Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen)

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen) Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1

2 Indledning (dette afsnit udfyldes af sekretariatet) Formålet med uddannelsesprogrammet er at beskrive, hvordan og hvornår målene, som er beskrevet i målbeskrivelsen for XX (speciale), opnås i det daglige arbejde på XX (afdelingerne/i praksis). Desuden beskriver uddannelsesprogrammet, hvordan kompetencevurderingen af opnåede mål vil foregå i det daglige arbejde. Programmet er opdelt svarende til XX (de afdelinger/praksis) som indgår i uddannelsesforløbet, og følger tidsmæssigt opbygningen af uddannelsen. Det er beskrevet, hvilke kompetencer der forventes opnået på de enkelte ansættelsessteder, ligesom det er skitseret, i hvilken rækkefølge de enkelte mål mest hensigtsmæssigt opnås. Uddannelsesprogrammet beskriver således idealforløbet for netop denne uddannelsesstilling. Samtidig udgør uddannelsesprogrammet en slags kontrakt mellem uddannelseslægen og de afdelinger, som indgår i uddannelsesforløbet, idet såvel uddannelseslægen som afdelingen kan stille krav til hinanden, svarende til uddannelsesprogrammet. Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Link til aktuelle målbeskrivelse, SST). Forkortelser KV: Kompetencevurdering RMUK: (Region Midtjyllands Uddannelses- og kursusadministration) UKO: Uddannelseskoordinerende overlæge UAO: Uddannelsesansvarlig overlæge PKL: Postgraduat Klinisk Lektor UKYL: Uddannelseskoordinerende yngre læge AMU: Almenmedicinsk uddannelseskoordinator DYNAMU: Den yngre almenmedicinske uddannelseskoordinator Hvis der benyttes andre forkortelser i programmet, skal de beskrives her 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning (dette afsnit udfyldes af sekretariatet)2 Forkortelser2 Indholdsfortegnelse3 Uddannelsesforløbets opbygning (udfyldes)5 1. Første ansættelse6 1.1 Præsentation af afdelingen / praksis Introduktion til afdelingen / praksis Organisering af den lægelige uddannelse i afdelingen/praksis Uddannelsesvejledning Arbejdsopgaver og - tilrettelæggelse7 1.2 Uddannelsesplanlægning Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsfunktioner7 Ambulatoriefunktionen...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Stuegangsfunktionen...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Operationsgangen/fødegangen/laboratoriet/dagkirurgien/akutafdelingenFejl! Bogmærke er ikke defineret. Udefunktion (hjemmebesøg; funktion på andre afdelinger / hospitaler)fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tværfaglig konferencefejl! Bogmærke er ikke defineret. Vagtfunktion98 Andre funktioner??...fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.3 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse9 1.4 Konferencer, undervisning, kurser og kongresdeltagelse Undervisning Kursusdeltagelse Fokuserede ophold og uddannelsesdage / returdage Forskning og udvikling Anbefalet litteratur16 2. Anden ansættelsefejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Tredje ansættelsefejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 4. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg17 5. Nyttige kontakter18 6. Overordnet organisering af den lægelige videreuddannelse Generelt om uddannelsesvejledning/samtaler Generelt om godkendelse af kompetencer Hvis uddannelsesforløbet ikke lever op til uddannelsesprogrammet21 4

5 Uddannelsesforløbets opbygning (udfyldes af VUS + PKL)) 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse Ansættelsessted (Afdeling, hospital/praksis) Ansættelsessted (Afdeling, hospital/praksis) Ansættelsessted (Afdeling, hospital/praksis) Ansættelsessted (Afdeling, hospital/praksis) Varighed (mdr.) Varighed (mdr.) Varighed (mdr.) Varighed (mdr.) Kompetencer som skal erhverves i denne ansættelse: xxxxx Kompetencer som skal erhverves i denne ansættelse: xxxxx Kompetencer som skal erhverves i denne ansættelse: xxxxx Kompetencer som skal erhverves i denne ansættelse: xxxxx Side Side Side Side 5

