Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Poul Eriksen Adresse Kongestien 13 Postnr. By 9480 Løkken Telefon nr. Mobil nr pe@kaaegruppen.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Orbicon A/S Helle Otzen Adresse Postnr. By 6700 Esbjerg Telefon nr. Mobil nr heot@orbicon.dk Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Skolegade 7, 3. sal

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K A dre oplys i ger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Ud for Kongestien 8-11 Postnr. By Kommune 9480 Løkken Hjørring Kommune Matrikel nr. Ejerlav 22es, 22ec, 22eb, 22bm, 22bl, 22bi Furreby By, Furreby D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Kystlinjen ud for Kongestien i Løkken er kraftigt eroderet med fare for, at værdier, f.eks. boliger, styrter i havet. Området omkring Kongestien ligger nord for Løkken Læmole. Over en strækning på ca. 130 m er tilbagerykningen af skrænten så fremskreden, at to af husene (hhv. Kongestien 3B og 11) ligger mindre end 5 m fra skrænten, hvorfor lodsejerne ønsker etablering af kystbeskyttelse straks. Den mellemliggende bebyggelse ligger mellem ca. 10 og 20 m fra skrænten, men for at skabe en ensartet og kontinuert kystbeskyttelse, beskyttes hele strækningen mellem og omkring de to huse med størst risiko. Strækningen er markeret på vedlagte oversigtsplan som strækning A-B. Baggrundsmaterialet for vurdering af kystprofilets tilbagerykning ved Kongestien er: Kystdirektoratet kystprofiler i perioden 1987 til 2010 i et tværsnit beliggende ved sydenden af strækningen Landinspektøropmåling af 5. maj 2015 Luftfotos af området fra 2010, 2012 og 2014 Afstanden fra bebyggelsen til skrænten, maj 2015, er ud fra landinspektøropmålingen opmålt til flg.: Kongestien 3B (matr. 22ec): Kongestien 5 (matr. 22eb): Kongestien 7 (matr. 22b,): Kongestien 9 (matr. 22bl): Kongestien 11 (matr. 22bi): ca. 3,9 m ca. 13,1 m ca. 8,2 m ca. 17,7 m ca. 4,9 m Vi har på baggrund af lodsejernes ønske været i dialog med Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af kystsikring i form af en stenskråning med kompensationsfodring foran, idet vi mener, at det i dette tilfælde er den rigtige løsning, hvilket bakkes op af DHI. Dette har Kystdirektoratet afvist, idet man foretrækker en blød kystsikring, f.eks. i form af en sandbuffer med kompensationsfodring foran. Vi har i samme anledning rådført os med DHI, som mener (se vedlagte uddrag af notat fra DHI), at erfari ger ed beskyttelse af så korte strækninger på Vestkysten med sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksistere de og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperi e t. Idet Kystdirektoratet ikke agter at give tilladelse til hård kystbeskyttelse, og behovet for kystbeskyttelse på strækning A-B er akut, har lodsejerne i stedet valgt at søge om blød kystsikring. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Der ansøges derfor om tilladelse til etablering af en blød kystsikring i form af en sandbuffer, som kan optage erosionen i hele levetiden. For at beskytte skrænten mest effektivt placeres sandet i bufferen oppe i skræntens front og op til knækket, hvor vegetationen begynder. Skrænten og forstranden moniteres årligt, og bufferen forventes at måtte vedligeholdes med få års mellemrum samt efter voldsomme storme. Bestemmelsen af det nødvendige volumen i sandbufferen er baseret på erfaringer fra den historiske tilbagerykning af skrænten over en længere periode. Da flere af husene, der skal beskyttes, er beliggende tæt på skrænten, må enhver erosion af den eksisterende skræntfod forhindres. For at være effektiv må bufferen ligeledes være i stand til at absorbere erosionen fra en hændelse med en returperiode på ca. 25 år og derudover det, som sker på et almindeligt eller et hårdt år i hele den tidsperiode, der betragtes (her 25 år). Ved etablering af en sandbuffer er der mange usikkerheder at tage hensyn til, f.eks. forstrandens fremtræden på det tidspunkt, hvor der kommer en kraftig storm, flere storme i samme sæson, eller måske er der blæst sand op i skrænten mellem en erosionshændelse og den efterfølgende måling. Pga. usikkerheden må der indregnes en betydelig ekstra sikkerhed. For at være rimeligt sikre på at have dækket en omtrentlig 25 års erosionshændelse er vi gået ca. 25 år tilbage, og der etableres en buffer, der dækker 25 års erosion. Med en middel tilbagerykning af skrænten på ca. 0,5 m pr. år og en skrænthøjde på ca. 12 m svarer det til omkring 150 m3 pr. lbm skrænt. Ud over de mest voldsomme år er der også

