Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Kystbeskyttelse med ral ud for Kystvejen Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer (udfyld pkt. A) vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside. Navn Stevns Kommune, Vej- og Materielgård, Thomas Bahnsen Jensen Adresse Postboks 83, Frøslevvej 36 Postnr. By 4660 St. Heddinge Telefon nr. Mobil nr Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres? X Ja, på dele af strækninger X Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis af nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til den kompetente myndighed under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring (udfyld pkt. B) kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside. Navn Adresse Postnr. By Telefon nr. Mobil nr. 1

2 C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside. Adresse Ud for Kystvejen Postnr. By Kommune 4671 Strøby Stevns Kommune Matrikel nr. Ejerlav 21ev, 21af Strøby By, Strøby Hvad er projektets karakteristika? Beskriv hele projektets dimensioner og beskriv hele projektets udformning Projektet omhandler erosionsbeskyttelse på strækning langs Kystvejen, hvor vejen og vejkassen er alvorligt truet af erosion. NIRAS har for Stevns Kommune vurderet at vejkassen er truet af erosion, særligt i den vestlige del af området ud for Kystvejen Skråfoto med angivelse af den strækning, som skal erosionsbeskyttes. Kystbeskyttelsen foretages med ral-fodring. Rallen forventes at give en god beskyttelse mod almindelig erosion og hyppigt forekommende stormflodshændelser. Efter mere voldsomme stormflodshændelser kan det blive nødvendigt at fodre med en ny ral, for at bibeholde den ønskede erosionsbeskyttelse. 2

3 Oversigtsplan med angivelse af udlægning af ral på matrikel 21af og 21ev Strøby By. Se oversigtsplanen i fuld størrelse i vedlagte bilag F1_K24_104 Tværsnit for ral-fodringen. Snit for punkt C og D på oversigtsplanen. Se tværsnittet i vedlagte bilag F1_K24_114. Projektets dimensioner og udformning Se vedlagte projektbeskrivelse Erosionsbeskyttelse på tre strækninger langs Kystvejen, strækning C. Der forventes at blive udlagt op til 1240 m3 ral i størrelse 5-15 cm som supplement til det naturligt forekommende ral på strækningen. Rallen vil maksimalt indeholde 5% hvid flint og kalk. 3

4 D. Projektets indvirkning på miljøet Beskriv indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning Projektets størrelsesorden og dimensioner er beskrevet under punkt C ovenfor. På strækningen findes allerede naturligt forekommende ral. Der udlægges maksimalt 1240 m3 ral som supplement til det naturligt forekommende ral på strækningen. Hvis der kun udlægges ral på Rallen vil blive kørt til området med lastbil og udlagt med dumper på stranden. Transport og udlægning vil foregå i dagtimerne uden for badesæsonen. Når rallen er udlagt, vil den beskytte skråningen mod yderligere udvaskning. Nærmeste Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Å, habitatområde nr. 132) er beliggende ca. 2 km sydvest for projektområdet. Ca. 3,5 km mod øst ligger Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev. Nærværende kystbeskyttelsesprojekt vil ikke have indvirkning på Natura 2000-områderne. Beskriv indvirkningens art Fodring med ral vil give et ensartet udtryk samt en god beskyttelse mod erosion. Den kroniske erosion på nabostrækningerne forventes ikke at stige væsentligt som følge af udlægning af ral på denne strækning. Strækningen er kendetegnet ved massive høfdeanlæg. Disse høfdeanlæg andrager til erosion i form af læsideerosion nedstrøms høfderne. Fodring med ral på strækningen vil reducere mængden af materiale der under en storm vil falde ud af skrænten. Dog er mængden af erosion fra skrænten meget lille i forhold til den pågående læsideerosion fra høfderne. Rallens påvirkning af erosionen forventes at være minimal sammenlignet med den nuværende påvirkning fra høfterne. Beskriv indvirkningens grænseoverskridende karakter Projektet påvirker ikke miljøet udenfor Kommunens eller Danmarks grænser. Beskriv indvirkningens intensitet og kompleksitet Den nuværende transport af sand langs kysten forventes at fortsætte uændret, da fodring med ral ligger landværts den aktive langstransportzone. Beskriv indvirkningens sandsynlighed Projektet vil ikke øge den årlige erosion på nabostrækningerne. Beskriv indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet Anlægget er reversibelt, da rallen kan fjernes og den naturlige kyst kan blive genskabt. Beskriv kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter Der kendes ikke til andre projekter der kan have indvirkning på nærværende projekt. Beskriv muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne 4