6 1. 4. ansættelse 1.1 Præsentation af afdelingen / praksis Enhed for lindrende behandling (ELB) er en højt specialiseret tværfaglig enhed, der varetager behandlingen af mennesker med alvorlig, livstruende sygdom, der ofte er tæt på livets afslutning. Behandlingen retter sig mod patienter og pårørende med komplekse behov for palliation. Udover et omfattende klinisk arbejde har ELB en administrativ og organisatorisk opgave, der omfatter et tæt samarbejde med andre palliative enheder og teams både nationalt og internationalt samt et gensidigt forpligtende samarbejde med Regionen og Sundhedsstyrelsen på såvel det administrative som politiske niveau. ELB er organisatorisk en del af kræftafdelingen og refererer til afdelingsledelsen dér. ELB har eget budget og personaleansvar. Der er 18 deltids- og fuldtidsansatte i enheden. Sygeplejesker, psykologer, socialrådgiver, præst, sekretærer, fysioterapeuter og læger udgør den tværfaglighed, der præger det arbejde, der udføres. ELB's opgaveportefølje rummer en række opgaver, som er særdeles velegnede i en Samfundsmedicinsk hoveduddannelses administrative del. Yderligere oplysninger findes på afdelingens hjemmeside: Lindring.auh.dk Introduktion til afdelingen / praksis Der er udarbejdet særskilt introduktionsprogram, som uddannelseslægen følger de første 14 dage. I dette program indgår 1 hel dag med fællesintroduktion til nyansatte på AUH. Derudover vil uddannelseslægen grundigt blive introduceret til ELB s forskellige faggrupper og de mangeartede opgaver, der varetages. For uddannelseslæger ansat i et administrativ samfundsmedicinsk delforløb vil introduktionen overvejende blive fokuseret på de administrative opgaver og på de samarbejdsrelationer, der knytter sig hertil. Introduktionsprogrammet findes elektronisk på enhedens interne drev og tilsendes uddannelseslægen pr. mail ca. 3 uger før ansættelsesstart Organisering af den lægelige uddannelse i afdelingen/praksis I afsnittet "Overordnet organisering af den lægelige videreuddannelse (afsnit 6) er de forskellige aktører i den lægelige videreuddannelse beskrevet. Uddannelse af mange forskellige faggrupper er en stor og velkendt opgave i ELB. I forhold til uddannelse af læger er opgaven delt op i henholdsvis præ- og postgraduate uddannelse. Den prægraduate uddannelse varetages af ELB s overlæge og lektor og angår såvel teoretisk undervisning på Aarhus Universitet som tilrettelægning, opfølgning og vejledning af kliniske ophold af kortere eller længere varighed for medicinstuderende. Ansvaret for den postgraduate uddannelse varetages af ELB s uddannelsesansvarlige overlæge, der er speciallæge i Samfundsmedicin. Enheden modtager læger på studiedage fra mange forskellige specialer. Alle læger i onkologisk speciallægeuddannelse deltager 2 dage i ELB s kliniske arbejde.udover læger ansat i administrative samfundsmedicinske delforløb, har ELB for tid til anden også samfundsmedicinske uddannelseslæge i kliniske delansættelser Uddannelsesvejledning 6

7 Den uddannelsesansvarlige overlæge er hovedvejleder for alle læger inkl. alle samfundsmedicinske uddannelseslæger, der tilbringer tid i ELB som en del af deres videreuddannelse, uanset om det er af kortere eller længere varighed. For hoveduddannelseslægen i samfundsmedicinske administrative delforløb gælder det, at der i de første 2-3 uger er daglige samtaler med hovedvejleder. Herefter aftales der vejledningsmøder hver 14. dag. Gennemgang af kompetencekort og formel kompetencevurdering på grundlag heraf sker hver 3. måned. Det er den uddannelsesansvarlige overlæge, der godkender kompetencer i Logbog.net og laver summativ vurdering. Den er en god og imødekommende uddannelseskultur blandt alle ansatte i ELB uanset faggruppe. Åbenhed overfor dialog, sparring, fælles refleksion og gensidig læring er højt prioriteret og en nødvendighed for at vores arbejde lykkes. På dette grundlag hviler den daglige vejledning af en uddannelseslæge i samfundsmedicinske hoveduddannelses administrative del. Det er altid muligt at træffe relevante kolleger for hjælp og sparring Arbejdsopgaver og - tilrettelæggelse Følgende arbejdsopgaver forventes uddannelseslægen at løse eller deltage i løsningen af: 1) Projektledelse ELB indgår altid I projekter af forskelligt omfang og længde. Dette er projekter som foregår på regionalt niveau men også nationalt og i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Ofte er det den lægelige leder af ELB som er primær kontakt ind i disse projekter med alle enhedens medarbejdere, kan have berøring med dem. Uddannelseslægen vil naturligt være med i disse projekter under den nødvendige oplæring og vejledning. Opgaven vil omfatte ledelse af et igangværende projekt af et vist omfang. Den uddannelsessøgende læge vil have ansvaret for administrationen af projektet, deltage og være referent på alle møder med samarbejdsparter, udvikle og kvalitetssikre, udarbejde delrapporter og præsentere resultater fra projektet i relevante fora. Eksempel på en sådan projekt kunne være udvikling og opstart af et nationalt kursus i palliativ medicin, som er en del af uddannelsen til fagområdespecialist i palliativ medicin. Kommentar [AUS1]: I det her afsnit er det meningen at lægeopgaverne i afdelinger skal beskrives kort inkl. hvem der varetager de forskellige opgaver inkl hvilke af disse udd lægen skal deltage i eller ikke deltage i. Så er det først i at uddannelseslægens opgaver beskrives nærmere. Hvis du ændrer i forhold hertil, så undgår du også at gentage dig selv i forhold til beskrivelse af de fire arbejdsfunktioner. Kommentar [AUS2]: Giv eksempel på projekt 2) Daglige administrative opgaver Daglig drift og administation fylder meget i arbejdsopgaverne i ELB. Den uddannelsesøgende læge vil i stor udstrækning varetage enhedens opgaver i forhold til samarbejdet med Aarhus og Samsø kommuner i form af attestbesvarelser, udfærdigelse og opfølgning på underretninger på børn og unge og deltagelse i netværksmøder. Udfærdigelse af høringssvar og lignende vil ligeledes høre ind under den uddannelsessøgende læges ansvarsområder. Dette arbejde vil ske i samarbejde med de øvrige læger i enheden og ske under den nødvendige oplæring og supervision 3) Udvikling og forskning Enhed for Lindrende behandling har en aktiv udviklingsenhed, der står for forskning, udvikling og undervisningsopgaver på højt internationalt niveau inden for den palliative indsats. Der arbejdes tværfagligt med alle opgaver. Personale i udviklingsenheden består af en fagligt ansvarlig overlæge, to sygeplejersker med master uddannelse, en psykolog med ph.d. og en sekretær. Selvstændig deltagelse i udvikling- og forskningsprojekter vil være en vigtig del af lægens opgaveportefølje. Dette kunne fx være at deltage i, og være med til at påbegynde nye projekter inden for forskningslinjen Ulighed i den palliative indsats og udvikling ift. at gøre kolleger i primærog sekundærsektoren opmærksom på love og regler i forbindelse med fx genoplivning, medicin ved livets afslutning og sedering. Se også under Udvikling og Forsknings side 8. 7

