Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009"

Transkript

1 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009

2 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes faglige niveau og de foranstaltninger, byrådet har foretaget for at vurdere det faglige niveau. I Vejle kommune afrapporterer skolerne dels i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser, og dels redegøres for, hvordan skolerne har arbejdet med de politiske vedtagne indsatsområder for skoleår Indsatsområder for skoleåret 2009/10 har været faglighed og inklusion, evaluering og ledelse et. Skolerne i Vejle kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ministeriets bekendtgørelse skal fremgå af kvalitets- rapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle kommune Science og udviklingen af det pædagogiske læringscenter. Kvalitetsrapporten indeholder talmateriale fra skoleårene og , så der er mulighed for at se en udvikling. Rapporten består af 3 dele Del 1 består af en beskrivelse af skolernes faglige niveau ud fra udvalgte talfakta Del 2 består af en beskrivelse af de pædagogiske processer Del 3 er bilag. Disse det samlede talmateriale fra alle skoler bilag 1- talfakta vedr. skoleåret 2009/10 bilag 2- talfakta vedr. skoleåret 2008/09 bilag 3- talfakta fra specialskolerne og specialklasserækkerne vedr skoleåret 2009/10 bilag 4 talfakta fra specialskolerne og specialklasserækkerne vedr skoleåret 2008/09 bilag 5- en fortegnelse over skolernes egne indsatsområder for skoleåret 2009/10 I den nye skabelon er der lagt vægt på at beskrive de pædagogiske processer, der foregår ude på skolerne., og at synliggøre disse vha. et diagram. Det er dog vigtigt at bemærke, at det for nogle skoler ikke har været lige let at fremskaffe valide tal fra 2008, da beregningsmetoden i kvalitetsrapporten 2009 ikke stemmer overens med den tidligere beregningsmetode. Nogle skoler har udskiftet deres ledelsesteam enten helt eller delvist, og det kan være vanskeligt at se bag om data, andre har beregnet. Der er ikke områder fra sidste års kvalitetsrapport, som skal have et særligt fokus. 2

3 For at se den enkelte skoles uddybende kommentarer henvises til skolens kvalitetsrapport, der er tilgængelig på skolens hjemmeside. DEL 1 Eleverne Antal elever Det samlede elevtal i Vejle kommune er stort set konstant elever i 2008 og elever i 2009 Klassekvotient 20, ,5 1 Klassekvotienten (antal elever pr klasse) er 20,15 i 2008 og 20,5 i 2009 Dvs. klasserne fyldes op og nogle lægges sammen en tendens som vil øges i de kommende år. 3

4 Børn i SFO Andelen af børn fra 0.-3 klasse, der går i SFO er stort set konstant fra 83,28% i 2008 til 84,32% i 2009 Elevernes resultater i læsetesten OS 120 Landsgennemsnit fra Sikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Tallene er indhentet fra læsekonsulenternes opgørelse af resultatet af læsetesten på2.årg Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Landsgenm

5 Ovenstående viser, at udviklingen i 2. klassernes læsefærdigheder er betydeligt bedre end landsgennemsnittet fra 2003, men der er dog en svag tendens til, at der bliver lidt flere usikre og delvist sikre, langsomme læsere. Der er stort fokus på læseindsatsen i de første skoleår, og med den nye obligatoriske sprogvurdering af alle børn i børnehaveklassen samt den kommunalt udarbejdede strategi for læseindsatsen på skolerne, er der en forventning om, at antallet af usikre og delvist sikre, langsomme læsere vil mindskes. Elevernes resultater i afgangsprøven Nedenstående tabel viser resultatet af afgangsprøverne i de bundne fag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, som alle elever på 9. klassetrin skal aflægge. Prøverne i udtræksfagene biologi, geografi, historie, samfundsfag, skriftlig engelsk og tysk, skal alle elever ikke aflægge, så derfor er elevgrundlaget meget mindre, og det er dermed sværere at se en generel udvikling landsgennem. Dansk læsning 5,16 6,1 5 Dansk retstavning 5,52 5,97 5,4 Dansk skriftlig fremstilling 6 6,19 5,5 Dansk mundtlig 6,65 7,19 7 Matematik færdighedsregning 7,8 7,41 7,7 Matematik problemregning 7,19 6,68 6,9 Engelsk mundtlig 6,41 6,94 6,9 Fysik/kemi 5,63 5,43 5,8 Gennemsnit fra alle skoler, der har afgangsprøver Den nye karakterskala, 7 trins-skalaen består af 7 karakterer: -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12. Eleven har bestået med karakteren 02 eller højere 5

