VIDEN OM BØRNS LÆSEVANER. Gentofte Hovedbibliotek 1. marts 2019 Lisbet Vestergaard

Transkript

1 VIDEN OM BØRNS LÆSEVANER Gentofte Hovedbibliotek 1. marts 2019 Lisbet Vestergaard

2 Et stemningsbillede Erica på 10 år har trukket sig tilbage med en bog. Der er ikke lige andet at lave. Læsning som den sidste udvej og et legitimt refugium - og en voksen havde sørget for bøger.

3 Hvad skal I høre om? Baggrund: Hvad er problemet? Hovedpointer fra den samlede undersøgelse Anbefalinger og greb Senere: Hvad sker der nu? v. Lotte Hviid Dhyrbye

4 Baggrund for projektet Greb til læselyst Rapport om folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (2014) Når børn vælger tekster: Stine Reinholdt Hansens ph.d. (2014) Hvad gør vi, der virker/ikke virker? Hvad betyder børns medievaner for deres læselyst? Partnere: Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet kørte i Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond og Danmarks Biblioteksforenings Fond.

5 Hvad er problemet? Vi kender det allerede.. Ca. 15 % af danske børn kan ikke læse, når de går ud af grundskolen Polarisering: Kløften mellem stærke læsere og svage læsere øges Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder (PISA 2009). Men fritidslæsningen er i konkurrence med så meget andet. Der er behov for viden om børns ændrede medievirkelighed, deres læselyst og veje til læsestof. Derfor gik vi i gang med projektet. Det, vi lavede: To større undersøgelser, læringsforløb for biblioteker og en konference.

6 Åh nej, nu stopper pigerne også med at læse.

7 Præsentation af hovedresultater i undersøgelserne Børns læsning 2017: En kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner 8721 svar fra klasses elever fordelt på 110 forskellige grundskoler (også privatskoler) i hele landet. Den største af sin art i Danmark. 18 spørgsmål, besvaret elektronisk i foråret 2017 Foretaget af Læremiddel.dk. Lignende undersøgelse fra Udkom digitalt i september 2017 og i en trykt pixiudgave februar

8 Indblik i børns læsning 2017: En kvalitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner Tager afsæt i resultater fra den kvantitative undersøgelse Kun elever fra 6. klasse. I alt 28 børn. Tolv semistrukturerede interview: Otte enkeltinterviews og fire fokusgruppeinterviews Fire forskellige skoler udvalgt efter størrelse (stor/lille), placering (by/land og landsdel) samt sammensætning af elever Særligt fokus på børns brug og opfattelse af - læsning og bogen som medie - digitale medier - biblioteket på skolen og folkebiblioteket

9 Fem hovedpointer Børn læser mindre i fritiden: Fra 61 % mindst en gang om ugen til 56 %. De fleste børn, der læser jævnligt i fritiden, gør det, fordi voksne har taget initiativ til det. Børn forbinder generelt læsning med skolen. Børn forbinder bogen med læring og nytte. Mødre har stor betydning for børns bibliotekskultur og læsekultur.

10 Hovedpointe: Børn læser mindre Børn læser mindre end i 2010 (fra 61% til 56%). Børns læsning falder med alderen. Faldet er størst mellem 5. og 6. klasse. Faldet er størst hos pigerne (fra 68% til 59%).

11 Hvorfor læser børn mindre? De længere skoledage er en del af forklaringen Op mod halvdelen angiver, at de ville læse mere, hvis deres skoledag var kortere og de havde mere tid. Det er i højere grad pigerne, der angiver, at mere tid kunne få dem til at læse mere (56% mod 43% af drengene). Jeg vil sige, at jeg læser mindre nu. Men jeg plejer at læse over en halv time nogenlunde, og da jeg gik i de mindre klasser måske nok mere. Men det er også, fordi at der fik man tidligere fri, og så bliver man ikke sådan træt af at kigge på ord og sådan

12 Børn forbinder læsning med skolen også læsning af skønlitteratur! Læsning af skønlitteratur forstås som en skoleaktivitet. Skolen er børns primære arena for læsning af skønlitteratur. Børns oplevelse af læsning i skolen har stor betydning for, hvor meget børnene læser i fritiden. Lærerne spiller en meget stor rolle her!

13 Hvornår er læsning i skolen en sur pligt/succes? Flere børn beskriver læsning i skolen som kedelig og som en pligt, fordi; De tilbudte bøger ikke er interessante. De ikke har indflydelse på udvalget af bøger. De ikke har mulighed for vejledning. Omvendt: På de skoler, hvor udvalget af bøger udsprang af dialog med børnene, og hvor PLC var velfungerende, vurderede børnene læsning på skolen anderledes positivt. Lærerens støtte og vejledning spiller en central rolle for børns syn på læsning, deres læselyst og hvor meget, de læser i fritiden.

14 Børnenes brug og opfattelse af læsning og bogen De fleste børn læste først og fremmest litteratur i skolen. Alle i form af analoge bøger. De fleste børn læste bøger i fritiden, når alle andre muligheder var udelukket, eller når der var afbræk fra hverdag og skole i form af weekend, ferie eller sygdom. De fleste børn, der læste jævnligt, gjorde det, fordi voksne tog initiativ til det, eller fordi voksne havde hjulpet dem til en læsekultur, der gjorde, de havde lyst til at læse. De fleste børn oplevede, at det krævede en særlig indsats og udholdenhed at læse litteratur. Læsning er kedeligt - og sjovt! En særlig dobbelthed. Flere børn opfattede bogen som et lidt gammeldags og langsomt medie. Børn i god dialog med lærere/plc-medarbejdere om litteratur læste jævnligt.