8 4) Undervisning og formidling Alle medarbejdere i ELB har undervisnings- og formidlingsopgaver. Der undervises internt men i særdeleshed også til vores samarbejdsparter, hvilket vil sige primærsektoren, kliniske afdelinger, hospicepersonale og læger i uddannelsesstillinger til forskellige specialer. Der undervises og formidles om kliniske emner, men også om resultater af forsknings- og udviklingsprojekter. Formidling af retningslinjer og daglig formaliseret praksis er en vigtig del af samarbejdet med de øvrige enheder for lindrende behandling i regionen. Der vil naturligt være en særlig opgave i at undervise og formidle om de projekter uddannelseslægen selv har andel i. Uddannelseslægen vil deltage i disse opgaver med den fornødne støtte og supervision. Uddannelseslægen arbejder på hverdage fra kl Uddannelseslægen får egen kontorplads i kontor med andre kolleger. 1.2 Uddannelsesplanlægning I dette afsnit beskrives de overordnede arbejdsfunktioner som uddannelseslægen forventes at løse eller deltage i løsningen af samt disse funktioners relation til kompetenceerhvervelse Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsfunktioner Projektledelse En væsentlig del af uddannelseslægens opgave vil dreje sig om ledelse af et større projekt, der kræver indsamling af relevante sundhedsdata og baggrundsinformation, inkl. relevant lovgivning. Sammenskrivning af materialet med henblik på udarbejdelse af organisation og drift af projektets produkt samt formidling af dette mundtligt i relevante sammenhænge vil være centralt i arbejdsopgaven. Et sådant projekt vil typisk være forankret i SST eller i udvalg herunder, og oftest tages der udgangspunkt i nye anbefalinger og retningslinjer på nationalt niveau. Der er typisk flere delprocesser i et projekt og arbejdet vil på den måde kunne gøres overskueligt og velegnet til læring ved regelmæssige møder om udviklingen og gangen i det, der produceres. Den daglige vejledningen i disse projekter vil være den overlæge, der er involveret i projektet og mere specifik samfundsmedicinsk vejledning vil ske ved hovedvejlederen løbende. I arbejdet med ledelsen af et sådan projekt, vil den uddannelsessøgende læge kunne opnå samtlige kompetencer beskrevet under H6; Organisationsudvikler, H3; Mødeleder, H4 Teamleder og H5; Underviser og vejleder. Kompetencevurderingen vil ske ved hovedvejleder (se afsnit 1.3). Kompetencerne forventes opnået efter 12 måneder. Daglige administrative opgaver En stor del af uddannelseslægens opgave vil cirkle om det omfattende tværsektorielle samarbejde, der dagligt sker i ELB. Der er et tæt samarbejde med praksiskonsulenten og primærsektoren generelt i et stadigt ønske om optimering af sammenhængende behandling mellem de to sektorer. Der kommunikeres på vanlig vis med de kommuner (Aarhus og Samsø), vi modtager patienter fra, i form af attestudfærdigelse, underretninger, korrespondancebreve mv. på såvel forvaltningsniveau som til borgerkonsulenter og hjemmepleje. En anden væsentlig opgave er administration af vidensdeling på tværs af de palliative enheder og hospicer i regionen samt mellem lægefaglige specialer og kliniske afdelinger. Dette indebærer sammenskrivning og distribution af lægefaglige vejledning, breve og referater i forbindelse med møder med andre enheder, afdelinger og hospice. 8

