Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København. Procesorienteret skrivning køn og identitet i det senmoderne samfund

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin 2018/2021 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Christian Bertore-Andersen og Nikoline Holm Braüner uy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Introduktion til faget Noveller Procesorienteret skrivning køn og identitet i det senmoderne samfund Oldtiden og den norrøne digtning Middelalder og folkeviser Filmisk værk Ondskab Eventyrgenren Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer Studietur forberedelse og planlægning Darwinisme til debat Værklæsning: Nordkraft - socialrealisme Digital dannelse Oplysningstid Rap, sprog og lyrik Romantikken Side 1 af 22

2 Titel 1 Særlige fokuspunkter Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne in-troduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indeholder. Primær litteratur - HTX Bekendtgørelsen - Dansk A - Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-17) (5 ns) - Langdahl, B. R. (2010); Krydsfelt Grundbog i Dansk, Gyldendal (s ) (8 ns) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s ) (8 ns) Uge 35 3 lektioner Overordnet mål med undervisningen I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og faglig vi- den/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og danskfaglige udtryksformer. Faglige mål: - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. Konkrete mål: - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål. - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne. Klasseundervisning, læreroplæg og gruppearbejde. Side 2 af 22

3 Titel 2 Noveller Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Eleverne får en introduktion til metoder i dansk med fokus på den nykritiske metode, som er indgangsvinklen i dette forløb. Primær litteratur - Jan Sonnergaard: Kimono mit hus, Jacob Berner Moe: Postbuddet, Kim Fupz Aakeson: Sex, Kim Fupz Aakeson: Bankekød, Anja Otterstrøm: De andres bord, 2010 Særlige fokuspunkter Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime, s , s , s Uge lektioner Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at åbne teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning. Kernestof - Danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder. - Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder herunder berettermodellen og kontraktmodellen Faglige mål - Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - Analysere og fortolke fiktive tekster - Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse. Klasseundervisning med læreroplæg samt gruppearbejde Side 3 af 22

4 Titel 3 Procesorienteret skrivning skrivegenren Analyse og fortolkning Primær litteratur: - Karl Ove Knausgaard: Min kamp 2, romanuddrag, Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik, Politiken, 22. februar Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information, 1. sep- tember 2015 Sekundær litteratur: - Skriveskabelon vedrørende litterær artikel Særlige fokuspunkter Uge (7 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren Analyse og fortolkning. Desuden skal eleverne blive fortrolige med anvendelse af en række danskfaglige begreber samt analysemodeller. Forløbet bygger således videre på novelleforløbet. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på køn og identitet i det senmoderne samfund. Kernestof: - Fagbegreber herunder fortællerforhold, indre og ydre personkarakteristik, sprog, stil, miljø, tid, tema, budskab/morale, perspektivering. - Appelformerne (etos, logos og patos) Faglige mål: - Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nuanceret analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster. Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback og feedforward) Side 4 af 22

5 Titel 4 Oldtiden & Den norrøne litteratur Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt og hævn. Der vil blive trukket paralleller og til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. Primær litteratur: - Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: - Johannes Fibiger: Litteraturens Veje Oldtiden i Norden, Gads Forlag (2000) - Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6) - Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden genrenoter sagaer, Gyldendal (2012) Anvendte hjemmesider: Oldtid i Litteraturhistorien på langs og på tværs. Uge (8 lektioner) Side 5 af 22

6 Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både nu og historisk set. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer - mangfoldige litterære genrer - litteratur-, sprog- og mediehistorie Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål - Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder slægt over individ samt ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sammenhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn. Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde samt gruppearbejde Side 6 af 22

7 Titel 5 Middelalder og folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser. Eleverne skal lære at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning. Primær litteratur: - German Gladensvend Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden - litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s ) - Larsen, Ole Schultz (2015); Psykoanalytisk metode fra Håndbog i dansk, Systime. - Middelalder i Litteraturhistorien - på langs og på tværs Særlige fokuspunkter Uge (4 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal lære at gå analytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - mangfoldige litterære genrer - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonlitteratur: Folkeviser Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg, klasseundervisning og gruppearbejde Side 7 af 22