6 Fysik / kemi Engelsk mundtlig Matematik problemløsning Matematik færdighedsregning Dansk mundtlig Dansk skriftlig fremstilling landsgen Dansk retstavning Dansk læsning Afgangskaraktererne i de humanistiske fag viser en stigning fra 2008 til 2009, og de er også bedre end landsgennemsnittet. Derimod er karaktererne dalende indenfor de naturvidenskabelige fag, hvorfor der fra skolernes side fremover skal være en skærpet fokus på undervisernes kompetencer. Resultatet i fysik/kemi kan forbedres, hvis der i hele skoleforløbet fra de mindste klasser bliver arbejdet med science, hvor eleverne arbejder efter den naturvidenskabelige arbejdsmetode ( opstiller en teori, tilrettelægger nogle forsøg, der kan afprøve, om teorien passer) Andelen af planlagte og gennemførte timer Andelen af planlagte timer, der gennemføres (incl. timer med vikar) 99,56 % 99,50 % Indskolingen årg 99,93 % 99,94 % Mellemtrinnet ( årg) 99,68 % 99,70 % Udskolingen (7.-9.årg) 98,67 % 98,39 % Gennemsnit for alle skoler Som det ses af tabellen, er det samlet set ½ % af de planlagte timer, der aflyses. Dette må siges at være tilfredsstillende. Vedr. inskolingen: Undervisningen bliver gennemført ved lærerfravær. At tallet er 99,5% og ikke 100% i 2009 skyldes én skole, der har vurderet, at undervisningen ikke er gennemført, hvis der ikke har foregået fagligt arbejde i timerne. Der er ingen elever i indskolingen, som bliver sendt hjem, hvis læreren er fraværende. 6

7 Vedr. mellemtrinnet: Undervisningen bliver stort set gennemført ved lærerfravær. At tallet er 99,7% og ikke er 100% skyldes besvarelsen fra 12 skoler, der ikke har 100% dækning af timerne ved lærerfravær. Det er de største årgange på mellemtrinnet (6. klassetrin), som i meget få tilfælde bliver sendt hjem i ydertimer, hvis læreren er fraværende. Vedr. udskolingen: Der ses en svag tendens til, at undervisningen aflyses mere ved lærerfravær i udskolingen end i de øvrige afdelinger. Dette er dog stadigvæk kun i 1,5% af timerne, og igen er det i sjældne tilfælde i ydertimer, hvis der ikke kan foregå en faglig undervisning. Ofte får de store elever en opgave, som de kan løse hjemme. Andelen af undervisningsmidler pr. elev ,74 kr ,51 kr Gennemsnit for alle skoler Undervisningsmidler pr elev er udgifter til taskebøger, engangsmaterialer, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copydan-afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik/kemi, natur/teknik, idrætsmaterialer, musikinstrumenter, indkøb af pc-ere (skolens andel) AV-udstyr Ovenstående tal er ikke sammenlignelige med ressourcetildelingen, da der tildeles forskellige beløb på de forskellige klassetrin (0.-6. klassetrin 1332 kr /elev og klassetrin 1597 kr /elev) Lærernes liniefag Nedenstående tabel viser liniefagsdækningen for tre humanistiske fag ( dansk, matematik og engelsk) to kreative fag ( idræt og billedkunst) og tre naturvidenskabelige fag (natur/teknik, geografi og biologi) Liniefagsdækningen er den % del af undervisningen, der varetages af lærere med liniefag i faget eller tilsvarende kompetencer (minimum 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse, minimum 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, bachelorniveau på relevant videregående uddannelse kombineret med minimum 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, minimum halvt færdig liniefagsuddannelse, minimum halvt færdig meritlæreruddannelse) 7