9 Derudover er vi ofte bidragsydere til høringssvar. Opgaven i den forbindelse er at indsamle den relevante palliative medicinske viden såvel internt i ELB som i litteraturen, sammenskrive dette og svare den problemstilling, der er i høring. Disse administrative opgaver forudgås altid af tværfaglige drøftelser, der på struktureret vis foregår til daglige morgenkonferencer og til ugentlige tværfaglige konferencer. Uddannelseslægen vil til disse konferencer have mulighed for hjælp, vejledning og læring fra mere erfarne lægekolleger og fra kolleger med anden faglig baggrund. Der vil være fokus på, at uddannelseslægen gradvist vil opnå større og større sikkerhed og selvstændighed i løsningen af disse opgaver. Det administrative arbejde prioriteres højt og er en opgave, der vil kunne give uddannelseslægen kompetencer svarende til H1; Administrativ sagsbehandling, H3; mødeleder og H4; teamleder. Kompetencevurderingen vil ske ved hovedvejleder (se afsnit 1.3). Kompetencerne forventes opnået efter 6 måneder. Udvikling og forskning For at imødekomme behovet for stadig ny viden, evaluering og prioritering har ELB en meget aktiv udviklingsenhed (UVE). Flere forskellige faggrupper har ugentligt dedikeret tid til forskning og udviklingsopgaver. Dette arbejde genererer til stadighed evidensbaseret viden om det palliative felt og i særdeleshed om vores daglige arbejde. Disse data publiceres, præsenteres på nationale og internationale konferencer og danner grundlag for vores store undervisningsvirksomhed. Uddannelseslægen vil i den sammenhæng forventes at deltage i mindre afgrænsede udviklingsopgaver eller dele af større forsknings- og udviklingsprojekter. Disse arbejdsopgaver indebærer fx litteratursøgning, projektledelse, udarbejdelse af spøgeskema og/eller interview-guides, indsamling og analyse af data, afrapportering af resultater mundtligt og skrifteligt. Alle disse opgaver vil blive superviseret og målrettet den uddannelsessøgendes kompetenceniveau. Al arbejdet med udvikling og forskning vil ske i tæt samarbejde med de øvrige kolleger i UVE, der jævnligt holder møder. Supervision, vejledning og læring vil ske af udviklingsenhedens fagligt ansvarlige overlæge, som også varetager kompetencevurderingen (se afsnit 1.3). Uddannelseslægen vil spille en vigtig rolle i UVE, og vil kunne opnå kompetencer svarende til H7; Sundhedsplanlægger, H6; Organisationsudvikler H4; Teamleder og H5; Underviser og vejleder. Kompetencevurderingen vil ske ved hovedvejleder (se afsnit 1.3). Kompetencerne forventes opnået efter 12 måneder. Alle 3 arbejdsfunktioner finder sted kontinuerligt. Arbejdstilrettelæggelsen sker i samarbejde med den øvrige personalegruppe og afhænger af de enkelte opgavers proces og aktualitet. Undervisning og vejledning Uddannelseslægen vil varetage en række undervisnings- og formidlingsopgaver i relation til de ovenfor beskrevne arbejdsfunktioner (Se afsnit og 1.2.1)) Oplæring og supervision varetages af daglig vejleder og hovedvejleder Uddannelseslægen er ansvarlig for at udarbejde og ajourføre egen uddannelsesplan, karriereplan og CV. Hovedvejleder understøtter uddannelseslægens arbejde med disse dokumenter herunder bidrage til relevante refleksioner. Kompetencen vurderes ved struktureret vejledersamtale (se afsnit 1.3) og udgør kompetence H5; Underviser og Vejleder. Kompetencen forventes opnået efter 6 måneder. 9

