2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

Transkript

1 Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej Gentofte Dato: Dokumentnr. 12/ Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: Deres reference: Tilladelse til kystbeskyttelse på og ud for matr. nr. 7h og 18bi Vejby By, Vejby, beliggende Ved Skrænten 1-21 og Hanebjerg Skovvej 48, Vejby, Gribskov Kommune Klitgårdens Grundejerforening har d. 3. juli 2012 søgt om tilladelse til kystbeskyttelse ud for ovennævnte matrikler på vegne af grundejerforeningens medlemmer og Ole Lynggaard (Hanebjerg Skovvej 48). Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven Kystdirektoratet meddeler tilladelse til etablering af tre bølgebrydere, forlængelse af eksisterende bølgebryder mod vest, ralvold samt sandfodring af stranden. Nærmere placering og udformning er beskrevet under afsnittet om projektbeskrivelse. Med henvisning til 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven og 3 i bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 meddeler Kystdirektoratet tilladelse til det ansøgte, som beskrevet i projektbeskrivelsen. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Ejeren påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand og til at ændre det eller fjerne det, hvis der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse, eller hvis det forfalder og ikke straks genetableres. 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. 3. Tilladelsen gives til det samlede projekt, ingen dele af projektet (bølgebrydere, ralvold og sandfodring) kan udelades. Det vil fx sige, hvis ikke der sandfodres som beskrevet i projektbeskrivelsen skal ralvold og bølgebryderne fjernes. 4. Etablering af ralvold og fodring med sand på stranden skal senest ske første gang 5 år efter tilladelsen er udstedt. 5. Efter den første sandfodring, skal der sandfodres hvert 3. år med m 3 sand. Kystdirektoratet skal modtage dokumentation hver gang der udføres sandfodring. 1/7

2 6. Til sikkerhed for at vilkår 1 til 5 bliver opfyldt, skal vilkårene optages i vedtægterne for Klitgårdens Grundejerforening. Vedtægterne skal tillige rumme en beskrivelse af anlægget og dets dimensioner. De ajourførte vedtægter sendes til Kystdirektoratet snarest muligt. 7. Når anlægget er færdigt, skal der sendes en færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen. 8. Tilladelsen bortfalder, hvis ikke anlægget er etableret og færdigmeldt til Kystdirektoratet inden 2 år fra tilladelsens datering. Hvis grundejerforeningen senere ønsker at etablere anlægget, skal foreningen på ny rette henvendelse til Kystdirektoratet. Tilladelsen kan ikke påføre Kystdirektoratet noget ansvar for konstruktionens stabilitet eller holdbarhed, ligesom den ikke fritager ejeren for et i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar. Projektet kræver dispensation fra fredningen på matr. nr. 7h og 18bi. Såfremt denne dispensation ikke kan opnås, kan tilladelsen til kystbeskyttelse ikke udnyttes. Gribskov Kommunes VVM-screening for de dele af projektet, der placeres på land (ralvold og sandfodring) afventes stadig. Såfremt kommunens VVM-screening viser, der skal laves VVM for projektet, er Kystdirektoratets tilladelse ugyldig. Tilladelsen kan ikke udnyttes før det er afklaret om der kan dispenseres fra fredningen, samt kommunen har lavet VVM-screening af ralvold og sandfodring. Såfremt der på et senere tidspunkt besluttes at lave et storskala sandfodringsprojekt, hvor den aktuelle strækning indgår, vil tilladelsen kunne ændres således sandfodringsdelen udgår af den aktuelle tilladelse. Det er op til Kystdirektoratet at vurdere om et evt. fremtidigt projekt kan erstatte sandfodringen i nærværende projekt. Hvis etableringen af anlægget berører andre grunde i området, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der indhentes skriftligt samtykke hertil fra den/de berørte grundejere inden anlægsarbejdet iværksættes. Afgørelse efter bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM) Projektet er omfattet af 3, stk. 1 nr. 5 i bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Kystdirektoratet har VVM-screenet projektet i henhold til 3, stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse, og har vurderet, at etablering af bølgebryderne ikke vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Det vægtes, at projektet vil komme til at ligge i forlængelse af en lang række bølgebrydere og andre hårde anlæg mod sydvest, og vil virke sammen med disse. Det er 2/7

