Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10
|
|
|
- Malene Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE
2 Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgning og nye indsatsområder Andre indsatsområder Udfordringer Resultater Udvidet skoledag Læseresultater Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2 2
3 Bankagerskolen Tlf.: Fax: Hjemmeside: si.bankagerskolen.horsens.dk Skoleinspektør: Bent Nielsen Viceskoleinspektør: Birger Dam Sørensen Pædagogisk afdelingsleder: Anette Frank Ledende pædagog: Gert Blaavand Afdelingsleder SFO2: Lisbeth Mørk Bankagerskolen er placeret i sydbyen. Det er en husopdelt åbenplan-skole, som siden starten i 1973 har vægtet åbenhed og stor indflydelse på eget arbejde. Lærerne og pædagogerne har altid arbejdet i team, hvor man selv har lagt skema og tilrettelagt undervisningen fleksibelt. Det har i alle årene været lagt vægt på værkstedsundervisning og holddeling. Skolens kerneopgave er at løse den undervisningsopgave, som er beskrevet i Folkeskoleloven. Samlet elevtal er 678 (pr. 1. juni 2010). Skolen er 3- sporet med 29 normalklasser, hvor der går i alt 658 elever. Der er endvidere 4 taleklasser for klasse med i alt 24 elever (normaltbegavede børn med talevanskeligheder). Der er pr. 01. juni 2010 indskrevet 299 børn i SFO- Delfinen, heraf 75 i førskolegruppen. Der er indskrevet 61 børn i SFO2 (4.-7. klasse). 3 3
4 Samlet vurdering af skolen Bankagerskolen arbejder målrettet med udviklingen af den daglige praksis og sætter gennem indsatsområder fokus på udviklingen af det faglige indhold, elevernes trivsel og elevernes udbytte af undervisningen. Skolen følger op på indsatsområderne både de fælles og skolens egne og bruger evalueringen til at formulere nye mål og justere indsatsen. I forhold til folkeskolens afgangsprøve er der tale om forbedringer af resultaterne i forhold til sidste år, som dog også var lidt atypiske i forhold til skolens generelle niveau. Størst fremgang viser skolens resultater i retstavning, biologi og geografi. Bankagerskolen har et veludbygget samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, og i forhold til den Røde Tråd er der tale om forbedringer angående bl.a. sociale relationer. Skolen har formuleret nye mål i forhold til området. Overgangsfrekvensen på Bankagerskolen ligger over gennemsnittet for Horsens Kommune, og der er tale om en lille fortsættelse af den stigning, man allerede så sidste år. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er meget tilfredsstillende. Eneste område, hvor der fortsat er en udfordring, er i forhold til specialpædagogik, og det fremgår også af skolebeskrivelsen, at der har været afsat procentvis flere ressourcer til efteruddannelse på netop dette område. Fravær på skolen er uændret med et gennemsnit på 10,1, hvilket er under kommunens gennemsnit. Fraværet skyldes hovedsageligt sygdom, hvor 600 elever har et fravær på 6,9 dage i gennemsnit. Ekstraordinær frihed udgør 2,3 dage i gennemsnit fordelt på 399 elever. 4 4
5 SFO s dækningsgrad ligger meget højt. Den ser ud til at være meget stabil, og SFO har godt fat i eleverne også på 3. klassetrin og i SFO2. Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, møder med skolen og skolens selvevaluering. Rammebetingelser Budget 2010 Løn: skolen excl. SFO: kr. Løn: SFO: kr. Øvrig drift skolen excl. SFO: kr. Øvrig drift SFO: kr. Personaletal 4 ledere 1,6 sekretærer 1 serviceleder og 2 servicemedarbejder 51 lærere 4 børnehaveklasseledere 16 pædagoger i SFO 1 1 afdelingsleder og 3 pædagoger i SFO2 5 5