8 Dansk Matema. Eng Billedk Idræt Natur/ Geografi Biologi teknik Andkær Skole Bredagerskolen Bredsten Skole Charlotteskolen Damhavens Skole Egtved Skole Elkjærskolen Enlystskolen Engum Skole Gadbjerg Skole Gauerslund Skole Give Skole Givskud Skole Grejsdal Skole , ,67 66, Gårslev Skole Hældagerskolen Højen skole Kirkebakkeskolen 92,6 85,8 72,2 81,8 78,6 43,5 85,7 77,8 Kollerup Skole Langelinies Skole Mølholm Skole Nørremarksskolen Nørup Skole 71,1 87, ,3 100 Petersmindeskolen

9 Skibet Skole Skovagerskolen Smidstrup-Skærup Skole Søndermarksskolen Thyregod Skole UngdomsCenter Vejle Vandel Skole Vinding Skole Ødsted Skole Øster Nykirke Skole 85,7 85,7 85,7 83,3 85,7 85,7 - - Øster Starup Skole Betyder, at faget ikke forefindes på skolen, da faget læses fra 7. klassetrin og skolen er en 6-klasses skole Liniefagsdækningen er meget forskellig fra skole til skole. For de fleste skolers vedkommende er dækningen god. Et godt fagteamsamarbejde, hvor faglige problemstillinger drøftes, kan hjælpe lærere, der ikke er liniefagsuddannede. Det er et dilemma, at skolerne skal ønske liniefagsuddannede lærere i alle fag, og at lærerne er organiserede i team omkring en klasse eller en årgang. Ofte er det teamets lærere, der underviser i alle fag (fålærerprincip) for derved at styrke relationen mellem lærer og elev, og dermed er det ikke sikkert, at lærerne i alle fag er linefagsuddannede. To hensyn, der kan være i konflikt i den pædagogiske praksis. Andelen af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning Almen skoler 41,11 43,48 9

10 Specialklasser og - skoler 36,19 42,97 Gennemsnit for alle skoler Undervisning er her defineret efter det udvidede undervisningsbegreb: den tid, lærerne og børnehaveklasseledere anvender til klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskole/skolerejser, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven/eleverne. Som det figurerer her har skolerne registreret at 43,48% af nettoarbejdstiden anvendes til undervisning efter det udvidede undervisningsbegreb. Det er en stor stigning fra Det skal benævnes, at forskellige registreringsprocedurer kan give variation mellem skolerne. Der arbejdes på at ensrette registreringen fremover. Til sammenligning har UNI-C opgjort, at lærerne i Vejle kommune i skoleåret 2009/10 anvendte 42,47 % af nettoarbejdstiden til undervisning, hvilket også er et højt tal. Den specialpædagogiske bistand Antal elever i de 12 specialklasserækker og 2 specialskoler Skole Bredagerskolen Charlotteskolen Damhavens Skole Egtved Skole Englyst Skole Gauerslund Skole Give Skole Hældagerskolen Langelinies Skole Mølholm Skole Skibet Skole Skovagerskolen

11 Thyregod Skole 3 4 Øster Nykirke Skole I alt Der er et svagt faldende elevtal fra 602 elever i 2008 til 577 elever i 2009 Klassekvotient 5,5 5 4, Klassekvotient er stigende fra 4,6 i 2008 til 5,01 i dette er en følge af besparelser på området. Børn fra specialklasser i SFO Ca ½ af de elever, der går i et specialtilbud går også i SFO. Tallet er svagt faldende fra 58,1% i 2008 til 54,5 % i 2009 Liniefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer 11

12 Skole Bredagerskolen 95 % 95 % Charlotteskolen 75 % 25 % Damhavens Skole 100 % 100 % Egtved Skole 0 % 0 % Englyst Skole 100 % 100 % Gauerslund Skole 100 % 100 % Give skole 40 % 42 % Hældagerskolen 64 % 66 % Langelinies Skole 0 % 0 % Mølholm Skole 100 % 100 % Skibet skole 75 % 75 % Skovagerskolen 100 % 100 % Thyregod Skole 65 % 72 % Øster Nykirke Skole 100 % 100 % Det ses, at andelen af lærere, der har liniefag eller tilsvarende kompetencer i specialpædagogik, er større på de skoler, der har mange elever i specialklasserækken. Vejle kommune har i skoleåret 2009/10 haft 4 klager, der er videresendt til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Heraf har Vejle kommune vundet 3 sager og tabt 1. Der er ikke mange elever fra kommunens specialklasser, der får folkeskolens afgangsprøve. I skoleåret drejer det sig om 4 elever og ofte er det en afgangsprøve i udvalgte fag, som den enkelte elev kan magte. Undervisningen i dansk som andetsprog Dette er et område, der nævnes særskilt i bekendtgørelsen 12