5 Da Kystvejen er i fare for underminering, særligt i den vestlige del af strækningen, er det nødvendig med kystbeskyttelse. E. Hvad søges der om beskyttelse mod? X Erosion (kysten nedbrydes af havet) Oversvømmelse Udfyld punkterne F-L Udfyld punkterne F-J og M-N F. Beskrivelse af eksisterende og/eller godkendte forhold Findes der allerede kystbeskyttelse eller tilladelse til kystbeskyttelse på ejendommen? Nej x Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring X Høfder (på naboejendommene) Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok. nr. for evt. tilladelse: Eller Omtrentligt år for etablering: før Hvis ja, er der kumulation med det ansøgte projekt og eksisterende og/eller godkendte forhold? x Nej Ja Beskriv hvilke forhold og kumulationen 5

6 G. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer x Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet (landbrugsjord, ubebygget areal, produktionsskov, have), hvilket: Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? Beskriv hyppigheden af tidligere oversvømmelser og/eller Beskriv erosionens omfang og Beskriv skader efter oversvømmelse eller erosion m.v. Langs strækningen er der tæt ved Kystvejen en erosionsskrænt. Særligt i den vestlige del af strækningen er Kystvejen og vejkassen er i fare for at erodere. Skråfoto 27. maj Der er kun 7 m fra skrænten til vejen, der hvor kysten er mest påvirket af læsideerosioin af den hårde skråningsbeskyttelse på nabogrunden. Ved sager om kommunale fællesprojekter: Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere 6

7 periode på år: Ej relevant H. Skovloven - Ej relevant Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter 3 i lov om kystbeskyttelse m.v. Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal, der er fredskovspligtigt efter skovloven, oplyses, om det er muligt at placere anlægget uden for det fredskovspligtige areal? Beskriv de samfundsmæssige interesser, der begrunder, at kystbeskyttelsesforanstaltningen udføres på det fredskovspligtige areal. Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal med skovbryn af løvtræer og buske der er omfattet af 27 i skovloven, beskrives, hvorvidt områdets økologiske funktionalitet forsat kan opretholdes, når projektet er udført. Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal med søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 pga.for lille størrelse der er omfattet af 28 i skovloven, beskrives, hvorvidt områdets økologiske funktionalitet forsat kan opretholdes, når projektet er udført. I. Jagt- og vildtforvaltningsloven - Ej relevant Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter 3 i lov om kystbeskyttelse m.v. Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger skal udføres i et vildtreservat, beskrives den nærmere begrundelse for dette indgreb. Beskriv projektets omfang og anlægsfasen, herunder hvilke maskiner, der skal anvendes og hvilket tidspunkt på året projektet ønskes gennemført. Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på særligt for det pågældende vildtreservat sårbare tidspunkter, fx yngletid, rastetid el.lign., beskrives hvorfor det er nødvendigt. J. Lov om vandløb og lov om vandplanlægning Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter 3 i lov om kystbeskyttelse m.v. Oplysninger om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, søer eller andre lignende indvande. Der er to drænledninger med udløb på stranden. Begge drænledninger har i dag en fritstående brønde på stranden. Brøndene og de gamle drænrør skal fjernes 7

8 og der skal anlægges nye drænrør med udløb tilpasset stranden. Foto taget af Stevns Kommune, august Oplysninger om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb. De to udløb skal omlægges. Oplysning om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger har indvirkning på vandløb eller søer, der er omfattet af et miljømål efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder eller grundvandsforekomster. De to dræn er ikke omfattet af miljømål. K. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: x Fodring (sand/ral) X Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Ændring af kystbeskyttelsens dimensioner og/eller materialer Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig L. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Materiale på nedenstående liste vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra 8

