En fødevaresektor i fortsat fremdrift

Transkript

1 December 2014 En fødevaresektor i fortsat fremdrift Danmark er en fødevarenation med en stærk værdikæde omkring råvareproduktion, forarbejdning, ingredienser, udstyr og logistik. 70 pct. af overskuddet på handelsbalancen stammer fra fødevareerhvervet. I 2013 eksporterede fødevareklyngen for 156 mia. kr. svarende til næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. Fødevareområdet er en dansk styrkeposition, og fødevareerhvervets vækst- og udviklingsmuligheder herhjemme er afgørende for, at vi fortsat kan skabe arbejdsplader og velstand i Danmark. Men er udfordret både på omkostningssiden og på eksportmarkederne af stigende uforudsigelighed. Vi skal derfor fortsat arbejde hårdt for at udvikle og styrke vores konkurrenceevne og agilitet i fødevarebranchen. Og fødevarer er meget mere end mad. Med innovative produkter og konstant videreudvikling i produktionsformer kan branchen i tæt samarbejde med forskningsmiljøerne udvikle løsningerne på nogle af de helt store samfundsudfordringer. Både når det kommer til befolkningens sundhed og til at udvikle en bæredygtig og ressourceeffektiv produktion. Der er derfor gode grunde til at prioritere fødevarebranchen i Danmark. I dette katalog sætter vi fokus på nogle af de tiltag, der skal følge op på vækstteamets rapport, regeringens vækstplan for fødevarer og pege fremad mod et kommende fødevareforlig, produktionspanelet og det næste regeringsgrundlag. Færre afgifter og smartere regulering Den høje danske fødevaresikkerhed er en konkurrencefaktor, men mængden af administrative byrder og afgifter spiller også en stor rolle for den danske fødevarebranches styrke i verden. Derfor er det vigtigt, at der fortsat fokuseres på at fjerne reguleringsmæssige barrierer og afgifter, der hæmmer branchens udvikling og muligheder, hvis Danmark også i fremtiden skal være en stærk fødevarenation.

2 En fødevaresektor i fortsat fremdrift side 2 > > Tilbagevendende nabotjek Nabotjekket på fødevareområdet 2014 har givet os et overblik over den danske forvaltning og regulering på en række områder i forhold til vores nabolande. Der bør følges op på disse konklusioner samt indføres tilbagevendende nabotjek. Eksempelvis bør administrative barrierer for berigelse af fødevarer i Danmark ændres, så de er i tråd med vores nabolande og fødevarekontrollen justeres. > > Fortsætte arbejdet i Virksomhedsforum for enklere regler Giver ud fra et forklar eller fjern princip virksomhederne mulighed for at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige administrative byrder. > > Nedsæt fødevarerelaterede afgifter Med Vækstplan DK blev fedtafgiften og udvidelsen af sukkerafgiften i finansloven for 2013 samt nedsættelsen af ølafgiften og sodavandsafgiften annulleret. Det er gode skridt i den rigtige retning men vi er ikke i mål. Der vil fortsat blive opkrævet 6,6 mia. kr. i fødevarerelaterede afgifter i Afgifterne lægger en massiv dæmper på udviklingen af hjemmemarkedet og dermed på vækstmulighederne og udviklingen af nye arbejdspladser i industrien. Derfor bør chokolade- og sukkervareafgiften rulles tilbage til 2011-niveau. > > Ryd op i punktafgifterne Der er mange punktafgifter i den danske afgiftsstruktur, herunder på fødevareområdet. De er komplicerede, ulogiske, forældede og mere indviklede end nødvendigt. De skaber administrativt bøvl for virksomhederne, der ikke står mål med provenuet. Derfor bør afgiften på nødder, mandler m.v. annulleres forudsat, at der kan findes en løsning, så marcipan- og nougatproducenter ikke oplever forvridning af konkurrencen. Te-afgiften og den konkurrenceforvridende spiritusafgift på kosttilskud bør ligeledes annulleres. Fødevaresikkerhed, kontrol og vejledning Høj fødevaresikkerhed opnået i et samarbejde mellem virksomheder og den offentlige fødevarekontrol er med til at gøre, at danske fødevarer er efterspurgt i hele verden. Vi skal bibeholde og udvikle den position. Men skal fødevaresektoren fortsat have succes på eksportmarkederne og skabe vækst og arbejdspladser, skal fødevarekontrollen spille en positiv og aktiv rolle i samspil med virksomhederne. Der må aldrig kunne sættes spørgsmålstegn ved fødevaresikkerheden - den er et afgørende salgsparameter. Men fødevaresikkerheden må ikke blive en undskyldning for at fastholde forældede procedurer og metoder i virksomhederne. Der skal være plads til udvikling, og dialogen mellem virksomheder og myndigheder skal gerne fremme denne udvikling. Kontrollen skal i langt højere grad være en samarbejdspartner for virksomheder, der ønsker at udvikle nye produkter og eksportere.

