Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Transkript

1 Jens Poulsen Hellehuse Jystrup Midtsjælland Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber Afslag på ansøgning og påbud om fjernelse af forstærket kystbeskyttelse ud for matr. nr. 2c, Ll. Kongsmark By, Kirke Stillinge, Slagelse Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til forstærkning af kystbeskyttelse i form af forstærkning af stenkastning, udlægning af geotekstil og forstærkning af høfde. Kystdirektoratet meddeler samtidig påbud om, at de tilførte sten, som beskrevet i ansøgning og anvendt til stenkastning og høfde skal fjernes. Dette gælder ligeledes geotekstil etableret oven for betonmuren. Sten og geotekstil skal være fjernet senest mandag den 7. september Der kan ansøges om opfyldning med råjord og muldjord, som beskrevet. Geotekstil funderet på stenkastning neden for betonmur kan blive liggende. Hvis forstærkningen ikke er fjernet, og Kystdirektoratet ikke har modtaget dokumentation herfor inden fristens udløb, vil sagen blive videregivet til politiet uden yderligere varsel. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse og anlæg på søterritoriet kræver tilladelse af Kystdirektoratet, jf. 16 i kystbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009). Kystdirektoratet er bemyndiget til at træffe afgørelser i sager omhandlet af kystbeskyttelsesloven i henhold til bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.m. Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Projektbeskrivelse Det fremgår af ansøgningen, at der har været eksisterende kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse, betonmur og høfder, som blev etableret før Det fremgår endvidere af ansøgningen, at der i februar 2014 er udført kystbeskyttelse på skrænten oven for og neden for betonmuren. Arbejdet omfattede, fjernelse af eksisterende sten, levering og indbygning af råjord og muldjord på henholdsvis 100 m 3 jord og 50 m 3 muldjord, levering og udlægning af geotekstil (44 m 2 ) samt levering og indbygning af 66 tons sten ( cm). Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 Foran betonmuren er der foretaget fjernelse af eksisterende sten, profilering af skråning, levering af geotekstil (88 m 2 ), levering og udlægning af 130 tons sten ( cm) samt levering og udlægning af 160 tons sten ved høfde ( cm). Eksisterende sten genudlægges foran betonvæg Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse og genopretning, naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis. Det er ligeledes Kystdirektoratets praksis, at vi ikke giver tilladelse til at kystbeskytte åbent land, landbrugsjord, skove eller ubebyggede grunde mod havets nedbrydning. Kystdirektoratet finder i den pågældende sag, at der er behov for kystbeskyttelse på strækningen, da bebyggelser på de fleste ejendomme ligger tæt på kysten. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 Kystdirektoratet finder imidlertid, at der er tilstrækkelig med hård kystbeskyttelse på strækningen i form af høfder, stenkastninger og betonmur. Det som kysten har brug for er tilførsel af sand. Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis også vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion. Kystdirektoratet skal yderligere afveje hensyn som kystlandskabets bevarelse og genopretning, den rekreative udnyttelse af kysten samt naturens frie udfoldelse. Kystdirektoratet vurderer, at ethvert hårdt kystbeskyttelsesanlæg påvirker kystens naturlige udvikling ved at skabe øget erosion foran samt nedstrøms anlægget. Endvidere påvirker hårde kystbeskyttelsesanlæg visuelt oplevelsen af kystlandskabet, og den rekreative udnyttelse af kysten. Praksis vedrørende renovering, vedligeholdelse og genopfyldning Det er endvidere Kystdirektoratets praksis, at renovering og genopbygning af eksisterende tilladte kystbeskyttelsesanlæg kræver en fornyet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Med renovering menes, at et anlæg ændres med hensyn til materialevalg, beliggenhed eller dimension. Vedligeholdelse af et eksisterende anlæg må ske uden forudgående tilladelse dog under visse betingelser: Alle materialer svarer til de, der er anvendt i det eksisterende og tilladte anlæg. Anlæggets opbygning og dimensioner må ikke ændres i forhold til tilladelsens vilkår. Anlæg etableret før 1988, må vedligeholdes i det omfang, de har haft i 1988, men bliver de fjernet helt eller delvist og derefter genopført, kræver det altid en forudgående tilladelse. Anlæg med tilladelse givet efter 1988 må vedligeholdes i den udstrækning, det er dækket af tilladelsen Ved en genopfyldning er der som udgangspunkt tale om en terrænændring. Uden forudgående tilladelse må der ikke foretages genopfyldning af en skrænt, hvor havet engang har eroderet. Skrænten må dog afrettes, så anlægget kan etableres stabilt. Den konkrete sag Kongsmark Strand er en erosionskyst. Erosionen