Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Transkript

1 Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorraport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den sendes til Sundhedsstyrelsen. Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden et planlagt Inspektorbesøg. Skemaet skal sendes til: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Amaliegade 13 Postboks København K 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Aarhus Amtssygehus Anæstesiologi Speciale/specialer: Anæstesiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 5/4 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 0 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 fase 1,1 fase 3 Andre relevante personalegrupper: 0 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Afdelingen har fem ugers introduktion for introduktionslæger, som er fuldstændig skemalagt, således at både den uddannelsessøgende og afdelingen ved hvilket afsnit den uddannelsessøgende skal være i og hvad der skal læres. De uddannelsessøgende er glade for denne strukturerede intoduktion. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Udover reviderede uddannelsesprogrammer, der følger DASAIM's uddannelsesbog for introlæger har afdelingen deltaget i UNI-VID-projektet. Dette har i nogen grad givet dobbelt registrering af kompetenceudviklingen hos de uddannelsessøgende idet de har registreret opnåede kompetencer sv.t. projektet på computeren, samtidig med at de er blevet kompetencevurderet iht. logbog/målbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge er opmærksom på hvilke kompetencer, der mangler og opfordre i god tid til at fokusere på disse. B 3.3. Evalueringssystemet Kompetencerne vurderes dels ved hjælp af kompetencekortene i logbogen, dels ved den uddannelsessøgendes egen registrering af Cusum score og kompetencer i UNI-Vid projektet B 3.4. Vejledning 1

3 Der er megen supervision i introduktionsfasen, herefter kan de uddannelsessøgende altid få hjælp når de beder om det, men der er meget lidt spontan supervision. Feedback er ofte meget overordnet, hvor de uddannelsessøgende gerne vil have mere specifik og konstruktiv feedback. I forbindelse med UNi-VID projektet har alle afdelingens speciallæger været på vejlederkursus. B 3.5. Konferencer I forbindelse med morgenkonference tages forskellige emner op, disse er ikke skemalagte og det er hyppigt overlægerne der står for denne B 3.6. Undervisning Afdelingen har ugentligt undervisning og her opfordres de uddannelsessøgende til at stå for undervisningen engang i løbet af deres ansættelse i afdelingen. Hele afdelingen har haft en dag i anæstesisimulatoren med stort udbytte. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde To af afdelingens introduktionslæger arbejder på at revidere hjertestopundervisningen på sygehuset, sådan at alle en gang om året gennemgår et hjertestopkursus. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse De uddannelsessøgende er så vidt muligt tilknyttet samme anæstesiafsnit i 2 måneder af gangen, dette begrundet i et ønske fra de uddannelsessøgende, dog bliver de ofte flyttet pga. huller andre steder ved sygdom ol. Siden sidste inspektorbesøg er der kommet bunden speciallæge i vagt og introduktionslægerne har kun "vagt" til kl. 19. B 3.9. Uddannelsesmiljø Alle tre uddannelsessøgende mener at afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, hvor det altid er muligt at få hjælp når man beder om det. B Andet Afdelingen er med en del strukturelle forandringer, bl.a. er skadestuen lukket og der er derfor ikke længere akut orthopædkirurgi. Ledelsesmæssigt lægges den sammen med afdelingen på Aarhus kommunehospital. I den nye uddannelsesreform skal afdelingen ikke længere have introduktionsuddannelse, men derimod være første afdeling i hoveduddannelsen. Afdelingen forbereder sig til dette ved dels et (flere) møder og et seminar i oktober - de nye hoveduddannelsesforløb starter 1. november, hvor afdelingen hvert halve år vil få tre nye hoveduddannelsesforløb. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen er tilstadighed under et stort produktionskrav, hvor det ofte kniber med accepten af at der også skal være tid til uddannelse (en del af produktionen), nok mest fra samarbejdspartnerne. Selv om alle speciallæger har været på vejlederkurser kniber det forsat med supervision og konstruktiv, specifik feedback til de uddannelsessøgende. Afdelingsledelsen er opmærksom på at det for ofte er nødvendigt at flytte uddannelsessøgende for at dække huller ved sygdom oa. 2

4 Kendskab til de enkelte uddannelsessøgendes aktuelle uddannelsesmål vil gøre det lettere i den daglige planlægning at tage hensyn til dissse. Afdelingen har ændret vagtstrukturen, sådan at der nu en en speciallæge i bunden vagt alle ugens dage og introduktionslægerne på skift er der til kl. 19. B 5. Konklusion Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, hvor speciallægerne gerne superviserer når de bliver bedt om det. Når den uddannelsesansvarlige overlæge ikke er tilstede er der ikke fokus på udnyttelse af uddannelsessituationerne ved planlægning af f.eks. næste dagsprogram. Afdelingen har meget fokus på sine nye uddannelsesforpligtelser i forbindelse med implementering af den nye speciallægeuddannelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge gør en stor indsats for at sikre at der også er fokus på uddannelse i en travl hverdag. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i 3

5 Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 4

6 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5