3 En fødevaresektor i fortsat fremdrift side 3 > > En enklere, risikobaseret kontrolmodel og lavere kontrolgebyrer Forslagene skal ses i lyset af den høje regelefterlevelse: Mere end 90 pct. af kontrollerne foretages uden anmærkninger. Fødevarestyrelsens midtvejsevaluering viser, at det ikke har haft signifikant betydning for antallet af overtrædelserne at reducere antallet af besøg. Det understreger, at man godt kan have færre besøg, uden det vil gå ud over fødevaresikkerheden. Forslag til et forenklet frekvenssystem: Virksomhedstype Generelt 3. parts certificering/høj efterlevelse antal standardbesøg/år Høj risiko 3 2 Middel risiko 2 1 Lav risiko 1 Efter behov > > Brug anmeldte besøg og inddrag 3. partscertificeringer Fødevarestyrelsens midtvejsevaluering af fødevareforlig 3 viser, at regelefterlevelsen er lige høj, uanset om der er tale om anmeldte eller uanmeldte besøg. Det øger produktiviteten betydeligt, hvis der ved besøg er de rette personer til stede og papirerne fundet frem. Det er fornuftigt at fastholde princippet om en risikobaseret kontrol kombineret med målrettede kampagnekontroller. En kontrolkampagne på hygiejneområdet kunne eksempelvis være reaktionen på listeriasagen. > > Lavere kontrolgebyrer En markant nedsættelse af timetaksten, der i dag er på kr. I dag betaler engrosvirksomheder dette beløb, mens detailhandelsvirksomheder er friholdt. Til sammenligning er taksten for miljøtilsyn 290 kr./timen og 0 kr./timen, når Arbejdstilsynet og Skat/Told fører tilsyn. > > En offensiv og vækstfremmede kontrol Hurtig og smidig sagsbehandling. Fokus på en løsningsorienteret dialog med virksomhederne, hvor Fødevarestyrelsens viden bruges proaktivt i virksomhederne. Der er ikke tale om behov for nye initiativer og uddannelse i fødevarekontrollen. Målet er at omsætte allerede eksisterende viden og kompetencer hos kontrollanterne til konkret værdi for virksomhederne. Eksport danske fødevarer i verden Danmark er en stærk eksportnation særligt på fødevareområdet. I 2014 er der dog udsigt til, at fødevareeksporten for første gang siden 2009 vil være faldende, blandt andet på grund af importsanktioner i Rusland og tilbageslag på det kinesiske marked. Så der er mere end nogensinde behov for et stærkt fokus på at styrke fødevareeksporten. Gode, stabile rammevilkår og høj produktivitet er vigtige forudsætninger for fødevareerhvervet som eksporterhverv. Hurtig og effektiv sagsbehandling hos myndighederne er ligeledes afgørende for, at danske eksportvirksomheder er konkurrencedygtige. Der er også gode erfaringer med eksportfremstød, hvor myndigheder og virksomheder i fællesskab arbejder for at åbne nye markeder.

4 En fødevaresektor i fortsat fremdrift side 4 Endelig kan nye frihandelsaftaler være med til at åbne nye markeder for dansk fødevareeksport. Fødevareklyngens eksport Mia. kr., løbende priser < Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger > > Digitalisering af eksportdokumenter så hurtigt som muligt Digitalisering af eksportdokumenter og indførelse af elektroniske eksportcertifikater vil lette administrative byder for både virksomheder og myndigheder, der i stedet vil kunne bruge kræfterne og tiden på reelt eksportarbejde. > > Styrkelse af Fødevarestyrelsens eksportarbejde Fødevarestyrelsens enhed for International Handel udfører særdeles vigtige opgaver for virksomhederne i forhold til forhandling af eksportvilkår, certifikatudarbejdelse, håndtering af akutte eksportsager mv. Der bør allokeres flere midler til denne enhed, ligesom det bør sikres, at øvrige eksportunderstøttende funktioner i Fødevarestyrelsen er gearet til opgaven. Der bør også etableres en form for rejsehold i Fødevarestyrelsen, der kan tage ud i verden og bane vejen for markedsåbninger på nye markeder. > > Offensiv tilgang til frihandelsforhandlinger Det er vigtigt, at Danmark er fortaler for en offensiv tilgang til de frihandelsforhandlinger, som EU indgår i. Det gælder blandt andet forhandlingerne med USA og Japan. Det er også værd at forfølge de muligheder, den kommende markedsåbning ASEAN-landene imellem vil give. Danmark skal også i højere grad undersøge mulighederne for at indgå bilaterale partnerskabsaftaler. Fødevarer og folkesundhed I debatten om befolkningens sundhed indtager fødevarer en naturlig og central plads. Der er enighed om, at det skal være nemmere for danskerne at spise sundt. Men hverken madpyramider eller kostråd kan stå alene: omtrent 5 pct. af befolkningen menes at spise efter kostrådene. Derimod er der et stigende kendskab til Nøglehullet, som derfor fortsat skal udvikles, så det er let forståeligt og ikke elitært. I bestræbelserne på at gøre det nemmere og sjovere at spise sundere har målrettet oplysning herunder gennem partnerskaber vist sig at være et effektivt