9 bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Se plantegning F1_K24_104, som også angiver korteste afstand fra bebyggelse til skræntkant. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Se tværsnit F1_K24_114. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. Fremgår af vedlagte projektbeskrivelse, strækning C. Se endvidere plantegning F1_K24_104 og tværsnit F1_K24_114, samt Punkt C. En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltningen. Se beskrivelse under punkt D. En redegørelse af, om kystbeskyttelsen reducerer risikoen for erosion over tid, herunder at den eksisterende adgang til og langs stranden bevares. Beskyttelsen med ral reducerer risikoen for erosion. På sigt kan det blive nødvendigt at etablere en skråningsbeskyttelse og supplere med sandfodring. Ral-fodringen påvirker ikke adgangen til og langs stranden. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Kystbeskyttelse etableres ikke på søterritoriet. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten. Se punkt C og G ovenfor. Samtykkeerklæringer 1) Ved flere ansøgere. 2) Når der er en repræsentant for ansøger 3) Når kystbeskyttelse etableres på anden ejendom end ansøgers 4) Fra ejere af nabomatrikler, der accepterer hård kystbeskyttelse og dennes evt. negative påvirkning af deres ejendom M. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse - Ej relevant Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Ændring af kystbeskyttelsens dimensioner og/eller materialer Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig 9

10 N. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse - Ej relevant Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltningen. En redegørelse for, om kystbeskyttelsen reducerer risikoen mod oversvømmelse over tid, herunder at den eksisterende adgang til og langs stranden bevares. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Samtykkeerklæringer 1) Ved flere ansøgere 2) Når der er en repræsentant for ansøger 3) Når kystbeskyttelse etableres, på anden ejendom end ansøgers 4) Fra ejere af nabomatrikler, der accepterer hård kystbeskyttelse og dennes evt. negative påvirkning af deres ejendom O. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Vedlagte dokumenter: Projektbeskrivelse Erosionsbeskyttelse på tre strækninger langs Kystvejen, strækning C. Plantegning F1_K24_104 Tværsnitstegning F1_K24_114 P. Offentliggørelse af ansøgningen Det er den kompetente myndigheds praksis, at ansøgningen offentliggøres på den kompetente myndigheds 10

11 hjemmeside. Det sker som led i den høring og orientering, som den kompetente myndighed er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt x Jeg er indforstået med at oplysninger, fra ansøgningen offentliggøres på den kompetente myndigheds hjemmeside Q. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Underskrift Thomas Bahnsen Jensen Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EUtidende 2014, nr. L 124, side 1. 11

12 Strækning C1 C Strækning C2 D r 21eu 21em 21ev C D 22m 21af 21eo 21eg 21ø 21cd 21bt 21bs 21ac 21ad 21x 21ae 21s 21du OVERSIGTSPLAN, 1: am NOTE: m Koter er i m angivet i kotesystem DVR90. Ubenævnte mål er i m. Koordinatsystem er UTM32 HENVISNINGER: Snit C-C Og D-D Se tegn nr. F1_K24_114 Sag: Emne: Dato: Kysthelhedsplan Stevns Kommune Strækning C Stenkastning Plan Projekt nr.: Tegn. nr.: Udf.: SSC/LRI Kont.: PFKL Godk.: PFKL Mål: 1: Fase: F1_K24_104 Rev.: Sortemosevej 19, 3450 Allerød niras@niras.dk

13 Eksist. terræn Var Ral :4 Var. SNIT C-C, 1:50 Stenkastning strækning C1 Eksist. terræn Var Ral :4 Var. NOTE: SNIT D-D, 1:50 Stenkastning strækning C2 Koter er i m angivet i kotesystem DVR90. Ubenævnte mål er i m. Koordinatsystem er UTM32 HENVISNINGER: Placering af snit Se tegn nr. F1_K24_104 SIGNATURER: Afsætningslinje Sag: Emne: Dato: Kysthelhedsplan Stevns Kommune Strækning C1 og C2 Stenkastning Snit Projekt nr.: Tegn. nr.: Udf.: SSC/LRI Kont.: PFKL Godk.: PFKL Mål: 1:50 0 Fase: F1_K24_114 Rev.: Sortemosevej 19, 3450 Allerød niras@niras.dk