4 medtaget en række milde år, hvorfor det er rimeligt at reducere skønnet. Lodsejerne oplyser, at de over de seneste ca. 5 år har observeret tilbagerykninger på helt op til 1,5-2 m pr. år. Dette stemmer overens med den forskel, der kan observeres på luftfotos fra 2010, 2012 og 2014 samt landinspektøropmålingen fra maj 2015 (se vedlagte). Med en reduktion til ca. 100 m3 pr. lbm skrænt vil sandbufferen kunne forventes at optage erosionen i et ekstremt år og derudover erosionen i et par milde år, så vedligeholdelsen kan foretages med få års mellemrum som nævnt ovenfor. Dvs. ved etableringen af sandbufferen indbygges i alt ca m3 materiale. Idet Kystdirektoratet ikke tillader indbygning af materialer med kornstørrelser, der adskiller sig fra det eksisterende materiale i området, opbygges sandbufferen af sand indvundet fra området syd for Løkken Læmole, selvom det ville være hensigtsmæssigt at overveje at anvende en noget grovere sandfraktion af hensyn til stabiliteten. Sandbufferen kombineres med sandfodring på stranden foran bufferen som kompensation for den sandmængde, der med de nuværende forhold uden sikring af skrænten indgår i materialeomsætningen. Sandet hertil indvindes ligeledes fra stranden syd for Løkken Læmole. Der er udtaget sandprøver hhv. ved skrænten helt inde ved foden, hvor der skal sandfodres, og på stranden syd for læmolen i området, hvor sandet påtænkes indvundet. Sigteanalysen er vedlagt. Kompensationsmængden er beregnet ud fra Kystdirektoratets kystprofiler. Et vægtet gennemsnit giver en middel erosionsrate på 9,6 m3 pr. m pr. år, hvilket angiver et mål for den mængde, der skal tilføres den beskyttede strækning, hvis der skal kompenseres for den totale årligt eroderede sandmængde. For at mindske enhedsomkostningerne påtænkes sandfodringen udført hvert 3. år i perioden april til juni, så turistsæsonen generes mindst muligt. Således vil der hvert 3. år fodres med ca m3. Udviklingen moniteres ved årlig opmåling af strandplanet foran beskyttelsen i tre profiler, og sandfodringen tilpasses efter de aktuelle forhold, dog fodres der med min m3 ved vedligeholdelsen hvert 3. år. Sandindvindingen syd for Løkken Læmole anvendes efter aftale med Per Sørensen, Kystdirektoratet, på møde den 17. april Det er en forudsætning, at indvindingen kan ske i hele kystbeskyttelsens levetid. Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Kystsikringen designes for en levetid på min. 25 år. I hele levetiden vedligeholdes kompensationsfodringen foran kystsikringen. Kompensationsfodringen vedligeholdes med tilførsel af gennemsnitligt ca m3 sand, dog min m3. De samlede anlægsomkostninger i nutidsværdi for de i alt ca. 130 m er vurderet til flg.: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer Kompensationsfodring Mængde pr. lbm 100 m3 30 m3 130 Enhedspris * Pris pr. lbm kr. 30 kr. 25 kr kr. 750 kr Pris, total kr kr kr kr *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelsesomkostninger i nutidsværdi i hele anlæggets levetid, 25 år, er med en rente på 2,50 % vurderet til flg., idet vedligeholdelsen som nævnt forudsættes udført hvert 3. år: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer * Kompensationsfodring * Pris, total kr kr kr kr *) Prisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele kystsikringens levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca. 2,4 mio. kr. i nutidsværdi. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 I forbindelse hermed bemærkes, at såfremt der ikke kan forudsættes tilstrækkeligt med sand syd for læmolen vederlagsfrit stillet til rådighed, så der alene regnes med transport- og indbygningsomkostninger, er denne sandbufferløs-

5 ning ikke økonomisk attraktiv. I det tilfælde bliver den oprindeligt planlagte stenskråning med kompensationsfodring foran billigst. Anlægs- og vedligeholdelsesoverslaget skal ses ift. beskyttelsen af bebyggelse, som vil gå tabt, hvis der ikke etableres kystsikring. Bebyggelsen kan opdeles i risikokategorier efter det omtrentlige antal år, der vil gå, inden den pågældende bebyggelse vil styrte i havet: Meget høj: < 5 år Høj: 5-10 år Middel: år Lav: > 25 år Nedenfor er bebyggelserne fordelt på risikokategori, jf. ovenstående afstande til skrænten. Risikokategori Bebyggelse i risikozonen ved gennemsnitlig tilbagerykning på ca. 0,5 m pr. år Meget høj Høj Middel Lav Kongestien 3B (matr. 22ec) Kongestien 11 (matr. 22bi) Kongestien 7 (matr. 22bm) Kongestien 5 (matr. 22eb) Kongestien 9 (matr. 22bl) Bebyggelse i risikozonen ved gennemsnitlig tilbagerykning på ca. 1,75 m pr. år (som observeret de seneste år) Kongestien 3B (matr. 22ec) Kongestien 7 (matr. 22bm) Kongestien 11 (matr. 22bi) Kongestien 5 (matr. 22eb) Kongestien 9 (matr. 22bl) De offentlige ejendomsværdier for bebyggelsen udgør efter vurdering af : Alene de to huse med størst risiko (mindre end 5 m fra skrænt): Ca. 4,25 mio. kr. Al bebyggelse beliggende i første række: Ca. 11,3 mio. kr. Hertil skal lægges affektionsværdien, der ikke umiddelbart lader sig kapitalisere. Denne herlighedsværdi er også knyttet til de ubebyggede arealer, og det må være enhver grundejers ret for egne midler at sikre sine værdier, således at evt. fremtidige bygninger på ubebyggede grunde ikke bliver forhindret, fordi der ikke har kunnet opnås tilladelse til at bremse havets nedbrydning, ligesom den totale herlighedsværdi for bebyggede grunde bevares ved standsning af nedbrydningen. G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154 Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til:

6 H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

7 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154

8 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Flg. bilag er vedlagt: Naturstyrelsens skema til brug for screening (VVM-pligt) Notat vedr. tilbagerykning af skrænt i vurderet ud fra luftfotos og landinspektøropmåling Sigteanalyse Uddrag af notat udarbejdet ag DHI Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken, Teknisk Note, Sandfodring og beskyttelsesmetode L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

9 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Helle Otzen Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

10 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

11 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

12 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

13 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 13 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

14 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Att.: Per Sørensen, Ilse Gräber DATO 2. september 2015 TILLÆGSANSØGNING TIL KDI-DOK. NR. 15/ Kystsikring af Kongestien i Løkken vha. stenskråning i stedet for sandbuffer Den 2. september 2015 gav Kystdirektoratet i KDI-dokument nr. 15/ tilladelse til etablering af kystsikring ud for Kongestien i Løkken på strækning A-B, jf. udsnit af oversigtsplanen nedenfor. Kystsikringen består af en sandbuffer, som bygges ind i den eksisterende skrænt, samt kompensationsfodring på stranden foran sandbufferen. 1/5 Helle Otzen heot@orbicon.dk Orbicon A/S Skolegade 7, Esbjerg info@orbicon.dk CVR nr: Handelsbanken: FRI

