PROSPEKT FOR LILLE BARNOW

Transkript

1 Sommerfugleplan PROSPEKT FOR LILLE BARNOW Marts 2010

2 INTRODUKTION Universitetsparken er det oprindelige udgangspunkt for universitetet, hvor de første bygninger stod færdige i Bebyggelsens fremtoning er resultatet af en arkitektkonkurrence, vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Poul Stegmann sammen med havearkitekten C. Th. Sørensen. Omkring 1970 er Universitetsparken næsten fuldt udbygget: I de efterfølgende 30 år vokser universitetet hovedsagligt ved at ekspandere uden for Universitetsparken. De mest markante nye områder er Katrinebjerg, Langelandsgades Kaserne, Høegh Guldbergs Gades Kaserne, de tidligere hospitalskomplekser (Fødselsstiftelsen og Ortopædisk Hospital) samt Nobelparken. Med den udvikling gik universitetet fra at være fysisk klart afgrænset til at have en flersidet fremtoning med Nobelparkens røde mursten og Katrinebjergs mangefacetterede bygningsudtryk med en blanding af moderne universitetsbygninger, små virksomheder, butikscenter og boliger. Aarhus Universitet er i forlængelse af fusioner med en række af institutioner i færd med at udvikle en vision og strategier for den fremtidige fysiske udvikling. Der forventes en tilvækst i bygningsmassen på ca m² inden for 8000 Århus C. Arealet Lille Barnow udgør en central brik i puslespillet for udviklingen af Aarhus Universitet. Det bygningskompleks på m², der planlægges på arealet, bliver det centrale serviceområde og samlingspunkt, placeret midt imellem Universitetsparken, Kommunehospitalet, Nobelparken og det tidligere Ortopædiske Hospital. Aarhus Universitet er et markant eksempel på et universitet opbygget ud fra planlægning af et campus. Denne planlægningstilgang fastholdes og bruges til at redefi nere sammenhænge og gensidige relationer mellem Aarhus Universitet og omgivelserne Aarhus Universitet og byen Aarhus Universitet og hele verden Dette prospekt er skrevet på baggrund af den konsekvensanalyse for Lille Barnow, som er fremsendt til myndighedsbehandling hos Århus Kommune. Konsekvensanalysen er udgangspunkt for den første myndighedsbehandling. Den skal være afsluttet, inden lokalplanprocessen igangsættes. Under udarbejdelsen af konsekvensanalysen er den indledende beskrivelse af konceptet for bygningskomplekset udviklet. Samtidig har der været mange overvejelser om, hvorledes bygningskomplekset som en åben og inkluderende bygning kunne indgå såvel i Aarhus Universitets udvikling som i nærområdets og byens liv. 2