14 Erosionsbeskyttelse på tre strækninger langs Kystvejen Projektbeskrivelse STEVNS KOMMUNE 9. JULI 2019

15 9. juli Indhold 1 Indledning 3 2 Strækningerne i dag Strækning A Strækning B Strækning C 7 3 Design og udformning af skråningsbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Ralbeskyttelse Krav til materialer De nye anlægs betydning for nabostrækningerne Anlægsoverslag 16 5 References 19 2

16 Stevns Kommune 9. juli Projekt nr.: Dokument nr.: Version 2 Revision Udarbejdet af SSC Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1 Indledning Stevns Kommune har indgået aftale med NIRAS om udarbejdelse af projektforslag omhandlende ny kystbeskyttelse på tre strækninger langs med Kystvejen, Strækning A: Matrikel 13dg. Strækning B: Matrikel 14fb, 14fd, 14ev, 14fa og 14x. Strækning B: Matrikel 21ev og 21af. De tre strækning er vist op Figur 1.1. Strækningslængderne er henholdsvis 90, 105 og 140 m. Strækningerne er i dag enten ubeskyttede eller den nuværende beskyttelse er utilstrækkelig. Kystvejen er derfor i fare for at blive undermineret i forbindelse med en kraftig storm, hvor strækningerne A, B og C anses for de mest erosionstruede strækninger langs Kystvejen. Projektbeskrivelserne er supplement til en tidligere projektbeskrivelse, (NIRAS, 2019), også omhandlende kystbeskyttelse på to strækninger langs Kystvejen dækkende Strækning A: Matrikel 13f, 13dg, 13df og 13ga. Strækning B: Matrikel 14fb, 14fd, 14ev, 14fa og 14x. De to strækninger er angivet med stiplet blå linje i Figur 1.1. I nærværende projektbeskrivelse er beskyttelsen langs strækning A begrænset til en strækning på kun 90 m på matrikel 13dg, da den eksisterende skråningsbeskyttelse på denne del af den tidligere strækning A er vurderet til at være i størst fare for nedbrud ved erosion. Figur 1.1: Oversigtsbillede over kyststrækningen ved Kystvejen i Strøby Egede, hvor Kystvejen skal sikres mod erosion. I figuren er de tidligere to strækninger, der designet erosionsbeskyttelse for, også angivet. 3

17 Stevns Kommune 9. juli På strækning B ændres erosionsbeskyttelsen i nærværende projektbeskrivelse fra en skråningsbeskyttelse til midlertidig erosionsbeskyttelse i form af et rallag. Derudover betragtes endnu en erosionstruet strækning i nærværende projektbeskrivelse, stræknings C, som dækker matriklerne 21ev og 21af. Her vil erosionsbeskyttelsen også bestå af ral. Nærværende projektbeskrivelse beskriver design og udformning af erosionsbeskyttelsen på de tre strækninger og præsenterer anlægsoverslag på beskyttelsen. Formålet med kystbeskyttelsen er udelukkende sikring mod erosion. I designet tages der derfor ikke højde for bølgeoverskyl, der kan medføre lokale oversvømmelser. Fastlæggelse af designvandstand og designbølgeforhold, som skråningsbeskyttelsen på strækning A designes for, er beskrevet i (NIRAS, 2019). Alle angivne terrænkoter er baseret på den danske højdemodel fra 2014/2015, (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2018). 2 Strækningerne i dag Strækningerne er tidligere blevet inspiceret af NIRAS. Tilbage i 2016 udpegede NIRAS de tre strækninger som særligt erosionstruede, (NIRAS, 2016). NIRAS udarbejdede i den forbindelse et skitseforslag til en skråningsbeskyttelse. I 2018 udarbejdede NIRAS en Inspektionsrapport, (NIRAS, 2018), hvor NIRAS inspicerede Stevns Kommunes oversvømmelsestruede kyststrækninger. Her anbefalede NIRAS også, at erosionsbeskytte de tre strækninger. I det næste præsenteres de tre strækninger. Hvor hvilke fotos (Figur 2.2-Figur 2.6) er taget og i hvilken retning fremgår af Figur 2.1. Figur 2.1: Oversigtsbillede med angivelse af hvor foto 1-6 (Figur 2.2- Figur 2.6) er taget og i hvilken retning., 4