15 Børns fritid er digital Børn foretrækker digitale medier, fordi de rummer muligheder for både viden, underholdning og sociale fællesskaber. Drenge spiller, piger er på de sociale medier. Voksne skærmer børn fra skærmen. Dog ikke fra tv. Læsning kan være en social aktivitet i hjemmet. Men forældrene tager sjældent del i børnenes digitale aktiviteter.

16 Digital læsning Hovedpointe: Børn læser ikke litteratur digitalt Vi har fået sådan et tilbud af vores lærer om noget med E-reolen og sådan noget, men det er der ikke rigtig nogen, der bruger.

17 Kilde: Britt Skjoldborg, ereolen, oplæg i marts 2018

18 Den trykte bog forbindes mere med læsning end digitale medier 4 ud af 5 børn ville vælge den fysiske bog, hvis de skulle læse. Også fordi hvis man har det på en tablet, så kommer man til at fokusere på andre ting. For eksempel hvis man får en notifikation fra YouTube af ens yndlingsyoutuber, som lige har lagt en ny video op. Jeg ville vælge bogen, fordi at hvis jeg tager min mobil og læser på den, så tror min mor, at jeg spiller.

19 Børn forbinder bogen med læring og nytte 93% bevidste om, at de opøver deres læsefærdigheder ved at læse. 89% ser læsning som en vigtig komponent i forhold til deres fremtidige virke.

20 Børns opfattelse og brug af folkebiblioteket Brugen af folkebiblioteket falder med alderen. Generelt opfatter børn ikke biblioteket som et sted, der appellerer til dem. De børn, der kommer jævnligt på biblioteket, kommer på grund af bøgerne, muligheden for at læse og fordi der er ro. Jo mindre børnene bruger biblioteket, jo mere negativ opfattelse har de (og omvendt).

21 Tre hurtige om børns brug af folkebiblioteket Der er en sammenhæng mellem brug af folkebiblioteket og hvorvidt børn synes, læsning er cool. De fleste børn har en positiv indstilling til bibliotekarerne men 49% taler aldrig med dem, og 47% ser dem aldrig.

22 Hvad har betydning for børns brug af folkebiblioteket? Skolens initiativ til at besøge folkebiblioteket og vice versa. Afstand til biblioteket (ikke overraskende). Mors initiativ til at besøge folkebiblioteket

23 Mor som litteraturformidler Min far læser ikke så meget. Han læser mest nyheder og sådan noget, men han læser ikke så meget bøger-bøger. Han kommer ikke hen og siger denne her vil jeg gerne læse, han tænker bare Så sidder han og kigger lidt på telefonen og lidt rundt omkring, og så læser han lidt der og der og der. Han har også læst det, han skal i sit liv.

24 Tænketanken Fremtidens Bibliotekers anbefalinger Det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur og bibliotekskultur. Voksne må ikke slippe børnene for tidligt. Samarbejdet mellem skoler og biblioteker er en vigtig del af løsningen. Folkebiblioteker kan med fordel gentænke deres opsøgende indsatser. Børns manglende kendskab til digitale læsetilbud kalder på handling.

25 Greb til læselyst

26 Læselyst hvordan? Børnene kommer ikke af sig selv! Greb 1: Vær offensiv i samarbejdet med skoler Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning Greb 2: Kom ud over rampen med din personlige formidling. Forældre er vigtige inspirationskilder Greb 3: Klæd forældrene på til at inspirere deres børn til læsning Læsning er noget, vi deler Greb 4: Sæt scenen og gør læsning til en social aktivitet. Tekster findes overalt i børns liv Greb 5: Søg hele tiden viden om børns interesser og medievaner

27 Få børn på mellemtrinnet kommer på folkebiblioteket i deres fritid. Opmærksomhedspunkter Ikke alle mødre/familier kommer på biblioteket. (1/3 af danskerne er hyppige brugere. sjældne brugere. 1/3 er ikkebrugere. Børnefamilier er overvejende et brugersegment. Kilde: Moos- Bjerre, 2014) De børn, der kommer på folkebiblioteket i deres fritid, har ikke kontakt med biblioteksmedarbejderne. Børn forbinder læsning med skole. På godt og på ondt. Ikke alle klasser kommer på biblioteket. Ikke alle lærere og PLC-medarbejdere tænker på folkebiblioteker som aktører, der konkret kan hjælpe dem. Vi er ikke altid top of mind. Hvordan skaber vi den største, positive forskel på længere sigt: I dialogen med børnene selv eller med deres voksne? Både-og?

28 Kilder og litteratur Børns læsning 2017: Overblik og indblik, rapport udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Findes på Læsning på digitale medier, et projekt ved Nationalt Videncenter for Læsning (2018): Csonka, Agi: Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?, Informations Forlag, Lund, Henriette Romme (red.): Læselyst og læring, Dansk Psykologisk Forlag, PISA 2015: /laesning-i-pisa-2015 PIRLS 2016: Kristiane Hauers ph.d.-projekt om dybdelæsning: National Literacy Trusts undersøgelse af readathons 2018:

29 Tak for nu! Kontakt: Lisbet Vestergaard