6 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Vores indsatsområder i de forløbne skoleår har taget udgangspunkt i Horsens Kommunes indsatsområder på skoleområdet samt Evalueringsinstituttets anbefalinger. Herudover har arbejdet med eleverne og personalets trivsel samt sundhed været centrale omdrejningspunkter for skolen. 1. Evalueringskultur Med baggrund i Evalueringsinstituttets rapport Klog på egen praksis har skolen arbejdet på at udvikle de reflekterende processer. I det forløbne skoleår har der specielt været arbejdet med at udvikle den faglige videndeling i skolens fagteam. Der er fortsat behov for at arbejde frem mod en optimal struktur for dette arbejde. Som en del af skolens testplan bruger vi nu chips-test på de mindre klassetrin til at vurdere elevernes kognitive udvikling. 2. Faglighed og inklusion a. Naturfagsprojekt Målene var at øge eleverne interesse for naturfagene, at arbejde på at skabe et naturfagligt miljø på skolen samt at skabe sammenhæng i undervisningen i naturfagene. For at forbedre muligheden for samarbejde omkring naturfagene blev der i begyndelsen af indeværende år etableret faggrupper i alle naturfag. For at styrke indsatsen er de forskellige faggrupper slået sammen til et stort naturfagteam. Undersøgelser viser, at eleverne generelt er interesserede i naturfag. 71 % af eleverne synes, at det er sjovt at 6 6
7 have naturfag, og 72 % mener, at undervisningen har forberedt til og vist fremtidige jobmuligheder. b. Læsepolitisk handlingsplan Årets mål var at sætte læsning og læselyst i centrum for undervisningen, at højne elevernes læsefærdighed samt at give alle klassens faglærere et ansvar for læseundervisningen. I indeværende skoleår har skolen: indført læsestund på alle klassetrin, det har været tilstræbt at alle elever læser dagligt i 20 minutter på skolen lærerteamet beslutter i hvilke fag. Tiltaget har været evalueret i lærergruppen, og eleverne er blevet spurgt. Tiltaget er blevet positivt modtaget i indskolingen og på mellemtrinnet. Biblioteket har oplevet et større udlån af bøget samt en større elevinteresse for at låne bøger. haft fokus på om faglig læsning samt oplæg herom i Pædagogisk Råd Herudover er skolens læsehandlingsplan blevet revideret. c. Inklusion Målene var at styrke ressourcecentrets vejledende funktion, at yde en større del af den specialpædagogiske indsats tæt på normalklasserne samt at dokumentere indsatsen. I indeværende skoleår har: Det faseopdelte indstillingsskema har været afprøvet. Skemaet blev evalueret på et Pædagogisk Rådsmøde, og det blev udtrykt at proceduren er for omfattende. Brugen af skemaet er således sat i bero, og der arbejdes på en ny procedure samt indstillingsskema. Personalet i ressourcecentret har, med godt udbytte, deltaget i teammøder samt forældresamtaler ved behov. 7 7
8 Udgangspunktet har været at yde den specialpædagogiske bistand i klasserne; dette er kommet til at fungere fint og med efterhånden positive tilbagemeldinger. 3. Læring med IT Målet var, at alle elever og lærere på skolen har adgang til og kan anvende IT-programmet CD-ord og dets muligheder. Alle lærere og pædagoger har deltaget i et grundkursus i CD-ord, 3 lærere har deltaget i en større gennemgang af programmet og er udnævnt som tovholdere. Der er lavet en ansvarsdeling inden for området, og det ses, at mange lærere er kommet i gang med anvendelsen. Tiltaget har været evalueret i personalegruppen samt i forældregruppen, og der er generelt en positiv tilgang til CD-ord. Nogle udtrykker behov for hjælp til at implementere programmet i undervisningen. 4. Den røde tråd Målet er at skabe en rød tråd fra børnehave til skole, således at børnene oplever en god overgang. Der har været særligt fokus på sammenhæng i læringsplaner og børnenes relationer i gruppe- og klassedannelsen. Personalets vurdering er, at overgangen har været bedre for børnene end tidligere år samt, at der kan spores forbedringer angående sociale relationer og kendskab til skolen. Børnene lærer fortrinsvis SFO-rytmen at kende, og der er et ønske om mere inddragelse af børnehaveklasselederne. Andre indsatsområder 1. Trivsel Det er en overordnet målsætning, at alle børn og ansatte på Bankagerskolen trives, er trygge og har det godt i hverdagen. Dette er en forudsætning for, at eleverne udvikler sig harmonisk. 8 8