3 vanskeligt fuldstændigt at udelukke påvirkninger fra et kystbeskyttelsesprojekt. Området nordøst for projektområdet vil kunne påvirkes, men det skyldes i høj grad de mere end 5 km hårde kystbeskyttelses anlæg, der er anlagt sydvest for projektområdet. Det aktuelle projekt er designet således, at negative effekter af projektet kompenseres vha. sandfodring. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke skal foretages uddybende VVM-undersøgelse for det pågældende projekt for så vidt angår bølgebryderne. Begrundelse for tilladelsen Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for, at der kan etableres nødvendig kystbeskyttelse. Ifølge kystbeskyttelseslovens 1, stk. 1 er formålet med kystbeskyttelse at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af en række hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse 6) rekreativ udnyttelse af kysten 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten, og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven (L 127) skal behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil typisk kunne tillades, hvis der inden for en periode på ca. 25 år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom. Kystdirektoratet finder, at behovet for kystbeskyttelse navnlig er til stede, når bebyggelse/infrastruktur er truet, idet ødelæggelse eller beskadigelse heraf ofte kan få vidtrækkende personlige og økonomiske konsekvenser for de berørte. Projektstrækningen er beliggende på Nordsjællands kyst, som efter danske forhold er relativt hårdt belastet af bølgepåvirkninger. En meget stor del af Nordsjællands kyst er beskyttet med hårde/passive kystbeskyttelsesanlæg som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser, der kan have negative konsekvenser for kysten der ligger nedstrøms. I den konkrete sag er der kystbeskyttelse over en 5 km lang strækning opstrøms i forhold til projektstrækningen, dvs. mod sydvest. Ind til for relativt få år siden var de naturlige skrænter langs projektstrækningen stabile med bevoksning og erosionsraten var lav. Efter etablering af bølgebryderne ud for naboarealerne mod sydvest (ud for Dyssevænget) er erosionen blevet kraftigt forøget. Vegetationen der før var med til at stabilisere skrænterne er i dag borteroderet, og skrænterne frem- 3/7

4 står blottede og meget udsatte for erosion fra havet. Strandens højde er desuden blevet lavere, hvilket betyder, at bølgerne oftere når ind til skræntfoden, hvor bølgerne kan erodere. Etablering af de mange hårde kystbeskyttelsesanlæg mod sydvest hindrer/mindsker den naturlige erosion ud for de ejendomme, hvor anlæggene er placeret. Dermed er sedimentkilden på en lang strækning blokeret, hvilket medfører, at der er mindre materiale til at opbygge strandene, og at transporten af sediment med strømmen efterhånden er ret begrænset. Alle disse kystbeskyttelsesanlæg gør strandene smallere og vanddybden ud for anlæggene bliver større, hvorved erosionen bliver kraftigere ud for ubeskyttede grunde som projektstrækningen. Ifølge ansøgningsmaterialet var der i 2012 mellem 38 m og 65 m fra bebyggelserne på projektstrækningen og skrænttoppen. Det er observeret, at erosionsraten er accelereret, siden etableringen af bølgebryderne ud for Dyssevænget. Fremskrives erosionsraterne, der ses i dag, vil bebyggelserne på projektstrækningen være i fare for at blive ødelagt eller beskadiget indenfor en kortere årrække på 25 år. Kystdirektoratet finder derfor, at der er behov for erosionsbeskyttelse af den aktuelle strækning. Det aktuelle projekt er designet, således de negative effekter som følge af etablering af bølgebrydere kompenseres ved fodring med sand. Med negative effekter menes der hindring af erosion af skrænterne, og derved hindring af frigivelse af materiale til videreførelse til det kystnære system. Sandfodringen påbegyndes senest fem år efter tilladelsen er udstedt. I den mellemliggende periode, vil skrænterne i projektområdet forsat erodere og føre materiale med strømmen. Der ventes med at sandfodre for at skrænterne fortsat kan erodere i en kort periode, således skrænternes hældning kan nærme sig en ligevægtsvinkel og dermed blive mere stabile. Erosionen af skrænterne vil være størst, lige efter bølgebryderne er etableret, og blive mindre i takt med strandens niveau hæves som effekt af anlæggenes tilstedeværelse. Der etableres desuden en ralvold op ad skrænten samtidig med initialfodringen. Ralvolden har til formål at hæve strandens niveau til den højde stranden havde før 1995, for at mindske erosionen af skrænten. Ralvolden og sandfodringen er dynamiske kystbeskyttelser som vil omlejres og flyttes af strømmen. Sandet er selvfølgelig meget mere mobilt end rallet, hvorfor sandfodringen skal gentages med jævne mellemrum. Det kan ikke udelukkes, at projektet har en vis påvirkning nedstrøms (mod nordøst). Mod nordøst ligger naturområdet Heatherhill, og da der ikke ligger huse eller infrastruktur her vil projektet ikke give anledning til, at der skal etableres yderligere kystbeskyttelse mod nordøst som følge af projektet. Mængden der sandfodres med overstiger mængden af det materiale som blev eroderet fra skrænterne ved Klitgårdens Grundejerforening før strækningen blev påvirket af læsideerosion. Dvs. projektstrækningens naturlige erosion kompenseres helt ved projektet. Projektstrækningen er ca. 340 m, og denne strækning er lille i forhold til strækningen på omkring 5 km med hårde kystbeskyttelsesanlæg fra projektområdet til Tilsvildeleje bølgebryderen mod sydvest. Ligeledes vil påvirkningen fra projektet på kysten være lille sammenholdt med påvirkningen fra de mange hårde kystbeskyttelsesanlæg mod sydvest. 4/7