13 Tosprogede elever defineres som elever fra hjem, hvor modersmålet er et andet end dansk. Denne elevgruppe udgør ca. 10 % af det samlede elevgrundlag i Vejle kommune, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Elever fra ikke vestlige lande udgør en faldende andel, medens elever fra andre vestlige lande udgør en stadig stigende andel. Blandt de nyankomne elever i skoleåret udgjorde elever fra vestlige lande således majoriteten af de nyankomne. 18 skoler i Vejle har 5 % eller mere end 5 % tosprogede elever, hvilket medfører en særlig indsats og heraf følgende ressourcetildeling Antal tosprogede elever på skoler med mere end 5 % Skole Damhavens Skole 32,8 % 38,2 % Hældagerskolen 15,1 % 14,6 % Højen Skole 10,1 % 13 % Kirkebakkeskolen 13,3 % 12,2 % Langelinies Skole 18,6 % 20,3 % Mølholm Skole 11,6 % 10,7 % Nørremarksskolen 50 % 49,6 % Petersminde Skole 6,4 % 7,5 % Søndermarksskolen 26,3 % 29,2 % UngdomsCenter Vejle 14,3 % 13,8 % Vandel Skole 6,9 % 8,3 % Vinding Skole 9,4 % 9,6 % Charlotteskolen 40 % 43,2 % Damhavens Specialklasserække 3,5 % 5,1 % Hældagerskolens Specialeklasserække 15,9 % 13,3 % Gauerslund Specialklasserække 15 % 15,8 % 13

14 Central lovgivning forpligter skolerne til at tilbyde en særligt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs behov: Som en dimension i faget. Her integreres Dansk som andetsprogspædagogikken i den almindelige klasseundervisning. Elevens behov tilgodeses gennem metodikker og didaktikker integreret i den almindelige fag-undervisning. Som basisundervisning. Eleverne indskrives i modtageklasse (fuld tid) eller tilmeldes modtagehold (15 timer pr. uge). Eleven udsluses gradvis til almindelig alderssvarende klasse. Som supplerende undervisning i eller udenfor klassen. Eleverne er indskrevet i og følger almindelig alderssvarende klasse, men modtager supplerende undervisning i Dansk som andetsprog i kortere kursusforløb. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, og som har liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetence. I % af de lærere, der underviser i faget Skole Damhavens Skole 100 % 100 % Hældagerskolen 60 % 76 % Højen Skole 9100 % 34 % Kirkebakkeskolen 93 % 70,1 % Langelinies Skole 66 % 100 % Mølholm Skole 100 % 100 % Nørremarksskolen 100 % 100 % Petersminde Skole 73 % 24 % Søndermarksskolen 43 % 100 % UngdomsCenter Vejle 0 % 0 % Vandel Skole 100 % 100 % Vinding Skole 90 % 100 % Charlotteskolen 45 % 45 % 14

15 De skoler, der har flest tosprogede elever, har også mange lærere, der har liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Dette er en medvirkende årsag til at sikre, at de tosprogede elever får den særligt tilrettelagte undervisning, som loven foreskriver. Overgangen til ungdomsuddannelserne Hvor går eleverne hen når de er færdige med hhv. 9. og 10. klasse. Elever fra 9. klasse Elever fra 10.klasse 10.klasse 50 % 2 % Erhvervsuddannelser 15 % 24 % Gymnasiale uddannelser 32 % 69 % Øvrige uddannelser 1 % Øvrigt 2 % 3 % Tallene er fra skoleåret og taget fra UNI-C. Som det ses er der henholdsvis 2 og 3 % af eleverne fra 9./10. klassetrin, der ikke fortsætter på en uddannelse efter endt folkeskoleforløb. Det er en vigtig forudsætning for at opnå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, at en så høj og gerne højere andel går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. DEL 2 15