15 Lodsejerne ønsker at erstatte sandbufferen med en stenskråning over den ca. 130 m lange strækning, idet de anser stenskråningen som værende en mere sikker løsning i situationen, hvor der optræder uventede og mere ekstreme bølgepåvirkninger. Kompensationsfodringen bibeholdes. Stenskråningen etableres ved skræntens fod, idet skrænten afrettes, så kystsikringen får et mere retlinet forløb. På udsatte strækninger tildannes skrænten over stenene således, at skræntens profil er stabil i hele højden. Stenskråning anlægges med top i ca. kote +4,5 og opbygges af dæk- og filtersten udlagt på fiberdug. Skråningens hældning er maks. 1:1,5 (1 lodret på 1,5 vandret). Skråningsfoden graves ned under det eksisterende kystprofil for sikring mod underminering, idet der tilsikres en overdækning (OK skråningsfod til terræn) på 0,5 m, idet bundkoten af stenskråningen varierer med terrænkoten. Kompensationsfodringen føres op ad stenskråningen, hvormed kystbeskyttelsen i alt væsentlighed kommer til at fremstå blød og vil efter vores bedømmelse være i overensstemmelse med Kystdirektoratets strategi herom. Skulle Kystdirektoratet ønske kompensationsfodringen lagt stejlere, så en større del af stenene tildækkes, vil vi indarbejde dette i udformningen. Ud fra tilgængelig data om vandstand og vindforhold i Hirtshals Havn, der ligger nær den umiddelbare lokalitet, samt Kystdirektoratets publikation Guidelines for klimatilpasning i kystområder er det forventelige bølgeopskyl om 25 år (svarende til konstruktionens levetid) beregnet, idet der er taget udgangspunkt i en vandstand svarende til kote +1,80. Dimensioneringen er sket iht. Rock Manual og Shore Protection Manual. Bølgeopskyllet er med den viste geometri beregnet til at gå op til ca. kote +4,4. For at undgå udvaskning bag stenskråningen, er toppen af skråningen placeret i kote +4,50. Der henvises til vedlagte beregninger. Den nødvendige størrelse af dækstenene er iht. Hudsons formel beregnet til en middelvægt på ca. 400 kg. Vi har lagt vægt på, at der kan anvendes standardfraktioner, som iht. DS/EN giver en standardfraktion på kg med en middelvægt på kg. Der henvises til vedlagte beregninger. I vedlagte notat fra DHI, har DHI fremstillet en teknisk redegørelse for en stenskråning over 300 m, hvor den pågældende strækning ligger midt i de 300 m. Redegørelsen er således også gældende for den aktuelle strækning. Her påpeger DHI, at de ikke anser en sandbuffer for værende den rigtige løsning, bl.a. idet erfaringer med beskyttelse af så korte strækninger på Vestkysten med sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksisterende og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperiment. 2/5

16 Der er indhentet tilbud fra fire entreprenører på både kystsikring i form en sandbuffer hhv. en stenskråning, begge med samme kompensationsfodring på stranden foran kystsikringen. Anlægsomkostningerne (i nutidsværdi) fremgår nedenfor sammen med de overslagsmæssige vedligeholdelsesomkostninger i hele anlæggets levetid på 25 år under forudsætning af vedligeholdelse hvert tredje år (nutidsværdi med en rente på 2,50 %). Priserne er i kr. ekskl. moms. Alle voluminer er i m3. Sandbuffer inkl. kompensationsfodring Siden indsendelse af den oprindelige ansøgning er der indhentet tilbud fra fire entreprenører. Anlægs- og vedligeholdelsesoverslaget skal da korrigeres, jf. nedenstående. Anlæg: Post Volumen pr. lbm Enhedspris * Pris pr. lbm Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer Kompensationsfodring Total Pris, total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelse: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer * Kompensationsfodring * Total Pris, total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele anlæggets levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca kr. i nutidsværdi, hvis den etableres som sandbuffer. 3/5

17 Stenskråning inkl. kompensationsfodring Anlæg: Post Volumen pr. lbm Enhedspris Pris pr. lbm Anstilling, drift og afrigning Pris, total Stenskråning Kompensationsfodring * Total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelse: Post Anstilling, drift og afrigning Pris, total Stenskråning Kompensationsfodring * Total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele anlæggets levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca kr. i nutidsværdi, hvis den etableres som stenskråning. Økonomisk sammenligning af de to løsningsmodeller I etableringsomkostninger er udgifterne til stenskråningen ca. dobbelt så store som sandbufferen. Driftsmæssigt er de to løsninger meget lig hinanden, dog en anelse dyrere ved sandbufferen. Total set er stenskråningen kun ca. 25 % dyrere end sandbufferen (ca. 0,5 mio. kr.), hvormed de to løsninger anses for værende tilnærmelsesvist økonomisk ens. Som nævnt er priserne for sandet under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele anlæggets levetid. Dette anser vi for værende tvivlsomt. Ligeledes anser vi det for tvivlsomt, at en så stor mængde sand, som det kræver for at etablere en sandbuffer, er mulig at indvinde fra stranden syd for læmolen. Hvis sandet skal tilføres udefra, er enhedsprisen nærmere kr./m3, og sandbufferen vil da samlet set være % dyrere end stenskråningen. Allerede ved en enhedspris på sandet på 58 kr./m 3 er udgiften til sandbufferen oppe på samme niveau som stenskråningen. 4/5

18 Venlig hilsen Helle Otzen Projektleder, ingeniør Bilag Tegning 110A Principsnit Teknisk Note Sandfodring og beskyttelsesmetode DHI, juni 2015 Dimensionering af stenskråning Kystsikring ift. bølgeopskyl /5

19 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Poul Eriksen Adresse Kongestien 13 Postnr. By 9480 Løkken Telefon nr. Mobil nr pe@kaaegruppen.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Orbicon A/S Helle Otzen Adresse Postnr. By 6700 Esbjerg Telefon nr. Mobil nr heot@orbicon.dk Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Skolegade 7, 3. sal

