Finansforordningen: Hvad nyt for modtagere af EUmidler?

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 27. juni 2012 Finansforordningen: Hvad nyt for modtagere af EUmidler? Hvorfor var det nødvendigt at ændre budget- og udgiftsreglerne i finansforordningen? Kommissionen evaluerer løbende sin forvaltning af EU's midler under hensyntagen til tidligere erfaringer, tilbagemeldinger fra de forskellige slutbrugere og aktører og behovet for at modernisere de finansielle regler. Det er også et formelt krav, at finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil skal revideres mindst hvert tredje år. Desuden medfører udfordringen med at komme ud af den økonomiske krise overvejelser om, hvordan EU's midler kan anvendes på en enklere, mere ansvarlig og mere effektiv måde. Endelig kommer de ændringer, som indføres, både for modtagerne og finansieringsmyndighederne i god tid inden iværksættelsen af udgiftsprogrammerne under den næste flerårige finansielle ramme for perioden , som i øjeblikket er til drøftelse. Hvad er formålene med denne revision? EU moderniserer sine finansielle procedurer, for at de lettere kan støtte indsatsen for at nå målene for Europa Ændringerne vedrører især følgende tre områder: 1. Forenkling: mindre bureaukrati, hurtigere procedurer og fokus på resultater i stedet for papirarbejde. 2. Ansvarlighed: øget vægt på forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af EU's finansielle interesser. 3. Innovation: indførelse af finansielle mekanismer, som vil gøre det muligt at mobilisere tredjepartsmidler for at give EU's midler en løftestangseffekt. Nogle nyheder Hovedvægten i tilskudssystemet flyttes fra godtgørelse af udgifter til betaling for de leverede resultater via faste beløb, finansiering efter takst og enhedsomkostninger. I de fleste tilfælde ydes EU's tilskud som en godtgørelse af en andel af de omkostninger, som modtageren rent faktisk har afholdt, hvilket medfører tidskrævende papirarbejde for både modtageren, som skal specificere alle udgifterne, og Kommissionen, som derefter skal kontrollere projektet for at sikre sig, at det har givet de ønskede resultater, og at alle de omkostninger, som der anmodes om godtgørelse for, er støtteberettigede. MEMO/12/501

2 Forenklingen vedrører især alternativerne til godtgørelse af de faktiske omkostninger, dvs. faste beløb (betaling, når der foreligger resultater), finansiering efter takst (procentvis betaling til dækning af visse kategorier af omkostninger) og enhedsomkostninger (takster pr. enhed, f.eks. pr. person/dag): Maksimumsgrænsen for faste beløb (på nuværende tidspunkt EUR) vil blive ophævet. I stedet vil Kommissionen fastsætte beløbene alt efter programmets art. Det vil være muligt at aftale med modtagerne, at de faste beløb, finansieringen efter takst og enhedsomkostningerne beregnes på grundlag af modtagernes egne historiske data eller sædvanlig regnskabspraksis. Denne metode anvendes specielt i forbindelse med de såkaldte gennemsnitlige personaleomkostninger inden for finansieringen af forskning. For bl.a. ejerne af små og mellemstore virksomheder (SMV) og selvstændige, som ikke modtager en fast løn, kan man fastsætte enhedsomkostninger (f.eks. en bestemt takst pr. dag) som grundlag for betalingen. Øget brug af disse enklere former vil flytte fokus fra dokumentering af omkostningerne til påvisning af, at den aktivitet, som bidragene fra EU's budget er anvendt til, har givet de aftalte resultater. Kortere betalingsfrister Modtagerne skal have udbetalt de penge, de har krav på, inden for en frist på 30, 60 eller 90 dage afhængigt af, hvor vanskeligt det er at kontrollere, at resultaterne svarer til de kontraktlige forpligtelser. Mens Kommissionen på nuværende tidspunkt frivilligt anvender tilsvarende frister, betyder de nye bestemmelser, at en fristoverskridelse vil give modtageren ret til morarenter. Mål for tidspunktet for tildeling af tilskud og vejledende frist I indkaldelserne af forslag anføres den dato, hvor ansøgerne efter planen skal have besked om resultaterne af evalueringen. Normalt skal denne dato ligge inden for seks måneder efter udløbet af fristen for indsendelse af ansøgninger. I indkaldelsen anføres også den dato, hvor aftalerne om tilskud efter planen skal indgås (eller hvor modtagerne skal informeres om afgørelserne om tilskud). Normalt skal denne dato ligge inden for tre måneder efter, at der er givet besked om resultaterne af evalueringen. Den ansvarlige medarbejder i Kommissionen (der i finansforordningen kaldes "den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede", typisk generaldirektøren) skal forklare, hvorfor de maksimale vejledende frister ikke blev overholdt, og om nødvendigt foreslå løsninger på problemet i sin årlige aktivitetsrapport. Takket være denne bestemmelse forventes evalueringen af projekter og indgåelsen af kontrakter at gå hurtigere. Afskaffelse af forpligtelsen til at generere renter af "forfinansiering" og tilbagebetale renterne til Kommissionen Modtagerne af EU-midler vil ikke længere være forpligtet til at åbne særskilte rentebærende bankkonti. Desuden skal eventuelle renter ikke længere tilbagebetales til Europa-Kommissionen, og de vil ikke blive betragtet som indtægter fra projektet. Dermed afskaffes en administrativ byrde, som tit blev kritiseret af modtagerne af tilskud og andre aktører under den offentlige høring, som blev gennemført i 2009 forud for fremsættelsen af Kommissionens forslag i 2010, og især af aktørerne inden for forskning (f.eks. EATO og FFG) og en række ngo'er (f.eks. Euclid-netværket, TSEN og VOICE). 2