8 Titel 6 Filmisk værk levende billeder Primært materiale: Film: - Filmatisering af Ondskab, af Jan Guillou, udgivet i 1981, instruktion af Mikael Håfström, Sekundær litteratur: - Undervisningsmateriale, filmcentralen.dk værkanalyse af Ondskab Særlige fokuspunkter Uge (6 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Omdrejningspunkt i forløbet er filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringenaf Ondskab. Fokus i forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for films fortællemuligheder. Kernestof: - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af film. - Visuel information, herunder levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Anvende analytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og perspektivering - Give begrundede vurderinger af brug af sprog og virkemidler - Analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Konkrete mål: - Forståelse for films fortællemuligheder og hvad det gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning Side 8 af 22

9 Titel 7 Eventyrgenren Forløbet introduceres med en generel indføring i genren. Primær litteratur: - H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, H. C. Andersen: Skrubtudsen, 1866 Særlige fokuspunkter Sekundær litteratur: - Romantikken i Litteraturhistorien - på langs og på tværs Uge 49-3 (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. Kernestof - mangfoldige litterære genrer - Kanonlitteratur: H.C. Andersen Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster Konkrete mål - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg, klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde samt gruppefremlæggelser Side 9 af 22

10 Titel 8 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer Forløbet omhandler nyhedsgenrer samt kommunikationskulturer i historisk kontekst. Eleverne arbejder med forskellige typer af nyheder samt historiske kommunikationsformer. Desuden arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder samt nyhedsformidling. Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 18:30 - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 21:30 - Nyhedsudsendelse: DR2, deadline, kl. 22:30 - Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 19:00 - Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 21:30 (tidligere 22:00) Sekundær litteratur: - Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt grundbog i dansk, Gyldendal, Heri: s Mediehistoriens 5 kommunikationskulturer, s fakta og fik- tion, koder og kontrakter, avisens genrer, nyheder i aviser og på tv. Særlige fokuspunk- ter Uge 8-15 (18 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage, baggrundsartikel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem nyhedskriterier og nyhedstre- kanten er en væsentlig del af dette arbejde. Kernestof: - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold. Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, del- tage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Vurdere hvilken fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. Side 10 af 22

11 Konkrete mål: - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedshedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten. Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde (elevfeedback) samt gruppefremlæggelser Titel 9 Studietur til UNESCO-Altstadt i Lübeck - forberedelse og planlægnings heraf Dansk og ØT (færdigredigeres i juni) Forløbet har fokus på sprog og retorik. Eleverne arbejder med en række analysemodeller og fagbegreber som er centrale for fagets sproglige og mediemæssige område. Desuden arbejder eleverne med empirisk indsamlet materiale herunder politisk materiale vedrørende EU-parlamentsvalget i maj 2019 fra studietur i Hansestadt Lübeck, hvilket behandles efter hjemkomsten. Herudover har forløbet fokus på at styrke elevernes almendannelse såvel som omverdensforståelse og kulturel identitetsdannelse. For- løbet afsluttes med skriftligt arbejde i juni. Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Willy Brandt tale efter Berlinmurens fald i 1989 (oversættelse) i 12 taler der formede Europa, redigeret af Rasmus Dahlberg, forord af Thøger Seidenfaden, Aschehoug, J.F. Kennedy Berlin tale i 1963 (oversættelse af Inger Kofoed-Hansen, Berlingske forlag, 1964) - Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra H.M. Dronningens nytårstale fra Thomas Mann: Buddenbrooks romanuddrag, 1922, dansk oversættelse Filmatisering af Buddenbrooks, 2008 Sekundær litteratur: Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt grundbog i dansk, Gyldendal, 2010, s samt s : sprog, norm og variation, s : Toulmins argumen- tationsmodel, appelformer, det retoriske pentagram Uge (9 lektioner) samt studietur (3 skoledage á 8 lektioner) Side 11 af 22