20 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K A dre oplys i ger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Ud for Kongestien 8-11 Postnr. By Kommune 9480 Løkken Hjørring Kommune Matrikel nr. Ejerlav 121d, 121bu, 22es, 22dm, 22et Furreby By, Furreby D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

21 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Kystlinjen ud for Kongestien i Løkken er kraftigt eroderet med fare for, at værdier, f.eks. boliger, styrter i havet. Området omkring Kongestien ligger nord for Løkken Læmole. Over to strækninger på hhv. ca. 65 m og ca. 105 m (samlet ca. 170 m) er tilbagerykningen af skrænten så fremskreden, at bebyggelsen ligger m fra skrænten. Strækningerne er markeret på vedlagte oversigtsplan som strækning A1-A og B-B1. Baggrundsmaterialet for vurdering af kystprofilets tilbagerykning ved Kongestien er: Kystdirektoratet kystprofiler i perioden 1987 til 2010 i et tværsnit beliggende ved sydenden af strækningen Landinspektøropmåling af 5. maj 2015 Luftfotos af området fra 2010, 2012 og 2014 Afstanden fra bebyggelsen til skrænten, maj 2015, er ud fra landinspektøropmålingen opmålt til flg.: Rolighedsvej 7 (matr. 121d, 121bu): Rolighedsvej 8 (matr. 22es): Kongestien 13 (matr. 22dm, 22et): ca. 18,1 m ca. 17,0 m ca. 18,2 m Vi har på baggrund af lodsejernes ønske været i dialog med Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af kystsikring i form af en stenskråning med kompensationsfodring foran, idet vi mener, at det i dette tilfælde er den rigtige løsning, hvilket bakkes op af DHI. Dette har Kystdirektoratet afvist, idet man foretrækker en blød kystsikring, f.eks. i form af en sandbuffer med kompensationsfodring foran. Vi har i samme anledning rådført os med DHI, som mener (se vedlagte uddrag af notat fra DHI), at erfari ger ed beskyttelse af så korte stræk i ger på Vestkyste ed sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksistere de og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperi e t. Idet Kystdirektoratet ikke agter at give tilladelse til hård kystbeskyttelse, og behovet for kystbeskyttelse på strækning A-B er akut, har lodsejerne i stedet valgt at søge om blød kystsikring. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Der ansøges derfor om tilladelse til etablering af en blød kystsikring i form af en sandbuffer, som kan optage erosionen i hele levetiden. For at beskytte skrænten mest effektivt placeres sandet i bufferen oppe i skræntens front og op til knækket, hvor vegetationen begynder. Skrænten og forstranden moniteres årligt, og bufferen forventes at måtte vedligeholdes med få års mellemrum samt efter voldsomme storme. Bestemmelsen af det nødvendige volumen i sandbufferen er baseret på erfaringer fra den historiske tilbagerykning af skrænten over en længere periode. For at være effektiv må bufferen ligeledes være i stand til at absorbere erosionen fra en hændelse med en returperiode på ca. 25 år og derudover det, som sker på et almindeligt eller et hårdt år i hele den tidsperiode, der betragtes (her 25 år). Ved etablering af en sandbuffer er der mange usikkerheder at tage hensyn til, f.eks. forstrandens fremtræden på det tidspunkt, hvor der kommer en kraftig storm, flere storme i samme sæson, eller måske er der blæst sand op i skrænten mellem en erosionshændelse og den efterfølgende måling. Pga. usikkerheden må der indregnes en betydelig ekstra sikkerhed. For at være rimeligt sikre på at have dækket en omtrentlig 25 års erosionshændelse er vi gået ca. 25 år tilbage, og der etableres en buffer, der dækker 25 års erosion. Med en middel tilbagerykning af skrænten på ca. 0,5 m pr. år og en skrænthøjde på ca. 12 m svarer det til omkring 150 m3 pr. lbm skrænt. Ud over de mest voldsomme år er der også medtaget en række milde år, hvorfor det er rimeligt at reducere skønnet. Lodsejerne oplyser, at de over de seneste ca. 5 år har observeret tilbagerykninger på helt op til 1,5-2 m pr. år. Dette stemmer tilnærmelsesvist overens med den forskel, der kan observeres på luftfotos fra 2010, 2012 og 2014 samt landinspektøropmålingen fra maj 2015 (se vedlagte). Med en reduktion til ca. 100 m3 pr. lbm skrænt vil sandbufferen kunne forventes at optage erosionen i et ekstremt år