10 1.3 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse I den samfundsmedicinske introduktions- og hoveduddannelse er der kun én obligatorisk kompetencevurderingsmetode: "Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort". Den obligatoriske anvendelse af disse kompetencekort forudsætter, at uddannelseslægen har anvendt begge anbefalede læringsstrategier: Arbejde med relevante opgaver (se afsnit 1.2.1) og Udarbejdet portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog, hvorfor de to anbefalede læringsmetoder således i realiteten også bliver obligatoriske. Uddannelsesplanen og læringsdagbogen, som foruden diverse cases mv. også indeholder karriereplan og CV, er sammen med kompetencekortene de bærende elementer i forhold til vurdering af niveauet af hver enkelt kompetence, progressionen i kompetenceerhvervelse og udviklingen indenfor hver af de 7 lægeroller. Nedenfor er skitseret de kompetencer, der skal opnås i denne ansættelse med samtidig angivelse af gennem hvilke arbejdsfunktioner kompetencerne erhverves samt hvornår og hvordan de kompetencevurderes. Kompetencenummer og betegnelse i tabellen henviser til kompetencenumrene i målbeskrivelsen, hvor også en komplet oversigt over kompetencer, der skal opnås i hele speciallægeuddannelsen. Målbeskrivelsen og tilhørende materiale kan tilgås fra DASAMS' hjemmeside: 10

11 Kompetence nummer H1 Administrativ sagsbehandler Arbejdsfunktioner (fra afsnit 1.2.1) som bidrager til erhvervelse af kompetence Daglige administrative opgaver Kompetencevurderingsmetode jf målbeskrivelsen + evt supplerende metoder Struktureret vejledersamtale, som med udgangspunkt i nedenstående kompetencekort baserer sig på gennemgang af: - vejleders gennemgang af min. 3 attester/underretninger/andre korrespondancer med offentlige instanser/primær sektoren - min. 1 høringssvar - min. 3 sager fra uddannelseslægens læringsdagbog Forventet kompetenceopnåelse I mdr.fx Kommentar [AUS3]: Der skal være ovenensstemmelse mellem de 4arbejdsfunktioner, der er anført ovenfor og det der er angivet i dette skema. Og så må der ikke indføres "nye" arbejdsfunktioner. H3 Mødeleder Projektledelse Daglige administrative opgaver Struktureret vejledersamtale, som med udgangspunkt i kompetencekort H3 baserer sig på gennemgang af: - min. 1 mødeindkaldelse - min. 1 dagsorden - vejleders observation af min. 1 møde - min. 1 referat 6 11

12 H4 Teamleder Projektledelse Forskning og udvikling Daglige administrative opgaver Struktureret vejledersamtale, som med udgangspunkt i kompetencekort H4 baserer sig på gennemgang af: - uddannelseslægens egne refleksioner over rollen som teamleder i læringsdagbog graders evaluering (skema hertil findes på DASAMS hjemmeside på 12 H5 Underviser og vejleder Projektledelse Udvikling og forskning Underviser og vejleder Struktureret vejledersamtale, som med udgangspunkt i Kompetencekort H5 baserer sig på - uddannelseslægens egne refleksioner - vejlederes overværelse og feedback på undervisningsseancer og formidlingssituationer 6 H6 Organisationsudvikler Projektledelse Udvikling og forskning Struktureret vejledersamtale, som med udgangspunkt i kompetencekort H6 baserer sig på gennemgang af: 1 eller flere delprocesser med fokus på produktet med udgangspunkt i uddannelseslægens egne refleksioner over sin deltagelse heri 12 12

13 H7 Sundhedsplanlægger Udvikling og forskning Struktureret vejledersamtale, som med udgangspunkt i kompetencekort H7 baserer sig på gennemgang af: - 1 sundhedsplanlægningsindsats med fokus på processen og produktet på baggrund af uddannelseslægens egne refleksioner over sin deltagelse heri - vejleders supervision af min. 1 fremlæggelse 12 13

14 1.4 Konferencer, undervisning, kurser og kongresdeltagelse Møder, undervisning og konferencer Betegnelse og indhold Hyppighed og varighed Deltagere Morgenkonference Dagligt Alle personalegrupper Uddannelseslægens opgaver Aktiv deltagelse i planlægning af dagens opgaver og aftaler, drøftelser af faglige spørgsmål herunder stillingtagen til mulighed for inddragelse af samarbejdspartnere, kommunalt, regional eller lokalt på AUH Uddannelseslægens læring fx beskrevet i form af konkretiseringer fra kompetence-kortene + evt supplerende) som kan læres Fremlægger sager til møde/konference Disponerer tid i forhold til tidsrammen og prioriterer indhold og sprog i forhold til formål og målgruppe Tværfaglig konference Ugentligt Alle personalegrupper Aktiv deltagelse i drøftelse af faglige emner med udgangspunkt i det daglige kliniske arbejde. Tydeliggørelse af vigtige samarbejdsrelationer, samarbejdet med kommuner, sagsbehandlere mv. Holde fokus på tværsektoriel indsats herunder samarbejde med primær sektoren. Tværfagligt samarbejde. Reflektioner over egne og andres faglige og personlige roller og ansvar, herunder erkendt styrker og begrænsninger i egne faglige og personlige ressourcer Møde i UVE Hver 1-2. måned og ved behov Personalegrupper som har faste udviklings- og forskningsopgaver (Pt. sygeplejersker, læger og psykolog) Præsentation af arbejdet med egne projekter. Bidrage med refleksioner og sparring i andres projekter. Planlægge formidling og oplæg af udvikling og forskningsresultater i relevante fora. Den uddannelsessøgende vil opnå forskningskompetencer, samt evne til formidling og systematisering af viden. Desuden vil den uddannelsesøgende opnå tværfaglige kompetencer i forskningssammenhænge. Møde i Månedligt Læger fra Planlægge og Formidler og strukturerer 14