9 Af undervisningsmiljøvurderingen fra efteråret 2009 fremgår det, at i indskolingen er 80 % af eleverne altid glade for skolen, mens 20 % nogle gange er glade for skolen. I klasse er 90 % altid eller for det meste glade for skolen. I det forløbne skoleår er der udarbejdet følgende: en generel trivselspolitik en plan for forebyggende trivselstiltag en strategi for en indgribende indsats, når mobning konstateres 2. Sundhed Målet er at forbedre elevernes sundhed og derigennem skabe gode forudsætninger for læring. I 2009 er der etableret en madordning samt en mælkeordning, og alle elever har fået adgang til frisk og koldt drikkevand. I evalueringen er 83 % af eleverne og forældrene enige i, at kvaliteten af maden, som fremstilles i skolens egen bod, er god. 73 % er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af den mad, som leveres af Præsthøjgård. 3. De fysiske rammer I 2009 er hus 3, som rummer 2. og 3. årgang, blevet renoveret. Fællesrummet er blevet opdelt med skillevægge, og der er etableret sluser ind til de enkelte klasser. Hus 3 fremstår nu med inspirerende farver på opslagstavler og skillevægge. 9 9
10 Opfølgning og nye indsatsområder 1. Evalueringskultur Vores mål i det kommende skoleår er at skabe de bedste forudsætninger for videndeling og refleksive processer blandt det pædagogiske personale. Vi afprøver en ny struktur på fagteamsamarbejdet og sætter fokus på mødekoordination og fagdidaktisk mødeindhold. Der arbejdes løbende med at revidere skolens testplan. De nationale tests forøger testmængden, og det betyder, at andre tests eventuelt skal udgå. 2. Faglighed og inklusion a. Naturfagsprojekt Naturfagsgruppen udtrykker, at der fortsat skal være fokus på overgangen mellem natur/teknik og overbygningsfagene, at evaluering i fagene fortsat er i fokus, herunder specielt den formative elevcentrerede evaluering samt fokus på den tværfaglige undervisning. Blandt andet er der drøftet muligheden for emneuger i naturfagene på 7. og 8. årgang. b. Læsepolitisk handlingsplan Mål for det nye skoleår: læsestund fortsætter udskolingen deltager i læsestunden tidspunkter for læsestund aftales i teamet og nedskrives større fokus på LUS i indskolingen (LUS= Læse Udviklings Standpunkt) intensivt kursus for elever i svære læsevanskeligheder på 3. årgang (VAKS) fortsat fokus på faglig læsning 10 10
11 c. Inklusion Mål for det nye skoleår: Nyt indstillingsskema tages i brug Samarbejdet mellem lærere/pædagoger og ressourcecenteret øges Ressourcecenteret styrker den vejledende funktion i forhold til lærere og pædagoger Størstedelen af den specialpædagogiske bistand foregår i tæt forbindelse med klassemiljøet Ressourcecenteret udarbejder individuelle handleplaner for elever, som modtager specialpædagogisk bistand uden for klassen Al dokumentation om indsatsen vedrørende elever skrives i klasseloggen (gælder både for almen- og specialundervisning) 3. Læring med IT Målet for det nye skoleår er at implementere skolens nye IT-strategi i alle klasser. Handlinger: Der etableres workshops for lærere/pædagoger i brugen af CD-ord i undervisningen Forældre tilbydes hjælp til at downloade programmet IT-strategien sættes på dagsordenen til årets teamsamtaler 4. Den røde tråd Målet om en rød tråd gennem forløbet fra børnehave til skole, som sikrer børnene en god overgang, er uændret. I det kommende år arbejdes der på at inddrage skoledelen mere i overgangen f.eks. ved, at førskolegruppen en dag om ugen er på besøg i børnehaveklasserne. Der planlægges med mere strukturerede forløb i førskolegruppen. Forløbene planlægges af 3-4 SFO-pædagoger i samarbejde med pædagoger fra børnehaverne
12 Andre indsatsområder 1. Trivsel Den overordnede målsætning om god trivsel blandt elever og ansatte fastholdes. I det kommende skoleår igangsættes et projekt vedrørende elevmægling inspireret af Kvaglundskolen i Esbjerg, som vi har besøgt. Projektet igangsættes med en trivselsuge i uge 47 på hele 6. årgang. Sidst på skoleåret uddannes elevmæglere blandt eleverne på denne årgang, og disse skal fungere som mæglere og legepatrulje i indskolingen og på mellemtrinnet. I overbygningen skal en lærer og en pædagog fungere som mæglere. Projektets succeskriterier er: at skolens elever lærer at løse konflikter konstruktivt at større elever hjælper mindre elever med at løse konflikter at andelen af elever, som er glade for at gå i skole øges 2. Sundhed Tilbuddet om sund og varieret skolemad fra vores egen skolebod samt fra Præsthøjgård fastholdes og udvikles. Der er fokus på hurtig udlevering af maden samt rimelig tid til at spise den. Bankagerskolen deltager i det kommende år i et idrætsskolenetværk med 4 andre skoler. Målene er at udvikle en bevægelseskultur på skolen, at styrke idrætslærernes didaktiske og at videndele med andre skoler. De fleste af skolens idrætslærere deltager i et udviklings- og aktionslæringsforløb
13 Udfordringer Over de kommende år sker der et generationsskifte i lærerstaben. Det bliver en udfordring at rekruttere og fastholde de mange nye lærere samt at integrere dem i den eksisterende lærerstab. Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Bankagerskolen bl.a. sat fokus på læsning. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat Målopfyldelse x Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at % af undervisningen er organiseret anderledes med f. eks. holddeling pct pct pct pct pct. x I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen
14 Pædagoger 22% Lærere 78% Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Bankagerskolen vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 4. Trin 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangen/klassens sociale liv og skolehjem-samarbejdet Trin 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev 14 14
15 Læseresultater Sprogvurderingerne i børnehaveklassen viser, at hovedparten af eleverne har gode forudsætninger for en sund læseudvikling. Læsetesten på 6. klassetrin viser, at skolen har brug for at arbejde med den faglige læsning, idet resultaterne i forhold til nærlæsning af informerende tekst viser en overrepræsentation af elever, der har svingende eller meget usikre læseresultater i forhold til gennemsnittet for skolerne i Horsens Kommune
16 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Bankagerskolen Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 2009/ klasse 4 taleklasser 2008/ klasse 4 taleklasser 2007/ klasse 4 taleklasser 2006/ klasse 4 taleklasser Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2007, 2008, 2009 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2009 og Tabel 4.12 Elevoplysninger Bank agersk olen *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,5 11,2 11,2 2009/ ,1 12,2 10,1 2008/ ,7 11,8 10,1 2007/ ,0 12,3 11,0 2006/ ,0 14,9 9,1 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat 16 16
17 Tabel 4.13 Læreroplysninger Bankagerskolen Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 35,7% ,9 2009/ ,3% ,7 2008/ ,1% ,1 2007/ ,9% ,7 2006/ ,1 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2008 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår I opgørelsen. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Bankagerskolen Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2010 4, /2009 4, /2008 4, /2007 5, Datagrundlag: Kolonne 2: PMC Horsens Kommune. Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2010 og vedrører skoleåret 2009/
18 Tabel 4.15 Økonomioplysninger Bankagerskolen Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt. 2009/ / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2009/2010 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleresource (lønudgifter) 18 18
19 Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene Bank agersk olen Afgangsprøve HK gnsnt Dansk, læsning 6,1 4,7 6,0 5,7 Dansk, retstavning 5,1 5,1 6,4 6,2 Dansk, skriftlig 6,9 5,7 6,3 5,9 Dansk, orden 8,7 6,1 8,7 5,8 Dansk, mundtlig 6,2 6,0 6,8 6,8 Matematik, færdighedsregning 5,1 6,0 6,6 7,2 Matematik, problemregning 3,8 5,3 5,4 6,4 Engelsk, mundtlig 4,4 6,1 5,8 6,8 Engelsk, skriftlig 1,0 4,9 Fysik/kemi 3,6 5,8 5,9 5,3 Biologi, skriftlig 6,1 7,8 8,7 Geografi, skriftlig 5,6 7,2 7,9 Kristendomskundskab 6,4 5,8 Obligatorisk projektopgave 5,9 6,3 6,7 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C 19 19