22 og derudover erosionen i et par milde år, så vedligeholdelsen kan foretages med få års mellemrum som nævnt ovenfor. Dvs. ved etableringen af sandbufferen indbygges i alt ca m3 materiale. Idet Kystdirektoratet ikke tillader indbygning af materialer med kornstørrelser, der adskiller sig fra det eksisterende materiale i området, opbygges sandbufferen af sand indvundet fra området syd for Løkken Læmole, selvom det ville være hensigtsmæssigt at overveje at anvende en noget grovere sandfraktion af hensyn til stabiliteten. Sandbufferen kombineres med sandfodring på stranden foran bufferen som kompensation for den sandmængde, der med de nuværende forhold uden sikring af skrænten indgår i materialeomsætningen. Sandet hertil indvindes ligeledes fra stranden syd for Løkken Læmole. Der er udtaget sandprøver hhv. ved skrænten helt inde ved foden, hvor der skal sandfodres, og på stranden syd for læmolen i området, hvor sandet påtænkes indvundet. Sigteanalysen er vedlagt. Kompensationsmængden er beregnet ud fra Kystdirektoratets kystprofiler. Et vægtet gennemsnit giver en middel erosionsrate på 9,6 m3 pr. m pr. år, hvilket angiver et mål for den mængde, der skal tilføres den beskyttede strækning, hvis der skal kompenseres for den totale årligt eroderede sandmængde. For at mindske enhedsomkostningerne påtænkes sandfodringen udført hvert 3. år i perioden april til juni, så turistsæsonen generes mindst muligt. Således vil der hvert 3. år fodres med ca m3. Udviklingen moniteres ved årlig opmåling af strandplanet foran beskyttelsen i tre profiler, og sandfodringen tilpasses efter de aktuelle forhold, dog fodres der med min m3 ved vedligeholdelsen hvert 3. år. Sandindvindingen syd for Løkken Læmole anvendes efter aftale med Per Sørensen, Kystdirektoratet, på møde den 17. april Det er en forudsætning, at indvindingen kan ske i hele kystbeskyttelsens levetid. Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Kystsikringen designes for en levetid på min. 25 år. I hele levetiden vedligeholdes kompensationsfodringen foran kystsikringen. Kompensationsfodringen vedligeholdes med tilførsel af gennemsnitligt ca m3 sand, dog min m3. De samlede anlægsomkostninger i nutidsværdi for de i alt ca. 170 m er vurderet til flg.: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer Kompensationsfodring Mængde pr. lbm 100 m3 30 m3 130 Enhedspris * Pris pr. lbm kr. 30 kr. 25 kr kr. 750 kr Pris, total kr kr kr kr *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelsesomkostninger i nutidsværdi i hele anlæggets levetid, 25 år, er med en rente på 2,50 % vurderet til flg., idet vedligeholdelsen som nævnt forudsættes udført hvert 3. år: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer * Kompensationsfodring * Pris, total kr kr kr kr *) Prisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele kystsikringens levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca. 3,9 mio. kr. i nutidsværdi. I forbindelse hermed bemærkes, at såfremt der ikke kan forudsættes tilstrækkeligt med sand syd for læmolen vederlagsfrit stillet til rådighed, så der alene regnes med transport- og indbygningsomkostninger, er denne sandbufferløsning ikke økonomisk attraktiv. I det tilfælde bliver den oprindeligt planlagte stenskråning med kompensationsfodring foran billigst. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Anlægs- og vedligeholdelsesoverslaget skal ses ift. beskyttelsen af bebyggelse, som vil gå tabt, hvis der ikke etableres

23 kystsikring. Bebyggelsen kan opdeles i risikokategorier efter det omtrentlige antal år, der vil gå, inden den pågældende bebyggelse vil styrte i havet: Meget høj: < 5 år Høj: 5-10 år Middel: år Lav: > 25 år Nedenfor er bebyggelserne fordelt på risikokategori, jf. ovenstående afstande til skrænten. Risikokategori Bebyggelse i risikozonen ved gennemsnitlig tilbagerykning på ca. 0,5 m pr. år Meget høj Høj Middel Lav Bebyggelse i risikozonen ved gennemsnitlig tilbagerykning på ca. 1,35 m pr. år (som observeret de seneste år) Rolighedsvej 7 (matr. 121d, 121bu) Rolighedsvej 8 (matr. 22es) Kongestien 13 (matr. 22dm, 22et) Rolighedsvej 7 (matr. 121d, 121bu) Rolighedsvej 8 (matr. 22es) Kongestien 13 (matr. 22dm, 22et) De offentlige ejendomsværdier for bebyggelsen udgør efter vurdering af for alene bebyggelse beliggende i første række ca. 9,4 mio. kr. Hertil skal lægges affektionsværdien, der ikke umiddelbart lader sig kapitalisere. Denne herlighedsværdi er også knyttet til de ubebyggede arealer, og det må være enhver grundejers ret for egne midler at sikre sine værdier, således at evt. fremtidige bygninger på ubebyggede grunde ikke bliver forhindret, fordi der ikke har kunnet opnås tilladelse til at bremse havets nedbrydning, ligesom den totale herlighedsværdi for bebyggede grunde bevares ved standsning af nedbrydningen. G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

24 Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154

25 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154

26 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Flg. bilag er vedlagt: Naturstyrelsens skema til brug for screening (VVM-pligt) Notat vedr. tilbagerykning af skrænt i vurderet ud fra luftfotos og landinspektøropmåling Sigteanalyse Uddrag af notat udarbejdet ag DHI Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken, Teknisk Note, Sandfodring og beskyttelsesmetode L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

27 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Helle Otzen Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

28 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

29 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

30 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

31 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 13 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

32 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Att.: Per Sørensen, Ilse Gräber DATO 2. september 2015 TILLÆGSANSØGNING TIL KDI-DOK. NR. 15/ Kystsikring af Kongestien i Løkken vha. stenskråning i stedet for sandbuffer Den 2. september 2015 gav Kystdirektoratet i KDI-dokument nr. 15/ tilladelse til etablering af kystsikring ud for Kongestien i Løkken på strækningerne A1A og B-B1, jf. udsnit af oversigtsplanen nedenfor. Kystsikringen består af en sandbuffer, som bygges ind i den eksisterende skrænt, samt kompensationsfodring på stranden foran sandbufferen. 1/5 Helle Otzen heot@orbicon.dk Orbicon A/S Skolegade 7, Esbjerg info@orbicon.dk CVR nr: Handelsbanken: FRI

