Digitale medier på Aalborg Bibliotekerne.

Transkript

1 Punkt 9. Digitale medier på Aalborg Bibliotekerne Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. digitale medier på Aalborg Bibliotekerne. Sagsbeskrivelse Fysiske materialer I de seneste år har der været en faldende tendens i udlånet af de traditionelle biblioteksmaterialer, men den tendens har ændret sig, og udlånet viser nu en svag stigning. Således var der et fald på 7,6 % fra 2009 til 2010, mens der fra 2010 til 2011 var en stigning på 0,3 % - en stigning, der holder i første kvartal af Interessen for det boglige materiale, de gode romaner, den spændende faglitteratur og litteratur til studiebrug er tydelig at spore i aktiviteterne i udlånet. På musikområdet er det nu tydeligt, at interessen for den fysiske cd er faldende, hvilket ses i et fald i udlånet. Udviklingen på musikområdet kan være en pejling i forhold til udviklingen på det boglige område. Men det er en udvikling, som slet ikke ses endnu snarere tvært imod. Digitale medier De digitale ressourcer dækker over licenser (informationsdatabaser, online tidsskrifter og aviser m.m.) samt digitale bøger, lydbøger, film og musikoptagelser. Biblioteket tegner i samarbejde med landets øvrige biblioteker abonnement på licenserne for at sikre så gode priser som muligt. Med etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek kommer der forhåbentlig flere muligheder for fælles indkøb af digitale medier. Licenserne er betalingsdatabaser (tidsskrifter og aviser) samt andre e-ressourcer, som man har adgang til på biblioteket og/eller hjemmefra. Licenserne supplerer - og erstatter i et vist omfang - trykte materialer, især faglitteratur. Infomedia og Faktalink er eksempler på meget benyttede e-ressourcer. Biblioteket abonnerer på licenserne og betaler en abonnementspris pr. licens, som ofte er baseret på indbyggertal. Biblioteket forventer en større stigning, når kommunens indbyggertal stiger til over indbyggere. Digitale bøger, lydbøger, film og musikoptagelser er måske i endnu højere grad tilbud, som har biblioteksbrugernes interesse, og som for øjeblikket medfører mange nye indmeldelser. Der er her en helt klar tendens, nemlig en stærkt stigende benyttelse, når vi taler om de fire store tilbud - ereolen, Netlydbog, Filmstriben og BibZoom (netmusikken).

2 Alle fire netbiblioteker drives af konsortier, som forskellige biblioteker står bag. BibZoom er den ældste service og dermed den mest veletablerede. Bibliotekerne køber adgang til alle borgere ved at betale en pris pr. borger i kommunen og ikke pr. downlån. Det betyder, at biblioteket ikke behøver at sætte en begrænsning på i forhold til, hvor mange musiktracks, den enkelte biblioteksbruger ønsker at høre, og servicen kan derfor bruges stort set uden begrænsninger. ereolen er den nyeste, som blev lanceret 1. november Filmstriben og Netlydbog har 2-3 år på bagen. Alle tre tilbud betales pr. downlån - hver gang en biblioteksbruger downlåner en bog, en lydbog eller en film, betaler biblioteket en afgift. Det betyder, at biblioteket må sætte grænser for, hvor mange downlån, den enkelte biblioteksbruger kan foretage pr. uge eller måned, og hvor meget biblioteket i alt kan bruge pr. måned på den enkelte service. Det er den eneste metode at styre udgifterne og forbruget på mediebudgettet på. Bibliotekets styring af forbruget opleves af brugerne, når man rammer loftet for personlige lån pr. måned og derfor får afslag på et downlån. Har biblioteket brugt det samlede budget for en måned for f. eks ereolen allerede den 23. i en måned, lukkes servicen, og biblioteksbrugerne kan ikke downlåne. Begge oplevelser er negative biblioteksoplevelser. Biblioteket oplever, at mange bruger deres kvote op og må vente på en ny måned, inden der kan downlånes nye bøger. Bibliotekets politik er at give tilbuddet til så mange borgere som muligt, og derfor sættes det månedlige antal downlån forholdsvis lavt for at give plads til alle, der ønsker at låne. Parametrene for de enkelte digitale tilbud er p.t. ereolen max. 5 titler pr. måned pr. biblioteksbruger Filmstriben max. 3 film pr. uge /6 film pr. måned pr. biblioteksbruger Netlydbog max. 4 netlydbøger pr. måned pr. biblioteksbruger Lidt statistik ereolen antal downlån antal brugere forbrug pr. måned november kr. december kr. januar kr. februar kr. marts kr. april kr. maj indtil kr.

3 Netlydbøger marts 2011 marts 2012 stigning antal downlån ,9 % Filmstriben marts 2011 marts 2012 stigning antal downlån ,3 % antal brugere ,5 % Mediekontoen Medieudviklingen betyder, at Aalborg Bibliotekerne i stigende grad oplever pres på mediekontoen, som dækker indkøb af alle medietyper til biblioteket, dvs. bøger, cd er, aviser, tidsskrifter, lydbøger og digitale ressourcer. Der foretages årligt meget bevidste omprioriteringer på mediekontoen, så den anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold til de forskellige fysiske og digitale medietyper og i forhold til efterspørgslen. Som eksempel kan nævnes, at kontoen til fysiske musikmaterialer fra 2008 til 2012 er blevet beskåret med 53 %. Forbruget på mediekontoen i perioden fra 2006 til 2012 ser således ud: mediebudget i alt cb: cb: cb: cb: cb: * cb: ** cb: e-ressourcer i alt * Vestbjerg bibliotek lukkes, og der etableres åbne biblioteker i midtbyen ** generel besparelse på vareindkøb på kr.

4 Udgifterne til de digitale medier fordeler sig sådan: databaser e-bøger BibZoom Netlydbøger Filmstriben i alt Beslutning: Drøftedes.

5