12 Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen: - Dansk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med litteratur, sprog og medier i en national og global kontekst - Faget beskæftiger sig med mangfoldige teksttyper i et kulturelt, idéhistorisk, teknologisk, naturfagligt og erhvervsrettet perspektiv. - Formålet med undervisningen er at styrke elevernes almendannelse gennem tilegnelsen og anvendelse af viden om litteratur, sprog og medier. Gennem arbejdet med tekster, der varierer i tid, sted, genre og intention, bidrager faget til at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse. Kernestof: - billeder, film og øvrige multimodale tekster - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster - oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder Faglige mål: - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundt- lige som skriftlige sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger Konkrete mål: - fortrolighed med anvendelse af en række centrale danskfaglige begreber samt analysemodeller vedrørende sprog og retorik, herunder Toulmins argumentationsmodel, det retoriske pentagram, appelformerne samt Minervamodellen, herunder sproglige og retoriske udtryksformer og virkemidler i forbindelse med politiske taler; bl.a. konnotationer og denotationer. Væsenligse Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde samt gruppefremlæggelser. Individuelt skriftlige arbejde samt skriftligt gruppearbejde. Side 12 af 22

13 Titel 10 Darwinisme til debat Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentationsmodeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og appelformerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende semantik og kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sagord. Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber til det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale. Primær litteratur: - Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5. udgave. - Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven. - Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller bevarelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen. Sekundær litteratur: - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime (afsnittene Retorik, Argumentation og Diskursanalyse ) Øvrigt materiale: - (findes også på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor Darwin og darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og nazisme) (Traileren til dokumentarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.) (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller ej) Særlige fokuspunkter Uge (24 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige udgaver af Arternes oprindelse, således de bliver opmærksomme på oversætterens frihed. Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og appelformerne, hvorefter eleverne skal foretage en argumentationsanalyse af det talte såvel som skrevne sprog. Side 13 af 22

14 Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er prodarwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidstnævnte materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Afslutningsvis skal eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argumentere for og imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argumenteres for eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - mangfoldige litterære genrer - billeder, film og øvrige multimodale tekster - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster - digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier - tekster med relevans for teknologisk dannelse - oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder Faglige mål: - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - analysere og fortolke fiktive tekster - analysere og vurdere ikke-fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation Konkrete mål: - Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog. - Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt afhængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med en forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litteratur. Side 14 af 22

15 - Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derudover anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 11 Værklæsning: Nordkraft - socialrealisme Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen udformes, opleves og forstås på. Primær litteratur: - Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal Sekundær litteratur: - Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal Film: - Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film Særlige fokuspunkter Uge (15-18 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give eleverne en viden om socialrealismens historie fra 1930 erne og frem til i dag. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - billeder, film og øvrige multimodale tekster - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder Side 15 af 22

16 Faglige mål: - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - analysere og fortolke fiktive tekster - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål: - Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning på litteraturen i Danmark. - Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne romaner såvel som film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 12 Særlige fokuspunkter Digital dannelse Primær litteratur: - Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier, Systime Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014: Medietekst: - Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar, - Skam (Norsk tv-serie fra DR) - Line fikser kroppen (Norsk dokumentarserie fra DR) Uge (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet Side 16 af 22

17 i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et klassens digitale kodeks - retningslinjer for god takt og tone på nettet. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster - digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier - svenske og norske tekster på originalsprog - tekster med relevans for teknologisk dannelse Faglige mål - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger Konkrete mål - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata. - Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme. Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum. Side 17 af 22

18 Titel 13 Oplysningstiden Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i forløb 3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvikling i et historisk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs værk Erasmus Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre med argumenters opbygning. Primær litteratur: - Holberg, Ludvig (1723): Erasmus Montanus 4. akt (Nydansk version) Sekundær litteratur: - Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Ringhof (2016) - Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade - Det gotiske alfabet Film: - Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus Særlige fokuspunkter 15 lektioner Overordnet mål med undervisningen: Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøtter også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk (Erasmus Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori og retorik i bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannelsesperspektiv kommer til udtryk i samme. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - billeder, film og øvrige multimodale tekster - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: Ludvig Holberg Faglige mål: - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer Side 18 af 22