3 Lempelse af de administrative krav for en større gruppe af tilskud med lav værdi Modtagere, der ansøger om tilskud på op til EUR, er allerede fritaget for at skulle indsende visse dokumenter. Denne grænse vil blive hævet til EUR. Der kan ikke kræves garantier for forfinansiering for sådanne tilskud; modtagernes juridiske status og finansielle og operationelle kapacitet vil blive godtgjort ved en erklæring på tro og love, uden at det er nødvendigt at fremlægge dokumentation, og der vil ikke blive krævet bevis for, at modtagerne ikke befinder sig i en udelukkelsessituation. Desuden gælder non profit-princippet ikke for sådanne tilskud. Disse beløb gælder pr. modtager, hvilket kan være relevant for foranstaltninger med flere forskellige modtagere, der arbejder som et konsortium. Yderligere forenkling af og fleksibilitet i reglerne for tilskud På nuværende tidspunkt er de såkaldte kaskadetilskud (viderefordeling), hvor en modtager af tilskud senere vælger yderligere modtagere i sin egen indkaldelse af forslag, begrænset af en maksimumsgrænse for det samlede tilskudsbeløb, der kan viderefordeles, hvilket begrænser muligheden for at inddrage partnere med specifik ekspertise, som ikke var identificeret fra begyndelsen. Denne begrænsning afskaffes. Moms og EU-midler Den nuværende regel om, at moms kan være støtteberettiget, hvis den ikke kan refunderes i henhold til momslovgivningen, bibeholdes i princippet. Derudover vil offentlige organer imidlertid have ret til at medtage moms som støtteberettigede udgifter i forbindelse med foranstaltninger, hvor de ikke agerer som offentlige myndigheder. Definitionen af fortjeneste i forbindelse med tilskud forklares bedre, idet der tages hensyn til drøftelserne med de forskellige aktører. Fortjeneste opstår, når indtægterne fra en foranstaltning overstiger de støtteberettigede omkostninger. Kommissionen vil kun indkræve en andel af fortjenesten svarende til EU's andel af finansieringen af foranstaltningen. Reglerne om bidrag i form af naturalydelser, der kan bruges til at dokumentere samfinansiering, gøres mere brugbare, især for tilskud under EUR. Med hensyn til driftstilskud vil de ikke længere skulle nedtrappes gradvis. Hvis modtageren af et driftstilskud opbygger en reserve, vil den ikke længere blive medtaget ved beregningen af fortjeneste. Offentlige indkøbsaftaler Reglerne for offentlige indkøbsaftaler er generelt baseret på EU's direktiver om offentlige indkøb. Mulighederne for at indføre ændringer er derfor temmelig begrænsede: Der vil ikke blive krævet garantier i alle tilfælde; i stedet vil det afhænge af en risikovurdering. Procedurerne forenkles for indkøb, der ligger under grænserne i EU's direktiver om offentlige indkøb. Det vil ikke kun være muligt at foretage fælles offentlige indkøb med medlemsstaterne, men også med EFTA-landene og kandidatlandene, når det er fastsat i en international aftale. 3