5 En fødevaresektor i fortsat fremdrift side 5 middel. Partnerskaber mellem forbruger- og brancheorganisationer, virksomheder og myndigheder har skabt gode resultater på mange områder. Det har Fuldkornspartnerskabet bevist, da indtaget af fuldkorn fortsætter med at stige. Danskerne har en travl hverdag, og for at det hele skal hænge sammen, skal maden være hurtig og nem. Nye og sundhedsfremmende fødevarer kan gøre det nemmere for forbrugerne at leve sundt produkter med masser af smag, men mindre salt, sukker og fedt hjælper på sundheden, uden at forbrugerne skal give afkald på deres livretter. Endelig er det nødvendigt at se på barrierer for virksomhedernes udviklingsarbejde. En barriere kan f.eks. være stramme regler for anprisninger og danske særregler om berigelse, der bremser udviklingen. > > Målrettet fødevareinformation Anprisninger skal være til at forstå for forbrugerne. Nøglehullet skal dække så mange fødevarekategorier som muligt, så det er et let redskab for forbrugerne i hverdagen. > > Understøtte innovation i fødevarebranchen til udviklingen af sundhedsfremmende fødevarer Åbenhed fra myndighedssiden over for nye markeds- og produktmuligheder er afgørende for fortsat udvikling. > > Prioritering af forskning Styrke forskning i fødevarers indhold af næringsstoffer, sundhedsanprisninger og sundhedsfremmende fødevarer generelt. > > Styrke udviklingen og brugen af partnerskaber Fortsat brug af partnerskaber, der har vist sig at have en stor effekt på danskernes madvaner. Forskning for fremtiden Fødevarer er en dansk styrkeposition. Det bunder i en grundlæggende evne til at udvikle sig løbende. Og hvis vi fortsat skal være i front, skal der investeres i netop udvikling. Udvikling af såvel produkter som processer: Fra ny teknologi til styrket fødevaresikkerhed, øget produktivitet, et større råvaregrundlag og bedre ressourceudnyttelse til udvikling af de fødevarer, en stadig voksende verdensbefolkning efterspørger. Det er derfor vigtigt, at investeringerne i fødevareforskningen i højere grad skaber værdi for virksomhederne. Et tæt samspil mellem virksomheder og offentlig finansieret forskning er en investering i vækst og arbejdspladser i fødevarebranchen. Men vi skal også sikre, at der er de nødvendige bevillinger til fødevareforskningen på de offentlige budgetter. Inddragelse af og samspillet med erhvervet skal også gennemsyre den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Fødevareministeriet anvender ca. 600 mio. kr. årligt på området. Det er vigtigt, at vi får mest muligt ud af disse midler, og at disse i højere grad end hidtil bør konkurrenceudsættes og anvendes med vækst og udvikling i fødevaresektoren som sigtepunkt.

6 En fødevaresektor i fortsat fremdrift side 6 En ændret prioritering og fokusering af forskningsmidlerne kan også gøre en forskel for virksomhederne. I den forbindelse er der i særlig grad behov for at prioritere både bæredygtighed og ressourceeffektiv produktion for at sikre råvaregrundlaget i fremtiden (planter og husdyr) samt nye produktions- og procesteknologier. Det indebærer blandt andet, at der skal stilles skarpt på potentialerne inden for ingredienser og bioteknologi ved at understøtte den nye Nationale IngrediensCenter fremadrettet, herunder også gennem Innovationsfondens instrumenter. Vækst i produktiviteten før og efter krisen Pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, < Kilde: Produktivitetsudviklingen, DI ,0 Fødevareindustrien Erhverv i alt > > Sæt mål for myndighedsbetjeningen Sæt mål for hvor stor en andel af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der skal være i udbud i de kommende år under hensyntagen til, at nogle områder er mere velegnede til udbud end andre. > > Opnå kritisk masse Fokusér forskningen i myndighedsaftalerne med universiteterne, så der opnås en kritisk masse. Særligt bæredygtighed og ressourceeffektiv produktion samt nye produktions- og procesteknologier er der grund til at prioritere. > > Prioriter vækst Prioriter vækst og udvikling i fødevarebranchen ved fordeling af forskningsreserven og konkret de særlige danske styrkepositioner, som f.eks. ingredienser og produktions- og procesteknologier. > > Prioriter NIC og inspire-platformene NIC og inspire-platformen er fundamentet for fremtidens samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Ved at prioritere disse blandt andet i Innovationsfonden skabes det bedst mulige fundament for overgangen til et muligt fremtidigt Food-KIC med markant dansk aftryk.