Afgørelse om VVM-pligt og VVMredegørelse 2.1 Afgørelse om VVM-pligt Projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen er anført i bilag 1 og 2. Anlægsprojekter opført på bilag 2 skal underkastes en screening, som skal afgøre, om de kan antages at kunne påvirke miljøet så væsentligt, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Naturstyrelsen Tværgående planlægning har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2 under følgende punkter: 11d, Anlæg af veje. 11g, Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand. 11f, Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. På baggrund af en VVM-screening er der truffet afgørelse om, at det anmeldte projekt er VVM-pligtigt. VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlægget ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og før der er meddelt tilladelse til projektet. Naturstyrelsen Tværgående planlægning er VVM-myndighed og forestår VVM-processen. Myndigheden kan på baggrund af VVM-processen stille krav om afværgeforanstaltninger, der skal mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af den berørte kommune. I dette tilfælde er Naturstyrelsen dog VVM-myndighed for projektet, da Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg, hvor staten er bygherre, hvilket er fastlagt i 11, stk. 5 i VVM-bekendtgørelsen. 2.2 VVM-redegørelsen Efter idéfasen skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, landskab, materielle goder, afledte samfundsøkonomiske forhold, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer.

12 Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, og vil danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige udformning af projektet. Samtidig skal redegørelsen og den offentlige høring heraf bidrage til at give VVM-myndigheden et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om projektet kan tillades gennemført og hvilke afværgeforanstaltninger, som eventuelt kan pålægges for at minimere eller forhindre miljøpåvirkninger. I VVM-redegørelsen vil der blive redegjort for en række miljøpåvirkninger, herunder bla: Konsekvenser for naturforhold, herunder særligt i relation til Natura områdernes udpegningsgrundlag Eventuelle påvirkninger i og omkring projektområdet som konsekvens af vandstandshævning Landskabelige påvirkninger Rekreative interesser Projektet vil desuden blive sammenlignet med alternativer, herunder 0- alternativet, hvor den eksisterende situation fastholdes.

13 3 Det videre forløb 3.1 Idefase Naturstyrelsen Tværgående planlægning inviterer alle til at komme med ideer og forslag til planlægningen for naturprojektet i Ll. Vildmose. Idefasen er første trin i det planlægningsarbejde, som indgår i VVM-processen. 3.2 Hvad er til debat? Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt. Derfor opfordres alle i denne første offentlighedsfase til at komme med spørgsmål, bemærkninger og emner, der ønskes belyst i VVM-redegørelsen. Det er også relevant at komme med forslag i forhold til miljøpåvirkninger, der særligt bør analyseres og belyses eller viderebringe lokal viden om særlige miljøforhold og hensyn til anden planlægning. Et af formålene med idefasen er, at borgere i området, som kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til emner i VVM-redegørelsen. De eksisterende miljøforhold vil blive beskrevet, og konsekvenser ved projektet både i anlægsfasen og på længere sigt vil blive vurderet. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der kan bringes i anvendelse for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel ske ved en grundig tilrettelæggelse af anlægsarbejdet og forskellige midlertidige foranstaltninger i denne periode. Sammen med VVMredegørelsen skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal ligeledes miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3.3 Hvordan giver du din mening til kende? Bemærkninger og kommentarer, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal være skriftlige. Send bidrag med elektronisk eller almindelig post til: Naturstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Telefon e-post aar@nst.dk Anfør venligst emnet: VVM for naturprojekt i Ll. Vildmose, journalnummer NST Materialet er offentliggjort den 1. november 2012, og bidrag skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 16. november Yderligere information kan findes

14 på Naturstyrelsens hjemmeside - Gå ind under VVM annonceringer. 3.4 Den videre proces Det mere konkrete og gennembearbejdede materiale i form af en VVMredegørelse og et forslag til kommuneplantillæg vil blive offentlig fremlagt i otte uger i det første halve år af Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger til Naturstyrelsen. Først derefter, og på baggrund af de indkomne bemærkninger og VVM-redegørelsens konklusioner, vil Naturstyrelsen kunne udstede kommuneplantillæg og VVM-tilladelse til projektet.

15 VVM for naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose Ideer og forslag kan frem til 16. november 2012 sendes til: Naturstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg eller som til: aar@nst.dk Anfør venligst emnet: VVM for naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose, j.nr. NST Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København