4 It-redskaber Kommunikationen med modtagerne og andre myndigheder bør i stigende grad ske elektronisk. Der er tilføjet en række konkrete bestemmelser, for eksempel i forbindelse med tilskud og offentlige indkøb, for at fremme en hurtigere og papirløs kommunikation. God administration og klagemuligheder Fremover vil forslag eller tilbud, hvor der mangler dokumenter, eller hvor dokumenterne er uklare, ikke længere blive afvist uden videre. Ansøgerne vil have mulighed for at indsende de manglende oplysninger eller komme med præciseringer, så længe det ikke ændrer forslaget eller tilbuddet. En handling fra finansieringsmyndighedens side, som påvirker en borger negativt, vil desuden skulle indeholde oplysninger om mulighederne for at klage over en sådan handling. Hvordan kan systemet for kontrol med EU's midler gøres mere effektivt? Medlemsstaterne skal påtage sig et større ansvar for deres forvaltning af EU's midler Ifølge artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal medlemsstaterne samarbejde med Kommissionen om gennemførelsen af EU's budget. Op til 80 % af EU's budgetudgifter forvaltes af medlemsstaterne under såkaldt delt forvaltning på områder såsom landbrug, vækst og beskæftigelsesstøtte til EU's regioner (strukturfondene). På landbrugsområdet garanterer de nationale udbetalende organer formelt for de penge, de bruger. Det har medvirket til at mindske mulighederne for fejl. Ifølge de nye regler skal de nationale forvaltere af strukturfondsmidler og andre EU-midler under delt forvaltning også udstede årlige forvaltningserklæringer, som vil blive underkastet en uafhængig revision. Yderligere foranstaltninger, der skal sikre større ansvarlighed, garantere en forsvarlig økonomisk forvaltning og forbedre beskyttelsen af EU's finansielle interesser Bestemmelserne om indirekte forvaltning, hvor medlemsstaternes nationale agenturer, tredjelande, internationale organisationer eller andre godkendte organer står for gennemførelsen af EU-midler, vil blive harmoniseret og strømlinet. Når det forventes, at fejl, som opdages ved kontrol af visse foranstaltninger, der gennemføres af en modtager, kan genfindes i andre tilsvarende foranstaltninger, der gennemføres af den samme modtager, kan konklusionerne vedrørende disse fejl også anvendes på de tilsvarende foranstaltninger. Det kan medføre yderligere inddrivelser og give et større incitament til at overholde reglerne for EU-finansiering. EU's fordringer vil blive behandlet på samme måde som medlemsstaternes tilsvarende fordringer under en konkursbehandling. 4

5 For yderligere at afskrække modtagerne fra at misbruge EU-midler vil afgørelser om sanktioner for et sådant misbrug fremover blive offentliggjort. Innovative finansieringsmekanismer, som giver EU-midlerne en løftestangseffekt EU-midler med løftstangseffekt gennem finansielle instrumenter Der findes en række finansielle instrumenter, dvs. støtteforanstaltninger i form af lån og kapitalandele, herunder risikokapital og garantier, som yder et væsentligt bidrag til EU's politikmål. Med den nye finansforordning indføres der en solid harmoniseret ramme for disse instrumenter. Når de bruges mere, vil EU's midler også få en multiplikatoreffekt og dermed blive mere effektive. De nye regler vil også lette partnerskaber med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe. Priser Der vil blive lagt større vægt på priser, som hidtil er blevet behandlet som sui generistilskud. De vil blive tildelt af Kommissionen, efter at bidragene til en konkurrence er blevet evalueret. Der kan uddeles priser for bidrag til EU's politikker, som allerede er ydet. Prisbelønninger kan rent faktisk, efter at de er lanceret, stimulere kreativiteten og innovative løsninger på eksisterende problemer fra en stor gruppe af deltagere, som stræber efter at vinde prisen. Offentlig-private partnerskaber Der er to nyskabelser vedrørende offentlig-private partnerskaber: Der kan oprettes særlige organer for offentlig-private partnerskaber, som er underlagt finansielle regler baseret på modellen til finansforordning, og offentlig-private partnerskaber kan gennemføres af privatretlige organer under indirekte forvaltning. EU-trustfonde Trustfonde inden for EU's optræden udadtil er fonde, som modtager midler fra en række donorer, især EU, dets medlemsstater, tredjelande, internationale organisationer eller private donorer, såsom borgere, med henblik på at yde støtte til en række fastsatte mål. Der kan for eksempel være tale om bekæmpelse af en bestemt sygdom eller om at yde bistand i forbindelse med naturkatastrofer mv. Den nye finansforordning vil gøre det muligt for EU at oprette sådanne trustfonde. De vil blive forvaltet af Kommissionen og gennemført i overensstemmelse med standarder for ansvarlighed, der er lige så høje som dem, der gælder for EU's budget. De vil være underlagt en akt om oprettelse, der afspejler det, som donorerne er blevet enige om med hensyn til målene for og forvaltningen af EU-trustfonden. Den nye mulighed for at oprette EU-trustfonde vil øge den europæiske koordinering af den økonomiske støtte til tredjelande og vil også gøre EU's og medlemsstaternes bistand til tredjelande mere synlig. 5

6 Hvad er de næste skridt? Finansforordningen fastsætter principperne for EU's budget og bestemmer, hvordan EU's midler bruges. Efter at der er opnået politisk enighed, vil finansforordningen blive formelt vedtaget efter sommerferien. Parallelt hermed vil Kommissionen vedtage gennemførelsesbestemmelserne, en delegeret retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som indeholder nærmere bestemmelser og bidrager yderligere til målene for revisionen. Hovedparten af reglerne i denne pakke vil gælde fra den 1. januar Lovgivningsproceduren blev indledt ved Kommissionens forslag KOM( endelig af 22. december