33 Lodsejerne ønsker at erstatte sandbufferen med en stenskråning over de hhv. ca. 65 m og ca. 105 m (i alt ca. 170 m) lange strækninger, idet de anser stenskråningen som værende en mere sikker løsning i situationen, hvor der optræder uventede og mere ekstreme bølgepåvirkninger. Kompensationsfodringen bibeholdes. Stenskråningen etableres ved skræntens fod, idet skrænten afrettes, så kystsikringen får et mere retlinet forløb. På udsatte strækninger tildannes skrænten over stenene således, at skræntens profil er stabil i hele højden. Stenskråning anlægges med top i ca. kote +4,5 og opbygges af dæk- og filtersten udlagt på fiberdug. Skråningens hældning er maks. 1:1,5 (1 lodret på 1,5 vandret). Skråningsfoden graves ned under det eksisterende kystprofil for sikring mod underminering, idet der tilsikres en overdækning (OK skråningsfod til terræn) på 0,5 m, idet bundkoten af stenskråningen varierer med terrænkoten. Kompensationsfodringen føres op ad stenskråningen, hvormed kystbeskyttelsen i alt væsentlighed kommer til at fremstå blød og vil efter vores bedømmelse være i overensstemmelse med Kystdirektoratets strategi herom. Skulle Kystdirektoratet ønske kompensationsfodringen lagt stejlere, så en større del af stenene tildækkes, vil vi indarbejde dette i udformningen. Ud fra tilgængelig data om vandstand og vindforhold i Hirtshals Havn, der ligger nær den umiddelbare lokalitet, samt Kystdirektoratets publikation Guidelines for klimatilpasning i kystområder er det forventelige bølgeopskyl om 25 år (svarende til konstruktionens levetid) beregnet, idet der er taget udgangspunkt i en vandstand svarende til kote +1,80. Dimensioneringen er sket iht. Rock Manual og Shore Protection Manual. Bølgeopskyllet er med den viste geometri beregnet til at gå op til ca. kote +4,4. For at undgå udvaskning bag stenskråningen, er toppen af skråningen placeret i kote +4,50. Der henvises til vedlagte beregninger. Den nødvendige størrelse af dækstenene er iht. Hudsons formel beregnet til en middelvægt på ca. 400 kg. Vi har lagt vægt på, at der kan anvendes standardfraktioner, som iht. DS/EN giver en standardfraktion på kg med en middelvægt på kg. Der henvises til vedlagte beregninger. I vedlagte notat fra DHI, har DHI fremstillet en teknisk redegørelse for en stenskråning over 300 m, hvor de pågældende strækninger ligger yderst inden for de 300 m. Redegørelsen er således også gældende for de aktuelle strækninger. Her påpeger DHI, at de ikke anser en sandbuffer for værende den rigtige løsning, bl.a. idet erfaringer med beskyttelse af så korte strækninger på Vestkysten med sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksisterende og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperiment. 2/5

34 Der er indhentet tilbud fra fire entreprenører på både kystsikring i form en sandbuffer hhv. en stenskråning, begge med samme kompensationsfodring på stranden foran kystsikringen. Anlægsomkostningerne (i nutidsværdi) fremgår nedenfor sammen med de overslagsmæssige vedligeholdelsesomkostninger i hele anlæggets levetid på 25 år under forudsætning af vedligeholdelse hvert tredje år (nutidsværdi med en rente på 2,50 %). Priserne er i kr. ekskl. moms. Alle voluminer er i m3. Sandbuffer inkl. kompensationsfodring Siden indsendelse af den oprindelige ansøgning er der indhentet tilbud fra fire entreprenører. Anlægs- og vedligeholdelsesoverslaget skal da korrigeres, jf. nedenstående. Anlæg: Post Volumen pr. lbm Enhedspris * Pris pr. lbm Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer Kompensationsfodring Total Pris, total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelse: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer * Kompensationsfodring * Total Pris, total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele anlæggets levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca kr. i nutidsværdi, hvis den etableres som sandbuffer. 3/5

35 Stenskråning inkl. kompensationsfodring Anlæg: Post Volumen pr. lbm Enhedspris Pris pr. lbm Anstilling, drift og afrigning Pris, total Stenskråning Kompensationsfodring * Total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelse: Post Anstilling, drift og afrigning Pris, total Stenskråning Kompensationsfodring * Total *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele anlæggets levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca kr. i nutidsværdi, hvis den etableres som stenskråning. Økonomisk sammenligning af de to løsningsmodeller I etableringsomkostninger er udgifterne til stenskråningen ca. dobbelt så store som sandbufferen. Driftsmæssigt er de to løsninger meget lig hinanden, dog en anelse dyrere ved sandbufferen. Total set er stenskråningen kun ca. 25 % dyrere end sandbufferen (ca. 0,7 mio. kr.), hvormed de to løsninger anses for værende tilnærmelsesvist økonomisk ens. Som nævnt er priserne for sandet under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele anlæggets levetid. Dette anser vi for værende tvivlsomt. Ligeledes anser vi det for tvivlsomt, at en så stor mængde sand, som det kræver for at etablere en sandbuffer, er mulig at indvinde fra stranden syd for læmolen. Hvis sandet skal tilføres udefra, er enhedsprisen nærmere kr./m3, og sandbufferen vil da samlet set være % dyrere end stenskråningen. Allerede ved en enhedspris på sandet på 58 kr./m 3 er udgiften til sandbufferen oppe på samme niveau som stenskråningen. 4/5

36 Venlig hilsen Helle Otzen Projektleder, ingeniør Bilag Tegning 110A Principsnit Teknisk Note Sandfodring og beskyttelsesmetode DHI, juni 2015 Dimensionering af stenskråning Kystsikring ift. bølgeopskyl /5

37 Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken Teknisk Note Sandfodring og beskyttelsesmetode Orbicon A/S Teknisk notat Juni 2015

38 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse. DANAK er omfattet af de multilaterale aftaler for prøvning og kalibrering i European co-operation for Accreditation (EA) samt i International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) baseret på peer-evaluering. Anvendelse af akkrediteringsmærket på denne testrapport er dokumentation for, at ydelsen er udført som en akkrediteret ydelse under virksomhedens DANAKakkreditering. løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.docx / rd.be /

39 Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken Teknisk Note Sandfodring og beskyttelsesmetode Udarbejdet for Orbicon A/S Repræsenteret ved Leif Runge Schmidt Projektleder Rolf Deigaard Kvalitetsansvarlig Ida Brøker Projektnummer Godkendelsesdato 16. juni 2015 Revision Final 1.0 Klassifikation Begrænset DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com