16 Den skabelon, som skolerne anvender til deres afrapportering, sætter tal på udsagn om pædagogiske processer, og gør det dermed muligt at samle en mængde oplysninger i en grafisk fremstilling et spind. Dette gør det lettere for læseren at danne sig et overblik over området. Afsnittet er inddelt i 2 hovedområder: A. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen B. Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder C. Kvalitetssikringsområderne Hvert hovedtema er opbygget af 5 delmål, som skolerne har scoret med en talværdi mellem 0 og 3, hvor 0 = slet ikke, 1= i mindre grad, 2= i nogen grad, 3= i høj grad. Skolerne har givet en talværdi for den ønskede tilstand, og efterfølgende en talværdi for den opnåede tilstand. Den højeste samlede værdi for alle skoler er Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning og læring Der er udfordringer for den enkelte elev. Målene er tydelige og kendte a for eleven. b Der er fokus på forskellige måder at organisere undervisningen på. c Skolen har formaliseret læseindsatsen gennem hele skoleforløbet. d IT anvendes som en integreret del af undervisningen i fagene. Undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev med særlige behov e kan fastholdes i det almene undervisningstilbud. Ovenstående er et lille udsnit af det skema, som skolerne har udfyldt. Det viser de 5 delmål indenfor hovedtemaet Undervisning og læring. I besvarelserne er det helt tydeligt, at det er skoleledelsernes ønsker om den forventede tilstand, der danner grundlag for den opnåede tilstand. A. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen 16

17 Dette område indeholder hovedtemaerne: Udvikling og læring, Elevplaner og samtaler, Den løbende evaluering af undervisningen, Helhedsskole og overgange og Rammer Spindet er et billede af, hvorvidt skolen har opnået det, den ønskede den grønne figur i forhold til den gule figur De enkelte områder beskrives nærmere Undervisning og læring. Ønsket tilstand 483 opnået 364,5 Generelt for alle skoler ses, at der er stor fokus på elevernes undervisning og læring, da alle skoler har et højt ambitionsniveau indenfor alle delområder. Skolerne har et højt ønske om at skabe en undervisning med udfordringer for den enkelte elev, tydelige og kendte mål for eleven samt fokus på forskellige måder at organisere undervisningen på. Skolerne opnår fine resultater, dog er der for meget få skolers vedkommende lidt vanskeligt at sikre udfordringer for den enkelte elev med tydelige og kendte mål. Det er af undersøgelsen ikke muligt at fastlægge, om det er udfordringerne, det er vanskeligt af leve op til eller om det er de tydelige mål. Praktisk talt alle skoler har formaliseret læseindsatsen gennem hele skoleforløbet og det med et godt resultat. De få skoler, der endnu ikke har en formaliseret læseindsats vil med sikkerhed få det i skoleåret , da der på kommunalt niveau bliver udarbejdet forslag til en strategi for læseindsatsen, som efterfølgende bliver tilrettet den enkelte skolens kultur. Anvendelsen at IT som en integreret del af undervisningen er det delområde, hvor der er størst forskel på den ønskede og den opnåede tilstand. Dette er område, hvor der er plads til forbedringer. 17

18 Der er et ønske om, at undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud, men denne ønskede tilstand opnås ikke på alle skoler det må alt andet lige være betinget af, hvor stort det særlige behov er. Elevplaner- og samtaler. Ønsket tilstand 464,25 opnået 395,5 Arbejdet med elevplaner lever stort set op til formålet med elevplanen. Den bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen, hvor fælles aftaler skrives ind i elevplanen. Mål for elevens trivsel er en del elevplanen på alle skoler, og skolepædagogen inddrages i arbejdet. Medarbejdere på alle skoler anvender dog endnu ikke elevplanen til dokumentation af den løbende evaluering af undervisningen og som et pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen. Der skal arbejdes målrettet med området for at denne del kan leve op til formålsbeskrivelsen. Næste skridt i udviklingsprocessen er, at eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen - dette sker allerede på nogle skoler. Den løbende evaluering af undervisningen. Ønsket tilstand 446,5 opnået 362 Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem skolens evalueringsplan, der beskriver, hvordan den løbende evaluering af undervisningen varetages og de formulerede principper for indsatsen, herunder tests og evalueringer af eleverne gennem hele skoleforløbet og lærernes arbejde med den løbende evaluering. Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation heraf er ikke tænkt ind i lærerens årsplan på alle skoler. Der er en generel tildens til, at skolerne ikke opnår det, de ønsker. Skoleledelsen følger ikke tilstrækkeligt grad op på den løbende evaluering i dialog med lærerne, og resultatet af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kunne med fordel indgå mere systematisk i teamets arbejde. Dette er et område, hvor forventningerne er lavere end til de andre områder, som bliver belyst i denne kvalitetsrapport. Det kunne tyde på, at der ikke er specielt fokus på området. For ca.3 år siden blev der arbejde intensivt med området og der blev på kommunalt niveau udarbejdet evalueringshæfter til alle fag. Fælles mål er siden blevet ændret så hæfterne trænger til en revidering, hvis de stadigvæk skal anvendes. Helhedsskole og overgange. Ønsket tilstand 480 opnået