3 PROJEKTETS VISION Aarhus Universitets vision lyder: at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd. Aarhus Universitet ønsker at markere sig som et ledende og synligt internationalt universitet, hvor globalt samarbejde indgår som en naturlig del af universitetets kerneaktiviteter. Det planlagte højhus skal både være et ikon for Aarhus Universitet, danne indgangsport til et campusområde og stå som et nutidigt ikon for byen Århus som uddannelsesby. Højhuset skal nøjagtig som Statsbibliotekets bogtårn fra 1963 stå som et videnskabeligt fyrtårn for Campus Aarhus. Lille Barnow skal være bæredygtig i enhver betydning. Bæredygtighedskonceptet skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand, funderet på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Bebyggelsen på Lille Barnow er et vigtigt element i at opfylde Aarhus Universitets vision for den fysiske udbygning. På den ene side håndteres det at samle nært tilknyttede aktiviteter. Og på den anden side giver bebyggelsen mulighed for at håndtere en vifte af de udfordringer, man står over for: Fastholdelse og udvikling af Aarhus Universitets platform som universitet og markant kompetencecenter i krydsfeltet mellem forskning og erhvervsliv (private og offentlige aktører). Universitetets internationale og globale position; og dermed samarbejdspartnere på tværs af landegrænser. Fortsat at udvikle Aarhus Universitet som en markant profi l, der understøtter Århus image som uddannel- ses- og kulturby. En forøgelse i antallet af studerende fra ca til Det indgår i projektet, at der etableres undervisningsog konferencefaciliteter, som indretnings- og udstyrsmæssigt matcher de internationale forventninger; og som ikke findes i dag i et tilstrækkeligt omfang på Aarhus Universitet. De arealer i de eksisterende bygninger, som fraflyttes ved ibrugtagning af Lille Barnow, renoveres og ombygges, således at de enkelte institutter får bedre mulighed for at matche nutidige krav til et universitets lokaler og faciliteter. Udvidelsen af Aarhus Universitet med byggeriet på Lille Barnow skal således tilgodese det øgede behov for lokaler, der aktuelt er og som forventes at vokse i takt med den yderligere tilgang af studerende. Bygningen skal klart signalere overgangen mellem omverdenen og et universitetsmiljø bl.a ved at der etableres en fælles lærings- og erfaringsudvekslingszone. I fremtiden vil behovet for auditorier med plads til mere end 500 personer blive større om end det afdæmpes ved i øget omfang at gøre brug af teknologi til at forelæse i flere lokaler samtidig. Indretningen af mindst to auditorier hver med plads til mere end 500 skal skabe bedre rammer for afholdelse af konferencer og honorere det øgede behov for store auditorier til forelæsninger for hele årgange. Da der planlægges med gæsteboliger til forskere og gæsteforelæsere, og da bygningskonceptet fra begyndelsen dedikeres som et flerspektret, udadvendt videns- og kompetencecenter med fokus på formidling, understøttes rammerne for internationale konferencer. 3

4 UDVIKLINGSPERSPEKTIV AU Lille Barnow og pladsen foran skal opleves som det centrale punkt på campus - et meeting point for såvel studerende som for forskere og erhvervsliv. Det er i og ved bygningskomplekset på Lille Barnow, at den studerende møder Aarhus Universitet for første gang; og dette møde skal brænde sig fast i erindringen som et orienteringspunkt. Nybyggeriets struktur og funktion er tænkt befordrende for samspillet mellem universitetets mange brugere, så disse føler sig som deltagere i et samlet aktivt miljø. De lever med i byens puls og oplever stemningen af nærhed og overskuelighed, samtidig med at de udfordres kulturelt og innovativt. Højhuset og bygningskomplekset vil positivt bidrage til det image Aarhus Universitet har og samtidig sammen med de eksisterende bygninger understrege livet i campus og bydelen. Sammenhængene skal opleves tydeligt i form af gang- og sigtelinier kombineret med park og pladser som opholdsområder. Udvidelsen af Aarhus Universitet med byggeriet på Lille Barnow skal tilgodese 3 formål: 1. Et bygningskompleks, der visuelt fremstår som et omdrejnings- og samlingspunkt for Aarhus Universitet. Det skal med et umiddelbart indbydende miljø og serviceområde skabe et attraktivt ankomst- og opholdsområde. 2. Behovet for yderligere lokaler for at tilgodese efterspørgslen i de enkelte bygningsafsnit i takt med tilgangen af studerende og ændrede krav til forskningsog studiemiljøerne. 3. Udfl ytning af forskningsmæssige og administrative funktioner fra en række af universitetets institutter og fakulteter med henblik på at skabe de fysiske rammer for den centrale administration og de funktioner, som kan udvikle sig i snitfl aden mellem universitetet, den internationale forskerverden og erhvervslivet. Aarhus Universitets medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen. En konsekvens af dette er, at bygningskomplekset på Lille Barnow også anvendes af foreninger og institutioner i snitfladen mod universitetet som f.eks. Folkeuniversitetet og de folkeoplysende foreninger. En anden er, at arealer indendørs og udendørs anvendes af nærområdets beboere og byens borgere i en bred vifte af kulturtilbud og som mødested. I en vis udstrækning er bygningerne dedikeret til disse funktioner f.eks. i form af beklædning, der kan anvendes som storskærm, mulighed for udspænding af storsejl og opbygning af musiktribuner. Når VIA UC til sin tid fraflytter Trøjborgvej 82, vil etape 2 på ca m² blive bygget. Dette er illustreret i principskitsen til højre. Denne udvidelse påregnes anvendt i forbindelse med udviklingen af hovedområderne på Aarhus Universitet bl.a. med lokaler til Det Humanistiske Fakultet (HUM), del af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og del af Aarhus School of Business (ASB). 4