40 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.docx / rd.be /

41 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Beregning af sandfodringsmængde Valg af beskyttelsestype med eller uden skræntfodsbeskyttelse Længden af beskyttelsen Konklusion Referencer... 7 FIGURER Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S Tværsnit af planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S Øverst: Beregnet fordeling af den langsgående sandtransport i kystprofilet. Nederst: Eksempler på Kystdirektoratets opmålinger af kystprofil syd for Løkken, Ref. /1/ De fem sektioner, A-E, analyseret af Kystinspektoratet samt beliggenheden af Kystdirektoratets pejlelinjer, Ref. /2/ Erosionsbeskyttelse af en enkelt ejendom ved Løkken TABELLER Tabel 1 Frem- og tilbagerykning i perioden NB: Positivt tal svarer til tilbagerykning, Ref. /2/ i

42

43 Indledning 1 Indledning Kystdirektoratet har behandlet en ansøgning om tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Kongestien i Løkken, Figur 1 og Figur 2. I bemærkninger til ansøgningen har Kystdirektoratet blandt andet udbedt sig en beregning af sandfodringsmængderne samt teknisk begrundelse for den valgte beskyttelsesmetode og beskyttelsens udstrækning. I korrespondance den 10. juni 2015 med Leif Runge Schmidt, Orbicon A/S er det aftalt, at DHI skal behandle disse emner i et kort teknisk notat. Figur 1 Planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S. 1

44 Figur 2 2 Tværsnit af planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S. Beregning af sandfodringsmængde Kystdirektoratet har i bemærkningerne til ansøgning krævet, at sandfordringen ikke kun skal kompensere for den erosion, der direkte forhindres, ved at skrænten fastholdes, men for hele kysterosionen i det aktive profil på den beskyttede strækning. Udstrækningen af det aktive profil Profilet på en sandkyst er bestemt af sandtransporten på tværs af kysten. Antallet af revler, deres position og vanddybden over revletoppen varierer fra år til år. Ofte ses det, at revlerne langsomt vandrer ud mod dybere vand, medens en ny revle dannes på lavt vand. Fordelingen og intensiteten af sandtransporten vil variere tilsvarende. Udstrækningen af det aktive kystprofil fremgår af Figur 3, der viser fordelingen af den langsgående sandtransport over kystprofilet og opmålte kystprofiler syd for Løkken. Sedimenttransporten er beregnet for det målte profil i Det ses, at transporten er begrænset til dybder mindre end 10 m, at variationerne i bundniveauet aftager kraftigt på dybder over 7 m, samt at bunden bliver næsten vandret uden for 10 m konturen. Det bemærkes, at bundformerne i den yderste del af profilet mere end 2,5 km fra land ikke er en del af det aktive kystprofil, som interagerer med kystens frem- og tilbagerykning, men må formodes at være offshore sandbølger dannet af den generelle kyststrøm. Baseret på sedimentberegningerne og kystprofilerne er den aktive dybde fastsat til 10 m. 2 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.docx / rd.be /

45 Beregning af sandfodringsmængde Figur 3 Øverst: Beregnet fordeling af den langsgående sandtransport i kystprofilet. Nederst: Eksempler på Kystdirektoratets opmålinger af kystprofil syd for Løkken, Ref. /1/. Frem- og tilbagerykning af kysten Løkken nord for Læmolen Kysterosion er en proces, der varierer betydeligt i tid og rum dels på grund af de varierende meteorologiske forhold og dels, fordi sandtransporten og erosions-/aflejringsmønsteret afhænger af den aktuelle konfiguration af kysten. For eksempel kan bølger i kystlinjen vandre langs kysten, så kystlinjen selv på en kyst, der i øvrigt er under erosion, lokalt kan rykke frem. Ligeledes kan en skrænt, som lokalt ikke har været udsat for erosion i en længere periode, vise en voldsom tilbagerykning i en kort årrække. Det eroderede skræntmateriale kan så medføre en lokal midlertidig fremrykning af kystlinjen. Det er derfor vigtigt at basere en beregning af erosionsraten på målinger over en lang periode og over en betydelig strækning, så en kort intens periode med lokaliseret erosion ikke fortegner det overordnede billede. 3

46 Kystdirektoratet har på grundlag af en række profilopmålinger analyseret kystbevægelserne på fem sektioner, A-E, omkring Løkken, se Figur 4, hvor bevægelserne af 3 karakteristiske linjer: 6 m dybdekonturen, selve kystlinjen og skrænten er beregnet. Figur 4 De fem sektioner, A-E, analyseret af Kystinspektoratet samt beliggenheden af Kystdirektoratets pejlelinjer, Ref. /2/. Kystdirektoratet har angivet frem- og tilbagerykningen af de tre linjer i perioden fra 1978 til Til brug for den aktuelle beregning er de tre strækninger, C, D og E, nord for læmolen anvendt. Frem- og tilbagerykningen fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Frem- og tilbagerykning i perioden NB: Positivt tal svarer til tilbagerykning, Ref. /2/. 6 m dybdekurve m/år Kystlinje m/år Skrænt m/år E 1,5-0,5 0,4 D -0,1-0,2 0,7 C 0,5 0,7 0,2 Strækning 4 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.docx / rd.be /