19 I Vejle kommune har der været helhedsskole siden kommunesammenlægningen i 2007 for nogle skoler i endnu længere tid. På alle skoler har der været fokus på lærer/pædagog samarbejdet, og resultatet viser nu at lærerne og pædagogerne arbejder sammen i team og deres kompetencer er kendte og veldefinerede. Der samarbejdes om elevernes trivsel, og der er et formaliseret samarbejde med daginstitutionerne. For de skoler, som først indførte helhedsskole i 2007, er den opnåede tilstand ikke helt optimal, men erfaringen viser, at det vil den blive med tid. For de flestes skolers vedkommende kan der arbejdes med sammenhængen og progressionen i fagene fra klasse og udarbejdelsen af formelle aftaler om, hvordan der skabes kontinuitet for eleverne ved overgangen mellem 6. og 7. klasse Rammer. Ønsket tilstand 485,5 opnået 397 Dette er det område, hvor der er størst forskel på den ønskede og den opnåede tilstand. Der er et ønske om, at skolerne og forældrene har afklaret hinandens roller i samarbejdet om barnets udvikling og læring og at dette efterleves. Ønsket om, at skolen har fulgt undervisningsmiljøvurderingerne op med en handleplan og har eller er i gang med implementeringen er ikke så højt, og derfor er resultatet heller ikke opnået i høj grad. Der er et stort ønske om, at de selvstyrende team arbejder sammen om elevernes læring og elevernes alsidige og sociale kompetencer, og dette ske også på forskelligt niveau på alle skoler. Alle skoler har udarbejdet et ledelsesgrundlag, hvori der er beskrevet, hvordan der arbejdes med den pædagogiske ledelse, og dette er i nogen grad tydeligt for medarbejderne. Der er et ønske om, at lærerpersonalet er velkvalificeret, fagligt opdateret samt i stand til at skabe gode relationer til eleverne, da dette er vigtige elementer i at sikre en god undervisning for eleverne. Dette ønske bliver for størsteparten af skolerne i nogen grad opfyldt. B. Kvalitetssikring af kommunale indsatsområder 19

20 Dette område indeholder hovedtemaerne: Faglighed og inklusion, Evaluering og evalueringskultur, Ledelse, Science, Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Spindet er et billede af, hvorvidt skolen har opnået det, den ønskede den grønne figur i forhold til den gule figur De enkelte områder beskrives nærmere Faglighed og inklusion. Ønsket tilstand 450,5 opnået 367,5 Skolerne har et stort ønske om, at lærere, der underviser i den faglige specialundervisning, i AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og i dansk som andetsprog samarbejder i et fælles ressourcecenter, så de har mulighed for at videndele med hinanden. Udviklingen mod at diverse faglige vejledere tilknyttes læringscentret er sat i gang., men det er et mål, der først kan opfyldes i fremtiden. Den kontinuerlige efter-og videreuddannelse af vejlederfunktionen er et ressourcekrævende område, hvor ønskerne ikke står mål med virkeligheden. Skolerne udvikling hen imod en vejlederkultur, hvor en øget del af URS midlerne ( midler til undervisningsdifferentiering, rummelighed og specialundervisning) anvendes til kollegavejledning, så eleverne kan rummes i den almindelige undervisning er først lige påbegyndt Evaluering og evalueringskultur. Ønsket tilstand 465- opnået 346,5 20