15 arbejdsgruppe for dansk kursus i Palliativ medicin og ved behov Enheder for lindrende behandling i DK indkalde til møder i samarbejde med arbejdsgruppens formand Bidrage til gruppens arbejde ved at påtage sig ansvar i opnåelse af projektets delmål Skrive referater og bidrage til formidling af gruppens arbejde til relevante samarbejdsparter viden og systematisering af data At præsenterer komplekse problemstillinger og løsninger på disse At samarbejde og søge kompromisser, der tager hensyn til mange divergerende vilkår og behov At udnytte kompetencer og forskelligheder i en gruppe som ressourcer mod det fælles mål Personalemøde Hver 2. måned Personale i ELB Ordstyrer og referentopgaven går på skift Som ordstyrer at sikre en frugtbar mødestruktur Som referent at give en kortfattet konklusion på, hvad der blev drøftet/vedtaget på mødet i relation til hvert enkelt punkt At afbalancere egne og andres synspunkter og indlæg i diskussioner At Udvise respekt for egen og andres rolle mht. faglighed/tværfaglighed Lægemøde Månedligt Læger i ELB Drøftelser af de lægelige opgaver og hvordan disse bedst løses i fællesskab. Fokus på vores forskelligheder og forskellige arbejdsopgaver og hvordan disse forskelle udnyttes bedst At anvende en kritisk, reflekterende tilgang til egen praksis, professionen og professionens udvikling Regionsmøde 4 gange årligt Læger fra enheder og hospice i Region Midt Generelle udfordringer, forandringer og udviklingspunkter for palliativ medicin i RM deles At anvende en kritisk, reflekterende tilgang til egen praksis, professionen og professionens udvikling? Medvirker til at opstille forslag til evaluering af organisationsudvikling, 15

16 Team/strategidage 1 gang årligt Personalet i ELB Skiftende temaer med relevans for arbejdet i ELB bliver udgangspunkt for tværfaglig fordybelse i 1-2 dage inkl. realistiske mål og tidsramme Tværfagligt samarbejde. At reflektere over og handlet i balance mellem faglige og personlige roller og ansvar, herunder erkendt styrker og begrænsninger i egne faglige og personlige ressourcer og været i stand til at inddrage andre, når dette var påkrævet Årsmøde i DSPAM Årligt Medlemmer af Dansk selskab for Palliativ Medicin Aktiv deltagelse i både formelt som uformelt program Netværksdannelse. At få viden om nyheder/nye tiltag i palliativ medicin Undervisning Der henvises til afsnit og tabel Kursusdeltagelse Under ansættelsen forventes uddannelseslægen at deltage i en passende del af de obligatoriske generelle kurser og de specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmoduler i det omfang, det er relevant. Afdelingen giver tjenestefrihed med løn, men det påhviler uddannelseslægen at give afdelingen besked (lederne af ELB) om kursernes placering tidligst muligt. Uddannelseslægen skal selv tilmelde sig kurserne. Nærmere oplysninger findes på: De specialespecifikke kurser følger et bestemt rul á ca. 2,5 år, hvorfor der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem kursernes indhold og de konkrete arbejdsfunktioner i afdelingen. For alligevel at sikre så høj grad af transfer som muligt, er det fast procedure i forbindelse med deltagelse i kurser, at uddannelseslægen sammen med hovedvejleder udarbejder mål for deltagelse i kurset, og at uddannelseslægen efter kursusdeltagelse orienterer alle læger i afdelingen om kursusudbyttet. Vedrørende forskningstræning henvises til afsnit 1.6. Der er mulighed for i mindre omfang at deltage i øvrige kurser og kongresser, hvis relevant. Deltagelse i øvrige relevante kurser og konferencer/kongresser behandles imødekommende af lederne af ELB. 1.5 Fokuserede ophold og uddannelsesdage / returdage I den samfundsmedicinske uddannelse er der ingen fokuserede ophold. 16