på de indre danske kyster er i dag typisk forsøgt stoppet ved hjælp af hård kystbeskyttelse såsom betonmure, høfder, bølgebrydere og stenkastninger. På strækningen er der eksisterende kystbeskyttelsesanlæg i form af betonmur, stenkastninger og høfder. De dele af anlægget, der er etableret før 1988 må Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 bevares i den udstrækning, de havde i 1988, selv om der ikke foreligger en tilladelse dertil. Ud for enkelte ejendomme på strækningen er der desuden i 2008 givet tilladelse til hårde kystbeskyttelsesanlæg. Konsekvensen af den hårde kystbeskyttelse er, at der over en længere årrække ikke har været muligt at tilføre sediment fra skrænterne til kysten. Dette har gjort kystprofilet stejlere, og stranden er nærmest forsvundet som følge heraf. Dette er uhensigtsmæssig både ift. adgangen langs kysten og vedligeholdelsen af de eksisterende anlæg. Kystdirektoratet vurderer derfor, at det grundlæggende problem på strækningen ikke løses ved at tilføre flere sten og forstærke de allerede for håndværende hårde dobbelte konstruktioner. Kysten ved Kongsmark Strand mangler sand, hvilket navnlig skyldes de allerede etablerede hårde kystbeskyttelsesforanstaltninger. Det betyder som nævnt, at kystprofilet mange steder er blevet meget stejlt. Det betyder endvidere på sigt, at et større vedligeholdelsesarbejde af de hårde anlæg vil være nødvendige, idet bølgerne kan ramme kysten med større energi. Kystdirektoratet finder endvidere, at unødig forstærkning af de hårde kystbeskyttelsesanlæg er til ugunst for kystlandskabets bevarelse. Det fremgår endvidere af ortofotos fra 2013 og 2014, at der er sket en væsentlig forstærkning af stenkastning og høfde. Ud fra ovenstående finder Kystdirektoratet ift. denne sag: - Anlæggets opbygning og dimensioner er ændret væsentligt ifm. med anlægsarbejdet i januar/februar Nye udlagte sten oven og neden for betonmur, rester af trappen, som er placeret på skrænten, og geotekstil på skrænten oven for betonmur skal fjernes. - Eksisterende høfde og stenkastning foran betonmuren er forstærket. Nye og udlagte sten skal fjernes. - Indbygning af råjord og muldjord på henholdsvis 100 m 3 jord og 50 m 3 muldjord, som er foretaget, og genbeplantning af skrænten vurderes at være en passende reetablering efter stormen. Geotekstil neden for betonmur kan blive liggende. Der skal ansøges om tilladelse til genopfyldning og geotekstil. Som en alternativ løsning anbefaler Kystdirektoratet i stedet sandfodring ud for din ejendom og gerne i samarbejde med de andre grundejere på strækningen. En sandfodring vil være med til at genoprette kystlandskabet. Endvidere vil sandfodring gøre kystprofilet fladere, således, at bølger bryder længere ude og rammer kysten med mindre energi. En bredere strand vil endvidere være til gunst for den rekreative udnyttelse af kysten. Vi er opmærksomme på, at et fælles sandfodringsprojekt ikke kommer i gang med det samme. Derfor er det Kystdirektoratets forslag, at du i den mellemliggende periode kan foretage en lokal sandfodring ud for din ejendom og genbeplante Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 skrænt oven for betonmur. Både fodring og opfyldning af skrænt kræver forudgående tilladele fra os. Kystdirektoratet gør endelig opmærksom på, at kystbeskyttelsen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og dermed kræver en dispensation fra Naturstyrelsen. En tilladelse til kystbeskyttelse er betinget af, at der kan opnås denne dispensation. I dine bemærkninger varslet om afslag af 4. december 2014 har I bl.a. anført: Sommerhuset er i dag beliggende omkring 10 meter fra skrænten. Da sommerhuset blev opført var der sandstrand for foden af klinten og grunden var ifølge matrikelkort på 2190 m 2. I tidens løb er sandstranden eroderet bort og klintens kant har i faretruende grad nærmet sig huset. Derfor har den tidligere ejer, ligesom de øvrige grundejere langs klinten gennem årene forsøgt at forsinke erosionen gennem udlægning af store sten, dels som høfder, dels lags kysten. På et tidspunkt, jeg mener det var før 1972, havde man langs kysten opført en betonmur og lagt store sten på den nederste del af skrænten. Investering i høfder, betonmur og sten har været effektiv. Afstanden fra sommerhus til kanten af skrænten er ikke blevet mindre. For at stoppe forfaldet gjorde grundejerne, som de hele tiden havde gjort, de forbedrede kystsikringen på forskellig vis. Op gennem halvfemserne så vi hvordan vore naboer tilførte, beton, sten, fiberdug og sand. Samtidig noterede vi at store sten i vandkanten og høfde ud for vor grund forsvandt. På et tidspunkt aftalte vi med vor to nærmeste naboer, at vi samtidig som dem fik lagt flere store sten, foran betonmuren og nedadtil på skrænten. Opgaven blev udført af det samme firma på de tre grunde. Udgifterne for vor del blev på omkring Kr. Efter nogle år blev vi kontaktet