18 Stevns Kommune 9. juli Strækning A Strækning A har allerede i dag skråningsbeskyttelse. Beskyttelsen består af en stensætning, som ikke er vedligeholdt. Sandet foran pæleværket ved foden af skråningsbeskyttelsen er eroderet væk (Figur 2.2, øverst). Over stenkastningen er der også sket erosion i de sidste års storme (Figur 2.2, nederst). Af billedet ses det, at beskyttelsen er ved at falde sammen, og at geotekstilen er blevet synlig. Figur 2.2: Foto 1 og 2: Kysten ved marikel 13dg (jf. Figur 2.1). Øverst: Palisadevæggen, der holder på skråningsbeskyttelsen, er ved at bryde sammen. Foto er taget d Nederst: Over skråningsbeskyttelsen er der sket erosion. Foto er taget d efter stormen Alfrida. Bemærk drivtømmer og tang meget tæt på skrænttoppen. 5

19 Stevns Kommune 9. juli Strækning B Ved den nordlige del af strækning B støder en erosionsramt skråning op mod vejkassen. Skråningen er ubeskyttet, og der er derfor stor risiko for erosion i tilfælde af højvande med bølger (Figur 2.3). På strækningen består stranden næsten udelukkende af ral neden for skråningen. Strækning B afsluttes i syd af en nedslidt betonmur i +2,5 mdvr90 efterfulgt af en ubeskyttet ralstrækning i +1,3 m DVR90 faldende til kystlinjen i 0,0 m DVR90 (Figur 2.4). Vejen forløber tæt på den utilstrækkelige erosionsbeskyttelse og det forventes, at mindre stormhændelser vil erodere vejkassen og forøge risikoen for sammenstyrtning. Figur 2.3: Foto 2: Kysten ved matrikel 14ey (jf. Figur 2.1). Eroderet ubeskyttet skrænt langs vejen. Foto taget d. 12/ og er udleveret af Stevns Kommune. 6

20 Stevns Kommune 9. juli Figur 2.4: Foto 3: Kysten ved martkel 14fa og 14x (jf. Figur 2.1). Nedslidt betonmur og ubeskyttet vejkasse. Foto taget d. 18/ Strækning C På denne stækning ligger en erosionsskrænt cirka 16 m fra vandlinjen, hvor terrænet stiger fra +1,0 til +2,5 m DVR90 (Figur 2.5 og Figur 2.6). Neden for skrænten findes et bredt rallag. Skrænten er på det meste af strækningen ubeskyttet. Vegetationen foran skrænten indikerer, at det kun er ved kraftige storme, at skrænten påvirkes af bølger. Erosionen er kraftigst på den sydlige del af strækningen, hvor der kun er cirka 7 m fra erosionsskrænten og ind til Kystvejen. I den nordlige del er afstanden over 20 m. Den kraftige erosion på den sydlige del må være forårsaget af skråningsbeskyttelse nedstrøms erosionsskrænten. Ortofotos viser, at matrikel 21eo syd for strækning C allerede i 1999 var beskyttet med en stenkastning, og at erosionsskrænten den gang, hvis der var en skrænt, lå 8 m længere havværts. Den nuværende skråningsbeskyttelse på matrikel 21eo syd for strækning C afsluttes langs med erosionsstrækningen på strækning C s matrikel. Skråningsbeskyttelsen kan svagt ses på Figur 2.6. I samme figur ses tydeligt et brønddæksel stikkende op, hvilket også indikerer, at strækningen har været udsat for en del erosion. 7

21 Stevns Kommune 9. juli Figur 2.5: Foto 5: Kysten ved matrikkel 14ev (jf. Figur 2.1). Eroderet ubeskyttet skrænt langs den nordlige del af strækning C. Foto taget d. 18/ Figur 2.6: Foto 6: Kysten ved matrikkel 14ev (jf. Figur 2.1). Eroderet ubeskyttet skrænt langs den sydlige del af strækning C. Foto taget d. 18/