21 Dette område er et område, hvor der er plads til forbedringer. Der er gode og rimelige forventninger, som ikke bliver indfriede. På alle skoler arbejdes der i større eller mindre grad systematisk med evaluering og dokumentation. Medarbejderne samarbejder i større eller mindre grad om fagets udvikling og evaluering af de faglige mål. Størsteparten af skolerne har udarbejdet er godt på vej med at udarbejde egen evalueringsplan. At eleverne har kendskab til egne faglige mål og sociale udviklingsmål bliver prioriteret højt på alle skoler, men dette ønske er vanskeligt at opnå for adskillige skoler. Ledelse. Ønsket tilstand 494,5 opnået 410,5 Der er gode ledere på alle skoler med høje forventninger til eget arbejde og de bliver indfriede. Ledelserne arbejder i team sikkert et resultat af LUP-projektet. Alle skoleledelser arbejder i team med arbejdsdeling og en større eller mindre grad af fælles refleksion. Der er et stort ønske om at være tydelig, sætte rammer og følge op på, om målene nås, men dette opnås ikke på alle skoler. Det er tydeligt at ledelsen er rollemodeller i forandringsprocesser og skolens eget ledelsesgrundlag opleves som et aktivt ledelsesredskab, der løbende tages op til vurdering. På alle skoler ønsker man at videreudvikle arbejdet med ledelse ved at afsætte tid til udvikling af skolens ledelse. Science. Ønsket tilstand 362,5 opnået 253 Dette område bærer præg af, at science-projektet er opstået som en politisk beslutning og ikke som et tiltag, der er opstået af skolens virkelighed. Arbejdet er ikke opprioriteret på skolerne, skolens naturfagslærere har i nogen grad adgang til at deltage i naturfagsnetværk, men dette udnyttes i mindre grad. Der er meget lidt samarbejde mellem naturfagsnetværket og skolernes læringscenter. Skolernes læringscentre har ikke et særligt fokus på science og naturvidenskab. Skolerne har i mindre grad et ønske om at have en emneplan for naturvidenskabsområdet, selv om man mener, at naturfag og naturfaglige aktiviteter og metoder styrker elevernes undersøgende tilgang til naturvidenskabsområdet. Da afgangsprøverne i matematik og fysik/kemi ligger under landsgennemsnittet, er dette er område, der bør opprioriteres. Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter. Ønsket tilstand 400 opnået

22 Indenfor dette område er der generelt større forventninger, end der bliver indfriet. Udviklingen hen imod at skolebibliotekarer, IT-vejledere mm arbejder i team med arbejdsdeling og fælles refleksion er iværksat. Det går dog ikke så hurtigt som ønsket. Der er lave forventninger til, at læringscentret udarbejder en årsplan, der indeholder pædagogiske tiltag, som lægger sig op af skolens indsatsområder, og dette er ikke tydeligt for det øvrige personale. Der er et ønske om, at læringscentret vejleder kolleger i pædagogiske og didaktiske spørgsmål dette foregår på alle skoler på forskelligt niveau. Der er et stort ønske om, at læringscentret afvikler alle arbejdsfunktioner, der kan automatiseres, selv klares af brugere eller klares af andet administrativt personale på skolen så ressourcerne kan anvendes dels til vejledning af kolleger om læringsmål, læreprocesser, læremidler og læringsrum, og dels til at hjælpe eleven med at skabe, producere, udbrede og bruge viden. Denne omstillingsproces er igangsat på alle skoler, og alle er ikke nået lige langt i omstillingsprocessen. 22

Kvalitetsrapport 2010-2011

Kvalitetsrapport 2010-2011 Vejle Kommune Kvalitetsrapport 2010-2011 Vejle kommunale skolevæsen 02-12-2011 Indhold Kvalitetsrapportens overordnede konklusioner 3 Indledning 3 Del 1 skolernes faglige niveau 4 - Eleverne 4 - Klassekvotienten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elever på Parkskolen er alle

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7

Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7 Kvalitetsrapport Vordingborg for 2006 2007. Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006 2007. Elevtal, ressourcetal m.m. er de til Undervisningsministeriet indberettede tal pr. 5.9. 2006, på nær pkt.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. = Skolerapporter 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2011 Indhold Brattingborg... 3 Bøgeskov......................................... 11 Egeskov...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere