ereolen: Nye toner Gentofte 6. september 2019

Transkript

1 ereolen: Nye toner Gentofte 6. september 2019 v./ Mikkel Christoffersen, ereolen & Københavns Biblioteker

2 Mikkel er: Chefkonsulent hos Københavns Biblioteker Digital strategi og kompetenceudvikling I projektledelsen og chefforhandler hos ereolen Formand for NAPLE s ebogsekspertgruppe & i IFLA s ditto Prøv at finde en større nørd!

3 ereolen ereolen Global ereolen GO!

4 Global (PS: ereolen bruger 400K kr./p.a. på indhold)

5 Ny samling; ny kerneopgave Kerneopgave for KKB: SAMLING Ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere, engagerede borgere Fikseret og prioriteret Digitalt og fysisk materiale er sidestillet

6 Foreningen ereolen Generalforsamling Bestyrelse Materialevalg Projektledelse Forhandlingsteam Redaktion Support

7 Setup 3.-part portal ejet af forlag Shops & streaming Nationalbibliografi Forlag Publizon Mat.-valg Databrønd Katalogen ereolens frontends Biblioteksmedarbejdere

8 Grundlæggende forretningsmodel For hvert lån betaler bibliotekerne 3,50 kr. i gebyr,* som deles af Publizon og ereolen ereolens gebyr bruges til at frikøbe folks arbejdstid til redaktion, support, forhandling, materialevalg osv., til projekters egenbetaling og til teknisk udvikling Forlag, bibliotekerne, ereolen og Publizon indgår i et kompliceret aftaleforhold indbyrdes * Sat ned med 0,50 kr. i 2019 for ereolen. Stor mængderabat hos Publizon.

9 Udlånsmodeller 1. One-copy one-user (licens): Vi køber en licens på fire successive lån. Indkøb, styring og reservationskø er nationalt koordineret. Lokale begrænsninger. 2. One-copy multiple-users (klik): Plejede at være standardmodellen og fylder stadig 50% ca. Faste priser pr. udlån baseret på alder eller længde. Lokale begrænsninger. 3. Free-for-all (abonnement): Vi betaler ét beløb for et forlags katalog eller dele af det og det er så til fri afbenyttelse. Ingen lokale begrænsninger (og dog!)

10 Priser Licenser: Nettopris for 4 lån. Koster en ebog fx 100 kr., koster et lån 25 kr. plus gebyr. DDB lægger ud. Klik: Faste priser på baseret på udgivelsesalder for ebøger: 14,50 kr. (< 0,5 år) til 10,50 (> 2 år). Længde for lydbøger: kr. 9,00 kr. (< 1 time) til 19,00 kr. (> 20 timer) Abonnement: Baseret på estimater; tidligere udlån, forventning til året osv. Skræmmende stads, nu det er for over 22 mio. kr. p.a.

11 Modeller i en bogs livsforløb Licens Efterspørgsel Klik Abonnement Tid

12 Effekten af licens

13 Gennemsnitspriser

14 Abonnementer trækker prisen ned

15 Abonnementsmodellen Skiller vandene lidt... Pro: Billigere Maksimal tilgængelighed Kontra: Lægger beslag på budget forlods

16 ereolens historie

17 Antal titler

18 Udlån nationalt Årets resultat: Formentlig 4,6 4,8 mio. udlån Biblioteket er andet end udlån, men det er også udlån - Thomas Angermann, Gentofte

19 2019 s bedste nyhed People s Press underskrev aftale for 2019! [Vent på applaus]. Hvorfor er det nu stort? Fordi vi har forhandlet i tre år... Og nu er alle med!

20 Hvem er Storytel mest bange for i verden?

21 2019: Fred og kærlighed og ebøger Fordi Gyldendal (vigtigst) og Gad og Modtryk og Politiken er på ereolen og har været det i et godt 1,5 år nu Og de tjener gode penge dér Og forfatterne gerne vil have det, fordi de færreste forfattere lever af salg, men af opmærksomhed og lidt af bibliotekspenge jamen, ødelagde ereolen ikke verden ifølge forlagene?

22

23

24 Hvorfor gik de andre forlag så med i 2018?

25 Der skete nemlig det, at I 2015 gerådede Lindhardt & Ringhof og Gyldendal - Danmarks to største forlag ud i et større skænderi og et brud I 2016 droppede Gyldendal ud af ereolen (igen) og tog et par andre store forlag med sig (igen), men L&R blev dér og underskrev en aftale for baseret på abonnementsmodellen. Det ændrede fuldstændigt dynamikken på ereolen

26 Hvorfor blev L&R i 2016? Det digitale marked er blevet så stort, at vi kan begynde at differentiere tjenesterne Vi har simpelthen lagt ereolen et andet sted end Mofibo og Storytel og Saxo osv. ereolen er dansk og danskproduceret indhold, smalt, skævt, debutanter og først og fremmest børn & unge

27 Det vil sige Forlagene de store mestendels kan opdele front- og backliste, fagog skønlitteratur, litterær og genrelitteratur, pop- og smallitteratur, etableret og debutant osv. osv. Det betyder næsten ubesmittet øget salg kun flødeskum ingen kannibalisering De kan arbejde med salgskanalerne!

28 Traditionel brug af modeller

29 Ny brug af modeller

30 Udlånsmodeller i dag

31

32 Det nye sort Ebøger: Aftaler med op forlag Disruption! Lydbøger: Lydbøger er det nye sort Bibliotekerne er p.t. en meget vigtig spiller i det mest brandvarme marked, der findes

33 Ebøger vs. Lydbøger

34 Unikke brugere månedligt

35 Unikke brugere årligt med udlån

36 Lån og katalog fordelt på alder

37

38 Mød den nye superlæser

39 Lyd allevegne!

40 Men! Hvordan skal vi tælle et lydbogsudlån? Er lytning læsning? Er lydbøger og podcasts endemålet eller gateway drugs? Hvad med Filmstriben? Er det læsning at se film? Men det er jo kulturforbrug, og hvis man nu lover at se filmene helt vildt kritisk...

41 Hvad gør vi?

42 Nye apps

43 Børns læsning Partnere: Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet kører i Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond og Danmarks Biblioteksforenings Fond.

44 Væsentligste pointer her Børn læser mindre i fritiden Børn forbinder bogen med læring og nytte Børn forbinder læsning med skolen Læsning er ikke en social aktivitet

45 Hovedpointe: Børn læser mindre Børn læser mindre end i 2010 (fra 61% til 56%). Børns læsning falder med alderen. Faldet er størst mellem 5. og 6. klasse. Faldet er størst hos pigerne (fra 68% til 59%).

46 Børn er digitale, men læser ikke digitalt

47 Kampen om børnene Generationskløft i medieforbrug

48 Væsentlige delpointer Børn forbinder læsning med tilegnelse af viden og færdigheder Børn forbinder læsning med skolen også skønlitteratur! Skolen er børns primære arena for læsning af skønlitteratur Børns oplevelse af læsning i skolen har stor betydning for, hvor meget børnene læser i fritiden!

49 Læsning i skolen Flere børn beskriver læsning i skolen som kedelig og som en pligt, fordi: De tilbudte bøger ikke er interessante De ikke har indflydelse på udvalget af bøger De ikke har mulighed for vejledning Omvendt: På de skoler, hvor udvalget af bøger udsprang af dialog med børnene, og hvor PLC var velfungerende, vurderede børnene læsning på skolen anderledes positivt.

50 GO!

51 UNI-login UNI-login åbnes for hele skoler Børn kender deres UNI-login UNI-login giver sømløs adgang til Biblo

52 GO! (Opgave: Find ferierne!)

53 GO! s andel af lånene

54 Voksne og børn i KKB

55 Retrodigitalisering Der er stadig særligt på faglitteraturen et efterslæb på den digitale tilgængelighed af den danske trade-litteratur KKB og ereolen har arbejdet for kollektive aftaler, men har typisk måtte nøjes med OPP er med særligt L&R fik vi ebøger ind samt nyindtalte og digitalt remasterede lydbøger Nu prøver vi igen med faglitteratur Det ville være godt for vores service og vores konkurrencedygtighed

56 Danmark har et internationalt førende tilbud til digital læsning Forlag og biblioteker samarbejder her, mens de slås internationalt Presset kommer fra streamingtjenesterne nu, og der er følsomhed omkring lyd Håb for 2020 Lavere omkostninger på ebøger Måske længdedifferentiering Player og reader i app en Native app til GO! og et eller andet sam-halløj med DDB s arbejde

57 Mød din nye oplæser... og oversætter Vi laver kun ebøger nu for at sikre os rettighederne til lydbogen Om to år kan syntetisk tale være god nok til at alle ebøger er tilgængelig med alle indtalere... Om fem år kan automatiseret oversættelse være god nok til, at en titel udkommer på alle sprog samtidigt...

58 Slovensk text mining

59 Japanske digitale assistenter (*host*)

60 Skræmmende slutning Serialisering Korte formater Lyd Genrelitteratur ikke fysisk