22 Stevns Kommune 9. juli Design og udformning af skråningsbeskyttelse 3.1 Skråningsbeskyttelse Langs strækning A anlægges en ny skråningsbeskyttelse opbygget af sten. Skråningsbeskyttelsen har til formål at beskytte kyststrækningen foran Kystvejen mod erosion. I valg af designhændelse anbefales det, at skråningsbeskyttelsen projekteres for en 50 års stormhændelse og med en levetid på 50 år (til år 2070), hvilket er standard for erosionsbeskyttelse hos Kystdirektoratet. Stevns Kommune har planer om at lave en helhedsplan for kyststrækning fra Strøby Egede til Strøby Ladeplads. Dog, hvis denne plan ikke bliver ført ud i livet, vil skråningsbeskyttelsen med den valgte designhændelse sikre Kystvejen mod erosion og underminering som minimum i de definerede 50 år. En lavere designhændelse vil kun ændre stenstørrelsen og dermed stenvolumen minimalt. Det forventes derfor ikke, at anlægsprisen vil reduceres signifikant ved valg af en lavere designhændelse. Det er i designet sikret, at skråningsbeskyttelserne også vil kunne modstå en 50 års storm i det tilfælde, at det eksisterende kystprofil ikke vedligeholdes med strandfodring for at forhindre, at vanddybden foran konstruktionen øges med tiden. Der er ikke opstillet kriterier for bølgeoverskyl i forbindelse med design af erosionsbeskyttelsen. For de undersøgte stormscenarier og kystprofiler vil det gennemsnitlige overskyl bag skråningsbeskyttelsen ikke overstige 10 l/s. Overskyl af denne størrelsesorden vil ikke forvolde skade på vejanlæg, men man vil ikke kunne færdes på vejen under stormen uden betydelige gener. En plantegning af området med erosionsbeskyttelsen ses i Figur 3.1 og tegning F1_K24_102. Figur 3.1: Plantegning af skråningsbeskyttelsen langs strækning A (Tegning F1_K24_102). 9

23 Stevns Kommune 9. juli En tværsnitstegning af beskyttelsen langs strækning A ses i Figur 3.2 og tegning F1_K24_112. Skråningsbeskyttelsen anlægges med en hældning på 1:2 og opbygges med et enkelt lag dæksten for at reducere anlægsomkostningerne. Når dækstene placeres i ét lag, skal de pakkes meget tæt. Dækstenene har en vægt på 0,6-1,4 ton og med en middelvægt på Wem=0,9 ton. Dette svarer til dækstenstørrelsen fundet for det tidligere design af skråningsbeskyttelsen langs strækning B, som også har en hældning på 1:2, (NIRAS, 2019). Under dækstenene placeres et filterlag med en tykkelse på 0,4 m, som består af sten mellem 5-40 kg. Under filterstenene lægges som underlag en kraftig geotekstil ind mod den afrettede skråning. Underlaget forhindrer udvaskning af sand fra skråningen og forhindrer hermed underminering af skråningsbeskyttelsen og dermed Kystvejen samtidig med, at overfladevand etc. kan strømme gennem geotekstilen. Skråningsbeskyttelsens topkote er i +2,8 m DVR90. Ved landværts side af dækstenene lægges en betonblok. Betonblokken reducerer udvaskning af sand gennem dækstenene i forbindelse med bølgeoverskyl og forbedrer dermed stabiliteten af området bag konstruktionen. Skråningsbeskyttelsen afsluttes med et rallag, der sikrer at vand fra bølgeoverskyl kan ledes væk fra vejen. Skråningsbeskyttelsen afsluttes i bunden af en fod for at beskytte mod underminering. Foden består af 3 dæksten i et lag af samme størrelse som dækstene på skråningen, som placeres oven på et lag filtersten. Tåens bundkote er valgt, så strandprofilet frem til 2070 vil møde skråningsbeskyttelsen midt på tåen, som dermed ikke vil blive undermineret, jf. (NIRAS, 2019). Skråningsbeskyttelsen dækkes ved foden af beskyttelsen med eksisterende sand og ral fra stranden. Skråningsbeskyttelsen afsluttes i begge ender mod eksisterende nabostrækningers nuværende erosionsbeskyttelse. Langs med strækning A findes der allerede skråningsbeskyttelse. Ved etablering af den nye beskyttelse, fjernes den eksisterende beskyttelse. Hvis stenene opfylder dimensionskravene, vil de blive genanvendt i den nye beskyttelse. I forbindelse med anlæggelse af skråningsbeskyttelsen kan der være behov for at afgrave jord for at sikre den ønskede hældning af konstruktionen. Den del af afgravningen, der sker på nuværende strand, vil blive tilbagelagt efter etablering. Den del af afgravningen, der består af jord, vil blive brugt som fyld de steder, hvor der er behov for opfyldning bag skråningsbeskyttelsen fx hvor der er i erosionsskrænter. Da den nuværende skråningsbeskyttelses opbygning ikke kendes, er det dog usikkert om afgravning er nødvendigt, og om den afgravede jord kan genanvendes eller skal bortskaffes. 10

24 Stevns Kommune 9. juli Figur 3.2: Tværsnitstegning af skråningsbeskyttelsen langs strækning A (Tegning F1_K24_112). 3.2 Ralbeskyttelse Strækning B og C fodres med ral, så der skabes en ralpude foran erosionsskrænterne. Ralpuden skal beskytte skrænten mod erosion. Strandfodring, her i form af ral, er en midlertidig foranstaltning mod erosionsproblemet med naturligt forekommende materialer. Af Figur 3.3 ses billeder af en ralpude fra kysten ved Hundested. Rallet ligger som en pude op langs erosionsskrænten og kan ligge stabilt med en forholdsvis stejl hældning. 11

25 Stevns Kommune 9. juli Figur 3.3: Eksempel på en ralpude der ligger op ad en erosionsskrænt. Ralpuden her ser naturskabt ud, men blev tilført området i En plantegning af de to områder med ralbeskyttelse ses i Figur 3.4 og tegning F1_K24_103 og F1_K24_104. På strækning B lægges ralpuden til kote +2,5 op mod erosionsskrænten som vist på tværsnitstegningerne i Figur 3.5. Dette sikrer direkte adgang fra Kystvejen og ned på stranden. De første cirka 4,5 m af ralpudens bredde falder topkoten jævnt med en hældning på cirka 1:9 til kote +2,0 mdvr90. Herefter aftager ralpuden i højde med hældning på 1:4 til nuværende terræn. Ved at afslutte med stejlere hældning sikres en passage mellem ralpuden og vandlinjen. 12

26 Stevns Kommune 9. juli Figur 3.4: Plantegning af erosionsbeskyttelsen langs strækning B (øverst) og C (nederst) (Tegning F1_K24_103 og F1_K24_104). På strækning C lægges ralpuden til kote +2,0 op mod erosionsskrænten som vist på tværsnitstegningerne i Figur 3.6. På den nordlige del af strækningen er ralpudens bredde 3 m. På den sydlige del er bredden 5 m, så det sikres at ralpuden her støder op mod skråningsbeskyttelsen på matriklen syd for. På strækning C aftager ralpuden også i højde med en hældning på 1:4, så det på denne strækning også sikres, at der er passage mellem vandlinjen og ralpuden. Hvor der udlægges ral, skal al vegetation fjernes forinden. Nord for stræknings C ligger der i dag et slæbested. Her afsluttes ralpuden med en spids vinkel, så ralpuden ikke anlægges langs med slæbestedet, Figur 3.4. Dette skal modvirke, at rallen lægger sig på slæbestedet. Dog under og lige efter en kraftig storm kan det ikke garanteres, at noget af rallen ikke er transporteret hen til slæbestedet. Rallen på begge strækninger skal mindst have samme kornstørrelsesfordeling som det naturlig forekommende ral på kyststrækningen. Ralpudens form er dynamisk og vil med tiden ændre form. Ralpudens funktion i forhold til at beskytte erosionsskrænten mod bølgepåvirkning vil dog ikke forsvinde. 13

27 Stevns Kommune 9. juli Det forventes, at ralpuden vil blive liggende også under almindelige storme. Dog ved næste store storm må det forventes, at meget af materialet transporteret enten opstrøms eller nedstrøms projektstrækningerne. Ralpuden forventes ikke at kunne modstå en storm svarende til stormen, der ramte d. 3/1-4/ dage efter stormen Urd og oversvømmede store dele af Køge Bugt. Det vil derfor være nødvendigt med jævne mellemrum at fodre med en ny mængde ral for at bibeholde den ønskede erosionsbeskyttelse. Det vil kræve en detaljeret analyse med modelberegninger for at undersøge til hvilken designhændelse rallen vil blive liggende. Figur 3.5: Tværsnitstegning af ralpude langs strækning B (Tegning F1_K24_113). Figur 3.6: Tværsnitstegning af ralpude langs strækning C (Tegning F1_K24_114). Øverst: Nordlige del af strækning, C1, jf. Figur 3.4. Nederst: Sydlige del af strækning, C2, jf. Figur Krav til materialer Dækstene kan være brudsten fra stenbrud eller natursten fra grusgrav. Dækstene skal være frostsikre og uden revner. Deres massefylde skal overstige 2650 kg/m³. Filterstenene og ral kan enten være natursten eller brudsten, men må maksimalt indeholde 5% hvid flint og kalk. Stenmaterialet skal være velgraderet. Geotekstilen skal være egnet til marine arbejder med en vægt på 400g/m². Geotekstil skal være nålebunden og må ikke efterfølgende være varmebehandlet. Der 14

28 Stevns Kommune 9. juli skal være 1 m overlap mellem hver enkelt bane. Geotekstilen må ikke være synlig i det færdige stenarbejde. Betonblokkene er u-armerede med afrundede kanter. Betonen skal være egnet til marine arbejder. Ralstenene skal som minimum have samme størrelse som de sten, der allerede findes på strækningerne. Af NIRAS inspektionsrapport af området, (NIRAS, 2018) er det beskrevet, at der forefindes ral langs hele kysten, og at det akkumuleres på en lokalitet, der ligger syd for udmundingen af Tryggevælde Å. Ral har en normal fordeling på cirka 0,6-30 cm men kan svinge i kornstørrelsesfordeling fra sted til sted. Det formodes derfor, at det er samme størrelse ral, der ligger på de to strækninger. Rallen må maksimalt indeholde 5% hvid flint og kalk. 3.4 De nye anlægs betydning for nabostrækningerne. Erosionsbeskyttelsen på de tre strækninger medfører i sig selv ikke nævneværdig erosion. Deres funktion er, at de skal hindre materiale i at falde ud af skrænten under en storm. For alle tre strækninger viser Kystdirektoratets kystatlas, at både kronisk og akut erosion er mindst mulig. På strækning A dækkes skråningsbeskyttelsen ved foden af beskyttelsen med eksisterende sand og ral fra stranden. Da erosionsbeskyttelsen ligger landværts den aktive langstransportzone forventes den nuværende transport af sand langs kysten at fortsætte helt uændret. Under en storm kan der på strækning A allerede i dag ikke ske erosion af skrænten pga. den nuværende skråningsbeskyttelse. Anlæg af en ny beskyttelse vil ikke ændre på dette. Det samme gælder på dele af strækning B, hvor skrænten er beskyttet af en betonmur. På den resterende del af strækning B og strækning C vil anlæggelse af skråningsbeskyttelsen medfører, at materiale under en storm hindres i at falde ud af skrænten. Som det ses på Figur 1.1, er strækningerne kendetegnet ved massive høfdeanlæg. Disse høfdeanlæg andrager betydelig erosion på projektstrækningerne i form af læsideerosion nedstrøms høfderne. Mængden af materiale, der eroderes under en storm fra den nuværende ubeskyttede del af strækning B og C, forventes at være meget lille i forhold til den pågående læsideerosion fra høfderne. De kommende erosionsbeskyttelsers påvirkning af erosionen forventes derved at være minimal i forhold til høfdernes nuværende påvirkning. Der vil i forbindelse med projektet derfor ikke blive udført kompensationsfodring. Som havspejlet sandsynligvis stiger, kan det overvejes at strandfodre, hvis den nuværende strandbredde ønskes bevaret. Selve skråningsbeskyttelsen er dog designet for det tilfælde at der om 50 år ikke er blevet strandfodret i den mellemliggende periode. 15

29 Stevns Kommune 9. juli References NIRAS Kystbeskyttelse på to strækninger langs Kystvejen. Projektbeskrivelse. Stevns Kommune [Rapport] NIRAS Notat: Stevns Kommune, Erosion af Kyststrækninger. [Rapport] NIRAS Stevns Helhedskystplan. Inspektionsrapport [Rapport] Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Kortforsyningen; Download; DHM/Terræn [Online] // Kortforsyningen