47 Valg af beskyttelsestype med eller uden skræntfodsbeskyttelse Erosionsmængden Til beregning af erosionsmængderne er til hver linje regnet en tilsvarende del af kystprofilets højde, idet skræntfoden er antaget i kote 2 og skrænttoppen i kote 13, og grænsen mellem kystlinjen og 6 m dybdekonturen er på dybden 3 m: Skrænt: 13 m - 2 m = 11 m Kystlinje: 2 m - (-3 m) = 5 m 6 m dybdekontur: (-3 m) - (-10 m) = 7 m Når disse højder anvendes sammen med frem- og tilbagerykningerne i Tabel 1 fås følgende erosionsrater: Strækning E: 12,4 kubikmeter per meter per år Strækning D: 6,0 kubikmeter per meter per år Strækning C: 9,2 kubikmeter per meter per år Et gennemsnit vægtet efter hver stræknings længde giver en middel erosionsrate på: 9,6 kubikmeter per meter per år, hvilket angiver et mål for mængden, der skal tilføres til den beskyttede strækning, hvis der skal kompenseres for den totale årligt eroderede sandmængde. Det bemærkes, at selv om der er betydelig variation selv i fortegnet i frem- og tilbagerykningerne i Tabel 1, er de samlede årligeerosionsmængder for de tre strækninger meget mere ens, og værdien for strækning C, hvor erosionbeskyttelsen er planlagt, er tæt på gennemsnittet. 3 Dette svarer for en 300 m lang beskyttelse til 2900 m /år. For at mindske enhedsomkostningerne kan sandfodringen med fordel foretages med nogle års mellemrum, så der bliver færre mobiliseringer, og mængden ved hver operation bliver større. 3 Valg af beskyttelsestype med eller uden skræntfodsbeskyttelse Ved vurdering af de mulige beskyttelsesmetoder er der en række forhold, der skal tages hensyn til: Beskyttelsen skal foretages på den kraftigt eksponerede vestkyst, hvor udviklingen er meget dynamisk Beskyttelse skal placeres på en kyst, hvor skrænterne på en lang tidsskala er under stadig tilbagerykning, formodentligt forstærket af, at læmolen blokerer for en del af den kystnære transport Den beskyttede strækning (ca. 300 m) er meget kort i forhold til de morfologiske skalaer på Vestkysten Husene, der er hovedmålet for beskyttelsen, er beliggende få meter fra den 13 meter høje skrænt, og vil kunne være i fare efter en enkelt tilbagerykning af skræntfoden under en ekstrem stormhændelse Ved analyse af behovet for erosionsbeskyttelse skelnes mellem kronisk og akut erosion. Den kroniske erosion skyldes et deficit i den langsgående transport, som kan skyldes, at der er gradienter i transporten, fordi kysten krummer, eller der er varierende bølgeforhold langs kysten, eller at transporten blokeres af konstruktioner, som derfor medfører læside erosion. Den 5

48 kroniske erosion er derfor stadigt pågående og vil være aktiv under næsten alle perioder med hårdt vejr. Akut erosion skyldes omlejring af sand i kystprofilet under særligt hårde storme med høj vandstand, hvor der eroderes i stranden, klitter eller skrænter og sandet føres ud og aflejres længere ude i profilet. I mange tilfælde er akut erosion reversibel, så sandet føres tilbage til stranden under de længere perioder med roligt vejr uden kraftig bølgebrydning. Ved erosion af skrænter på en kyst udsat for kronisk erosion er genopbygningen ikke effektiv, og den akutte erosion optræder snarere som enkeltepisoder i den kroniske erosion. Sandfodring alene kan være et effektivt middel mod både kronisk og akut erosion, hvis der tilføres tilstrækkelige mængder sand som en initialfodring, der virker som en buffer mod akut erosion, og ved stadig vedligeholdelse med fodringer, der modvirker den kroniske erosion. For at være effektiv og sikre mod erosion af en skræntfod skal bufferen altid være til stede. Hvis sandfodringen ikke har en udstrækning langs kysten, som svarer til længdeskalaen for den morfologiske udvikling på kysten, vil det tilførte sand forholdsvis hurtigt blive spredt langs stranden under moderate og kraftige storme. Initialfodringen skal derfor være betydeligt større per meter beskyttet skrænt end ved en beskyttelse med en lang udstrækning. Tilsvarende vil vedligeholdelsen kræve sandmængder, der er uforholdsmæssigt store i forhold til den kroniske erosion på den beskyttede strækning. Erfaringer med beskyttelse af så korte strækninger på Vestkysten med sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksisterende og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperiment. I tilfælde som dette, hvor erosion af skræntfoden ikke blot skal mindskes, men ikke må forekomme, forventes den krævede indsats at være uforholdsmæssig stor, sammenlignet med den sikkerhed en hård fodbeskyttelse giver. Den foreslåede løsning med beskyttelse af skræntfoden med en stenkastning og fodring med mængder, der overstiger det, der i dag frigives ved erosion af skrænten, vil i praksis fungere som en sandfodring, hvor skråningsbeskyttelsen vil fungere som en delvis begravet sleeping defense, der effektivt vil forhindre erosion af skræntfoden i ekstreme tilfælde. Dette er en velafprøvet kombination uden negative konsekvenser for kysten på stedet eller nabostrækningerne, og som kan forventes at være effektiv i en årrække, naturligvis afhængigt af i hvilket omfang strandplanet i øvrigt påvirkes af erosion. 4 Længden af beskyttelsen En udførelse af beskyttelsen, så den kun beskytter skræntfoden helt lokalt ud for de mest udsatte huse, vil være uhensigtsmæssig, når disse ligger så tæt, som i det aktuelle tilfælde. Ved beskyttelse af det enkelte hus vil erosionen fortsætte på naboområderne, og de beskyttede sektioner vil efterhånden fremstå som fremrykkede bastioner, som det ses ved erosionsbeskyttelsen, der er udført længere mod nord, Figur 5. De fremrykkede sektioner vil blive mere og mere udsatte efterhånden, som nabostrækningerne rykker tilbage. For at modvirke bagskæring af de korte stenkastninger, når erosionen pågår, må disse sikres ved at blive ført ind i den eksisterende skrænt, hvilket konstruktionsmæssigt er vanskeligt uden at beskadige skrænten yderligere. 6 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.docx / rd.be /

49 Konklusion Figur 5 5 Erosionsbeskyttelse af en enkelt ejendom ved Løkken. Konklusion Udformningen af beskyttelsen med en 300 m lang skråningsbeskyttelse, som suppleres med fodring på strandplanet hvert tredje år, er kystteknisk velbegrundet. Det anbefales, at monitere udviklingen ved årlig opmåling af strandpplanet foran beskyttelsen i tre profiler. 6 Referencer /1/ Sedimentbudget Vestkysten. Rapport udført af DHI for Kystdirektoratet, /2/ Løkken 2011 Kystteknisk orientering, ved Per Sørensen, Kystdirektoratet. Webside tilgået juni 2015: 7