17 1.6 Forskning og udvikling Som det fremgår af afsnit vil store dele af uddannelseslægens arbejdsopgaver dreje sig om udvikling og forskning. Såvel i arbejdet som projektleder af et større projekt som i arbejdet i UVE vil læring, supervision og kompetencevurdering af forskning og udvikling finde sted i rigt mål. Der vil desuden være mulighed for at lave forskningstræningsopgave i forbindelse med ansættelsen. Det er muligt at afsætte 10 dage til udførelse af opgaven foruden tid til gennemførelse af en passende del af de obligatoriske forskningstræningsmoduler, og der vil være gode muligheder for at fremlægge opgaven i et tværfagligt forum med plads til feedback foruden den obligatoriske fremlæggelse på én af de samfundsmedicinske uddannelsesdage i VUR Nord. Yderligere oplysning om forskningstræning og kurser og kravene i forbindelse hermed findes på: Anbefalet litteratur En del af uddannelseslægers kompetence opnås ved selvstudier. Nedenfor er angivet en oversigt over litteratur, lovtekster mv. som uddannelseslægen forventes at orientere sig i: (NSCPM) Palliativ medicin en lærebog; Red. Neergaard og Larsen, 1. udgave 2015 Peter Bastian; Altid allerede elsket, 1. udgave 2017 Carl-Henning Wijkmark; Natten der kommer, 1. udgave 2013 Jón Calman Stéfansson; Fisk har ingen fødder, 1. udgave

18 4. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægers evalueringer af afdelingen ses på ligesom seneste inspektorrapport kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (Link). Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1 ). Derfor følger DRRLV løbende uddannelseslægernes evalueringer af uddannelsesstederne, ligesom inspektorrapporter altid dagsordensættes på møder i DRRLV. Kvaliteten i den lægelige videreuddannelse følges endvidere af de postgraduate kliniske lektorer og i de specialespecifikke uddannelsesudvalg (se nedenfor), og på de enkelte hospitaler, samt på den enkelte afdeling. Alle uddannelseslæger skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedets uddannelsesmiljø og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via som den yngre læge kan tilgå fra den elektroniske logbog. Uddannelseslægernes evalueringer af uddannelsesstederne offentligøres på Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 4.1 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 2 er ansvarlig for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger med jævne mellemrum, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor (PKL) i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med hospitalsledelsen / Klinikindehaveren, ledelsen på afdelingen og UAO, samt for hospitalerne de uddannelseskoordinerende overlæger. 4.2 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. I langt de fleste specialespecifikke uddannelsesudvalg er yngre læger repræsenteret ved afdelingernes uddannelseskoordinerende yngre læge

19 5. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlig overlæge: Dorte Høst Overlæge Enhed for lindrende behandling Aarhus Universitetshospital Tlf Enhed for Lindrende Behandling Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Indgang C, Plan 1, Krydspunkt B101 Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Anita Sørensen Uddannelseskoordinerende overlæge, RH Randers Postgraduat Klinisk Lektor i Samfundsmedicin, VUR Nord Adresse: Østervangsvej 68 1.sal, 8930 Randers anison@rm.dk Mobil: Specialeselskabets hjemmeside: Sundhedsstyrelsen - Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse: Videreuddannelsesregion Nord: Lægeforeningens karriererådgivning Karrierecoaching Karriereværket 19

20 6. Overordnet organisering af den lægelige videreuddannelse Navn og forkortelse Ansvar Opgaver Lægefaglig direktør Har det overordnede ansvarlig for den lægelige videreuddannelse på hospitalet UKO - Har ansvar for den lægelige På alle hospitaler i Videreuddannelsesregion Uddannelseskoordinerende videreuddannelse på Nord er det i praksis den/de overlæge hospitalet uddannelseskoordinerende overlæger, som varetager udvikling og drift af den lægelige videreuddannelse i samarbejde med den lægefaglige direktør, center- og afdelingsledelserne og de uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) og uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL). Center- /afdelingsledelse UAO uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder Er ansvarlig for den lægelige videreuddannelse i afdelingen Er leder af den lægelige videreuddannelse i afdelingen Har ansvar for at den enkelte uddannelseslæge får den tilstrækkelige og nødvendige vejledning i uddannelsesforløbet Afdelingsledelserne sikrer i samarbejde med UAO rammerne for den lægelige videreuddannelse på afdelingen. UAO sikrer i samarbejde med afdelingsledelsen og afdelingens UKYL rammerne for gennemførelse og evaluering af de uddannelsesforløb, som afdelingen tilbyder. UAO skitserer en overordnet plan for hvilke arbejdsfunktioner uddannelseslægen skal varetage for at opnå de kompetencer, som er planlagt opnået i uddannelsesforløbet på den pågældende afdeling og hvordan uddannelseslægen skal rotere mellem afdelingens afsnit eller teams. Denne plan er en del af uddannelsesprogrammet. I dagligdagen er det ofte skemalægger, der lægger arbejdsplanen. UAO skal sikre, at der tilbydes den fornødne oplæring og supervision samt kompetencevurdering i afdelingen. UAO udpeger de speciallæger og uddannelseslæger, som skal fungere som hovedvejledere. Som overordnet ansvarlig for den lægelige videreuddannelse i afdelingen skal UAO holdes orienteret om alle uddannelsesforløb, ligesom UAO skal godkende alle individuelle uddannelsesplaner. UAO beslutter, hvem der kan kompetencevurdere hvilke kompetencer (uddelegerer). UAO har ansvar for at alle aftaler dokumenteres skriftligt, herunder at der udarbejdes referater fra samtalerne. Hovedvejleder er ansvarlig for den enkelte uddannelseslæges forløb herunder afholde vejledersamtaler og sikre, at der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner i samarbejde med uddannelseslægen. Hovedvejleder skal 20