5 Overordnet set vil projektet ikke have en væsentlig påvirkning på kystlandskabet, da bølgebryderne lægges i forlængelse af en længere række bølgebrydere. På den konkrete strækning vil kystlandskabet dog blive påvirket, da kysten vil blive karakteristisk guirlandeformet pga. bølgebrydernes effekt, samtidig med at bølgebryderne er et unaturligt element i vandet. Især på baggrund af sandfodringen i projektet tilgodeses bevaring af adgangen langs kysten også på længere sigt. Kystdirektoratet har i afgørelsen især lagt vægt på kystbeskyttelseslovens 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 vedrørende behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, og kystlandskabets bevarelse og genopretning. Projektbeskrivelse Projektet etableres på matriklerne 7h og 18bi Vejby By, Vejby fra Ved Skrænten 1 til Hanebjerg Skovvej 48. Projektets samlede strækning er ca. 340 m. Projektet indeholder etablering af tre bølgebrydere, forlængelse af bølgebryder sydvest for grundejerforeningen, samt ralvold og sandfodring med m 3 groft sand, når skrænterne i projektområdet har stabiliseret sig, dog senest fem år efter tilladelsens datering. Efter initialfodringen skal sandfodringen gentages med m 3 hvert tredje år. Projektet er inddelt i tre faser: fase 1 er etablering af bølgebrydere, fase 2 er etablering af ralvold og initialfodring med sand og fase 3 er vedligeholdelsessandfodring. Fase 2 iværksættes senest 5 år efter tilladelsen er udstedt, mens sandfodringerne i fase 3 gentages hvert tredje år efter initialfodringen. De tre bølgebrydere bliver hver især 40 m lange og anlægges 30 m fra den nuværende vandlinje med en afstand på 75 m mellem de enkelte bølgebrydere. Bølgebryderen ved Dyssevænget (umiddelbart sydvest for Klitgårdens grundejerforening) forlænges desuden med ca. 20 m. Bølgebryderne etableres på 1,5 m dybde, og får topkote i +1,5 m DVR90. Bølgebryderne etableres fra bunden med geotekstil, hvorpå der lægges filtersten i størrelsen mm, hvorover der lægges dæksten på 1-3 ton. Dækstenene i de tre nye bølgebrydere består af brudsten, mens dækstenene til forlængelse af bølgebryderen ved Dyssevænget består af marksten. Bølgebrydernes top får en bredde på 3 m, og gives en hældning på 1:1,5. Ralvolden lægges direkte opad skrænten, med ral i størrelsen mm, med en gennemsnitsdiameter på 75 mm. Ralvolden etableres med en banket der er 7,0 m bred, med topkote i 3,0 m DVR90, og anlægges med en hældning på 1:5. Ralvolden etableres fra afslutningen af stenkastningen ud for grænsen mellem Ved Skrænten 1 og 3 i vest og ca. 40 m ind på matr. nr. 18bi Vejby By, Vejby i øst. Sandfodringen lægges i et jævnt lag uden på ralvolden, med en hældning på 1:15 og topkote i 2,5 m DVR90. Sandfodringen får samme udstrækning som ralvolden. 5/7

6 Sagsfremstilling Sagen er sendt i høring d. 14. december 2012 hos Gribskov Kommune, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Vikingeskibsmuseet. Gribskov Kommune har ligeledes sendt sagen til Fredningsnævnet for Nordsjælland d. 20. februar Nedenfor kan udtalelserne fra myndighederne læses. For NaturErhvervstyrelsen svarer Fiskeriinspektoratet Øst d. 2. januar 2013, at erhvervsfiskeriet i det pågældende område er ret begrænset. Der bliver fisket med garn i området, men direktoratet mener dog ikke, at kystbeskyttelsen vil kunne genere det lokale erhvervsfiskeri i området. Der bliver i perioder fisket i området af lokale fritidsfiskere, disse er dog ikke høringsberettigede. I af 14. januar 2013 svarer Naturstyrelsen, at de ingen bemærkninger har til projektet. Søfartsstyrelsen svarer i af 15. januar 2013, at de ingen bemærkninger har til sagen. Kystdirektoratet har afventet VVM-screening fra Gribskov Kommunen vedrørende den del af projektet der er beliggende på land (ralvold og sandfodring). Kommunen har ikke udfærdiget VVM-screeningen på nuværende tidspunkt, da aspektet omkring fredningen på matr. nr. 7h og 18bi Vejby By, Vejby endnu ikke er afklaret. Kommunen afventer svar fra Fredningsnævnet for Nordsjælland. De bindinger der er i forhold til tilladelsen mht. kommunens VVM-screening og fredningen er beskrevet under Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven. Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser. Tilladelse til kystbeskyttelse samt afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse for så vidt angår anlæggene på søterritoriet. Begge afgørelser kan påklages til transportministeren. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til transportministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. 6/7

7 Med venlig hilsen Anne Binderup Sørensen Kopi: Gribskov Kommune, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation, Geodatastyrelsen, naboer 7/7