af Kystdirektoratet, der bad os møde på stranden. Min hustru Lis Poulsen og en anden nabo mødtes med en repræsentant for Kystdirektoratet. Min hustru fik det indtryk at der var klaget over kystsikringen, men at Kystdirektoratet i øvrigt fandt den i orden og ikke ville foretage sig yderligere. Vi hørte da heller ikke fra Kystdirektoratet før aktuelle. Nogle år senere fortalte vor nabo os at kystsikringen var godkendt af Kystdirektoratet. Efter stormen Bodil i oktober 2013 kontaktede vor nabo os og fortalte om de omfattende skader stormen havde forvoldt på begge grunde. Hun fortalte at hun havde fået tilladelse af Kystdirektoratet til at foretage kystbeskyttelse og at entreprenørfirma var i gang med hendes kystsikring. Vi inspicerede skaderne sammen med en repræsentant på, der foreslog den sammen løsning for os, som vor nabo havde fået godkendt, med fiberdug, store og små sten. Høfden i skellet blev forstærket. De eksisterende sten blev først flyttet for at få fiberdugen på plads. Hullet i skrænten blev opfyldt ned mindre sten, råjord og muldjord, så skrænten fik samme udseende og profil som før skaden. Til sidst blev skrænten tilsået med naturlige, vilde græsarter. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 Af Kystdirektoratets vurdering kun man få det indtryk at der ikke har været foretaget kystbeskyttelse ud for vor ejendom i mere end 40 år. Som det fremgår af ovenstående er kystbeskyttelsen jævnligt blevet vedligeholdt og der er tilført store sten i flere omgange. Hvis ikke denne tilførsel af sten havde fundet sted ville betonmuren fra før 1972 for længst været styrtet om. Når det sker vil det ikke længere være muligt at færdes rimeligt langs klinten. Det er vort indtryk, gennem de planer og skitser der er kommet fra Slagelse Kommune, at man har ønsket at en tilgængelig offentlig gangstig langs vandet. I vor forsøg på kystsikring har vi haft dette ønske for øje, ligesom vi har taget hensyn til det æstetiske udtryk. Således har vi successivt fjernet de gamle jernbanesveller, rør og ståldragere og erstattet den med sten, på en sådan måde at stenene ikke udgør en fare for de forbipasserende og de lystfiskere der nu efter høfden er blevet reetableret igen kan fange ørred på stedet. Vi har som vore naboer, og ligesom tidligere ejere af ejendommen, tilført sten gennem tiderne. Efter Bodil flere end vore nærmeste naboer, men forrige gang var det omvendt. Kystdirektoratet kan hertil bemærke at: I forbindelse med en besigtigelse sammen med Slagelse Kommune var der dialog med flere grundejere, og i februar 2007 blev der lovliggjort kystbeskyttelsesanlæg. Ældre anlæg, som var etableret før 1988 kunne vedligeholdes i den stand, som de havde før Grundejerne på strækningen må derfor haft kendskab til, at forstærkning af kystbeskyttelse forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet. Når en nabo har tilladelse til kystbeskyttelse er det ikke ensbetydende med, at hele strækningen har tilladelse til kystbeskyttelse. Enhver grundejer skal ansøge herom. Kystdirektoratet anbefaler dog, at flere grundejere går sammen om en fælles løsning, idet effekten af kystbeskyttelsen er uafhængig af matrikelskel. I den konkrete sag er der tilført ekstra mængder sten og geotekstil, hvilket der ikke er tilladelse til. Kystdirektoratet anerkender, at der har været kystbeskyttelse ud for Kongsmarkvej 170, men at det udførte arbejde i februar 2014 er en forstærkning, som der ikke kan opnås tilladelse til. En sandfodring kombineret med den eksisterende kystbeskyttelse vil i det konkrete tilfælde yde en tilstrækkelig kystbeskyttelse, selvom huset i dag ligger 10 m fra skrænten. Tilstedeværelse af den hårde kystbeskyttelse er netop årsagen til, at sandstranden med tidens løb er eroderet bort. Dette kan afhjælpes med en sandfodring, som gerne skal foretages over en længere strækning. Kystdirektoratet finder derfor, at der ikke kan gives tilladelse til forstærkning af kystbeskyttelse i form af sten samt oven og neden for betonmur, geotekstil oven for betonmur samt forstærkning af høfde. Sagsgennemgang Kystdirektoratet modtog den 13. februar 2014 en anmeldelse om tilkørsel af sten på Kongsmark Strand. Kystdirektoratet anmodede den 30. juli 2014 grundejeren Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6

7 på strækningen om bemærkninger til det udførte arbejde. Ejeren af Kongsmarksvej 170 fremsendte en redegørelse samt et ansøgningsskema om lovliggørelse. Kystdirektoratet varslede den 9. oktober 2014 afslag på ansøgningen samt påbyder lovliggørelse. Grundejeren fremsendte den 4. december 2012 bemærkninger til varslet om afslaget. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om forstærkning af kystbeskyttelse kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Ilse Gräber igr@kyst.dk Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Slagelse Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7