21 sikre at uddannelseslægen får karrierevejledning. Den individuelle uddannelsesplan beskriver hvad den enkelte uddannelseslæge skal fokusere på i den periode planen er lavet for. Klinisk vejleder Alle læger i afdelingen Alle læger kan fungere som kliniske vejledere i den daglige oplæring og supervision. Kliniske vejledere, der er et uddannelsestrin højere end uddannelseslægen kan efter delegation fra UAO vurdere gennemføre kompetencevurdering. PKL postgraduat klinisk lektor DYNAMU Fagligt ansvar for at uddannelsen lever op til målbeskrivelsens krav indenfor videreuddannelsesregionen Der er ansat postgraduate kliniske lektorer (PKL) i alle specialer, for Klinisk Basisuddannelse og uddannelsen i akutafdelinger, samt enkelte tværgående PKL er. PKL ernes opgaver er at sikre kvaliteten af uddannelsen i pågældende speciale/ område, samt at sikre den pædagogiske udvikling i videreuddannelsen. PKL har således formidlende og rådgivende funktion. Det er samtidig PKL erne, der sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger i videreuddannelsesregionen sammensætter uddannelsesforløb og PKL er ansvarlig for at der findes opdaterede uddannelsesprogrammer. PKL rådgiver i sager, hvor der søges merit. Endelig vil PKL i et vist omfang blive inddraget i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, ligesom PKL inddrages når kvaliteten af videreuddannelsen i en afdeling ikke lever op til kravene (f eks efter et inspektorbesøg se afsnittet Evaluering af den lægelige videreuddannelse ). Deltager i ansættelsesudvalget i specialet og hjælper AMU og PKL med at afholde kurser og rådgive de uddannelsessøgende læger 6.1 Generelt om uddannelsesvejledning/samtaler Alle uddannelsessøgende læger tildeles en hovedvejleder / tutorlæge. Uddannelseslægen og hovedvejleder / tutorlægen er ansvarlige for at gennemføre introduktionssamtale, en eller flere justeringssamtaler samt en afsluttende samtale. Samtalerne indeholder, udover planlægning af kompetenceudvikling, også karrierevejledning. I forbindelse med disse vejledersamtaler udarbejder uddannelseslægen en skriftlig individuel uddannelsesplan, som skal godkendes af hovedvejleder / tutorlægen/ UAO, samt uddannelseslægen. Da uddannelsesprogrammet beskriver idealforløbet for uddannelsen, er formålet med den individuelle uddannelsesplan at beskrive afvigelser fra standardforløbet. Det er uddannelseslægens ansvar sammen med hovedvejleder / tutorlæge at planlægge, gennemføre og dokumentere disse samtaler. Til brug ved samtalerne er udviklet en app Vejledning, hvor der er samlet centrale dokumenter og vejledninger til brug under din uddannelse. 21

22 6.2 Generelt om godkendelse af kompetencer Godkendelse af kompetencer og kurser samt tidsmæssig attestation, foregår elektronisk i Logbogen findes også som app, hvorfra uddannelseslægen kan klarmelde kompetencer og skrive noter mm. 6.3 Hvis uddannelsesforløbet ikke lever op til uddannelsesprogrammet Såfremt en uddannelseslæge ikke finder at uddannelsen lever op til det uddannelsesprogram, som er udarbejdet for det pågældende uddannelsesforløb, er det i første omgang hovedvejlederen, som skal kontaktes. Løses problemet ikke ad denne vej kontaktes UAO og afdelingsledelsen. Kan man ikke få sin sag behandlet indenfor afdelingens rammer kan uddannelseslægen efter at have orienteret afdelingsledelsen - henvende sig til hospitalets uddannelseskoordinerende overlæge eller specialets / områdets PKL. Under ansættelse i praksis drøftes problemet i første omgang med tutorlægen, hvorefter det kan drøftes med specialets PKL, hvis der ikke kan findes en løsning i den pågældende praksis. Det vil ligeledes være naturligt at rette henvendelse til Videreuddannelsessekretariatet, såfremt man har problemer i forhold til uddannelsen på afdelingen / i praksis. 22