19 formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger Konkrete mål: - Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) - Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt analytiske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæssige problematikker og temaer i litteraturen. - Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppearbejde Titel 14 Rap, sprog & lyrik Forløbet indledes med en generel forståelse af genren rapmusik og den historiske udvikling, nationalt såvel som internationalt. Der tages udgangspunkt i forskellige danske eksempler, som skal fungere som hinandens modpoler. Efterfølgende bygges der oven på kendskabet til lyrics, således eleverne for en forståelse af rap som lyrik. Eleverne udsættes for en lille test, hvor de skal gætte om der er tale om lyrics fra rap eller lyrik fra digtets verden. Primær litteratur: - Bukdahl, Lars (2004): Poesi der - danske raptekster , Systime (s ) - Selvvalgte danske raptekster - En svensk rap Sekundær litteratur: - Malk de Kojn Kosmisk Kaos (1998) - Natasja Gi mig Danmark tilbage (2007) - Kristelig Dagblad: Lyrikken lever - poesien finder nye veje (2010) - GL: Den ordseende hiphopper (2014) - DR2-program: Rejsende i ord - Per Vers og Niels Hausgaard (Poesien i vores pauser og Havde jeg nær sagt) - Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813) Links: - (Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med) - (forløb om Døden - Oehlenschlager versus Per Vers) - (Lyriske tekster) Side 19 af 22

20 Særlige fokuspunkter 15 lektioner Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med danske raptekster fra 1980 erne og frem til i dag ud fra et lyrisk perspektiv. Der skal analyseres raptekster ud fra lyrikanalysemodeller og derudover med afsæt i rappens 13 koder. Formålet er at arbejde med kontinuitet og brud, og derudover at skabe en forståelse af rapmusik som lyrik og digtekunst. Forløbet afsluttes med en komparativ analyse mellem Adam Öehlenschlager og Per Vers. I forlængelse af dette skal eleverne skrive deres egen rap baseret på deres nye viden om rappen som lyrik og med udgangspunkt i et selvvalgt digt. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - svenske og norske tekster på originalsprog - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: Adam Öehlenschlager Faglige mål: udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere analysere og fortolke fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål: - Kendskab til danske raptekster fra og rapmusikkens udviklingen i 3 (4) bølger. Derudover skal der opnås kendskab til rappens forskellige temaer og hvilke koder, der opereres med inden for de forskellige. - Forståelse for rapmusik som lyrik og digtekunst. - Anvendelse af lyrikanalytisk metode til at forstå danske raptekster og digte fra forskellige litteraturhistoriske periode. Side 20 af 22

21 Læreroplæg Gruppearbejde fremlæggelser Klassediskussion Skriveproces med egen raptekst Titel 15 Romantikken Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for både lyrik, kunsteventyr og noveller. Primær litteratur: Lyrik: - von Staffeldt, Schack (1804): Indvielsen - Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag) - Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land - Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst) - Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født - Faber, Peter (1848): Den Tappre Landsoldat - Winther, Christian (1835): Flugten til Amerika Prosa: - Andersen, H.C. (1845); Klokken - Blicher (1828): Sildig Opvaagnen Billeder: - Eckersberg, C. W (1809): Udsigt til sommerspiret - Rørby, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue - Købke, Christen (1832): Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring - Købke, Christen (1838): Efterårsmorgen ved Sortedamssøen - Lundbye, J. Th (1847) Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde - Bærentzen, Emil (1829): Det Schramske familiebillede - Sødring, Frederik (1831): Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin. Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. ( ); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag Videoer: tallet på vrangen, DR2 2007, Afsnit 1 og lektioner Side 21 af 22

22 Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen: Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Eleverne skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt andet ved at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens nationalfølelse. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - billeder, film og øvrige multimodale tekster - mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger, N.F.S. Grundtvig og St. St. Blicher. Faglige mål: - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger - navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel som i kunsten, herunder et kendskab til henholdsvis national- og universalromantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme. - Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. Derudover en forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppefremlæggelser Side 22 af 22