5 LILLE BARNOW Koncept for byggeriet, etape 1 - ca m² Byrummet vil sammen med de udvendige opholdsarealer tilføre området et attraktivt bymiljø, som også vil åbne universitetet mod resten af området. I højhusets stueplan foreslås et campus-orienteret centerstrøg/et shop-inshop-område med f.eks.: Erhvervs- og karrierecenter. Relevante front offi ce funktioner. Et servicecenter rettet mod studerende og de ansatte med f.eks. en selvbetjenings- og en betjent del (kopi-, print- og publikationsproduktionsfaciliteter), boghandel, IT-butik, frisør osv. Andre funktioner kan være café, kiosk med international karakter, minimarked, kontantautomat, billetkontor/arrangementer og rejser, motions-/fi t- nesscenter osv. Studieadministrationen og studievejledningen for nationale og internationale studerende både som en personbåren og en digital baseret ekspedition. Et shop-in-shop-område opbygget som et åbent/delvist lukket glastorve-/stræde-forløb gennem bygningen. Auditorier og undervisningslokaler disponeres med en god tilgængelighed for alle og med direkte adgang til et udvendigt opholdsareal på min m². Dette vil - ud over at kunne fungere som en udvendig gang-/forbindelseslinie - også kunne kompletteres med udendørs servering/sommercafé, der både kan have en byfunktion og en funktion set i forhold til aktiviteterne i huset, hvorved husets funktion i bybilledet understreges af, at der er offentlig adgang i åbningstiden. De 2 auditorier er dimensioneret efter hver at kunne rumme personer. De indrettes med moderne teknologi og er opbygget med auditorieopstilling i konferencestandard. Auditorierne går gennem 2-3 etager, med indgang både i gulvplan og fra balkon. Som opholdsareal dvs. ud over de nødvendige servicearealer - foran de 2 auditorier afsættes 500 m² forlods pr. enhed dvs. i alt m², som indrettes med henblik på ophold for konference- og kongresdeltagere. Dette areal kan helt eller delvist integreres i foyerområdet. Der kan evt. etableres adgang til udendørs opholdsareal. Det yderligere rådighedsareal anvendes til kombinerede undervisnings- og mødelokaler, der kan evt. arbejdes med en balkonløsning over for auditorierne, således at opholdsarealet kan fungere som festsal. Der indarbejdes tilstrækkeligt opholdsområde med mulighed for midlertidige faciliteter som mindre udstillinger, kongresreception, café/ udskænkning og permanente servicerum som teknik-, rengørings- og depotrum. Der tænkes forskellige forbindelseslinier, som skaber en oplevelse og en orientering, når området passeres på tværs. Dækket over parkeringskælderen integreres med fortov og udendørs servering. Der arbejdes ligeledes på en underføring fra det sydøstlige hjørne i krydset Ringgaden- Randersvej til universitetsparken. Underføringen tænkes med en opgang i krydsets sydvestlige hjørne og kan evt. tænkes sammen med den kommende letbanes stoppested ved Nordre Ringgade&Nørrebrogade. Der kan skabes en ny fælles forplads mellem det nye højhus og den nordlige del af det nuværende Århus Kommunehospital i form af et sammenhængende torveområde og forplads for hovedindgang og det centrale foyerområde inde i bygningen. Koncept for byggeriets, etape 2 - ca m² På nuværende tidspunkt er det ikke fastlagt konkret, hvorledes etape 2 disponeres. Det forventes imidlertid at være primært et byggeri dedikeret til udviklingen inden for hovedområderne, bl.a. med lokaler til Det Humanistiske Fakultet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Aarhus School of Business. Det konkrete indhold af etape 2 vil blive afstemt med efterspørgslen efter lokaler bl.a. også henset til det forventede tidspunkt for overtagelse af de enkelte bygninger på Århus Kommunehospital til brug for udviklingen af Aarhus Universitet. Den nugældende lokalplan omfatter ud over det egentlige Lille Barnow også arealet, hvor tidligere ejendommene Nordre Ringgade 58 og 60 lå. Arealets fremtidige anvendelse og disponering er et af de åbne spørgsmål i udviklingen af bygningskomplekset. Senest i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan vil der blive taget stilling til, hvorledes arealets fremtidige anvendelse skal være. Ndr. Ringgade

6 ET NYT NAVN? SAMMENHÆNG TIL ØVRIGE BEBYGGELSER Aarhus Universitet har en tradition for at opkalde bygninger og gader efter markante forskere og personligheder. Nobelparken er et eksempel på navngivning. Bartholinbygningen, Victor Albeck bygningen og Wilhelm Meyers Allé er andre eksempler. Bebyggelsen vil blive placeret i overgangen mellem Nobelparken, Universitetsparken og Aarhus Sygehus (Kommunehospitalet). Der vil blive etableret nye torveområder ved Trøjborgvej, Nørrebrogade og ind over bygningens forplads kombineret med de nye adgangsveje for cyklister og gående mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner situeret omkring krydset Ndr. Ringgade, Randersvej og Nørrebrogade. En af de førstkommende udfordringer er at få givet bygningskomplekset med det 20 etagers højhus på Lille Barnow et andet navn. Det skal være et navn, der lever op til traditionen for navngivning og samtidig giver en profilværdi, som understøtter bygningen som vores tids ikon for Aarhus Universitet. Forslag og ideer til det nye navn efterspørges i processen. Det nye navn forventes offentliggjort inden udskrivning af udbudskonkurrence i det sene efterår Kobbertårnet København Turning Torso Malmø Lighthouse Århus Arkitema Santiago Calatrava Prismet Århus Bølgen Vejle 3XN vestlige side af Nørrebrogade ved at beholde/udvikle centrale sigtelinier - samtidig med, at der etableres underføringer, som forbinder hhv. Lille Barnow og Århus Kommunehospital med Universitetsparken via stoppesteder for letbanen. Skitsen understøtter Sommerfugleplanen og forudsætter en omdannelse af Kommunehospitalet til uddannelses-/forskningsbrug. Bebyggelsen vil stort set blive omgivet af bygninger, som anvendes af Aarhus Universitet. Højhuset vil indgå i et bebyggelsesmønster præget af tætte massive facader. Mod nord vil højhuset stå over for Nobelparkens stramme røde facader, mod vest findes universitetets gule bygninger med bogtårnet som markant bygningselement, og mod syd findes kommunehospitalets røde bygninger. Bygningskomplekset tænkes som en ankomstbygning med en høj arkitektonisk værdi og kvalitet for byrummet uden at have et upersonligt terminalpræg. Her kan man bevæge sig rundt mellem de forskellige aktiviteter og funktioner ankomst, indkøb, vejledning og henvendelser samt steder for samvær og vidensdeling. Det er det helt naturlige mødested, hvor indretning og udstyr faciliterer de mange slags møder ; og samtidigt et internationalt præg afspejlet i sprog, butikker og andre servicefaciliteter. Projektet placerer sig dermed ikke kun i overgangen mellem by og universitet, men også i overgangen mellem byen og den globale verden. I forbindelse med planlægningen af den kommende letbanes linjeføring har arkitektfirmaet C.F. Møller skitseret mulighederne for at sammenbinde den østlige og Friis og Moltke Henning Larsen Architects 6

7 BÆREDYGTIGHED Når der tales bæredygtighed i projektet kan der indgå en række forskellige aspekter, og disse aspekter kan i større eller mindre grad være succeskriterier for projektet. Ved udarbejdelsen af byggeprogrammet omsættes succeskriterierne til programkrav og dermed bliver de helt centrale i projektets realisering. I det følgende overvejes forskellige bæredygtighedsaspekter, som kan indgå som succeskriterier. I forløbet med visionsseminar og brugerinddragelse vil der iværksættes en proces, hvor succeskriterierne formuleres. Økonomisk bæredygtighed er et yderst relevant og meget afgørende succeskriterium. Økonomisk bæredygtighed er udtryk for, at den investering, der foretages, ikke skaber begrænsninger for fremtidige investeringer, og at byggeriet i sin levetid er i økonomisk balance. Økonomisk bæredygtighed omfatter også en indretningsmæssig bæredygtighed, som omhandler byggeriets fl eksibilitet. Byggeriet Lille Barnow har en lang forventet levealder, hvilket betyder, at der i bygningens levetid kan ske mange ændringer i brugernes behov og krav til indretningen. Det handler derfor om at skabe et byggeri, der både kan anvendes nu og i fremtiden uden store ekstrainvesteringer for fremtidige generationer. Social bæredygtighed er et begreb, som forbindes med brugen af byggeriet. I forbindelse med et byggeri på Lille Barnow kan et succeskriterium være, at bygningen skal være åben og inspirerende for alle både for medarbejdere og studerende med tilknytning til Aarhus Universitet, men også for andre personer uden for universitetsmiljøet. Aarhus Universitet er i sig selv en institution, som i høj grad er med til at skabe social bæredygtighed gennem uddannelse og forskning. Miljømæssig bæredygtighed favner fra de globale, klimamæssige og ressourcemæssige aspekter over det lokale miljø som byggeriets indeklima og dermed trivsel i byggeriet. I forbindelse med Lille Barnow kan miljømæssig bæredygtighed tænkes ind i bygningens livscyklus f.eks.: materialer og byggeprocesser energi- og ressourceforbrug bygningsvedligehold og drift bortskaffelse af affald i bygningens levetid bortskaffelse og deponering i forbindelse med en fremtidig nedrivning Den miljømæssige bæredygtighed knytter bånd til både social og økonomisk bæredygtighed. De beskrevne bæredygtighedsaspekter er eksempler på, hvordan disse kan indgå i et projekt som Lille Barnow. Fælles er princippet at respektere fremtidige generationer, således at de som minimum har de samme muligheder som os. Derved bliver bæredygtighedsaspekterne en aktiv stillingstagen til et værdigrundlag og succeskriterier for projektet på Lille Barnow. Bæredygtighed opnås, når byggeriet befi nder sig i fællesnævneren for de tre dimensioner i fi guren. Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed 7

8 BRUGERINVOLVERING UDARBEJDELSE AF BYGGEPROGRAM TIDSPLAN Byggeriet på Lille Barnow er et led i at etablere tidssvarende faciliteter i en situation, hvor der inden for en årrække forventes yderligere vækst i antallet af studerende ved Aarhus Universitet. Den overordnede planlægning og programmering af byggeriet er igangsat, og et bredt udsnit af de brugere på Universitetet, som skal bebo de nye faciliteter på Lille Barnow, involveres direkte i processen. Ligeledes vil der for de studerendes vedkommende blive mulighed for involvering. Konceptet for etape 1 og 2 bearbejdes i samarbejde med brugerne og indpasses i et byggeprogram. Forløbets detaljeringsgrad spænder fra de helt overordnede ideer til en tilpasset detailprogrammering. Arbejdet med brugerinvolveringen handler om at skabe innovation og ejerskabsfølelse samt at involvere brugere som led i en demokratisk beslutningsproces. Velfungerende campusområder inviterer omgivelserne til at gå på opdagelse. Dette er i høj grad intentionen for opførelsen af nyt byggeri på Lille Barnow. Universitetets læringsrum vil i fremtiden i højere grad blive defi neret som en del af de fællesskaber og samarbejdsrelationer, som undervisning og praksis tager udgangspunkt i. De planlagte universitetsfaciliteter på Lille Barnow tager afsæt i den overordnede vision for Aarhus Universitet at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd. Byggeprogram udarbejdes i samarbejde med brugerne og vil beskrive krav og ønsker til bygningens indhold og funktioner. Byggeprogrammets indhold vil forme sig, efterhånden som arbejde pågår, og vil efterfølgende være en del af et samlet udbudsmateriale, som skal indgå i en udbudskonkurrence. Byggeprogramfasen starter med et fælles visionsseminar, hvor visionerne for det nye universitetsbyggeri formuleres. Deltagerkredsen udgøres af en større gruppe brugere, som alle har en interesse i projektet, eller er valgt til at deltage i f.eks. byggeprogramgruppe eller byggegrupper, for at komme med input i processen. Der gennemføres tillige et særligt forløb med en målrettet involveringsproces for at indhente viden og høre de studerendes (fra AU og Arkitektskolen) ønsker og drømme om, hvad der for dem er et fremtidigt fagligt stimulerende og socialt levende studiemiljø. Vi forventer, at der bliver tale om en meget bred vifte af ideer og forslag spændende fra de små detaljer til de store linier i bybilledet og fra funktioner/tilbud i bygningen til anvendelse af foyerområde og pladsdannelsen i og uden for bygningerne. Indfl ytning og ibrugtagning 2016 Grundstensnedlæggelse Primo 2012 Projektering Udvælgelse af vinderprojekt Udbudskonkurrence Brugerinvolvering og programmering Juni 2011 Dec Programering afsluttet Sept Workshop 7-8 Workshop 4-6 Workshop 1-3 Feb Juni 2010 Maj 2010 April 2010 Lokalplanudarbejdelsen Visionsseminar Marts

9 STYREGRUPPE ORGANISERING AF PROCESSEN Aarhus Universitets Rektorat har nedsat en styregruppe, der står for udviklingen, udbud og byggeriet på arealet Lille Barnow. Styregruppens medlemmer Prorektor Søren E. Frandsen, AU (formand) Vicedirektør Søren Trangbæk, AU Vicedirektør Connie Barfod, UBST Direktør Jørgen Lang, FEAS I styregruppens møder deltager kontorchef Ingelise Hosszu, AU, i sin egenskab af at være formand for den nedsatte arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe arbejder med de udfordringer, der opstår undervejs i realiseringen. Arbejdsgruppens medlemmer Kontorchef Ingelise Hosszu, AU (formand) Direktør Jørgen Lang, FEAS Centerleder Bjarne Nielsen, UBST Styregruppen har desuden nedsat en projektgruppe, der er dedikeret til at løfte ansvaret for programfasens planlægning og realisering. Projektgruppens medlemmer Vicedirektør Louise Gade, AU (formand) Kontorchef Ingelise Hosszu, AU, teknisk forvaltning Administrationschef Ole Jensen, AU, HUM Teknisk chef Eigil Jensen, ASB Event og marketingchef Anders Frølund, AU Områdeleder Steffen Skovfoged, AU Studieadm. 9

10 Bascon A/S Åboulevarden Århus C Tlf Baunegårdsvej 73 A 2900 Hellerup Tlf