20 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Bank agersk olen Overgang til Ungdomsuddannelse 36% 51% 57% 10. klasse tilbud 64% 44% 38% Andet 0% 5% 4% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 56% 50% 53% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 37% 46% 43% HK gnsnt., andet 7% 4% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Bankagerskolen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 4% 0 1% 2009/ % 424 2% 116 0% 2008/ % - 1% - 1% 2007/ % 132 0% 138 1% 2006/ % 179 1% 188 1% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2010 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne
21 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 69% 27% 4% 2009/ % 38% 0% 2008/ % 38% 0% 2007/ % 45% 0% 2006/ % 56% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 61% 33% 7% 2009/ % 42% 8% 2008/ % 54% 8% 2007/ % 54% 0% 2006/ % 64% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
22 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 83% 13% 5% 2009/ % 5% 10% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 21% 16% 2006/ % 21% 16% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 37% 44% 17% 2009/ % 67% 11% 2008/ % 50% 22% 2007/ % 100% 0% 2006/ % 89% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
23 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 53% 38% 10% 2009/ % 38% 0% 2008/ % 50% 0% 2007/ % 63% 0% 2006/ % 71% 14% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 69% 25% 6% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% 2006/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august
24 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 87% 12% 2% 2009/ % 25% 0% 2008/ % 38% 0% 2007/ % 11% 0% 2006/ % 29% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Bankagerskolen Antal lærere /klasser Uddannelsesniveau Liniefag el. lignende Andre HK gnsnt. 80% 20% 2009/ % 33% 2008/ % 25% 2007/ % 0% 2006/ % 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-august Beregningsmetode varierer fra år til år - se bemærkninger i tekstafsnit
25 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,53% ,0 0,35 0,75% ,0 0,05 0,10% , ,0 0,15 0,30% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,44% ,0 0,02 0,03% ,0 0,07 0,16% ,0 0,03 0,06% ,0 0,21 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august
26 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,54% ,0 0,25 0,53% ,0 0,17 0,36% ,0 0,21 0,40% ,0 0,15 0,30% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,84% ,0 0,49 1,05% ,0 0,51 1,07% ,0 0,33 0,61% ,0 0,22 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august
27 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2009/2010 Bankagerskolen HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % % % % % % 57 86% 68 80% 47 67% % 0 0% 0 0% 0 0% % 65 82% 57 68% 43 25% % 62 82% 49 68% 20 25% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust
28 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder
Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budgettal 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...
Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 4 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2010... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder og resultater... 8 1.
Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 A:
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 2 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08
Skolebeskrivelse for Hovedgård skole /08 BØRN OG UNGE Indhold Hovedgård Skole...3... Samlet vurdering af skolen...3... Rammebetingelser...5... Budget...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole
2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Folkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune
2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,
Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011:... 6 Personaletal:... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Strategisk
